Open Entrepreneurship – studietur til Berkeley og Stanford

Ud for at lære fra de bedste, og hjem med masser af inspiration og nye idéer – men også med oplevelsen af, at universiteterne i Danmark faktisk er ret seje til entreprenørskab, og at der er et super godt fundament at bygge videre på.


Af Anne Sofie Dahlmann Breindahl, Specialkonsulent, Aarhus Universitet – erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel. 


Som led i projektet Open Entrepreneurship, gjorde Fonden for Entreprenørskab det muligt for projektlederne at tage til Berkeley University for at dykke ned i entreprenørskabsmetoderne der, og i ni dage arbejde sammen med projektets advisory board og strategiske partnere på Berkeley University.

Studieturen bød også på en masse andre inputs bl.a. fra Silicon Valley, Stanford University og fantastiske San Fransisco.

 

Meget mere end teknologioverførsel

Open Entrepreneurship er et nyt initiativ på fire danske universiteter: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, IT Universitetet og Danmarks Tekniske Universitet. Projektet skal udvikle og teste en ny måde at arbejde med universiteternes teknologioverførsel og ad den vej skabe flere spin outs fra de danske universiteter.

Målet med Open Entrepreneurship er at gøre universiteternes arbejde med teknologioverførsel (TTO) mere levende og vedkommende for forskerne. Arbejdet skal ikke starte ved opfindelsen, som det traditionelt har gjort. I stedet skal en forretningsenhed placeret ude på institutterne sætte aktiviteter i gang, som øger værdiskabelsen, spotter kommercielle muligheder, bemander opstartsprojekterne med erfarne personer og hjælper forskerne i kommercialiseringsprocessen. Tilsammen skulle det gerne skabe et entreprenørielt økosystem omkring universiteterne, hvor de forskellige aktører i højere grad end i dag samarbejder om at bringe forskningsresultater til værdi for samfundet.

Projektets aktiviteter i Danmark er støttet af Industriens Fond, mens studieturen blev gjort mulig af Fonden for Entreprenørskab.

 

Open Entrepreneurship letter

I august 2017 mødtes hele holdet bag Open Entrepreneurship for første gang i Kastrup Lufthavn. Flere af os har samarbejdet på tværs af universiteterne i flere år, mange af os havde mødtes til projektplanlægning i foråret og over Skype det sidste halve år, men først her i lufthavnen var holdet komplet, klar til at lette og kickstarte de kommende tre års samarbejde med en intens inspirationstur til Berkeley og Stanford – Open Entrepreneurship Bootcamp. Turen var således både vores egen opstarts-bootcamp og en observation af Berkeleys startup bootcamp.

 

Mindset er afgørende

Vel ankommet til Berkeley og udstyret med lidt Cal gadget. Fra venstre: Anne Sofie Dahlmann, Anne Katrine Eriksen. Bagerst: Campanilen på campus.

Vi landede lige til universitetsårets opstartsuge, hvor alle de nye studerende (freshmen) ankommer, bliver vist rundt og lærer hinanden og Berkeley at kende. Det vrimlede med unge mennesker iført Berkeleys blå og gule farver organiseret i store grupper og lange rækker bag ældre studerende med kunstfærdigt udførte skilte højt hævet.

Samtidig var en flok iværksættere både fra Berkeley og fra udlandet travlt beskæftiget i Sutardja Center of Entrepreneurships (SCET) årlige bootcamp.

På Berkeley Bootcampen bliver iværksætterne udfordret med forskellige øvelser og opgaver, der skal modne deres forretning, men endnu vigtigere skal det påvirke deres mindset. De skal samarbejde, teste sig selv, øve pitch m.m. Hver dag har de en mentor, som guider dem og peger på, hvilke udfordringer de skal arbejde på at løse den efterfølgende dag.

Vi observerede dele af bootcampen og projektleder i Open Entrepreneurship, Jes Broeng, som tidligere har været gæsteprofessor på Berkeley, agerede mentor.

Sideløbende med de studerendes bootcamp blev der afholdt et ”Teach the teacher”-forløb. Vi fulgte nogle af sessionerne her og lod os inspirere af, hvordan

OE, sammen med Ken Singer fra SCET efter en netop gennemført tegneopgave, som overraskede os alle i forhold til, hvor fastlåste vi er i vores vaner.
Fra venstre: Maija Strala, Ken Singer, Anne Katrine Eriksen, Peter Rasmussen

SCET konsekvent arbejder på at booste de studerendes entreprenørielle mindset. Idéen bag undervisningen er, at den skal skabe muskel-hukommelse hos deltagerne. Vores vante handlemønstre og tilgange til de situationer vi møder kan ikke kodes om gennem forelæsning, kun gennem erfaring. Derfor bruges der mange spil, øvelser og lege i undervisningen.

Vi deltog bl.a. i en kommunikations-tegneopgave. Deltagernes måde at løse opgaven på fortæller en masse om deres ubevidste forestillinger om fx autoritetsforholdet i relationen, om samarbejdsformen og om mønstre og vaner hos deltagerne.

 

 

SCETs model for entreprenørskabstræning af Ikhlaq Sidhu: Modellen viser, at forskeren har en stor, men smal viden i et kerneområde, mens den ”street smarte” har en lille akademisk viden, men en stor forståelse for psykologien og kommunikationen bag innovation. Potentialet ligger i kombinationen af specialiseret viden og kompetencer og innovative handlinger og mindset. Dette underviser de i gennem spil og øvelser.

 

Things we don’t do af Ikhlaq Sidhu. Ovenstående er ikke en del af pensum på SCETs entreprenørskabskurser, da de har erfaring og data der understreger, at det ikke fører til hverken flere eller bedre startups.

 

Labs som samler interessenter

Ikhlaq Sidhu holder oplæg på Global Venture Lab om, at potentialet for kommerciel succes ligger i de teams, der både har høj faglighed og stor indsigt i innovativ adfærd.

SCET’s entreprenøskabsaktiviteter er organiseret omkring labs. Et lab kan være et tema, en teknologi, en samfundsudfordring eller andet, som kan samle både studerende, der skriver opgave indenfor dette felt, forskere, der forsker i det og virksomheder, der har interesser i lab’ets tema. På den måde bringes parter på og udenfor universitetet sammen, og der kan opstå kommercielle muligheder, som ikke ellers ville se dagens lys.

 

 

 

Global Venture Lab

Global Venture Lab er en konference afholdt af SCET med deltagere fra hele verden. Målet er at dele erfaringer og metoder indenfor entreprenørskab på

Jes Broeng holder oplæg om Open Entrepreneurship.

universiteterne.

Vi deltog i konferencen d. 21. og 22. august, og vi havde selv et oplæg med om Open Entrepreneurship.

Der var mange gode og vigtige take aways, men særligt er pointen om at nøglen til succes er: 1) Teamet, 2) Timingen og 3) Penge.

Ken Singer uddybede dette ved at vise, at uanset hvilken rejse det videnbaserede startup kommer fra, så er det teamet, det er vigtigt at hjælpe dem med at styrke.

De forskellige aktiviteter i Open Entrepreneurship kommer netop til at handle om at skabe ideelle teams omkring universiteternes teknologier. Vi kommer til at hjælpe opfinderne med at finde de rette personer med de rette kompetencer, så teamet bliver stærkt og kan begå sig både fagligt og kommercielt i udviklingsfasen.

 

 

The Startup Journey Model af Ken Singer. Teamets diversitet og evne til at arbejde med diversiteten er afgørende for, om et startup-projekt får succes.

 

Spark – realitetstjek af opfindelsernes kommercielle potentiale

Vi havde også fornøjelsen af at besøge Stanford Universitets Spark center. Som vi lærte her, så er akademisk og medicinal entreprenørskab tidskrævende proces, derfor er det vigtigt, at produktudviklingsprocessen og f.eks. et 2-årigt forløb hos Spark kan minimere de fremtidige risici og tilknytte de rigtige mentorer med specialistviden. Når akademikere bringes sammen med folk, som har industrierfaring, bliver deres produktideer og opfindelser realitetstjekkede. Open Entrepreneurship vil arbejde på at tilpasse SPARK-metoden til en dansk kontekst.

 

Forlang noget mere af investorerne

Pengene er flere og større i Silicon Valley, men det betyder ikke, at vi ikke kan lære af deres måde at samarbejde med investorer.

Vi mødtes på Sand Hill med Venture Capitalist Shomit Ghoose. Ghoose’s holdning er, at man skal forlange, at en investor bruger nogle timer som mentor for dem, han investerer i, men også for dem, han ikke investerer i, da det jo netop er dem, der har brug for viden om, hvordan de gør sig attraktive i forhold til at modtage støtte. Han opfordrer til, at universiteterne benytter sig af alumnenetværket, for som han siger ”alle universiteter har en milliardær alumne, som gerne vil hjælpe”. Vi er ikke helt sikre på, at det holder stik for alle de danske universiteter, men vi vil gennem Open Entrepreneurship gøre en indsats for at engagere nogle alumner i udviklingen af den næste succesfulde alumne.

 

Tilpasset den danske virkelighed

Der blev også tid til at opleve San Fransisco på cykel over Golden Gate Bridge.

Den virkelige bootcamp kommer nu, hvor vi skal hjem og tilpasse modeller og inspiration til den danske virkelighed. Der er store forskelle mellem USA og Danmark, når det gælder entreprenørskabskulturen, og blot mellem de fire deltagende universiteter er der forskelle. Nogle har arbejdet i mange år med entreprenørskab på forskningsniveau, andre er blot lige begyndt. Men vi har nogle gode fundamenter at bygge på. Forskningsgrupperne har taget særdeles positivt imod muligheden for at få deres egen Business Unit, der skal øge entreprenørskabsaktiviteterne, motivere til kommercialisering og ikke mindst hjælpe forskerne på rejsen. Vi ser på Aarhus Universitet allerede en øget aktivitet fra de deltagende forskningsområder, og vi har knapt nok fået fundet et bord til Business Unit-lederen ude på institutterne.

De danske universiteter kan ikke tilbyde iværksætterne store summer for at være med i de forskellige entreprenørskabsaktiviteter. Vi har heller ikke store præmiesummer til årets bedste spin-out. Så hvor kommer motivationen fra? Vi har masser af forskere, der er motiverede af at se deres forskning bringe værdi til samfundet, så hvis vi med tiden også kan få de entreprenørielle aktiviteter til at generere øget støtte til forskningsgrupperne via spin-outs, så bliver motivationen nok ikke mindre. Vi kommer til at arbejde på at skabe de gode historier, som kan motivere flere forskere til at engagere sig i innovation og kommercialisering.

På nuværende tidspunkt er det ikke normen, at fx en ph.d.-studerende kan få ECTS-point for at deltage i kommercialiseringsaktiviteter. Derfor skal tid og arbejdsbyrde tilpasses den virkelighed de danske ph.d.-studerende og forskere befinder sig i. Både undervisning og mentorordning skal vi den kommende tid tilpasse, så det stemmer med de alumner, som vi har, det erhvervsliv, som vi er omgivet af og ikke mindst de forskere, vi skal samarbejde med.

 

Råb lidt højere om det vi kan

Det er tydeligt, at Berkeley, Stanford og de andre folk vi mødte på vores bootcamp er erfarne og virkelig dygtige til at skabe iværksættere og støtte dem på rejsen. De har stor volumen på deres aktiviteter og en stor kritisk masse at rekruttere deltagere fra. Kulturen omkring entreprenørskab er simpelthen radikal anderledes, og der er en større del af både studerende og ansatte, der er interesserede i at involvere sig i entreprenørielle aktiviteter på den ene eller anden måde.

Det bliver samtidig tydeligt, at vi også på de danske universiteter har veludviklede entreprenørskabsmetoder. Vi har generelt flere data, der underbygger vores metoder, og vi har fine resultater, selvom volumen på aktiviteterne ikke er nær så stor som på Berkeley og Stanford. Der er altså alt mulig grund til, at vi fortæller lidt højere om, hvad vi kan, både til vores egne universiteter og erhvervslivet omkring dem, men måske også ude i verden.

Siden studieturen har vi planlagt den første konference, som kommer til at foregå i forbindelse med Danish IP Fair ved Dansk Industri d. 29. maj 2018.

Vil du vide mere, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her www.open-entrepreneurship.com/#sign_up

 

 

 

Faktaboks: Open Entrepreneurship

Open Entrepreneurship is a Danish initiative aiming to be a world leading technology commercialization community to benefit the society.

In Denmark, we have excellent and leading researchers, but how can their knowledge and efforts benefit the society? Studies have shown that matching research teams with experienced and external entrepreneurs creates more sustainable businesses. This commercialization catalyzes the research and knowledge into products or processes that generates value to the society.

We will capture the value through an action-oriented approach by connecting experienced entrepreneurs with researchers very early on to explore commercial and innovative opportunities. These can either be entrepreneurial (spinout or startup company) or intrapreneurial (within the university, company or organization).

This way, the research team has a much deeper understanding of their options, which helps the existing commercial ecosystem on the universities i.e. tech transfer units and business development units. By doing so, Open Entrepreneurship will expand and further develop the existing ecosystem into a technology commercialization community. All methods used in Open Entrepreneurship are research based and recognized.

Open Entrepreneurship is a collaborative initiative: Danish partner universities are Aalborg University, Aarhus University, IT University of Copenhagen & Technical University of Denmark. Californian UC Berkeley is the strategic partner. Together we utilize our extensive networks to build bridges between industry, universities, sectors and national borders

Open Entrepreneurship er fundet i tre år af Industriens Fond, med mulighed for forlængelse, hvis metoden har den forventede effekt.

Læs mere: www.Open-entrepreneurship.com

 

Faktaboks: Forskningsbaserede metoder til grund for Open Entrepreneurship

Open Entrepreneurship bygger forskellige forskningsbaserede metoder til forskningsbaseret entreprenørskab.

Den bærende metode er hentet på Berkeley Universitet og kaldes The Berkeley Method of Entrepreneurship. Metoden bygger på induktiv læring, den enkelte iværksætters individuelle entreprenørielle rejse og undervisningen er bygget op i tre lag: rammesætning, netværk og mindset.

I forhold til at skabe et entreprenrørielt økosystem i og omkring de deltagende universiteter, er Open Entrepreneurship inspireret af The Builder Thesis. Her forklarer Bob Feld, hvordan et startup community skal have kontinuerlige aktiviteter, der engagerer interessenterne, at det skal inkludere alle der har lyst til at engagere sig på forskellig vis.

Metoden med at matche universiteternes nye teknologier med erfarne entreprenører, som blev udviklet og testet i Briding the Gab, vil blive implementeret i Open Entrepreneurship. Briding the Gab viste, at det giver gode resultater dels at have erfarne entreprenører med i kommercialiseringsprocessen, og dels at man på den måde kan holde teknologien lidt længere tid på universitetet og derved modne den mere og reducere risikoen for kommende investorer. Briding the Gab har bl.a. resulteret i 10 guidelines for samarbejdet mellem forskere og entreprenører.

Kan en uddannelsesinstitution fungere som et kooperativ?

På Mondragon universitetet, lidt uden for Bilbao i Spanien, mener de, at der er stor værdi i, at både ansatte, ledelse og studerende også bidrager til universitetet med finansiering og ejerskab! Så svaret er i høj grad ja, for da vi besøgte Mondragon i januar, fik vi en inspirerende oplevelse af smittende engagement, socialøkonomi, kooperativt samarbejde og en alternativ, innovativ tilgang til uddannelse. Det bærende motto i uddannelserne på Mondragon er ”start from the passion”, og det gennemsyrede alt det, vi hørte og så på Mondragon.

Af Susanne Østergaard Olsen, projektleder, Erhvervsakademi Aarhus


Mondragon er et kooperativt, non-profit universitet med en undervisningsmodel baseret på værdier som innovation, humanitet, solidaritet og samarbejde. Universitetet hører under Mondragon Corporation, som består af 257 overvejende kooperativer og socialøkonomiske virksomheder og institutioner og mere end 74.000 ansatte.

 

Hvorfor besøge Mondragon?

Af Susanne Østergaard Olsen, Erhvervsakademi Aarhus
Indgangen til Mondragon Universitet

Mondragon udbyder en mastergrad (kandidatuddannelse) i socialøkonomi og kooperativ virksomhed, der er et innovativt uddannelsesprogram i de forskellige former for kooperation og den sociale økonomi, inden for et af verdens førende sociale økonomi økosystemer, The MONDRAGON Cooperative Experience.

Det, vi bl.a. ville opnå med studieturen, var at få viden om uddannelsens opbygning, faglige indhold og samarbejde med relevante partnere i det omgivende erhvervsliv samt konkrete cases. Vi ville gerne have indsigt i udbyttet for de studerende på dette studie med os hjem, f.eks. hvilken effekt i form af egne socialøkonomiske virksomheder, kooperativer eller socialt økonomisk arbejde er der, kort sagt hvilken værdi skaber uddannelsen og de dimitterede herfra i den lokale og nationale økonomi? Derudover var det selvfølgelig også interessant i sig selv, at universitetet er kooperativt! Ligeledes om der kunne være interessante samarbejdsmuligheder, dels med Mondragon Universitetet, dels blandt deltagerne på turen imellem.

 

Baggrund for besøget

Baggrunden for besøget var den stigende interesse for social entrepreneurship, socialøkonomiske forretningsmodeller og kooperative ejerformer blandt studerende på uddannelserne indenfor entrepreneurship. Emnet er kun i ret begrænset omfang indgået i pensum og aktiviteterne på f.eks. bacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship på Erhvervsakademi Aarhus, delvist grundet manglende viden og erfaring med emnet.

Susanne Westhausen fra Kooperationen i Kbh. havde på tidligere møder gjort os opmærksomme på, at der allerede er en mængde positive erfaringer og konkret empiri, der dokumenterer den økonomiske, sociale og vækstfremmende betydning af social entrepreneurship og kooperative forretningsmodeller og etableringsformer i Sydeuropa. Her arbejdes der også i langt højere grad med emnerne i undervisning på bachelor og kandidatniveau, og konkret havde Kooperationen fremhævet Mondragon Universitet.

 

Målet med studieturen

Formålet med studieturen var derfor at hente inspiration til uddannelsesforløb inden for socialøkonomi og kooperative forretningsmodeller, samt hvordan der kan samarbejdes med relevante virksomheder og partnere omkring udvikling og implementering af konkrete uddannelsesforløb, f.eks. tvær-institutionelle eller tvær-nationale valgfag. Dette var også udgangspunktet for sammensætningen af en tværfaglig og tværinstitutionel deltagergruppe på studieturen.

Deltagerne på besøget i Mondragon var Jesper Nørskov, Peter Mosdal Jensen, Gitte Buje og Susanne Østergaard Olsen fra Erhvervsakademi Aarhus, Marianne Aardalsbakke fra Erhvervsakademi Dania, Rikki Tholstrup Jørgensen, virksomhedsstifter/ejer fra Vejle, Niels Westergård-Nielsen fra Copenhagen Business School og Susanne Westhausen fra Kooperationen.

 

Inspirerende insights fra turen

Af Susanne Østergaard Olsen, Erhvervsakademi Aarhus
Interessant oplæg om Mondragon Universitet

Tilrettelæggelsen af undervisningen og de forskellige uddannelser på Mondragon baserer sig i udbredt grad på ”learning by doing and learning by mistakes”, og strukturen i langt de fleste uddannelser er ”3 days in university – 2 days in company” eller 3 days in university – 2 days in own company”. Alle studerende har praktikforløb på 12-26 uger i private eller offentlige virksomheder eller deres egen virksomhed.

Mondragon er meget inspireret af tankegangen bag Finland Team Academy, som følges i entrepreneurship programmet, der har en varighed af 4 år. Her inddeles de studerende i et kooperativt team bestående af 18 personer, og i det team forbliver man hele uddannelsen igennem. Forlader man teamet, forlader man uddannelsen! En lidt mere håndfast konsekvens af manglende teamsamarbejde, end vi praktiserer det på vores uddannelser indenfor entrepreneurship på erhvervsakademierne! Hvert team skal endvidere tjene omkring 2.500 euro det første år på uddannelsen ved planlægning, implementering og afvikling af diverse aktiviteter, events eller forretninger, som regel af socialøkonomisk karakter.

Selve undervisningen baserer sig på team learning, og der er en stor tro på selvevaluering. F.eks. udleveres en bogliste på ca. 200 bøger, og så skal det enkelte team selv beslutte, hvilke bøger de skal læse, enten alle i teamet eller det aftales, at enkelte medlemmer læser nogle udvalgte tilter, afhængigt af deres projekter eller start up ideer. Hver 4-5 måned afsættes 1-2 hele dage til evaluering, og der er tilknyttet en vejleder/coach til hvert team i alle 4 år, som står for regelmæssige 8 timers ”dialogue sessions”, hvor det handler om at stille spørgsmål og ikke give svar til de studerende. Vi mødte også nogle af de meget engagerede studerende, hvilket i sig selv var en oplevelse. Alt i alt et værdifuldt besøg.

 

Konkret udbytte

Den opnåede viden fra besøget er indarbejdet i det bestående curriculum i undervisningen omkring forretningsmodeller, sådan at de studerende også har viden om kooperative og socialøkonomiske forretningsmodeller og virksomhedsetableringsformer samt de fordele, ulemper og vækstøkonomiske konsekvenser, der er i disse. Konkret på Erhvervsakademi Aarhus har vi i foråret, blandt andet med inspiration fra besøget, startet et valgfag i social innovation and social entrepreneurship. Faget består af 3 dele og udgør i alt 15 ETCS. Der introduceres til emnet og relevante modeller og teorier gennem undervisning i del 1, og del 2 består af selvstudie, hvor de studerende vælger et perspektiv på f.eks. social entrepreneurship og ud fra det identificerer og vælger relevante videnskabelige artikler, bøger osv., som de fordyber sig i. Del 3 består af udarbejdelsen af en rapport, hvor den viden og læring, der er opnået, dels gennem undervisning, men mest gennem selv studiet, formidles, diskuteres og eksamineres i seminarkredse. Det har resulteret i nogle interessante rapporter og seminarkredse, og der er ligeledes på baggrund heraf stiftet 1-2 socialøkonomiske virksomheder. Bl.a. Urban Roots, som vandt Tønder Energi- og Miljøfonds særpris samt GoRed-prisen ved DM 1. juni 2017.

Der vurderes endvidere at være skabt en interesse for et samarbejde mellem omkring udveksling af studerende og undervisere samt sparring omkring udvikling af undervisningsforløb. Potentialet i tværinstitutionel udvikling af forløb eller fag eller fælles forsknings- og udviklingsprojekter mellem deltagerne på besøget er endnu ikke udforsket.

At skabe en skole der skaber værdi for andre!

På Skolen på Strandboulevarden arbejder vi på at skabe en skole, som udover den værdi, der ligger i, at elever og personale hver dag lærer noget, også har fokus på at skabe værdi for andre. Her tænker vi ikke kun materielt, men i det hele taget skabe værdi, socialt, økonomisk og trivselsmæssigt for ens kammerater eller skolens nære omverden i øvrigt.

Af Lars Aaberg, Skoleleder, Skolen på Strandboulevarden og Mette Lund Thomsen, Souschef, Skolen på Strandboulevarden


Innovation og entreprenørskab bliver således en del af skolens måde at udvikle sig og forstå sig selv på. Skolens dannelsesforståelse omfatter derfor også elevernes muligheder for at være selvbestemmende og kunne være aktive medskabere af deres eget liv og vores fælles samfund og kulturperspektiver. Skolen skal således ikke blot uddanne til videre uddannelse, men også danne eleverne til at kunne se problemer og muligheder i verden og handle på dem.

Skolens opgave er bl.a. at gøre børn og unge klar til en verden i konstant og rivende forandring – gøre dem klar til en fremtid, som vi ikke selv kender til. Hvis vi fortsætter i samme fart som de sidste 15-20 år, så skal vi i skolen tænke anderledes end den traditionelle undervisning.

Derfor arbejder vi på at blive en skole, som styrker elevernes viden om og forståelse af verden, samt deres kompetencer og færdigheder indenfor kreativitet og handling. Vi forsøger, både i den daglige undervisning og gennem særlige aktiviteter og forløb, at give eleverne erfaringer med at være nysgerrige, iværksættende og innovative. De særlige forløb medvirker til at give eleverne erfaringer med at kunne påvirke deres nærmeste omverden og skabe værdi, internt som eksternt. En væsentlig sideeffekt af dette er, at eleverne opbygger deres tro på sig selv, og at de vænner sig til at kunne håndtere usikkerhed og tilgive fejl, både egne og andres.

 

Giv plads til det kreative og skabende

Historisk set har skolen og dens aktiviteter ikke været så åbne mod omverdenen og det at eksperimentere med og i undervisningen har ikke fyldt meget, måske nok som noget der er båret af den enkelte lærer og pædagog, men ikke som en fælles værdi for skolen. Vi arbejder derfor stille og roligt med at opbygge særlige metodiske og didaktiske kompetencer som sikrer, at ledelse, lærere og pædagoger kan håndtere denne ambition for skolen. Med udgangspunkt i det vi i forvejen gør og kan, åbenhed for kreativitet, eksperimenter samt en mindre omlægning af tema- og emneuger, gør, at vi lige så langsomt kommer godt i gang. Som personale gælder det blandt andet om at sidde på sine lærer- og pædagogfaglige hænder for at give plads til det kreative og skabende hos eleverne. Der skal være plads til nysgerrighed, det mærkelige, det skæve og det divergerende. Men også til at samle det hele i noget meningsfyldt igen senere.

En vigtig del af indsatsen er at gøre den synlig på skolen, og vi prioriterer derfor at udstille elevernes produktioner i billeder, artefakter og æstetiske udtryk, som gør at innovation og entreprenørskab får et udtryk og er med til at skabe stemninger i skolens rum.

Indsatsen ligger godt i forlængelse af de tanker, der tidligere indgik i skolens formål om fantasi, virkelyst og handling. Ligeledes i faghæftet om ”Elevernes alsidige udvikling”, som på trods af at det ikke fylder så meget i skoledebatten og i ministeriet, stadig er et godt udgangspunkt for arbejdet med eleverne. Samtidig kan et metodisk og didaktisk løft af lærere og pædagoger sikre varierede og meningsfulde aktiviteter og undervisningsformer. Her er variationen ikke til for dens egen skyld, men for bevidst at understøtte udviklingen af innovative og entreprenørielle kompetencer hos elever, lærere, pædagoger og ledelse.

Vi har fundet god inspiration i ”Fra drøm til virkelighed” fra Nordisk Ministerråd. Den indeholder en kompetenceramme for innovation og entreprenørskab, som letter arbejdet for det pædagogiske personale. Folderen gør det tydeligt, hvad indsatsen med eleverne skal føre frem til, og de didaktiske principper hjælper med at variere og kvalificere den daglige undervisning. Endvidere har vi fundet af inspiration hos Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside samt involvering af grundskoleteamet i Fonden.

Chutzpa på dansk: Dannelse eller mangel på samme?

Emnet om dannelse i fremtidens uddannelse huserer i øjeblikket i Danmark. Særligt hvordan det traditionelle eller klassiske dannelsesbegreb hænger sammen med tidens højteknologiske udvikling bliver diskuteret. Et vigtigt emne, men et der tilsyneladende ikke let lader sig oversætte til andre kulturer og uddannelsessystemer.


Af Pernille Berg, Chef for forskning, analyse og videregående uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


I Israel – et af verdens førende high-tech hubs og excellente forskningsmiljøer – er højteknologisk innovation lig med det hebraiske ord for fandenivoldskhed (Chutzpa). Israelerne ser sig selv som konfrontationslystne, antiautoritære og ligefrem uhøflige – ikke just begreber der umiddelbart rimer på det dannelsesbegreb, der diskuteres i en dansk sammenhæng.

Kulturen og iværksætterånden kommer til udtryk tidligt hos israelere, derfor sætter det danske innovationscenter i Tel Aviv, i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab, fokus på studenter-iværksætteri på de israelske universiteter.

 

Studenteriværksætteri i Israel

Chutzpa stammer fra Yiddish og har ikke en direkte oversættelse til dansk. Det betegner dog en sammenslutning af frækhed, uforskammethed, mod og brutalitet.

Som vores guide på turen forklarede: ”Hvis en israeler støder på en mur, finder vi en vej igennem den. Vi venter ikke på at få ting til at ske – vi skaber dem, for vi ved ikke hvad der sker i morgen.”

Spørgsmålet er dog: Kan chutzpa overføres til en dansk kontekst? Og hvordan spiller det ind på den nuværende diskussion om dannelse i uddannelse?

Der var ingen tvivl blandt studieturens deltagere: der er mange inspirationskilder i Tel Aviv, en sydende start up bobbel, hvor de studerende ikke nødvendigvis altid affinder sig med universiteternes langsommelighed hvad angår entreprenørskab.

 

Når studerende skaber entreprenørskabskulturen på universiteterne

StarTau er et studenter drevent studentervæksthus, der i dag også huser etablerede virksomheder. StarTau blev initialvis udviklet og etableret af studerende, der ikke var imponeret over Tel Aviv University’s tilgang til entreprenørskab. Derfor etablerede de en forening, hvis formål er at afholde talentprogrammer, workshops, rådgive og sikre fysiske rammer for startups.

I dag har de som danske studentervæksthuse skræddersyede forløb til studerende alt afhængigt af hvor i processen, de studerende er: fra ideation til vækst.

StarTau har gennem årene fået fuld opbakning fra universitetet og selve etableringshistorien er et godt eksempel på chutzpa.

 

StarTAU
StarTAU is a non-profit organization, founded in 2009 by a group of then-students, who felt there’s a gap in the academy’s ability to support early-stage entrepreneurs inside the campus. In a very short time StarTAU grew to be the largest and most active entrepreneurship center in Israel, with a community of more than 15,000 local followers and thousands more throughout the world.
StarTAU’s mission is to provide entrepreneurs and students of entrepreneurship with the practical and professional guidance they need to start a successful business venture. We assist businesses and entrepreneurs from a variety of fields including: internet ventures, bio-tech development, mobile applications, low-tech ventures, patent licensing, medical devices and many more. Our training and facilities include workshops and seminars, courses (3500+ alumni), mentorship programs with a database of over 350 mentors, and funding opportunities with a database of over 250 Angels and VC’s. StarTAU additionally offers key networking and business resources as well as open space hubs for students and entrepreneurs.

 

Netværk & debat

Et andet eksempel på studenterdrevne aktiviteter og organisationer mødte vi gennem Tech7 Community og WISE – The Weizmann Institute Students Entrepreneurship Club.

Tech7 er etableret af studerende i Beer-Sheva, som ønskede at fremme viden om de mange talenter, der udviklede tech startups syd for Tel Aviv. På blot 2,5 år har Tech7 fået skabt øget kendskab til området og ligeledes hentet business angels til områdets start ups gennem afholdelse af konkurrencer og events.

WISE er et imponerende eksempel på ph.d. studerende, der blev provokeret af, at universitetet ikke promoverede entreprenørskabsforløb. Weizmann Institute er et yderst velrenommeret forskningsuniversitet, der kun udbyder uddannelser på kandidat og ph.d. niveau. Ligeledes er Weizmann Institute kendt for deres flotte resultater, hvad angår forskningsansøgninger samt techtrans.

De studerende satte sig for at etablere en entreprenørskabsforening for derigennem at kunne vejlede og fremme studerendes ambitioner om at starte egen virksomhed baseret på deres dybe forskningsviden indenfor teknologi.

Herudover mødte vi også IDC Entrepreneurship Center – IDC Herzliya. En af Israels første entreprenørskabsforeninger, som i dag rådgiver og fremmer entreprenørskab for mange studerende.

Det er ikke kun studerende, der arbejder på at fremme entreprenørskab.

 

Universiteterne vil også

Vi var meget imponerede over at møde de passionerede og engagerede studenterdrevne foreninger, for de var dybt professionelle og kunne fremvise nogle imponerende resultater.

Studieturens formål var at få indblik i startup kulturen i Israel og i særdeleshed i Tel Aviv, hvor vi tilbragte de tre intensive dage. Derfor var det også inspirerende at møde universiteter, der havde udviklet konkrete entreprenørskabsforløb.

Budskabet fra oplægsholderne var helt enkelt: ”Vi gør ikke nødvendigvis noget bedre end jer i Danmark, vi får måske flere med end jer?”

Da vi under turen ikke fik konkrete tal for hvor mange kurser, der udbydes og hvor mange studerende, der deltager i hvert kursus og ud af hvor mange, er det naturligvis svært at vurdere sandheden af det fine udsagn. Dog kunne vi konstatere, at der er en lidt anden tilgang til nogle af forløbene. Succeskriterierne er ikke, om de studerende nødvendigvis starter en succesfuld virksomhed. Snarere er formålet er fremme en læringsstil, hvor de studerende lærer at fejle og ikke blive bange for at fejle for sidenhen at lykkes.

En oplægsholder sagde ganske frisk: ”Vi ser snarere på deres glæde over at deltage.” Med andre ord, kurset måles på et happiness index?

Et andet fokus for disse kurser er at sikre studerende mentorer og det var tydeligt, at det for iværksættere og øvrige virksomhedsledere i Tel Aviv er betydningsfuldt og vigtigt at kunne sige, at man er mentor for studerende og deres startup. Vi fik endda at vide, at det ikke handlede om at finde mentorer, for de står nærmest i kø. Det handler snarere om at screene disse mentorer for at kunne kvalificere dem og sikre, at de er bevidste om det ansvar og den opgave, de påtager sig som mentor overfor de studerende.

 

Organisationer og virksomheder står omkring …

Gennem vores besøg i Tel Aviv var det ikke kun studentervæksthuse eller –foreninger, vi mødte. Udover universiteternes mangfoldige udbud står der også en ring af organisationer klar til at fremme startup-kulturen.

Vandring gennem Tel Aviv

Vi besøgte flere inkubationsmiljøer, kontorfællesskaber, der på hver sin vis imponerede os. Ligeledes gav det også stof til eftertanke, for vi oplever lignende tendens i større danske byer. For hvornår bliver kulturen og rigdommen af muligheder for startups for omfattende, og kan det blive for omfattende?

Interessant var det for os at se, at der er større virksomheder, der investerer i etableringen af kontorfællesskaber for derved at komme tættere på de mange tech startups, der etableres i Tel Aviv. Og på papiret er succesen af disse start ups også yderst imponerende, for de opkøbes nærmest inden de har deres prototype endelig på plads.

Et af de fællesskaber, vi besøgte, der er drevet af medlemsskaber og som forening med den klare mission at skabe et fællesskab, er WeWork:

When we started WeWork in 2010, we wanted to build more than beautiful, shared office spaces. We wanted to build a community. A place you join as an individual, ‘me’, but where you become part of a greater ‘we’. A place where we’re redefining success measured by personal fulfillment, not just the bottom line. Community is our catalyst.”

Så der er ingen tvivl: Tel Aviv emmer af en tech kultur og en startup kultur, hvor iværksættere brænder for at skabe succesfulde virksomheder. Efter at have været ført rundt i en tech-orienteret verden var det noget af en kontrast at vandre rundt i Tel Avivs gader. For det emmede ikke ligefrem af teknologisk avancerede løsninger. Der var ikke innovative løsninger på gadekryds, offentlig transport eller vejvisning. Omfanget af elcykler var dog lettere overraskende for det cyklende danske folk, men varmen var den forklarende faktor.

Kontrasten mellem den tech-orienterede verden og Tel Aviv blev eksemplificeret af Tel Avivs udviklingschef, som på Digital-Life-Design konferencen ærligt fortalte, at Tel Aviv Kommune måske er digital på forsiden men alt bag forsiden er manuelt. Som i A L T. Fra registrering af vuggestue, til indmelding i folkeskolen, udbetaling af støtte. Alt er manuelt. Digitaliseringsprocessen er først igangsat nu. Med dansk erfaring i NemId og et digitalt offentligt univers, fra SKAT til rejsekort m.v., var det lærerigt at opleve så stor fokus på et tech startup liv med imponerende venture investeringer til et offentligt system, der fortsat var forankret i en manuel arbejdsproces.

Vi mødte i den forbindelse også MindCet, som imponerende os dybt ved at være en lille organisation med 10 ansatte, der ønskede at skabe disruption inden for uddannelsesverden ud fra devisen om, at uddannelsessektoren fortsat lider af en manglende innovationsudvikling og med mange manglende succeser. Der er fortsat mange børn og unge, der ikke inkluderes i uddannelsessystemet og de digitale muligheder udnyttes slet ikke som en mulig læsningsmodel. Gennem deres forskning og samarbejde med start ups arbejder de kontinuerligt på at skabe nye digitale løsninger til skoler og uddannelsesinstitutioner på globalt plan. Det var utroligt imponerende at møde en lille organisation med høje ambitioner og store armsving.

 

MindCET
MindCET was established by the Center for Educational Technology (CET), the leading organization in the planning and development of technological products for the education system in Israel. The Center is based on CET’s many years of experience and in-depth familiarity with the market. MindCET was established by the Center for Educational Technology (CET), the leading organization in the planning and development of technological products for the education system in Israel. The Center is based on CET’s many years of experience and in-depth familiarity with the market.
Aims:
1. To partner in the creation of a new educational paradigm.
2. To enlist the Israeli culture of startups and innovation to the field of educational action.
3. To serve as a catalyst for improvement of the processes of learning, reflecting and developing within MindCET’s parent organization – CET.

 

Og der er ingen tvivl om, at startups har en stor betydning i Israel. Der er en klar forventning om, at fremtidens løsninger findes hos startups. Derfor har Tel Aviv Kommune også valgt at etablere en hub med fokus på social innovation i et område af Tel Aviv, hvor der er sociale udfordringer for netop at imødekomme og reducere en fremtidig potentiel social og økonomisk ulighed i en by på blot ca. 800.000 indbyggere. Link.

 

Hvad rejser vi så hjem med?

At rejse er at leve (H.C. Andersen), de vise ord skrevet for mange år siden gælder fortsat. Det er utroligt inspirerende at se, hvordan andre løser nogle af de udfordringer og ambitioner, vi selv har arbejdet hårdt for at løse.

Vi rejste derned for at få inspiration, og det fik vi.

Men vi rejste også derned for at se, om der var muligheder for samarbejde universitet til universitet. Det er der meget, der tyder på. Vi fik gennem oplæg fra inkubationsmiljøer ny viden om, hvordan man interviewer studerende, sammensætter teams, hvor de studerende ikke kender hinanden, og hvor frugtbart det er at opfordre de studerende til at fejle.

For hvert besøg og hvert oplæg var der flere mulige perspektiver og idéer at tage med hjem. Og israelerne deler meget gerne erfaring, og for hvert oplæg fik vi at vide, at koncepterne er ikke nødvendigvis lige til at kopiere, men de kan uden tvivl indgå i vores aktivitetsportefølje, hvis vi bruger tiden og energien til at tilpasse dem vores kontekst.

 

Delegationen bestod af:

  • Sine Berg, SDU
  • Christian Fuglsang, SDU
  • Kristoffer Heeris, ITU
  • Kristine Falgren, ITU
  • Nina Riis, KU
  • Jonas Grøn, KU
  • Claus Bøttker Jørgensen, KU
  • Dorthe Lynnerup, KU
  • Mads Løntoft, CSE
  • Annemarie Otteslev, UFM
  • Pernille Berg, FFE
  • Ann-Christina Petersen Lange, Innovationsattaché, UFM & UM

“We need to invest in young people!”

Today’s youth have the ability and determination to tackle some of society’s most pressing problems, but need the guidance and support to help them on their way. This is where JA Europe’s Company Program comes in!


By Anneli Sundström, Head of Communications and Public Affairs, Nordic countries, Citi


I’m the communications director for Citi in the Nordic region and I also have the pleasure of being the coordinator for the Citi Foundation’s Pathways to Progress grants to Junior Achievement’s member organisations in the Nordic countries, including Fonden for Entreprenørskab. I have seen first-hand the creativity and dedication of Danish youth as they work through the Company Programme, a programme that the Citi Foundation has supported in Denmark for more than 10 years through the Fonden for Entreprenørskab. Furthermore, on a European level, we are celebrating 30 years of partnership with Junior Achievement Europe.

Picture: Anneli Sundström

So, you might ask, why is a global bank like Citi partnering up with NGO’s such as Fonden for Entreprenørskab?

Our partnership is yet another example of Citi’s positive impact on the world when we bring our mission of enabling growth and economic progress to life in the communities in which we live and work. We do this daily as a bank through our normal commercial activities, and we use our mission to guide what we do and how we act. As such, citizenship does not exist in a silo. Instead, we are working to embed it deeper into our core business activities to ensure we are providing the greatest impact for society, our clients, and employees. This makes a partnership with Fonden for Entreprenørskab a “no-brainer” for us. Here we can leverage the commercial skills and global knowledge of our employees alongside the Citi Foundation’s Pathways to Progress partners to support entrepreneurs all over the world and obviously, here in Denmark as well.

Earlier this year, the Citi Foundation expanded its Pathways to Progress initiative, and committed to supporting young people with entrepreneurship training, mentorships, and leadership development. We launched our largest ever commitment this year with $100 billion to reach 500,000 youth over the next three years. The goal is to help as many young people  as possible to become “career ready”, with 10,000 Citi employees working as volunteers, mentors, coaches and role models to support them in their career development.

But there are many challenges! The world of work has been undergoing steady change for quite some time and is more fast-paced than ever before. If we want to see more innovation and sustainable job creation in the future, new generations must be prepared and equipped with the right skills to have a successful transition from school to work.

One major challenge we are facing in Europe is the unacceptably high rate of youth unemployment – with 4.2 million unemployed young people in the EU (2016).  A key highlight in our recent Pathways to Progress Global Youth Survey 2017, (where 7,394 young people, aged 18-24 in 32 countries were interviewed) shows that 69% of respondents dream of starting their own business.  At the same time, 70% are optimistic about starting a business, but also state that lack of education and knowledge are major barriers to making these dreams come true. This seems to be a global trend in both developed and developing countries.

Our partnership with Fonden for Entreprenørskab is a signature program in this commitment to make a difference for young people. We’re very proud of the impact and the results achieved so far. For 2017-2018, our efforts will continue through supporting the Company Program in Denmark to improve students’ ideas, concepts and ability to innovate, like creating an app to alleviate symptoms of Dementia.

Danish winners Dementia

I have spoken with many of the Citi employees who have been actively involved with the program as jury members for the National Company Award. Across the board, they have all mentioned the energy and positive engagement when working with the students as one of the highlights of their year.

“It’s truly inspiring to see how extremely engaged and enthusiastic the students are in their business ideas. Their creative spirit and high quality on their ideas and presentations are impressive. It’s very rewarding to see that our engagement makes a difference, not only for the students but also for us”, says Winnie Eibye, Relationship Associate at Citi in Denmark.

We believe that an entrepreneurial mind-set is fundamental in positively changing and developing society. We also believe that entrepreneurship education is the right way to help and support young people to be better prepared to reach their professional and personal futures.

This is why we are investing in the young people of Denmark and the rest of the world and partnering with Fonden for Entreprenørskab. We are proud of playing a part in helping young entrepreneurs realize their dreams!

Iværksætterpanelet får et 10-tal vurderet fra et uddannelsesperspektiv

Da regeringens Iværksætterpanel i dag fremlagde deres storstilede forslag til at forbedre og styrke forholdene for iværksættere i Danmark, var der adskillige guldkorn iblandt. Det var tydeligt, at panelet ikke kun havde skrabet i overfladen af den komplekse opgave. Ej heller var løsninger alene båret af tro eller følelser, men af en stor forudgående analyse af de væsentligste udfordringer for at fremme dansk iværksætterkultur. Stort tillykke med det flotte stykke arbejde.

Af Christian Vintergaard, adm. direktør for Fonden for Entreprenørskab

Det er således klart, at Iværksætterpanelet har gjort et stort og grundigt stykke arbejde med at komme med konkrete, gennemtænkte og ambitiøse forslag. Det er dog også tydeligt, at forslagene ikke kan gennemføres af en Erhvervs- og Vækstminister alene, men at der er behov for dialog med ministre inden for bl.a. skat, uddannelse og forskning. Men dette tydeliggør også, at der ikke var tale om bestillingsarbejde, men et generelt mål om at fremme dansk iværksætterkultur – et mål som ikke kan ligge i ét ministerium alene.

I Fonden for Entreprenørskab var vi indledningsvist lidt nervøse for, om oplægget alene ville komme til at dække skattespørgsmål, afgiftsregulering og andre typer af forslag rettet mod de, som allerede var i gang med deres start-ups. Altså et primært fokus på at skalerer de eksisterende start-ups. Ikke at sige at dette ikke er vigtige emner, men når man får serveret så stor og gennemgribende en opgave som at forslå inputs til Danmarks iværksætterstrategiske prioriteter, så er det centralt, at man mestrer at komme hele vejen rundt om opgaven.

Man siger ofte, at de vigtigste byggeklodser for en iværksætternation er kapital, kompetence og kultur. Her ender politiske tiltag ofte med at centrere sig om kapital, da der her er velkendte knapper at dreje på. Det kræver en særlig og bredere indsigt også at ville fremme iværksætterkompetence og -kultur. En afgørende del af både kompetence og kultur er formel uddannelse. Dette handler om, hvad børn og unges skal uddannes i og til.

Hvis man skal prøve at give Iværksætterpanelet karakter for, hvordan det er lykkes dem at adressere opgaven med at komme rundt om uddannelse og kompetence, hvordan er det så gået? Altså hvor godt er det lykkes dem at komme med indsigtsfulde og konkrete forslaget til, hvordan innovation og iværksætteri bliver en endnu større del af det danske uddannelsessystem?

Svaret er positivt. En af de 13 hovedanbefalinger, som panelet kom med var klart målrettet uddannelserne:

”Innovation, iværksætteri og digitalisering skal styrkes i uddannelsessystemet”.

Dermed viser Iværksætterpanelet, at de også har fokus på, hvordan vi skaber den bedste kultur for entreprenørskab og i sidste ende iværksætteri i uddannelsessystemet. Det er virkelig glædeligt at se, at Iværksætterpanelet husker innovation og iværksætteri i uddannelsessystemet og har det med som et af deres programpunkter. Vi istemmer deres forslag.

Helt konkret foreslår Iværksætterpanelet dette:

  • Der sættes en målsætning om, at elever og studerende skal møde entreprenørskabsundervisning mindst én gang på hvert uddannelsestrin, og entreprenørskab bør afspejles i udprøvning og eksaminering på alle uddannelsesniveauer og –retninger.
  • Målsætningen om at øge antallet af unge, der uddanner sig inden for de tekniske og naturvidenskabelige fagområder, skal øges med 20.000 over de næste ti år.
  • Undervisning i entreprenørskab kobles med indblik og kompetencer inden for digitalisering, da det fremover vil blive et vilkår for at kunne være en succesfuld iværksætter.
  • Innovation og iværksætteri skal være en tydelig del af uddannelsen for undervisere, og der bør afsættes ressourcer til, at undervisere på alle uddannelsestrin kan få efteruddannelse i entreprenørskab og digitale kompetencer.
  • Initiativer for studerende, som ligger udenfor den almindelige undervisning og bygger bro mellem uddannelse og iværksætterlivet, skal styrkes.

Det er vigtige og gode forslag, fordi en indsats i uddannelsessystemet har stor effekt på fremtidige generationers karrierevalg. Har elever og studerende mødt og prøvet kræfter med entreprenørskab som en del af undervisningen, så er der større sandsynlighed for, at de vælger iværksætteri som karrievej fremover.

Det ved vi også fra forskningen. Elever, som har entreprenørskabsundervisning, bliver gladere for at gå i skole, får højere ambitioner for fremtiden og flere får lyst til at blive iværksætter. Sammenholdt med de seneste ca. fire års stigende CVR-registreringstal for unge under 25 år (kilde Iværksætterindblikket), så tegner det sig allerede for en positiv udvikling.

Dog er det stadig kun ca. hver femte elev eller studerende, som får entreprenørskabsundervisning, så vi er langt fra at se det fulde potentiale på området. Derfor er Iværksætterpanelets forslag om at sætte fokus på at styrke innovation og iværksætteri i skoler og uddannelser særdeles vigtigt og interessant, fordi de anerkender vigtigheden af også at skabe en levedygtig, stabil og kvalitetsbevidst fødekæde for nye iværksættere – og det bedste sted at gøre det, er når de unge er under uddannelse.

Panelets uddannelsesoplæg kunne have haft yderligere slagkraft hvis to punkter havde været styrket:

  • Inden for hvilken tidshorisont ønsker panelet at være i mål med deres satsninger?
  • Det danske uddannelsessystem er meget fragmenteret, flere målrettede indsigter kunne have været interessant.

Min dom over panelets arbejde bliver derfor et stort 10-tal. Derfor håber vi også, at dette store arbejde fra Iværksætterpanelet vækker politisk gehør. Ikke kun som et diskussionsemne, men snarere som en ambitiøs og visionær beslutning, der kan gøre Danmark til et foregangsland for iværksættere – helt fra 0.klasse af.

Se alle Iværksætterpanelets anbefalinger her.

 

Kunsten at skrive en fondsansøgning

Der er næsten ingen større glæde end at besøge en underviser med sine elever eller studerende på en uddannelsesinstitution, der har modtaget udviklingsmidler til at udvikle et nyt entreprenørskabsforløb af én eller anden karakter. At se ideerne tage form, og børn og unge være med til at skabe nye forløb og opleve glæden ved læring, det giver gåsehud, og det er en af glæderne ved at kunne bidrage til udviklingen af entreprenørskab i det danske uddannelseslandskab. Og vi har mange smukke eksempler at dele ud af.


Af Anders Rasmussen, Beate Boysen og Pernille Berg, Fonden for Entreprenørskab


Men inden en skole, erhvervsskole, gymnasium, erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet står med et nyt udviklingsprojekt, skal der skrives en ansøgning, som bliver positivt godkendt. Hvordan sker det så lige?

I disse dage er der udbudsrunder for videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Deadline er den 25. september, og derfor er der mails og telefonopkald, hvor der spørges interesseret, hvad er det lige I vægter i en ansøgning, og hvad dækker I egentlig af udgifter i budgettet? Stiller I krav om medfinansiering, og kan vores timer indgå som medfinansiering?

Den 14. september var der netværksdag for projektlederne på igangsatte udviklingsprojekter, og der blev ansøgningsprocessen også rejst. Som en projektleder sagde til os, der er sikkert flere af mine kolleger, der ville søge, hvis de vidste hvordan man skulle skrive en ansøgning til jer.

Ansøgningsprocessen skal endelig ikke være årsagen til, at vi ikke kan bidrage til at skabe flere udviklingsprojekter inden for entreprenørskabsforløb. Så med dette blogindlæg håber vi at kunne afmystificere lidt om ansøgningsprocessen.

 

Fra idé til projekt

Mange lærere og undervisere får rigtigt gode ideer i hverdagen til at ændre lidt på deres undervisningsforløb eller udvikle nye forløb for at fremme entreprenørielle kompetencer hos deres elever eller studerende. Mange lærere og undervisere har også mange ideer til nye eksperimenter, tit hører vi, at det kunne være ret spændende hvis man lige kunne lege lidt med…

Og det er med udgangspunkt i disse ideer, at ansøgningen skrives.

Det er netop i afsættet i hverdagen og ønsket om at skabe nye tiltag i eksisterende forløb eller skabe nye materialer eller forløb, der er et godt udgangspunkt til at skrive en ansøgning til os.

For at ideen får lidt substans og bliver til et projekt, anbefaler vi tit, at ideen sættes op i hverdagens kontekst ud fra følgende spørgsmål:

  • Er det en idé, andre kolleger kunne tænkes at være interesseret i at udvikle til et projekt?
  • Er det en idé, der passer ind i skolens/institutionens allerede igangsatte portefølje af udviklingsaktiviteter?
  • Er det en idé, der vil kunne motivere elever eller studerende til at indgå i entreprenørskabsforløb?

Med andre ord, ideen skal kunne omsættes til konkrete handlinger/indsatser, der på sigt gør en forskel for elever og studerende samt kolleger.

Ved at beskrive ideen og skabe nogle aktiviteter, der er med til at realisere ideen, tegnes projektet.

Projektet beskrives således med udgangspunkt i hverdagens ideer og tanker og gennem beskrivelsen konkretiseres ideen gennem aktiviteter. Det er en fordel, hvis ideens beskrivelse også inkluderer kolleger og studerende – eller sagt anderledes: jo flere ideen skaber værdi for, desto bedre er det. Og for at ideen skal have de bedste chancer for at modtage fondsmidler hos os, er det vigtigt at vise, hvordan idéen vil blive forankret på skolen/institutionen, sådan at den ikke dør ud, hvis idémanden flytter arbejdsplads.

 

Projektets bæredygtighed

Når vi støtter udviklingsprojekter, bestræber vi os på at støtte projekter, der gør en forskel i hverdagen og som kan bidrage til at skabe en fremtid, hvor flere elever, studerende, lærere og undervisere indgår i entreprenørskabsforløb. Derfor giver vi udviklingsmidler til nye forløb, udvikling af materialer, nye evalueringsformer og kompetenceforløb.

Vi har en klar holdning til, at kvalitet i undervisningsforløbene skabes af lærere og undervisere. Derfor støtter vi også kompetenceudviklingsforløb, hvor lærere og undervisere erhverver sig ny viden og kunnen omkring entreprenørskabsdidaktik og nye vidensområder indenfor entreprenørskab.

Gennem årene har mange på de videregående uddannelsesinstitutioner søgt om midler til at besøge Silicon Valley og Babson College. Vi ser heldigvis, at kredsen for ny viden udvides, og nu går studieturene eksempelvis til Spanien for at få ny viden om socialt entreprenørskab.

Som et nyt tiltag formidles alle studieture som blogindlæg, således tilgår den nye viden, man får med hjem til Danmark, alle interesserede.

Når vi læser og vurderer ansøgningerne, vægter vi projekter, der har overvejelser omkring inddragelse af kolleger og elever og studerende i udviklingsprojekterne. Og i særdeleshed hvordan disse involveres i udviklingsprojektets periode. Ligeledes vægter vi også ansøgernes overvejelser om, hvorledes udviklingsprojekterne indgår i institutionens hverdag efterfølgende. Alt fra materialeformidling og opkvalificering til fast udbud af et nyt kursusforløb, indlejring i eksisterende fag og så fremdeles – de hensyn, der er taget allerede i ansøgningsprocessen, vægtes, da det har en stor betydning for projektets langsigtede bæredygtighed.

Det betyder ikke, at projektet ikke må ændre sig, når bevillingen først er givet. Som garvede projektledere altid siger: ”Et projekt ændrer sig første gang, det møder virkeligheden.” Således er det også for udviklingsprojekter, der omhandler entreprenørskabsuddannelser.

Vores erfaring er dog, at jo mere og flere, der har været indover processen fra idé til projektansøgning, desto flere aspekter er drøftet og overvejet, og desto mere kvalificeret er ideen også.

I projektets bæredygtighed er også institutionens opbakning til udviklingsprojektet. Konkret manifesteres det i en ansøgning gennem medfinansieringen.

Så ja, vi kræver medfinansiering til de udviklingsprojekter, vi støtter. For i medfinansieringen tydeliggøres det, at der er opbakning og villighed til at prioritere en udvikling af entreprenørskabsforløb.

 

Hvad så, når ansøgningen godkendes?

Én ting er at skrive ansøgningen, men hvad sker der efter ansøgningen godkendes?

Fra ansøgningen fremsendes, til man modtager en mail om, at ansøgningen er positivt bedømt, modtager man en kvitteringsmail på modtaget ansøgning.

Vi bestræber os på at være så effektive som mulige i behandlingsprocessen af ansøgninger. Derfor melder vi også ud, hvornår man kan forvente at få besked om en positiv bedømmelse. Modtager man et afslag, får man tilbud om at få sparring efterfølgende til ny ansøgning i næste runde.

Modtager man derimod en positiv bedømmelse, får man først en mail om dette. Dernæst modtager man en kontrakt og projektdataoversigt, begge skal hhv. underskrives, udfyldes og sendes retur. Først da, er projektet oprettet og således i gang.

 

Udviklingsprojektet er i gang, hvad så?

Når udviklingsprojektet er i gang, er vi fortsat interesserede i at følge projektet. Vi besøger jer gerne, og vi indgår også gerne i sparringsmøder om projektets udvikling. Vi ved fra tidligere projekter, at der kan være behov for at ændre aktiviteterne og nogle af udgifterne til projektet. Det er helt naturligt, og efter dialog godkendes ønskede ændringer, såfremt der er reelle argumenter naturligvis. Vi sikrer, at ændringer indgår i vores journaliseringer af hvert projekt.

Vi er også yderst interesserede i at formidle udviklingsprojektet, mens det er i fuld gang, så jo mere vi orienteres, desto mere kan vi bidrage til formidlingen.

Som vi nævnte i indledningen, afholder vi også netværksmøder for projektledere. Vores erfaring herfra er, at disse møder er utroligt givende for deltagerne, da der er tid til erfaringsudveksling, sparring og skabelse af nye relationer på tværs af institutioner og uddannelsesniveauer.

Som noget nyt har vi igangsat udviklingen af et galleri af afsluttede projekter, så det fremtidigt er muligt at se hvilke projekter, vi har støttet. Det gør det forhåbentligt nemmere at skrive ansøgninger samt muligt at få inspiration til nye projekter.

Så lad ikke ansøgningsskriveriet afholde jer fra at søge udviklingsmidler til nye entreprenørskabstiltag. Skriv eller ring snarere til os, så vi kan hjælpe jer i ansøgningsprocessen. Vi vil så gerne sikre, at I søger udviklingsmidler hos os, og vi vil meget gerne bidrage til jeres udvikling af entreprenørskabsforløb!

 

Vil du vide mere, så kontakt:

Grundskolen: Anders Rasmussen anders@ffe-ye.dk
Ungdomsuddannelser: Beate Boysen beate@ffe-ye.dk
Videregående uddannelser: Pernille Berg pberg@ffe-ye.dk

 

 

Iværksætteri: De unge og politikerne vil have det, men kan uddannelserne følge med?


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Der er ikke langt mellem pressens historier om unge iværksættere, som bryder med hidtidige normer for karrierevalg. De unge iværksættere dukker op alle steder, og de skaber i stigende grad nye virksomheder, som vi alle bliver glade for. Og det er ikke kun, fordi de unge udgør gode forbilleder og spektakulære historier. Når vi ser statistikerne, så viser de, at aldersgruppen ”under 25” er den gruppe, hvor der har været den største udvikling siden 2010 (kilde: Iværksætterindblikket). Så der sker altså virkeligt noget her.

Men dette er ikke kommet af sig selv: Både dansk og international forskning understreger, at mere entreprenørskab i uddannelserne også medfører en stigning i antallet af unge iværksættere. Dvs. jo mere entreprenørskab i uddannelserne, jo flere unge ser det også som en karrieremulighed. Og også her taler tallene deres klare sprog: I 2009 deltog 90.000 elever og studerende i entreprenørskabsundervisning, og i dag er tallet ca. 300.000. Altså mere end en tredobling og en udvikling jeg personligt er virkeligt stolt af at have haft indflydelse på.

Sammenhængen mellem uddannelse og karriere er altså til at få øje på. Det er heller ikke gået danske politikeres næse forbi. Der er konsensus om, at entreprenørskab er en vigtig kompetence for danske unge, uagtet om man ønsker at være iværksætter eller målet er medarbejdere med innovative kompetencer.

Hvis man ser på den politiske velvilje til at effektuere entreprenørskab i de danske uddannelser, så har det heller ikke skortet på reformer, som har bragt entreprenørskab ind på uddannelserne. Både folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasiereformerne har introduceret innovation og entreprenørskab som overordnede begreber. På dette område har danske politikere udvist et forbilledligt visionært blik.

På mange måder kan man sige, at Danmark er kommet rigtig langt i forhold til at implementere entreprenørskab i den danske uddannelseslovgivning. Det betyder dog ikke, at vi er i mål endnu. Der udestår stadig et lovgivningsarbejde og specielt et stort arbejde i at sikre en storstilet implementering med høj kvalitet i undervisningen.

 

Det er nu, der skal leveres

Der nok at tage fat på, hvis de politiske reformer skal implementeres med succes og tidshorisonten ikke skal trække ud i det uendelige. Således skal lærere og undervisere nu i hundredvis være ansvarlige for, at elever og studerende opnår de entreprenante kompetencer, som den nye lovgivning forskriver og som omverdenen efterspørger. Det er jo ikke en naturlov, at underviserne kan levere undervisning af høj kvalitet på denne dagsorden – ikke alle har denne faglige kompetence som en del af deres underviseruddannelse, og det er heller ikke alle, som er blevet efteruddannet.

Arbejdet kan ikke løses politisk alene, men i et samarbejde hvor alle bidrager – uanset om de er repræsentanter for læreruddannelser, adjunktpædagogikum, ledelser på videregående uddannelser, repræsentanter for erhvervslivet eller på anden måde involveret i udviklingen af vores fælles uddannelser.

I Fonden for Entreprenørskab skruer vi også gerne op for blusset i vores tilbud af efteruddannelser, udvikling af faglige programmer og undervisningsmaterialer etc.

Afslutningsvis håber vi på, at de folkevalgte under dette års finanslov særligt husker at lade de økonomiske midler følge de politiske ambitioner. Vi vil gerne sikre, at underviserne bliver klædt ordentligt på, og at de har de rette undervisningsmaterialer, så kvaliteten af entreprenørskabsundervisningen bliver af høj faglig kvalitet.

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Hvorfor egentlig entreprenørskab?

I en tid hvor entreprenørskab og iværksætteri er på alles læber, fylder sendefladen på TV og kontinuerligt udråbes som det, vi alle skal leve af i fremtiden, så virker det måske en anelse reaktionært at stille spørgsmålet: Hvorfor egentlig entreprenørskab? Men det var ikke desto mindre det Fonden for Entreprenørskab og Mindset Trainers / Opfinderrådgivningen gjorde midt under Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab i juni i Børssalen i København.

Virkeligheden er nemlig den, at entreprenørskab som faglighed fortsat har det med at skabe flakkende blikke i uddannelsessektoren. For hvem har lyst til åbenlyst at indrømme, at det, som alle andre foregøgler at vide, er det smarteste og fedeste verden har set, det forstår man dybest set ikke?
For mange undervisere er det nemlig fortsat ikke klart, hvad entreprenørskabsundervisning reelt handler om, hvilken værdi det skaber for den studerende, hvordan det kan anvendes i andre fag og hvorfor dette ’pseudo-fag’ pludselig buldrer frem som festens midtpunkt både i og udenfor uddannelsessektoren.

Hvad kan entreprenørskab egentlig gøre for de unges fremtid i et hastigt forandrende og krævende arbejdsmarked? Hvad betyder det, når vi, som de indviede, udtrykker, at entreprenørskab kan være med til at udvikle andre og flere potentialer i de studerende?

Alt i mens 20 teams bestående af studerende fra korte og mellemlange videregående uddannelser knoklede for at blive Danmarksmestre i Entreprenørskab, havde vi samlet deres knivskarpe og inspirerende undervisere til en workshop med det erklærede formål at skabe sammenhængende svar til ovenstående spørgsmål. Vi havde samlet de 15 undervisere fra hele landet, fra forskellige fag og videregående korte og mellemlange uddannelsesinstitutioner, som alle arbejder og bruger entreprenørskab – med det erklærede formål at udforske, dele erfaringer og skabe grundstenene til en fortælling, der kan bidrage til at forklare, hvad entreprenørskab reelt set er for en størrelse i et uddannelses- og læringsperspektiv.

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen
Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Fremtidens kompetencekrav

Uanset om entreprenørskab er et egentligt selvstændigt fag, en generisk tilgang eller begge dele er det væsentligt at holde begrebet op mod de kompetencekrav, som fremtiden bringer. World Economic Forum udgiver løbende deres analyser af fremtidens kompetencekrav og i seneste udgave ”The Future of Jobs 2020” ser fremtidens kompetence-top10 således ud:

Complex problem solving Emotional intelligence
Critical thinking Judgment and decision making
Creativity Service orientation
People management Negotiation
Coordinating with others Cognitive flexibility

(Future of Jobs Report, World Economic Forum, 2016).

 

På dagen brugte vi listen som startskud for vores dialog. For hvad betyder disse 10 kompetencer i en hverdag med matematik, materialeteknologi, mediefag, finansiering eller virksomhedsøkonomi?  Hvordan kan man overhovedet bringe så abstrakte begreber i spil? Blandt de deltagende undervisere blev det meget hurtigt klart: undervisning i entreprenørskab og entreprenante metoder er en af hovedvejene til at skabe og styrke disse kompetencer hos studerende. Og hvorfor så det?

 

Hvad er det entreprenørskab kan?

Nedenfor kan du læse de synspunkter, som fremkom under vores fælles workshop.

Med dette indlæg er det vores intention at dele vores fælles forståelse af, hvad entreprenørskab gavner, og hvordan entreprenørskabstilgange kan anvendes på forskellig måde til at understøtte bl.a. de 10 kompetencer fra WEF.

Lad os understrege med det samme, at formålet med nærværende skriv ikke er at ophøje entreprenørskab til en enestående mirakelkur. Vi håber, vores tanker kan tjene som inspiration og dialog om, hvordan vi som trænere og uddannere af fremtidens værdiskabere kan være med til at give elever og studerende det bedst mulige afsæt til deres fremtid.

Lære at lære selv – fra underviser til coach

Entreprenørskab tilbyder en fleksibel metodisk tilgang til undervisningen, som giver de studerende blod på tanden til at være opsøgende, spørgende, kritisk og skabende, da tilgangen tvinger de studerende til at tage stilling og ansvar overfor status quo i en bestemt kontekst. Som underviserne udtrykte det: ”Det handler om at så et frø, sprede en virus, evnen til at udsprede, evnen til at opsøge. Det er ikke ”vigtigt ” med faget – de studerende skal nok selv finde ud af det, hvis vi giver dem muligheden for at lære at opsøge selv”. I henhold til de nævnte kompetencer fra WEF og et hastigt forandrende arbejdsmarked skal vi uddanne unge som er: ”forandringsaggressive i stedet for forandringsparate. Just in case, i stedet for just in time”.
Hvordan? Skal dette kunne lade sig gøre, så skal undervisningen have en anden form, og undervisere skal være og se sig selv i en anderledes rolle. “Vi, som undervisere, bliver nødt at gøre mere plads til ”coaching og facilitatorrollen”, så de studerende lærer selv”.

Indre motivation – og mening med faget

”Et af de største argumenter ved den entreprenante undervisning er, at de studerende kan se meningen med det, de skaber og undervisningen efterfølgende, når de har været igennem et forløb. Og hvis vi skal følge den forskningsviden, der siger, at det er den indre motivation, der sikrer en dybere form for læring, jamen, så skal vi gøre det – altså sikre en undervisning baseret på entreprenørielle metoder og didaktik”.
Hvordan? ”Det er vigtigt, man får skabt en god evalueringsramme af forløbet, hvor selve læringen bliver italesat, både fagligt og personligt. Og uanset faglighed kan man få de studerende til at anvende nogle af de værktøjer, de skal lære i henhold til læringsplaner m.m., igennem deres egen proces for at skabe noget”.

Lære med andre – kollektivet som platform

Entreprenørskabsundervisning giver muligheden for at afprøve sig selv, sammen med andre. At være igennem en proces, hvor den studerende sammen med flere involverede og egne evner og behov skal levere, giver hår på brystet. Det giver den studerende rum for at se sig selv sammen med andre, den studerende er tvunget til at tage stilling til andres behov, samt være i stand til at bruge og arbejde sammen med andre, med respekt for deres kompetencer.
Hvordan sker det så? Oftest er der tale om en udfordring med afsæt i en virkelighedsnær case, som skal løses. Ikke blot i samarbejde med klassekammerater, men med eksterne samarbejdspartnere og i tæt relation til underviseren og skolen. Det kan skabes på mange forskellige måder: det handler om at skabe et rum, hvor den studerende arbejder og eksperimenterer i det ukendte sammen med andre uden en facitliste at arbejde hen imod. ”I entreprenørskabsundervisning er vi sammen om det, studerende som underviser”.

Less talk more doing – at arbejde og være i det ukendte

Igennem entreprenørskabsundervisning skabes der en proces, hvor ingen parter kender til endemålet. Som underviser er du medskaber af en uvidende proces, hvor vi ikke kan være sikre på endemålet og resultatet. Det kan være frustrerende og angstprovokerende. Her bliver den studerende altså opfordret til at kigge efter løsninger og selv skabe dem. Fejl opstår hurtigt, og hurtige og effektive løsninger indenfor en snæver tidsramme kan være nødvendige og meget udfordrende, hvilket skubber til de studerendes kompetencer for at handle i nuet.
Hvordan? Det kræver, at man som underviser tør bevæge sig ud i et frit rum, hvor man skaber processen sammen med de studerende. Det drejer sig i virkeligheden om at bevæge sig fra den klassiske underviser, til en faciliterende rolle, hvor du i stedet for at anvise, hvor løsningen ligger, støtter de studerende i at være til stede i en kreativ proces og selv skabe løsningen.

Fra ide til handling til produkt: fagfagligheden bor i entreprenørskab

”Man kan anvende entreprenørskab, således får du skabt en meget praksisnær læring hos de studerende”. For de korte og mellemlange uddannelser er entreprenørskabsundervisning særligt nyttig i henhold til praktisk læring da ”praksisnærheden bor i entreprenørskab, som en generisk tilgang”.
Hvordan? Ved at anvende en entreprenant og herved eksperimenterende tilgang til sin undervisning, giver underviseren de studerende konkrete værktøjer og erfaring til at hjælpe et produkt, metode eller service på vej. En generisk tilgang til problemløsning, der passer til alle fagligheder.

Altså, de studerendes kompetencesæt har stort potentiale for at blive styrket igennem processer, som kaster den studerende ud i det ukendte, stressede, korte tidsfrister, besværlige samarbejdspartnere, umulige ”kolleger”, løsninger for samfund og rigtige mennesker med udfordringer og meget mere. Den studerende bliver nødt til at kigge længere ind i sig selv, i udbygning til den faglige kompetence, og trække på personlige kompetencer som netværk, samarbejdsevner, kommunikationsevner, koordinations- og planlægningsevner, vilje og lyst til at ville lykkes.

Forsimplet sagt – men lad os nu kalde en spade for en spade – entreprenørskabsundervisning er en god metode og tilgang, som er med til at styrke de studerende på alle fronter, indtil de skal ud og navigere på det ”nye arbejdsmarked”, den kreative økonomi/samfund.

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen
Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Det virker – men det er selvfølgelig ikke lutter lagkage!

Til trods for, at entreprenørskabsundervisning og -metoder viser sig gavnligt for den studerende på mange fronter, er der selvfølgelig udfordringer. Udfordringer, som vi og de 15 undervisere ikke har svaret på lige nu og her, og gerne vil skitsere for dig, så du er forberedt.

Vi skal prøve at have mere fokus på processen

En udfordring er, at de studerende kan have svært ved at se sig selv og meningen med entreprenørskabstilgange i starten. Og det er vores opgave at fortælle dem, det vi ved: hvorfor entreprenørskabstilgange skaber værdi for elever og studerende.
Studerende i dag arbejder ud fra konkrete studiefagsbeskrivelser, hvor de kan læse sig ind i konkrete outcomes, og hvordan man kan arbejde sig hen imod de gode karakterer. Når man arbejder med entreprenørielle forløb og kreative processer, arbejder man i en uvidende proces, og den lineære vej til de gode karakterer er ikke længere nødvendigvis synlig og håndgribelig. Vi spørger derfor os selv: ”Hvordan får du skabt fokus på entreprenørskab i det system, vi har i dag, da der er meget fokus på konkrete outcomes i stedet for processen”?

En opfattelse af, at det ikke er fagligt nok

”Vi har mange kollegaer, der er forelsket og fanget i faglig læring og dens tilrettelæggelse. Det handler om at overbevise dem om, at de (de studerende og underviseren) får noget ud af entreprenørskabsundervisningen, og at det er meget involverende og praksisnært at arbejde med entreprenørskab”.

Udfordrende at arbejde tværfagligt

At være i stand til og have muligheden for at danne samarbejde på tværs er værdiskabende for den studerende, da de får mulighed for at anvende deres fagfaglighed i samspil med andre studerende og fagligheden. Dette kan om noget gøre dem klogere på dem selv og deres egen faglighed. Men det er selvfølgelig en udfordring at skabe de her samarbejder på tværs. For ikke at tale om tidskrævende: ”At skabe samarbejde på tværs, og ikke arbejde i siloer, uden for sit eget fagfelt kan være udfordrende”.

 

Men det er bare at kaste sig ud i det

Det var en hæsblæsende og absolut ikke stille workshop med de 15 undervisere under Danmarksmesterskabet d. 1 juni ved Start Up Programme. At finde de gode argumenter for entreprenørskabstilgange, metoder og forløb var ikke udfordrende for de dygtige undervisere. Udfordringerne lå i at komme frem til de vigtigste.

Formålet med workshoppen var at udforske, dele erfaringer og skabe grundstenene til en fortælling, der kan bidrage til at forklare, hvad entreprenørskab reelt set er for en størrelse i et uddannelses- og læringsperspektiv. Vi håber ovenstående argumenter for, hvordan entreprenørskabstilgange skaber værdi for elever og studerende, kan være brugbart i din argumentation som underviser – for hvorfor du og dine kolleger skal og kan arbejde med entreprenørskabsmetoder.

Så håber vi, at du som underviser og lærer er blevet klogere, inspireret og måske endda provokeret af vores tanker om entreprenørskabsundervisning.

Det handler ikke blot om at skabe selvstændige iværksættere – men fremtidens værdiskabere, intraprenører og dygtige glade mennesker uanset faglighed.

Vi afslutter dette indlæg, præcis som workshoppen endte – med denne udtalelse fra en underviser:

”I bund og grund handler det om at få de studerende til at se verden med nye øjne – men det handler også om, at verden ser de studerende med nye øjne”.

 

Læs mere om hvordan Fonden for Entreprenørskab og Opfinderrådgivningen kan hjælpe dig videre med entreprenørskabsundervisning:

http://www.ffe-ye.dk/

http://sup.ffe-ye.dk

https://opfind.nu/

 

Indlægget er skrevet af:

  • Kasper Birkeholm Munk, Opfinderrådgivningen, Teknologisk institut
  • Carina Hammer, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab
  • Gitte Buje, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Jacob Aabroe, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Peter Moesdal Jensen, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Morten Baltzersen, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Martin Kirkegaard, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Ulrike Niemann, underviser, SIMAC
  • Jesper Nørskov, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Jette Jul, underviser, VIA
  • Sebastian Bo Landgren, underviser, VIA
  • Steffen Holm Helledie, underviser, UCN
  • Katrine Dupont Mortensen, underviser, UCL
  • Sara Emilie Troelsdatter, underviser, UCL
  • Allan Bjeld, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Lonni Walther, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Thomas Holm Nordfeldt, underviser, SIMAC

Undervisning af iværksættere på fødevareområdet i Bay Area

Thorkild Nielsen og Morten Hedegaard Larsen, Foodscape, Innovation & Network, AAU København


The Bay Area er hjem for nogle af det 21. århundredes største iværksættersuccesser. Områdets mange aktører har igennem de sidste årtier opbygget både en fantastisk infrastruktur og mange forskellige frugtbare miljøer, hvor både store og små entreprenører kan afprøve deres forretningsideer. Disse miljøer er ofte påvirket af det progressive miljø omkring San Francisco, og mange start-ups prøver at integrere deres kommercielle del med et bæredygtigt koncept både socialt og ressourcemæssigt.

På denne studietur rettede vi søgelyset på entreprenørinitiativer inden for måltids- og fødevare­om­rådet. Specifikt var formålet med studieturen var at give inspiration til at integrere et entreprenør­pers­pektiv i masterprogrammet Integrated Food Studies, herunder at indhente materiale og netværk. På turen deltog en række af de samarbejdspartnere som vil blive inddraget i det nye entreprenørkursus vi har udviklet på masteruddannelsen. Der var stor diversitet i gruppen med både repræsentanter fra Måltidspartnerskabet, CPH Food Space, udover AAU-CPH, Kitchen Collective og såmænd også Fonden for Entreprenørskab selv. On location havde vi også stor glæde af deltagelse fra Innovation Center Denmark

Forskningsgruppen FINe (Foodscape, Innovation and Network) har over en årrække dyrket nære relationer til relevante aktører i Bay Area, både i forhold til akademiske miljøer, men også forskellige NGOere og folkelige bevægelser.  Bay Area er hjem for det bedste offentlige universitet i USA og et af de bedste private universiteter – Berkeley og Stanford henholdsvis. Disse har begge integrerede entreprenørskabsmiljøer, kurser og mentorordninger, og påviselige gode resultater med disse. I denne blog vil vi fokusere på vores møde med undervisning og læring i entreprenørskab og innovation på læreanstalter.

Turen indeholdt således besøg på en række universiteter og undervisningssteder ligesom vi fik lejlighed til at møde nogle af de mest innovative initiativer på fødevareområdet. Således besøgte vi en række innovative sociale entreprenørskaber i og omkring San Fransisco, f.eks. Bi-rite Market, en detailbutik med fangearme til småproducenter omkring Bay Area.

Vi oplevede eksempler på socialt entreprenørskab i San Francisco, La Cocina – et delekøkken med fokus på socialbelastede kvarterer. Dandelion Chocolate og Tartine Bakery repræsenterede nye koncepter på mad og måltidsområdet.

 

Kulinarisk formiddag på CIA

Culinary Institute of America and Food Business School i Napa ved Director Cathy Jörin.

Food Business School kan sammenlignes med den danske kokkeskole og underviser studerende i gastronomiske og sensoriske fag. Skolen har tætte bånd til det vinindustrielle kompleks i Napa Valley og er en kommerciel drevet skole (dog med velhavende mæcener i baghånden), og hvor ”tuition” er sammenlignelig med gode private universiteter. Her fik vi ”the grand tour” af deres skoledirektør der viste os nogle af deres fabelagtige faciliteter og undervisningsmuligheder. Disse gav stor inspiration til den mulige udvikling af vores eget Food lab og dettes fremtidige brug, og hvordan man bedst iscenesætter og udvikler den kulinariske del af innovation.

 

… og bæredygtig landbrugseftermiddag

Som en slags ”modsætning” brugte vi eftermiddagen sammen med UC. Davis’ forskningsgruppe i alternative landbrugssystemer, hvor det bæredygtige, og i mindre grad kommercielle, element var i højsædet. Lederen af gruppen, Gail Feenstra, fortalte endvidere om forskellige ”social entrepreneurship” initiativer, for eksempel grants og muligheder for small-scale farming (landbrugsjord er dyrt i Californien) også for minoritets- og lavøkonomiske grupper i samfundet, som de understøttede. Generelt er der meget fokus på ”Food justice” i Californien med tilhørende sociale entreprenørskabsinitiativer.

 

Stanford – mere end dagens ret

Besøg hos Stanford Entrepreneurial Studies ved direktør Deborah Whitman.

Deborah Whitman fortalte om Stanfords program i ”Entrepreneural Learning”, der tiltrækker langt flere studerende end programmet kan rumme. En af grundene – udover de fantastiske rammer og den spændende undervisning – er sikkert, at Stanford tilbyder forelæsninger og workshops med en lang række succesfulde entreprenører fra erhverv og underholdningsbranchen, der gratis stiller deres tid og evner til rådighed for de studerende. Deborah delte gavmildt ud af deres erfaringer med at undervise i entreprenørskab og innovation. Og selv om Stanford ikke har en specialisering indenfor fødevarer, kunne mange af hendes råd og vejledninger sagtens overføres til IFS og danske forhold.

Efter en fantastisk formiddag på Stanford, hvor vi også lige nåede at runde deres studenterkantine, der kan virke overvældende i dets udbud i forhold til ”dagens ret” kantinerne man oftest møder på de danske universiteter, gik turen tilbage til Berkeley, hvor vores dag var fyldt med møder og oplevelser.

Besøg på Berkeley og Stanford University vedr. undervisning entreprenørskab og innovation

Eat.Think.Design

Første besøg på UCB var på ”Eat.Think.Design Course” ved Lektor Jaspar Sandhu og Prof. Kristine Madsen. Eat.Think.Design er et utroligt populært kursus med studerende fra mange forskellige programmer på UCB. Fagligt har kurset fokus på innovation og designelementer i forhold til mad, måltider og fødevarer mere generelt. Efter en introduktionssession med hovedforelæser Jaspal Sandhu og udvalgte studerende, havde vi fornøjelsen af ikke bare at overvære men også at blive inddraget i en undervisningsgang på kurset, med interviews af studerende og præsentationer af ”Danish Cuisine” og madkultur. Det var meget inspirerende og lærerigt at se, hvordan man strukturerer en undervisningsgang (selvom den måske ikke var helt repræsentativ), hvor design og innovationselementer bliver integreret og brugt aktivt også i en social og politisk setting. Der var mange klare elementer, vi kan bruge i vores kommende Food Innovation And Entrepreneurship-kursus til gavn for vores studerende på IFS.

 

Spiselig undervisning!

Vi blev dog nødt til at sige farvel før kursusgangen var helt slut, da vi havde et møde med

Will Rosenzweig, lektor ved deres Business school, Social Impact Fellow og desuden rektor ved det nystartede The Food Business School i samarbejde med Culinary Institute of America. Will Rosenzweig fortalte om den store betydning, mad og landbrug har fået for nyere generationer af studerende på UCB.

Will er selv fødevareentreprenør, men er især kendt for at være initiativtager til kurset ”Edible Education” der tilbyder åbne forelæsninger for omverdenen som en del af undervisningen på universitetet. Kurset har tilknyttet nogle af de mest prominente foregangsmænd og kvinder indenfor ”the Food Movement” i USA. Således overværede vi en forelæsning om ”The Global Food System: Feeding 9 Billion” i et næsten fyldt kæmpeauditorium – kurset er så populært, at man skal forudbestille pladser!

Et sådant format og dets temaer er helt sikkert noget, vi kan tage ved lære af i Danmark og på de danske universiteter, hvor sådanne emner jo også har en kæmpeinteresse, der rækker langt udover forskningsverdenen.

Udover et tætpakket program med besøg og møder var der også tid til at smage the ”Impossible Burger” der er en burger, udviklet på Stanford, hvor oksekødet erstattet med en bøf lavet på planter med næsten autentisk lighed med den klassiske oksebøf. Vi mødte også den danske udenrigsminister, som var i San Fransisco for at forberede det danske initiativ med ansættelse af en tech-ambassadør. Bl.a. oplevede vi en række danske entreprenører pitche deres ideer for amerikanske investorer.

Overordnet gav turen os en masse inspiration, viden og nyt netværk, der vil kunne bruges og implementeres pro-aktivt i vores nye kursus i fødevareinnovation og entreprenørskab, men som også vil blive anvendt fremadrettet i videnssamarbejder med nye spændende transatlantiske og danske partnere, såvel som nye spændende forskningsforslag og studenterinitiativer.