Kan entreprenørskab læres online i grundskolen?

Af Kåre Moberg, ph.d. og seniorforsker ved Fonden for Entreprenørskab


I Fonden for Entreprenørskab er vi altid interesseret i nye måder at undervise i entreprenørskab. Onlineundervisning og brug af ICT (Information and Communications Technology) i undervisning er en trend, som ikke blot har været omtalt mere og mere de sidste årtier, men også har udviklet sig meget. Udviklingshastigheden vil kun stige de kommende år med virtual reality og udvikling af gamification. MOOCs (Massive Open Online Courses) bliver mere og mere populære, og deres metoder bliver mere og mere sofistikerede. Så alt tyder på en udviklingstendens, hvor ICT vinder frem. Mange er dog skeptiske overfor muligheden for at undervise i entreprenørskab online, da forståelsen af entreprenørskabsundervisning er, at entreprenørskab fordrer træning og bør derfor være praktisk og erfaringsbaseret (experiential). En central komponent i mange entreprenørskabsprogrammer er rollemodeller (se gerne vores formidling af dette).

Artiklens forfatter Kåre Moberg

Forskning har vist, at såfremt anvendelsen af rollemodeller skal være en del af effektiv undervisning, er det vigtigt, at eleverne kan relatere sig til dem, dvs. de skal helst være unge. Drenge påvirkes eksempelvis mest af mandlige rollemodeller og piger af kvindelige rollemodeller. Det kan altså være svært for en enkelt lærer at finde passende entreprenørielle rollemodeller, da dette typisk kræver et stort netværk. Det kan have den effekt, at elever, der tager lignende programmer, vil få undervisning af forskellig kvalitet, hvilket er uheldigt. Med onlineundervisning kan dette afhjælpes, da kvaliteten af rollemodellerne kan garanteres.

Forskere i Fonden gennemførte en undersøgelse, hvor effekterne af et rollemodel-baseret onlineprogram skulle identificeres og analyseres. Resultaterne fra denne endnu upublicerede undersøgelse viser, at programmet ser ud til at virke.

Undersøgelsen er baseret på deltagelsen af 576 niendeklasses elever, som blev tilfældeligt udvalgt til enten at deltage i entreprenørskabsprogrammet eller i et program om klima og naturvidenskab. Begge programmer bestod af fire undervisningsseancer, der tog ca. en time hver. Spørgeskemaer blev indsamlet i oktober 2015, før programmerne startede, og direkte efter de afsluttedes. Resultaterne viser, at eleverne, der deltog i entreprenørskabsprogrammet, fik mere positive holdninger til entreprenørskab, og de blev også mere tilbøjelige til forestille sig en karriere som selvstændige. De fik også en højere tillid til egne entreprenørielle evner og kundskaber. Det var dog især de elever, der følte at undervisning i deres skole var meget praksis-orienteret og erfaringsbaseret (experiential) som fik mest ud af programmet.

Dette tyder på, at på kort sigt er effekterne af denne slags programmer afhængige af i hvilken grad, deltagerne er blevet forberedt på at kunne absorbere denne slags undervisning. Spørgeskemaer blev atter indsamlet et år efter eksperimentet. Her forventede forskerne , at effekterne af det korte undervisningsprogram ville være forsvundet. Det var dog ikke tilfældet. De elever, der havde deltaget i entreprenørskabsprogrammet, havde fortsat højere tilbøjelighed til at forestille sig en karriere som selvstændig. De syntes også, at de havde en højere grad af bevidsthed om entreprenørskab. Den undervisning, som de havde fået tidligere og i løbet af året, havde indflydelse på eleverne, men ikke på programmets effekter.

Undersøgelsen viser altså, at et meget kort onlineprogram i entreprenørskab kan have signifikant indflydelse på unge elever. Det skyldes nok, at de fleste elever i denne aldersgruppe (14-15 år) ikke er bevidste om entreprenørskab og ser det som noget abstrakt. De unge rollemodeller, som i programmet fortalte om deres entreprenørielle erfaring, kan således have menneskeliggjort entreprenørskab for de unge, og vist hvilken betydning det kan have for dem i deres liv. På den måde kan de have gjort stort indtryk på eleverne og hermed have efterladt en større bevidsthed om deres entreprenørielle muligheder.

Undersøgelsen indikerer således, at der er et potentiale indenfor udviklingen af ICT-baserede entreprenørskabsforløb, der kan fremme elevers entreprenørielle selvtillid.

Undersøgelsen var sponsoreret af Nordea Fonden og Nesta/IGL.

Udvikler Company Programme elevernes entreprenørielle kompetencer?

Af Mette Meulengracht Jensen, projektleder ved Fonden for Entreprenørskab


Hvor meget udvikler deltagelse i entreprenørskabsprogrammet Company Programme egentlig elevernes kreative kompetencer, ansvarsfølelse og evne til at samarbejde – hvis man spørger eleverne selv? En ny rapport viser, at de danske elever scorer egne kompetencer højt fra start – til gengæld udvikler de sig ikke helt så meget i processen, som elever fra andre europæiske lande.  

I Company Programme lærer elever fra ungdomsuddannelserne at bygge en minivirksomhed op omkring en god idé. I den proces får de oparbejdet en lang række kompetencer og evner – fra kreativ idégenerering, udvikling af forretningskoncept og budgetstyring til samarbejde, iværksættelse og rollefordeling.

I skoleåret 2015-2016 har de danske elever for første gang haft mulighed for at være med i det såkaldte Entrepreneurial Skills Pass (ESP), hvor de får indsigt i udviklingen af deres egne entreprenørielle kompetencer. Eleverne har nemlig skullet tage to tests undervejs i Company Programme-forløbet – en pre-test i starten af forløbet og en post-test ved afslutningen. I de to tests skulle eleverne reflektere over deres egne kompetencer baseret på en række udsagn og vurderet på en skala fra 1-5 (meget uenig-meget enig).

Danske elever scorer over gennemsnittet fra start
Den nye rapport, som vores europæiske organisation JA Europe står bag, samler data fra de to selvevalueringstests i skoleåret 2015-2016 for 19 forskellige europæiske lande (Albanien, Østrig, fransk og flamsk Belgien, Tjekkiet, Estland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Malta, Portugal, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Spanien, Schweiz og Danmark), og rapporten er dermed en mulighed for at se, hvordan danske elever udvikler sig sammenlignet med elever fra andres europæiske lande. Overordnet set udvikler alle elever på tværs af lande sig med plus 3,2 procent fra pre- til post-testen, mens denne forskel for de danske elever er lidt lavere – nemlig 2,7 procent.

De danske elever har rykket sig mest inden for kompetencerne ”kreativitet”, ”opfindsomhed” og ”vedholdenhed”, mens de rykker sig mindst (og lavere end gennemsnittet for alle deltagende lande) inden for ”samarbejde”, ”ansvarsfølelse”, ”initiativ” og ”selvtillid”.

Men hvorfor udvikler de danske elever sig mindre end gennemsnittet inden for disse kompetencer? En forklaring kan være, at de danske elever i udgangspunktet er mere vant til at agere initiativrigt og tage ansvar, har større selvtillid og traditionelt set arbejder mere i teams, end eleverne i nogle af de øvrige ESP-lande. Rapporten viser nemlig også, at danske elever generelt scorer sig selv højere i pre-testen end gennemsnittet af eleverne fra de øvrige deltagende lande. Udgangspunktet for de danske elever er altså højt, og dette er med til i sidste ende at gøre stigningen procentuelt lavere.

Hvad siger rapporten ellers?
Der er tre andre landes resultater, som også bør fremhæves her. Det første er Tjekkiet, fordi det er det land, hvor den største procentdel af alle landets Company Programme-elever har medvirket i ESP – nemlig hele 48 procent. I Danmark deltog knap seks procent. Udviklingen hos de tjekkiske elever ligger på niveau med Danmark, nemlig på gennemsnitligt 2,9 procent. Til gengæld scorer de tjekkiske elever generelt lavere end de danske i både og pre- og post-test.

Det andet land er Albanien, fordi de albanske elever er dem, der scorer sig selv højest både i pre- og post-testen med en gennemsnitlig score på mere end fire (ud af fem mulige) i både pre- og post-testen. De deltagende albanske elever har med andre og egne ord bemærkelsesværdig stor tiltro til deres entreprenørielle kompetencer – både før og efter deltagelse i Company Programme. De danske elever følger dog fint trop med scorer på over fire i stort se alle testens syv kompetencer i post-testen.

Endelig er der Italien, der udgør hele 24,2 procent af undersøgelsens samlede 7.512 besvarelser (Danmark udgør 3 procent), og den procentuelle udvikling for de italienske elever repræsenterer da også undersøgelsens generelle kompetenceudvikling på 3,2 procent.

Company Programme – en praksisnær og positiv oplevelse
Ud over at styrke de entreprenørielle kompetencer, viser rapporten også, at deltagelse i Company Programme styrker elevernes kompetencer inden for eksempelvis kommunikation, sprog, matematisk, teknologisk og digital forståelse, ligesom den styrker deres sociale og kulturelle kompetencer og deres evne til at lære. Et af de bærende elementer i Company Programme er netop, at eleverne skal anvende deres kompetencer og faglighed på en ny og praksisnær måde. De lærer, hvordan kombinationen af en stærk faglighed, evnen til at se muligheder, den rette personlige indstilling og evnen til at interagere med omverdenen giver dem erfaringer, de kan bruge fremadrettet i deres karriere.

For 72 procent af deltagerne i ESP på europæisk plan var Company Programme deres første entreprenørielle erfaring og oplevelse. Langt over halvdelen af eleverne deltog i Company Programme frivilligt, mens det for 42 procent indgik som en obligatorisk del af deres uddannelse. Elevernes oplevelse af programmet er særdeles positiv, idet knap halvdelen af eleverne svarer, at programmet levede positivt op til deres forventninger, mens mere end hver fjerde fandt, at deltagelsen oversteg deres forventninger. Når eleverne skal knytte årsager til den positive oplevelse, bliver især underviseren og den entreprenørielle metode som sådan fremhævet.

Så, udvikler Company Programme elevernes entreprenørielle kompetencer? Ja, deltagelse i Company Programme og den læring og de erfaringer, der følger med i kølvandet, gør, at eleverne styrker kompetencer som kreativitet, selvtillid, samarbejde og vedholdenhed. Målingerne i rapporten giver os et spændende indblik i, hvad eleverne tænker og giver os en mulighed for at forbedre programmet og i samarbejde med ungdomsuddannelserne arbejde mod, at de entreprenørielle kompetencer udvikles endnu mere.

ESP i fremtiden
Vi forventer, at antallet af danske elever, der deltager i ESP i skoleåret 2016-2017 fordobles til omkring 500 elever, hvilket svarer til ca. 12 procent af alle danske Company Programme-elever. Det bliver interessant at se, hvordan denne stigning i deltagerantallet kommer til at påvirke dataene fremadrettet. Derudover bliver det interessant at følge de norske Company Programme-elever, der deltager i ESP for første gang i dette skoleår, og se hvordan resultatet bliver hos vores naboland, som vi også på entreprenørskabsfeltet har meget til fælles med og ofte sammenligner os med.

Læs mere om ESP og Company Programme.

 

FAKTA:

Entrepreneurial Skills Pass (ESP) er et ekstra tilbud til alle elever i entreprenørskabsprogrammet Company Programme, og ESP er interessant, fordi det er et redskab til at måle udviklingen i elevernes entreprenørielle kompetencer fra start til slut i programmet.

Langt de fleste elever deltager i Company Programme i et klassisk skoleår fra august til juni, og alle elever i ESP skal tage en selv-evalueringstest i starten og slutningen af deres Company Programme-forløb. I testen selvevaluerer elever på disse syv kompetencer:

  1. Kreativitet
  2. Selvtillid
  3. Samarbejde
  4. Opfindsomhed og overblik egen resurser
  5. Vedholdenhed
  6. Ansvarsfølelse
  7. Initiativ

Ud over de to selv-evalueringstests deltager eleverne ved skoleårets afslutning i en online ESP-eksamen, hvor de testes i de emner, der arbejdes med i Company Programme – nemlig elevernes faglighed og deres forståelse af grundelementerne i virksomhedsdrift. Består de eksamen, får de et internationalt anerkendt bevis på, at de har erhvervet sig de entreprenørielle kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. 

Når emergerende teknologier kobles med entreprenørskab

Af Jakob Hedegaard, Uddannelseskonsulent, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol


Læreruddannelsens Pædagogiske Mediecenter (PMC)  på Metropol har i en længere periode eksperimenteret med emergerende teknologier indenfor digital fabrikation og makerkultur. PMC har haft fokus på teknologier og design tænkningen gennem programmering, 3D-print og laserskæring. Vi trækker en del på makerkultur ved at lægge vægt på hands-on processer, deling og modificering af andres ideer, tanker og produkter. Vi forsøger at finde gode måder at koble teknologierne til fagene, men også nødvendigheden af færdighedstræning med digital fabrikation, som er essentielt for at kunne anvende teknologien mere bredt.

I januar 2016 deltog et par undervisere og en uddannelseskonsulent til Fonden for Entreprenørskabs nytårskur. Det var med til at give inspirationen til at sende to ansøgninger til Fonden – en til at udvikle undervisningsmateriale med fokus på at lære at anvende metoder, processer og maskiner man kan finde i fablab (fabrikations laboratorie). Den anden ansøgning var til en studietur til Fablearn konferencen, som i år blev afholdt på UC Lancashire i England, hvor vi var afsted fra d. 18. juni til d. 21. juni 2016.

Fablearn Europe konferencen er en del af et større netværk, hvor der året rundt bliver afholdt konferencer i hele verden. Konferencen udspringer fra Stanford University i USA, og man kan læse mere her om Fablearn netværket.

Det har resulteret i, at vi siden nytår har arbejdet med et mere struktureret eksperiment med teknologierne på uddannelsen, hvor skolens tværgående fælles mål: kreativitet, innovation og entreprenørskab er omdrejningspunkt.

Vi har endvidere taget initiativ til et nyt netværk, der tager udgangspunkt i Fondens tilskud til studieturen.

pmc-studietur-2
Her sidder Martin Exner, formand for Coding Pirates og syer med ledende tråd. Workshoppen gik up på at lave små dukker med lys i.

Studietur skulle give ny viden og indsigt i området

Et af hovedformålene med studieturen var at få en indsigt i feltet, hvor konferencen havde et fokus på makerkultur, designtænkning og digital fabrikation.

Makerkultur er et felt som får mere og mere opmærksomhed hos os, både i grunduddannelsen, gennem arrangementer som Science på Frederiksberg, og via frivillige kurser samt i forskning og udviklingssammenhæng. Alt i alt var planen at have undervisere fra fag, hvor koblingen ikke nødvendigvis var naturvidenskabelig, men mere entreprenant og designbaseret, så som Håndværk og Design. Derfor var konferencen et godt sted at starte.

Netværk er vigtigt

For PMC er det vigtigt med et tæt samarbejde med forsknings- og udviklingsmiljøet, hvor vi kan samskabe projekter med lærerstuderende og udvikle nye metoder til at anvende teknologierne, man ser i et typisk makerspace eller fablab, samt kodning og wearables.

PMC er inspireret fra mange forskellige aktører i feltet. Vi har fulgt FabLab@school-projektet fra Aarhus Universitet med stor interesse. Vi har haft god brug af Fondens undervisningsmateriale ‘Fra Drøm til Virkelighed’, som giver et godt udgangspunkt til at have et socialt entreprenant sigte. Vi forsøger at skabe tættere forbindelse til makerkulturen ved selv at deltage i arrangementer og bruge lokale fablabs, makerspaces og hackerspaces.

Det er gennem netværk, vi finder gode mennesker at samarbejde med, men det kræver, at man har tid sammen og finder et fælles ståsted. Derfor var det også væsentligt for os, at vi var en bred gruppe af personer med på studieturen.

Fra Metropol var vi: Bolette Kremmer Hansen og Lissi Wiingaard Thrane, som begge underviser i Håndværk og Design. Maja Laybourne som underviser i Billedkunst. Ebbe Kromann, som er forfatter til KIE-modellen og underviser i lærerens grundfaglighed. Vi var to uddannelseskonsulenter med fra PMC, Morten Philipps og mig selv.

Derudover havde vi Mikala Hansbøl, Docent i Forskning og Udviklingsmiljøet Digitale Læringsressourcer (, som repræsenterede læreruddannelsens forskningsmiljø på turen. Mikala har efterfølgende skrevet om turen:

Vi befinder os i en verden, der i stærkere og stærkere grad er digitaliseret. Som læreruddannelse uddanner vi fremtidens lærere. De skal kreativt kunne udvikle undervisning, der klæder eleverne på til at være teknologiforstående, digitalt dannede og – ikke mindst – til at kunne agere som digitale medborgere. Dette område halter desværre mange steder i læreruddannelserne i Danmark, og forskellige undersøgelser har peget på, at det i særlig grad gør sig gældende i skolen. Derfor er det centralt for os at udvikle læreruddannelsens aktiviteter, lærerfaglige efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt forsknings- og udviklingsaktiviteter, der understøtter at både nutidens og fremtidens lærere kan arbejde med elevernes produktive kompetencer og kreativitet med it og digitale medier i skolen. Set i dette lys har studieturen været et væsentligt bidrag til vores mulighed for at løfte, styrke og kvalificere denne dagsorden yderligt på Metropol.

Studieturen har bidraget til at vi kan agere et lærende fællesskab med fokus på arbejdet med makerkultur og digital dannelse samt teknologiforståelse ind i læreruddannelsen på Metropol. Netværksrelationerne, som er dannet via studieturen, giver os endvidere nye perspektiver på vores eget arbejde og – ikke mindst – muligheder for at kunne formulere nye forsknings- og udviklingsaktiviteter via nye partnerskaber, som styrker os inden for et af vores satsningsområder i forsknings- og udviklingsmiljøet Digitale Læringsressourcer, hvor vi bl.a. arbejder med fokus på koblingerne mellem it-didaktik, elevernes kreative læreprocesser, digitale dannelse, teknologiforståelse og digitale medborgerskab.

Mikala Hansbøl, Docent i Forskning- og Udviklingsmiljøet Digitale Læringsressourcer

Vi havde også inviteret eksterne deltagere med på turen for at etablere netværk inden for det uformelle læringsmiljø, iværksætteri og entreprenørskab.

Deltagerne var:

  • Martin Exner – formand for Coding Pirates Denmark
  • Michael Hviid Nielsen som er maker og var tilknyttet Fablab CPH i Valby.
  • Nicolai Seest – iværksætter og stifter af haandvaerkogdesign.net og &learning
  • Torben Erik Hansen – Lektor emeritus fra UCC og udvikler af deres efter- videreuddannelse
  • Anne Gerd Sindballe – lektor og leder af Inkubatoren Søerne.

Hvis du vil læse mere om de eksterne deltagere, har jeg uddybet lidt om deres baggrund, og hvordan vi håber på at fortsætte samarbejdet med dem.

Morten Philipps, uddannelseskonsulent. Skiltet er CNC fræset. Hænger i Fablab Manchester
Morten Philipps, uddannelseskonsulent. Skiltet er CNC fræset og hænger i Fablab Manchester.

 

Hvad fik vi med hjem?

Som projektleder på turen og initiativtager var det vigtigste det fælles indblik i feltet; den indsigt vi på læreruddannelsen og især PMC arbejder videre med. Efter vi er kommet hjem har vi haft et møde på CPHBusiness og noget af det vi snakkede om kan kortfattes således:

  1. Vores netværk / fællesskab er med til at give nogle helt konkrete bud på, hvordan vi arbejder med de emergerende teknologier fremover med fælles forståelseshorisont.
  2. Der er plads til forskning på området. På sigt kan Metropol bidrage med forskning, da der er mange aspekter af området, som sagtens kan udfoldes meget mere i den nordisk undervisningsforståelse til gavn for os selv og på internationalt plan.
  3. Der er behov for et tværfagligt fokus, hvor ikke kun naturvidenskabelig eller datalogisk tilgang er en bærende del, men især fag som Håndværk og Design og Billedkunst, kan være med til at lære børn at være skabende og handlende med teknologier man ser i makerkulturen.
  4. Der er behov for at få entreprenørskab integreret som en væsentlig del af måden man arbejder med emergerende teknologier. Det er med en entreprenant tilgang, at man anvender faglighederne mod en konkret modtager. Det er gennem entreprenørskab, at man får nogle rammer, som kan implementeres gennem projektarbejde og åben skole projekter. Det er nødvendigt at skabe samarbejde mellem kulturliv, virksomheder, skoler og universiteter.
  5. Micro Manufacturing. I følge Professor Francis Quek, Texas A&M University vil vi se en ændring i måden vores produktion er på. Det er selvfølgelig store ord, men der er ifl. ham mange tendenser. Fx: The new industrial revolution – Chris Anderson. Hvis vores produktionsform ændrer sig, skal grundskolen forholde sig til dette og måske endda følge med udviklingen.

Styrket mål: Flere studerende skal møde entreprenørskab

Planen er, at vi fortsat kan arbejde med at koble entreprenørskab med både kodning/ programmeringsdelen af projekterne og hele maker-tanken. Med de nuværende projekter vi har, er målet, at flere studerende møder disse emergerende teknologier og samtidig forstår teknologiernes potentiale til at ændre verden vi lever i. Med andre ord er det vigtigt, at lærerstuderende har et bedre kendskab til mulighederne – på godt og ondt – teknologien bringer os. For at få et kendskab, der stikker dybere end en overfladisk forståelse, kræver det, at de studerende også får en hands-on undervisning. De skal selv skabe og producere prototyper ved hjælp af teknologierne. Alle skal ikke være programmører, men alle skal have en dybere forståelse og kunne anvende teknologierne på et simpelt niveau.

Hvis de studerende skal være i stand til at undervise i en entreprenant tilgang til teknologien skal de:

  1. Selv have modet til at springe ud i uoverskuelig projekter.
  2. Have en god nok forståelse af teknologierne til at kunne være kreative.
  3. Have et syn på samfundet omkring os, hvor kreativiteten kan blive omsat til noget andre har brug for.
  4. Sidst men ikke mindst skal de kunne handle efter, hvad deres ideer, proces og kompetencer skaber af muligheder.

Alt dette er ret godt præsenteret i ‘Fra Drøm til Virkelighed’, hvilket gør det nemt for PMC at arbejde med. Med vores nye netværk og viden arbejder vi på at tilbyde vores studerende ekstra curriculære aktiviteter i entreprenørskab, hvor teknologier fra makerkulturen spiller en væsentlig rolle. Derudover har vi mulighed for at vejlede og rådgive studerende, som vil omsætte ideer til handling gennem iværksætteri.

Hvad bidrager entreprenørskab med i den danske folkeskole?

Af Henrik Thise, projektleder, Fonden for Entreprenørskab


Entreprenørskabsundervisning er med til at gøre eleverne handlekompetente og forbereder dem til at kunne navigere i en kompleks verden. Vores samfund kræver i stigende grad omstillingsparate mennesker, der kan tænke nyt og se muligheder og potentialer, dér hvor andre ikke ser det, og omsætte deres viden til ny værdi – til gavn for andre.

Entreprenørskabsundervisning er med til at skabe bindeled mellem klasselokalet og det omkringliggende samfund, ved at eleverne lærer at bruge deres faglighed til at løse virkelige problemstillinger. Det kunne for eksempel være den lokale genbrugsplads, som søger nye kreative løsninger på, hvordan de får flere mennesker til at sortere deres affald mere bæredygtigt. For at løse problemstillingen skal eleverne indsamle viden om emnet gennem blandt andet undervisning og gruppearbejde. Med den viden og forståelse, de opnår herigennem, har de nu grundlag for at idégenere på den aktuelle problemstilling og komme med deres løsningsforslag.

I dette tilfælde kunne det for eksempel være pant på konservesdåser, affaldsscanner i hjemmet eller en social app, hvor man samler point for sorteret affald. Dette samarbejde mellem virksomheder og skoler bidrager ikke kun til elevernes entreprenante udvikling, men kan samtidig også være med til at kaste lys på nye og innovative potentialer og løsningsforslag til virksomhedernes problematikker.

Ud over denne projektbaserede form for entreprenørskabsundervisning kan man også arbejde mere fokuseret på de kompetencer, som er en forudsætning for at arbejde innovativt og entreprenant.

 

Hvordan kan Projekt Edison være med til at skabe handlekompetente elever?

Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. Eleverne får her mulighed for at arbejde med deres kreativitet samt at træne og udvikle deres kompetencer inden for innovation og entreprenørskab. Formålet med konkurrencen er at styrke elevernes handlekompetence, kreativitetsforståelse, omverdensforståelse og relationelle kompetencer. Eleverne skal under et givent emne finde potentialer og problemstillinger, som de skal udvikle nye ideer på. Processen i Projekt Edison skærper elevernes samarbejdsevne og udvikler elevernes evne til at tænke i flere løsninger på samme problemstilling.

Processen i Projekt Edison kan tage mange former. Herunder er vist et eksempel på, hvordan en proces i projektet kunne forløbe, og hvilke fokusområder de kunne indeholde:

  1. Indsamle viden om den givne problemstilling
    Fokus: Samarbejde og kortlægning af viden.
  2. Idégenerering og udvælgelse af idé
    Fokus: Kreativ tænkning, divergent tænkning, samarbejde og tillid til hinandens idéer, kommunikation og afprøvning af sine idéer.
  3. Idéen sættes i værk, og der udvikles en prototype
    Fokus: Forståelse for omverdenen, at føre en idé ud i virkeligheden, at bidrage med værdi, eksperimentere og indsamle erfaringer.
  4. Evaluering og refleksion
    Fokus: Egen indsats, udvikling og læring.

Uanset hvordan man vælger at gribe processen an, er elevernes rolle central. De beskæftiger sig ydermere med virkelighedsnær læring, hvilket øger deres motivation og indsats.

”WHY” – en 6.klasses bud på mere sikker trafik i hverdagen

I år var emnet for Projekt Edison ”Bedre og mere sikker trafik” i samarbejde med GF Fonden. På Læssøesgades Skole i Aarhus har man deltaget i Projekt Edison siden 2012, og i år deltog blandt andre Nora, Thea, Mohammed, Alfred, Khaled og Aske fra 6. klasse. Deres idé, der omfattede armbånd og covers, som skal øge kendskabet til førstehjælp blandt børn, havde de døbt ”WHY – We Help You”

Eleverne havde blandt andet indsamlet viden hos Falck, Hjerteforeningen og hos Tryg Fonden. Gennem denne proces så gruppen et behov for at udbrede kendskabet til førstehjælp blandt børn, og derfor udviklede de en prototype på armbånd og mobilcovers, der illustrerer, hvordan man skal agere, hvis uheldet er ude. Som en del af processen gik gruppen i gang med at undersøge muligheden for at sætte deres idé i produktion, og det var ifølge gruppen sjovt og spændende at deltage i Projekt Edison.

Klassens lærer, Per Søndergaard, har flere gange deltaget i konkurrencen med forskellige klasser. ”Én af styrkerne ved Projekt Edison er, at eleverne lærer at arbejde på kanten af deres viden. Samtidig er konkurrencen med til at skabe sammenhæng mellem skole og virkelighed, ” forklarer han.

I 2016 deltog ca. 7000 elever i Projekt Edison og landsfinalen blev afholdt i Fredericia d. 17. november 2016 som en del af Danish Entrepreneurship Award.

Datamining eller hurtig handling – et moderne iværksætterparadoks

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


”You need to know your F… numbers!” Ja, de af jer, som har haft glæde af se den nye sæson af iværksætter-tv-programmet ”Løvernes Hule”, kender godt retorikken. Din troværdighed daler i løvernes anerkendelse, hvis du ikke kender trends og nøgletal for den branche, du skal ind i. Dette gælder ikke kun for de garvede løver, men også for de fleste andre professionelle investorer og forretningsfolk, som skal tage stilling til et iværksætterpotentiale. Iværksætterne skal kende deres branche, og de skal kunne udtrykke den i tal og statistikker.

I dag findes der data på næsten alt, og med en hurtig Google-søgning kan man finde statistik på de mest nicheorienterede områder. Disse data bliver produceret af både danske og internationale analyse- og forskningsenheder. Formålene med dataenes tilvejebringelse kan nogle gange være svære at gennemskue, men faktum er dog, at de er der, og at de som oftest er gratis at tilgå.

Det, at dataene bliver ”brugt”, er ofte betaling nok i sig selv for dataproducenterne, hvis de blot får en marginal kredit i form af en reference. Og med denne mangfoldighed i frit tilgængelig data, så er der ingen gode undskyldninger for ikke at kende den branche, man er i. Med få sekunder i en søgemaskine kan den spirende iværksætter derfor hurtigt sætte tal på branchens størrelse, kundernes præferencer, konkurrenter på markedet osv.

 

Forfinet fokus på de tidlige faser

Men hvordan er det så med data kontra nye forretningsmodeller og virksomheder? I et historisk lys er der nok ingen tvivl om, at det primært var de teknologiske innovationer, gåpåmod og den kendte mavefornemmelse, som var indikator for, om man udviklede sin virksomhed eller investerede i andres.

Da både Lego, Danfoss, Grundfos m.fl. blev grundlagt, var der ingen data eller offentlige tal, som hurtigt kunne guide iværksættere. Der var ingen Google, der kunne hjælpe ens søgen, og der var ingen forbrugertrends, som kunne dokumenteres. Her afhang ens succes eller fiasko mere af den fremadrettede kraft og evnen til selv at kunne aflæse markedets reaktioner, og ud fra dette blev redningsplaner i højere grad brugt til at retfærdiggøre iværksætterens fornemmelse for succes.

Tidligere tiders mavefornemmelser og hurtige handlestrategier er i dag forfinet til forskellige, nutidige strategier eller handlingsmønstre for især de tidligere faser af iværksættervirksomhedens udvikling. Begreber som Prototyping, Lean Start Up og Fail-fast er alle centreret omkring det at handle, prøve ting af, komme ud over rampen og sælge produkter, som måske endda endnu ikke findes – alt sammen med fokus på, at det ingenting må koste. Mantraet er bare ”Go Go!” – lær af dine fejl, og se, om du kan observere markedets reaktion.

 

Fail fast eller styr på data?

I iværksætterdebatten har jeg dog gennem den seneste tid oplevet et interessant paradoks: Selv de mest hardcore serieiværksættere og investorer prædiker på den ene side om, at de nye iværksættere bare skal kaste sig ud i det (fail fast), og på den anden side er de meget fokuserede på i løbet af første pitch at kunne aflæse iværksættercasens succes eller fiasko i en mangfoldighed af eksisterende data.

Således forlanges det både, at iværksætteren skal udvise en ekstrem handlevilje med en forretningsplan i servietstørrelse, og på den anden side at iværksætteren med en ”DJØF’ers” præcision skal kunne fremlægge alle tænkelige data for virksomhedens udvikling. I sin higen efter at gøre det rigtigt, bliver det store dilemma så derfor ofte: Skal jeg blindt handle på ideen, eller skal jeg bruge tiden på at søge i data?

Og hvad er så paradoksets konsekvenser:

  • Alle data, som kan googles, kan bruges: Desværre ser jeg rigtig mange iværksættere, som i jagten på investorernes krav til dokumentation helt ukritisk anvender andres data. I sådanne tilfælde bliver al data, som kan findes, gjort til genstand for dokumentation for virksomhedens succes. Så medmindre investoren gør sig store anstrengelser for at undersøge dataenes validitet, tages den også til indtægt.
  • Iværksætteren med speederen i bund og smadret forrude: Jeg ser også ofte iværksættere, som uden videre overvejelse lader deres beslutninger afhænge af mavefornemmelser og udokumenterede antagelser, til trods for at de arbejder i et marked med et væld af tilgængelig information om deres kunder og markeder. Målet i sig selv må i stedet blive at udvise handlekraft og beslutsomhed.
  • Jeg vil bare gerne gøre det så godt: Den sidste gruppe er de (ofte meget) uerfarne, som blindt zigzagger deres vej derudaf. De forsøger med den ene hånd at indfange data og med den anden at lancere så hurtigt som muligt. Udfordringerne er ofte, at de to ting sjældent når at blive gensidigt berigende.

Mit bud er, at de to kerneområder for iværksætterens dokumentation (data og handling) også i fremtiden vil være til genstand for udfordringer. Mht. data og dokumentation så jeg gerne, at man som investor går fra en tid, hvor al data (kvantitet) er godt, til en tid hvor man bliver mere kritisk over for kvaliteten af data. Det er således ikke alle kilder eller undersøgelser, som vil blive godtaget, men kun de undersøgelser hvor dokumentationen for validitet og relevans er opfyldt.

Som jeg ser det, er ”just go – do it!” ikke nok, når det kommer til at vurdere iværksætterens evne til at handle. I stedet skal der stilles et øget krav til dokumentation for handlingerne og evnen til at lære af de erfaringer, som følger med. For fremtidens iværksættere er det derfor først og fremmest vigtigt, at handling og data indgår i et fornuftigt mængdeforhold.

München – Europas hotspot for innovation

Samfundsvidenskab på Københavns Universitet stiller skarpt på innovation og entreprenørskab de kommende år og har derfor besøgt München, som er Europas hotspot for innovation.


Af Maibritt Jensen, Karrierevejleder, Københavns Universitet


Innovation og entreprenørskab står højt på den danske uddannelsespolitiske dagsorden og på Københavns Universitet, og netop derfor giver det mening at kigge efter inspiration hos nabolandet mod syd, Tyskland. Tyskland har et meget veludviklet entreprenørskabsmiljø og et bredt samarbejde med eksterne partnere – virksomheder såvel som offentlige myndigheder.

München er Europas hotspot for innovation og entreprenørskab, og det afspejler sig også i deres uddannelsesinstitutioner, hvor iværksætteri og samarbejde med virksomheder indgår i studierne. I foråret deltog repræsentanter fra de fem institutter på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU sammen med eksterne samarbejdspartnere fra Dansk Industri, Region Hovedstaden, Akademikernes Centralorganisation og Akademikernes A-kasse i en 3-dages studietur til München for at se nærmere på best practice på byens videregående uddannelsesinstitutioner. En studietur, der blev finansieret af Fonden for Entreprenørskab og KU’s Innovation Hub.

Helt konkret fik vi indblik i institutionernes tilgang til begrebet innovation og entreprenørskab, tværuniversitært samarbejde, og hvordan innovation indgår i undervisningen. Derudover fik vi også kendskab til de forskellige enheders samarbejdsmodeller, som adskiller sig en del fra dem, vi kender på universiteterne herhjemme.

Vi besøgte bl.a. LMU Entrepreneurship Center og  UnternehmerTUM på Tysklands eliteuniversiteter Ludwig-Maximilians-Universität og Technische Universität München. De to institutioner indgår desuden i et interessant tværuniversitært samarbejde i CDTM – Center for Digital Management og Technology. Prisvindende Strascheg på professionsionsskolen University of Applied Science har en meget klar definition af begrebet og formålet med deres indsats. Den drejer sig om at gøre studerende mere selvstændige og opsøgende.

Endnu et godt eksempel på et tværuniversitært samarbejde i München blev illustreret gennem Social Entrepreneurship Akademie, hvor LMU (som ligner KU), TUM, professionshøjskolen og byens militæruniversitet arbejder sammen om social innovation og en sommerskole i Global Entrepreneurship.

»Turen var yderst veltilrettelagt, og programmet bidrog alle dage med god inspiration og stof til eftertanke, ligesom den dannede en naturlig ramme for tværfaglig kollegial udveksling blandt os, der deltog. Der blev samtidig åbnet op for spændende muligheder for samarbejde mellem samfundsvidenskabelig forskning/uddannelse og eksterne interessenter, som står overfor udfordringer, der skal løses på nye og innovative måder. Der blev således snarere sat et komma fremfor et punktum ved hjemkomsten. Og jeg ser personligt frem til det videre arbejde – og samarbejde, « siger deltager og adjunkt på Institut for Psykologi, Janne Skakon.

Sociolog fra Accenture i München og institutleder Janus Hansen.
Sociolog fra Accenture i München og institutleder Janus Hansen.


Next step – at omsætte inspiration til konkrete initiativer

Alt i alt har turen budt på mange gode eksempler på innovation og entreprenørskab i undervisningen og samarbejdsmodeller. København og hovedstadsregionen har på flere områder et potentiale, der minder om det, der findes i München, dog i en anden skala på særligt innovationsområdet. Men uddannelsesmiljøerne, virksomhederne og derfor også vækstpotentialet på iværksætteri-fronten er så afgjort til stede i København – og mange samarbejder eksisterer allerede – også med KU som partner.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er nu i fuld gang med at  udvikle et koncept for innovation og entreprenørskab i uddannelserne gennem et samarbejde mellem Projekt- og Karrierevejledningen på fakultetet og de faglige miljøer på uddannelserne. Og her er undervisere allerede i gang. Fx udbyder Økonomisk Institut en sommerskole i entreprenørskab, og på antropologi underviser postdoc Simon Lex i innovation på kurset ’Innovation & co-creation’, hvor studerende bl.a. har samarbejdet med restaurant Noma om, hvordan antropologien kan give nye kreative vinkler på udvikling af restauranten. Planen er at udbygge udbuddet af kurser på samfundsvidenskab de kommende år. En ny Innovation Hub skal også facilitere andre tilbud til studerende og åbne op for nye samarbejder.

 

Se video om studieturen til München:

https://www.youtube.com/watch?v=LfoVr8g6NO0

 

Fra hvert institut på samfundsvidenskab deltog en underviser eller studie-/institutleder. Studieturen blev finansieret af Fonden for Entreprenørskab og KU’s Innovation HUB. I München deltog også 16 KU-studerende på et forløb særligt planlagt dem. Her var fokus på at hente inspiration til deres egne projekt- og startup-ideer og møde studerende og innovationsmiljøer i den bayerske hovedstad.

Hvilke iværksættere søger og modtager et Mikrolegat?

Af Tilde Reffstrup & Christian Vintergaard


Iværksættere er næsten per definition kapitaltrængende. Dette gælder i særdeleshed studerende, som prøver lykken som iværksættere. Omvendt ses det gang på gang, at blot en lille kapitalindsprøjtning i de tidlige stadier af en startups liv gør en kæmpe forskel på dens acceleration. I Fonden for Entreprenørskab har vi siden 2011 tildelt cirka 260 iværksætterlegater til unge startups. Vi kalder dem Mikrolegater. Men hvem er de gået til?

 

Har man overhovedet en chance for at modtage et mikrolegat?

Det spørgsmål bliver vi ofte mødt med fra de studerende – og helt forståeligt. Som iværksættere gør de det helt rigtige og kalkulerer med ’indsats ydet’ (ansøgning) i forhold til ’potentielt output’ (legat) – kan det betale sig? Svaret er ja. Faktisk har der til dato været lige nøjagtig 29,6% chance i gennemsnit for at modtage et mikrolegat. Det kan godt være, at man første gang, man ansøger, får et afslag, men vi ser også at flere af de talentfulde og ihærdige studerende, der tror på sig selv og har fokus på virksomheden tager imod den feedback, vi giver dem, og derfor i andet eller tredje forsøg opnår at blive tildelt et legat.

Udvælgelsen af legatmodtagerne sker med hjælp fra højt specialiserede og professionelle erhvervsfolk. Alle med ekspertise inden for særlige faglige områder. Således at fx socialøkonomiske ideer bliver evalueret af én gruppe komitémedlemmer, miljøteknologiske forretningsideer af en anden, etc. Evalueringen sker med det mål for øje at legatet skal have en afgørende indflydelse på virksomhedens positive vækst.

 

18 år eller ph.d. studerende – alle kan starte en virksomhed!

Vi modtager ansøgninger fra elever på ungdomsuddannelser, studerende fra de korte- og mellemlange videregående uddannelser og universiteterne. Men fordelingen af ansøgninger fra de tre ’niveauer’ er der stor variation i. Hele 67,2% af ansøgningerne kommer fra universitetsstuderende, 25% fra studerende på de korte- og mellemlange videregående uddannelser, og 7,8% fra elever der går på en ungdomsuddannelse i Danmark.

’Legatprocenten’ – det vil sige sandsynligheden for, at ansøgeren modtager et legat – er også størst blandt universitetsstuderende (36%). For studerende fra de korte- og mellemlange videregående uddannelser og ungdomsuddannelserne er den henholdsvis 17% og 15%.

At der ikke er flere elever fra ungdomsuddannelserne, der søger og modtager et legat, er måske ikke så mærkeligt, når man ser på, hvor de er henne i deres liv. Omvendt er det tænkevækkende, at vi kan registrere en forskel mellem de forskellige videregående uddannelser. Vores erfaring er, at de ideer og startups, der fødes i et universitetsmiljø, i højere grad har vækstpotentiale og fokuserer på skalering, men vi ser også spændende vækstpotentialer fra studerende på de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. Der er bare færre, der ansøger.

 

Hvor er de kvindelige iværksættere?

To ud af tre danske iværksættere er mænd, viser tal fra Erhvervsstyrelsen. Og sådan har det været i mere end et årti, og det ser ikke umiddelbart ud til at vende. Tværtimod. For første gang siden 2001 er andelen af kvindelige CVR-registreringer faldet til under 30% i 2015.

Det billede går igen, når vi ser på kønsfordelingen blandt mikrolegatansøgerne. Her udgør de kvindelige ansøgere kun 24,3 %, og den fordeling har været nogenlunde ens siden mikrolegatinitiativet blev igangsat i 2011. I legatordningen er der næsten udelukkende tale om kvindelige ansøgere med en videregående uddannelse. Det er et stort tab for Danmark, at vi går glip af iværksættertalent særligt i denne gruppe af kvindelige iværksættere. Hvis man fik flere kvindelige iværksættere med fra de videregående uddannelser, er der et stort potentiale for at skabe yderligere vækst, fremme innovation og forbedre konkurrenceevnen. Det er også et tab for de unge kvinder selv – for det er sjovt, lærerigt og udfordrende at starte sin egen virksomhed. Opfordringen herfra til de kvindelige studerende skal derfor lyde – sæt i gang, vi tror på jer!

 

Fra Copenhagen Business School til Dalum Landbrugsskole

Der er stor forskel på, hvor mange ansøgninger vi får fra de enkelte uddannelsesinstitutioner. Om det er et udtryk for det entreprenørielle potentiale på de enkelte institutioner eller institutionens fokus på området står hen i det uvisse. En del af forklaringen hænger også sammen med forskellen i antal studerende på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Det, vi kan konstatere, er, at vi modtager ansøgninger fra alle landets universiteter. Flest ansøgninger kommer fra studerende fra Copenhagen Business School med Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet på de følgende pladser. Det er også studerende fra de fire universiteter, der har modtaget flest legater.

Mikrolegater til studerende på universiteter

På de korte- og mellemlange videregående uddannelser har vi modtaget flest ansøgninger fra studerende fra VIA University College med Cph Business og Erhvervsakademi Aarhus på de næste pladser. Sammen med de tre nævnte uddannelsesinstitutioner er Københavns Erhvervsakademi og SIMAC blandt de institutioner, der har modtaget flest legater i perioden.

Ungdomsuddannelserne består af mange forholdsvis små institutioner, og derfor er antallet af ansøgninger også begrænset, hvis man ser på den enkelte institution. Men vi synes alligevel, det er værd at nævne Tietgen Handelsgymnasium, Niels Brock og EUC Nord, som er de skoler, vi har modtaget flest ansøgninger fra. Selv om handelsgymnasierne dominerer billedet, ser vi også, at både de almene gymnasier og tekniske skoler har ansøgere. Også skoler som Håndarbejdets fremme og Dalum Landbrugsskole er med på listen.

Mikrolegater til KVU og MVU

Sidste år undersøgte vi, om legaterne har haft en positiv effekt på vækst, beskæftigelse og evnen til at tiltrække anden kapital. Svarene er ja, ja og ja! Læs mere her og her. Men vi bliver hele tiden klogere på effekterne af initiativet, og vi vil fortsætte med at publicere nye resultater i takt med, at data indsamles. Næste rapport med de seneste resultater omkring legatinitiativets effekt på beskæftigelse og evnen til at tiltrække anden kapital udkommer i løbet af efteråret 2016

Fonden for Entreprenørskab fortsætter med at uddeler mikrolegater til unge talentfulde iværksætterspirer – følg med på vores facebookside og få inspiration og information om kommende ansøgningsrunder. Læs mere om initiativet og ansøg her.

Vil du vide mere om alle de seje, talentfulde startups, som allerede har modtaget et mikrolegat, så find dem i oversigten her. Og til alle legatmodtagere: keep up the good work!

 

 

Fra pilotprojekt til effektfuldt initiativ

I Fonden for Entreprenørskab har vi siden 2011 tildelt cirka 260 iværksætterlegater til netop startups skabt af studerende. Vi kalder dem Mikrolegater. Denne gruppe af iværksættere er særlig: De har ingen penge, kan ikke låne penge og ejer som regel intet af større værdi. Omvendt er de vant til at leve med få ressourcer til rådighed, de har ofte tid til at hjælpe hinanden, og de har adgang til værdifulde ressourcer og viden på deres uddannelser.

Fra 2011 til 2013 kørte Fonden for Entreprenørskab legatuddelingen som et pilotprojekt for at opsamle erfaringer, om hvordan legaterne bedst ville støtte unge iværksættere under uddannelse. Pilotprojektet fokuserede både på størrelsen og formen af legaterne. I juni 2014 tog initiativet sin nuværende form, og det har lige siden kørt som en fast del af Fondens arbejde med katalyserende aktiviteter. Cirka 260 uddelte legater senere er det tid at gøre yderligere status.

 

Innovationspionerer

Lyngby Gymnasium har vundet prisen som årets Entrepreneurial School, Denmark, fordi de med deres tilgang til innovation er  en pionerskole på området. Vi har spurgt dem, hvad det er der er særligt ved deres skole, og hvorfor de synes, det er vigtigt.


Af Iben Lundager Rausgaard, innovationskoordinator og Camilla Rye, rektor, Lyngby Gymnasium


Lyngby Gymnasium er det første og eneste almene gymnasium i Danmark, som arbejder med innovation i alle fag og på alle faglige niveauer. Vi arbejder systematisk med at kombinere bekendtgørelsens krav om faglige mål, kernestofområder samt eksamensformer og bedømmelseskriterier med innovationsdidaktikken. I forhold til at imødekomme de mere vidtrækkende krav om innovation i den kommende gymnasiereform, er vi på Lyngby Gymnasium således i høj grad på forkant med udviklingen.

 

Alle kan være kreative og udvikle nye ideer og løsninger

Når vores elever begynder i 1.g, har de typisk ingen forudgående kendskab til innovation. Oftest har de ingen forestilling om, at de kan skabe nye produkter, finde nye løsninger og gøre en forskel for andre.

På Lyngby Gymnasium arbejder vi ud fra en overbevisning om, at alle kan være kreative og udvikle nye ideer og løsninger. Derfor er innovation integreret i alt, hvad vi gør. På Lyngby Gymnasium lærer vi ikke eleverne om innovation og entreprenørskab. Vi laver innovation og handler entreprenørielt.

 

camilla-rye-og-iben-raugaard_lyngby-gymnaisum
Camilla Rye og Iben Lundager Rausgaard

Innovation med et klassisk fagligt fundament

Vi er lykkedes med at øge det akademiske uddannelsesniveau ved at lære vores elever at være løsningsorienterede og samtidig anvende kritisk tænkning. Ved at støtte vores elever i at foreslå løsninger på reelt eksisterende problemer, lærer vi dem at tage aktiv del i at skabe en bedre fremtid for sig selv såvel som andre.

På gymnasieniveau har vi fem indgangsvinkler til innovationsaktiviteterne på gymnasiet:

  1. Vi arbejder systematisk med alle aspekter af innovation og entreprenørskab.
  2. Alt, hvad vi gør, er begrundet i anerkendte teorier om læring, kreativitet og innovation.
  3. Vi har med udgangspunkt i anerkendte metoder f.eks. Stanford Universitys ’Design Thinking’ udviklet vores egen innovationsproces og innovationsredskaber.
  4. Alle elever kan/skal kunne udvikle innovative ideer, producere og teste prototyper samt kommunikere disse ideer til relevante samarbejdspartnere.
  5. Elevernes metakognitive læring støttes undervejs. Vores elever lærer at forstå og reflektere over deres egen læreproces. Denne metakognitive læring støttes bl.a. gennem vores særlige mentorordning. Hver elev har en personlig mentor, som via positive og anerkendende udviklingssamtaler støtter alle elever i at opfylde deres læringspotentiale.

 

Gode samarbejdspartnere er vigtigt

Vores elever samarbejder med eksterne samarbejdspartnere for at identificere, analysere og løse reelle problemer. Med andre ord bruger vores elever deres høje kvalifikationsniveau og stærke faglige viden til at skabe og tilbyde værdi for andre. Alle vores elever kan således, med udgangspunkt i et stærk fagligt fundament, udvikle innovative ideer, producere og teste prototyper og kommunikere disse ideer til omverden.

Det er meget vigtigt for os kun at deltage i projekter, der gør det muligt for vores elever at forbedre deres faglige og innovative kompetencer. Vi investerer tid i at finde relevante, eksterne partnere, og på grund af vores profil, er vi også så heldige, at vi modtager mange forslag fra lokalsamfundet eller virksomheder i almindelighed.

Her er nogle forskellige eksempler på projekter, vi har indgået i:

  1. Lyngby-Tårbæks Kommunalbestyrelse: I 2013 fik vores elever flere unge til at stemme til kommunalvalget.
  2. Dansklærerforeningen: Eleverne udviklede et grammatik-spil.
  3. DR Nyheder: Eleverne udarbejdede et nyhedsindslag om økonomi.
  4. Lyngby-Tårbæk Kommunes ældrepleje: Eleverne undersøgte i samtale med plejehjemsbeboere muligheder for gensidigt gavnende fællesskaber mellem unge og ældre.
  5. Steno Instituttet: Eleverne tilbød løsninger til at forebygge Type II Diabetes.
  6. Investment Company, Capnova: Eleverne lavede en markedsanalyse for computerspil.
  7. Graakjær: Eleverne stillede forslag til, hvordan man kan spare energi.
  8. Hvidovre Kommune: Eleverne var medarrangører og medværter til SKOLE-OL i 2016.
  9. Dansk Flygtningehjælp: Eleverne udarbejdede løsninger til integrationen af unge syriske flygtninge i lokalområdet.

Samarbejde med eksterne partnere er stærkt motiverende for eleverne at deltage i, og tilbagemeldingerne fra vores partnere er altid positive.

 

Sæt innovationen i gang

Vores praksis har vist, at det inden for de eksisterende rammer godt kan lade sig gøre at tænke ud af boksen. Egentlig bruger vi hellere udtrykket ’at tænke på kanten af boksen’, da elevernes ideer og løsningsforslag jo skal i anvendelse i virkeligheden og altså inden for boksens traditionelle rammer og faglige krav.

Vi glæder os over, at aftalen om gymnasiereformen i langt højere grad fokuserer på udviklingen af kreative og innovative kompetencer. Det er vores store ønske, at innovationskompetencerne skrives ind i de faglige læreplaner, så innovation og klassisk faglighed helt integreres. På denne måde vil vores og fremtidens elever blive belønnet for såvel et øget akademisk niveau som for deres innovationskompetencer. Vi må ikke slække på kravene til den klassiske faglighed, men det skal honoreres at være dygtig til at tænke løsningsorienteret og innovativt.

At arbejde med innovation skaber glæde og stimulerer til motivation og ansvarlighed hos eleverne. Så hvis I også har lyst til at gå i gang, hjælper vi gerne til og deler ud af vores erfaringer.

 

Faktaboks:

Lyngby Gymnasium åbnede i 2013 dørene for første årgang af elever.

Vi tilbyder fem studieretninger som alle har en innovativ profil: Sports-innovation, Science-innovation, Kultur-innovation, Global-innovation og Business-innovation.

Lyngby Gymnasium er en del af uddannelsesorganisationen KNORD og udgør sammen med Lyngby Handelsgymnasium CAMPUS LYNGBY.

Den 23. september 2016 modtager Lyngby Gymnasium officielt ‘The Entrepreneurial Schools Award

Er Danmark med på den nye bølge af ”impact investment”?

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I disse dage koger de internationale sociale medier med diskussioner og perspektiver på den nye investeringsstrategi: impact investment. Det er vel heller ikke gået de fleste danskeres næse forbi, da Mark Zuckerberg og hans kone Dr. Priscilla Chan i december annoncerede, at de ville investere størstedelen af deres enorme formue i initiativer, der vil gøre verden til et bedre sted for deres børn. Og med kendte navne som BlackRock, Bain Capital og Goldman Sachs, der har kastet sig ind ud impact investment-strategier, så er det ved at blive alvor. The Global Impact Investing Network kunne også i deres beretning for 2015 meddele, at de blandt deres medlemmer havde registreret 7.551 social impact-investeringer og mere end 15 milliarder dollars i ”committed capital”. Om tallene er helt eksakte eller ej, så er der tydelige tegn på en markant aktivitet på dette område uden for Danmark.

Impact investment er investeringer, som bliver foretaget af virksomheder, organisationer, individer og fonde med det formål at generere en målbar og gavnlig social eller miljømæssig værdi samtidig med, at der opnås et økonomisk afkast. Altså investeringer, som ud over at søge økonomiske afkast, også ønsker at se konkrete og målbare samfundsmæssige resultater.

De områder/brancher, som der ofte investeres i, er fx:

  • Sundhed og behandling af fysisk og psykisk syge
  • Miljø og naturbevarelse
  • Uddannelse og kompetencetræning
  • Økonomisk og erhvervsforståelse
  • Landbrug og adgang til fødevarer

Impact investorer er således personer eller organisationer, som aktivt og med forretning for øje søger at placere deres investeringer i virksomheder, startups, nonprofits og fonde m.m., som drives af samfundsansvar. Impact investeringer sker på tværs af aktivklasser, og i USA er der eksempler på anvendelse af både private equity, venture kapitalinvesteringer og lånebaserede investeringer. Der er dog forskelle på impact investorernes fokus: Jo mere finansielt orienteret investoren er, jo mere forholder denne sig til det økonomiske afkast, og jo mere almennyttig investoren er, jo mere vægter det dokumenterede social afkast. Begge dele skal dog være til stede, hvis man skal falde inden for kategorien.

 

Men hvorfor er impact investment hot netop nu?

Mit bud er, at det ligger i en generel samfundstendens (særligt i den vestlige verden): kunderne vil gerne gøre mindre ”vold” mod den jord, de er på, uden samtidig at nedsætte deres livskvalitet. Jeg vil mene, at det er samme tendens, som vi ser i den stigende humanitære turisme, som pressen har berettet om hen over sommeren i Danmark. Samtidig ser vi på verdensplan en stigende offentlig regulering og investering, som søger at dæmme op for miljø- og samfundsbelastninger. Hertil kommer et stigende pres til at forestå humanitært arbejde på en ny måde. Dette skaber helt naturlig en efterspørgsel efter teknologier og startups, som kan efterkomme den nye markedsefterspørgsel.

Det er ikke nyt, at virksomheder søger at udvise et samfundsansvar. Således har de fleste større virksomheder i dag også en CSR- eller miljøpolitik, som beskriver deres involvering i omverdenen og deres samfundsansvar. Heri er der intet nyt. Det nye er derimod virksomheder og startups, som gør samfundsansvar til deres kerneydelse. De finder således et markedsbehov i en social eller humanitær problemstilling, samtidig med at der er en kundegruppe, som gerne vil købe dette. Det at gøre noget samfundsansvarligt bliver således ikke en ekstra ting, men i stedet det helt centrale i den kundeopfattede værdiskabelse.

 

Kan impact investeringer også være god forretning?

Det tilbagevendende spørgsmål, når man taler om impact investment, er, om de private investorer kan få forrentet deres økonomiske investeringer. Desværre er jeg i min research ikke lykkes med at finde ret mange gode eksempler på stærke økonomiske afkast fra impact investments, men en forskningsrapport fra Wharton School of the University of Pennsylvania (Great Expectations: Mission Preservation and Financial Performance in Impact Investments) viser, at impact investments kan skabe de samme afkast som matcher markedet.

Som eksempel var Etsy inc. en af de første impact virksomheder, som lykkedes med at lave en børsnotering. Den digitale platformsvirksomhed blev grundlagt i 2005 i USA og blev børsnoteret i 2015. Etsy er et virtuelt designermarked, hvor købere og sælgere fra næsten hele verden mødes for at handle kunsthåndværk og designs, der er produceret af ”independent designers”. Aktiekursen har været noget turbulent, men har dog udvist en pæn stigning i løbet af de seneste 6 måneder.

 

Men hvad med Danmark?

Hvis man ser på, hvor Danmark er i forhold til denne agenda, er det vigtigt at se nærmere på to ting: Hvor mange investorer er der inden for dette område, og hvor mange impact startups findes der, hvor man kan forvente, at en investering kan forrente investorernes midler? Her mener jeg personligt, at den sidste del er den mest væsentlige og samtidig den faktor som tager længst tid at udvikle. Jeg er af den overbevisning, at hvis de rette investeringscases er der, så vil vi også kunne vække investorernes interesse.

Med fare for at have overset nogle stærke danske impact-iværksættere, så er der for mig at se ingen eller i hvert fald kun meget få etablerede virksomheder, der er mere end fem år gamle, og som ville kunne betragtes som et investeringsobjekt for impact investors. Omvendt er jeg mere positiv, hvis jeg ser nogle af de nye og unge startups.

De seneste år har vi i Fonden for Entreprenørskab set en række mere samfundsansvarlige startups, som blandt andet har søgt vores Mikrolegater (iværksætterlegater til studerende). Vi har eksempelvis støttet virksomheden To Good To Go, som forsøger at mindske madspil. Således kan restauranter tæt ved lukketid udbyde den ikke solgte mad til stærkt nedsatte priser. Virksomheden har allerede solgt mere end 200.000 måltider og er i dag på markedet i fem lande.

En anden virksomhed, som dels har gennemgået Fondens program Company Programme og også har modtaget et legat, er virksomheden SubReader, som gennem avanceret teknologi hjælper ordblinde ved at læse underteksterne på film og serier højt. Virksomheden vandt det europæiske mesterskab i entreprenørskab og oplever en stigning i downloads af deres app.

Den 25. august afholdt Fonden for Entreprenørskab sammen med den amerikanske ambassade, Finansrådet, UPS, Dana og Nordea et investeringsevent, som netop havde Impact Investment som tema. På dagen pitchede virksomhederne To Good To Go og SubReader sammen med 10 andre danske impact iværksættere deres ideer overfor mere end 200 investorer og erhvervsfolk.

Jeg kender endnu ikke til nogle konkrete aftaler mellem de unge iværksættere og investorerne, men feedbacken var, at de cases, som blev præsenteret, er af mindst lige så høj kvalitet som andre projekter investorerne bliver præsenteret for. Så konklusionen må være, at danske startups er klar til at Do Good While Doing Business.

Relevant uddannelse og stringent evaluering

Af Kåre Moberg, Seniorforsker ved Fonden for Entreprenørskab


Er det muligt at vurdere effekten af entreprenørskabsundervisning? Nogle vil sige, at det er ret simpelt, mens andre opfatter det som nærmest umuligt. De fleste forskere lægger sig et sted imellem disse to standpunkter.

Uden at hænge nogen ud må jeg indrømme, at jeg er ret skeptisk overfor den måde, hvorpå mange evalueringsstudier udføres i dag. Samtidig synes jeg afgjort, at det er vigtigt, at vi øger vores fokus på denne aktivitet. Sagen er den, at vi står overfor utallige problemer, når vi forsøger at udføre evalueringsstudier, og at det er nærmest umuligt at tage dem alle i betragtning, fordi det, som vi som evaluatorer af undervisning forsøger at undersøge, har at gøre med menneskelige handlinger, som griber ind i komplekse sociale kontekster, og som er påvirket af en myriade af interne og eksterne faktorer. Det er vanskeligt at argumentere for, at vi kan bruge simple årsag-virkning sammenhænge her.

Artiklens forfatter Kåre Moberg
Artiklens forfatter Kåre Moberg

Så hvad kan vi i realiteten undersøge, vurdere og evaluere? Dette er en vedvarende diskussion indenfor forskningsmiljøet og refereres ofte til som ”relevans versus stringens”-diskussionen. På den ene side står de forskere, som argumenterer for, at den højeste standard indenfor videnskabeligt stringente evalueringsstudier er randomiserede kontrollerede forsøg (randomized controlled trials (RCT)). Og på den anden side står de forskere, som hævder, at den strenge nøjagtighed af RTC-metoden gør den ubrugelig til at undersøge noget som helst af relevans. I randomiserede kontrollerede forsøg udvælger man vilkårligt de deltagere, der skal modtage den specifikke undervisning, og matcher dem med en kontrolgruppe (en udførlig beskrivelse af metoden kan findes her og her). Kritikere af RCT-metoden siger, at det er nærmest umuligt at kontrollere for alle de faktorer, der påvirker undervisningsresultaterne. De argumenterer derfor ofte for, at man burde anvende en anderledes stikprøvemetode. Deres argument er, at man i stedet for at få en lille mængde information fra et stort antal respondenter burde fokusere sin undersøgelse på et mindre antal respondenter, fordi man ved at afsætte mere tid med hver enkelt respondent vil kunne opnå mere relevant viden. De deltagere, som ville blive udvalgt til en sådan undersøgelse, vil typisk være de deltagere, på hvem undervisningen har haft den største indvirkning – en såkaldt ekstrem stikprøvemetode (interessante perspektiver på dette kan findes her og her).

Vigtigheden af randomisering

Skønt jeg er enig i, at sidstnævnte tilgang kan frembringe relevant og værdifuld viden om den indvirkning, som specifikke undervisningstiltag har på deltagerne, kan jeg ikke se, hvordan denne type undersøgelser skulle kunne påvise effektiviteten af flere forskellige former for undervisning. Så længe den undervisning, som man ønsker at undersøge, ikke fordeles vilkårligt på deltagere, vil der ofte være et problem med selvselektionsbias, som så udvikler sig til et problem med overlevelsesbias, via den ekstreme stikprøvemetode, som anvendes. Det bliver derfor umuligt at sammenligne effektiviteten af forskellige former for undervisning.

Selv hvis et kursus eller undervisningsprogram er obligatorisk og ikke valgfrit, er det meget vanskeligt at vurdere dets effekt og indvirkning på deltagerne. Dette har at gøre med det faktum, at det nærmest er umuligt at kontrollere for alle de faktorer, som har indflydelse på undervisningsresultater (ja, jeg er nødt til at nævne det igen), og at det gælder, uanset om data er blevet indsamlet via korte spørgeskemaer eller via lange og omfattende kvalitative interviews. Den eneste måde at omgås problemet på er at anvende randomisering, altså vilkårlig udvælgelse. Hvis udsnittet er stort nok, og chancen for at modtage den specifikke undervisning er lige sandsynlig, så vil alle andre faktorer, som påvirker undervisningsresultatet, også være vilkårligt fordelt. Dermed vil det være lige sandsynligt, at faktorer, som påvirker undervisningsresultatet, forekommer i begge grupper (eksperimentgruppen og den matchede kontrolgruppe). Begivenheder, der påvirker f.eks. entreprenørielle intentioner, holdninger og tillid til egen formåen såsom venner eller familie, der starter egen virksomhed eller oplever at gå konkurs, vil med lige stor sandsynlighed forekomme for deltagere, som modtager denne undervisning (eksperimentgruppen), og deltagere, der ikke modtager undervisningen (kontrolgruppen).

Hvordan kan udfordringerne tackles?

Der findes i dag masser af evalueringsværktøjer, som både evaluatorer og undervisere kan bruge (en oversigt over eksempler kan findes her). Ved at kombinere disse værktøjer er det muligt at besvare en bred palet af forskellige forskningsspørgsmål. Det er altså ikke længere et spørgsmål om, hvordan vi måler resultaterne, men snarere hvordan vi skaber overblik over og mening med samlingen af data.

Naturligvis bør den anvendte metode afspejle de spørgsmål, som undersøgelsen søger at besvare, og normalt vil en blandet metodetilgang frembringe den mest interessante viden. Men når det kommer til at evaluere effektiviteten og brugbarheden af forskellige undervisningtiltag, er det i mine øjne nødvendigt at følge de grundlæggende principper i RCT-metoden, uanset hvor vanskeligt dette måtte være. Som evaluatorer er vi nødt til at være kreative, når vi udformer vores evalueringer af undervisningsprogrammer. En måde at bruge randomisering, samtidig med at man sikrer, at alle deltagere belønnes ligeligt, er at anvende en “in-phase” randomiseringsmetode. Det vil sige, at man udvælger vilkårligt, hvem der først modtager undervisningen, og hvem der efterfølgende modtager den. Hvis randomiseringen udføres på det institutionsniveau, vil det også være muligt at følge deltagerne over længere tid, da det vil være et nyt sæt deltagere, der fungerer som hhv. eksperiment- og kontrolgrupper.

Er det umagen værd?

Men er det virkelig så nødvendigt, at vi udfører stringente og relevante evalueringsstudier af undervisning? Ja, ifølge de næsten 10 mio. deltagende respondenter i en FN-undersøgelse påbegyndt i 2015, er uddannelse det vigtigste ud af 16 mulige områder, som spænder fra adgang til rent vand, jobs og sundhedsvæsen til demokrati og klimaspørgsmål. Som jeg ser det, er vi således forpligtede til at udføre videnskabeligt stringente evalueringer, som frembringer relevant viden. Det bliver ikke nemt, men for at fremme vores forståelse for, hvordan undervisning bedst udformes og gives, er det vigtigt, at vi løfter opgaven.