Kan vi stadig lære noget af Silicon Valley? Eller er det hele ved at gå op i røg?

Af Tilde Reffstrup og Jesper Risom, Fonden for Entreprenørskab


Når 93 pct. af alle MBA-studerende på Stanford i Palo Alto deltager i mindst ét entreprenørskabskursus i løbet af et år (2016)[1]. Eller når danske startups fortæller om den særlige pay-it-forward mentalitet som stadig lever i bedste velgående. Så er det umiddelbare svar: Ja, det kan vi stadig.

De fleste af os har hørt og lært til hudløshed, om hvordan Silicon Valley har en ’særlig kraft’ når det kommer til iværksætteri og startups. Vi tog med Aalborg Universitet på studietur ’over there’ i slutningen af februar, for at blive klogere på, om vi stadig kan lære noget af de californiske amerikanere – og i så fald hvad? Samtidig ville vi også gerne spejle de seneste års udvikling i Danmark, og se om de også kan lære noget af os. For går det egentlig ikke også meget godt med entreprenørskabet i Danmark?

Studieturen havde primært fokus på food innovation og food entrepreneurship – et hot topic – som vi i bonus blev meget klogere på. Vi smagte ”the impossible burger” med kunstigt kød, lærte om ”food systems” og mødte den danske udenrigsminister Anders Samuelsen til Nordic Pitch Night.

The impossible burger


Det starter med uddannelse
Entreprenørskab i uddannelserne er, nok ikke overraskende, vigtigt for de to store universiteter Stanford og UC Berkeley. Vi besøgte dem begge, samt UC Davis og et par andre mindre ”food/agricultural” uddannelsesinstitutioner, og det var især disse pointer om uddannelse vi tog med hjem.

  • Fokus på det co-curriculære
    Entreprenørskabsundervisning differentieres ikke nødvendigvis mellem curriculære kurser og ekstra-curriculære aktiviteter, men undervisningen ses ofte i højere grad som co-curriculært. Og at begge ting skal hænge sammen, kunne vi måske blive bedre til i Danmark. Noget som vi for nyligt har sat fokus på i Fonden for Entreprenørskab igennem den kortlægning af de ekstra-curriculære entreprenørskabs-aktiviteter på de danske universiteter, som vi har udarbejdet sammen med tænketanken DEA. Kortlægningen giver et godt billede af ikke blot omfanget af aktiviteterne, men også hvilke typer af ekstra-curriculære entreprenørskabs-aktiviteter studerende i Danmark kan benytte.
  • First came intraprenurship – then came entrepreneurship
    Sådan sagde Director Deborah Whitman, Center for Entrepreneurial Studies, Stanford, for at understrege, at Stanford fokuserer ligeså meget på at træne det entreprenørielle mindset og kompetencer hos studerende, der ikke nødvendigvis har lyst til at starte op selv, men ønsker at være en del af en startup. På Stanford træner de særligt intraprenørskab gennem praktik i fx en early-stage startup (8-10 uger). 14 pct. af MBA studerende på Stanford (2016) tog i praktik i en startup sommeren over[2].
  • De studerende får også undervisning i at tænke som en Venture Capitalist
    Såkaldte ’Search fund’ kurser om det at rejse kapital set fra en Venture Capitalists (VC) perspektiv, opkøb af startups, forhandling med investorer, opdyrke potentielle investeringsobjekter, due diligence etc. er også en vigtig del af undervisningen. På den måde lærer de studerende mere om, hvem de er ”oppe imod”. Ofte, når man taler om Silicon Valley og ’den særlige kraft’, der giver området startup-tyngde, bliver de velkendte nørdede ’tech-superstars’ og den store tunge kapital nævnt, men det handler faktisk i lige så høj grad om adgang til de mellemledere i kulissen, der har stor erfaring inden for vækst i en startup, og salgschefer der mere end to gange har taget en startup fra 20 til 200 ansatte[3]. Se fx dette gratis online Stanford forløb til inspiration.
  • Tværfaglighed i teams er også en udfordring i Silicon Valley
    I Venture Studio, der er Stanfords svar på et studentervæksthus, er ca. 40 pct. business studerende. Som flere af de danske universiteter kæmper de med at få lavet teams på tværs af uddannelsesretninger. Denne problemstilling gik igen, og amerikanerne var generelt meget nysgerrige på, hvordan vi understøtter tværfaglighed.
  • Underviserne i Silicon Valley har også brug for efteruddannelse
    Selvom de har væsentlig lettere ved at finde ansatte, som både har pædagogisk og didaktisk kunnen OG iværksættererfaring, var de på både Stanford og Berkeley meget ærlige omkring, at de også har et stort behov for efteruddannelse. Og særligt på Berkeley var de meget interesserede i den tværgående indsats for efteruddannelse i hele uddannelsessystemet, som er igangsat i Danmark.
Ved Berkeley i Californien

 

Hvad sagde de danske startups over there?
Vi havde begge set meget frem til torsdag aften, hvor vi deltog i ”Nordic Pitch Night” i Start up House i San Francisco. Arrangementet er den del af det danske innovationscenters Scaleit program, som hjælper danske virksomheder med at vokse ved at bygge bro til iværksættermiljøet i Silicon Valley. Og forventninger blev ikke mindre af, at den danske udenrigsminister Anders Samuelsen havde meldt sin ankomst, som en del af sin egen ”disruption-studietur”, hvor han bl.a. besøgte Singularity University, Google m.fl.

Disse 9 danske startup pitchede: Odico, iEDI, Better Home, Livetake, OSAA, Sportlas, Zedubra, Spinnid, Oneplay, og gjorde generelt en god figur. Om nogle gik hjem med investeringer vides ikke.

Vi fik også en snak med flere danske studerende, som var på udveksling/scholarschips, bl.a. nogle medicinstuderende fra Københavns Universitet, som løbende deltog i innovationscentrets arrangementer.

Dagen før havde vi inviteret den Aarhus-baserede startup Organic Basics på middag for at høre om deres erfaringer med at tage springet fra Aarhus til Silicon Valley. Det havde de blandt andet gjort, da en kickstarter-kampagne viste, at det var der, deres primære kunder var. Firmaet sælger bl.a. undertøj med indvævede sølvtråde, der virker varmeregulerende og antiseptisk, og derfor gør at man ikke behøver vaske tøjet så ofte.

Er det hele så ved at gå op i røg? Og hvordan smager kunstigt kød egentlig?
Vi havde kun været i San Francisco et par timer, før vi begge bemærkede, at der lugtede af tjald overalt. Som at gå en tur på Christiania. Og forklaringen fik vi for alvor rammesat på UC Davis, der fortalte om store opkøb af vinmarker i Napa og Sonoma til at dyrke hamp på. Weed er blevet big business. Men der var også fokus på, at legaliseringen kan få stor betydning for landbruget i Californien og måske være med til at skabe ustabilitet. Som professor William Rosenzweig, som bl.a. står bag den meget populære 101 edible education på Berkeley, som vi deltog i, bekymret sagde: ”There are seven meals from contempt to chaos – and we are nine meals from anarchy!”

Weed lab ved UC Davis

Så mens Californien bogstavelig talt er ved at gå op i røg, ser økosystemet dog stadig ud til at leve i bedste velgående. De snakker alle om disruption (vi så dog kun én google-bil til Jespers store skuffelse), og det var umuligt at finde en “make America great again”-kasket. I hvert fald i San Francisco. Og vi danskere kan stadig lære noget. Men de kan også lære noget af os, og danske iværksættere er kendte og eftertragtede i Silicon Valley. Man bliver ikke længere helt så benovet over at være på besøg, som man gjorde for 5-10 år siden, og det skyldes helt sikkert, at det danske økosystem har udviklet sig.

Og hvordan smager kunstigt kød så? Tja, vi kunne (næsten) ikke smage eller se forskel. Så mon ikke det på et tidspunkt bliver integreret i fast-food industrien.

Google bike

Fakta:
Fonden for Entreprenørskab uddeler fondsmidler til studieture for uddannelsesinstitutioner og deres samarbejdspartnere. Denne studietur havde til formål at give inspiration, materiale, internationalt netværk og en fælles orientering mellem Aalborg Universitet og deres samarbejdspartnere; Kitchen Collective, Måltidspartnerskabet og Nordic Foodworks, der også deltog i turen. Alt dette med henblik på at udvikle et nyt entreprenørskabskursus på masteruddannelsen Integrated Food Studies på Aalborg Universitet i København. Fonden for Entreprenørskab deltog i studieturen, primært som et led i arbejdet med at opbygge viden om det co-curriculære område for entreprenørskabsundervisning.

[1] Kilde: Director Deborah Whitman, Center for Entrepreneurial Studies, Stanford. Den høje procentdel (93 pct.) hænger sammen med at der udbydes et stort antal kurser (60+) inden for en bred vifte af entreprenørskabs-emner på Stanford.

[2] https://www.gsb.stanford.edu/stanford-gsb-experience/academic/entrepreneurship/entrepreneurial-summer-program

[3] https://di.dk/dibusiness/nyheder/Pages/Danmark-skal-udfordre-Silicon-Valley.aspx

At drømme, at turde, at skabe, at handle – sammen!

Af Pernille Berg, fil.dr., Forskning og Analyse, Fonden for Entreprenørskab


Det har gennem noget tid ikke været muligt at læse en avis, åbne en nyhedshjemmeside, eller se en nyhedsudsendelse uden at få fremtidens udfordringer præsenteret. Fremtidens udfordringer er komplekse og kalder på mange forskellige typer af viden, visioner om at skabe nye løsninger og mod til at handle på nye måder – omsætte ideerne til konkrete initiativer, produkter, løsninger.

Netop disse evner fremmes gennem entreprenørskabsundervisning og derfor er stigende interesse og erkendelse af, at entreprenørskabsundervisning er givende for elever og studerende vigtig.

I Fonden har vi ambitionen om, at hvert ungt menneske møder entreprenørskabsundervisning minimum én gang på hvert uddannelsesniveau. Dette ud fra devisen om, at øvelse gør mester.

Men som det gamle ordsprog lyder: ”It takes a village”, så kræver det mere end én gangs entreprenørskabsundervisning under sit studie for, at det spirende frø omsættes til konkrete produkter eller nye virksomheder.

Derfor har Fonden også konkrete initiativer på hvert uddannelsesniveau, der kører over længere tid, og som udmunder med et Danmarksmesterskab. På de videregående uddannelser er det Start Up Programme, hvor vi netop i tæt samarbejde med de deltagende uddannelsesinstitutioner bestræber os på at skabe et netværk for såvel studerende og undervisere. Gennem netværket og konkurrenceforløbet får de studerende mulighed for at forme deres egne ideer, omsætte disse ideer til konkrete produkter og realisere dem gennem etablering af virksomheder.

De studerende arbejder således gennem et akademisk år med entreprenørskab og får gennem deres deltagelse i Start Up Programme sparring, feedback og bedømmelse af deres idé fra både deres medstuderende, studerende fra andre uddannelsesinstitutioner, egne undervisere, eksterne mentorer og dommere. Fra den spæde idé til at stå som et af de teams, der nåede til Danmarksmesterskabet på Børsen og pitche foran eksterne dommere, arbejder de studerende med at udvikle løsninger til nogle af de komplekse samfundsmæssige udfordringer.

Og disse udfordringer kalder på forskelligheder fagligheder, og netop derfor giver Start Up Programme også mulighed for, at de studerende deltager i teams fra forskellige uddannelsesinstitutioner. De studerende skal indenfor fire forskellige kategorier komme med konkrete forretningsideer. De fire kategorier er:

  • GreenTech
  • LifeTech
  • Service Innovation
  • Social Entrepreneurship

I år har vi således set to teams, der består af studerende fra hhv. Maskinmesterskolen SIMAC og UCL. Maskinmesterstuderende og sygeplejerskestuderende er gået sammen for på denne måde at udvikle på relevante og teknisk smarte løsninger til nogle af de udfordringer, vi i Danmark står overfor.

”Ene mand gør det ikke alene”, og ligeså kan en uddannelsesinstitution ikke altid alene sikre de studerendes entreprenørielle mindset, men gennem samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner får de studerende mulighed for at kunne omsætte deres ideer til handling. De får netop herved muligheden for at samarbejde på tværs af hverdagens rammer for at kunne skabe de nye løsninger.

I år afholder vi i Start Up Programme tre regionalmesterskaber. Det har vi ikke gjort tidligere. Vi gør det nu for at sikre flere studerende muligheden for at kunne deltage i Start Up Programme og for at give dem oplevelsen og glæden ved at skabe noget nyt sammen med andre. Vi gør det også for at sikre de studerende muligheden for at snuse til startup livet. Ikke ud fra ambitionen om, at de alle skal starte egen virksomhed efterfølgende, men ud fra ambitionen om, at de alle får nogle entreprenørielle indsigter, som kan fastholde deres evne til at drømme, modet til at omsætte og til at handle sammen. Og dem, der starter egen virksomhed, de vil forhåbentligt se tilbage på deres studietid og sige, at de blev iværksætter på grund af og ikke på trods af deres studie.

I morgen går det løs i Aarhus, de deltagende teams har skullet fremsende konceptbeskrivelse for deres løsningsforslag. De respektive teams vil blive interviewet af eksterne dommere og skal også pitche. På tirsdag afholdes næste regionalmesterskab i København, og i tirsdags den 2. maj afholdt vi årets første regionalmesterskab i Odense.

Den 1. juni mødes de 20 teams, der har kvalificeret sig til Danmarksmesterskabet på Børsen, og når dagen er omme, ved vi hvilket team, der er Danmarksmester, og som skal til Helsinki for at repræsentere Danmark på årets Europamesterskab.

”It takes a village” og man fristes også til at tilføje ”and it takes a whole lot of love, hard work and time”.

Innovation og entreprenørskab – det er da bare noget vi gør, ikk?

Af Morten Relster, lærer på Sct Hans Skole i Odense


På Sct Hans skole har vi arbejdet med innovation og entreprenørskab (I&E) de sidste 5 år på vores linje i udskolingen. Alle mine erfaringer fra diverse projekter og lysten til videre udbredelse gjorde, at jeg i foråret 2016 søgte fondsmidler til implementering af I&E for hele skolen. Helt konkret skulle alle klasser arbejde med I&E i ugerne 40+41.
Måske havde jeg en lidt naiv forestilling om, at alle mine kollegaer ville tage imod dette med kyshånd, da den nye folkeskolereform jo har indskrevet innovation og entreprenørskab i alle fag, hvorfor disse projekt/temauger ville være en fantastisk tilgang.

Fordi innovation og entreprenørskab er da bare noget vi gør, ikk?

Jeg vidste selvfølgelig, at dette ikke var tilfældet, hvorfor kompetenceudviklingen og forberedelsesperioden var utrolig vigtig, så mine kollegaer ville have en større platform at arbejde ud fra, og derfor blev både Fonden for Entreprenørskab og CFU inviteret til og engageret i projektet.

Alle lærere deltog i indledende workshops, afholdt af Peter Rasmussen fra Fonden for Entreprenørskab, hvor de fik introduceret begreberne innovation og entreprenørskab, og der blev snakket og diskuteret hvad begreberne betød og indeholdt. Disse workshops var målrettet indskoling, mellemtrin og udskoling, da fokus er forskelligt. Lærerne blev her præsenteret for formål, læringsmål, konkrete forløb og der blev diskuteret hvordan det kunne inddrages i de kommende forløb.

De indledende workshops blev efterfulgt af samtaler og møder med Celine Ferot fra CFU, hvis opgave var at skabe en tættere kontakt og dialog til lærerne. En dialog og kontakt, der dog viste sig at tage længere tid at etablere end først antaget, men i dag er yderst vigtig, og som i dag halvandet år efter giver tydeligt udbytte.
Et konkret eksempel: En lærer tog fat i Celine efter vores sidste lærermøde, da han gerne ville have hjælp til at inddrage innovation og entreprenørskab i et kommende forløb, selvom muligheden har været der de sidste 18 måneder. Så implementering og forankring kræver tid!

Efter de indledende workshops i august måned, blev tiden brugt på forberedelse af de kommende projektuger. Men hvordan skabes dette, når man kun har 3 timers workshop som platform? Sammen med Celine blev det umiddelbare fokus derfor at skabe synlighed på skolen, så lærergruppen ikke kunne undgå at møde I&E og blive inspireret.

Lærerværelset blev derfor indrettet på ny:

 

Derudover blev der også oprettet en padlet, så alle materialer kunne tilgås digitalt og forberedelsen blev væsentlig nemmere for lærerteamet.

Så nu er innovation og entreprenørskab da bare noget vi gør, ikk?

I de sidste ugers forberedelse blev Celine kraftigt efterspurgt, og man kunne mærke at projektugerne kom nærmere. For er vi nu klar til at lave I&E i en hel uge?
Men målet var jo ikke at lave I&E i en hel uge, men tage udgangspunkt i et kendt forløb eller stof, og så inddrage I&E i et omfang som giver mening for det enkelte team og den enkelte lærer. Her var Celine en vigtig kontakt. Dialogen og udviklingen af forløbene blev skabt i fællesskab mellem teamet og Celine.

Ugerne kom og en masse fantastisk undervisning blev afviklet. Skolen summede af glade børn og spændende undervisning, ihvertfald i min optik.

Sct Hans Skoles forløb var:

  • 1. årg: Superhelte, FFE-YE
  • 2. årg: Troldetema, lave troldehytter, udklædning, mad og lege
  • 3. årg: Puls og endorfiner: Brobygning mellem skole og daginstitution
  • 4. årg: Hjerte og hjerne
  • 5. årg: Ud i europa: Samfundets ressourcer
  • 6. årg: Brain breaks: Betydning og udvikling til brug i praksis
  • 7y: Identitet: Kampagne
  • 7x: Sprog og identitet: Samarbejde med BazarFyn
  • 8y: Vækst i Odense
  • 7z+8z: Streetfestival: Food, sport, word og art
  • 9 årg: Naturfagsprojekt: Bæredygtig energiforsyning, 1 uge
  • 9y: Bæredygtig energiforsyning: Lave nyhedsudsendelse

Ved det efterfølgende lærermøde skulle lærergruppen evaluere projektugen, hvilket næsten fik det største udbytte ift. forankring og implementering. Dagsordenen for lærermødet var en kort pitch – 20 sekunder, et fra hvert team. Derefter en markedsplads hvor alle kom rundt og hørte om hinandens forløb og kunne snakke om dem. Her et par billeder fra markedsplads øvelsen:

 

De sidste 10 min af lærermødet blev brugt på en tjek-ud øvelse, hvor man skulle fuldføre sætningen “Jeg tjekker ud med….”. Ved denne øvelse oplevede jeg det, der burde være helt essentielt i almindelig praksis. Nemlig fokus på hvor god undervisning vi lige havde gennemført, og hvor meget vi kunne få ud af at bruge hinanden. Her er er par eksempler på hvad mine kollegaer tjekkede ud med:

  • Gode ideer og en ide om at kunne dele og dykke tilbage til i dag
  • God ide at lave samarbejde med børnehaver
  • Tænke mere over, at eleverne “skal selv”
  • Begejstret over så mange gode ideer og engagement
  • Kæmpe inspiration til overskrifter og ideer

Så nu er innovation og entreprenørskab da bare noget vi gør, ikk?

Desværre kræver implementering og forankring tid. Masser af tid. Derfor blev den efterfølgende periode selvfølgelig fyldt med alle de mange andre opgaver vores lærergerning er fyldt af.

Som ildsjæl ønsker jeg selvfølgelig, at vi skal fortsætte med I&E og have endnu mere af det. Men jeg vidste godt, at jeg ikke kunne fortsætte udviklingen alene. Derfor fik jeg yderligere funding fra Odense Kommune, så vores implementering kunne fortsætte. Fokus var nu kompetenceudvikling. Derfor blev Celine igen hentet ind og har siden jul været til flere lærermøder for at præsentere og skabe debat om, hvad I&E er, hvordan der opstilles kriterier, feedback, teorien bag, samt udvikling af nye konkrete forløb.

Men hvordan udvikles ildsjælen? Hvordan skaber man grobund for ny energi og nye veje at gå, når man selv er ildsjæl?

Jeg inviterede til og afholdt derfor netværksmøde for lærere der enten arbejder med I&E eller var nysgerrige herpå. Mødet blev afholdt 4. april 2017 på Sct Hans Skole, og blev en stor succes. På mødet blev der præsenteret hvad både Fonden for Entreprenørskab og CFU kan byde ind med, og hvordan de kan bruges. Mødet gav desuden mulighed for sparring og udvikling af afviklede og kommende forløb, udvikling og erfaring af længere forløb, implementering i alle fag, valgfag, linjer og skoleudvikling, samt udviklet en idebank.

Jeg har allerede planlagt næste møde, som afvikles 24/10 – 2017 på CFU – UCL Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Celine har booket det nye kreative rum, så det skal nok blive spændende, nyt og anderledes. Det er åbent for alle, så meld jer endelig til. Bare send mig en mail, og I bliver inviteret i det nye skoleår.

Dermed er vi tilbage til det konkrete eksempel og læreren der tog fat i Celine ved sidste lærermøde, fordi han ønskede at udvikle sin egen praksis. Tiden er gået, relationerne er skabt, lærerne har afprøvet konkrete forløb, udviklet deres kompetencer og opnået nye konkrete værktøjer til at skabe god, spændende og anderledes undervisning.

Så mon ikke snart innovation og entreprenørskab er noget vi gør!

Når efteruddannelse giver mening – fagligt entreprenørskab på skemaet

Af Pernille Berg, Chef for forskning, analyse og videregående uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Entreprenørskabsaktiviteter og erhvervsuddannelser er ikke noget, man umiddelbart tænker ligger langt fra hinanden. Erhvervsuddannelser har jo til formål at uddanne unge mennesker til erhvervsrettede brancher, så evnen til at tænke entreprenørielt, kreativt, idéskabende og innovativt ligger for mange som et naturligt element af at være erhvervsrettet.

Det er dog ikke alle erhvervsuddannelser, der indeholder entreprenørskabsaktiviteter, eller hvor undervisningen er tilrettelagt ud fra didaktiske entreprenørielle overvejelser. Nogle erhvervsuddannelser retter sig mod en praksis, der i dag forbindes med velfærdsprofessioner, eksempelvis SOSU-assistenter, andre erhvervsuddannelser retter sig mod nogle praksisser, som måske er præget af vanetænkning og stærke traditioner.Med entreprenørskabsundervisning fremmes elevers entreprenørielle evner og disse vurderes som essentielle for alle elever.

Formålet med entreprenørskabsundervisning er nemlig,

  • At give den enkelte mulighed, og redskaber til, at forme sit eget liv
  • At uddanne engagerede og ansvarstagende medborgere
  • At udvikle viden og ambitioner om at etablere virksomheder og arbejdspladser
  • At øge kreativitet og innovation i eksisterende virksomheder
  • At skabe bæredygtig vækst og udvikling kulturelt, socialt og økonomisk

(Fonden for Entreprenørskab – Taksonomi i entreprenørskabsuddannelse, 2016, 2. udg.)

For at fremme viden og kompetencer indenfor entreprenørskabsdidaktik og entreprenørskabsundervisning har Fonden for Entreprenørskab, takket være en fondsbevilling fra Velux Fonden, igangsat et større efteruddannelsesinitiativ. Fagligt Entreprenørskab er et ECTS-givende efteruddannelsesforløb, som i udviklingsperioden har været at finde på modulet Innovation og Didaktik, på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik.

Erfaringerne fra de to første kursusforløb blev formidlet tirsdag den 4. april på en konference for Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne.

Derfor var det både med nysgerrighed og lidt nerver, at jeg drog til konferencen.

For det er nu altid med lidt spænding i maven, når man skal til konferencer – hvem kommer, er det gode oplæg, rummer dagen ny viden og inspiration, og hvordan vil dagen kunne bidrage til at løfte det videre arbejde? Denne konference var ikke anderledes i den henseende, tværtom for her skulle erfaringerne fra Fagligt Entreprenørskab præsenteres.

Når man så oplever lærere, der har været på efteruddannelse i Fagligt Entreprenørskab og hører om deres oplevelser, videnproduktion og erfaringer, går man hjem med såvel en større forståelse for den virkelighed, lærere og elever agerer i på erhvervsuddannelserne. Hertil gik jeg også hjem med en større viden om vigtigheden af at fremme entreprenørskabsundervisning på erhvervsuddannelserne. Og hvorfor så dette?

De lærere, som jeg mødte på en workshop afholdt af Metropol og VIA, delte på eksemplarisk vis viden om deres deltagelse på Fagligt Entreprenørskab. De berettede om, hvordan de havde oplevet kurset samt hverdagen efter hjemme i ’virkeligheden’.

Da en konferencedeltager spurgte, ”Hvad så, da du kom hjem? Blev det så den gamle hverdag igen, eller?” En af de deltagende lærere svarede, ”Så absolut ikke, selvom jeg ikke nåede igennem alle faser i eksperimenthjulet på kurset, så fortsatte jeg jo, da jeg kom hjem. Og nu er flere med på samme måde på skolen, vi har meget mere fokus på entreprenørskab nu, end da jeg startede og det er hele skolen.”

Konferencedeltageren sagde spontant: ”Fra projekt til proces – det er jo sådan det skal være!”

Hvad er så eksperimenthjulet?

Som billedet viser, er eksperimenthjulet en model for det eksperiment, som læreren skal gennemføre på sin egen praksis (undervisning) i løbet af diplomkurset. Eksperimentet gennemgår forskellige faser, og det er vigtigt for læreren at være bevidst om hvilken fase af eksperimenthjulet, hun/han er i for herved at kunne sikre eksperimentets potentielle succes, effekt, forandringskraft og forankring.

Tre af underviserne fra efteruddannelsesforløbet redegjorde meget eksemplarisk for efteruddannelsen og her fremgik det, at de deltagende lærere skulle kunne rumme flere modeller. Kursusbeskrivelsen i sig selv, eksperimenthjulet og entreprenørskabshjulet.

Hvad er så entreprenørskabshjulet?

 

Som billedet viser, er entreprenørskabshjulet de faser af eksperimentet, som eleverne skal igennem for at have arbejdet med de aspekter af entreprenørskab, som sikrer dem både personlig indstilling, kreativitet, omverdensforståelse og handlekraft (Fondens fire dimensioner af entreprenørskabsdannelse).

På konferencen blev der spurgt nysgerrigt ind til, hvorledes det var at arbejde med så abstrakte modeller og flere af dem. Lærerne svarede meget ærligt:

”Det var svært i begyndelsen, men som vi anvendte dem hjemme, når vi skulle arbejde med vores egne eksperimenter, begyndte de at give mere og mere mening. Vi har endda introduceret modellerne for vores kolleger og er meget bevidste om, om vi arbejder med modellen for vores egen eksperiment eller vi arbejder med modellen for elevernes læring.”

Og som en af lærerne åbent reflekterede: ”Man lærer jo meget mere, når man selv arbejder med tingene.”

Nu er det ikke sjældent, at kursister er glade for kursusdeltagelse, men hvad med eleverne?

Også her er det tydeligt, at Fagligt Entreprenørskab har rørt og bevæget nogle elever på en måde, som de ellers ikke bliver rørt. Fra både kvalitative og kvantitative undersøgelser, som blev præsenteret, var der eksempler på, at eleverne oplevede, at eksperimenterne, de har deltaget i, har givet dem en positiv læringserfaring.

Disse undersøgelser publiceres inden udgangen af juni i år, og her er det muligt at læse meget mere om, hvad eleverne har oplevet og tilegnet sig af viden, færdigheder og indsigter.

Så da konferencen sluttede, var det med budskabet om, at efteruddannelse giver mening og er ikke blot en oplevelse for kursisterne men også efterfølgende for skolen, kollegerne og ikke mindst eleverne.

Afslutningsvis kan nævnes, at Fagligt Entreprenørskab fortsætter efter udviklingsprojektets periode.

Kurset beskrives fremadrettet således – se venligst nedenfor:

 

Ting du skal undlade i dit (video) pitch

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I iværksætter- og investorverdenen er pitchet centralt. Det er golfsportens svar på tee off, svømningen startspring fra skammel, novellens første linje. Med andre ord – det er et helt centralt afsæt, som bliver afgørende for det videre forløb. Det er gennem pitchet, at iværksætter og investor første gang møder hinanden, og her skal indtrykket gerne være så godt, at processen kan fortsætte til et mere dialogpræget format.

Pitchet kan have mange former (live, skrift, lyd etc.), men i denne blog vil jeg primært fokusere på de som foregår i et kort videoformat (3-4 min.). I kraft af at pitchet er blevet en form for kunststykke, så er der også udarbejdet et utal af forskellige guides i ”det gode pitch”. Dette indlæg er en anelse anderledes: Det vil beskrive de ting, som jeg mener, man ikke bør gøre i sit video pitch. Eller de elementer som i hvert fald gør, at jeg personligt bliver mindre interesseret i at høre mere.

Ofte kommer video-pitchet sammen med en skriftlig formidling, men det gør ikke video-pitchet mindre vigtigt at bruge kræfter på. I en del tilfælde kan man se, at videoen er optaget sådan lidt i sidste øjeblik, og uden at det virker som om, at der er nogen, der har gjort sig umagen at se den kritisk igennem, inden den blev skippet af sted. Man skal huske på, at når en investor, lån- eller legatgiver også udbeder sig en video, så er det fordi, de rent faktisk har tænkt sig at lade den indgå i evalueringen. Det er fordi, en video giver en bedre indsigt i teamet, deres formidlingsevne, en visuel indsigt i produktet etc. Således er videoen også med til at skabe en første indsigt eller holdning.

Min motivation for at skrive netop dette oplæg er, blandt andet, at jeg i forbindelse med Fonden for Entreprenørskabs Mikrolegat-ordning hvert år ser flere hundrede video-pitches med meget forskellig gennemslagskraft. I denne proces har der også udkrystalliseret sig nogle elementer, som jeg mener ødelægger video-pitchet og derfor også det samlede indtryk. Her er de i opremset form:

Video og lydkvalitet

Der er ingen som forventer, at video-pitches leveres i kvalitet med en spillefilm, men jeg har desværre set rigtig mange eksempler på, at optagelserne er foretaget i så stærkt modlys, mørke eller med så dårlig lyd, at man hverken kan se eller høre pitchet. De fleste mobiltelefoner kan fint levere den kvalitet som kræves, og med et par prøveoptagelser kan man fint vurdere, om kvaliteten er seervenlig. Ellers kan jeg anbefale, at man kort gennemser filen – også på et andet device end hvor den er optaget.

Husk på, hvad der skal siges

Det er de færreste, som kan levere et pitch uden et manus eller en anden rettesnor for, hvordan man bedst muligt anvender den begrænsede tid, man har til sit pitch. De fleste video-pitches har et krav om, hvor lange de må være, så husk at prioritér dette. Jeg ser mange, som spilder tiden og prioriterer den forkert i forhold til at nå frem til centrale pointer. Det giver et meget rodet indtryk, men også et indtryk af at være ligeglad med den modtager, som skal se videoen. Så hvis man ikke vil gøre sig den ulejlighed at forberede sig, så kan man heller ikke forvente, at andre vil bruge tiden på at se det.

Du har ikke tid til at tale dig varm

I forlængelse af det ovenstående punkt om prioritering af tiden, så pas på ikke at bruge for meget indledende tid på ”tomgangssnak”. Jeg ser desværre mange pitches, hvor der bruges for meget indledende tid med fx at fortælle om, hvordan man kom på ideen, samfundets udvikling etc. Husk kun at nævne elementer, som er centrale for fange læseren og hurtigt lade denne forstå, hvad ideen bag startup’en er. Det gælder således også, at man ikke behøver at bruge alle ”tilladte” minutter, hvis man kan gøre det kortere end den tilladte tid.

Stå stille!

Den sidste nye trend er at gå rundt, mens man taler til sit kamera. Tanken om at det bliver mere medlevende bliver i løbet af ingen tid til en irritation for seeren og en distraktion fra det væsentlige indhold. Lad derfor gerne kameraet stå, og fokuser mere på det budskab som skal overbringes. Så med mindre det understøtter budskabet at gå rundt, så lad være med det!

Stop skuespillet

Om end et pitch skal være velforberedt, så behøver det ikke for min skyld at være så indstuderet, at det ender med at blive et skuespil med tildelte roller. Herunder med nogle roller som ikke harmonerer med, hvem folkene bag egentligt er. Man skal heller ikke opfører pitchet som en komedie. Publikums humor kan være vidt forskellig, så her skal man være varsom. Desuden er det vigtig at huske på, at de som ofte gennemser video-pitches har set mange og ikke behøver fundamentale informationer.

Det er ikke en reklamefilm

Tanken bag et video-pitch er sjældent at sælge selve produktet eller servicen. Det handler mere om at sælge virksomheden til en evt. finansiel institution. Derfor bør pitchet heller ikke fremføres som en reklame for produktet. Det føles som spild af tid, for det giver ikke den fornødne indsigt i virksomheden og teamet bag.

Teamet skal frem

En af de centrale grunde til at video-pitchet bliver anvendt, er for at få et bedre indtryk af teamet bag. Det bedste er naturligvis at møde temaet face-to-face, men video antages for at være næstbedst. Således er det min erfaring, at det er en god idé at have alle med. Derfor er det en god idé at tage sig den tid og energi det kræver, at hele teamet deltager; altså med mindre det ikke er muligt grundet fx at nogle fra teamet sidder i andre lande.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at langt de fleste video-pitches, som jeg ser, er rigtig gode! Og de viser på bedste vis, det de skal. Men står du og skal lave et video-pitch, så er mit råd, at du bruger lidt ekstra energi på at tænke over, hvem målgruppe for videoen er: Hvad vil de gerne vide, og hvordan fortæller du det bedst muligt? Og se så videoen igennem efter optagelse, så du er sikker på, at din planlægning og tanken med videoen også afspejler sig i resultatet. Overvej evt. at lave dit netværk se videoen igennem.

Ready, set, camera, action!

Verden kalder på flere unge sociale iværksættere

Af Per Bach, formand for Sociale Entreprenører i Danmark, og Gitte Kirkeby, projektleder Sociale Entreprenører i Danmark


Det er tydeligt, at der blandt unge er øget interesse for socialt ansvar, bæredygtighed og globale udfordringer. Det er positivt og skal understøttes, for verdens problemer er mangfoldige, så fremtidens unge skal ikke bare være kompetente på faglighed, men også visionære, innovative og kunne agere i kompleksitet og forandring.

Ligesom flere aktører verden over, inkl. erhvervslivet, ser nødvendigheden af at se verden i større perspektiv gennem FN´s 17 Verdensmål, er det helt oplagt, at de integreres i undervisningen som en overordnet ramme til bl.a. socialt iværksætteri.

Mange unge er heldigvis godt i gang, men flere kan være med: En undersøgelse blandt 2000 Millennials (den generation der er født mellem 1981 og 1996) i England udført af Global Tolerance i 2015 viser, at 62% ønsker at arbejde for en virksomhed, som gør en prostiv forskel. Arbejdet skal være meningsfuldt i en større sammenhæng.

Hos Sociale Entreprenører i Danmark ser vi samme tendens til at unge vil gøre en positiv forskel gennem egne handlinger. De opsøger os, deltager i vores arrangementer og ønsker hjælp og viden for selv at kunne gå i gang med et socialt iværksætteri.

At verden står over for en række problemer, der kræver innovative, bæredygtige og langsigtede løsninger har flere virksomheder allerede set, så de tager i stigende grad initiativer, der taler ind i denne trend; IKEA´s genbrugsinitiativer, H&M´s bæredygtige tøjserier m.m. Det sker både for at markere sig som frontdrivere og også for at kunne tiltrække arbejdskraft blandt de unge og andre.

Denne udvikling bør også afspejle sig i vores undervisningssektor. De unge bør klædes bedre på til at arbejde samfundsansvarligt, både i virksomheder med sociale formål og i virksomheder generelt, ligesom de også selv kan være med til at skabe nye samfundsansvarlige og bæredygtige virksomheder.

Praksisnær undervisning

Hvis vi skal skabe flere unge sociale iværksættere i Danmark, bør undervisningen tilstræbe en iværksætterkultur med en mere praksisnær undervisning, hvor der fx samarbejdes med socialøkonomiske- og samfundsansvarlige virksomheder. Det kan imødekomme den skoletræthed, som præger nogen unge, for det er mere konkret, aktuelt og virkelighedsnært. De vil her blive taget alvorligt, og der vil blive stillet krav til dem. Samtidig giver det bogligt svage og udsatte elever nogle andre muligheder for at indgå i aktiv læring ved at skabe nyt med andre.

Nogle udsatte grupper har dertil særlig indsigt i problemstillinger og deraf insider-bud på løsninger. Desuden kan undervisningsinstitutionerne i højere grad understøtte iværksætteri ved at tilbyde de unge adgang til lokaler og vejledning, også udenfor undervisningstiden. VIA´s Studentervæksthuse er et eksempel i den retning. Endelig skal studierammerne understøtte socialt iværksætteri gennem mere fleksibilitet og støtte i reglerne for SU, eksaminer, studietid samt andet arbejdet Det skal være let for de unge at gå den vej.

Internationalt samarbejde og udveksling

Eftersom den øgede interesse for social ansvarlighed blandt unge er en international tendens, er det vigtigt, at man i undervisningen giver mulighed for, at unge kan lære fra unge sociale iværksættere i andre lande. SED arbejder i øjeblikket sammen med flere lande i Østersøregionen på et projekt, der skal fremme socialt iværksætteri blandt unge. Her håber vi at kunne være med til at fremme det internationale samarbejde og den gensidige læring blandt unge fra forskellige lande i forhold til socialt iværksætteri.

 

Artiklens forfattere

Gitte Kirkeby
Per Bach

En entreprenørskabsundervisers bekendelser

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


For snart 10 år siden havde jeg glæden af at være underviser ved en række danske og internationale universiteter. Temaet var innovation, iværksætteri og venture kapital. Jeg elskede formidlingen og at se hvordan de studerende udviklede deres færdigheder, deres interesser og ønsker for fremtiden. Men jobbet i Fonden for Entreprenørskab gjorde, at tiden til dette blev knap, og jeg måtte prioriter min energi der.

Den seneste måned har jeg uafhængigt af hinanden modtaget en række henvendelser fra mine tidligere studerende. Deres spørgsmål er ikke længere rettet mod, hvordan de skal arbejde med et projekt udsprunget af studiemiljøet, men udfordringer eller muligheder som er opstået i deres professionelle arbejde med innovation.

Disse henvendelser har fået mig til at reflektere over den undervisningspraksis, som var for 10 år siden og den, som vi i Fonden anbefaler, at man gør brug af i dag. Anbefalinger som reflekterer en sund udvikling fra dengang.

Iværksætteri var et fremmedord

For at sætte tingene i perspektiv, så var innovation og iværksætteri for mange fremmedord på daværende tidspunkt: Kun omkring 4-5% af de studerende modtog denne type undervisning, vi var meget få undervisere som underviste i dette tema, der fandtes stort set ingen inkubationsmiljøer, gruppen af unge iværksættere (under 25 år) udgjorde kun ca. 5% (i forhold til ca. 15% i dag) osv. Når jeg underviste i venture kapital, så plejede jeg at starte med at spørge de studerende, hvad venture kapital er og det samme om business angles. Stort set ingen kunne svare, på nær de studerende som kom fra andre lande med mere modne opstarts-kapital markeder.

Ligesom jeg selv, måtte de fleste undervisere tilbringe længere perioder i fx USA for at opnå adgang til faglige miljøer med en vis volumen indenfor dette felt. Efter bedste evne konverterede vi så disse tillærte erfaringer til en dansk kontekst. En ikke altid nem opgave da iværksætterkulturen var en helt anden: Der var stort set inden, som havde solgt en start-up og nærmest slet ingen serieiværksættere. Det var først omkring salget af NKT-selskabet Giga og senere Skype, at tingene begyndte at ændre sig.

Jeg var så heldig, at jeg også var involveret i en række start-ups og i en række store virksomheders interne entreprenørskabsprogrammer. Sammen med denne praktiske indsigt lykkedes det at skabe nogle undervisningsforløb, som tiltrak de studerende.

Ikke desto mindre stod vi tilbage med en underudviklet undervisningspraksis. Og der er særligt et par områder, hvor jeg i dag kan se, at vi gjorde de studerende en bjørnetjeneste:

  • Ingen faglig progression og ingen konteksttilpasset undervisning: Den undervisning som foregik var i rigt mål en ”ø” i de studerendes øvrige undervisning. Den tog kun i begrænset omfang højde for det faglige niveau og den kontekst, som de studerende kom fra. Om de studerende havde erfaringer fra STX, Handelsskolen eller lignede blev der ikke taget højde for, og vi havde heller ikke den store refleksion over, hvordan vi på progressiv måde kunne bygge ovenpå det faglige niveau, som de kom med fra deres tidligere uddannelser. Sagen handlede nok primært om, at vi havde så travlt med at finde ud af, hvordan entreprenørskab så ud på et videregående uddannelsesniveau, at vi ikke havde kapacitet til at linke det op til noget andet.
  • Den gode idé i fokus: Når der var tale om iværksætterforløb, så husker jeg tydeligt, hvor meget energi der blev brugt på selve iværksætterideen. Det var den, man som underviser spurgte ind til, og den som de studerende forsøgte at få klarhed over hos deres underviser og vejleder. Underviseren fik en rolle som en form for orakel, når det gjaldt iværksætterideens fremtidige potentiale. Og det er åbenlyst, at antallet af vildledninger sikkert har været lige så stort som antallet af vejledninger. For hvad var chancen for, at man som vejleder kunne forudsige ideen succes? Det var også et fatalt problem, at fokus ensidigt var på ideen og ikke på den studerendes læring, kompetencer og proces.
  • Akademisk reference-gymnastik: En vigtig viden som underviser er begrebet ”wash back effekt”. Eller frit oversat: De studerende dygtiggør sig på det, som de bliver udprøvet på. Udfordringen var således, at mange undervisere sådan set gerne ville lære de studerende at være kreative i deres løsning og deres forretningsforståelse. Underviserne ville også gerne have, at de studerende opsøgte interaktion med omverdenen omkring deres innovation. Problemet var blot, at en stor del af eksamen var en udprøvning i paratviden omkring specifikke forskeres artikler. Det tror jeg i vidt omfang var en måde at garantere et akademisk niveau, men det var dog kun meget sporadisk koblet op på de studerendes praktiske case og dermed en hindring i at dyrke kreativitet, omverdensrelationer og andre lignende ting, som er nødvendige for en dybere forståelse af iværksætterens liv og vilkår.

Om vi som undervisere kunne have gjort det bedre eller ej, er jeg ikke sikker på, men i dag er vi heldigvis blevet klogere. Og således findes der også flere redskaber og ikke mindst kollegaer og faglige miljøer, som man kan læne sig op af. Netop temaet omkring entreprenørskabsundervisning i en dansk kontakt har udviklet sig grundet både den store offentlige opmærksomhed på innovation og iværksætteri, men også at uddannelserne i rigt mål har taget denne type undervisning op. I Danmark har vi også været begunstiget af, at staten har investeret i viden og programmer, samt har muliggjort indsigt i en anden og mere avanceret undervisningspraksis. Dette har skabt bedre indsigt for de undervisere, som skal formidle stoffet.

Blandt nogle af de ting, man som underviser kan tage i brug eller være en del af, er bl.a. Faglig taksonomi – en taksonomi som opdelt på fagligt niveau beskriver elevers og studerendes kompetencer inden for entreprenørskab. Desuden kan undervisere i dag trække på:

Alle disse ressourcer har allerede stor effekt på den entreprenørskabsundervisning, som studerende møder på studiet i dag, og forhåbentlig vil niveauet og kvaliteten stige yderligere i årene fremover. Det arbejder vi i hvert fald dedikeret for i Fonden for Entreprenørskab.

Foto: norden.org/Oddleiv Apneseth

Entreprenørskab som vækstmotor for nordiske øer

Af Tilde Reffstrup, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab og  Susanne Kærn Christiansen, Projektkoordinator, Fonden for Entreprenørskab


Trods mange gode bud på, hvad vi skal leve af i Norden, og hvordan vi skal skabe vækst, er én ting sikker: Vi skal leve af den næste generation.

Vi lever i dag i en uforudsigelig og hurtigt skiftende verden. Moderne samfund ændrer karakter, og vi går fra at skulle leve af de klassiske fag og traditionelle erhverv som fiskeri, håndværk og industri til et mere viden- og innovationstungt samfund, hvor også de traditionelle erhverv ændrer karakter, blandt andet i retning af at blive stadig mere viden- og innovationstunge. Det betyder, at arbejdslivet for mange af os og de kommende generationer kommer til at se meget anderledes ud i fremtiden, og det vil kræve nye kompetencer som fx evnen til at kunne tænke nyt og evnen til at kunne håndtere usikkerhed.

I de nordiske lande og selvstyreområder har demografiske ændringer og større afstand mellem by og land bidraget til særlige fælles udfordringer for især de afsidesliggende og ofte tyndtbefolkede områder, som fx øer. Specielt unge, som har høje ambitioner for deres karriere og ønsker en videregående uddannelse, vælger at flytte væk fra øerne og kommer måske ikke tilbage, blandt andet fordi der er for få arbejdspladser og de virksomheder, der forsvinder, ikke erstattes af nye i samme tempo.

Nogle steder er situationen så kritisk, at forandring er en akut nødvendighed. Det bliver stadigt tydeligere, at fremtidens velfærd i de nordiske ø-samfund og tyndtbefolkede områder afhænger af vores – og vores børns – evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte idéer til handling og værdi for andre. Med andre ord; der er på de nordiske øer brug for unge iværksættere og entreprenante medarbejdere.

Fonden for Entreprenørskab/Edison

Fra danske erfaringer til nordiske anbefalinger

Forandringen sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden på de nordiske øer, men processen kan påbegyndes ved at skabe gode vilkår for unge iværksættere og give unge evnerne og kompetencerne til at tænke nyt.

Netop på den baggrund valgte Fonden for Entreprenørskab i 2016, i et samarbejde med Nordisk Ministerråd, at igangsætte et 1-årigt pilotprojekt for at kortlægge syv udvalgte nordiske øers eksisterende indsatser for entreprenørskab i uddannelserne. Og med afsæt i kortlægningen at identificere øernes potentialer gennem estimerede prognoser for entreprenørskabsundervisning samt for uddelingen af Mikrolegater til studerende med en god idé. De syv øer i projektet er Andøy i Norge, Pargas i Finland, Bornholm i Danmark, Færøerne, Grønland, Gotland i Sverige og Island.

Fonden for Entreprenørskab har i en årrække arbejdet med at øge udbredelsen af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem og sikre sammenhængen med de muligheder, som unge mennesker har for at starte egen virksomhed. Erfaringerne viser, at et øget fokus på entreprenørskab i uddannelserne og et godt iværksættermiljø kan stimulere økonomisk vækst og udvikling.

I den netop publicerede rapport ’Nordic Entrepreneurship Islands’, der er resultatet af det 1-årige pilotprojekt, præsenteres de eksisterende politiske og uddannelsesmæssige tiltag for entreprenørskab på hver ø. Og med afsæt i kortlægningen samt i erfaringerne fra Danmark gives et bud på en prognose for hver øs udvikling over en 5-årig periode.

 

Nordiske øer er fulde af potentiale

De syv øer er i udgangspunktet yderst heterogene størrelser. Både når det gælder omfanget af skoler og indbyggere på øen, men også hvad angår deres erfaringer med og nuværende indsats for entreprenørskab i undervisningen. Nogle øer har arbejdet med entreprenørskab i undervisningen igennem længere tid, hvorimod det for andre øer er et forholdsvist nyt og ukendt område. Det vil sige, at selvom der i rapporten generelt på alle øer forudses en stigning i antallet af elever og studerende, der modtager entreprenørskabsundervisning samt en stigning i antallet af ansøgere til et Mikrolegat – forudsat en særlig indsats på området – så er deres udgangspunkt og dermed også deres prognoser forskellige.

Rapporten byder desuden på en række anbefalinger, på en række overordnede områder, til hver af de syv øer. Det er tydeligt, at der er et stort potentiale på øerne, og med relativt få midler kan man integrere entreprenørskab i undervisningen og støtte opstart af studerendes iværksættervirksomheder. Det afgørende er dog, at øerne iværksætter en målrettet indsats og at de unge møder entreprenørskab allerede under deres uddannelse, hvis øsamfundet skal have gavn af udviklingen, og hvis der skal skabes flere innovative medarbejdere og iværksættere på de nordiske øer.

Læs mere om analysen og hent rapporten her.

 

Artikelens forfattere:

Susanne Kærn Christiansen
Tilde Reffstrup
Peter Lützen

Innovation i dansk som vej til kompleks skrivning

Kan man styrke 1. klasse-elevers handlekompetencer i innovative læringsforløb, samtidig med at de lærer at læse og skrive? Det var udgangspunktet for pilotprojektet Hitte På, som Nationalt Videncenter for Læsning har gennemført i samarbejde med bl.a. Fonden for Entreprenørskab, Nordea-fonden og fem folkeskoler i Kolding Kommune. Projektet har et dobbelt sigte: Dels skal eleverne udvikle innovationskompetencer, dels skal deres literacy-udvikling stimuleres på måder, hvor læsning og skrivning er knyttet til konkrete formål.


Af Peter Heller Lützen, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning


Hitte På-projektet samtænker temaet om innovation og entreprenørskab i Fælles Mål med dansk i 1. klasse. Projektet er evalueret i en kompetencetest, som viser, at Hitte På-klasserne udviklede sig bedre i fremstilling end kontrolklasserne. De udtrykte sig med større iderigdom i et mere komplekst sprog, og deres udvikling hang ikke nødvendigvis sammen med deres staveudvikling. Det fortæller os, at det er en god ide at stimulere elevernes udtrykslyst, idegenerering og samarbejdsevner allerede i indskolingen.

 

Hitte På i Kolding

Hver af de fem skoler i Kolding fik i oktober 2015 en særlig innovationsvogn med værktøj, redskaber samt genbrugsmaterialer fra Skatkammeret, som er Kolding Kommunes pædagogiske ressourcecenter med genbrugsmaterialer fra lokale virksomheder. Samtidig samledes lærere fra de fem skoler til en opstartsworkshop, hvor de blev præsenteret for tre læringsforløb af hver 20-30 lektioners varighed, som de arbejdede med frem til marts 2016.

De tre læringsforløb omhandlede produktion af fagbøger, et bogstav-spil og skiltning omkring affald og skrald på skolen. I alle de tre forløb skal eleverne bruge viden, dokumentere behov, udvikle et produkt og præsentere det for andre. De vænnes dermed til at arbejde i nogle genkommende faser, som det kendes fra innovations-didaktikken, og de lærer at bruge kommunikative færdigheder i en praktisk sammenhæng.

Peter Lützen
Innovationsvognen er et rullende faglokale med værktøj og materialer, som kan rulles ind i klassen. Den gør det nemmere at sætte gang i de praktiske opgaver, uden at man skal forlade klassen. Hver Hitte På-skole fik en vogn med redskaber, værktøj og genbrugsmaterialer fra Kolding Kommunes pædagogiske ressourcecenter ”Skatkammeret”.

Innovation og dansk

I alle de tre forløb indgår en mængde kommunikative processer. Eleverne skal indsamle viden ved fx at interviewe og dokumentere, og de skal udvikle ideer i fællesskab, lave mind maps, post it-øvelser, udarbejde bøger, spil og skilte og præsentere det for andre. Eleverne går imidlertid i 1. klasse og kan ikke fx skrive deres interview-spørgsmål ned eller tage noter. Men de kan tegne, børneskrive og optage lyd med en iPad eller smartphone. De kan tegne og skrive enkeltord på post-it-sedler, når de skal lave ideudvikling, og de kan udarbejde en spilmanual for deres eget spil ved at kombinere tegning og tekst. I alle forløbene arbejder de således med multimodal fremstilling, læsning, skrivning, fortolkning og kommunikation.

De danskfaglige mål er på den måde indbygget i de overordnede innovationsmål. Eleverne skal ikke lave et interview for at mestre denne kommunikationsform, men for at få nødvendig viden om det produkt, de selv skal udvikle. Interviewet er et middel til at få viden med, samtidig med at det er et danskfagligt mål.

 

Lovende testresultat

Elevernes kompetencer i skrivning, tegning og ideudvikling blev testet før og efter indsatsperioden, og testen viser, at eleverne på Hitte På-skolerne blev dygtigere end elever på en række kontrolskoler.

Testen skulle sige noget om elevernes idé- og handlekompetencer samt deres evne til at udtrykke sig: Kan de finde på en realistisk idé, og har de nogle bud på, hvordan den kan realiseres, og kan de forklare den i et skriftsprog, som fx gør brug af kausale og temporale koblinger? Disse koblinger skal man bruge, hvis man på skrift skal begrunde, hvorfor en idé er god og original, eller skal beskrive i hvilken rækkefølge, den kan realiseres.

Testen viste, at Hitte På-klasserne udviklede sig signifikant bedre inden for denne ”innovative fremstillingskompetence”, uden at de var dårligere til de mere formelle aspekter af skrivning som fx stavning. Resultaterne viser herudover, at udvikling af den innovative fremstillingskompetence ikke nødvendigvis følger staveudviklingen. Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at eleverne har styr på bogstaver og stavning først og derefter begynder at skrive ledsætninger, variere verberne eller lave koblinger mellem sætninger.

Peter Lützen
Styrkekortene skal bruges i en gruppedannelses-aktivitet. Kortene har både tekst og tegning og præsenterer forskellige karakteregenskaber som personlige styrker. Eleverne skal reflektere over, hvad karakteregenskaber er, og hvad de selv er gode til. Det stimulerer både deres personlige refleksionsevne, deres fiktionskompetencer og deres læsning.

Variation i dansk

Projektet viser med andre ord, at det har værdi at arbejde med de ’højere’ og mere indholdsorienterede elementer af skriftsproget, selvom vi har en stærk tradition for både i læremidler, evaluering og praktisk undervisning at fokusere meget på bogstaver, stavning og formelle aspekter af sproget. Her kan innovationsundervisning tilbyde en tiltrængt variation, som både er sjovere og mere udbytterig.

 

Fakta om projektet:
Hitte På-projektet er et innovationsprojekt gennemført af Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejde med Nordea-fonden, Fonden for Entreprenørskab, Kolding Kommune, kommunikationsbureauet Welearn samt en række konsulenter og lærere.

Projektets formål er at gøre det tværgående tema Innovation og entreprenørskab i folkeskolens Fælles Mål konkret i faget dansk i 1. klasse (Undervisningsministeriet, 2014).

Fem projektskoler i Kolding har arbejdet med tre innovationsforløb.

Der er gennemført en test af alle deltagende elever samt en kontrolgruppe før og efter projektet. Testen har fokus på bl.a. idéudvikling og fremstillingskompetencer.

Læs mere på projektets hjemmeside www.hittepå.dk. Her finder du blandt andet de tre læringsforløb.

 

Yderligere links:

Læs mere om projektet hos Nationalt Videncenter for Læsning.

Læs om projektets resultater hos folkeskolen.dk.

Se Hitte På’s egen film om innovationsvognen.

 

Kan entreprenørskab læres online i grundskolen?

Af Kåre Moberg, ph.d. og seniorforsker ved Fonden for Entreprenørskab


I Fonden for Entreprenørskab er vi altid interesseret i nye måder at undervise i entreprenørskab. Onlineundervisning og brug af ICT (Information and Communications Technology) i undervisning er en trend, som ikke blot har været omtalt mere og mere de sidste årtier, men også har udviklet sig meget. Udviklingshastigheden vil kun stige de kommende år med virtual reality og udvikling af gamification. MOOCs (Massive Open Online Courses) bliver mere og mere populære, og deres metoder bliver mere og mere sofistikerede. Så alt tyder på en udviklingstendens, hvor ICT vinder frem. Mange er dog skeptiske overfor muligheden for at undervise i entreprenørskab online, da forståelsen af entreprenørskabsundervisning er, at entreprenørskab fordrer træning og bør derfor være praktisk og erfaringsbaseret (experiential). En central komponent i mange entreprenørskabsprogrammer er rollemodeller (se gerne vores formidling af dette).

Artiklens forfatter Kåre Moberg

Forskning har vist, at såfremt anvendelsen af rollemodeller skal være en del af effektiv undervisning, er det vigtigt, at eleverne kan relatere sig til dem, dvs. de skal helst være unge. Drenge påvirkes eksempelvis mest af mandlige rollemodeller og piger af kvindelige rollemodeller. Det kan altså være svært for en enkelt lærer at finde passende entreprenørielle rollemodeller, da dette typisk kræver et stort netværk. Det kan have den effekt, at elever, der tager lignende programmer, vil få undervisning af forskellig kvalitet, hvilket er uheldigt. Med onlineundervisning kan dette afhjælpes, da kvaliteten af rollemodellerne kan garanteres.

Forskere i Fonden gennemførte en undersøgelse, hvor effekterne af et rollemodel-baseret onlineprogram skulle identificeres og analyseres. Resultaterne fra denne endnu upublicerede undersøgelse viser, at programmet ser ud til at virke.

Undersøgelsen er baseret på deltagelsen af 576 niendeklasses elever, som blev tilfældeligt udvalgt til enten at deltage i entreprenørskabsprogrammet eller i et program om klima og naturvidenskab. Begge programmer bestod af fire undervisningsseancer, der tog ca. en time hver. Spørgeskemaer blev indsamlet i oktober 2015, før programmerne startede, og direkte efter de afsluttedes. Resultaterne viser, at eleverne, der deltog i entreprenørskabsprogrammet, fik mere positive holdninger til entreprenørskab, og de blev også mere tilbøjelige til forestille sig en karriere som selvstændige. De fik også en højere tillid til egne entreprenørielle evner og kundskaber. Det var dog især de elever, der følte at undervisning i deres skole var meget praksis-orienteret og erfaringsbaseret (experiential) som fik mest ud af programmet.

Dette tyder på, at på kort sigt er effekterne af denne slags programmer afhængige af i hvilken grad, deltagerne er blevet forberedt på at kunne absorbere denne slags undervisning. Spørgeskemaer blev atter indsamlet et år efter eksperimentet. Her forventede forskerne , at effekterne af det korte undervisningsprogram ville være forsvundet. Det var dog ikke tilfældet. De elever, der havde deltaget i entreprenørskabsprogrammet, havde fortsat højere tilbøjelighed til at forestille sig en karriere som selvstændig. De syntes også, at de havde en højere grad af bevidsthed om entreprenørskab. Den undervisning, som de havde fået tidligere og i løbet af året, havde indflydelse på eleverne, men ikke på programmets effekter.

Undersøgelsen viser altså, at et meget kort onlineprogram i entreprenørskab kan have signifikant indflydelse på unge elever. Det skyldes nok, at de fleste elever i denne aldersgruppe (14-15 år) ikke er bevidste om entreprenørskab og ser det som noget abstrakt. De unge rollemodeller, som i programmet fortalte om deres entreprenørielle erfaring, kan således have menneskeliggjort entreprenørskab for de unge, og vist hvilken betydning det kan have for dem i deres liv. På den måde kan de have gjort stort indtryk på eleverne og hermed have efterladt en større bevidsthed om deres entreprenørielle muligheder.

Undersøgelsen indikerer således, at der er et potentiale indenfor udviklingen af ICT-baserede entreprenørskabsforløb, der kan fremme elevers entreprenørielle selvtillid.

Undersøgelsen var sponsoreret af Nordea Fonden og Nesta/IGL.