mikrolegatbillede

Hvilke iværksættere søger og modtager et Mikrolegat?

Af Tilde Reffstrup & Christian Vintergaard


Iværksættere er næsten per definition kapitaltrængende. Dette gælder i særdeleshed studerende, som prøver lykken som iværksættere. Omvendt ses det gang på gang, at blot en lille kapitalindsprøjtning i de tidlige stadier af en startups liv gør en kæmpe forskel på dens acceleration. I Fonden for Entreprenørskab har vi siden 2011 tildelt cirka 260 iværksætterlegater til unge startups. Vi kalder dem Mikrolegater. Men hvem er de gået til?

 

Har man overhovedet en chance for at modtage et mikrolegat?

Det spørgsmål bliver vi ofte mødt med fra de studerende – og helt forståeligt. Som iværksættere gør de det helt rigtige og kalkulerer med ’indsats ydet’ (ansøgning) i forhold til ’potentielt output’ (legat) – kan det betale sig? Svaret er ja. Faktisk har der til dato været lige nøjagtig 29,6% chance i gennemsnit for at modtage et mikrolegat. Det kan godt være, at man første gang, man ansøger, får et afslag, men vi ser også at flere af de talentfulde og ihærdige studerende, der tror på sig selv og har fokus på virksomheden tager imod den feedback, vi giver dem, og derfor i andet eller tredje forsøg opnår at blive tildelt et legat.

Udvælgelsen af legatmodtagerne sker med hjælp fra højt specialiserede og professionelle erhvervsfolk. Alle med ekspertise inden for særlige faglige områder. Således at fx socialøkonomiske ideer bliver evalueret af én gruppe komitémedlemmer, miljøteknologiske forretningsideer af en anden, etc. Evalueringen sker med det mål for øje at legatet skal have en afgørende indflydelse på virksomhedens positive vækst.

 

18 år eller ph.d. studerende – alle kan starte en virksomhed!

Vi modtager ansøgninger fra elever på ungdomsuddannelser, studerende fra de korte- og mellemlange videregående uddannelser og universiteterne. Men fordelingen af ansøgninger fra de tre ’niveauer’ er der stor variation i. Hele 67,2% af ansøgningerne kommer fra universitetsstuderende, 25% fra studerende på de korte- og mellemlange videregående uddannelser, og 7,8% fra elever der går på en ungdomsuddannelse i Danmark.

’Legatprocenten’ – det vil sige sandsynligheden for, at ansøgeren modtager et legat – er også størst blandt universitetsstuderende (36%). For studerende fra de korte- og mellemlange videregående uddannelser og ungdomsuddannelserne er den henholdsvis 17% og 15%.

At der ikke er flere elever fra ungdomsuddannelserne, der søger og modtager et legat, er måske ikke så mærkeligt, når man ser på, hvor de er henne i deres liv. Omvendt er det tænkevækkende, at vi kan registrere en forskel mellem de forskellige videregående uddannelser. Vores erfaring er, at de ideer og startups, der fødes i et universitetsmiljø, i højere grad har vækstpotentiale og fokuserer på skalering, men vi ser også spændende vækstpotentialer fra studerende på de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. Der er bare færre, der ansøger.

 

Hvor er de kvindelige iværksættere?

To ud af tre danske iværksættere er mænd, viser tal fra Erhvervsstyrelsen. Og sådan har det været i mere end et årti, og det ser ikke umiddelbart ud til at vende. Tværtimod. For første gang siden 2001 er andelen af kvindelige CVR-registreringer faldet til under 30% i 2015.

Det billede går igen, når vi ser på kønsfordelingen blandt mikrolegatansøgerne. Her udgør de kvindelige ansøgere kun 24,3 %, og den fordeling har været nogenlunde ens siden mikrolegatinitiativet blev igangsat i 2011. I legatordningen er der næsten udelukkende tale om kvindelige ansøgere med en videregående uddannelse. Det er et stort tab for Danmark, at vi går glip af iværksættertalent særligt i denne gruppe af kvindelige iværksættere. Hvis man fik flere kvindelige iværksættere med fra de videregående uddannelser, er der et stort potentiale for at skabe yderligere vækst, fremme innovation og forbedre konkurrenceevnen. Det er også et tab for de unge kvinder selv – for det er sjovt, lærerigt og udfordrende at starte sin egen virksomhed. Opfordringen herfra til de kvindelige studerende skal derfor lyde – sæt i gang, vi tror på jer!

 

Fra Copenhagen Business School til Dalum Landbrugsskole

Der er stor forskel på, hvor mange ansøgninger vi får fra de enkelte uddannelsesinstitutioner. Om det er et udtryk for det entreprenørielle potentiale på de enkelte institutioner eller institutionens fokus på området står hen i det uvisse. En del af forklaringen hænger også sammen med forskellen i antal studerende på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Det, vi kan konstatere, er, at vi modtager ansøgninger fra alle landets universiteter. Flest ansøgninger kommer fra studerende fra Copenhagen Business School med Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet på de følgende pladser. Det er også studerende fra de fire universiteter, der har modtaget flest legater.

Mikrolegater til studerende på universiteter

På de korte- og mellemlange videregående uddannelser har vi modtaget flest ansøgninger fra studerende fra VIA University College med Cph Business og Erhvervsakademi Aarhus på de næste pladser. Sammen med de tre nævnte uddannelsesinstitutioner er Københavns Erhvervsakademi og SIMAC blandt de institutioner, der har modtaget flest legater i perioden.

Ungdomsuddannelserne består af mange forholdsvis små institutioner, og derfor er antallet af ansøgninger også begrænset, hvis man ser på den enkelte institution. Men vi synes alligevel, det er værd at nævne Tietgen Handelsgymnasium, Niels Brock og EUC Nord, som er de skoler, vi har modtaget flest ansøgninger fra. Selv om handelsgymnasierne dominerer billedet, ser vi også, at både de almene gymnasier og tekniske skoler har ansøgere. Også skoler som Håndarbejdets fremme og Dalum Landbrugsskole er med på listen.

Mikrolegater til KVU og MVU

Sidste år undersøgte vi, om legaterne har haft en positiv effekt på vækst, beskæftigelse og evnen til at tiltrække anden kapital. Svarene er ja, ja og ja! Læs mere her og her. Men vi bliver hele tiden klogere på effekterne af initiativet, og vi vil fortsætte med at publicere nye resultater i takt med, at data indsamles. Næste rapport med de seneste resultater omkring legatinitiativets effekt på beskæftigelse og evnen til at tiltrække anden kapital udkommer i løbet af efteråret 2016

Fonden for Entreprenørskab fortsætter med at uddeler mikrolegater til unge talentfulde iværksætterspirer – følg med på vores facebookside og få inspiration og information om kommende ansøgningsrunder. Læs mere om initiativet og ansøg her.

Vil du vide mere om alle de seje, talentfulde startups, som allerede har modtaget et mikrolegat, så find dem i oversigten her. Og til alle legatmodtagere: keep up the good work!

 

 

Fra pilotprojekt til effektfuldt initiativ

I Fonden for Entreprenørskab har vi siden 2011 tildelt cirka 260 iværksætterlegater til netop startups skabt af studerende. Vi kalder dem Mikrolegater. Denne gruppe af iværksættere er særlig: De har ingen penge, kan ikke låne penge og ejer som regel intet af større værdi. Omvendt er de vant til at leve med få ressourcer til rådighed, de har ofte tid til at hjælpe hinanden, og de har adgang til værdifulde ressourcer og viden på deres uddannelser.

Fra 2011 til 2013 kørte Fonden for Entreprenørskab legatuddelingen som et pilotprojekt for at opsamle erfaringer, om hvordan legaterne bedst ville støtte unge iværksættere under uddannelse. Pilotprojektet fokuserede både på størrelsen og formen af legaterne. I juni 2014 tog initiativet sin nuværende form, og det har lige siden kørt som en fast del af Fondens arbejde med katalyserende aktiviteter. Cirka 260 uddelte legater senere er det tid at gøre yderligere status.

 

lyngby-gymnasium

Innovationspionerer

Lyngby Gymnasium har vundet prisen som årets Entrepreneurial School, Denmark, fordi de med deres tilgang til innovation er  en pionerskole på området. Vi har spurgt dem, hvad det er der er særligt ved deres skole, og hvorfor de synes, det er vigtigt.


Af Iben Lundager Rausgaard, innovationskoordinator og Camilla Rye, rektor, Lyngby Gymnasium


Lyngby Gymnasium er det første og eneste almene gymnasium i Danmark, som arbejder med innovation i alle fag og på alle faglige niveauer. Vi arbejder systematisk med at kombinere bekendtgørelsens krav om faglige mål, kernestofområder samt eksamensformer og bedømmelseskriterier med innovationsdidaktikken. I forhold til at imødekomme de mere vidtrækkende krav om innovation i den kommende gymnasiereform, er vi på Lyngby Gymnasium således i høj grad på forkant med udviklingen.

 

Alle kan være kreative og udvikle nye ideer og løsninger

Når vores elever begynder i 1.g, har de typisk ingen forudgående kendskab til innovation. Oftest har de ingen forestilling om, at de kan skabe nye produkter, finde nye løsninger og gøre en forskel for andre.

På Lyngby Gymnasium arbejder vi ud fra en overbevisning om, at alle kan være kreative og udvikle nye ideer og løsninger. Derfor er innovation integreret i alt, hvad vi gør. På Lyngby Gymnasium lærer vi ikke eleverne om innovation og entreprenørskab. Vi laver innovation og handler entreprenørielt.

 

camilla-rye-og-iben-raugaard_lyngby-gymnaisum
Camilla Rye og Iben Lundager Rausgaard

Innovation med et klassisk fagligt fundament

Vi er lykkedes med at øge det akademiske uddannelsesniveau ved at lære vores elever at være løsningsorienterede og samtidig anvende kritisk tænkning. Ved at støtte vores elever i at foreslå løsninger på reelt eksisterende problemer, lærer vi dem at tage aktiv del i at skabe en bedre fremtid for sig selv såvel som andre.

På gymnasieniveau har vi fem indgangsvinkler til innovationsaktiviteterne på gymnasiet:

  1. Vi arbejder systematisk med alle aspekter af innovation og entreprenørskab.
  2. Alt, hvad vi gør, er begrundet i anerkendte teorier om læring, kreativitet og innovation.
  3. Vi har med udgangspunkt i anerkendte metoder f.eks. Stanford Universitys ’Design Thinking’ udviklet vores egen innovationsproces og innovationsredskaber.
  4. Alle elever kan/skal kunne udvikle innovative ideer, producere og teste prototyper samt kommunikere disse ideer til relevante samarbejdspartnere.
  5. Elevernes metakognitive læring støttes undervejs. Vores elever lærer at forstå og reflektere over deres egen læreproces. Denne metakognitive læring støttes bl.a. gennem vores særlige mentorordning. Hver elev har en personlig mentor, som via positive og anerkendende udviklingssamtaler støtter alle elever i at opfylde deres læringspotentiale.

 

Gode samarbejdspartnere er vigtigt

Vores elever samarbejder med eksterne samarbejdspartnere for at identificere, analysere og løse reelle problemer. Med andre ord bruger vores elever deres høje kvalifikationsniveau og stærke faglige viden til at skabe og tilbyde værdi for andre. Alle vores elever kan således, med udgangspunkt i et stærk fagligt fundament, udvikle innovative ideer, producere og teste prototyper og kommunikere disse ideer til omverden.

Det er meget vigtigt for os kun at deltage i projekter, der gør det muligt for vores elever at forbedre deres faglige og innovative kompetencer. Vi investerer tid i at finde relevante, eksterne partnere, og på grund af vores profil, er vi også så heldige, at vi modtager mange forslag fra lokalsamfundet eller virksomheder i almindelighed.

Her er nogle forskellige eksempler på projekter, vi har indgået i:

  1. Lyngby-Tårbæks Kommunalbestyrelse: I 2013 fik vores elever flere unge til at stemme til kommunalvalget.
  2. Dansklærerforeningen: Eleverne udviklede et grammatik-spil.
  3. DR Nyheder: Eleverne udarbejdede et nyhedsindslag om økonomi.
  4. Lyngby-Tårbæk Kommunes ældrepleje: Eleverne undersøgte i samtale med plejehjemsbeboere muligheder for gensidigt gavnende fællesskaber mellem unge og ældre.
  5. Steno Instituttet: Eleverne tilbød løsninger til at forebygge Type II Diabetes.
  6. Investment Company, Capnova: Eleverne lavede en markedsanalyse for computerspil.
  7. Graakjær: Eleverne stillede forslag til, hvordan man kan spare energi.
  8. Hvidovre Kommune: Eleverne var medarrangører og medværter til SKOLE-OL i 2016.
  9. Dansk Flygtningehjælp: Eleverne udarbejdede løsninger til integrationen af unge syriske flygtninge i lokalområdet.

Samarbejde med eksterne partnere er stærkt motiverende for eleverne at deltage i, og tilbagemeldingerne fra vores partnere er altid positive.

 

Sæt innovationen i gang

Vores praksis har vist, at det inden for de eksisterende rammer godt kan lade sig gøre at tænke ud af boksen. Egentlig bruger vi hellere udtrykket ’at tænke på kanten af boksen’, da elevernes ideer og løsningsforslag jo skal i anvendelse i virkeligheden og altså inden for boksens traditionelle rammer og faglige krav.

Vi glæder os over, at aftalen om gymnasiereformen i langt højere grad fokuserer på udviklingen af kreative og innovative kompetencer. Det er vores store ønske, at innovationskompetencerne skrives ind i de faglige læreplaner, så innovation og klassisk faglighed helt integreres. På denne måde vil vores og fremtidens elever blive belønnet for såvel et øget akademisk niveau som for deres innovationskompetencer. Vi må ikke slække på kravene til den klassiske faglighed, men det skal honoreres at være dygtig til at tænke løsningsorienteret og innovativt.

At arbejde med innovation skaber glæde og stimulerer til motivation og ansvarlighed hos eleverne. Så hvis I også har lyst til at gå i gang, hjælper vi gerne til og deler ud af vores erfaringer.

 

Faktaboks:

Lyngby Gymnasium åbnede i 2013 dørene for første årgang af elever.

Vi tilbyder fem studieretninger som alle har en innovativ profil: Sports-innovation, Science-innovation, Kultur-innovation, Global-innovation og Business-innovation.

Lyngby Gymnasium er en del af uddannelsesorganisationen KNORD og udgør sammen med Lyngby Handelsgymnasium CAMPUS LYNGBY.

Den 23. september 2016 modtager Lyngby Gymnasium officielt ‘The Entrepreneurial Schools Award

Impact Investor Ball 2016

Er Danmark med på den nye bølge af ”impact investment”?

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I disse dage koger de internationale sociale medier med diskussioner og perspektiver på den nye investeringsstrategi: impact investment. Det er vel heller ikke gået de fleste danskeres næse forbi, da Mark Zuckerberg og hans kone Dr. Priscilla Chan i december annoncerede, at de ville investere størstedelen af deres enorme formue i initiativer, der vil gøre verden til et bedre sted for deres børn. Og med kendte navne som BlackRock, Bain Capital og Goldman Sachs, der har kastet sig ind ud impact investment-strategier, så er det ved at blive alvor. The Global Impact Investing Network kunne også i deres beretning for 2015 meddele, at de blandt deres medlemmer havde registreret 7.551 social impact-investeringer og mere end 15 milliarder dollars i ”committed capital”. Om tallene er helt eksakte eller ej, så er der tydelige tegn på en markant aktivitet på dette område uden for Danmark.

Impact investment er investeringer, som bliver foretaget af virksomheder, organisationer, individer og fonde med det formål at generere en målbar og gavnlig social eller miljømæssig værdi samtidig med, at der opnås et økonomisk afkast. Altså investeringer, som ud over at søge økonomiske afkast, også ønsker at se konkrete og målbare samfundsmæssige resultater.

De områder/brancher, som der ofte investeres i, er fx:

  • Sundhed og behandling af fysisk og psykisk syge
  • Miljø og naturbevarelse
  • Uddannelse og kompetencetræning
  • Økonomisk og erhvervsforståelse
  • Landbrug og adgang til fødevarer

Impact investorer er således personer eller organisationer, som aktivt og med forretning for øje søger at placere deres investeringer i virksomheder, startups, nonprofits og fonde m.m., som drives af samfundsansvar. Impact investeringer sker på tværs af aktivklasser, og i USA er der eksempler på anvendelse af både private equity, venture kapitalinvesteringer og lånebaserede investeringer. Der er dog forskelle på impact investorernes fokus: Jo mere finansielt orienteret investoren er, jo mere forholder denne sig til det økonomiske afkast, og jo mere almennyttig investoren er, jo mere vægter det dokumenterede social afkast. Begge dele skal dog være til stede, hvis man skal falde inden for kategorien.

 

Men hvorfor er impact investment hot netop nu?

Mit bud er, at det ligger i en generel samfundstendens (særligt i den vestlige verden): kunderne vil gerne gøre mindre ”vold” mod den jord, de er på, uden samtidig at nedsætte deres livskvalitet. Jeg vil mene, at det er samme tendens, som vi ser i den stigende humanitære turisme, som pressen har berettet om hen over sommeren i Danmark. Samtidig ser vi på verdensplan en stigende offentlig regulering og investering, som søger at dæmme op for miljø- og samfundsbelastninger. Hertil kommer et stigende pres til at forestå humanitært arbejde på en ny måde. Dette skaber helt naturlig en efterspørgsel efter teknologier og startups, som kan efterkomme den nye markedsefterspørgsel.

Det er ikke nyt, at virksomheder søger at udvise et samfundsansvar. Således har de fleste større virksomheder i dag også en CSR- eller miljøpolitik, som beskriver deres involvering i omverdenen og deres samfundsansvar. Heri er der intet nyt. Det nye er derimod virksomheder og startups, som gør samfundsansvar til deres kerneydelse. De finder således et markedsbehov i en social eller humanitær problemstilling, samtidig med at der er en kundegruppe, som gerne vil købe dette. Det at gøre noget samfundsansvarligt bliver således ikke en ekstra ting, men i stedet det helt centrale i den kundeopfattede værdiskabelse.

 

Kan impact investeringer også være god forretning?

Det tilbagevendende spørgsmål, når man taler om impact investment, er, om de private investorer kan få forrentet deres økonomiske investeringer. Desværre er jeg i min research ikke lykkes med at finde ret mange gode eksempler på stærke økonomiske afkast fra impact investments, men en forskningsrapport fra Wharton School of the University of Pennsylvania (Great Expectations: Mission Preservation and Financial Performance in Impact Investments) viser, at impact investments kan skabe de samme afkast som matcher markedet.

Som eksempel var Etsy inc. en af de første impact virksomheder, som lykkedes med at lave en børsnotering. Den digitale platformsvirksomhed blev grundlagt i 2005 i USA og blev børsnoteret i 2015. Etsy er et virtuelt designermarked, hvor købere og sælgere fra næsten hele verden mødes for at handle kunsthåndværk og designs, der er produceret af ”independent designers”. Aktiekursen har været noget turbulent, men har dog udvist en pæn stigning i løbet af de seneste 6 måneder.

 

Men hvad med Danmark?

Hvis man ser på, hvor Danmark er i forhold til denne agenda, er det vigtigt at se nærmere på to ting: Hvor mange investorer er der inden for dette område, og hvor mange impact startups findes der, hvor man kan forvente, at en investering kan forrente investorernes midler? Her mener jeg personligt, at den sidste del er den mest væsentlige og samtidig den faktor som tager længst tid at udvikle. Jeg er af den overbevisning, at hvis de rette investeringscases er der, så vil vi også kunne vække investorernes interesse.

Med fare for at have overset nogle stærke danske impact-iværksættere, så er der for mig at se ingen eller i hvert fald kun meget få etablerede virksomheder, der er mere end fem år gamle, og som ville kunne betragtes som et investeringsobjekt for impact investors. Omvendt er jeg mere positiv, hvis jeg ser nogle af de nye og unge startups.

De seneste år har vi i Fonden for Entreprenørskab set en række mere samfundsansvarlige startups, som blandt andet har søgt vores Mikrolegater (iværksætterlegater til studerende). Vi har eksempelvis støttet virksomheden To Good To Go, som forsøger at mindske madspil. Således kan restauranter tæt ved lukketid udbyde den ikke solgte mad til stærkt nedsatte priser. Virksomheden har allerede solgt mere end 200.000 måltider og er i dag på markedet i fem lande.

En anden virksomhed, som dels har gennemgået Fondens program Company Programme og også har modtaget et legat, er virksomheden SubReader, som gennem avanceret teknologi hjælper ordblinde ved at læse underteksterne på film og serier højt. Virksomheden vandt det europæiske mesterskab i entreprenørskab og oplever en stigning i downloads af deres app.

Den 25. august afholdt Fonden for Entreprenørskab sammen med den amerikanske ambassade, Finansrådet, UPS, Dana og Nordea et investeringsevent, som netop havde Impact Investment som tema. På dagen pitchede virksomhederne To Good To Go og SubReader sammen med 10 andre danske impact iværksættere deres ideer overfor mere end 200 investorer og erhvervsfolk.

Jeg kender endnu ikke til nogle konkrete aftaler mellem de unge iværksættere og investorerne, men feedbacken var, at de cases, som blev præsenteret, er af mindst lige så høj kvalitet som andre projekter investorerne bliver præsenteret for. Så konklusionen må være, at danske startups er klar til at Do Good While Doing Business.

Dommerinterview

Relevant uddannelse og stringent evaluering

Af Kåre Moberg, Seniorforsker ved Fonden for Entreprenørskab


Er det muligt at vurdere effekten af entreprenørskabsundervisning? Nogle vil sige, at det er ret simpelt, mens andre opfatter det som nærmest umuligt. De fleste forskere lægger sig et sted imellem disse to standpunkter.

Uden at hænge nogen ud må jeg indrømme, at jeg er ret skeptisk overfor den måde, hvorpå mange evalueringsstudier udføres i dag. Samtidig synes jeg afgjort, at det er vigtigt, at vi øger vores fokus på denne aktivitet. Sagen er den, at vi står overfor utallige problemer, når vi forsøger at udføre evalueringsstudier, og at det er nærmest umuligt at tage dem alle i betragtning, fordi det, som vi som evaluatorer af undervisning forsøger at undersøge, har at gøre med menneskelige handlinger, som griber ind i komplekse sociale kontekster, og som er påvirket af en myriade af interne og eksterne faktorer. Det er vanskeligt at argumentere for, at vi kan bruge simple årsag-virkning sammenhænge her.

Artiklens forfatter Kåre Moberg
Artiklens forfatter Kåre Moberg

Så hvad kan vi i realiteten undersøge, vurdere og evaluere? Dette er en vedvarende diskussion indenfor forskningsmiljøet og refereres ofte til som ”relevans versus stringens”-diskussionen. På den ene side står de forskere, som argumenterer for, at den højeste standard indenfor videnskabeligt stringente evalueringsstudier er randomiserede kontrollerede forsøg (randomized controlled trials (RCT)). Og på den anden side står de forskere, som hævder, at den strenge nøjagtighed af RTC-metoden gør den ubrugelig til at undersøge noget som helst af relevans. I randomiserede kontrollerede forsøg udvælger man vilkårligt de deltagere, der skal modtage den specifikke undervisning, og matcher dem med en kontrolgruppe (en udførlig beskrivelse af metoden kan findes her og her). Kritikere af RCT-metoden siger, at det er nærmest umuligt at kontrollere for alle de faktorer, der påvirker undervisningsresultaterne. De argumenterer derfor ofte for, at man burde anvende en anderledes stikprøvemetode. Deres argument er, at man i stedet for at få en lille mængde information fra et stort antal respondenter burde fokusere sin undersøgelse på et mindre antal respondenter, fordi man ved at afsætte mere tid med hver enkelt respondent vil kunne opnå mere relevant viden. De deltagere, som ville blive udvalgt til en sådan undersøgelse, vil typisk være de deltagere, på hvem undervisningen har haft den største indvirkning – en såkaldt ekstrem stikprøvemetode (interessante perspektiver på dette kan findes her og her).

Vigtigheden af randomisering

Skønt jeg er enig i, at sidstnævnte tilgang kan frembringe relevant og værdifuld viden om den indvirkning, som specifikke undervisningstiltag har på deltagerne, kan jeg ikke se, hvordan denne type undersøgelser skulle kunne påvise effektiviteten af flere forskellige former for undervisning. Så længe den undervisning, som man ønsker at undersøge, ikke fordeles vilkårligt på deltagere, vil der ofte være et problem med selvselektionsbias, som så udvikler sig til et problem med overlevelsesbias, via den ekstreme stikprøvemetode, som anvendes. Det bliver derfor umuligt at sammenligne effektiviteten af forskellige former for undervisning.

Selv hvis et kursus eller undervisningsprogram er obligatorisk og ikke valgfrit, er det meget vanskeligt at vurdere dets effekt og indvirkning på deltagerne. Dette har at gøre med det faktum, at det nærmest er umuligt at kontrollere for alle de faktorer, som har indflydelse på undervisningsresultater (ja, jeg er nødt til at nævne det igen), og at det gælder, uanset om data er blevet indsamlet via korte spørgeskemaer eller via lange og omfattende kvalitative interviews. Den eneste måde at omgås problemet på er at anvende randomisering, altså vilkårlig udvælgelse. Hvis udsnittet er stort nok, og chancen for at modtage den specifikke undervisning er lige sandsynlig, så vil alle andre faktorer, som påvirker undervisningsresultatet, også være vilkårligt fordelt. Dermed vil det være lige sandsynligt, at faktorer, som påvirker undervisningsresultatet, forekommer i begge grupper (eksperimentgruppen og den matchede kontrolgruppe). Begivenheder, der påvirker f.eks. entreprenørielle intentioner, holdninger og tillid til egen formåen såsom venner eller familie, der starter egen virksomhed eller oplever at gå konkurs, vil med lige stor sandsynlighed forekomme for deltagere, som modtager denne undervisning (eksperimentgruppen), og deltagere, der ikke modtager undervisningen (kontrolgruppen).

Hvordan kan udfordringerne tackles?

Der findes i dag masser af evalueringsværktøjer, som både evaluatorer og undervisere kan bruge (en oversigt over eksempler kan findes her). Ved at kombinere disse værktøjer er det muligt at besvare en bred palet af forskellige forskningsspørgsmål. Det er altså ikke længere et spørgsmål om, hvordan vi måler resultaterne, men snarere hvordan vi skaber overblik over og mening med samlingen af data.

Naturligvis bør den anvendte metode afspejle de spørgsmål, som undersøgelsen søger at besvare, og normalt vil en blandet metodetilgang frembringe den mest interessante viden. Men når det kommer til at evaluere effektiviteten og brugbarheden af forskellige undervisningtiltag, er det i mine øjne nødvendigt at følge de grundlæggende principper i RCT-metoden, uanset hvor vanskeligt dette måtte være. Som evaluatorer er vi nødt til at være kreative, når vi udformer vores evalueringer af undervisningsprogrammer. En måde at bruge randomisering, samtidig med at man sikrer, at alle deltagere belønnes ligeligt, er at anvende en “in-phase” randomiseringsmetode. Det vil sige, at man udvælger vilkårligt, hvem der først modtager undervisningen, og hvem der efterfølgende modtager den. Hvis randomiseringen udføres på det institutionsniveau, vil det også være muligt at følge deltagerne over længere tid, da det vil være et nyt sæt deltagere, der fungerer som hhv. eksperiment- og kontrolgrupper.

Er det umagen værd?

Men er det virkelig så nødvendigt, at vi udfører stringente og relevante evalueringsstudier af undervisning? Ja, ifølge de næsten 10 mio. deltagende respondenter i en FN-undersøgelse påbegyndt i 2015, er uddannelse det vigtigste ud af 16 mulige områder, som spænder fra adgang til rent vand, jobs og sundhedsvæsen til demokrati og klimaspørgsmål. Som jeg ser det, er vi således forpligtede til at udføre videnskabeligt stringente evalueringer, som frembringer relevant viden. Det bliver ikke nemt, men for at fremme vores forståelse for, hvordan undervisning bedst udformes og gives, er det vigtigt, at vi løfter opgaven.

Brochure med iværksætteridé

10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


Hvert år ser og evaluerer jeg mere end 500 forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere. De fleste af dem, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

Der er rigtige mange gode ideer blandt alle disse. Men jeg ser også mange ideer, som jeg personligt ikke spår en fremtid. Og denne dom deler jeg som ofte med andre evaluatorer.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at kunne udpege ideer, hvor potentialet er småt fra start?

At arbejde med iværksætteri – at skabe sin egen virksomhed – er noget, som kræver uhyre meget tid (og ofte også penge). Derfor er det også væsentligt ikke at bruge for lang tid på de dårlige ideer, men hurtigt sortere ud, så man kaster sin tid og energi på de gode ideer.

Erfaringen siger mig, at den dygtige iværksætter skal være som en agil amerikansk quaterback: man skal være hurtig og kunne skifte retning, have overblik og muligheder, kunne se truslerne, og ikke mindst være en teamplayer. Erfarne iværksættere ved, at man skal kunne skifte retning for idéen, når den viser sig at ende i en blindgyde. Der er ikke tale om fejl, men om eksperimenter som nogle gange lykkes og andre gange må afbrydes.

Det er naturligvis svært at gøre sig til dommer over, hvad der er en god eller en dårlig idé, og dette indlæg er på ingen måde en vurdering af den enkelte iværksætters idé. Men gennem de seneste 10 år har jeg set virkelig mange ideer, og jeg har også været i den privilegerede situation, at jeg har kunnet følge mange af ideernes udvikling over længere tid. Derfor håber jeg, at unge med iværksætterambitioner – fremtidens iværksættere – kan se det værdifulde i at få et indblik i, hvad evaluatorer tror på, og hvad de ikke tror på.

Christian Vintergaard til Investor Ball 2015
Artiklens forfatter, Christian Vintergaard

 

10 svære iværksætterideer

Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå.

  1. Teknologier, som leder efter et behov

    En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”

  2. Deleøkonomiens eufori

    Deleøkonomi er ”hot” lige nu. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.
    De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Således har jeg set et hav af ideer, hvor iværksætteren har forsøgt at bygge deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter.

  3. Uopdagede talentfulde unge

    Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.

  4. Det hjælpeløse erhvervsliv

    En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.

  5. Sociale connection apps

    Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.

  6. Iværksættere, der sælger til andre iværksættere

    En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.

  7. Kommercielle ideer uden teknisk kompetence

    Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.

  8. Sociale iværksættere, som har svært ved at finde den rette forretningsmodel

    Jeg holder personligt meget af, når forretningsideer også er til gavn for samfundet. Det kan være ønsket om at håndtere sygdomme, mindske forurening, skåne miljøet eller på anden vis bidrage positivt til kloden og de som bor på den. Jeg ser desværre også mange ideer, hvor det sociale anliggende kommer til at stå alene. Man glemmer, hvordan forretningsmodellen kan hænge sammen med det sociale anliggende, uden at det skal bygges på, at enten stat eller kommune skal yde et økonomisk bidrag.

  9. Ét-produkt-designeren

    I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.

  10. Virksomheder, som vil sælge til skoler

    I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordret, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er dem, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.

Fotograf: Odder Gymnasium

Udnyt potentialet i STX og skab studerende, der kan nytænke fremtidens velfærdssamfund

Af Susanne Th. Jensen, Vicerektor, Odder Gymnasium


Det er ikke alene gennem entreprenørskab og virksomhedsskabelse, at vi skaber merværdi for samfundet. Det er lige så vigtigt, at vi udvikler studerende med kompetencer inden for socialt entreprenørskab og innovation, som med baggrund i høj faglighed kan bidrage til et velfungerende samfund. Der er ikke tale om et enten eller, men der er stærkt brug for et både og.

Hvis vi forestiller os et nytænkt/gentænkt skattevæsen – hvor mange penge kunne vi da have sparet/tjent? Hvis vi forestiller os et nytænkt/gentænkt sundhedsvæsen – hvor mange penge kunne vi da have sparet/ tjent samtidig med, at vi opretholder en høj velfærd både for den enkelte og for de fællesskaber, vi indgår i?

Artiklens forfatter Susanne Thomsen Jensen
Artiklens forfatter Susanne Th. Jensen

STX har et særligt ansvar – og nye udfordringer med en gymnasiereform

STX leverer ca. 2/3 af de studerende til de lange videregående uddannelser, så på den måde er det vigtigt, at vi leverer elever, som både har en høj faglighed, men derudover også innovative kompetencer og træningen i at anvende deres faglige viden i praksis. I forhold til de udfordringer, vi står med i vores velfærdssamfund, er fagligheden i sig selv ikke tilstrækkelig, så vi kan ikke nøjes med at have fokus på vores output, dvs. om eleverne skal have 4, 7 eller 12 til eksamen. Som almene gymnasier må vi løfte blikket ud over vores aktuelle, lokale løfteevne og KPI-tænkning og have et skarpere fokus på outcome, dvs. hvilke kompetencer eleverne får med sig på den lange bane uden for skolen. Hvad kan vores elever, når skolen ikke længere er rammen, og lærerne ikke længere står ved deres side? Er eleverne da robuste og erfarne nok til at være (med)skabere af en ny læreproces på de videregående uddannelser, og er de i stand til faktisk at anvende deres viden i praksis og i ny kontekst – kritisk, kreativt og konstruktivt?

I STX har der gennem de seneste fire år været arbejdet intensivt med at udvikle innovationsfeltet, især ansporet af innovationsmuligheden i AT-opgaven og et større fokus på innovation i fagene. Der pågår pt. udviklings­forsøg i flere fag, som har til formål at indlejre innovation mere permanent i fagene, sådan at intentionen med den nuværende hovedformålsparagrafs udfoldes.

Med den kommende gymnasiereform ser det ud til, at AT måske forsvinder som rammen for skolernes arbejde med innovation. Hvis det sker, er det vigtigt, at STX-skolerne – gerne med Undervisningsministeriets hjælp –  genopfinder nye platforme som kan løfte opgaven med at give eleverne de kompetencer, som netop fremgår af vores fælles formålsparagraf. Der skal med andre ord findes både intra- og ekstracurriculære steder i det treårige forløb, hvor elevernes innovative kompetencer kan udvikles og trænes. Samtidig må vi – gerne med hjælp fra Undervisningsministeriet – udvikle nye intelligente feedback- og evalueringsformer, som indtænker og honorerer disse kompetencer.

Fotograf: Odder Gymnasium
Fotograf: Odder Gymnasium

STX-ledelsen på gymnasierne kan selv bidrage med ny- og gentænkning af gode rammer for innovation

På gymnasierne er det vigtigt, at ledelsen gør sig det klart, at ligesom der findes innovations-didaktik, der i særlig grad fremmer elevernes innovative kompetencer, så findes der også ledelsesdidaktik, der i særlig grad fremmer, at skolens lærere er motiverede for at arbejde målbevidst med innovation. Ledelsen må altså skabe en lærende kultur med meningsfulde og attraktive rammer for at lærerne kan arbejde i praksisfællesskaber om at udvikle elevernes innovative kompetencer.

Som eksempel på en proces, der leder frem til gentænkning af gode rammer for innovation, har vi på Odder Gymnasium i to år arbejdet med et UVM-finansieret projekt ”Innovationsklassen med et lokalt og globalt perspektiv”, og her har 12 lærere i samarbejde med ledelsen og eksterne samarbejdspartnere udviklet:

  • En progressionsmodel for STX-arbejdet med innovation i AT, herunder anvendt viden i praksis ift. ekstern samarbejdspartner.
  • En ny 3-dimensional model (faglighed, proces, produkt) for formativ evaluering, som samtidig evaluerer elevens innovative kompetencer, understøttet af portefolio.
  • Læreren som læringsvejleder, der rådgiver/coacher eleven i ”at lære at lære” – ud fra tydelige faglige-, lærings- og studiekompetencedelmål

Ud fra det, som vi har lært fra vores forsøgsklasse, står vi nu ved næste udviklingstrin, som er, at vi ønsker at udvikle ”hidtil usete undervisningsformer og gentænkning af kendte” i alle skolens klasser. Samtidig vil vi finde nye placeringer af innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Vi ønsker at:

  • Udvikle nye undervisningsformer og gentænke eksisterende, hvor det ”at lære at lære” kommer i centrum.
  • Videreudvikle 3-dimensionel evaluering som læring (videreudvikling af FFE-koncept)
  • Videreudvikle læreren som læringsvejleder – ift. 3-årig kompetenceplan med tydelige faglige-, lærings- og studiekompetencedelmål.
  • Definere innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Herunder at innovation indlejres generelt i fagene som kompetencedelmål og som et didaktisk princip, at eleverne i sammenhængende og længerevarende forløb får erfaringer med innovation i praksis. At der åbnes for ekstra-curriculære talentordninger og … det vi ikke ved endnu?
Fotograf: Odder Gymnasium
Fotograf: Odder Gymnasium

Hvem vil hjælpe os?

Kære innovations- og entreprenørskabsforskere,

Vil I hjælpe os med at etablere evidens/mere sikker viden om virkningerne af social entreprenørskab – virkningerne af vores arbejde med udvikling af elevernes innovative kompetencer? P.t. er de fleste forskningsspørgsmål og undersøgelser stillet ift. virksomhedsskabelse som mulig effekt. Spørgsmålet er, om vi ved de eksisterende målinger måske kun får målt på dele af de virkninger og værdier, der skabes ved vores indsats med innovations- og entreprenørskabsarbejdet? Hvis vi sammen bliver klogere på virkningerne, vil vi som STX kunne drage nytte af denne viden i vores fremtidige tilrettelæggelse af innovation både i fagene og i særlige forløb.

Kære Undervisningsministerium,

Vil I hjælpe os med at skabe tid og rum for udvikling af elevernes innovative kompetencer i STX, så vi sammen kan udnytte det kæmpepotentiale, der ligger i, at STX leverer 2/3 af de studerende på de lange videregående uddannelser? Her kunne der skabes en solid platform for nytænkning og gentænkning af vores velfærdssamfund, som kunne skabe nye former for vækst og værdi.

Hvis vi skal udvikle og evaluere elevernes innovative kompetencer, så slår de eksisterende prøveformer ikke til. Vi vil gerne have jeres hjælp til at videreudvikle nye evalueringsformer, hvor der ud over summative karakterer evalueres formativt, så evaluering i højere grad er læring og fremadrettet ift. elevernes videre udvikling. Hvis vi ændrer på prøve-/evalueringsformer, vil også undervisningspraksis tage form herefter.

Kære alle,

Til jer, der læser dette, så har I hermed en stående invitation til at give jeres bidrag til, hvordan vi finder nye placeringer af innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Også gerne ideer og bidrag til udvikling af ”hidtil usete undervisningsformer og gentænkning af kendte”, som kan understøtte udvikling af elevernes innovative kompetencer.

Lifeskills foto_maj 2016

Entreprenørskab som løftestang i internationale skoleprojekter

Af Peter Rasmussen, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab


Længe før der var nogen, som havde fokus på entreprenørskab i undervisningsverdenen, har der været en stor interesse for at arbejde på tværs af landegrænser. Det ligger i undervisningens natur, at man vender sig mod sin omverden, og mange lærere og undervisere kan godt se potentialet i at samarbejde med kolleger fra andre lande. Der opstår dog hurtigt to problemer: hvem kan vi arbejde med, og hvad skal vi lave?

Traditionelt handlede det naturligvis om pennevenner, og kontakterne var baseret på lærerens personlige bekendtskaber eller diverse venskabsforeninger. Der er blevet sendt mange parfumerede breve og tegninger mellem skoler gennem årene, men det var egentligt først med e-mail og senere internettet, at det pædagogiske potentiale virkelig udfoldede sig.  Nu kunne eleverne og de studerende udveksle data i en helt anden grad, og indholdet flyttede sig i mange tilfælde fra det mere personlige og private til små internationale projekter, hvor flere elever arbejdede sammen om at beskrive deres hverdag, skole eller kultur.

Fælles for mange af projekterne var dog, at de netop var beskrivende: ”jeg laver en powerpoint-præsentation af mit værelse og sender den til dig, og du gør det samme. Nu kender vi så hinanden, og vi har begge lært noget om hver vores kultur”. I mange tilfælde er det et fint sted at begynde sit internationale samarbejde, men efter et stykke tid vil både elever og lærere gerne have lidt mere substans i samarbejdet, og her kommer entreprenørskab ind i billedet!

Artiklens forfatter, Peter Rasmussen
Artiklens forfatter, Peter Rasmussen

 

Skab værdi med værdi for andre

Entreprenørskab i internationale projekter handler om, at deltagerne kan flytte noget sammen og hos hinanden, og ikke bare viser frem eller beskriver virkeligheden fra hvert deres sted i verden, men i samarbejde forsøger at skabe noget nyt, som kan være af værdi for andre. Netop det værdiskabende har Vestedal Efterskole ved Middelfart haft gode erfaringer med i deres samarbejde med den engelske skole Fulham Enterprise Studio:

Samarbejdet med Fulham Enterprise Studio (FES) giver vores elever en unik mulighed for at kommunikere med andre elever på et fremmed sprog, og for at arbejde med kulturforskelle indenfor såvel uddannelsessystemet, ungekulturen som samfundet generelt. Det fine ved netop dette samarbejde er, at eleverne kommunikerer om noget reelt, samt at de ydmygt må sætte sig ind den engelske kultur og de engelske traditioner for at kunne fremkomme med kreative og værdifulde løsninger på de opgaver, som vi bliver stillet af elever og lærere på FES. Elever fra VE’s PRO-klasse har i foråret 2015 arbejdet med bl.a. indretningen af et fælleslokale på FES. Først er eleverne blevet stillet opgaven via skype, hvor de haft en dialog med såvel de engelske elever som lærere om udfordringen, og sidenhen har de præsenteret deres kreative løsningsforslag for dem – og det har været en fornøjelse at se elevernes ideer tage form i en forstad til London. FES besøgte Vesterdal i forbindelse med Danish Entrepreneurship Award 2015, hvilket var et utroligt spændende, lærerigt og givende besøg for alle involverede. Det har bl.a. ført til endnu et samarbejde i april 2016, hvor PRO-eleverne har arbejdet med tre specifikke udfordringer fra FES’ hverdag, og vi håber meget på at kunne fortsætte samt udvikle samarbejdet med FES.

Lærer Flemming Schultz, Vesterdal Efterskole.

FES på Danish Entrepreneurship Award 2015_maj 2016
Fulham Enterprise Studio på Danish Entrepreneurship Award 2015

Og i England er holdingen den samme:

“Fulham Enterprise Studio is very privileged to have the opportunity to collaborate with Vesterdal Efterskole for a second year. Working on the global project has helped our students to broaden their horizons and have first hand experience of communicating with other young people outside of their immediate school and local communities. The PRO students at Vesterdal have demonstrated to FES students how to respond to challenges with creativity and with a solution focused mindset. In return, our students have developed their communication and listening skills, as well as being able to make reasoned judgements about the viability of projects. Being able to visit Vesterdal was a life changing experience for all of our student who took part in the trip. Learning about different cultures and delivering a pitch at the Entrepreneurship Conference has increased their confidence and business abilities for the future. Not to mention making new friends and going on a plane for the first time! Overall, having the freedom to focus on projects that they have proposed has been a great deal of fun for our learners and we look forward to seeing the Vesterdal vision on the global project put into action again this year!

Miss Gemma Powell, Fulham Enterprise Studio.

Internationalt samarbejde med udgangspunkt i de kreative industrier

Dette forbilledlige samarbejde er opstået via de to skolers forbindelse med Fonden for Entreprenørskab, som oprindeligt lærte FES at kende gennem et andet internationalt projekt: CENTRES – creative entrepreneurship in schools. Fonden var partner i CENTRES og projektets formål var gennem pilotprojekter på skoler og uddannelsesinstitutioner i de deltagende lande at skabe erfaringer, som skulle lægge til grund for anbefalinger til politikere og beslutningstagere, som var interesserede i at implementere entreprenørskab. Det specielle ved CENTRES var, at man tog udgangspunkt i de kreative industrier og deres samarbejde med skoler. Altså alt fra Sony Productions til pottemageren rundt om hjørnet. Skoler i Danmark arbejdede sammen med bl.a. Arken – Museum for Moderne Kunst i Ishøj hvor undervisnings- og udviklingsansvarlig Jane Bendix havde følgende oplevelse:

For os kom projektet CENTRES til at betyde en hel masse. Ud over at få udblik til andre entreprenørskabsprojekter i Europa – og se hvor kontekstuelt betinget forståelsen af entreprenørskab er – blev det startskuddet til en lang række lokale samarbejder. Det er blevet en årligt tilbagevendende del af vores samarbejde med en lokal skole, at vi sammen med skolens 8. klasser udvikler en af oplevelserne på Copenhagen Art Run i Ishøj Strandpark. Og i et flerårigt udviklingsprojekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsen har vi sammen med partnere fra Teknologisk Institut og erhvervsrettede gymnasier undersøgt potentialerne, i hvad vi har kaldt “kunstdreven innovation” – nærmere bestemt hvilken rolle kunst og kunstneriske processer kan spille i entreprenørskabs- og innovationsforløb.

Et konkret udbytte af CENTRES var en samling anbefalinger til samarbejde mellem skoler og de kreative industrier, som kan hentes her: http://centres-eu.org/centres-policy-recommendations/centres-policy-recommendations/

Centers_maj 2016
CENTRES og Copenhagen Art Run i Ishøj Strandpark

En sidste beretning kommer fra projektet LifeSkills. Er projekt, som samler elever fra Portugal, Guadeloupe og Danmark med det formål at give dem netop ”life skills” – altså kompetencer, som de kan bruge i deres almindelige udvikling og dannelse. Fælles for eleverne er, at de alle kommer fra en dagligdag, hvor de møder flere udfordringer end de fleste af deres jævnaldrende og derfor har brug for andre og nye måder at komme videre i livet på. Lærer Marta Reis Nunes fra Portugal udtrykker det således:

“Working in an international project broadens one’s mind because both teachers and students are given the opportunity to experience different social, cultural and educational settings in relation to their own. In this project, Portuguese students were able to develop their creativity, their autonomy, and their planning and organizational skills. They also had to make use of their emotional resources so as to face the difficulty that arises from not knowing a foreign language or a situation where they need help to get by. The special focus on challenged students in LifeSkills showed that entrepreneurial skills also can be used to show new pathways and different solutions to their personal problems and situations.” 

LifeSkills afsluttes i 2016, og på projektets hjemmeside kan man hente en lærerguide, til hvordan entreprenørskabsundervisningen kan gribes an, se elevproducerede videoer om projektledelse samt finde værktøjer til planlægning og evaluering. http://lifeskillseurope.com/

Alle tre vidt forskellige eksempler viser, hvordan entreprenørskab kan være med til at give arbejdet med den internationale dimension i undervisningen et løft. Samtidig bekræfter de, at andre lande også har fokus på området, og der derfor er mange muligheder for fremtidige samarbejder.

I indlægget her har der været fokus på tre projekter fra grundskolen, men Fonden for Entreprenørskab deltager også i internationale projekter, når det kommer til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det er tydeligt for alle tre uddannelsesområder, at Danmark og danske skoler er eftertragtede partnere i disse projekter. Både på grund af viden og erfaringer, men også på grund af den velvillighed og almene interesse i andre kulturer og lande som er altafgørende i alt internationalt samarbejde.

Fotograf: Benjamin Pomerleau

Lærerens afgørende rolle

Af Jesper Risom, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab


Fonden for Entreprenørskabs forskning viser, at læreres og underviseres kompetencer og engagement er afgørende for, om entreprenørskabsundervisning har en positiv effekt. Derfor er det vigtigt, at læreren er klædt på til at kunne anvende entreprenørskab i undervisningen. Det kan fx sikres gennem efteruddannelse. Men hvorfor skal læreren egentlig efteruddanne sig? Er det kun for elevernes og de studerendes skyld?

I entreprenørskabsundervisningens natur ligger, at den er baseret på praktisk erfaring og ofte har et eksperimenterende væsen og indhold. Det stiller krav til lærere og undervisere, da det for mange er uvant at undervise på denne måde. Mange griber undervisningen mere traditionelt an, hvilket kan resultere i umotiverede elever og studerende – stik imod hensigten.

Vi ved, at ca. hver femte elev/studerende i Danmark møder entreprenørskab. Men betyder det også, at hver femte lærer og underviser er klædt på til at bruge entreprenørskab som en sammenhængende didaktik fra ABC til Ph.d.?

Artiklens forfatter Jesper Risom
Artiklens forfatter Jesper Risom

Hvad viser forskningen egentlig?

Der er blevet lavet rigtigt meget forskning om læreres betydning. Det er lærere, der skaber støttende og kreative klasserum, og det er lærere, der sætter rammerne for effektiv formativ og summativ feedback. I entreprenøriel undervisning er det typisk kompetencer og færdigheder af en ikke-kognitiv karakter, der er vigtige at fokusere på – såsom kreativitet, hvordan man håndterer usikkerhed og mobiliserer ressourcer. Det er svært at kodificere disse kompetencer og færdigheder, og derfor er de svære at undervise i med traditionelle undervisningsmetoder. For at undervisningen skal opfattes som meningsfuld af eleverne/de studerende, skal den typisk opfylde fem kriterier. Den skal:

  • være sjov
  • være autentisk
  • være kollaborativ
  • give eleverne mulighed for at påtage sig ejerskabet af deres læringsproces
  • tillade brug af forskellige former af talent.

Knud Illeris sammenfatter dette i to spørgsmål, som al motiverende undervisning skal kunne give eleverne/de studerende svar på: hvad betyder dette for mig? Og hvad kan jeg bruge det til?

Studier har vist, at lærere, som bruger disse principper i undervisningen, opfattes som støttende af eleverne. Opfattet lærerstøtte har stor betydning for elevers studiemotivation og skoleengagement (Kathryn R. Wentzels og Jere E. Brophys bog ”Motivating Students to Learn” har en udførlig diskussion om dette emne). Det er også denne effekt, vi ser i vores egne longitudinelle studier. Når elever og studerende oplever, at der er stærkt fokus på entreprenørielle undervisningsmetoder, oplever de også, at deres lærere bliver mere støttende, og dette har så igen en meget positiv indflydelse på deres skoleengagement og deres studiemotivation. Dette hænger blandt andet sammen med, at entreprenørielle undervisningsmetoder typisk opfylder de principper, som er præsenteret ovenfor. Mange lærere bliver nødt til at reevaluere deres opfattelse af eleverne og deres talenter, da det ikke kun er akademisk formåen, som er i centrum for læring, når man underviser med entreprenørielle metoder.

Derfor er det hensigtsmæssigt at styrke lærere og underviseres viden, faglighed og praktiske kunnen. Hvis de er klædt på til at kunne anvende og mestre entreprenørskab i undervisningen, vil det have en klar positiv effekt på dem, de underviser. Det er derfor, vi har igangsat en landsdækkende indsats for efteruddannelse rettet mod alle 194.000 lærere og undervisere i hele uddannelsessystemet i hele Danmark.

Uddannelse er det vigtigste i verden

I 2015 igangsatte FN undersøgelsen ”MY World”, hvor man spurgte mennesker i hele verden hvilke 6 af 16 mulige emner, som betyder mest for dem. De 16 emner spænder bredt, som fx et bedre sundhedsvæsen, bedre jobmuligheder, adgang til rent drikkevand, handling mod klimaændringer, politisk frihed, ligestilling etc. Indtil videre har næsten 10 millioner mennesker fra hele verden deltaget. Og det emne, som flest prioriterer højest, er ”en god uddannelse”. Det gælder også i Danmark, som figuren viser.

Foreløbige resultater fra MY World undersøgelsen:

Figur til E3U blogindlæg_maj2016
Kilde: http://vote.myworld2015.org/

 

Uddannelse er altså det vigtigste i verden – når man spørger verden. Så derfor må lærere og undervisere have verdens vigtigste job. Ikke sandt?

Entreprenørskab som karrierefremmer

Mange mener, at vi står på tærsklen til en ny uddannelsesmæssig revolution. Forhåbentlig.

Der skal mere til at motivere elever og studerende end hidtil. Formel og langvarig uddannelse erstattes af just-in-time læring. Og traditionel tekstbogslæring må i stigende grad vige pladsen for læringsspil og virtual reality. Læreren skal i højere grad motivere og facilitere frem for at informere. Fra diktator til facilitator er et populært mantra.

Man kan spørge sig selv, om evnen til at bruge entreprenørskab i undervisningen er et vigtigt konkurrenceparameter, som den enkelte lærer/underviser kan bruge til at styrke sin karriere? Har entreprenørskabsundervisere lavere ledighed, og får de mere i løn? Mig bekendt er der ikke undersøgelser, der direkte belyser det. Men det kunne være interessant at undersøge.

Fra vores forskning blandt de unge ved vi blandt andet, at innovation og entreprenørskab:

  • Skaber motivation blandt elever og studerende
  • Understøtter, at eleverne har det godt med deres kammerater
  • Øger troen på egne evner, samt evnen til at håndtere usikkerhed
  • Øger deres lyst til at blive iværksættere senere hen

Og enhver uddannelsesleder må vel ønske sig medarbejdere, som kan opnå sådanne resultater.

Ofte hører jeg lærerne begrunde vigtigheden for entreprenørskab i undervisningen med, at det er for eleverne og de studerendes skyld. ”Det er vigtige kompetencer, som kan styrke deres tro på sig selv, deres fremtidsmuligheder og jobudsigter”. Det er mere sjældent at høre argumentationen ”Det er for min egen skyld”.

Fotograf: Benjamin Pomerleau
Fotograf: Benjamin Pomerleau

I den spørgeskemaundersøgelse, vi lavede før vi igangsatte den nye indsats for efteruddannelse, bad vi lærerne og underviserne i Fondens netværk begrunde deres motivation for at deltage i en efteruddannelse i entreprenørskab. På alle tre uddannelsesniveauer nævnes kompetenceudvikling faktisk flest gange som grunden til, at man vil deltage. Mange beskriver, at de hele tiden ønsker at blive dygtigere, udbygge deres faglige kompetencer og styrke deres faglige niveau. De anser en efteruddannelse inden for dette område som en mulighed for at blive en bedre underviser og dermed også som en mulighed for at optimere deres undervisning. Flere giver ligeledes udtryk for, at det er et felt i rivende udvikling og et stort indsatsområde, som det er vigtigt at være rustet til at kunne medvirke til. Herefter nævner næsten ligeså mange, at de også vil deltage i efteruddannelse for deres elevers/studerendes skyld.

Så fælles er, at de fleste har fokus på deres egen kompetenceudvikling. Der ser dog ud til at være en tendens til, at kompetenceudvikling nævnes oftere, når man bevæger sig fra grundskolen (37%) henover ungdomsuddannelserne (42%) til de videregående uddannelser (52%). Læs mere i undersøgelsen her.

Det er dog uklart, hvor mange som ser kompetenceudvikling inden for entreprenørskab som et middel til at styrke sine egne fremtidsmuligheder og sine egne jobudsigter. Det afhænger jo også af, hvad ledelser, kommuner og fagforeninger mener.

Men når jeg efteruddanner mig, er det da også med en klar forventning om, at det vil smitte af på mine jobmuligheder. Og min løn.

Måske tænker entreprenørskabsunderviseren også sådan. Men siger det bare ikke så højt. Det skulle I måske begynde på.

Læs mere om vores indsats for efteruddannelse her.

Tietgen 2015

Entreprenørskab i den nye gymnasiereform

Af Beate Laubel Boysen, teamleder, Fonden for Entreprenørskab


Unge iværksættere popper i disse år i stigende grad op i mediebilledet. Det er initiativrige unge, som stadig går i skole, men starter virksomhed ved siden af. Medierne elsker dem – og jo yngre jo bedre. En 13-årig, der lige kører en webshop med egne smykker eller tøj, imponerer og får hurtigt spalteplads i avisen.

Men de unge iværksættere er mere end bare en hurtig historie. De er udtryk for en ny tendens i samfundet, hvor det at forme sin egen karriere, at være sin egen chef, at have sin egen virksomhed, som man har startet fra bunden, er blevet attraktivt, og noget man stolt fortæller om til familiefester.

Mange af de unge iværksættere gør det godt og får erfaringer, de kan trække på senere i livet. Og mit – og Fonden for Entreprenørskabs – ønske er, at der er mange der får lov til at forme deres liv den vej. Men det betyder ikke, at vi ønsker, at alle unge skal springe ud som iværksættere. Det vil hverken være til gavn for samfundet, for de unge eller for økonomien. Tværtimod. Til gengæld ønsker vi, at de, der sætter rammerne for fremtidens uddannelsessystem, tænker på de unge, og på at støtte de arbejdsomme og nyskabende unge uanset om de har ambitioner for iværksætteri eller for entreprenøriel kunnen.

Beate Laubel Boysen
Artiklens forfatter, Beate Laubel Boysen

Den kommende gymnasiereform er en unik mulighed. Her bliver rammerne for fremtidens gymnasiale uddannelser fastlagt, og det er derfor afgørende, at vi sikrer et højt ambitionsniveau fra start. Ministeriet har opgjort, at der her i foråret 2016 er 74,3 procent af de unge, som forlader folkeskolen, der har valgt en gymnasial uddannelse som førsteprioritet. Det tal stiger hvert år! Det er en stor forpligtigelse, og selvfølgelig skal vi give dem de bedste muligheder for fremtiden. Derfor er et af mine ønsker til en kommende gymnasiereform klart: Prioritér entreprenørskab i den nye reform – både i den form der skaber nye unge iværksættere, og også i den form, der giver unge øgede entreprenørielle kompetencer, som de kan bruge til gavn for deres fremtidige arbejdspladser.

For at give en status på gymnasiernes muligheder for entreprenørskab pt., vil jeg fremhæve disse punkter:

  1. På stx er der ikke stort fokus på entreprenørskab, men derimod på innovation. Der har gennem de seneste fire år været arbejdet mere intensivt end tidligere med at udvikle innovationsfeltet på stx, især ansporet af innovationsmuligheden i AT-opgaven og en større fokus på innovation i fagene. Der fortsætter med at være fokus på at udvikle området, og der pågår pt. udviklings­forsøg i flere fag, der har til formål at indlejre innovation mere permanent i fagene, sådan at den nuværende hovedformålsparagrafs intention udfoldes.
    Dét er godt! Hold fast i at prioritere, at det udviklingsarbejde, der er i gang med indlejring i fagene ikke stopper – og tag det gerne videre, så der kommer reelle kompetencemål i alle fag og endnu videre, så eleverne også får erfaringer med at sætte i værk. Især hvis AT forsvinder ud af gymnasiet – sådan som regeringens oplæg til ny gymnasiereform lægger op til – er det et udviklingsarbejde, der skal understøttes, sådan at fagene griber den tværfaglige opgave, som AT har båret i forhold til innovation.
  2. På hhx er der tradition for at arbejde med det innovative mindset gennem både faget innovation og det erhvervsøkonomiske område, og der eksisterer langt bedre muligheder for at arbejde med kompetencemål, der (til en vis grad) katalyserer elevernes viden om og erfaring med innovation og iværksætteri. Dét fungerer godt!
    Især på de skoler, hvor innovation og iværksætteri ikke bliver isolerede områder, men hvor de kobles til andre fag, som fx sprogfag og samfundsfag.
    Det er også godt, at der er undervisere, der formår at give eleverne erfaringer med at iværksætte deres egne tiltag. Dét skal der være mere af, for det er gennem erfaringer med selv ”at gøre” at eleverne bliver kompetente – og hvis man vil gøre det mindre besværligt og krævende for underviserne, at gennemføre den slags undervisning, så må fagmålene støtte op om det.
  3. På htx arbejdes der, ligesom på hhx, i højere grad virkelighedsnært og anvendelsesorienteret gennem faglige cases fra virksomheder og organisationer. Der er tradition for at arbejde med det innovative mindset gennem fx fagene teknologi, design og teknikfag, og der eksisterer gode muligheder for at arbejde med kompetencemål, der katalyserer elevernes viden om og erfaring med især innovation. Hold fast i dét!

Entreprenørskab i gymnasiet

Og hold fast i muligheden for, at elever kan få erfaring med iværksætteri – ja, gå endda skridtet videre og udbred det til alle – for lige som på handelsgymnasiet er den tætte kobling til erhvervslivet oplagt til at understøtte elevernes oparbejdelse af egne erfaringer og oplevelser med, at det kan lykkes. Dét vil styrke dem, når de skal videre ud i erhvervslivet efter endt uddannelse.

Og her vender jeg tilbage til det, vi kan lære af de unge iværksættere: Deres mindset.

For gymnasierne – uanset om det er erhvervsgymnasier eller almene gymnasier –  skal fortsat give de unge en ballast af faglig viden. Men fremtidens arbejdsmarked kræver mere end det. De unge skal selv kunne sætte deres viden i spil i nye, uafprøvede sammenhænge; de skal kunne håndtere usikkerhed, have modet til at turde fejle, være kreative og så skal de have eminente samarbejdsevner. De kompetencer skal gymnasierne være med til at give de unge, og reformen er en oplagt mulighed for at cementere dette.

Jeg håber, at I der læser dette, vil støtte op om vores anbefalinger til en ny reform, om at alle unge på en gymnasial uddannelse skal møde entreprenørskab i deres undervisning. Lige nu er muligheden der for at styrke entreprenørskab på alle gymnasier – og vores anbefalinger er:

  1. at innovation indlejres generelt i fagene som kompetencemål og som et didaktisk princip.
  2. at innovation fortsætter sideløbende som selvstændigt fag og studieretning.
  3. at eleverne i sammenhængende – og længerevarende – forløb får erfaringer med iværksætteri.
  4. at der sker en opkvalificering af underviserne.
  5. at muligheden for en ”team Danmark” iværksætter-ordning undersøges.

Held og lykke med reformen!

Elever arbejder kreativt

Ledelse af I&E i skolen

Af Anders Rasmussen, teamleder, Fonden for Entreprenørskab


I sensommeren 2015 deltog jeg i et lederseminar om entreprenørskabsundervisning. Oplægsholderens indgangsbøn var, at man ikke kan lede I&E i skolen, hvis man ikke er en innovativ & entreprenøriel leder. Jeg har hørt dette mantra før, og mener det er forkert. At gøre I&E til en del af en organisation kræver nærmere strategi og organisatorisk overblik. Som Lene Tanggaard (der var en del af seminaret) skriver, handler det om at være ”mere interesseret end interessant”.

I&E i skolen står stærkt på 2 områder: Der er fra det øverste strategiske niveau (EU, OECD, Regeringen, Ministeriet) et stærkt fokus på området, og der er en voksende gruppe af lærerildsjæle som eksperimenterer, udvikler og arbejder med entreprenørskabsundervisning.

Anders Rasmussen
Artiklens forfatter Anders Rasmussen

Problemet består i, at alle mellemregningerne imellem strategi og ildsjæle kun delvist er beskrevet og udviklet. I det følgende vil jeg derfor forsøge at tegne et tentativt billede af, hvordan man kan forbinde strategi og praksis gennem et systematisk arbejde med I&E. I første omgang vil jeg søge at reducere dette til en kæde bestående af fem hovedområder og lave generelle tips til ledelse i forbindelse med disse.

  • Strategi, som angår baggrund, motivation, udfordring, målsætning og lovgivning på forskellige niveauer.
  • Form, som angår fælles forståelse, kommunikation og det man vælger at fokusere og evaluere på.
  • Organisation, som angår ressourcer, rum, tid, strukturer og forventninger.
  • Kompetence, som angår kvalificering, videndeling, pædagogik og samarbejdsrelationer.
  • Praksis, som angår konkrete undervisningsformer og forløb, feedback, materialer og hjælpemidler.

STRATEGI: Selvom dette er velbeskrevet på et overordnet nationalt og evt. kommunalt niveau, må den enkelte skole gøre I&E til en del af skolens egen strategi eller fortælling, om hvad den vil arbejde med og tage alvorligt, altså en beskrivelse af hvorfor og hvordan man helt overordnet vil arbejde med og målsætte området.

Tip nr. 1: Sørg for at inddrage skolens bestyrelse og søg at mobilisere denne og andre lokale personer som en ressource for skolens arbejde. Entreprenørskab handler ikke blot om samarbejde med erhvervsliv og om den åbne skole, men elevernes muligheder for at henvende sig til skolens eksterne netværk er en væsentlig mulighed for at udvide undervisningsrummet.

FORM: Over tid er der opstået en mangfoldighed af forståelser af, hvad I&E er, og hvordan det skal praktiseres. Det betyder, at vi ofte oplever, at der findes mange forskellige opfattelser af, hvad I&E er. Af og til er ildsjælenes forståelse blevet så fasttømret, så den er svær at forandre.

Fra et ledelsessynspunkt er det meget svært at implementere noget i skolen, hvis ikke der er en eller anden form for fælles forståelse af, hvad det er, man har med at gøre. Ligeledes er det ikke muligt for lærere og pædagoger at omsætte det til praktisk pædagogik, og at vide hvornår de er i mål med opgaven. Manglende forståelse og beskrivelse gør det også vanskeligt at kommunikere, både indadtil og udadtil, hvilket svækker opbakningen fra forældre og bestyrelse.

Tip nr. 2: Brug tid på at skabe en fælles forståelsesramme i organisationen og på at kommunikere den, indadtil og udadtil. Dette er en forudsætning for alt andet, og vi anbefaler, at forståelsen i højere grad baserer sig på målet med entreprenørskabsundervisning, end på en bestemt type af aktiviteter. På den måde bliver der en målorientering, der sikrer, at man ikke blot iværksætter en række aktiviteter uden at forholde sig til, hvad disse skal føre frem til.

ORGANISATION: Det er svært at forestille sig, at man kan integrere I&E i skolen, uden på en eller anden måde at ændre de strukturer i form af skema, årsplanlægning etc., som danner ramme om skolens hverdag. Der er ikke nødvendigvis tale om store brud, men snarere om at man som leder sikrer, at der er plads til at I&E kan få en plads i hverdagen og i løbet af skoleåret. Der skal allokeres tid i årsplanlægningen til længerevarende entreprenørielle undervisningsforløb, der skal måske være mulighed for flere arrangementer, som eleverne har ansvar for, og endelig skal der afsættes tid til samarbejde i forhold til opgaven. Alt dette angår skolens overordnede planlægning.

En anden del af organisationen er de forventninger, som ledelsen har til lærere og pædagoger. Hvis I&E skal have et liv på skolen, skal det være synligt, og det bliver det kun, hvis ledelsen melder ud, hvilke forventninger den har til hvor, hvornår og hvordan dette foregår. Der findes mange eksempler på, at skoler har allokeret tid til særlige forløb, valgfag, projektuger osv. En knap så brugt måde at implementere I&E på har været at sætte krav om, at lærerne beskriver, hvordan de integrerer I&E i de almindelige fag i deres årsplaner. Hvis intentionen med at give elever entreprenørielle kompetencer skal lykkedes, skal begge dele være en del af skolen – altså både særlige forløb og integration i den daglige undervisning.

Elever på Nærum Skole

Tip nr. 3: Sørg for at beskrive, hvor på skoleåret I&E finder sted som sammenhængende UV-forløb (eller beskrive hvem der skal beslutte det) og lav forventningsrammer til disse forløb. Stil også forventninger til personalet om at medtage entreprenørielle læringsmål i den daglige undervisning og i de aktiviteter, som de etablerer med eleverne.

KOMPETENCER: Det er ikke muligt at få I&E til at være en del af skolen, hvis ikke lærere og pædagoger er i stand til at omsætte intentionerne til undervisning og aktiviteter for eleverne. Der findes i dag en del ”plug and play”-materialer, men selvom kvaliteten af disse er høj, er der tale om drypvise forløb, som ikke alene løser opgaven. Der er derfor brug for, at de professionelle selv kan omsætte intentionerne om I&E i praksis og udvikle særlige metoder og didaktikker som muliggør, at eleverne opbygger entreprenørielle kompetencer og erfaringer. Særligt er der brug for at kunne sammentænke skolens fag og entreprenørielle kompetencer, en udfordring der angår den didaktiske tænkning i forbindelse med lærernes og pædagogernes planlægning.

Lærerne og pædagogerne skal således klædes på til denne opgave gennem kurser, efteruddannelse, mulighed for videndeling og fælles faglig udvikling. Det er et område som kræver planlægning og systematik således, at man sikrer, at der både findes enkelte meget kompetente medarbejdere på området, men at der også er ressourcer, tid og mål for, at de øvrige ansatte over tid bliver dygtigere og dygtigere.

Tip nr. 4: Sørg for at lave en plan for kompetenceudvikling og videndeling. Afsæt tid og ressourcer til at lærere og pædagoger føler, at de er medskabere og medudviklere; dette er en stærk motiverende faktor. Giv rum til eksperimenter og til en legende tilgang til undervisnings- og aktivitetsformer, og giv mulighed for at dele på succeser og fiaskoer. Vær interesseret, og fortæl historierne videre.

PRAKSIS: Såfremt de førstnævnte områder er på plads, skulle praksis gerne komme af sig selv. Men, forankring sker ikke af sig selv, og den kræver opmærksomhed og interesse. Derfor er det hensigtsmæssigt at skabe en form for feedbacksystem, hvor lærere og pædagoger sikrer, at eleverne opnår de tilsigtede og opstillede mål. Samtidig skal ledelsen sikre, at de forventninger, der stilles til lærere og pædagoger, indfries. Det sidste feedback er, at lærere og pædagoger har mulighed for at give feedback til ledelsen omkring form, organisation og kompetencer.

Tip nr. 5: Sørg for at skabe feedback-systemer og procedurer for, hvordan lærerne følger op på pædagogiske målsætninger. Udvis interesse og nysgerrighed på, hvad det er der sker i undervisning og aktiviteter, og vær åben overfor at der skal ændres forventninger, organisation eller kompetencestrukturer.

Det er her, at ledelsen har brug for selv at være innovativ og entreprenøriel, og først her.

Et sidste tip kan være at bruge de ressourcer, der findes i Fonden for Entreprenørskab, i netværket NEIS og hos de mange ledere, som over mange år har arbejdet med I&E i skolen.