Fra Danmark til Kina – hvor står entreprenørskab stærkest?

Det tog længere tid, end vi havde regnet med. Flyet mod Beijing var forsinket pga. et overraskende kraftigt snevejr i påskedagene. Inden lyset blev slukket i kabinen havde jeg dog tid til at reflektere over de forventninger, jeg havde til både byen Beijing, men også til mødet med den kinesiske iværksætterkultur.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Anledningen var, at vi havde fået en enestående mulighed for at deltage i de asiatiske mesterskaber for iværksætteri (JA Asian Pacific Company of the Year Competition) for ungdomsuddannelsesniveau. Jeg skulle sammen med gruppe gæve elever fra Nordjylland vise, hvad vi havde at byde på i Danmark, når det kom til iværksætteri i et elevperspektiv. Eleverne fra Aalborg Handelsskole havde med deres virksomhed ”Salus Nord” vundet vores National Entreprenørskabsmesse i Odense tidligere på året. Teamet er i proces med at udvikle en virksomhed, der på en ny måde vil sikre, at demente ikke forlader plejehjem uden at blive genkendt og registreret med en ansigtsgenkendelsesteknologi.

Men tilbage til de forventninger jeg sad og grublede over, inden flyet blev afiset, og vi kunne tage af sted: Jeg kendte naturligvis godt til Kina fra et sådan helt overordnet perspektiv med en enorm befolkning på ca. en femtedel af jordens befolkning og med et dominerende etparti-styre, som holder stram styring med både uddannelse, erhverv og befolkning. Tankerne om Beijing med sin befolkning på over 20 mio. mennesker kunne jeg nok bedst koble på dens historiske bygningsværker, så som Den Forbudte By, Sommerpaladset, Den Himmelske Freds Plads etc.

Jeg kender også til Kina som et produktionsland, hvor mange vestlige lande har lagt deres produktion. Men ud fra et iværksætter- og innovationsperspektiv havde jeg svært ved at frembringe nogle billeder af, hvad status var. Mine umiddelbare tanker ledte mig i retning af den sammenhæng, der ofte er, når staten er meget dominerende: Så fører det til få private erhvervsinitiativer og vigende innovationskraft. Men om dette også var tilfælde i Beijing eller ej, vidste jeg ikke.

Salus Nord i Kina
De unge danske iværksættere i Salus Nord deltog i JA Asia Pacific Company of the Year Competition

”Welcome to Beijing. It is 25 degrees and the sun is shining”

Vi var landet og foran os ventede nogle spændende dage med et væld af oplevelser og mødet med spændende og imødekommende mennesker. Vi var kun lige kommet ind på hotellet, før Alice Chou modtog os med åbne arme og et stort smil. Alice er CEO for JA China og var den, som havde inviteret os, da de tidligere har deltaget i Fondens Danish Entrepreneurship Award med to iværksætterhold fra en kinesisk skole. Alice Chou og hendes mand gik ind i arbejdet for mere iværksætteri i Kina for ca. 25 år siden som en CSR-opgave, en livsmission og en måde at hjælpe de kinesiske unge på vej mod en karriere som iværksættere. Hendes mand, Paul Chou, som også var formand for bestyrelsen, har haft en meget succesfuld erhvervskarriere og har igennem de sidste ca. 25 år brugt egne penge og tid på dette arbejde.

Både Alice og Paul udviste en ekstraordinær gæstfrihed og et ønske om at samarbejde med Danmark. Dette var noget, som generelt gik igen: Kinesere ønsker at samarbejde med Danmark. De anser danskere som nogen, der står for høj kvalitet i alt, hvad vi gør, og nogen man gerne vil lære af med hensyn til teknologi, uddannelse og design. Disse muligheder burde helt åbenlyst udnyttes mere.

 

Innovativ app med alt-i-en-løsning

Senere på ugen mødes jeg med Alfred Che Wei, som er direktør i Danfoss. Han kunne bekræfte, at danske virksomheder er i høj kurs i Kina qua den høje kvalitet i produkterne, men også på grund af niveauet af innovation.

Alfred introducerede mig også til WeChat. WeChat kan vel bedst beskrives som en app indeholdende funktioner fra både MobilePay, Twitter, Instagram og Facebook. Man kan både skrive og diktere beskeder, tjekke ind på fysiske lokaliteter eller sende live. Desuden kan man overføre penge og betale i forretninger. Ud fra et innovationsperspektiv var det interessant at se, hvor meget kineserne bruger denne ”super app” på tværs af alder og beskæftigelse, til trods for at staten er så involveret i WeChat´s form og indhold.

Traditionelt vil man jo sige, at når staten prøver at udvikle teknologier, så har de svært ved at følge med på både brugerflade og back end-teknologi. Det besynderlige var, at WeChat faktisk på mange måder virkede mere teknologisk avanceret end de apps, vi selv anvender i Danmark. Men det er tydeligt, at når kineserne vil noget, så sker det. Således kunne jeg også observere, at kineserne nærmest ikke brugte kreditkort eller kontanter – betalingen foregik med mobilen. Den samme beslutsomhed kunne man fx også finde i tilrettelæggelse af offentlig transport og dennes interaktion med mobiltelefonen.

CV i Kina hos Danfoss
Christian Vintergaard på besøg hos Danfoss i Kina

Danmark er stadig i førertrøjen med entreprenørskab

Et af mine store spørgsmål var selvfølgelig også, i hvilket omfang innovation og iværksætteri var en del af de kinesiske uddannelser. Jeg havde æren af at møde de unge iværksættere til konkurrencen og sammenligne dem med de unge, jeg møder i Danmark, og så mødtes jeg også med en repræsentant fra det danske innovationscenter.

Min generelle opfattelse er, at vi i Danmark indtil videre i højere grad er lykkedes med at gøre entreprenørskab til en del af uddannelserne. Desuden synes vores elever at være bedre til at tænke i unikke og teknologiske løsninger. Omvendt er det også min opfattelse, at kineserne er opmærksomme på, at de skal være med på dette felt, og det kun er et spørgsmål om tid, hvornår de er på linje med Danmark mht. den lovgivningsmæssige side. Som udtryk for deres beslutsomhed, har man efter sigende for ikke længe siden sat en proces i gang, som vil gøre entreprenørskab til en obligatorisk del af universiteterne. De andre uddannelsesniveauer følger snart efter.

Konkluderende kan man vel sige, at vi i Danmark i forhold til innovation og iværksætteri fortsat er foran. Og dette gælder specielt fra et uddannelsesperspektiv. Omvendt kan den kinesiske beslutsomhed godt føre dem hurtigt frem til et skandinavisk niveau. Det bliver så spændende om denne udvikling også (lige som vi ser det i Danmark) vil medføre, at flere kinesiske unge vil starte egen virksomhed og om disse vil bygge på en eller anden unik innovation.

Jeg ser personligt, at der er mange gode muligheder for samarbejde mellem Danmark og Kina.

Hvorfor går entreprenørskab ikke væk?

Det var spørgsmålet, jeg blev stillet som inspiration til at holde et oplæg for VIAs undervisere og uddannelseschefer inden påske i år omkring entreprenørskab som del af uddannelsesaktiviteter for de studerende.

Spørgsmålet gav anledning til en del refleksion. Umiddelbart er svaret ganske nemt at give: Entreprenørskab går ikke væk, fordi det giver mening for de studerende, når de først møder entreprenørskab som del af deres uddannelser.


Af Pernille Berg, Chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Men. Dette svar er for let og ikke helt korrekt, for nogle studerende bliver både frustrerede og skuffede, når de deltager i entreprenørskabsforløb, så ud over de anekdotiske oplevelser af elever og studerende, der ofte siger, at de nu forstår deres uddannelser og fagligheder på helt andre måder efter at have deltaget i entreprenørskabsforløb og for øvrigt ikke ville være foruden, så må svaret indeholde nogle flere aspekter og nuancer.

Udover de politiske og samfundsøkonomiske argumenter for, hvorfor vi skal fremme entreprenørielle kompetencer (se også blogindlægget Hvorfor egentlig entreprenørskab?) og det entreprenørielle mindset hos unge i dag, så er der også forskningsresultater, der påpeger effekterne af entreprenørskabsforløb hos elever og studerende.

Disse forskningsresultater (både danske og internationale) viser generelt, at entreprenørskabsundervisning øger elevers og studerendes lyst til at blive iværksættere og styrker deres tro på egne entreprenørielle kompetencer, samtidig med at deres entreprenørielle adfærd uden for skole og uddannelse påvirkes. Elever og studerende, som har deltaget i entreprenørskabsundervisning, vil have en øget sandsynlighed for at arbejde med innovation, at blive iværksættere og at blive ledere senere i livet.

Derudover er der også forskningsresultater, der dokumenterer, at entreprenørskabsforløb øger skoleglæden i form af skoleengagement og trivsel i forhold til klassekammerater.

Så noget tyder på, at det nemme svar ikke var helt hen i vejret: entreprenørskab går ikke væk, fordi entreprenørskabsdidaktik fremmer elevers og studerendes studieglæde, motivation og skaber værdi for dem senere i livet. Med andre ord: entreprenørskab går ikke væk, fordi det virker!

 

Entreprenørskabsdidatikkens univers

Når det så er sagt, så er der behov for at skærpe, hvad entreprenørskabsdidaktik er. Fra motivationsforskningen ved vi, at skole-/studieopgaver skal opfylde fem krav for at skabe engagement i læringen:

  1. De skal være sjove,
  2. De skal være autentiske,
  3. De skal foregå ved samarbejde,
  4. De skal give eleverne og studerende mulighed for at tage ejerskab over opgavernes udformning og
  5. De skal give mulighed for at bringe forskellige former for talenter i spil.

Der er to simple spørgsmål, som skal kunne besvares i forhold til at undervisning og læringsforløb bliver opfattet som meningsfulde:

  1. Hvad betyder dette for mig?
  2. Hvad kan jeg bruge dette til?

Hertil er det muligt at sige, at flere undervisnings- og læringsforløb opfylder disse elementer, så hvorved differentierer entreprenørskabsforløb sig så?

Udover ovenstående elementer, så adskiller entreprenørskabsundervisning og -læringsforløb sig fra andre undervisningsmetoder ved at have fokus på det tilladte ved, at elever og studerende gennem disse forløb også skærpes i at kunne identificere og handle på muligheder, eksperimentere, være nyskabende og se det at mislykkes som integreret del af den proces, de er i.

Graf til Hvorfor går entreprenørskab ikke væk

Når elever og studerende møder og deltager i forløb, der er tilrettelagt ud fra ovenstående elementer og principper, så får deltagerne større entreprenøriel selvtillid, og de oplever mening med deres uddannelse.

 

Så svaret er

Så svaret på spørgsmålet er, at entreprenørskab går ikke væk. Dels fordi elever og studerende får meget ud af at deltage i entreprenørskabsforløb. Dels fordi det skaber værdi på både den korte og lange bane.

Ligeledes er der p.t. fokus på dannelse og en erkendelse af, at unge mennesker skal have muligheden for at kunne skabe deres egen fremtid gennem deres uddannelser.

Denne øgede debat omkring dannelse, studieglæde og studierelevans skubber nok lidt til det fine spørgsmål, jeg fik stillet, så vi fremadrettet skal kunne svare på spørgsmålene: Når entreprenørskab ikke går væk, hvad er så entreprenøriel dannelse, og hvorledes sikres denne gennem uddannelserne?

 

”Det handler ikke om karakteren, men om processen”

I disse dage afvikles Next Level lokalfinaler rundt omkring i hele Danmark. Mere end 150 hold dyster om titlen som Danmarksmester i Entreprenørskab for grundskoler. Next Level konkurrencen er i en spændende ny udvikling, og vi oplever, at forløbet bidrager til nye spændende perspektiver på entreprenørskabsundervisning.


Henrik Thise, Projektleder Next Level og Projekt Edison, Fonden for Entreprenørskab


I disse dage afvikles Next Level lokalfinaler rundt omkring i hele Danmark. Mere end 150 hold dyster om titlen som Danmarksmester i Entreprenørskab for grundskoler. Next Level konkurrencen er i en spændende ny udvikling, og vi oplever, at forløbet bidrager til nye spændende perspektiver på entreprenørskabsundervisning.

I blogindlægget her kan du læse mere om, hvordan Hjørring Kommune har valgt at arbejde med Next Level som en del af deres Åben skole og entreprenørskabsstrategi, og hvordan elever fra Bagterpskolen arbejder med Next Level som ramme for deres projektopgave i 8. klasse.

 

Next Level er en del af den entreprenante strategi i Hjørring Kommune

”Hjørring får i fremtiden brug for borgere, som kan tænke innovativt og løse problemstillinger, som kan være med til at fremme denne del af regionen,” siger Mai-Britt Beith, formand for børne-, fritids- og undervisningsudvalget i Hjørring Kommune.

Hjørring kommune har som et led i deres Åben skole og entreprenørskabsstrategi valgt at deltage i Next Level forløbet, og i år deltager tre skoler med i alt 33 hold fra Hjørring.

”Next Level og entreprenørskabsdidaktik bidrager til et andet mindset hos elever, lærere og skoledere, og kan være med til at danne bindeled mellem skolerne og erhvervslivet i Hjørring,” forklarer John Windbirk, Erhvervsplaymaker Hjørring Kommune.

Pernille Christensen er en af de lærere, som har undervist i Next Level på Bagterpskolen i Hjørring Kommune. Pernille og hendes kollegaer har valgt at lade Next Level forløbet danne ramme for deres projektopgave i 8. klasse. Pernille understreger, at et vigtig kriterie i forløbet er, at det skal være elevernes projekter og ideer, som de arbejder med. Lærerens rolle er at komme med faglige input og hjælpe eleverne til selv at komme til deres ønskede resultat. Endvidere tilføjer hun, at Next Level har været med til at give projektopgaven et løft, og at elevernes produkter og resultater i projektopgaven er blevet mere virkelige, konkrete og brugbare.

Hun oplever, at klasserne har arbejdet meget motiveret, da eleverne selv er med til at bestemme og styre deres egen proces. Dette kan dog også give udfordringer i forhold til samarbejde og udvælgelse af den rigtig problemstilling og ide. Hun understreger, at det er helt ok, at man som lærer ikke altid har det endelige svar, men at man understøtter og hjælper eleverne til selv at komme videre og finde en løsning på deres udfordringer.

Next Level elever Hjørring 1
Oxygen Pacifier da de fik overrakt diplom på scenen

 ”Oxygen pacifier” – en sut som giver ekstra ilt til babyer

Bag ideen ”Oxygen pacifier” står Lærke Søe og Katinka Brix Christiansen for. De to piger er kommet på ideen om at udvikle en sut, som ikke kun trøster nyfødte babyer, men som også kan give ekstra ilt og måle, om barnet får transporteret nok ilt rundt i kroppen. Sutten skal give babyer en bedre og mere tryg oplevelse og sørge for, at de trækker vejret gennem næsen.

De to piger har præsenteret deres ide for fagfolk og har fået god feedback på deres ide.

”I starten var det svært at komme på en ide. Vi har lært at tænke på en ny måde og at få en ide til at blive mere virkelig. Det handler ikke kun om den karakter, man får for sit projekt, men også om processen,” udtaler de to piger.

Next Level er for elever i 7.-10. klasse. Forløbet gennemgår i øjeblikket en ny udvikling, og i Fonden for Entreprenørskab oplever vi en stigende interesse for Next Level blandt både lærere, skoleledere og kommuner.

 

Next Level – tag skridtet videre

Next Level er et spændende og fleksibelt entreprenørskabsforløb, som kan integreres i forskellige faglige situationer, og som skaber værdi for både skoler, lærere, elever og kommuner.

Next Level giver elever mulighed for at udvikle deres entreprenante kompetencer. Eleverne kommer gennem forløbet til at være i kontakt med det danske erhvervsliv, potentielle investorer, dommere og danske iværksættere.

Som et nyt tiltag kvalificerer eleverne sig til Danmarksmesterskabet på baggrund af en skriftlig projektbeskrivelse og en mundtlig præsentation, som finder sted ved lokale finaler på de deltagende skoler og kommuner. Resultatet af de to præsentationer bliver lagt sammen, og de 24 hold som sammenlagt har fået de bedste resultater kvalificerer sig dermed til at dyste om titlen som Danmarksmester i Entreprenørskab 2018 for grundskoler.

Vi ser frem til Danmarksmesterskabet den 12. april.

Hvis du vil vide mere om Next Level, kan du besøge www.nextlevel.ffe-ye.dk

 

Fra paperclip til socialt entreprenørskab

“Jamen kender I ‘the red paperclip‘?” Sådan indleder jeg min undervisning til socialt entreprenørskab i pædagoguddannelsen. En mand bytter en papirclip til et hus! Altså selvfølgelig er det over nogle gange og ‘byttet’ vokser fra gang til gang. Han tager billeder af det, og det bliver et hit på de sociale medier. Det synes jeg er den sociale entreprenørs DNA. 

At gå ud i verden med sin ide og brænde for den; at skabe vækst til gavn for fællesskabet. Det, jeg oplevede på mit hold, slår med længder det, de gjorde derovre i USA. Hør, hvad vi kan lige her i Danmark, og hvordan vi alle vil kunne skabe store bevægelser, hvis vi altså bare tør!


Af Heidi Lykke Nissen, Lektor i Dansk, Kultur og Kommunikation, Pædagoguddannelsen København, UCC. (HLNI@ucc.dk)


Da jeg skulle have socialt entreprenørskab for første gang her i november, vidste jeg, at mine studerende først og fremmest skulle kunne turde udvise mod og proaktivitet. En egenskab der er personligt båret. Derfor gav jeg dem hver især en papirclip, som de frem mod jul skulle få til at vokse i værdi. Mere blev der ikke sagt. Det var opgaven: ”Byt til noget større i værdi”. 

Når pædagogstuderende skal lære om socialt entreprenørskab handler det om, at velfærdsstaten som vi kender, den er under pres. For at skabe morgendagens pædagogiske velfærdsydelser i en fortsat presset økonomi kaldes den pædagogstuderende til at turde se anderledes, kreativt og skabende på, hvad den pædagogiske opgave er, og særligt hvordan den kan løses. Dette tog man konsekvensen af, da pædagoguddannelsen i sin nye form så dagens lys i 2014. Siden har man som valgfag altså kunnet vælge faget ”Socialt entreprenørskab”. Dette fokus har man så i tre måneder på studiet – og forhåbentligt resten af livet i hjertet. De studerende skal faktisk ende ud med at have skabt grundstenene til en social entreprenant virksomhed. Det er den, de i sidste ende går til eksamen i.

Men tilbage til opgaven. En papirclip som ingen af os anvender mere – hvordan får man den til at vokse i værdi?

Det var vildt
Det var grænseoverskridende
Nogen lærte meget om sig selv
Mange lykkedes
Nogen slet ikke

 Efter forløbet går vi på holdet en walk’n’talk, hvor de studerende deler oplevelser og kompetencer, de har haft og anvendt i forbindelse med opgaven. Vilde pointer. Mødet med sine egne begrænsninger at skulle ’sælge noget’ var tabubelagt. For andre mere naturligt. Det der havde været en strategi ind i opgaven, det var at forstå ens ’ting’ papirclipsen. Den havde ikke så megen værdi i sig selv, hvorfor de studerende i starten måtte bruge større overtalelseskraft. Som clipsen blev forvandlet til artefakter af større værdi, blev det nemmere. For flere studerende gjaldt også, at fortællingen om projektet gik dem i forvejen og ligefrem banede vejen. Alt sammen erfaringer de tog med sig ind i teorien om det sociale entreprenørskab.

En historie vakte særligt de potentialer, jeg ser med socialt entreprenørskab i pædagoguddannelsen:

Luise byttede. Fra gang til gang fik hun mod til at fortsætte og fortalte mere og mere om ideen.

Lige før jul stod Luise med en Kählervase i hånden. I ved, den der helt rigtige. Hun tænkte, at hvem kan LIGE VED JULETID være desperat for at få en flot vase som en gave til kvinden i sit liv. En håndværker. Luise delte sit kup på et site for håndværkere. Der gik ikke længe, før der var bid “jamen, det er lige sådan en, min kone ønsker sig, og jeg har ikke kunnet finde den”. I sagens natur ville Luise gerne bytte – det er jo det, det hele drejer sig om. “Hvad tilbyder du?” Håndværkeren ville give Luise fire gode solide håndværkertimer. Luise tænkte ikke længe. For hvem vil ikke gerne have det, men Luises svar viser det sociale entreprenørskabs DNA på flotteste vis. “Jo, men de er ikke til mig selv. Jeg kender denne her børneinstitution, der virkelig kunne bruge din hjælp”.

På den måde blev den lille ubetydelige – i disse tider næsten ubrugelige papirclip – vekslet til fire konkrete håndværkertimer i den lokale børnehave. Håndværkeren og børnehaven er i gang med at aftale, hvad timerne skal veksles til. 

Jeg arbejder med de studerende lyst, evne og mod til at byde fremtiden velkommen. Jeg går tæt på og spørger ind til, hvordan de enkelte ‘byt’ lykkedes eller ej – både i denne øvelse og generelt. For det er det, der afgør om man lykkedes som social entreprenør.

Status på iværksætter-Danmark: Hvad viser tallene?

Iværksætteri fylder meget i alle typer af medier. Og heldigvis for det. Men hvis man dykker ned i tallene bag iværksætter-Danmark, hvordan står det så til? Med 2017 netop afsluttet, så vil dette blogindlæg prøve at gøre status på, hvor vi står.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I Fonden for Entreprenørskab har vi samlet en række tal for iværksætter-Danmark i en kvartalsvis publikation, som vi kalder Iværksætterindblikket (LINK). Publikationen forsøger bl.a. at samle tal for udviklingen i antal danske start-ups, mål for kompetencer, kapital og kultur. Ikke alle data er vores egne, men kan komme fra både danske og internationale statistikker.

 

Udviklingen i antallet af iværksættervirksomheder og CVR-registreringer

Hvis man ser på udviklingen af danske start-ups, så viser der sig et lille fald i antallet af CVR-registreringer i 2017. Konverteret til antallet af danske iværksættervirksomheder, så tegner der sig også et billede af, at vi for første gang i flere år må forvente et år med færre danske opstartsvirksomheder. CVR-registreringerne er nemlig også en indikator for antallet af nye virksomheder. Antallet af nye virksomheder udgør ca. en tredjedel af alle CVR-registreringer, og resten er registreringer som er blevet tilføjet til forskellige allerede eksisterende CVR-numre. Så de mere opdaterede CVR-tal er også en god indikator for udviklingen i antallet af nye start-ups.

Antal CVR-registreringer 2011-2017

I forsøget på at identificere hvor dette fald kommer fra, kan man bl.a. kigge lidt på, hvordan CVR-registreringerne er fordelt rundt i landet. Tallene viser, at der er sket et større fald i Syddanmark og Midtjylland end i resten af landet. Samtidig er der kommet forholdsmæssigt færre kvindelige iværksættere, og sammenholdt med at antallet af konkurser i 2016 og 2017 er rekordhøjt, så bliver det en lidt ærgerlig historie. Samlet set så er det centralt, at når antallet af konkurser stiger, så skal der gerne være andre nye virksomheder, som tager deres plads. Når vi ser et fald i antal nye CVR-registreringer samtidig med en stigning i antallet af konkurser, så er der grund til at spidse opmærksomheden.

Det er også interessant at se på aldersfordelingen over, hvem der starter virksomheder. Ser man på tallene samlet over de seneste fem år, så ses det, at gruppen iværksættere i alderen fra 36-45 har været faldende. Omvendt har særligt den yngste målgruppe (under 25 år) og det ældste alderssegment i opgørelsen (over 55 år) bidraget positivt til udviklingen. Det er en interessant og bemærkelsesværdig udvikling. For den yngste målgruppe skal dele af årsagerne findes i den stigende opmærksomhed i forbindelse med deres uddannelser, men også at iværksætteri er blevet tydeligere i mediebilledet.

CVR-registreringer fordelt på alder 2011-2017

 

Dansk iværksætterkompetence og kapital til iværksættere

Selv om de nyeste CVR-tal ikke tegner et billede af et Danmark med kraftig vækst i iværksætteriet, som mange kunne ønske sig, så skal man også altid tage den slags tal med måde. For der er sket forandringer i Danmark over de seneste år, som peger mod en anden tendens for fremtiden.

For eksempel prøver langt flere elever og studerende i dag kræfter med entreprenørskab og iværksætteri i undervisningen end for bare få år siden. Den nyeste kortlægning fra Fonden for Entreprenørskab viser, at 25 % af alle elever og studerende i Danmark fik entreprenørskabsundervisning sidste år. Det er en tredobling i forhold til første kortlægning for otte år siden, og forskningen viser, at jo tidligere og jo flere gange man får erfaring med entreprenørskab, jo større er sandsynligheden for, at man bliver ansporet til en karrierevej, hvor iværksætteri eller innovation er de bærende elementer.

Antallet af elever og studerende, som får entreprenørskabsundervisning.

En anden positiv tendens bliver tydelig, hvis man ser på kapital tilgængelig for iværksættere. Opgørelser fra bl.a. Vækstfonden viser, at der for kapitalens side er sket i konsolidering i branchen. En analyse fra Vækstfonden viser yderligere, at danske venturefonde har forøget deres investeringer i virksomheder, som befinder sig i de tidlige faser, dvs. seed og startup. Dog foretages 80 pct. af danske fondes investeringer i udenlandske virksomheder. Samtidig viser tallene yderligere, at danske virksomheder er nr. 5. ud af de viste lande til at tiltrække kapital i seed og startup-fasen. Mere end 40 pct. af kapitalen til danske virksomheder kommer fra udlandet, hvilket er det højeste niveau i Norden.

Således afsluttes 2017 med både gode og uheldige tendenser, når man ser på iværksætter-Danmark. Overordnet er det dog tydeligt, at indsatsen for at fremme danske iværksætteri langt fra er slut, og indsatsen bliver nødt til fortsat at have politikernes bevidsthed. Og denne bevidsthed mener jeg også er blevet mere tydelig på tværs af de fleste politiske partier, om end det endnu ikke er alle, som har en formuleret strategi på området. Der er fortsat behov for at forbedre vilkårene med hensyn til både kapital, kompetence og kultur.

Et centralt politisk initiativ i 2017, som blev født i en politisk kontekst, var Iværksætterpanelet. De kom i efteråret med en række anbefalinger, som vi forhåbentlig kommer til at se implementeret i den kommende tid. Det er min klare holdning, at man bør tage panelets forslag seriøst og gøre en politisk indsats for at imødekomme dem.

E3U: Hvad kan man lære af at efteruddanne på tværs af hele uddannelsessystemet på samme tid?

E3U-efteruddannelsen, har nu været i gang i knap to år, og det er tid til at gøre status.

Derfor har vi for nyligt udgivet en samlet evaluering af de første tre forløb, hvor 118 lærere og undervisere fra hele Danmark gennemførte efteruddannelsen. Det svarer til 15.000 timers efteruddannelse samlet set. Som supplement til evalueringsrapporten, sætter vi i denne blog vores egne ord på de erfaringer vi har fået, set fra projektlederstolen.


Af Jesper Risom, Fonden for Entreprenørskab og Mette Brinch Thomsen, CUDiM, Aarhus Universitet


Hvordan er det overordnet gået? Hvad har I opnået?

Jesper: E3U-projektet blev startet i 2015. Den oprindelige tanke var egentlig at udvikle tre forskellige efteruddannelser tilpasset hvert uddannelsesniveau. Men vi valgte i stedet at udvikle én fælles efteruddannelse – deraf navnet “E3U” (Efteruddannelse i Entreprenørskab på 3 Uddannelsesniveauer) – som gik på tværs. Rammen for efteruddannelsen er derfor den samme på alle tre uddannelsesniveauer, og deltagerne samles fysisk og geografisk, så de kan efteruddanne sig med undervisere fra andre niveauer, for derved at sikre sammenhæng og progression i entreprenørskabsundervisningen – fra ABC til Ph.d. For at det kunne lykkes, var vi nødt til  udvikle et koncept, der kunne favne både folkeskolelæreren og universitetsprofessoren på samme tid, og som tog udgangspunkt i den enkelte deltageres faglighed, uanset om man underviser i  dansk, på jordemoderuddannelsen – eller i innovation og entreprenørskab.

Mette: Det var også vigtigt for os, at skabe en efteruddannelse, som virker, og hvor deltagerne rent faktisk forandrer deres tilgang til deres egen undervisning, igennem den entreprenørielle proces, som de gennemgår på E3U-efteruddannelsen. Derfor arbejder vi blandt andet med aktionslæring, handlekompetence, buddy-ordning, motiveret ansøgning, og inddragelse af deltagernes ledere. Og evalueringen tyder på, at det faktisk er lykkedes. Men det er ikke sket uden frustrationer undervejs. Så, man kan faktisk godt efteruddanne på tværs af flere uddannelsesniveauer – også inden for entreprenørskab.

 

Hvad har overrasket jer mest?

Mette: Jeg ved ikke om det har overrasket mig, men det har bestemt glædet mig, at de, der har deltaget på E3U-kurser har været så glade for at deltage som evalueringen viser. Det er dejligt for os som projektledere, at vi har haft is i maven og troet på, at entreprenørskabsundervisning er vigtig for alle undervisere, uanset hvad man underviser i. Og ikke mindst, at undervisere fra de forskellige niveauer har kunnet inspirere hinanden, det har været dejligt at se ske.

Jesper: Mange lærere og undervisere mener ikke, at de er klædt på til at arbejde entreprenørskab og innovation ind i undervisningen og koble det til kernefagligheden. Vi ved at ca. 70% af de underviserrettede aktiviteter, som Fonden for Entreprenørskab har registreret i Danmark siden 2009, har varet under én dag. Det er særligt i grundskolen, at aktiviteterne er kortvarige. Vi ved også at efteruddannelse af en længere varighed er nødvendigt, hvis det skal skabe en reel ændring i praksis og den teoretiske forståelse hos den enkelte. Og en af nøglerne til succes er bl.a. at arbejde med rollen og mindsettet som lærer og underviser -med udvikling af den entreprenørielle didaktik. Og det ved lederne på uddannelsesinstitutionerne også. Og alle taler om vigtigheden af entreprenørskab. Derfor overraskede det mig, hvor svært det faktisk er, at rekruttere deltagere til længerevarende efteruddannelse. Jeg mener, der er ca. 194.000 personer, der arbejder med undervisning i Danmark, så der skulle jo være nok at tage af.

Mette: At der har været så meget tavs viden i hele uddannelsessektoren har været en fantastisk gave at være med til at finde. At vi så faktisk har formået, sammen med kursisterne at pakke gaven ud ved at give dem et fælles sprog at tale om entreprenøriel didaktik har været endnu mere fantastisk.

Der skal ikke herske tvivl om, at der er rigtig, rigtig mange kompetente undervisere i hele vores uddannelsessystem, og når man som vi har mulighed for at bringe dem sammen, give dem input om handlekompetence, entreprenøriel didaktik, taksonomi, læringsmål mm. samt lade dem tale sammen om deres fælles passion: Undervisning med deres “nye fælles sprog”, så skete der mere med undervisernes mindset, end vi havde turde håbe på.

 Jesper: Der var mange der på forhånd advarede mig om at blande niveauer og fagligheder for meget. Så det overraskede mig faktisk, at der måske ikke er så stor forskel på om man underviser i folkeskolen, på et gymnasium eller på et erhvervsakademi. Eller om man underviser i fysik eller i sociologi, som vi nogen gange går og tror. Ved at sætte deltagerne sammen på tværs, tvang vi dem udover deres faglige comfort zone, og de fag-faglige forskelle trådte mere i baggrunden til fordel for den entreprenørielle didaktik, som mange deltagere pludselig kunne se som noget universelt, der kan bruges i utroligt mange sammenhænge og fagligheder.

 

Udviklingsfasen er slut – hvad kommer der til at ske nu?
Jesper: En vigtig del af min opgave var også at sikre, at efteruddannelsen forankres, udbydes og opskaleres i hele Danmark nu hvor udviklingsfasen er overstået og projektmidlerne opbrugt. For her stopper mange gode initiativer desværre. E3U er et blivende initiativ, som forhåbentlig på sigt kan være med til at danne rammen om efteruddannelse af lærere og undervisere inden for innovation og entreprenørskab. Målet var at efteruddanne 100-200 personer i udviklingsfasen 2015-2017 og 1.000 personer indtil 2020, så der er et stykke vej endnu. Så vi skal fortsat arbejde benhårdt for at rekruttere deltagere.

 Mette: Aarhus Universitet (CUDiM) fortsætter selvfølgelig med at udbyde E3U som en efteruddannelse til alle undervisere på alle niveauer. Uddannelsen har vist sit værd og deltagerne har indtil nu været rigtig glade for at deltage. Desværre bliver vi nu nødt til at tage markedsprisen for deltagerne, da vi ikke længere har udviklingsmidler til at finansiere afholdelse af E3U kurser. Men vi vil gøre vores til at holde prisen så lav som muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

 

E3U udbydes nu i tre forskellige formater. Hvorfor og hvilken betydning kommer det til at have?

Mette: Fra efteråret 2017 udbyder vi E3U på tre forskellige måder: ”E3U-classic”, som er åben for alle, og som udbydes forår og efterår skiftevis i Aarhus og København. ”E3U-skræddersyet” som udbydes efter nærmere aftale, tilpasset til lokale forhold, større grupper fra den samme uddannelsesinstitution etc. Og endeligt som et online valgmodul på den fleksible master i IKT og Læring. Det udviklede format er stadig grundideen i alle udbud, men der er jo nogen, der måske har brug for at vi indarbejder f.eks. et “digitalt benspænd” eller arbejder mere med relationerne mellem kursisterne. Det gør vi selvfølgelig gerne, og det sker uden at vi går på kompromis med kernen i E3U (som vi kalder E3U-classic), den er vi tro imod.

 Jesper: Set fra Fondens perspektiv, er det kun godt at der er en fleksibilitet i måden at udbyde E3U på. På den måde kan vi forhåbentlig nå flere. Og det er grundlæggende stadig den samme efteruddannelse uanset om man deltager på det åbne landsdækkende udbud (classic), deltager på et skræddersyet forløb for en hel skole, eller deltager i online versionen.

 

Kan I eventuelt fortælle lidt mere om online-formatet, hvem det henvender sig til, og hvorfor man som underviser skal vælge dette format?

Mette: ”MIL” er en online udgave af E3U, som er målrettet mod de undervisere, der har svært ved at få tid til at mødes med andre kursister fysisk og også mod dem, der rigtig gerne vil arbejde med og afprøve, hvordan det er at arbejde sammen i den ikke-fysiske verden. Det har vi på CUDiM rigtig mange og gode erfaringer med fra andre spændende forløb, så hvorfor ikke også entreprenørskab i virtuelle fora?

Jesper: Vi har fra starten arbejdet henimod at udvikle en version af E3U, som kan udbydes helt eller delvist online. Ligesom vi hele tiden arbejder med at indbygge IT-didaktik og blended learning ind i efteruddannelsen i den åbne platform som E3U udbydes igennem. Online-efteruddannelse er på ingen måde nyt. Men det er faktisk nyt inden for efteruddannelse af undervisere i entreprenørskab. Og her skal E3U være med til at rykke feltet. Også internationalt.

 

Hvordan har det været at samarbejde på tværs af organisationer?

Jesper: Meget lærerigt, kort sagt. Vi har ikke bare skullet samarbejde på tværs af forskellige organisationer, men også forholde os til hvordan vi hver især arbejder med entreprenørskab på de forskellige uddannelsesniveauer.  Jeg (Fonden for Entreprenørskab) havde det overordnede projektlederansvar for E3U-projektet som helhed, i samarbejde med Mette (Aarhus Universitet), som havde det daglige projektlederansvar for partnerskabet af udbydere (Aarhus Universitet, Professionshøjskolen VIA, TURBO og tortzen.bager). Og set fra projektlederstolen synes jeg at noget af det vi er lykkedes godt med, er at udnytte hinandens forskellige styrker og roller. Fonden for Entreprenørskab er en lille organisation, som ikke selv har ressourcerne til at udbyde ECTS-givende efteruddannelse i den skala vi taler om her. Til gengæld ved vi rigtig meget om området, og vi dækker hele Danmark fra grundskole til universitet, så vi har mulighed for at nå bredt ud.

Mette: Det har været rigtig spændende at arbejde sammen med mange forskellige mennesker i forskellige organisatoriske set-ups. At have et fælles mål og ønske har været rigtig, rigtig vigtigt for samarbejdet, hvor vi selvfølgelig alle har skullet “hugge en hæl og klippe en tå”, når det har været nødvendigt. Men på intet tidspunkt har vi måttet opgive at komme til enighed. Det har været en super oplevelse som jeg gerne vil gøre om igen.

Jesper: Og så vil jeg også sige, at man sku bliver en smule stolt, når man som projektleder præsenterer det dream-team af dygtige forskere og undervisere, som er tilknyttet E3U. Eller når man hører kursister sige, at de ikke længere kan være den lærer de var før, efter at have gennemført efteruddannelsen.

Kursister på E3U

Baggrund:


Hvem deltog i E3U efteruddannelsen i udviklingsfasen?

  • 118 personer gennemførte E3U i perioden februar 2016 til april 2017. De 118 dimittender svarer til ca. 000 timers efteruddannelse samlet set.  36% (42 personer) underviser primært i grundskolen. 40% (48 personer) underviser primært på ungdomsuddannelserne. Og 24% (28 personer) underviser primært på de videregående uddannelser.
  • Deltagerne kommer fra et bredt udsnit af Danmark fra over 50 forskellige uddannelsesinstitutioner. Der var dog kun to personer med fra universiteterne.
  • Stort set alle “typer” af fagligheder var repræsenteret.
  • Der er stor spredning på deltagernes egen vurdering af deres brug af innovation og entreprenørskab i undervisningen før de startede på efteruddannelsen. 1 ud af 5 mente, at de bruger innovation/entreprenørskab i deres undervisning hele tiden. 1 ud af 10 mente, at de aldrig bruger det. Resten lå midt imellem. Andelene var nogenlunde ens på tværs af de tre uddannelsesniveauer.
  • Deltagerne på E3U ser ud til at bruge innovation/entreprenørskab i mindre grad end den “typiske” underviser i Fonden for Entreprenørskabs netværk.
  • 3 ud af 4 (77%) har ikke tidligere været på en efteruddannelse i entreprenørskab før de startede på E3U. Denne andel er stort set ens på tværs af de tre uddannelsesniveauer. Samlet indikerer det, at E3U har fat i de nye og mere uerfarne inden for entreprenørskabsundervisning.

 

Udbyttet af efteruddannelsen

  • 86-94% af deltagerne vil anbefale efteruddannelsen til andre. Andelen er størst på grundskolen, hvor 100% på alle tre forløb i udviklingsfasen vil anbefale efteruddannelsen. På ungdomsuddannelserne svinger tallet mellem 75-91%. Og på de videregående er det 71-100%, som vil anbefale efteruddannelsen på tværs af de tre første forløb.
  • Blandt de som ikke vil anbefale E3U, har halvdelen været på efteruddannelse i innovation/entreprenørskab før.
  • Blandt de som gennemførte det første forløb i København, forventer 62% i høj grad at ændre sin undervisning. Og blandt de som gennemførte det andet forløb i Aarhus, var tallet 75% samlet set. I Sønderborg var tallet 60%. Det er særlig på grundskolen at tallet er højt, mens færre i høj grad forventer at ændre sin undervisning på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
  • Gennemgående går kommentarerne om udbyttet på, at man får skabt et fælles sprog, at entreprenørskabsundervisningen nu giver bedre mening, bedre didaktisk forståelse, bedre forståelse for Fondens taksonomi etc. Flere deltagere har desuden nævnt, at “de ikke længere kan være den lærer/underviser de var før” efter at have gennemført E3U.

 

Læs mere om de foreløbige resultater i den samlede evaluering eller besøg projektets hjemmeside.

Kontakt Jesper Risom, jesper@ffe-ye.dk, Fonden for Entreprenørskab om projektets resultater, og Mette Brinch Thomsen, mbthomsen@tdm.au.dk, Aarhus Universitet for mere information og tilmelding til efteruddannelsen.

Entreprenørskab i børnehaven – Nøøj, er det for børn?

Nærværende tekst er en introduktion til publikationen ”Entreprenørskab i børnehaven” med præsentation af den entreprenørskabspædagogiske tilgang og eksempler på dennes relevans for det pædagogiske arbejde i børnehaven. Publikationen er udarbejdet af Anders Rasmussen, teamleder for grundskolen, Fonden for Entreprenørskab og jeg og blev udgivet i december 2017 af Fonden for Entreprenørskab.


Af Louise W. Glenthøj, pædagog og Cand. Pæd. i pædagogisk sociologi med speciale indenfor pædagogik, uddannelse, kreativitet og innovation.


Entreprenørskabspædagogik

Entreprenørskabspædagogik er ”en frisættende pædagogisk mulighed for at give flere mennesker større indflydelse på egen tilværelse”. Den består i en forståelse af, at følgende fire dimensioner er afgørende for at kunne agere entreprenant i egen, andres og en fælles verden: handlings-, kreativitets- og omverdenskompetence og de personlige ressourcer. De tre kompetencer består og udvikles i hinandens gensidige tilstedeværelse og underbygges af den enkeltes personlige ressourcer. Det skal forstås således, at den pædagogiske praksis implicit vil arbejde med og understøtte udviklingen af børnenes personlige ressourcer, hvis tilgangen i praksis er entreprenørskabspædagogisk. Pædagogikkens relevans viser sig også gennem en række velkendte og centrale pædagogiske tematikker, som berøres gennem de fire dimensioner. Det er eksempelvis samarbejde, at sanse egen og andres værdi, vedholdenhed, selvværd og selvtillid.

Handlingskompetencen består i handlingen, det som giver børnene erfaring med bl.a. at skabe noget, alene og i samarbejde, kommunikere mv. Derfor er det også vigtigt, at børnene tør famle og fejle. Det betyder, at pædagogerne må skabe et inspirerende fremfor instruerende læringsmiljø, hvor børnene tør og kan være legende i deres tilgang. Et sådant miljø vil understøtte udviklingen af børnenes kompetencer indenfor det at handle, udføre, samarbejde og kommunikere.

Kreativitetskompetencen handler om børnenes lyst og evne til at agere kreativt. Pædagogerne kan med fokus på kreativitet fremme kreativitet og nysgerrighed og stimulere til opfindsomhed hos børnene. Pædagogerne skal gøre plads til børnenes legende og eksperimenterede processer, som bidrager til ny viden og erfaringer hos børnene. Et sådant miljø vil understøtte udviklingen af børnenes kompetencer indenfor det at sanse, skabe, overskride, tænke divergent og på tværs, problemløse, samarbejde, eksperimentere og vurdere.

Omverdenskompetencen handler om vigtigheden af børnenes forståelse for egen og andres placering i verden. Denne kompetence danner grundlag for børnenes interesse og en aktiv og engageret deltagelse i nærmiljøet og omverdenen. Daginstitutionen er et sted, hvor børnene møder børn og voksne, som er forskellige fra det, de selv kender. Pædagogerne kan med fokus på omverdenskompetencen åbne op for børnenes nærmiljø og omverden, så børnene kan observere, reflektere og stille spørgsmål hertil. Et sådant miljø vil understøtte udviklingen af børnenes kompetencer indenfor deres møde med andre kulturformer, samfundets indretning, og de vil møde egen og andres opfattelse af ”verdenen”.

De personlige ressourcer er ressourcer, som pædagoger arbejder med for at udvikle, understøtte og anerkende i det daglige pædagogiske arbejde i daginstitutionen. Med en entreprenørskabspædagogisk tilgang vil pædagogerne implicit arbejde med børnenes personlige ressourcer. Eksempelvis vil børnene arbejde med de følelser, som kan komme til udtryk, når de samarbejder med andre børn og får øje for, hvad de selv endnu ikke kan i mødet med hvad andre kan. Et entreprenørskabspædagogisk læringsmiljø vil understøtte og udvikle børnenes personlige ressourcer som eksempelvis, mod, selvtillid, selvværd, sociale kompetencer, initiativ, selvstændighed og håndtering af svære følelser som udløses f.eks. ved at fejle.

Entreprenørskabspædagogik i praksis med læringsmål, aktivitetsforslag og principper

Med udgangspunkt i en helhedsforståelse af handlings-, kreativitets- og omverdenskompetencen og de personlige ressourcer præsenterer publikationen en række læringsmål. Læringsmålene skal fungere vejledende for pædagogerne i praksis ved, at pædagogerne kan udvikle og understøtte børnene i at opnå og/eller gøre sig erfaringer med de færdigheder, som hører til de pågældende kompetencer. Målene er gjort kompatible med udkastet til de nye læreplaner, der forventes fastlagt i sommeren 2018. Udkastet til de nye læreplaner er udarbejdet i forbindelse med Masteren for en styrket pædagogisk læreplan af det daværende ministerium for Børn, Undervisning og Ligestilling i 2016. Til hver af kompetencerne præsenteres også et aktivitetsforslag, som eksemplificerer, hvordan det pædagogiske personale kan arbejde med læringsmålene i praksis.

Eksempel på ét af læringsmålene og dets pædagogiske tematikker

Et uddrag fra kreativitetskompetencen handler om, at børnene kan anvende fantasi og kreativitet, sammen med andre og alene – i aktiviteter og projekter. Når pædagogerne skaber læringssituationer, som kan fremme dette, får børnene viden om og erfaring med bl.a. at eksperimentere, navigere socialt og at befinde sig i kreativitetens og fantasiens verden. Det betyder i praksis, at børnene blandt andet får erfaringer med, hvordan de skal supplere til fællesskabet eksempelvis i legesammenhænge, hvor de i den forbindelse også erfarer de sociale regler.

I forhold til den nye læreplan, berøres temaet Krop, sanser og bevægelser, fordi børnene gennem aktiviteter og projekter bruger kroppen til at erfare verden med og gennem. Derfor er kroppen også sædet for bevidsthed om andet, andre og om egen krop i verden og herunder i æstetiske, sociale, følelses- og bevægelsesmæssige processer (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016a). Gennem børnenes kropslige erfaringer undersøger de hvem de er, og hvad de kan i mødet med, hvad andre kan og gennem disse sociale samspil udvikles også deres kropsidentitet (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016a).

De pædagogiske principper:

For at skabe rum for en entreprenørskabspædagogisk tilgang kan pædagogerne have øje for processuelle (relationer og samspil i praksis) og strukturelle (de fysiske rammer, personalets kompetencer) principper. Med principperne kan pædagogerne tænke pædagogikken ind i hverdagen og benytte sig af de muligheder, som dette giver. Eksempelvis fornyet refleksionsevne, viden om tilrettelæggelse af aktiviteter og projekter, øget forståelse for børnenes processer mv. Et eksempel på et strukturelt princip er at skabe et rum, som påminder børnene om tidligere gennemgåede processer ved at fremvise børnenes udtryk. Ved at gøre dette sikrer det pædagogiske personale et læringsmiljø, som påminder børnene om deres tidligere processer. Dette er både inspirerende og motiverende for børnene og derudover kan de fysiske påmindelser også medvirke til, at børnene får øje for et fælles tredje, som er vigtig i fællesskabs- og legesammenhænge.

Entreprenørskab i børnehaven

I relation til Masteren for den styrkede pædagogiske læreplan nævnes det bl.a., at temaerne fra de tidligere læreplanstemaer skal udfoldes, så læringsmiljøets betydning for fx børnenes nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet findes i temabeskrivelserne.” (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016b). Som nævnt kan den entreprenørskabspædagogiske tilgang netop bidrage med viden, læringsmål, aktiviteter og principper, som understøtter børnenes udvikling. Så entreprenørskab er også for børn og med denne pædagogiske tilgang kan pædagogerne støtte udviklingen af vigtige kompetencer samt understøtte børnenes dannelse, læring og alsidige udvikling. Entreprenørskabspædagogik er med andre ord at give børnene en mulighed for at opdage glæde og interesse i at være deltagende i egen hverdag og lægge grundlaget for deres interesse i og mod på at skabe egen fremtid.

 

Find hele publikationen “Entreprenørskab i børnehaven“.

 

Litteraturliste/henvisninger:

 

Finsk tech, økosystemer og startup sauna

Hvad er det med Finland? En kold og mælkedrikkende nation, som trods af sin størrelse alligevel har gjort sig markant globalt bemærket for et innovativt uddannelsessystem, tech iværksætteri og startup økosystemer. Hvad kan vi lære af dem? Med midler fra Fonden for Entreprenørskab rejste 11 undervisere, udviklingsledere og konsulenter fra Roskilde Universitet, Erhvervsakademi Sjælland og Væksthus Sjælland fire dage mod nord for at blive klogere på den finske startup scene, hvilken rolle studerende spiller, og hvad vi kan lære om samarbejde. Turen bød på finsk startup sauna, et indblik i betydningen af netværkstænkning, bottom up strategier og at starte småt, men tænke stort. Og så selvfølgelig en tur forbi EM i Entreprenørskab.


Af Linnea Jacobsen, innovationsleder, Center for Entreprenørskab, Erhvervsakademi Sjælland


Maria 01 – This is not a hospital!

Sådan står der på stort skilt udenfor det kun et år gamle og 10.000 m2 store co-working space Maria 01. Vi er lige landet i Helsinki, har smidt vores kufferter på hotellet og drøner på inkubator crawl i Helsinki centrum. Maria 01 ligger lidt øst for Helsinki centrum i et gammelt hospital, og der er planer om at blive Helsinkis største af slagsen. Her møder vi CEO Voitto Kangas, som viser os rundt i de gamle hospitalsgange og sengepladser, hvor startups og virksomheder sidder dør om dør. Stedet er indrettet med brugte hospitalsmøbler og donationer fra lokale virksomheder. Maria 01 har nemlig større fokus på at matche startups, virksomheder og investorer end at købe dyre møbler. Et fokus som er et gennemgåede træk for mange inkubatorer og acceleratorer i Helsinki. Derudover lægger Voitto også vægt på, hvor vigtigt det er, at inkubatorer og acceleratorer i Helsinki kender hinanden godt og udnytter hinandens forskelligheder, for derigennem at gøre det så let som muligt for startups at navigere og vide, hvilke muligheder de har for hjælp, støtte, netværk og rådgivning. Og ikke mindst at miljøerne ligger geografisk placeret i nærheden af hinanden og af uddannelsesinstitutionerne.

Maria 01 har til huse i et 10.000 m2 gammelt hospital vest for Helsinki centrum.

Vi besøger Maria 01 to gange på vores tur. Stedet huser nemlig også større arrangementer, og ét af dem er en netværksdag for undervisere, der deltager i EM i Entreprenørskab arrangeret af JA Finland Nuori Yrittäjyys, som er det finske svar på Fonden for Entreprenørskab. Rektor Teemo Kokko, fra Haaga-Hella University of Applied Science giver os her et indblik i, hvordan finnerne har arbejdet med at ligestille praktiske og akademiske uddannelser for derigennem at drage fordele af hinandens forskelligheder, frem for at se hinanden som konkurrenter – også når det handler om entreprenørskab. Her understregede Teemo samtidig, hvor vigtige de studenterdrevne startup-selskaber har været for fremdriften og udbredelsen af iværksætteri i Helsinki.

 

Microsoft Flux – åben døgnet rundt for unge startups

Vores inkubator crawl fører os videre forbi Microsoft Flux, som er et åbent kontorlandskab med diverse faciliteter til helt unge startups. Konceptet er uforpligtende og alle medlemmer kan komme og gå som det passer døgnet rundt. Leder af Microsoft Flux, Agnieszka Soporek, fortæller, at de ikke har fokus på at rekruttere startups ind i programmet, men mere på at give de tidlige startups plads til at finde deres egne ben og rekruttere dem videre til inkubatorer og acceleratorer, når de er klar.

På væggen hos Microsoft Flux er et overblik over startup aktører i Helsinki som kan være næste skridt for en tidlig startup.

XEdu – brugerne først

Som led i XEdus accelerationsprogram introduceres medlemmerne til Design Thinking.

Et af crawlens absolutte højdepunkter er besøget på XEdu. Her arbejder byens mest ambitiøse edu tech startups. Stedet er strategisk placeret på University of Helsinkis campus, så alle medlemmer kun er i gåafstand til universitetets læreruddannelse. De digitale læremidler til folkeskolen udvikles i samarbejde med lærerstuderende. Derudover testes og videreudvikles produkterne også gennem samarbejde med lokale folkeskolelærere og deres klasser. Underviserne vælger selv, hvilke læremidler de ønsker at teste, og de har samtidig mulighed for at lade testen indgå i deres obligatoriske videnarbejde omkring deres underviserpraksis. XEdu insisterer på, at alle deres medlemmer har kendskab til i udviklingsmetoden design thinking. Metodens principper for brugercentreret design foregriber på den måde, at digitale læringsmidler udvikles forgæves på grund af manglende kendskab til brugernes hverdag og faglighed.

Programleder Niko Lindholm fortæller, at XEdu arbejder på at styrke og udvikle regionale så vel som globale økosystemer omkring startups, som udvikler digitale læringsmidler. Derfor har de også eksporteret deres model til samarbejdspartnere i både Asien, Afrika og USA.

Region Sjælland – 1-2-3 samarbejd!

Samarbejdsdag med Roskilde Univsersitet, Væksthus Sjælland og Erhvervsakademi Sjælland.

Efter at have samlet inspiration fra vores inkubator crawl skal vores egne samarbejdsevner stå sin prøve på dag to. Vi har afsat en hel dag til, at de tre institutioner Væksthus Sjælland, Roskilde Universitet og Erhvervsakademi Sjælland kan blive bedre til at samarbejde omkring innovation og entreprenørskab. Hovedtemaerne er, hvad vi brænder for hver især, og hvad vi kan brænde for sammen for at nå frem til en fælles vision. Vi er særligt inspirerede af, hvor dygtige finnerne er til at samarbejde på tværs af institutioner og organisationer med det fælles mål at styrke iværksættende kræfter på alle niveauer. Ud over konkrete tiltag som fælles innovationscamps og iværksætterpraktikker i regionens vækstfabrikker, så ønsker vi også fremover at styrke vores samarbejde omkring ledelsesuddannelser og inkubationsmiljøer, samt kortlægge og styrke både lokale og regionale økosystemer.

Vores fælles vision bliver at skabe og styrke en entreprenant kultur i Region Sjælland. Vi er gennem vores fire dage sammen blevet opmærksomme på vigtigheden af kontinuerligt at arbejde med styrkelse af de gode relationer. Vi vil derfor ud over diverse planlægningsmøder også invitere hinanden på besøg. Første besøg bliver i november på Roskilde Universitet, hvor vi blandt andet skal besøge FabLab RUC.

 

EM i Entreprenørskab

EM i Entreprenørskab. Danmark var repræsenteret af studerende fra SIMAC som flere gange har vundet titlen som europamestre. I år løb studerende fra Malta med sejren for udviklingen af et advarselsystem til motorcykler.

Og endelig bliver det tid til EM i Entreprenørskab. Der er nerver på hos studerende fra det meste af Europa, som skal pitche på scenen i Hotelli Presidentti. Vi er meget imponerede af kvaliteten af de fleste idéer og pitches. Et flot arrangement af JA Finland hosted af Ida Salo, som er tidligere vinder af de finske mesterskaber i entreprenørskab og CEO i virksomheden I’m Blue. Vi når også forbi de studerendes stande på 2. sal i Helsinki Shopping Center Kamppi til en udstilling af alt fra automatiserede græsslåmaskiner til motorvejsrabatter til prøvesmagning af fårekyllinger.

 

Urban Mill – Hvem har en stol, vi kan få?

Urban Mill er et kludetæppe af aktører, der er med til at opbygge og udvikle stedet sammen med de to ledere Kari Mikkelä og Lars Miikki.

På vores fjerde og sidste dag i Helsinki griber vi kufferterne og kører vest for Helsinki til vores sidste besøg inden hjemrejsen. Vores første stop er på co-working og co-creation stedet Urban Mill [link: www.urbanmill.com]. Omdrejningspunktet for Urban Mills arbejde er at samle og brande aktører i området, der arbejder med urban innovation, forklarer Lars Miikki, som har været med til at starte Urban Mill. De fleste, som arbejder med startup, kender sikkert amerikanske Saras Sarasvachys effectuation princip ”bird in the hand”: Start med de midler, som du har til rådighed – viden, netværk, økonomi – og sørg for hele tiden planlægge næste skridt frem for at stile efter et fast mål. Denne tilgang kendetegner i høj grad Urban Mill, som har gjort en dyd ud af tage ét skridt ad gangen med hjælp fra deres netværk og forhåndenværende ressourcer. Lars fortæller, at både møbler og idéer til brug af stedet bliver løbende udviklet af stedets brugere og af lokalområdet, og at det bidrager til, at få alle der har tilknytning til stedet til at føle ejerskab. Samtidig er Urban Mill også et godt eksempel på udnyttelsen af deleøkonomi. Eksempelvis havde én virksomhed en 3D-skærm stående på Urban Mill, som de selv brugte to dage om ugen. Resten af tiden kunne andre benytte den.

 

Startup Sauna – bottom up strategier og finsk sauna

Startup Sauna er lige blevet nyrenoveret og rummer både kontorpladser og mødelokaler. Et af dem udformet som en sauna og bygget i en blå container.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men af verdens største og mest anerkendte tech events SLUSH, er faktisk drevet af studerende. Filosofien bag SLUSH og mange af de andre aktiviteter, som har sit udspring i Aalto Universitets Entrepreneurship Society Aaltoes er at styrke næste generation af startups. Og ikke mindst de studenterdrevne. Vi mødtes med selskabets formand Anttoni Aniebonam 10 meter fra Urban Mill i den studenterdrevne inkubator Startup Sauna [link: startupsauna.com], som også huser det nye inkubatorprogram for studerende Kiuas. Anttoni har taget et års pause fra sin kandidatuddannelse for at arbejde som formand. Han fortæller, at stedet for ganske nyligt har fået et makeover af studerende, der har designet møbler og indretning, og at alt er studenterdrevet. Han mener, at årsagen til den succes, de har med deres aktiviteter er, at de arbejder tæt sammen med startup-miljøer og store virksomheder, samt adgang til kapital via investorer og business angles, så studerende hurtigt får støtte og vejledning af de dygtigste inden for deres felt. Og at alle arbejder ud fra samme vision. Siden selskabet startede i 2008 har tendensen bredt sig til mange af Helsinkis videregående uddannelser. F.eks. Arcada Entrepreneurship society og Think Company.

Så hvad kan vi lære af finnerne?

Der er meget at lære af finnerne omkring, hvordan de fremmer innovation og entreprenørskab. Vi har samlet vores inspiration fra turen i fire gode råd:

# Start småt – tænk stort!

  • Vent ikke på, at pengene skal komme til store prestigefyldte inkubatorer eller centre, men invitér alle til at bidrage med stole, borde, idéer og udvikle stedet sammen med et fælles mål om at styrke en entreprenant kultur.

# Kom ud af siloen!

  • Samarbejd på tværs af institutioner, erhvervsfremmende organisationer, virksomheder og investorer. Find ud af, hvad I hver især er gode til og bliv bedre sammen.

# Mix entreprenørerne

  • Sæt entreprenører fra forskellige udgangspunkter sammen i et entreprenant miljø; studenter startups, eksterne startups og virksomhedsteams, der arbejder med udviklingsprojekter. Netværk og ressourcedeling sker, når mennesker bringes sammen, og diversiteten øger muligheden for at inspirere hinanden.

# Lad de studerende drive udviklingen frem!

  • Spørg ikke, hvad de entreprenante studerende vil have, og prøv ikke at designe det perfekte miljø. Giv dem plads og kontakt til eksperter, og lad dem selv bygge deres eget miljø op.

 

Lav din egen Helsinki inkubator crawl

Har du lyst til at lave din egen inkubator crawl i Helsinki kommer her et par anbefalinger:

Indre by:

  • Maria 01, Co-working space for tech startups, https//maria.oi
  • XEdu, Community og inkubator for edu tech startups, www.xedu.com
  • Microsoft Flux, Co-working space for unge startups, www.microsoftflux.com
  • Think Company, Studenterderevet entreprenørskabs selskab og kontorplads, thinkcompany.fi

 

I nærheden af Aalto Universitet

  • Urban Mill, Platform for urban innovation, www.urbanmill.com
  • Startup Sauna, Kiuas  & Aalto Entrepreneurship Society, Studenterdrevet inkubation og accelerationsprogrammer samt organisatorerne bag tech eventen SLUSH, startupsauna.com, http://kiuas.us & https://aaltoes.com
  • Aalto Design Factory, Makerspace for studerende, https://designfactory.aalto.fi

 

Fun facts om Finland

Finnerne har flest heavy metal bands per person, og har over to millioner saunaer. Finnerne gør sig i mange bemærkelsesværdige årlige konkurrencer, som for eksempel koneløb, luftguitar, myggejagt, telefon- og gummistøvlekastning. Og så har Finland også en officiel årlig fejring af deres fejl d. 13. oktober.

 

Hvem er vi?

Væksthus Sjælland (VHSJ) er en regional erhvervsfremmeorganisation ejet af kommunerne på Sjælland. De har til huse i Vordingborg, men har kontorpladser og rådgivning til virksomheder på i alt 14 Vækstfabrikker i bl.a. Næstved, Ringsted, Slagelse, Vordingborg, Roskilde og København. Derudover driver de en række tværgående projekter.

 

Roskilde Universitet (RUC) er et internationalt orienteret universitet med stærke regionale samarbejdsrelationer. RUC’s fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. RUC’s videnskabelige resultater sættes i spil gennem åbenhed, involvering og videndeling. Dette sker blandt andet gennem systematisk brobygning mellem forskere og studerende på RUC på den ene side og virksomheder, organisationer og andre samfundsaktører på den anden. RUC huser en række innovative miljøer herunder FabLab RUC, BioFabLab RUC og Experience Lab RUC.

 

Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) tilbyder korte videregående og praksisnære og erhvervsrettede uddannelser samt efteruddannelse. Institutionen har afdelinger i Næstved, Roskilde, Slagelse, Nykøbing Falster og Køge. På afdelingerne tilbydes studerende at deltage i Start Up Programme, inkubationsmiljøer, innovationscamps, makerspaces og i praksisnære projektforløb med lokale og regionale virksomheder. Center for Entreprenørskab er EASJ’s centrale organ til fremme af innovation og entreprenørskab.as

Open Entrepreneurship – studietur til Berkeley og Stanford

Ud for at lære fra de bedste, og hjem med masser af inspiration og nye idéer – men også med oplevelsen af, at universiteterne i Danmark faktisk er ret seje til entreprenørskab, og at der er et super godt fundament at bygge videre på.


Af Anne Sofie Dahlmann Breindahl, Specialkonsulent, Aarhus Universitet – erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel. 


Som led i projektet Open Entrepreneurship, gjorde Fonden for Entreprenørskab det muligt for projektlederne at tage til Berkeley University for at dykke ned i entreprenørskabsmetoderne der, og i ni dage arbejde sammen med projektets advisory board og strategiske partnere på Berkeley University.

Studieturen bød også på en masse andre inputs bl.a. fra Silicon Valley, Stanford University og fantastiske San Fransisco.

 

Meget mere end teknologioverførsel

Open Entrepreneurship er et nyt initiativ på fire danske universiteter: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, IT Universitetet og Danmarks Tekniske Universitet. Projektet skal udvikle og teste en ny måde at arbejde med universiteternes teknologioverførsel og ad den vej skabe flere spin outs fra de danske universiteter.

Målet med Open Entrepreneurship er at gøre universiteternes arbejde med teknologioverførsel (TTO) mere levende og vedkommende for forskerne. Arbejdet skal ikke starte ved opfindelsen, som det traditionelt har gjort. I stedet skal en forretningsenhed placeret ude på institutterne sætte aktiviteter i gang, som øger værdiskabelsen, spotter kommercielle muligheder, bemander opstartsprojekterne med erfarne personer og hjælper forskerne i kommercialiseringsprocessen. Tilsammen skulle det gerne skabe et entreprenørielt økosystem omkring universiteterne, hvor de forskellige aktører i højere grad end i dag samarbejder om at bringe forskningsresultater til værdi for samfundet.

Projektets aktiviteter i Danmark er støttet af Industriens Fond, mens studieturen blev gjort mulig af Fonden for Entreprenørskab.

 

Open Entrepreneurship letter

I august 2017 mødtes hele holdet bag Open Entrepreneurship for første gang i Kastrup Lufthavn. Flere af os har samarbejdet på tværs af universiteterne i flere år, mange af os havde mødtes til projektplanlægning i foråret og over Skype det sidste halve år, men først her i lufthavnen var holdet komplet, klar til at lette og kickstarte de kommende tre års samarbejde med en intens inspirationstur til Berkeley og Stanford – Open Entrepreneurship Bootcamp. Turen var således både vores egen opstarts-bootcamp og en observation af Berkeleys startup bootcamp.

 

Mindset er afgørende

Vel ankommet til Berkeley og udstyret med lidt Cal gadget. Fra venstre: Anne Sofie Dahlmann, Anne Katrine Eriksen. Bagerst: Campanilen på campus.

Vi landede lige til universitetsårets opstartsuge, hvor alle de nye studerende (freshmen) ankommer, bliver vist rundt og lærer hinanden og Berkeley at kende. Det vrimlede med unge mennesker iført Berkeleys blå og gule farver organiseret i store grupper og lange rækker bag ældre studerende med kunstfærdigt udførte skilte højt hævet.

Samtidig var en flok iværksættere både fra Berkeley og fra udlandet travlt beskæftiget i Sutardja Center of Entrepreneurships (SCET) årlige bootcamp.

På Berkeley Bootcampen bliver iværksætterne udfordret med forskellige øvelser og opgaver, der skal modne deres forretning, men endnu vigtigere skal det påvirke deres mindset. De skal samarbejde, teste sig selv, øve pitch m.m. Hver dag har de en mentor, som guider dem og peger på, hvilke udfordringer de skal arbejde på at løse den efterfølgende dag.

Vi observerede dele af bootcampen og projektleder i Open Entrepreneurship, Jes Broeng, som tidligere har været gæsteprofessor på Berkeley, agerede mentor.

Sideløbende med de studerendes bootcamp blev der afholdt et ”Teach the teacher”-forløb. Vi fulgte nogle af sessionerne her og lod os inspirere af, hvordan

OE, sammen med Ken Singer fra SCET efter en netop gennemført tegneopgave, som overraskede os alle i forhold til, hvor fastlåste vi er i vores vaner.
Fra venstre: Maija Strala, Ken Singer, Anne Katrine Eriksen, Peter Rasmussen

SCET konsekvent arbejder på at booste de studerendes entreprenørielle mindset. Idéen bag undervisningen er, at den skal skabe muskel-hukommelse hos deltagerne. Vores vante handlemønstre og tilgange til de situationer vi møder kan ikke kodes om gennem forelæsning, kun gennem erfaring. Derfor bruges der mange spil, øvelser og lege i undervisningen.

Vi deltog bl.a. i en kommunikations-tegneopgave. Deltagernes måde at løse opgaven på fortæller en masse om deres ubevidste forestillinger om fx autoritetsforholdet i relationen, om samarbejdsformen og om mønstre og vaner hos deltagerne.

 

 

SCETs model for entreprenørskabstræning af Ikhlaq Sidhu: Modellen viser, at forskeren har en stor, men smal viden i et kerneområde, mens den ”street smarte” har en lille akademisk viden, men en stor forståelse for psykologien og kommunikationen bag innovation. Potentialet ligger i kombinationen af specialiseret viden og kompetencer og innovative handlinger og mindset. Dette underviser de i gennem spil og øvelser.

 

Things we don’t do af Ikhlaq Sidhu. Ovenstående er ikke en del af pensum på SCETs entreprenørskabskurser, da de har erfaring og data der understreger, at det ikke fører til hverken flere eller bedre startups.

 

Labs som samler interessenter

Ikhlaq Sidhu holder oplæg på Global Venture Lab om, at potentialet for kommerciel succes ligger i de teams, der både har høj faglighed og stor indsigt i innovativ adfærd.

SCET’s entreprenøskabsaktiviteter er organiseret omkring labs. Et lab kan være et tema, en teknologi, en samfundsudfordring eller andet, som kan samle både studerende, der skriver opgave indenfor dette felt, forskere, der forsker i det og virksomheder, der har interesser i lab’ets tema. På den måde bringes parter på og udenfor universitetet sammen, og der kan opstå kommercielle muligheder, som ikke ellers ville se dagens lys.

 

 

 

Global Venture Lab

Global Venture Lab er en konference afholdt af SCET med deltagere fra hele verden. Målet er at dele erfaringer og metoder indenfor entreprenørskab på

Jes Broeng holder oplæg om Open Entrepreneurship.

universiteterne.

Vi deltog i konferencen d. 21. og 22. august, og vi havde selv et oplæg med om Open Entrepreneurship.

Der var mange gode og vigtige take aways, men særligt er pointen om at nøglen til succes er: 1) Teamet, 2) Timingen og 3) Penge.

Ken Singer uddybede dette ved at vise, at uanset hvilken rejse det videnbaserede startup kommer fra, så er det teamet, det er vigtigt at hjælpe dem med at styrke.

De forskellige aktiviteter i Open Entrepreneurship kommer netop til at handle om at skabe ideelle teams omkring universiteternes teknologier. Vi kommer til at hjælpe opfinderne med at finde de rette personer med de rette kompetencer, så teamet bliver stærkt og kan begå sig både fagligt og kommercielt i udviklingsfasen.

 

 

The Startup Journey Model af Ken Singer. Teamets diversitet og evne til at arbejde med diversiteten er afgørende for, om et startup-projekt får succes.

 

Spark – realitetstjek af opfindelsernes kommercielle potentiale

Vi havde også fornøjelsen af at besøge Stanford Universitets Spark center. Som vi lærte her, så er akademisk og medicinal entreprenørskab tidskrævende proces, derfor er det vigtigt, at produktudviklingsprocessen og f.eks. et 2-årigt forløb hos Spark kan minimere de fremtidige risici og tilknytte de rigtige mentorer med specialistviden. Når akademikere bringes sammen med folk, som har industrierfaring, bliver deres produktideer og opfindelser realitetstjekkede. Open Entrepreneurship vil arbejde på at tilpasse SPARK-metoden til en dansk kontekst.

 

Forlang noget mere af investorerne

Pengene er flere og større i Silicon Valley, men det betyder ikke, at vi ikke kan lære af deres måde at samarbejde med investorer.

Vi mødtes på Sand Hill med Venture Capitalist Shomit Ghoose. Ghoose’s holdning er, at man skal forlange, at en investor bruger nogle timer som mentor for dem, han investerer i, men også for dem, han ikke investerer i, da det jo netop er dem, der har brug for viden om, hvordan de gør sig attraktive i forhold til at modtage støtte. Han opfordrer til, at universiteterne benytter sig af alumnenetværket, for som han siger ”alle universiteter har en milliardær alumne, som gerne vil hjælpe”. Vi er ikke helt sikre på, at det holder stik for alle de danske universiteter, men vi vil gennem Open Entrepreneurship gøre en indsats for at engagere nogle alumner i udviklingen af den næste succesfulde alumne.

 

Tilpasset den danske virkelighed

Der blev også tid til at opleve San Fransisco på cykel over Golden Gate Bridge.

Den virkelige bootcamp kommer nu, hvor vi skal hjem og tilpasse modeller og inspiration til den danske virkelighed. Der er store forskelle mellem USA og Danmark, når det gælder entreprenørskabskulturen, og blot mellem de fire deltagende universiteter er der forskelle. Nogle har arbejdet i mange år med entreprenørskab på forskningsniveau, andre er blot lige begyndt. Men vi har nogle gode fundamenter at bygge på. Forskningsgrupperne har taget særdeles positivt imod muligheden for at få deres egen Business Unit, der skal øge entreprenørskabsaktiviteterne, motivere til kommercialisering og ikke mindst hjælpe forskerne på rejsen. Vi ser på Aarhus Universitet allerede en øget aktivitet fra de deltagende forskningsområder, og vi har knapt nok fået fundet et bord til Business Unit-lederen ude på institutterne.

De danske universiteter kan ikke tilbyde iværksætterne store summer for at være med i de forskellige entreprenørskabsaktiviteter. Vi har heller ikke store præmiesummer til årets bedste spin-out. Så hvor kommer motivationen fra? Vi har masser af forskere, der er motiverede af at se deres forskning bringe værdi til samfundet, så hvis vi med tiden også kan få de entreprenørielle aktiviteter til at generere øget støtte til forskningsgrupperne via spin-outs, så bliver motivationen nok ikke mindre. Vi kommer til at arbejde på at skabe de gode historier, som kan motivere flere forskere til at engagere sig i innovation og kommercialisering.

På nuværende tidspunkt er det ikke normen, at fx en ph.d.-studerende kan få ECTS-point for at deltage i kommercialiseringsaktiviteter. Derfor skal tid og arbejdsbyrde tilpasses den virkelighed de danske ph.d.-studerende og forskere befinder sig i. Både undervisning og mentorordning skal vi den kommende tid tilpasse, så det stemmer med de alumner, som vi har, det erhvervsliv, som vi er omgivet af og ikke mindst de forskere, vi skal samarbejde med.

 

Råb lidt højere om det vi kan

Det er tydeligt, at Berkeley, Stanford og de andre folk vi mødte på vores bootcamp er erfarne og virkelig dygtige til at skabe iværksættere og støtte dem på rejsen. De har stor volumen på deres aktiviteter og en stor kritisk masse at rekruttere deltagere fra. Kulturen omkring entreprenørskab er simpelthen radikal anderledes, og der er en større del af både studerende og ansatte, der er interesserede i at involvere sig i entreprenørielle aktiviteter på den ene eller anden måde.

Det bliver samtidig tydeligt, at vi også på de danske universiteter har veludviklede entreprenørskabsmetoder. Vi har generelt flere data, der underbygger vores metoder, og vi har fine resultater, selvom volumen på aktiviteterne ikke er nær så stor som på Berkeley og Stanford. Der er altså alt mulig grund til, at vi fortæller lidt højere om, hvad vi kan, både til vores egne universiteter og erhvervslivet omkring dem, men måske også ude i verden.

Siden studieturen har vi planlagt den første konference, som kommer til at foregå i forbindelse med Danish IP Fair ved Dansk Industri d. 29. maj 2018.

Vil du vide mere, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her www.open-entrepreneurship.com/#sign_up

 

 

 

Faktaboks: Open Entrepreneurship

Open Entrepreneurship is a Danish initiative aiming to be a world leading technology commercialization community to benefit the society.

In Denmark, we have excellent and leading researchers, but how can their knowledge and efforts benefit the society? Studies have shown that matching research teams with experienced and external entrepreneurs creates more sustainable businesses. This commercialization catalyzes the research and knowledge into products or processes that generates value to the society.

We will capture the value through an action-oriented approach by connecting experienced entrepreneurs with researchers very early on to explore commercial and innovative opportunities. These can either be entrepreneurial (spinout or startup company) or intrapreneurial (within the university, company or organization).

This way, the research team has a much deeper understanding of their options, which helps the existing commercial ecosystem on the universities i.e. tech transfer units and business development units. By doing so, Open Entrepreneurship will expand and further develop the existing ecosystem into a technology commercialization community. All methods used in Open Entrepreneurship are research based and recognized.

Open Entrepreneurship is a collaborative initiative: Danish partner universities are Aalborg University, Aarhus University, IT University of Copenhagen & Technical University of Denmark. Californian UC Berkeley is the strategic partner. Together we utilize our extensive networks to build bridges between industry, universities, sectors and national borders

Open Entrepreneurship er fundet i tre år af Industriens Fond, med mulighed for forlængelse, hvis metoden har den forventede effekt.

Læs mere: www.Open-entrepreneurship.com

 

Faktaboks: Forskningsbaserede metoder til grund for Open Entrepreneurship

Open Entrepreneurship bygger forskellige forskningsbaserede metoder til forskningsbaseret entreprenørskab.

Den bærende metode er hentet på Berkeley Universitet og kaldes The Berkeley Method of Entrepreneurship. Metoden bygger på induktiv læring, den enkelte iværksætters individuelle entreprenørielle rejse og undervisningen er bygget op i tre lag: rammesætning, netværk og mindset.

I forhold til at skabe et entreprenrørielt økosystem i og omkring de deltagende universiteter, er Open Entrepreneurship inspireret af The Builder Thesis. Her forklarer Bob Feld, hvordan et startup community skal have kontinuerlige aktiviteter, der engagerer interessenterne, at det skal inkludere alle der har lyst til at engagere sig på forskellig vis.

Metoden med at matche universiteternes nye teknologier med erfarne entreprenører, som blev udviklet og testet i Briding the Gab, vil blive implementeret i Open Entrepreneurship. Briding the Gab viste, at det giver gode resultater dels at have erfarne entreprenører med i kommercialiseringsprocessen, og dels at man på den måde kan holde teknologien lidt længere tid på universitetet og derved modne den mere og reducere risikoen for kommende investorer. Briding the Gab har bl.a. resulteret i 10 guidelines for samarbejdet mellem forskere og entreprenører.

Kan en uddannelsesinstitution fungere som et kooperativ?

På Mondragon universitetet, lidt uden for Bilbao i Spanien, mener de, at der er stor værdi i, at både ansatte, ledelse og studerende også bidrager til universitetet med finansiering og ejerskab! Så svaret er i høj grad ja, for da vi besøgte Mondragon i januar, fik vi en inspirerende oplevelse af smittende engagement, socialøkonomi, kooperativt samarbejde og en alternativ, innovativ tilgang til uddannelse. Det bærende motto i uddannelserne på Mondragon er ”start from the passion”, og det gennemsyrede alt det, vi hørte og så på Mondragon.

Af Susanne Østergaard Olsen, projektleder, Erhvervsakademi Aarhus


Mondragon er et kooperativt, non-profit universitet med en undervisningsmodel baseret på værdier som innovation, humanitet, solidaritet og samarbejde. Universitetet hører under Mondragon Corporation, som består af 257 overvejende kooperativer og socialøkonomiske virksomheder og institutioner og mere end 74.000 ansatte.

 

Hvorfor besøge Mondragon?

Af Susanne Østergaard Olsen, Erhvervsakademi Aarhus
Indgangen til Mondragon Universitet

Mondragon udbyder en mastergrad (kandidatuddannelse) i socialøkonomi og kooperativ virksomhed, der er et innovativt uddannelsesprogram i de forskellige former for kooperation og den sociale økonomi, inden for et af verdens førende sociale økonomi økosystemer, The MONDRAGON Cooperative Experience.

Det, vi bl.a. ville opnå med studieturen, var at få viden om uddannelsens opbygning, faglige indhold og samarbejde med relevante partnere i det omgivende erhvervsliv samt konkrete cases. Vi ville gerne have indsigt i udbyttet for de studerende på dette studie med os hjem, f.eks. hvilken effekt i form af egne socialøkonomiske virksomheder, kooperativer eller socialt økonomisk arbejde er der, kort sagt hvilken værdi skaber uddannelsen og de dimitterede herfra i den lokale og nationale økonomi? Derudover var det selvfølgelig også interessant i sig selv, at universitetet er kooperativt! Ligeledes om der kunne være interessante samarbejdsmuligheder, dels med Mondragon Universitetet, dels blandt deltagerne på turen imellem.

 

Baggrund for besøget

Baggrunden for besøget var den stigende interesse for social entrepreneurship, socialøkonomiske forretningsmodeller og kooperative ejerformer blandt studerende på uddannelserne indenfor entrepreneurship. Emnet er kun i ret begrænset omfang indgået i pensum og aktiviteterne på f.eks. bacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship på Erhvervsakademi Aarhus, delvist grundet manglende viden og erfaring med emnet.

Susanne Westhausen fra Kooperationen i Kbh. havde på tidligere møder gjort os opmærksomme på, at der allerede er en mængde positive erfaringer og konkret empiri, der dokumenterer den økonomiske, sociale og vækstfremmende betydning af social entrepreneurship og kooperative forretningsmodeller og etableringsformer i Sydeuropa. Her arbejdes der også i langt højere grad med emnerne i undervisning på bachelor og kandidatniveau, og konkret havde Kooperationen fremhævet Mondragon Universitet.

 

Målet med studieturen

Formålet med studieturen var derfor at hente inspiration til uddannelsesforløb inden for socialøkonomi og kooperative forretningsmodeller, samt hvordan der kan samarbejdes med relevante virksomheder og partnere omkring udvikling og implementering af konkrete uddannelsesforløb, f.eks. tvær-institutionelle eller tvær-nationale valgfag. Dette var også udgangspunktet for sammensætningen af en tværfaglig og tværinstitutionel deltagergruppe på studieturen.

Deltagerne på besøget i Mondragon var Jesper Nørskov, Peter Mosdal Jensen, Gitte Buje og Susanne Østergaard Olsen fra Erhvervsakademi Aarhus, Marianne Aardalsbakke fra Erhvervsakademi Dania, Rikki Tholstrup Jørgensen, virksomhedsstifter/ejer fra Vejle, Niels Westergård-Nielsen fra Copenhagen Business School og Susanne Westhausen fra Kooperationen.

 

Inspirerende insights fra turen

Af Susanne Østergaard Olsen, Erhvervsakademi Aarhus
Interessant oplæg om Mondragon Universitet

Tilrettelæggelsen af undervisningen og de forskellige uddannelser på Mondragon baserer sig i udbredt grad på ”learning by doing and learning by mistakes”, og strukturen i langt de fleste uddannelser er ”3 days in university – 2 days in company” eller 3 days in university – 2 days in own company”. Alle studerende har praktikforløb på 12-26 uger i private eller offentlige virksomheder eller deres egen virksomhed.

Mondragon er meget inspireret af tankegangen bag Finland Team Academy, som følges i entrepreneurship programmet, der har en varighed af 4 år. Her inddeles de studerende i et kooperativt team bestående af 18 personer, og i det team forbliver man hele uddannelsen igennem. Forlader man teamet, forlader man uddannelsen! En lidt mere håndfast konsekvens af manglende teamsamarbejde, end vi praktiserer det på vores uddannelser indenfor entrepreneurship på erhvervsakademierne! Hvert team skal endvidere tjene omkring 2.500 euro det første år på uddannelsen ved planlægning, implementering og afvikling af diverse aktiviteter, events eller forretninger, som regel af socialøkonomisk karakter.

Selve undervisningen baserer sig på team learning, og der er en stor tro på selvevaluering. F.eks. udleveres en bogliste på ca. 200 bøger, og så skal det enkelte team selv beslutte, hvilke bøger de skal læse, enten alle i teamet eller det aftales, at enkelte medlemmer læser nogle udvalgte tilter, afhængigt af deres projekter eller start up ideer. Hver 4-5 måned afsættes 1-2 hele dage til evaluering, og der er tilknyttet en vejleder/coach til hvert team i alle 4 år, som står for regelmæssige 8 timers ”dialogue sessions”, hvor det handler om at stille spørgsmål og ikke give svar til de studerende. Vi mødte også nogle af de meget engagerede studerende, hvilket i sig selv var en oplevelse. Alt i alt et værdifuldt besøg.

 

Konkret udbytte

Den opnåede viden fra besøget er indarbejdet i det bestående curriculum i undervisningen omkring forretningsmodeller, sådan at de studerende også har viden om kooperative og socialøkonomiske forretningsmodeller og virksomhedsetableringsformer samt de fordele, ulemper og vækstøkonomiske konsekvenser, der er i disse. Konkret på Erhvervsakademi Aarhus har vi i foråret, blandt andet med inspiration fra besøget, startet et valgfag i social innovation and social entrepreneurship. Faget består af 3 dele og udgør i alt 15 ETCS. Der introduceres til emnet og relevante modeller og teorier gennem undervisning i del 1, og del 2 består af selvstudie, hvor de studerende vælger et perspektiv på f.eks. social entrepreneurship og ud fra det identificerer og vælger relevante videnskabelige artikler, bøger osv., som de fordyber sig i. Del 3 består af udarbejdelsen af en rapport, hvor den viden og læring, der er opnået, dels gennem undervisning, men mest gennem selv studiet, formidles, diskuteres og eksamineres i seminarkredse. Det har resulteret i nogle interessante rapporter og seminarkredse, og der er ligeledes på baggrund heraf stiftet 1-2 socialøkonomiske virksomheder. Bl.a. Urban Roots, som vandt Tønder Energi- og Miljøfonds særpris samt GoRed-prisen ved DM 1. juni 2017.

Der vurderes endvidere at være skabt en interesse for et samarbejde mellem omkring udveksling af studerende og undervisere samt sparring omkring udvikling af undervisningsforløb. Potentialet i tværinstitutionel udvikling af forløb eller fag eller fælles forsknings- og udviklingsprojekter mellem deltagerne på besøget er endnu ikke udforsket.