Dommerinterview

Relevant uddannelse og stringent evaluering

Af Kåre Moberg, Seniorforsker ved Fonden for Entreprenørskab


Er det muligt at vurdere effekten af entreprenørskabsundervisning? Nogle vil sige, at det er ret simpelt, mens andre opfatter det som nærmest umuligt. De fleste forskere lægger sig et sted imellem disse to standpunkter.

Uden at hænge nogen ud må jeg indrømme, at jeg er ret skeptisk overfor den måde, hvorpå mange evalueringsstudier udføres i dag. Samtidig synes jeg afgjort, at det er vigtigt, at vi øger vores fokus på denne aktivitet. Sagen er den, at vi står overfor utallige problemer, når vi forsøger at udføre evalueringsstudier, og at det er nærmest umuligt at tage dem alle i betragtning, fordi det, som vi som evaluatorer af undervisning forsøger at undersøge, har at gøre med menneskelige handlinger, som griber ind i komplekse sociale kontekster, og som er påvirket af en myriade af interne og eksterne faktorer. Det er vanskeligt at argumentere for, at vi kan bruge simple årsag-virkning sammenhænge her.

Artiklens forfatter Kåre Moberg
Artiklens forfatter Kåre Moberg

Så hvad kan vi i realiteten undersøge, vurdere og evaluere? Dette er en vedvarende diskussion indenfor forskningsmiljøet og refereres ofte til som ”relevans versus stringens”-diskussionen. På den ene side står de forskere, som argumenterer for, at den højeste standard indenfor videnskabeligt stringente evalueringsstudier er randomiserede kontrollerede forsøg (randomized controlled trials (RCT)). Og på den anden side står de forskere, som hævder, at den strenge nøjagtighed af RTC-metoden gør den ubrugelig til at undersøge noget som helst af relevans. I randomiserede kontrollerede forsøg udvælger man vilkårligt de deltagere, der skal modtage den specifikke undervisning, og matcher dem med en kontrolgruppe (en udførlig beskrivelse af metoden kan findes her og her). Kritikere af RCT-metoden siger, at det er nærmest umuligt at kontrollere for alle de faktorer, der påvirker undervisningsresultaterne. De argumenterer derfor ofte for, at man burde anvende en anderledes stikprøvemetode. Deres argument er, at man i stedet for at få en lille mængde information fra et stort antal respondenter burde fokusere sin undersøgelse på et mindre antal respondenter, fordi man ved at afsætte mere tid med hver enkelt respondent vil kunne opnå mere relevant viden. De deltagere, som ville blive udvalgt til en sådan undersøgelse, vil typisk være de deltagere, på hvem undervisningen har haft den største indvirkning – en såkaldt ekstrem stikprøvemetode (interessante perspektiver på dette kan findes her og her).

Vigtigheden af randomisering

Skønt jeg er enig i, at sidstnævnte tilgang kan frembringe relevant og værdifuld viden om den indvirkning, som specifikke undervisningstiltag har på deltagerne, kan jeg ikke se, hvordan denne type undersøgelser skulle kunne påvise effektiviteten af flere forskellige former for undervisning. Så længe den undervisning, som man ønsker at undersøge, ikke fordeles vilkårligt på deltagere, vil der ofte være et problem med selvselektionsbias, som så udvikler sig til et problem med overlevelsesbias, via den ekstreme stikprøvemetode, som anvendes. Det bliver derfor umuligt at sammenligne effektiviteten af forskellige former for undervisning.

Selv hvis et kursus eller undervisningsprogram er obligatorisk og ikke valgfrit, er det meget vanskeligt at vurdere dets effekt og indvirkning på deltagerne. Dette har at gøre med det faktum, at det nærmest er umuligt at kontrollere for alle de faktorer, som har indflydelse på undervisningsresultater (ja, jeg er nødt til at nævne det igen), og at det gælder, uanset om data er blevet indsamlet via korte spørgeskemaer eller via lange og omfattende kvalitative interviews. Den eneste måde at omgås problemet på er at anvende randomisering, altså vilkårlig udvælgelse. Hvis udsnittet er stort nok, og chancen for at modtage den specifikke undervisning er lige sandsynlig, så vil alle andre faktorer, som påvirker undervisningsresultatet, også være vilkårligt fordelt. Dermed vil det være lige sandsynligt, at faktorer, som påvirker undervisningsresultatet, forekommer i begge grupper (eksperimentgruppen og den matchede kontrolgruppe). Begivenheder, der påvirker f.eks. entreprenørielle intentioner, holdninger og tillid til egen formåen såsom venner eller familie, der starter egen virksomhed eller oplever at gå konkurs, vil med lige stor sandsynlighed forekomme for deltagere, som modtager denne undervisning (eksperimentgruppen), og deltagere, der ikke modtager undervisningen (kontrolgruppen).

Hvordan kan udfordringerne tackles?

Der findes i dag masser af evalueringsværktøjer, som både evaluatorer og undervisere kan bruge (en oversigt over eksempler kan findes her). Ved at kombinere disse værktøjer er det muligt at besvare en bred palet af forskellige forskningsspørgsmål. Det er altså ikke længere et spørgsmål om, hvordan vi måler resultaterne, men snarere hvordan vi skaber overblik over og mening med samlingen af data.

Naturligvis bør den anvendte metode afspejle de spørgsmål, som undersøgelsen søger at besvare, og normalt vil en blandet metodetilgang frembringe den mest interessante viden. Men når det kommer til at evaluere effektiviteten og brugbarheden af forskellige undervisningtiltag, er det i mine øjne nødvendigt at følge de grundlæggende principper i RCT-metoden, uanset hvor vanskeligt dette måtte være. Som evaluatorer er vi nødt til at være kreative, når vi udformer vores evalueringer af undervisningsprogrammer. En måde at bruge randomisering, samtidig med at man sikrer, at alle deltagere belønnes ligeligt, er at anvende en “in-phase” randomiseringsmetode. Det vil sige, at man udvælger vilkårligt, hvem der først modtager undervisningen, og hvem der efterfølgende modtager den. Hvis randomiseringen udføres på det institutionsniveau, vil det også være muligt at følge deltagerne over længere tid, da det vil være et nyt sæt deltagere, der fungerer som hhv. eksperiment- og kontrolgrupper.

Er det umagen værd?

Men er det virkelig så nødvendigt, at vi udfører stringente og relevante evalueringsstudier af undervisning? Ja, ifølge de næsten 10 mio. deltagende respondenter i en FN-undersøgelse påbegyndt i 2015, er uddannelse det vigtigste ud af 16 mulige områder, som spænder fra adgang til rent vand, jobs og sundhedsvæsen til demokrati og klimaspørgsmål. Som jeg ser det, er vi således forpligtede til at udføre videnskabeligt stringente evalueringer, som frembringer relevant viden. Det bliver ikke nemt, men for at fremme vores forståelse for, hvordan undervisning bedst udformes og gives, er det vigtigt, at vi løfter opgaven.

Brochure med iværksætteridé

10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


Hvert år ser og evaluerer jeg mere end 500 forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere. De fleste af dem, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

Der er rigtige mange gode ideer blandt alle disse. Men jeg ser også mange ideer, som jeg personligt ikke spår en fremtid. Og denne dom deler jeg som ofte med andre evaluatorer.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at kunne udpege ideer, hvor potentialet er småt fra start?

At arbejde med iværksætteri – at skabe sin egen virksomhed – er noget, som kræver uhyre meget tid (og ofte også penge). Derfor er det også væsentligt ikke at bruge for lang tid på de dårlige ideer, men hurtigt sortere ud, så man kaster sin tid og energi på de gode ideer.

Erfaringen siger mig, at den dygtige iværksætter skal være som en agil amerikansk quaterback: man skal være hurtig og kunne skifte retning, have overblik og muligheder, kunne se truslerne, og ikke mindst være en teamplayer. Erfarne iværksættere ved, at man skal kunne skifte retning for idéen, når den viser sig at ende i en blindgyde. Der er ikke tale om fejl, men om eksperimenter som nogle gange lykkes og andre gange må afbrydes.

Det er naturligvis svært at gøre sig til dommer over, hvad der er en god eller en dårlig idé, og dette indlæg er på ingen måde en vurdering af den enkelte iværksætters idé. Men gennem de seneste 10 år har jeg set virkelig mange ideer, og jeg har også været i den privilegerede situation, at jeg har kunnet følge mange af ideernes udvikling over længere tid. Derfor håber jeg, at unge med iværksætterambitioner – fremtidens iværksættere – kan se det værdifulde i at få et indblik i, hvad evaluatorer tror på, og hvad de ikke tror på.

Christian Vintergaard til Investor Ball 2015
Artiklens forfatter, Christian Vintergaard

 

10 svære iværksætterideer

Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå.

  1. Teknologier, som leder efter et behov

    En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”

  2. Deleøkonomiens eufori

    Deleøkonomi er ”hot” lige nu. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.
    De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Således har jeg set et hav af ideer, hvor iværksætteren har forsøgt at bygge deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter.

  3. Uopdagede talentfulde unge

    Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.

  4. Det hjælpeløse erhvervsliv

    En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.

  5. Sociale connection apps

    Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.

  6. Iværksættere, der sælger til andre iværksættere

    En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.

  7. Kommercielle ideer uden teknisk kompetence

    Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.

  8. Sociale iværksættere, som har svært ved at finde den rette forretningsmodel

    Jeg holder personligt meget af, når forretningsideer også er til gavn for samfundet. Det kan være ønsket om at håndtere sygdomme, mindske forurening, skåne miljøet eller på anden vis bidrage positivt til kloden og de som bor på den. Jeg ser desværre også mange ideer, hvor det sociale anliggende kommer til at stå alene. Man glemmer, hvordan forretningsmodellen kan hænge sammen med det sociale anliggende, uden at det skal bygges på, at enten stat eller kommune skal yde et økonomisk bidrag.

  9. Ét-produkt-designeren

    I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.

  10. Virksomheder, som vil sælge til skoler

    I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordret, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er dem, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.

Fotograf: Odder Gymnasium

Udnyt potentialet i STX og skab studerende, der kan nytænke fremtidens velfærdssamfund

Af Susanne Th. Jensen, Vicerektor, Odder Gymnasium


Det er ikke alene gennem entreprenørskab og virksomhedsskabelse, at vi skaber merværdi for samfundet. Det er lige så vigtigt, at vi udvikler studerende med kompetencer inden for socialt entreprenørskab og innovation, som med baggrund i høj faglighed kan bidrage til et velfungerende samfund. Der er ikke tale om et enten eller, men der er stærkt brug for et både og.

Hvis vi forestiller os et nytænkt/gentænkt skattevæsen – hvor mange penge kunne vi da have sparet/tjent? Hvis vi forestiller os et nytænkt/gentænkt sundhedsvæsen – hvor mange penge kunne vi da have sparet/ tjent samtidig med, at vi opretholder en høj velfærd både for den enkelte og for de fællesskaber, vi indgår i?

Artiklens forfatter Susanne Thomsen Jensen
Artiklens forfatter Susanne Th. Jensen

STX har et særligt ansvar – og nye udfordringer med en gymnasiereform

STX leverer ca. 2/3 af de studerende til de lange videregående uddannelser, så på den måde er det vigtigt, at vi leverer elever, som både har en høj faglighed, men derudover også innovative kompetencer og træningen i at anvende deres faglige viden i praksis. I forhold til de udfordringer, vi står med i vores velfærdssamfund, er fagligheden i sig selv ikke tilstrækkelig, så vi kan ikke nøjes med at have fokus på vores output, dvs. om eleverne skal have 4, 7 eller 12 til eksamen. Som almene gymnasier må vi løfte blikket ud over vores aktuelle, lokale løfteevne og KPI-tænkning og have et skarpere fokus på outcome, dvs. hvilke kompetencer eleverne får med sig på den lange bane uden for skolen. Hvad kan vores elever, når skolen ikke længere er rammen, og lærerne ikke længere står ved deres side? Er eleverne da robuste og erfarne nok til at være (med)skabere af en ny læreproces på de videregående uddannelser, og er de i stand til faktisk at anvende deres viden i praksis og i ny kontekst – kritisk, kreativt og konstruktivt?

I STX har der gennem de seneste fire år været arbejdet intensivt med at udvikle innovationsfeltet, især ansporet af innovationsmuligheden i AT-opgaven og et større fokus på innovation i fagene. Der pågår pt. udviklings­forsøg i flere fag, som har til formål at indlejre innovation mere permanent i fagene, sådan at intentionen med den nuværende hovedformålsparagrafs udfoldes.

Med den kommende gymnasiereform ser det ud til, at AT måske forsvinder som rammen for skolernes arbejde med innovation. Hvis det sker, er det vigtigt, at STX-skolerne – gerne med Undervisningsministeriets hjælp –  genopfinder nye platforme som kan løfte opgaven med at give eleverne de kompetencer, som netop fremgår af vores fælles formålsparagraf. Der skal med andre ord findes både intra- og ekstracurriculære steder i det treårige forløb, hvor elevernes innovative kompetencer kan udvikles og trænes. Samtidig må vi – gerne med hjælp fra Undervisningsministeriet – udvikle nye intelligente feedback- og evalueringsformer, som indtænker og honorerer disse kompetencer.

Fotograf: Odder Gymnasium
Fotograf: Odder Gymnasium

STX-ledelsen på gymnasierne kan selv bidrage med ny- og gentænkning af gode rammer for innovation

På gymnasierne er det vigtigt, at ledelsen gør sig det klart, at ligesom der findes innovations-didaktik, der i særlig grad fremmer elevernes innovative kompetencer, så findes der også ledelsesdidaktik, der i særlig grad fremmer, at skolens lærere er motiverede for at arbejde målbevidst med innovation. Ledelsen må altså skabe en lærende kultur med meningsfulde og attraktive rammer for at lærerne kan arbejde i praksisfællesskaber om at udvikle elevernes innovative kompetencer.

Som eksempel på en proces, der leder frem til gentænkning af gode rammer for innovation, har vi på Odder Gymnasium i to år arbejdet med et UVM-finansieret projekt ”Innovationsklassen med et lokalt og globalt perspektiv”, og her har 12 lærere i samarbejde med ledelsen og eksterne samarbejdspartnere udviklet:

  • En progressionsmodel for STX-arbejdet med innovation i AT, herunder anvendt viden i praksis ift. ekstern samarbejdspartner.
  • En ny 3-dimensional model (faglighed, proces, produkt) for formativ evaluering, som samtidig evaluerer elevens innovative kompetencer, understøttet af portefolio.
  • Læreren som læringsvejleder, der rådgiver/coacher eleven i ”at lære at lære” – ud fra tydelige faglige-, lærings- og studiekompetencedelmål

Ud fra det, som vi har lært fra vores forsøgsklasse, står vi nu ved næste udviklingstrin, som er, at vi ønsker at udvikle ”hidtil usete undervisningsformer og gentænkning af kendte” i alle skolens klasser. Samtidig vil vi finde nye placeringer af innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Vi ønsker at:

  • Udvikle nye undervisningsformer og gentænke eksisterende, hvor det ”at lære at lære” kommer i centrum.
  • Videreudvikle 3-dimensionel evaluering som læring (videreudvikling af FFE-koncept)
  • Videreudvikle læreren som læringsvejleder – ift. 3-årig kompetenceplan med tydelige faglige-, lærings- og studiekompetencedelmål.
  • Definere innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Herunder at innovation indlejres generelt i fagene som kompetencedelmål og som et didaktisk princip, at eleverne i sammenhængende og længerevarende forløb får erfaringer med innovation i praksis. At der åbnes for ekstra-curriculære talentordninger og … det vi ikke ved endnu?
Fotograf: Odder Gymnasium
Fotograf: Odder Gymnasium

Hvem vil hjælpe os?

Kære innovations- og entreprenørskabsforskere,

Vil I hjælpe os med at etablere evidens/mere sikker viden om virkningerne af social entreprenørskab – virkningerne af vores arbejde med udvikling af elevernes innovative kompetencer? P.t. er de fleste forskningsspørgsmål og undersøgelser stillet ift. virksomhedsskabelse som mulig effekt. Spørgsmålet er, om vi ved de eksisterende målinger måske kun får målt på dele af de virkninger og værdier, der skabes ved vores indsats med innovations- og entreprenørskabsarbejdet? Hvis vi sammen bliver klogere på virkningerne, vil vi som STX kunne drage nytte af denne viden i vores fremtidige tilrettelæggelse af innovation både i fagene og i særlige forløb.

Kære Undervisningsministerium,

Vil I hjælpe os med at skabe tid og rum for udvikling af elevernes innovative kompetencer i STX, så vi sammen kan udnytte det kæmpepotentiale, der ligger i, at STX leverer 2/3 af de studerende på de lange videregående uddannelser? Her kunne der skabes en solid platform for nytænkning og gentænkning af vores velfærdssamfund, som kunne skabe nye former for vækst og værdi.

Hvis vi skal udvikle og evaluere elevernes innovative kompetencer, så slår de eksisterende prøveformer ikke til. Vi vil gerne have jeres hjælp til at videreudvikle nye evalueringsformer, hvor der ud over summative karakterer evalueres formativt, så evaluering i højere grad er læring og fremadrettet ift. elevernes videre udvikling. Hvis vi ændrer på prøve-/evalueringsformer, vil også undervisningspraksis tage form herefter.

Kære alle,

Til jer, der læser dette, så har I hermed en stående invitation til at give jeres bidrag til, hvordan vi finder nye placeringer af innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Også gerne ideer og bidrag til udvikling af ”hidtil usete undervisningsformer og gentænkning af kendte”, som kan understøtte udvikling af elevernes innovative kompetencer.

Lifeskills foto_maj 2016

Entreprenørskab som løftestang i internationale skoleprojekter

Af Peter Rasmussen, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab


Længe før der var nogen, som havde fokus på entreprenørskab i undervisningsverdenen, har der været en stor interesse for at arbejde på tværs af landegrænser. Det ligger i undervisningens natur, at man vender sig mod sin omverden, og mange lærere og undervisere kan godt se potentialet i at samarbejde med kolleger fra andre lande. Der opstår dog hurtigt to problemer: hvem kan vi arbejde med, og hvad skal vi lave?

Traditionelt handlede det naturligvis om pennevenner, og kontakterne var baseret på lærerens personlige bekendtskaber eller diverse venskabsforeninger. Der er blevet sendt mange parfumerede breve og tegninger mellem skoler gennem årene, men det var egentligt først med e-mail og senere internettet, at det pædagogiske potentiale virkelig udfoldede sig.  Nu kunne eleverne og de studerende udveksle data i en helt anden grad, og indholdet flyttede sig i mange tilfælde fra det mere personlige og private til små internationale projekter, hvor flere elever arbejdede sammen om at beskrive deres hverdag, skole eller kultur.

Fælles for mange af projekterne var dog, at de netop var beskrivende: ”jeg laver en powerpoint-præsentation af mit værelse og sender den til dig, og du gør det samme. Nu kender vi så hinanden, og vi har begge lært noget om hver vores kultur”. I mange tilfælde er det et fint sted at begynde sit internationale samarbejde, men efter et stykke tid vil både elever og lærere gerne have lidt mere substans i samarbejdet, og her kommer entreprenørskab ind i billedet!

Artiklens forfatter, Peter Rasmussen
Artiklens forfatter, Peter Rasmussen

 

Skab værdi med værdi for andre

Entreprenørskab i internationale projekter handler om, at deltagerne kan flytte noget sammen og hos hinanden, og ikke bare viser frem eller beskriver virkeligheden fra hvert deres sted i verden, men i samarbejde forsøger at skabe noget nyt, som kan være af værdi for andre. Netop det værdiskabende har Vestedal Efterskole ved Middelfart haft gode erfaringer med i deres samarbejde med den engelske skole Fulham Enterprise Studio:

Samarbejdet med Fulham Enterprise Studio (FES) giver vores elever en unik mulighed for at kommunikere med andre elever på et fremmed sprog, og for at arbejde med kulturforskelle indenfor såvel uddannelsessystemet, ungekulturen som samfundet generelt. Det fine ved netop dette samarbejde er, at eleverne kommunikerer om noget reelt, samt at de ydmygt må sætte sig ind den engelske kultur og de engelske traditioner for at kunne fremkomme med kreative og værdifulde løsninger på de opgaver, som vi bliver stillet af elever og lærere på FES. Elever fra VE’s PRO-klasse har i foråret 2015 arbejdet med bl.a. indretningen af et fælleslokale på FES. Først er eleverne blevet stillet opgaven via skype, hvor de haft en dialog med såvel de engelske elever som lærere om udfordringen, og sidenhen har de præsenteret deres kreative løsningsforslag for dem – og det har været en fornøjelse at se elevernes ideer tage form i en forstad til London. FES besøgte Vesterdal i forbindelse med Danish Entrepreneurship Award 2015, hvilket var et utroligt spændende, lærerigt og givende besøg for alle involverede. Det har bl.a. ført til endnu et samarbejde i april 2016, hvor PRO-eleverne har arbejdet med tre specifikke udfordringer fra FES’ hverdag, og vi håber meget på at kunne fortsætte samt udvikle samarbejdet med FES.

Lærer Flemming Schultz, Vesterdal Efterskole.

FES på Danish Entrepreneurship Award 2015_maj 2016
Fulham Enterprise Studio på Danish Entrepreneurship Award 2015

Og i England er holdingen den samme:

“Fulham Enterprise Studio is very privileged to have the opportunity to collaborate with Vesterdal Efterskole for a second year. Working on the global project has helped our students to broaden their horizons and have first hand experience of communicating with other young people outside of their immediate school and local communities. The PRO students at Vesterdal have demonstrated to FES students how to respond to challenges with creativity and with a solution focused mindset. In return, our students have developed their communication and listening skills, as well as being able to make reasoned judgements about the viability of projects. Being able to visit Vesterdal was a life changing experience for all of our student who took part in the trip. Learning about different cultures and delivering a pitch at the Entrepreneurship Conference has increased their confidence and business abilities for the future. Not to mention making new friends and going on a plane for the first time! Overall, having the freedom to focus on projects that they have proposed has been a great deal of fun for our learners and we look forward to seeing the Vesterdal vision on the global project put into action again this year!

Miss Gemma Powell, Fulham Enterprise Studio.

Internationalt samarbejde med udgangspunkt i de kreative industrier

Dette forbilledlige samarbejde er opstået via de to skolers forbindelse med Fonden for Entreprenørskab, som oprindeligt lærte FES at kende gennem et andet internationalt projekt: CENTRES – creative entrepreneurship in schools. Fonden var partner i CENTRES og projektets formål var gennem pilotprojekter på skoler og uddannelsesinstitutioner i de deltagende lande at skabe erfaringer, som skulle lægge til grund for anbefalinger til politikere og beslutningstagere, som var interesserede i at implementere entreprenørskab. Det specielle ved CENTRES var, at man tog udgangspunkt i de kreative industrier og deres samarbejde med skoler. Altså alt fra Sony Productions til pottemageren rundt om hjørnet. Skoler i Danmark arbejdede sammen med bl.a. Arken – Museum for Moderne Kunst i Ishøj hvor undervisnings- og udviklingsansvarlig Jane Bendix havde følgende oplevelse:

For os kom projektet CENTRES til at betyde en hel masse. Ud over at få udblik til andre entreprenørskabsprojekter i Europa – og se hvor kontekstuelt betinget forståelsen af entreprenørskab er – blev det startskuddet til en lang række lokale samarbejder. Det er blevet en årligt tilbagevendende del af vores samarbejde med en lokal skole, at vi sammen med skolens 8. klasser udvikler en af oplevelserne på Copenhagen Art Run i Ishøj Strandpark. Og i et flerårigt udviklingsprojekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsen har vi sammen med partnere fra Teknologisk Institut og erhvervsrettede gymnasier undersøgt potentialerne, i hvad vi har kaldt “kunstdreven innovation” – nærmere bestemt hvilken rolle kunst og kunstneriske processer kan spille i entreprenørskabs- og innovationsforløb.

Et konkret udbytte af CENTRES var en samling anbefalinger til samarbejde mellem skoler og de kreative industrier, som kan hentes her: http://centres-eu.org/centres-policy-recommendations/centres-policy-recommendations/

Centers_maj 2016
CENTRES og Copenhagen Art Run i Ishøj Strandpark

En sidste beretning kommer fra projektet LifeSkills. Er projekt, som samler elever fra Portugal, Guadeloupe og Danmark med det formål at give dem netop ”life skills” – altså kompetencer, som de kan bruge i deres almindelige udvikling og dannelse. Fælles for eleverne er, at de alle kommer fra en dagligdag, hvor de møder flere udfordringer end de fleste af deres jævnaldrende og derfor har brug for andre og nye måder at komme videre i livet på. Lærer Marta Reis Nunes fra Portugal udtrykker det således:

“Working in an international project broadens one’s mind because both teachers and students are given the opportunity to experience different social, cultural and educational settings in relation to their own. In this project, Portuguese students were able to develop their creativity, their autonomy, and their planning and organizational skills. They also had to make use of their emotional resources so as to face the difficulty that arises from not knowing a foreign language or a situation where they need help to get by. The special focus on challenged students in LifeSkills showed that entrepreneurial skills also can be used to show new pathways and different solutions to their personal problems and situations.” 

LifeSkills afsluttes i 2016, og på projektets hjemmeside kan man hente en lærerguide, til hvordan entreprenørskabsundervisningen kan gribes an, se elevproducerede videoer om projektledelse samt finde værktøjer til planlægning og evaluering. http://lifeskillseurope.com/

Alle tre vidt forskellige eksempler viser, hvordan entreprenørskab kan være med til at give arbejdet med den internationale dimension i undervisningen et løft. Samtidig bekræfter de, at andre lande også har fokus på området, og der derfor er mange muligheder for fremtidige samarbejder.

I indlægget her har der været fokus på tre projekter fra grundskolen, men Fonden for Entreprenørskab deltager også i internationale projekter, når det kommer til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det er tydeligt for alle tre uddannelsesområder, at Danmark og danske skoler er eftertragtede partnere i disse projekter. Både på grund af viden og erfaringer, men også på grund af den velvillighed og almene interesse i andre kulturer og lande som er altafgørende i alt internationalt samarbejde.

Fotograf: Benjamin Pomerleau

Lærerens afgørende rolle

Af Jesper Risom, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab


Fonden for Entreprenørskabs forskning viser, at læreres og underviseres kompetencer og engagement er afgørende for, om entreprenørskabsundervisning har en positiv effekt. Derfor er det vigtigt, at læreren er klædt på til at kunne anvende entreprenørskab i undervisningen. Det kan fx sikres gennem efteruddannelse. Men hvorfor skal læreren egentlig efteruddanne sig? Er det kun for elevernes og de studerendes skyld?

I entreprenørskabsundervisningens natur ligger, at den er baseret på praktisk erfaring og ofte har et eksperimenterende væsen og indhold. Det stiller krav til lærere og undervisere, da det for mange er uvant at undervise på denne måde. Mange griber undervisningen mere traditionelt an, hvilket kan resultere i umotiverede elever og studerende – stik imod hensigten.

Vi ved, at ca. hver femte elev/studerende i Danmark møder entreprenørskab. Men betyder det også, at hver femte lærer og underviser er klædt på til at bruge entreprenørskab som en sammenhængende didaktik fra ABC til Ph.d.?

Artiklens forfatter Jesper Risom
Artiklens forfatter Jesper Risom

Hvad viser forskningen egentlig?

Der er blevet lavet rigtigt meget forskning om læreres betydning. Det er lærere, der skaber støttende og kreative klasserum, og det er lærere, der sætter rammerne for effektiv formativ og summativ feedback. I entreprenøriel undervisning er det typisk kompetencer og færdigheder af en ikke-kognitiv karakter, der er vigtige at fokusere på – såsom kreativitet, hvordan man håndterer usikkerhed og mobiliserer ressourcer. Det er svært at kodificere disse kompetencer og færdigheder, og derfor er de svære at undervise i med traditionelle undervisningsmetoder. For at undervisningen skal opfattes som meningsfuld af eleverne/de studerende, skal den typisk opfylde fem kriterier. Den skal:

  • være sjov
  • være autentisk
  • være kollaborativ
  • give eleverne mulighed for at påtage sig ejerskabet af deres læringsproces
  • tillade brug af forskellige former af talent.

Knud Illeris sammenfatter dette i to spørgsmål, som al motiverende undervisning skal kunne give eleverne/de studerende svar på: hvad betyder dette for mig? Og hvad kan jeg bruge det til?

Studier har vist, at lærere, som bruger disse principper i undervisningen, opfattes som støttende af eleverne. Opfattet lærerstøtte har stor betydning for elevers studiemotivation og skoleengagement (Kathryn R. Wentzels og Jere E. Brophys bog ”Motivating Students to Learn” har en udførlig diskussion om dette emne). Det er også denne effekt, vi ser i vores egne longitudinelle studier. Når elever og studerende oplever, at der er stærkt fokus på entreprenørielle undervisningsmetoder, oplever de også, at deres lærere bliver mere støttende, og dette har så igen en meget positiv indflydelse på deres skoleengagement og deres studiemotivation. Dette hænger blandt andet sammen med, at entreprenørielle undervisningsmetoder typisk opfylder de principper, som er præsenteret ovenfor. Mange lærere bliver nødt til at reevaluere deres opfattelse af eleverne og deres talenter, da det ikke kun er akademisk formåen, som er i centrum for læring, når man underviser med entreprenørielle metoder.

Derfor er det hensigtsmæssigt at styrke lærere og underviseres viden, faglighed og praktiske kunnen. Hvis de er klædt på til at kunne anvende og mestre entreprenørskab i undervisningen, vil det have en klar positiv effekt på dem, de underviser. Det er derfor, vi har igangsat en landsdækkende indsats for efteruddannelse rettet mod alle 194.000 lærere og undervisere i hele uddannelsessystemet i hele Danmark.

Uddannelse er det vigtigste i verden

I 2015 igangsatte FN undersøgelsen ”MY World”, hvor man spurgte mennesker i hele verden hvilke 6 af 16 mulige emner, som betyder mest for dem. De 16 emner spænder bredt, som fx et bedre sundhedsvæsen, bedre jobmuligheder, adgang til rent drikkevand, handling mod klimaændringer, politisk frihed, ligestilling etc. Indtil videre har næsten 10 millioner mennesker fra hele verden deltaget. Og det emne, som flest prioriterer højest, er ”en god uddannelse”. Det gælder også i Danmark, som figuren viser.

Foreløbige resultater fra MY World undersøgelsen:

Figur til E3U blogindlæg_maj2016
Kilde: http://vote.myworld2015.org/

 

Uddannelse er altså det vigtigste i verden – når man spørger verden. Så derfor må lærere og undervisere have verdens vigtigste job. Ikke sandt?

Entreprenørskab som karrierefremmer

Mange mener, at vi står på tærsklen til en ny uddannelsesmæssig revolution. Forhåbentlig.

Der skal mere til at motivere elever og studerende end hidtil. Formel og langvarig uddannelse erstattes af just-in-time læring. Og traditionel tekstbogslæring må i stigende grad vige pladsen for læringsspil og virtual reality. Læreren skal i højere grad motivere og facilitere frem for at informere. Fra diktator til facilitator er et populært mantra.

Man kan spørge sig selv, om evnen til at bruge entreprenørskab i undervisningen er et vigtigt konkurrenceparameter, som den enkelte lærer/underviser kan bruge til at styrke sin karriere? Har entreprenørskabsundervisere lavere ledighed, og får de mere i løn? Mig bekendt er der ikke undersøgelser, der direkte belyser det. Men det kunne være interessant at undersøge.

Fra vores forskning blandt de unge ved vi blandt andet, at innovation og entreprenørskab:

  • Skaber motivation blandt elever og studerende
  • Understøtter, at eleverne har det godt med deres kammerater
  • Øger troen på egne evner, samt evnen til at håndtere usikkerhed
  • Øger deres lyst til at blive iværksættere senere hen

Og enhver uddannelsesleder må vel ønske sig medarbejdere, som kan opnå sådanne resultater.

Ofte hører jeg lærerne begrunde vigtigheden for entreprenørskab i undervisningen med, at det er for eleverne og de studerendes skyld. ”Det er vigtige kompetencer, som kan styrke deres tro på sig selv, deres fremtidsmuligheder og jobudsigter”. Det er mere sjældent at høre argumentationen ”Det er for min egen skyld”.

Fotograf: Benjamin Pomerleau
Fotograf: Benjamin Pomerleau

I den spørgeskemaundersøgelse, vi lavede før vi igangsatte den nye indsats for efteruddannelse, bad vi lærerne og underviserne i Fondens netværk begrunde deres motivation for at deltage i en efteruddannelse i entreprenørskab. På alle tre uddannelsesniveauer nævnes kompetenceudvikling faktisk flest gange som grunden til, at man vil deltage. Mange beskriver, at de hele tiden ønsker at blive dygtigere, udbygge deres faglige kompetencer og styrke deres faglige niveau. De anser en efteruddannelse inden for dette område som en mulighed for at blive en bedre underviser og dermed også som en mulighed for at optimere deres undervisning. Flere giver ligeledes udtryk for, at det er et felt i rivende udvikling og et stort indsatsområde, som det er vigtigt at være rustet til at kunne medvirke til. Herefter nævner næsten ligeså mange, at de også vil deltage i efteruddannelse for deres elevers/studerendes skyld.

Så fælles er, at de fleste har fokus på deres egen kompetenceudvikling. Der ser dog ud til at være en tendens til, at kompetenceudvikling nævnes oftere, når man bevæger sig fra grundskolen (37%) henover ungdomsuddannelserne (42%) til de videregående uddannelser (52%). Læs mere i undersøgelsen her.

Det er dog uklart, hvor mange som ser kompetenceudvikling inden for entreprenørskab som et middel til at styrke sine egne fremtidsmuligheder og sine egne jobudsigter. Det afhænger jo også af, hvad ledelser, kommuner og fagforeninger mener.

Men når jeg efteruddanner mig, er det da også med en klar forventning om, at det vil smitte af på mine jobmuligheder. Og min løn.

Måske tænker entreprenørskabsunderviseren også sådan. Men siger det bare ikke så højt. Det skulle I måske begynde på.

Læs mere om vores indsats for efteruddannelse her.

Tietgen 2015

Entreprenørskab i den nye gymnasiereform

Af Beate Laubel Boysen, teamleder, Fonden for Entreprenørskab


Unge iværksættere popper i disse år i stigende grad op i mediebilledet. Det er initiativrige unge, som stadig går i skole, men starter virksomhed ved siden af. Medierne elsker dem – og jo yngre jo bedre. En 13-årig, der lige kører en webshop med egne smykker eller tøj, imponerer og får hurtigt spalteplads i avisen.

Men de unge iværksættere er mere end bare en hurtig historie. De er udtryk for en ny tendens i samfundet, hvor det at forme sin egen karriere, at være sin egen chef, at have sin egen virksomhed, som man har startet fra bunden, er blevet attraktivt, og noget man stolt fortæller om til familiefester.

Mange af de unge iværksættere gør det godt og får erfaringer, de kan trække på senere i livet. Og mit – og Fonden for Entreprenørskabs – ønske er, at der er mange der får lov til at forme deres liv den vej. Men det betyder ikke, at vi ønsker, at alle unge skal springe ud som iværksættere. Det vil hverken være til gavn for samfundet, for de unge eller for økonomien. Tværtimod. Til gengæld ønsker vi, at de, der sætter rammerne for fremtidens uddannelsessystem, tænker på de unge, og på at støtte de arbejdsomme og nyskabende unge uanset om de har ambitioner for iværksætteri eller for entreprenøriel kunnen.

Beate Laubel Boysen
Artiklens forfatter, Beate Laubel Boysen

Den kommende gymnasiereform er en unik mulighed. Her bliver rammerne for fremtidens gymnasiale uddannelser fastlagt, og det er derfor afgørende, at vi sikrer et højt ambitionsniveau fra start. Ministeriet har opgjort, at der her i foråret 2016 er 74,3 procent af de unge, som forlader folkeskolen, der har valgt en gymnasial uddannelse som førsteprioritet. Det tal stiger hvert år! Det er en stor forpligtigelse, og selvfølgelig skal vi give dem de bedste muligheder for fremtiden. Derfor er et af mine ønsker til en kommende gymnasiereform klart: Prioritér entreprenørskab i den nye reform – både i den form der skaber nye unge iværksættere, og også i den form, der giver unge øgede entreprenørielle kompetencer, som de kan bruge til gavn for deres fremtidige arbejdspladser.

For at give en status på gymnasiernes muligheder for entreprenørskab pt., vil jeg fremhæve disse punkter:

  1. På stx er der ikke stort fokus på entreprenørskab, men derimod på innovation. Der har gennem de seneste fire år været arbejdet mere intensivt end tidligere med at udvikle innovationsfeltet på stx, især ansporet af innovationsmuligheden i AT-opgaven og en større fokus på innovation i fagene. Der fortsætter med at være fokus på at udvikle området, og der pågår pt. udviklings­forsøg i flere fag, der har til formål at indlejre innovation mere permanent i fagene, sådan at den nuværende hovedformålsparagrafs intention udfoldes.
    Dét er godt! Hold fast i at prioritere, at det udviklingsarbejde, der er i gang med indlejring i fagene ikke stopper – og tag det gerne videre, så der kommer reelle kompetencemål i alle fag og endnu videre, så eleverne også får erfaringer med at sætte i værk. Især hvis AT forsvinder ud af gymnasiet – sådan som regeringens oplæg til ny gymnasiereform lægger op til – er det et udviklingsarbejde, der skal understøttes, sådan at fagene griber den tværfaglige opgave, som AT har båret i forhold til innovation.
  2. På hhx er der tradition for at arbejde med det innovative mindset gennem både faget innovation og det erhvervsøkonomiske område, og der eksisterer langt bedre muligheder for at arbejde med kompetencemål, der (til en vis grad) katalyserer elevernes viden om og erfaring med innovation og iværksætteri. Dét fungerer godt!
    Især på de skoler, hvor innovation og iværksætteri ikke bliver isolerede områder, men hvor de kobles til andre fag, som fx sprogfag og samfundsfag.
    Det er også godt, at der er undervisere, der formår at give eleverne erfaringer med at iværksætte deres egne tiltag. Dét skal der være mere af, for det er gennem erfaringer med selv ”at gøre” at eleverne bliver kompetente – og hvis man vil gøre det mindre besværligt og krævende for underviserne, at gennemføre den slags undervisning, så må fagmålene støtte op om det.
  3. På htx arbejdes der, ligesom på hhx, i højere grad virkelighedsnært og anvendelsesorienteret gennem faglige cases fra virksomheder og organisationer. Der er tradition for at arbejde med det innovative mindset gennem fx fagene teknologi, design og teknikfag, og der eksisterer gode muligheder for at arbejde med kompetencemål, der katalyserer elevernes viden om og erfaring med især innovation. Hold fast i dét!

Entreprenørskab i gymnasiet

Og hold fast i muligheden for, at elever kan få erfaring med iværksætteri – ja, gå endda skridtet videre og udbred det til alle – for lige som på handelsgymnasiet er den tætte kobling til erhvervslivet oplagt til at understøtte elevernes oparbejdelse af egne erfaringer og oplevelser med, at det kan lykkes. Dét vil styrke dem, når de skal videre ud i erhvervslivet efter endt uddannelse.

Og her vender jeg tilbage til det, vi kan lære af de unge iværksættere: Deres mindset.

For gymnasierne – uanset om det er erhvervsgymnasier eller almene gymnasier –  skal fortsat give de unge en ballast af faglig viden. Men fremtidens arbejdsmarked kræver mere end det. De unge skal selv kunne sætte deres viden i spil i nye, uafprøvede sammenhænge; de skal kunne håndtere usikkerhed, have modet til at turde fejle, være kreative og så skal de have eminente samarbejdsevner. De kompetencer skal gymnasierne være med til at give de unge, og reformen er en oplagt mulighed for at cementere dette.

Jeg håber, at I der læser dette, vil støtte op om vores anbefalinger til en ny reform, om at alle unge på en gymnasial uddannelse skal møde entreprenørskab i deres undervisning. Lige nu er muligheden der for at styrke entreprenørskab på alle gymnasier – og vores anbefalinger er:

  1. at innovation indlejres generelt i fagene som kompetencemål og som et didaktisk princip.
  2. at innovation fortsætter sideløbende som selvstændigt fag og studieretning.
  3. at eleverne i sammenhængende – og længerevarende – forløb får erfaringer med iværksætteri.
  4. at der sker en opkvalificering af underviserne.
  5. at muligheden for en ”team Danmark” iværksætter-ordning undersøges.

Held og lykke med reformen!

Elever arbejder kreativt

Ledelse af I&E i skolen

Af Anders Rasmussen, teamleder, Fonden for Entreprenørskab


I sensommeren 2015 deltog jeg i et lederseminar om entreprenørskabsundervisning. Oplægsholderens indgangsbøn var, at man ikke kan lede I&E i skolen, hvis man ikke er en innovativ & entreprenøriel leder. Jeg har hørt dette mantra før, og mener det er forkert. At gøre I&E til en del af en organisation kræver nærmere strategi og organisatorisk overblik. Som Lene Tanggaard (der var en del af seminaret) skriver, handler det om at være ”mere interesseret end interessant”.

I&E i skolen står stærkt på 2 områder: Der er fra det øverste strategiske niveau (EU, OECD, Regeringen, Ministeriet) et stærkt fokus på området, og der er en voksende gruppe af lærerildsjæle som eksperimenterer, udvikler og arbejder med entreprenørskabsundervisning.

Anders Rasmussen
Artiklens forfatter Anders Rasmussen

Problemet består i, at alle mellemregningerne imellem strategi og ildsjæle kun delvist er beskrevet og udviklet. I det følgende vil jeg derfor forsøge at tegne et tentativt billede af, hvordan man kan forbinde strategi og praksis gennem et systematisk arbejde med I&E. I første omgang vil jeg søge at reducere dette til en kæde bestående af fem hovedområder og lave generelle tips til ledelse i forbindelse med disse.

  • Strategi, som angår baggrund, motivation, udfordring, målsætning og lovgivning på forskellige niveauer.
  • Form, som angår fælles forståelse, kommunikation og det man vælger at fokusere og evaluere på.
  • Organisation, som angår ressourcer, rum, tid, strukturer og forventninger.
  • Kompetence, som angår kvalificering, videndeling, pædagogik og samarbejdsrelationer.
  • Praksis, som angår konkrete undervisningsformer og forløb, feedback, materialer og hjælpemidler.

STRATEGI: Selvom dette er velbeskrevet på et overordnet nationalt og evt. kommunalt niveau, må den enkelte skole gøre I&E til en del af skolens egen strategi eller fortælling, om hvad den vil arbejde med og tage alvorligt, altså en beskrivelse af hvorfor og hvordan man helt overordnet vil arbejde med og målsætte området.

Tip nr. 1: Sørg for at inddrage skolens bestyrelse og søg at mobilisere denne og andre lokale personer som en ressource for skolens arbejde. Entreprenørskab handler ikke blot om samarbejde med erhvervsliv og om den åbne skole, men elevernes muligheder for at henvende sig til skolens eksterne netværk er en væsentlig mulighed for at udvide undervisningsrummet.

FORM: Over tid er der opstået en mangfoldighed af forståelser af, hvad I&E er, og hvordan det skal praktiseres. Det betyder, at vi ofte oplever, at der findes mange forskellige opfattelser af, hvad I&E er. Af og til er ildsjælenes forståelse blevet så fasttømret, så den er svær at forandre.

Fra et ledelsessynspunkt er det meget svært at implementere noget i skolen, hvis ikke der er en eller anden form for fælles forståelse af, hvad det er, man har med at gøre. Ligeledes er det ikke muligt for lærere og pædagoger at omsætte det til praktisk pædagogik, og at vide hvornår de er i mål med opgaven. Manglende forståelse og beskrivelse gør det også vanskeligt at kommunikere, både indadtil og udadtil, hvilket svækker opbakningen fra forældre og bestyrelse.

Tip nr. 2: Brug tid på at skabe en fælles forståelsesramme i organisationen og på at kommunikere den, indadtil og udadtil. Dette er en forudsætning for alt andet, og vi anbefaler, at forståelsen i højere grad baserer sig på målet med entreprenørskabsundervisning, end på en bestemt type af aktiviteter. På den måde bliver der en målorientering, der sikrer, at man ikke blot iværksætter en række aktiviteter uden at forholde sig til, hvad disse skal føre frem til.

ORGANISATION: Det er svært at forestille sig, at man kan integrere I&E i skolen, uden på en eller anden måde at ændre de strukturer i form af skema, årsplanlægning etc., som danner ramme om skolens hverdag. Der er ikke nødvendigvis tale om store brud, men snarere om at man som leder sikrer, at der er plads til at I&E kan få en plads i hverdagen og i løbet af skoleåret. Der skal allokeres tid i årsplanlægningen til længerevarende entreprenørielle undervisningsforløb, der skal måske være mulighed for flere arrangementer, som eleverne har ansvar for, og endelig skal der afsættes tid til samarbejde i forhold til opgaven. Alt dette angår skolens overordnede planlægning.

En anden del af organisationen er de forventninger, som ledelsen har til lærere og pædagoger. Hvis I&E skal have et liv på skolen, skal det være synligt, og det bliver det kun, hvis ledelsen melder ud, hvilke forventninger den har til hvor, hvornår og hvordan dette foregår. Der findes mange eksempler på, at skoler har allokeret tid til særlige forløb, valgfag, projektuger osv. En knap så brugt måde at implementere I&E på har været at sætte krav om, at lærerne beskriver, hvordan de integrerer I&E i de almindelige fag i deres årsplaner. Hvis intentionen med at give elever entreprenørielle kompetencer skal lykkedes, skal begge dele være en del af skolen – altså både særlige forløb og integration i den daglige undervisning.

Elever på Nærum Skole

Tip nr. 3: Sørg for at beskrive, hvor på skoleåret I&E finder sted som sammenhængende UV-forløb (eller beskrive hvem der skal beslutte det) og lav forventningsrammer til disse forløb. Stil også forventninger til personalet om at medtage entreprenørielle læringsmål i den daglige undervisning og i de aktiviteter, som de etablerer med eleverne.

KOMPETENCER: Det er ikke muligt at få I&E til at være en del af skolen, hvis ikke lærere og pædagoger er i stand til at omsætte intentionerne til undervisning og aktiviteter for eleverne. Der findes i dag en del ”plug and play”-materialer, men selvom kvaliteten af disse er høj, er der tale om drypvise forløb, som ikke alene løser opgaven. Der er derfor brug for, at de professionelle selv kan omsætte intentionerne om I&E i praksis og udvikle særlige metoder og didaktikker som muliggør, at eleverne opbygger entreprenørielle kompetencer og erfaringer. Særligt er der brug for at kunne sammentænke skolens fag og entreprenørielle kompetencer, en udfordring der angår den didaktiske tænkning i forbindelse med lærernes og pædagogernes planlægning.

Lærerne og pædagogerne skal således klædes på til denne opgave gennem kurser, efteruddannelse, mulighed for videndeling og fælles faglig udvikling. Det er et område som kræver planlægning og systematik således, at man sikrer, at der både findes enkelte meget kompetente medarbejdere på området, men at der også er ressourcer, tid og mål for, at de øvrige ansatte over tid bliver dygtigere og dygtigere.

Tip nr. 4: Sørg for at lave en plan for kompetenceudvikling og videndeling. Afsæt tid og ressourcer til at lærere og pædagoger føler, at de er medskabere og medudviklere; dette er en stærk motiverende faktor. Giv rum til eksperimenter og til en legende tilgang til undervisnings- og aktivitetsformer, og giv mulighed for at dele på succeser og fiaskoer. Vær interesseret, og fortæl historierne videre.

PRAKSIS: Såfremt de førstnævnte områder er på plads, skulle praksis gerne komme af sig selv. Men, forankring sker ikke af sig selv, og den kræver opmærksomhed og interesse. Derfor er det hensigtsmæssigt at skabe en form for feedbacksystem, hvor lærere og pædagoger sikrer, at eleverne opnår de tilsigtede og opstillede mål. Samtidig skal ledelsen sikre, at de forventninger, der stilles til lærere og pædagoger, indfries. Det sidste feedback er, at lærere og pædagoger har mulighed for at give feedback til ledelsen omkring form, organisation og kompetencer.

Tip nr. 5: Sørg for at skabe feedback-systemer og procedurer for, hvordan lærerne følger op på pædagogiske målsætninger. Udvis interesse og nysgerrighed på, hvad det er der sker i undervisning og aktiviteter, og vær åben overfor at der skal ændres forventninger, organisation eller kompetencestrukturer.

Det er her, at ledelsen har brug for selv at være innovativ og entreprenøriel, og først her.

Et sidste tip kan være at bruge de ressourcer, der findes i Fonden for Entreprenørskab, i netværket NEIS og hos de mange ledere, som over mange år har arbejdet med I&E i skolen.

Elever arbejder

Skaber entreprenørskabsundervisning flere iværksættere?

Pernille Berg, fil.dr. og Kåre Moberg, ph.d., Forskning & Analyse, Fonden for Entreprenørskab


Det er som oftest det spørgsmål, der altid stilles, når debatten omhandler entreprenørskabsundervisning. Formuleret lidt anderledes, virker det?

Spørgsmålet, om entreprenørskabsundervisning reelt set skaber flere iværksættere, er ikke nyt. Tværtom har flere studier gennem de sidste årtier forholdt sig til netop dette spørgsmål. Det har dog ikke været et let spørgsmål at besvare. Dertil kommer, at forskningsresultaterne til tider viser forskellige mønstre. Det har betydet, at spørgsmålet tit har stået lidt ubesvaret og som oftest omformuleret til at se på entreprenørielle kompetencer og intentioner.

Vi vil dog i dette indlæg gøre et forsøg på at folde svaret på spørgsmålet lidt ud. Og ja, entreprenørskabsundervisning skaber flere iværksættere. Hvis det altså bliver gjort rigtigt.

Pernille Berg og Kåre Moberg
Artiklens forfattere Pernille Berg og Kåre Moberg

Spørgsmålet er dog ikke let at besvare. Udfordringen har blandt andet været manglen på longitudinelle studier, hvor man har fulgt elever og studerende over flere år. For at kunne besvare spørgsmålet kræver det nemlig, at elever og studerende er fulgt gennem en årrække. Da gennemsnitsalderen for førstegangs-iværksættere ligger mellem slutningen af 30’erne og starten af 40’erne (Delmar & Davidsson, 2005) – i Danmark er gennemsnitsalderen 38 år (ERST, 2011) – er sammenhængen mellem undervisning og opstart af egen virksomhed ganske svær at bevise. Udfordringen med at påvise en sammenhæng mellem entreprenørskabsundervisning og opstart af egen virksomhed er især vanskelig for entreprenørskabsundervisning på grundskole og ungdomsuddannelsesniveau, da tidsspændet fra undervisning og opstart af egen virksomhed er omfattende.

De fleste undersøgelser har derfor valgt at fokusere på variabler, der kan forudsige fremtidige entreprenørielle aktiviteter, som man kan måle på kort sigt, såsom entreprenørielle attituder, intentioner og selvtillid til at gennemføre entreprenørielle aktiviteter. Resultaterne af disse studier varierer alt efter hvilke slags entreprenørskabsforløb, de har målt effekten af. Et af de mere kendte studier viser eksempelvis, at entreprenørskabsundervisning har en negativ effekt på entreprenørielle intentioner. Studiet er gennemført i Holland af Oosterbeek, van Praag og Ijsselstein (2009). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de studerende i dette forløb arbejdede i grupper af mindst 10 studerende, og det kan sagtens være dette, som resulterede i den negative effekt. Med andre ord, undersøgelsens konklusion er måske ikke retvisende for effekten af entreprenørskabsundervisning.

En forskergruppe baseret i Canada viste eksempelvis for nylig i en metaanalyse af programevalueringer af entreprenørskabsundervisning, at undervisningen overordnet har en positiv effekt på entreprenøriel human kapital, altså de unges mod, selvindsigt, selvtillid og udholdenhed.(Martin, McNally og Kay, 2013).

Når entreprenørskabsundervisning virker

Vores egne studier bakker op om resultatet af denne metaanalyse, da vores analyser viser, at undervisning i entreprenørskab – både på grundskole-, ungdomsuddannelses- og videregående niveau – har en positiv indflydelse på elevernes og de studerendes entreprenørielle attituder, intentioner og selvtillid til at gennemføre entreprenørielle aktiviteter. Vores fokus har dog heller ikke været at forsøge at besvare spørgsmålet om det virker eller ej, da vi har vurderet det som mere interessant at undersøge, hvad som virker, hvorfor det virker og for hvem det virker.

Vi har derfor altid sammenlignet forskellige tilgange til entreprenørskabs- og innovationsundervisning og sammenlignet effekterne af mange forskellige forløb.

Vi kan derfor besvare spørgsmålet ”Skaber entreprenørskabsundervisning flere iværksættere?” med, at det kommer an på, hvordan denne undervisning foregår.

På grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau ser vi, at entreprenørskabsundervisning, der har et stærkt fokus på mere bløde kompetencer såsom kreativitet, proaktivitet og handlingsrettede færdigheder, har en positiv indflydelse på elevernes skoleengagement. På den anden side har en sådan entreprenørskabsundervisning en negativ sammenhæng med elevernes entreprenørielle intentioner. Omvendt forholder det sig med undervisning, der fokuserer på de mere hårde og kodificérbare entreprenørielle færdigheder, såsom forretningsplaner og hvordan man vurderer forretningsidéer. Som lærer og skole må man altså overveje hvilket resultat, man ønsker undervisningen skal skabe. Fra forskningen ved vi også, at man som lærer og institution skal være bevidst om, at der ikke findes særlig meget viden om, hvilken effekt entreprenørielle intentioner har på elever i den alder. Derimod viser mange undersøgelser, at der er en meget positiv sammenhæng mellem skoleengagement/skoleglæde og unge elevers fremtidige socioøkonomiske adfærd.

Investor Ball 2015

I vores seneste undersøgelse, som fokuserede på Company Programme-forløb i otte europæiske lande, var vores fokus at undersøge, hvilke undervisningsmetoder som havde den mest positive indflydelse på elevernes tillid til egne evner i forhold til at udføre entreprenørielle aktiviteter, samt deres skoleengagement og motivation. Company Programme har typisk fokus på både bløde og hårde entreprenørielle færdigheder, så det er derfor ikke overraskende, at vores resultater viser, at forløbet havde positiv indflydelse på både entreprenørielle intentioner og skoleengagement. Vi kunne dog se, at det især var betydningsfuldt, at forløbet fandt sted som en enkeltstående aktivitet, og at autentiske opgaver stillet af det lokale erhvervsliv samt formativ feedback gav en særligt god effekt. Dette hænger tæt sammen med værdiskabelse som et centralt element i entreprenørskabsundervisning. De faktorer, der havde en mindre positiv effekt i vores undersøgelse, var, når undervisningen blev varetaget af iværksættere, og hvor der var stærkt fokus på forretningsplaner.

På videregående niveau viser vores studier, at entreprenørskabsundervisning, der har stærkt fokus på de studerendes egen baggrundsviden, interesser og motivationer, samt at de har lov til at gennemføre deres eget entreprenørielle projekt, har en meget positiv indflydelse på antallet af studerende, der starter nye virksomheder. De programmer, der har mere fokus på at undervise i entreprenørskab ved, at de studerende arbejder med et eksisterende innovationsprojekt i etablerede virksomheder, har en meget negativ effekt på antallet af studerende, der starter egen virksomhed. Det skal dog understreges, at vi i denne undersøgelse kun har fulgt de studerende i en toårs periode, så det er for tidligt at konkludere, hvilken effekt disse undervisningstilgange faktisk har på de studerendes adfærd på længere sigt.

Vi kan dog afsløre, at der findes et par velkendte longitudinelle studier, der har fokuseret på at besvare spørgsmålet ”Skaber entreprenørskabsundervisning flere iværksættere?” Et af de mere kendte er lavet af de amerikanske forskere Charney og Libecap. Charney og Libecap indsamlede data på et entreprenørsprogram over en 10-års periode for at kunne undersøge, i hvilken udstrækning programmets dimittender blev iværksættere. Deres resultater viste, at sandsynligheden for, at disse dimittender arbejdede i en nystartet virksomhed, var 300% højere sammenlignet med kontrolgruppen. Det er dog vigtigt at understrege, at den deltagende kontrolgruppe primært bestod af studerende inden for samfundsvidenskab, og disse er typisk overrepræsenterede hvad angår beskæftigelse inden for den offentlige sektor. På ungdomsuddannelsesniveau har de svenske forskere Elert, Andersson og Wennberg undersøgt hvilke longitudinelle effekter, som Company Programme har haft på svenske elever. Deres resultater viser, at der er signifikant flere elever, som har deltaget på et Company Programme-forløb, der efterfølgende blev iværksættere.

Så ja, vi kan med forskningsviden besvare spørgsmålet ganske klart: Entreprenørskabsundervisning skaber flere iværksættere. Og entreprenørskabsundervisning fremmer også de entreprenørielle kompetencer, som er essentielle i såvel eksisterende som nye virksomheder.

 

Datagrundlag/kilder:

Charney, A. & Libecap, G. D. 2000. The Impact of entrepreneurship education: An evaluation of the Berger entrepreneurship program at the University of Arizona, 1985-1999. Final report to the Kauffman Center for Entrepreneurial Leadership.

Elert, N., Anderson, F., Wennberg, K. 2015. The impact of entrepreneurship education in high school on long-term entrepreneurial performance.  Journal of Economic Behavior and Organization

Delmar, F. & Davidsson, P. 2000. Where do they come from? Prevalence and characteristics of nascent entrepreneurs. Entrepreneurship & Regional Development, 12, 1-23.

ERST. 2011. Iværksætterindex 2011 – Vilkår for iværksettere i Denmark. Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Martin, B., J. McNally, & Kay, M. 2013. Examining the Formation of Human Capital in Entrepreneurship: A Meta-Analysis of Entrepreneurship Education Outcomes. Journal of Business Venturing, 28(2), 211-224.

Oosterbeek, H., Van Praag, C.M. & IJsselstein, A. 2009. The impact of entrepreneurship education on entrepreneurship skills and motivation. European Economic Review, 54, 442-454.

DTU fællesskab

Entreprenørskab og iværksætteri – fra fremmedord til ungdomsfænomen

Af Christian Vintergaard, Adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


Frem til 2010 underviste jeg på forskellige videregående uddannelser. Selv om 2010 ikke er mange år siden, så ser uddannelsesverdenen markant anderledes ud i dag – særligt hvis man ser på ét bestemt felt: Entreprenørskab og iværksætteri i uddannelserne.

Den gang oplevede jeg, at der var meget få elever på holdene. Ingen vidste ret meget som start-ups og kun ganske få vidste, hvad venture capital og lignende begreber var. Der fandtes kun ganske få kurser for studerende med iværksætterambitioner, og der var kun nogle enkelte inkubator-miljøer. Blandt mine kollegaer og andre undervisere var det også kun et fåtal, der havde interesse i entreprenørskab og iværksætteri – eller kundskaberne til at undervise inden for dette felt.

Christian Vintergaard til Investor Ball 2015

Den gang var entreprenørskab et fremmedord, og iværksætteri var noget, der hørte andre lande til – det var i hvert fald ikke noget, vi snakkede højt om eller var stolt af i Danmark. Men ligesom den teknologiske udvikling har taget syvmileskridt, er der sket store forandringer med holdningen til iværksætteri og entreprenørskab i Danmark.

I dag er erfaringen med iværksætteri meget højere – både på uddannelser, i skoler, blandt undervisere og blandt studerende. De unges forkundskaber er også højere. De kan simpelthen mere, de ved mere og de har højere ambitioner, når det kommer til uddannelse og iværksætteri.

Samtidig er der kommet flere uddannelser, hvor entreprenørskab eller iværksætteri har en fremtrædende eller dominerende rolle. Næsten alle videregående uddannelser har i dag inkubator-miljøer, og det myldrer med iværksætterkonkurrencer, -konferencer, -events, -fredagsbarer og -studenterforeninger. Iværksætteri har for alvor indtaget det danske uddannelsessystem, og samtidig er holdningen til iværksætteri i det danske samfund blevet langt mere positivt. Iværksætterklimaet er under kraftig opvarmning, og det ser jeg som en rigtig positiv udvikling, for det sætter blus under samfundsøkonomien og optimismen.

Politisk opbakning afgørende
En af de helt afgørende faktorer, der har skubbet til udviklingen, var den politiske beslutning om at gøre entreprenørskab i uddannelserne til et indsatsområde. I 2010 lavede den daværende regering den første nationale strategi for uddannelse i entreprenørskab, og i den forbindelse blev Fonden for Entreprenørskab skabt i sin nuværende form. Formålet med strategien var klar:

Uddannelse i entreprenørskab er med til at skabe flere nye virksomheder med vækstpotentiale og flere vækstiværksættere. Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem uddannelsessystemet stimulerer unges evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætter ideer til værdi. Det er regeringens vision bl.a. at udvikle elever og studerendes viden om entreprenørskab og deres evne til at handle entreprenørielt.”

Folkeskole elever arbejder med innovation

Med den politiske velvilje og etableringen af en central national aktør er vi nået langt. I dag modtager næsten en kvart million elever og studerende årligt entreprenørskabsundervisning. Det svarer til lige knap 20 procent af alle børn og unge under uddannelse, og det er mere end en fordobling siden 2010.

Tendensen afspejler sig også, hvis man ser på, hvor mange unge under 25 år, der starter egen virksomhed. Fra 2001-2011 stod de unge iværksættere for 9-10 procent af alle nystartede virksomheder, men siden 2011 er det tal steget markant. I dag står de unge bag 15-16 procent af alle nystartede virksomheder, og med den relativt nye mulighed for at stifte en virksomhed som et IVS (iværksætterselskab), er det også blevet billigere at starte op som ung iværksætter.

Der er ingen tvivl om, at udviklingen går den rigtige vej. Langt flere børn og unge lærer i dag allerede i en tidlig alder at bruge deres faglige viden i nye, uafprøvede sammenhænge. De bliver bedre til at håndtere usikkerhed, de er kreative, og de udvikler enestående samarbejdsevner. Samtidig viser vores forskning, at de bliver gladere for at gå i skole, de får højere ambitioner for fremtiden, og de får større lyst til at blive iværksætter. Alt dette tegner lyst for Danmarks fremtid. Når det være sagt, så mangler der dog stadig en del, før vi for alvor kan sige, at Danmark er blevet et land med et entreprenørielt mindset. Blandt hovedpunkterne er:

  • Langt flere elever og studerende skal møde entreprenørskab i undervisningen – vores mål er, at man møder entreprenørskab minimum én gang på hvert uddannelsesniveau. Der er vi langt fra endnu.
  • Lærere og undervisere skal efteruddannes, så de er klædt på til at kunne bruge entreprenørskab i undervisningen. Hvis ikke de bliver det, så udebliver effekten også.
  • Studerende med iværksætterambitioner skal støttes i overgangen fra studie til arbejdsmarked.
  • Der skal fortsat være politisk fokus på området, og det skal prioriteres i kommende reformer af og tiltag på uddannelserne.

Erhvervslivet er en vigtig medspiller
Erhvervslivet har været en stor og uundværlig medspiller i de resultater, som er opnået siden 2010. Fonden for Entreprenørskab samarbejder med en lang række af private og offentlige virksomheder og organisationer, som støtter Fondens arbejde med at udbrede og sikre kvaliteten af entreprenørskabsundervisning, og uden den store opbakning, ville resultaterne heller ikke være så markante. Vi ser i disse år også en stigende interesse for at støtte både entreprenørskab i uddannelserne og yde hjælp og økonomisk støtte til studerende, der har iværksætterambitioner. Den interesse vil med stor sandsynlighed fremadrettet afspejle sig i endnu flere unge, der som en naturlig del af deres uddannelse får mindsettet til at tænke nyt, se muligheder og omsætter ideer til værdi.

Dommer og elever

Meget er sket på få år, men vi skal hele tiden stile højere og sætte nye mål i arbejdet med at udbrede entreprenørskab. Derfor lancerer vi nu et nyt tiltag. Som videncenter, som partner i adskillige internationale forskningsprojekter og som forfatter til flere teoretiske og praktiske udgivelser om entreprenørskabsundervisning, ønsker Fonden for Entreprenørskab at dele ud af denne viden i et bredere format. Derfor starter vi nu denne blog, hvor vi og andre med viden om entreprenørskabsundervisning i ind- og udland fremover vil blogge om forskning, ny viden, relevante udgivelser, metoder og lignende, som alle har fokus på eller direkte relevans for entreprenørskabsundervisning. Bloggen skal ses som en videndelingsplatform, og alle der har interesse i entreprenørskab, innovation og iværksætteri er velkomne til læse med.

Jeg håber, at I vil tage godt imod bloggen!