Innovation og entreprenørskab – det er da bare noget vi gør, ikk?

Af Morten Relster, lærer på Sct Hans Skole i Odense


På Sct Hans skole har vi arbejdet med innovation og entreprenørskab (I&E) de sidste 5 år på vores linje i udskolingen. Alle mine erfaringer fra diverse projekter og lysten til videre udbredelse gjorde, at jeg i foråret 2016 søgte fondsmidler til implementering af I&E for hele skolen. Helt konkret skulle alle klasser arbejde med I&E i ugerne 40+41.
Måske havde jeg en lidt naiv forestilling om, at alle mine kollegaer ville tage imod dette med kyshånd, da den nye folkeskolereform jo har indskrevet innovation og entreprenørskab i alle fag, hvorfor disse projekt/temauger ville være en fantastisk tilgang.

Fordi innovation og entreprenørskab er da bare noget vi gør, ikk?

Jeg vidste selvfølgelig, at dette ikke var tilfældet, hvorfor kompetenceudviklingen og forberedelsesperioden var utrolig vigtig, så mine kollegaer ville have en større platform at arbejde ud fra, og derfor blev både Fonden for Entreprenørskab og CFU inviteret til og engageret i projektet.

Alle lærere deltog i indledende workshops, afholdt af Peter Rasmussen fra Fonden for Entreprenørskab, hvor de fik introduceret begreberne innovation og entreprenørskab, og der blev snakket og diskuteret hvad begreberne betød og indeholdt. Disse workshops var målrettet indskoling, mellemtrin og udskoling, da fokus er forskelligt. Lærerne blev her præsenteret for formål, læringsmål, konkrete forløb og der blev diskuteret hvordan det kunne inddrages i de kommende forløb.

De indledende workshops blev efterfulgt af samtaler og møder med Celine Ferot fra CFU, hvis opgave var at skabe en tættere kontakt og dialog til lærerne. En dialog og kontakt, der dog viste sig at tage længere tid at etablere end først antaget, men i dag er yderst vigtig, og som i dag halvandet år efter giver tydeligt udbytte.
Et konkret eksempel: En lærer tog fat i Celine efter vores sidste lærermøde, da han gerne ville have hjælp til at inddrage innovation og entreprenørskab i et kommende forløb, selvom muligheden har været der de sidste 18 måneder. Så implementering og forankring kræver tid!

Efter de indledende workshops i august måned, blev tiden brugt på forberedelse af de kommende projektuger. Men hvordan skabes dette, når man kun har 3 timers workshop som platform? Sammen med Celine blev det umiddelbare fokus derfor at skabe synlighed på skolen, så lærergruppen ikke kunne undgå at møde I&E og blive inspireret.

Lærerværelset blev derfor indrettet på ny:

 

Derudover blev der også oprettet en padlet, så alle materialer kunne tilgås digitalt og forberedelsen blev væsentlig nemmere for lærerteamet.

Så nu er innovation og entreprenørskab da bare noget vi gør, ikk?

I de sidste ugers forberedelse blev Celine kraftigt efterspurgt, og man kunne mærke at projektugerne kom nærmere. For er vi nu klar til at lave I&E i en hel uge?
Men målet var jo ikke at lave I&E i en hel uge, men tage udgangspunkt i et kendt forløb eller stof, og så inddrage I&E i et omfang som giver mening for det enkelte team og den enkelte lærer. Her var Celine en vigtig kontakt. Dialogen og udviklingen af forløbene blev skabt i fællesskab mellem teamet og Celine.

Ugerne kom og en masse fantastisk undervisning blev afviklet. Skolen summede af glade børn og spændende undervisning, ihvertfald i min optik.

Sct Hans Skoles forløb var:

  • 1. årg: Superhelte, FFE-YE
  • 2. årg: Troldetema, lave troldehytter, udklædning, mad og lege
  • 3. årg: Puls og endorfiner: Brobygning mellem skole og daginstitution
  • 4. årg: Hjerte og hjerne
  • 5. årg: Ud i europa: Samfundets ressourcer
  • 6. årg: Brain breaks: Betydning og udvikling til brug i praksis
  • 7y: Identitet: Kampagne
  • 7x: Sprog og identitet: Samarbejde med BazarFyn
  • 8y: Vækst i Odense
  • 7z+8z: Streetfestival: Food, sport, word og art
  • 9 årg: Naturfagsprojekt: Bæredygtig energiforsyning, 1 uge
  • 9y: Bæredygtig energiforsyning: Lave nyhedsudsendelse

Ved det efterfølgende lærermøde skulle lærergruppen evaluere projektugen, hvilket næsten fik det største udbytte ift. forankring og implementering. Dagsordenen for lærermødet var en kort pitch – 20 sekunder, et fra hvert team. Derefter en markedsplads hvor alle kom rundt og hørte om hinandens forløb og kunne snakke om dem. Her et par billeder fra markedsplads øvelsen:

 

De sidste 10 min af lærermødet blev brugt på en tjek-ud øvelse, hvor man skulle fuldføre sætningen “Jeg tjekker ud med….”. Ved denne øvelse oplevede jeg det, der burde være helt essentielt i almindelig praksis. Nemlig fokus på hvor god undervisning vi lige havde gennemført, og hvor meget vi kunne få ud af at bruge hinanden. Her er er par eksempler på hvad mine kollegaer tjekkede ud med:

  • Gode ideer og en ide om at kunne dele og dykke tilbage til i dag
  • God ide at lave samarbejde med børnehaver
  • Tænke mere over, at eleverne “skal selv”
  • Begejstret over så mange gode ideer og engagement
  • Kæmpe inspiration til overskrifter og ideer

Så nu er innovation og entreprenørskab da bare noget vi gør, ikk?

Desværre kræver implementering og forankring tid. Masser af tid. Derfor blev den efterfølgende periode selvfølgelig fyldt med alle de mange andre opgaver vores lærergerning er fyldt af.

Som ildsjæl ønsker jeg selvfølgelig, at vi skal fortsætte med I&E og have endnu mere af det. Men jeg vidste godt, at jeg ikke kunne fortsætte udviklingen alene. Derfor fik jeg yderligere funding fra Odense Kommune, så vores implementering kunne fortsætte. Fokus var nu kompetenceudvikling. Derfor blev Celine igen hentet ind og har siden jul været til flere lærermøder for at præsentere og skabe debat om, hvad I&E er, hvordan der opstilles kriterier, feedback, teorien bag, samt udvikling af nye konkrete forløb.

Men hvordan udvikles ildsjælen? Hvordan skaber man grobund for ny energi og nye veje at gå, når man selv er ildsjæl?

Jeg inviterede til og afholdt derfor netværksmøde for lærere der enten arbejder med I&E eller var nysgerrige herpå. Mødet blev afholdt 4. april 2017 på Sct Hans Skole, og blev en stor succes. På mødet blev der præsenteret hvad både Fonden for Entreprenørskab og CFU kan byde ind med, og hvordan de kan bruges. Mødet gav desuden mulighed for sparring og udvikling af afviklede og kommende forløb, udvikling og erfaring af længere forløb, implementering i alle fag, valgfag, linjer og skoleudvikling, samt udviklet en idebank.

Jeg har allerede planlagt næste møde, som afvikles 24/10 – 2017 på CFU – UCL Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Celine har booket det nye kreative rum, så det skal nok blive spændende, nyt og anderledes. Det er åbent for alle, så meld jer endelig til. Bare send mig en mail, og I bliver inviteret i det nye skoleår.

Dermed er vi tilbage til det konkrete eksempel og læreren der tog fat i Celine ved sidste lærermøde, fordi han ønskede at udvikle sin egen praksis. Tiden er gået, relationerne er skabt, lærerne har afprøvet konkrete forløb, udviklet deres kompetencer og opnået nye konkrete værktøjer til at skabe god, spændende og anderledes undervisning.

Så mon ikke snart innovation og entreprenørskab er noget vi gør!

Når efteruddannelse giver mening – fagligt entreprenørskab på skemaet

Af Pernille Berg, Chef for forskning, analyse og videregående uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Entreprenørskabsaktiviteter og erhvervsuddannelser er ikke noget, man umiddelbart tænker ligger langt fra hinanden. Erhvervsuddannelser har jo til formål at uddanne unge mennesker til erhvervsrettede brancher, så evnen til at tænke entreprenørielt, kreativt, idéskabende og innovativt ligger for mange som et naturligt element af at være erhvervsrettet.

Det er dog ikke alle erhvervsuddannelser, der indeholder entreprenørskabsaktiviteter, eller hvor undervisningen er tilrettelagt ud fra didaktiske entreprenørielle overvejelser. Nogle erhvervsuddannelser retter sig mod en praksis, der i dag forbindes med velfærdsprofessioner, eksempelvis SOSU-assistenter, andre erhvervsuddannelser retter sig mod nogle praksisser, som måske er præget af vanetænkning og stærke traditioner.Med entreprenørskabsundervisning fremmes elevers entreprenørielle evner og disse vurderes som essentielle for alle elever.

Formålet med entreprenørskabsundervisning er nemlig,

  • At give den enkelte mulighed, og redskaber til, at forme sit eget liv
  • At uddanne engagerede og ansvarstagende medborgere
  • At udvikle viden og ambitioner om at etablere virksomheder og arbejdspladser
  • At øge kreativitet og innovation i eksisterende virksomheder
  • At skabe bæredygtig vækst og udvikling kulturelt, socialt og økonomisk

(Fonden for Entreprenørskab – Taksonomi i entreprenørskabsuddannelse, 2016, 2. udg.)

For at fremme viden og kompetencer indenfor entreprenørskabsdidaktik og entreprenørskabsundervisning har Fonden for Entreprenørskab, takket være en fondsbevilling fra Velux Fonden, igangsat et større efteruddannelsesinitiativ. Fagligt Entreprenørskab er et ECTS-givende efteruddannelsesforløb, som i udviklingsperioden har været at finde på modulet Innovation og Didaktik, på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik.

Erfaringerne fra de to første kursusforløb blev formidlet tirsdag den 4. april på en konference for Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne.

Derfor var det både med nysgerrighed og lidt nerver, at jeg drog til konferencen.

For det er nu altid med lidt spænding i maven, når man skal til konferencer – hvem kommer, er det gode oplæg, rummer dagen ny viden og inspiration, og hvordan vil dagen kunne bidrage til at løfte det videre arbejde? Denne konference var ikke anderledes i den henseende, tværtom for her skulle erfaringerne fra Fagligt Entreprenørskab præsenteres.

Når man så oplever lærere, der har været på efteruddannelse i Fagligt Entreprenørskab og hører om deres oplevelser, videnproduktion og erfaringer, går man hjem med såvel en større forståelse for den virkelighed, lærere og elever agerer i på erhvervsuddannelserne. Hertil gik jeg også hjem med en større viden om vigtigheden af at fremme entreprenørskabsundervisning på erhvervsuddannelserne. Og hvorfor så dette?

De lærere, som jeg mødte på en workshop afholdt af Metropol og VIA, delte på eksemplarisk vis viden om deres deltagelse på Fagligt Entreprenørskab. De berettede om, hvordan de havde oplevet kurset samt hverdagen efter hjemme i ’virkeligheden’.

Da en konferencedeltager spurgte, ”Hvad så, da du kom hjem? Blev det så den gamle hverdag igen, eller?” En af de deltagende lærere svarede, ”Så absolut ikke, selvom jeg ikke nåede igennem alle faser i eksperimenthjulet på kurset, så fortsatte jeg jo, da jeg kom hjem. Og nu er flere med på samme måde på skolen, vi har meget mere fokus på entreprenørskab nu, end da jeg startede og det er hele skolen.”

Konferencedeltageren sagde spontant: ”Fra projekt til proces – det er jo sådan det skal være!”

Hvad er så eksperimenthjulet?

Som billedet viser, er eksperimenthjulet en model for det eksperiment, som læreren skal gennemføre på sin egen praksis (undervisning) i løbet af diplomkurset. Eksperimentet gennemgår forskellige faser, og det er vigtigt for læreren at være bevidst om hvilken fase af eksperimenthjulet, hun/han er i for herved at kunne sikre eksperimentets potentielle succes, effekt, forandringskraft og forankring.

Tre af underviserne fra efteruddannelsesforløbet redegjorde meget eksemplarisk for efteruddannelsen og her fremgik det, at de deltagende lærere skulle kunne rumme flere modeller. Kursusbeskrivelsen i sig selv, eksperimenthjulet og entreprenørskabshjulet.

Hvad er så entreprenørskabshjulet?

 

Som billedet viser, er entreprenørskabshjulet de faser af eksperimentet, som eleverne skal igennem for at have arbejdet med de aspekter af entreprenørskab, som sikrer dem både personlig indstilling, kreativitet, omverdensforståelse og handlekraft (Fondens fire dimensioner af entreprenørskabsdannelse).

På konferencen blev der spurgt nysgerrigt ind til, hvorledes det var at arbejde med så abstrakte modeller og flere af dem. Lærerne svarede meget ærligt:

”Det var svært i begyndelsen, men som vi anvendte dem hjemme, når vi skulle arbejde med vores egne eksperimenter, begyndte de at give mere og mere mening. Vi har endda introduceret modellerne for vores kolleger og er meget bevidste om, om vi arbejder med modellen for vores egen eksperiment eller vi arbejder med modellen for elevernes læring.”

Og som en af lærerne åbent reflekterede: ”Man lærer jo meget mere, når man selv arbejder med tingene.”

Nu er det ikke sjældent, at kursister er glade for kursusdeltagelse, men hvad med eleverne?

Også her er det tydeligt, at Fagligt Entreprenørskab har rørt og bevæget nogle elever på en måde, som de ellers ikke bliver rørt. Fra både kvalitative og kvantitative undersøgelser, som blev præsenteret, var der eksempler på, at eleverne oplevede, at eksperimenterne, de har deltaget i, har givet dem en positiv læringserfaring.

Disse undersøgelser publiceres inden udgangen af juni i år, og her er det muligt at læse meget mere om, hvad eleverne har oplevet og tilegnet sig af viden, færdigheder og indsigter.

Så da konferencen sluttede, var det med budskabet om, at efteruddannelse giver mening og er ikke blot en oplevelse for kursisterne men også efterfølgende for skolen, kollegerne og ikke mindst eleverne.

Afslutningsvis kan nævnes, at Fagligt Entreprenørskab fortsætter efter udviklingsprojektets periode.

Kurset beskrives fremadrettet således – se venligst nedenfor:

 

Ting du skal undlade i dit (video) pitch

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I iværksætter- og investorverdenen er pitchet centralt. Det er golfsportens svar på tee off, svømningen startspring fra skammel, novellens første linje. Med andre ord – det er et helt centralt afsæt, som bliver afgørende for det videre forløb. Det er gennem pitchet, at iværksætter og investor første gang møder hinanden, og her skal indtrykket gerne være så godt, at processen kan fortsætte til et mere dialogpræget format.

Pitchet kan have mange former (live, skrift, lyd etc.), men i denne blog vil jeg primært fokusere på de som foregår i et kort videoformat (3-4 min.). I kraft af at pitchet er blevet en form for kunststykke, så er der også udarbejdet et utal af forskellige guides i ”det gode pitch”. Dette indlæg er en anelse anderledes: Det vil beskrive de ting, som jeg mener, man ikke bør gøre i sit video pitch. Eller de elementer som i hvert fald gør, at jeg personligt bliver mindre interesseret i at høre mere.

Ofte kommer video-pitchet sammen med en skriftlig formidling, men det gør ikke video-pitchet mindre vigtigt at bruge kræfter på. I en del tilfælde kan man se, at videoen er optaget sådan lidt i sidste øjeblik, og uden at det virker som om, at der er nogen, der har gjort sig umagen at se den kritisk igennem, inden den blev skippet af sted. Man skal huske på, at når en investor, lån- eller legatgiver også udbeder sig en video, så er det fordi, de rent faktisk har tænkt sig at lade den indgå i evalueringen. Det er fordi, en video giver en bedre indsigt i teamet, deres formidlingsevne, en visuel indsigt i produktet etc. Således er videoen også med til at skabe en første indsigt eller holdning.

Min motivation for at skrive netop dette oplæg er, blandt andet, at jeg i forbindelse med Fonden for Entreprenørskabs Mikrolegat-ordning hvert år ser flere hundrede video-pitches med meget forskellig gennemslagskraft. I denne proces har der også udkrystalliseret sig nogle elementer, som jeg mener ødelægger video-pitchet og derfor også det samlede indtryk. Her er de i opremset form:

Video og lydkvalitet

Der er ingen som forventer, at video-pitches leveres i kvalitet med en spillefilm, men jeg har desværre set rigtig mange eksempler på, at optagelserne er foretaget i så stærkt modlys, mørke eller med så dårlig lyd, at man hverken kan se eller høre pitchet. De fleste mobiltelefoner kan fint levere den kvalitet som kræves, og med et par prøveoptagelser kan man fint vurdere, om kvaliteten er seervenlig. Ellers kan jeg anbefale, at man kort gennemser filen – også på et andet device end hvor den er optaget.

Husk på, hvad der skal siges

Det er de færreste, som kan levere et pitch uden et manus eller en anden rettesnor for, hvordan man bedst muligt anvender den begrænsede tid, man har til sit pitch. De fleste video-pitches har et krav om, hvor lange de må være, så husk at prioritér dette. Jeg ser mange, som spilder tiden og prioriterer den forkert i forhold til at nå frem til centrale pointer. Det giver et meget rodet indtryk, men også et indtryk af at være ligeglad med den modtager, som skal se videoen. Så hvis man ikke vil gøre sig den ulejlighed at forberede sig, så kan man heller ikke forvente, at andre vil bruge tiden på at se det.

Du har ikke tid til at tale dig varm

I forlængelse af det ovenstående punkt om prioritering af tiden, så pas på ikke at bruge for meget indledende tid på ”tomgangssnak”. Jeg ser desværre mange pitches, hvor der bruges for meget indledende tid med fx at fortælle om, hvordan man kom på ideen, samfundets udvikling etc. Husk kun at nævne elementer, som er centrale for fange læseren og hurtigt lade denne forstå, hvad ideen bag startup’en er. Det gælder således også, at man ikke behøver at bruge alle ”tilladte” minutter, hvis man kan gøre det kortere end den tilladte tid.

Stå stille!

Den sidste nye trend er at gå rundt, mens man taler til sit kamera. Tanken om at det bliver mere medlevende bliver i løbet af ingen tid til en irritation for seeren og en distraktion fra det væsentlige indhold. Lad derfor gerne kameraet stå, og fokuser mere på det budskab som skal overbringes. Så med mindre det understøtter budskabet at gå rundt, så lad være med det!

Stop skuespillet

Om end et pitch skal være velforberedt, så behøver det ikke for min skyld at være så indstuderet, at det ender med at blive et skuespil med tildelte roller. Herunder med nogle roller som ikke harmonerer med, hvem folkene bag egentligt er. Man skal heller ikke opfører pitchet som en komedie. Publikums humor kan være vidt forskellig, så her skal man være varsom. Desuden er det vigtig at huske på, at de som ofte gennemser video-pitches har set mange og ikke behøver fundamentale informationer.

Det er ikke en reklamefilm

Tanken bag et video-pitch er sjældent at sælge selve produktet eller servicen. Det handler mere om at sælge virksomheden til en evt. finansiel institution. Derfor bør pitchet heller ikke fremføres som en reklame for produktet. Det føles som spild af tid, for det giver ikke den fornødne indsigt i virksomheden og teamet bag.

Teamet skal frem

En af de centrale grunde til at video-pitchet bliver anvendt, er for at få et bedre indtryk af teamet bag. Det bedste er naturligvis at møde temaet face-to-face, men video antages for at være næstbedst. Således er det min erfaring, at det er en god idé at have alle med. Derfor er det en god idé at tage sig den tid og energi det kræver, at hele teamet deltager; altså med mindre det ikke er muligt grundet fx at nogle fra teamet sidder i andre lande.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at langt de fleste video-pitches, som jeg ser, er rigtig gode! Og de viser på bedste vis, det de skal. Men står du og skal lave et video-pitch, så er mit råd, at du bruger lidt ekstra energi på at tænke over, hvem målgruppe for videoen er: Hvad vil de gerne vide, og hvordan fortæller du det bedst muligt? Og se så videoen igennem efter optagelse, så du er sikker på, at din planlægning og tanken med videoen også afspejler sig i resultatet. Overvej evt. at lave dit netværk se videoen igennem.

Ready, set, camera, action!

Verden kalder på flere unge sociale iværksættere

Af Per Bach, formand for Sociale Entreprenører i Danmark, og Gitte Kirkeby, projektleder Sociale Entreprenører i Danmark


Det er tydeligt, at der blandt unge er øget interesse for socialt ansvar, bæredygtighed og globale udfordringer. Det er positivt og skal understøttes, for verdens problemer er mangfoldige, så fremtidens unge skal ikke bare være kompetente på faglighed, men også visionære, innovative og kunne agere i kompleksitet og forandring.

Ligesom flere aktører verden over, inkl. erhvervslivet, ser nødvendigheden af at se verden i større perspektiv gennem FN´s 17 Verdensmål, er det helt oplagt, at de integreres i undervisningen som en overordnet ramme til bl.a. socialt iværksætteri.

Mange unge er heldigvis godt i gang, men flere kan være med: En undersøgelse blandt 2000 Millennials (den generation der er født mellem 1981 og 1996) i England udført af Global Tolerance i 2015 viser, at 62% ønsker at arbejde for en virksomhed, som gør en prostiv forskel. Arbejdet skal være meningsfuldt i en større sammenhæng.

Hos Sociale Entreprenører i Danmark ser vi samme tendens til at unge vil gøre en positiv forskel gennem egne handlinger. De opsøger os, deltager i vores arrangementer og ønsker hjælp og viden for selv at kunne gå i gang med et socialt iværksætteri.

At verden står over for en række problemer, der kræver innovative, bæredygtige og langsigtede løsninger har flere virksomheder allerede set, så de tager i stigende grad initiativer, der taler ind i denne trend; IKEA´s genbrugsinitiativer, H&M´s bæredygtige tøjserier m.m. Det sker både for at markere sig som frontdrivere og også for at kunne tiltrække arbejdskraft blandt de unge og andre.

Denne udvikling bør også afspejle sig i vores undervisningssektor. De unge bør klædes bedre på til at arbejde samfundsansvarligt, både i virksomheder med sociale formål og i virksomheder generelt, ligesom de også selv kan være med til at skabe nye samfundsansvarlige og bæredygtige virksomheder.

Praksisnær undervisning

Hvis vi skal skabe flere unge sociale iværksættere i Danmark, bør undervisningen tilstræbe en iværksætterkultur med en mere praksisnær undervisning, hvor der fx samarbejdes med socialøkonomiske- og samfundsansvarlige virksomheder. Det kan imødekomme den skoletræthed, som præger nogen unge, for det er mere konkret, aktuelt og virkelighedsnært. De vil her blive taget alvorligt, og der vil blive stillet krav til dem. Samtidig giver det bogligt svage og udsatte elever nogle andre muligheder for at indgå i aktiv læring ved at skabe nyt med andre.

Nogle udsatte grupper har dertil særlig indsigt i problemstillinger og deraf insider-bud på løsninger. Desuden kan undervisningsinstitutionerne i højere grad understøtte iværksætteri ved at tilbyde de unge adgang til lokaler og vejledning, også udenfor undervisningstiden. VIA´s Studentervæksthuse er et eksempel i den retning. Endelig skal studierammerne understøtte socialt iværksætteri gennem mere fleksibilitet og støtte i reglerne for SU, eksaminer, studietid samt andet arbejdet Det skal være let for de unge at gå den vej.

Internationalt samarbejde og udveksling

Eftersom den øgede interesse for social ansvarlighed blandt unge er en international tendens, er det vigtigt, at man i undervisningen giver mulighed for, at unge kan lære fra unge sociale iværksættere i andre lande. SED arbejder i øjeblikket sammen med flere lande i Østersøregionen på et projekt, der skal fremme socialt iværksætteri blandt unge. Her håber vi at kunne være med til at fremme det internationale samarbejde og den gensidige læring blandt unge fra forskellige lande i forhold til socialt iværksætteri.

 

Artiklens forfattere

Gitte Kirkeby
Per Bach

En entreprenørskabsundervisers bekendelser

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


For snart 10 år siden havde jeg glæden af at være underviser ved en række danske og internationale universiteter. Temaet var innovation, iværksætteri og venture kapital. Jeg elskede formidlingen og at se hvordan de studerende udviklede deres færdigheder, deres interesser og ønsker for fremtiden. Men jobbet i Fonden for Entreprenørskab gjorde, at tiden til dette blev knap, og jeg måtte prioriter min energi der.

Den seneste måned har jeg uafhængigt af hinanden modtaget en række henvendelser fra mine tidligere studerende. Deres spørgsmål er ikke længere rettet mod, hvordan de skal arbejde med et projekt udsprunget af studiemiljøet, men udfordringer eller muligheder som er opstået i deres professionelle arbejde med innovation.

Disse henvendelser har fået mig til at reflektere over den undervisningspraksis, som var for 10 år siden og den, som vi i Fonden anbefaler, at man gør brug af i dag. Anbefalinger som reflekterer en sund udvikling fra dengang.

Iværksætteri var et fremmedord

For at sætte tingene i perspektiv, så var innovation og iværksætteri for mange fremmedord på daværende tidspunkt: Kun omkring 4-5% af de studerende modtog denne type undervisning, vi var meget få undervisere som underviste i dette tema, der fandtes stort set ingen inkubationsmiljøer, gruppen af unge iværksættere (under 25 år) udgjorde kun ca. 5% (i forhold til ca. 15% i dag) osv. Når jeg underviste i venture kapital, så plejede jeg at starte med at spørge de studerende, hvad venture kapital er og det samme om business angles. Stort set ingen kunne svare, på nær de studerende som kom fra andre lande med mere modne opstarts-kapital markeder.

Ligesom jeg selv, måtte de fleste undervisere tilbringe længere perioder i fx USA for at opnå adgang til faglige miljøer med en vis volumen indenfor dette felt. Efter bedste evne konverterede vi så disse tillærte erfaringer til en dansk kontekst. En ikke altid nem opgave da iværksætterkulturen var en helt anden: Der var stort set inden, som havde solgt en start-up og nærmest slet ingen serieiværksættere. Det var først omkring salget af NKT-selskabet Giga og senere Skype, at tingene begyndte at ændre sig.

Jeg var så heldig, at jeg også var involveret i en række start-ups og i en række store virksomheders interne entreprenørskabsprogrammer. Sammen med denne praktiske indsigt lykkedes det at skabe nogle undervisningsforløb, som tiltrak de studerende.

Ikke desto mindre stod vi tilbage med en underudviklet undervisningspraksis. Og der er særligt et par områder, hvor jeg i dag kan se, at vi gjorde de studerende en bjørnetjeneste:

  • Ingen faglig progression og ingen konteksttilpasset undervisning: Den undervisning som foregik var i rigt mål en ”ø” i de studerendes øvrige undervisning. Den tog kun i begrænset omfang højde for det faglige niveau og den kontekst, som de studerende kom fra. Om de studerende havde erfaringer fra STX, Handelsskolen eller lignede blev der ikke taget højde for, og vi havde heller ikke den store refleksion over, hvordan vi på progressiv måde kunne bygge ovenpå det faglige niveau, som de kom med fra deres tidligere uddannelser. Sagen handlede nok primært om, at vi havde så travlt med at finde ud af, hvordan entreprenørskab så ud på et videregående uddannelsesniveau, at vi ikke havde kapacitet til at linke det op til noget andet.
  • Den gode idé i fokus: Når der var tale om iværksætterforløb, så husker jeg tydeligt, hvor meget energi der blev brugt på selve iværksætterideen. Det var den, man som underviser spurgte ind til, og den som de studerende forsøgte at få klarhed over hos deres underviser og vejleder. Underviseren fik en rolle som en form for orakel, når det gjaldt iværksætterideens fremtidige potentiale. Og det er åbenlyst, at antallet af vildledninger sikkert har været lige så stort som antallet af vejledninger. For hvad var chancen for, at man som vejleder kunne forudsige ideen succes? Det var også et fatalt problem, at fokus ensidigt var på ideen og ikke på den studerendes læring, kompetencer og proces.
  • Akademisk reference-gymnastik: En vigtig viden som underviser er begrebet ”wash back effekt”. Eller frit oversat: De studerende dygtiggør sig på det, som de bliver udprøvet på. Udfordringen var således, at mange undervisere sådan set gerne ville lære de studerende at være kreative i deres løsning og deres forretningsforståelse. Underviserne ville også gerne have, at de studerende opsøgte interaktion med omverdenen omkring deres innovation. Problemet var blot, at en stor del af eksamen var en udprøvning i paratviden omkring specifikke forskeres artikler. Det tror jeg i vidt omfang var en måde at garantere et akademisk niveau, men det var dog kun meget sporadisk koblet op på de studerendes praktiske case og dermed en hindring i at dyrke kreativitet, omverdensrelationer og andre lignende ting, som er nødvendige for en dybere forståelse af iværksætterens liv og vilkår.

Om vi som undervisere kunne have gjort det bedre eller ej, er jeg ikke sikker på, men i dag er vi heldigvis blevet klogere. Og således findes der også flere redskaber og ikke mindst kollegaer og faglige miljøer, som man kan læne sig op af. Netop temaet omkring entreprenørskabsundervisning i en dansk kontakt har udviklet sig grundet både den store offentlige opmærksomhed på innovation og iværksætteri, men også at uddannelserne i rigt mål har taget denne type undervisning op. I Danmark har vi også været begunstiget af, at staten har investeret i viden og programmer, samt har muliggjort indsigt i en anden og mere avanceret undervisningspraksis. Dette har skabt bedre indsigt for de undervisere, som skal formidle stoffet.

Blandt nogle af de ting, man som underviser kan tage i brug eller være en del af, er bl.a. Faglig taksonomi – en taksonomi som opdelt på fagligt niveau beskriver elevers og studerendes kompetencer inden for entreprenørskab. Desuden kan undervisere i dag trække på:

Alle disse ressourcer har allerede stor effekt på den entreprenørskabsundervisning, som studerende møder på studiet i dag, og forhåbentlig vil niveauet og kvaliteten stige yderligere i årene fremover. Det arbejder vi i hvert fald dedikeret for i Fonden for Entreprenørskab.

Foto: norden.org/Oddleiv Apneseth

Entreprenørskab som vækstmotor for nordiske øer

Af Tilde Reffstrup, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab og  Susanne Kærn Christiansen, Projektkoordinator, Fonden for Entreprenørskab


Trods mange gode bud på, hvad vi skal leve af i Norden, og hvordan vi skal skabe vækst, er én ting sikker: Vi skal leve af den næste generation.

Vi lever i dag i en uforudsigelig og hurtigt skiftende verden. Moderne samfund ændrer karakter, og vi går fra at skulle leve af de klassiske fag og traditionelle erhverv som fiskeri, håndværk og industri til et mere viden- og innovationstungt samfund, hvor også de traditionelle erhverv ændrer karakter, blandt andet i retning af at blive stadig mere viden- og innovationstunge. Det betyder, at arbejdslivet for mange af os og de kommende generationer kommer til at se meget anderledes ud i fremtiden, og det vil kræve nye kompetencer som fx evnen til at kunne tænke nyt og evnen til at kunne håndtere usikkerhed.

I de nordiske lande og selvstyreområder har demografiske ændringer og større afstand mellem by og land bidraget til særlige fælles udfordringer for især de afsidesliggende og ofte tyndtbefolkede områder, som fx øer. Specielt unge, som har høje ambitioner for deres karriere og ønsker en videregående uddannelse, vælger at flytte væk fra øerne og kommer måske ikke tilbage, blandt andet fordi der er for få arbejdspladser og de virksomheder, der forsvinder, ikke erstattes af nye i samme tempo.

Nogle steder er situationen så kritisk, at forandring er en akut nødvendighed. Det bliver stadigt tydeligere, at fremtidens velfærd i de nordiske ø-samfund og tyndtbefolkede områder afhænger af vores – og vores børns – evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte idéer til handling og værdi for andre. Med andre ord; der er på de nordiske øer brug for unge iværksættere og entreprenante medarbejdere.

Fonden for Entreprenørskab/Edison

Fra danske erfaringer til nordiske anbefalinger

Forandringen sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden på de nordiske øer, men processen kan påbegyndes ved at skabe gode vilkår for unge iværksættere og give unge evnerne og kompetencerne til at tænke nyt.

Netop på den baggrund valgte Fonden for Entreprenørskab i 2016, i et samarbejde med Nordisk Ministerråd, at igangsætte et 1-årigt pilotprojekt for at kortlægge syv udvalgte nordiske øers eksisterende indsatser for entreprenørskab i uddannelserne. Og med afsæt i kortlægningen at identificere øernes potentialer gennem estimerede prognoser for entreprenørskabsundervisning samt for uddelingen af Mikrolegater til studerende med en god idé. De syv øer i projektet er Andøy i Norge, Pargas i Finland, Bornholm i Danmark, Færøerne, Grønland, Gotland i Sverige og Island.

Fonden for Entreprenørskab har i en årrække arbejdet med at øge udbredelsen af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem og sikre sammenhængen med de muligheder, som unge mennesker har for at starte egen virksomhed. Erfaringerne viser, at et øget fokus på entreprenørskab i uddannelserne og et godt iværksættermiljø kan stimulere økonomisk vækst og udvikling.

I den netop publicerede rapport ’Nordic Entrepreneurship Islands’, der er resultatet af det 1-årige pilotprojekt, præsenteres de eksisterende politiske og uddannelsesmæssige tiltag for entreprenørskab på hver ø. Og med afsæt i kortlægningen samt i erfaringerne fra Danmark gives et bud på en prognose for hver øs udvikling over en 5-årig periode.

 

Nordiske øer er fulde af potentiale

De syv øer er i udgangspunktet yderst heterogene størrelser. Både når det gælder omfanget af skoler og indbyggere på øen, men også hvad angår deres erfaringer med og nuværende indsats for entreprenørskab i undervisningen. Nogle øer har arbejdet med entreprenørskab i undervisningen igennem længere tid, hvorimod det for andre øer er et forholdsvist nyt og ukendt område. Det vil sige, at selvom der i rapporten generelt på alle øer forudses en stigning i antallet af elever og studerende, der modtager entreprenørskabsundervisning samt en stigning i antallet af ansøgere til et Mikrolegat – forudsat en særlig indsats på området – så er deres udgangspunkt og dermed også deres prognoser forskellige.

Rapporten byder desuden på en række anbefalinger, på en række overordnede områder, til hver af de syv øer. Det er tydeligt, at der er et stort potentiale på øerne, og med relativt få midler kan man integrere entreprenørskab i undervisningen og støtte opstart af studerendes iværksættervirksomheder. Det afgørende er dog, at øerne iværksætter en målrettet indsats og at de unge møder entreprenørskab allerede under deres uddannelse, hvis øsamfundet skal have gavn af udviklingen, og hvis der skal skabes flere innovative medarbejdere og iværksættere på de nordiske øer.

Læs mere om analysen og hent rapporten her.

 

Artikelens forfattere:

Susanne Kærn Christiansen
Tilde Reffstrup
Peter Lützen

Innovation i dansk som vej til kompleks skrivning

Kan man styrke 1. klasse-elevers handlekompetencer i innovative læringsforløb, samtidig med at de lærer at læse og skrive? Det var udgangspunktet for pilotprojektet Hitte På, som Nationalt Videncenter for Læsning har gennemført i samarbejde med bl.a. Fonden for Entreprenørskab, Nordea-fonden og fem folkeskoler i Kolding Kommune. Projektet har et dobbelt sigte: Dels skal eleverne udvikle innovationskompetencer, dels skal deres literacy-udvikling stimuleres på måder, hvor læsning og skrivning er knyttet til konkrete formål.


Af Peter Heller Lützen, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning


Hitte På-projektet samtænker temaet om innovation og entreprenørskab i Fælles Mål med dansk i 1. klasse. Projektet er evalueret i en kompetencetest, som viser, at Hitte På-klasserne udviklede sig bedre i fremstilling end kontrolklasserne. De udtrykte sig med større iderigdom i et mere komplekst sprog, og deres udvikling hang ikke nødvendigvis sammen med deres staveudvikling. Det fortæller os, at det er en god ide at stimulere elevernes udtrykslyst, idegenerering og samarbejdsevner allerede i indskolingen.

 

Hitte På i Kolding

Hver af de fem skoler i Kolding fik i oktober 2015 en særlig innovationsvogn med værktøj, redskaber samt genbrugsmaterialer fra Skatkammeret, som er Kolding Kommunes pædagogiske ressourcecenter med genbrugsmaterialer fra lokale virksomheder. Samtidig samledes lærere fra de fem skoler til en opstartsworkshop, hvor de blev præsenteret for tre læringsforløb af hver 20-30 lektioners varighed, som de arbejdede med frem til marts 2016.

De tre læringsforløb omhandlede produktion af fagbøger, et bogstav-spil og skiltning omkring affald og skrald på skolen. I alle de tre forløb skal eleverne bruge viden, dokumentere behov, udvikle et produkt og præsentere det for andre. De vænnes dermed til at arbejde i nogle genkommende faser, som det kendes fra innovations-didaktikken, og de lærer at bruge kommunikative færdigheder i en praktisk sammenhæng.

Peter Lützen
Innovationsvognen er et rullende faglokale med værktøj og materialer, som kan rulles ind i klassen. Den gør det nemmere at sætte gang i de praktiske opgaver, uden at man skal forlade klassen. Hver Hitte På-skole fik en vogn med redskaber, værktøj og genbrugsmaterialer fra Kolding Kommunes pædagogiske ressourcecenter ”Skatkammeret”.

Innovation og dansk

I alle de tre forløb indgår en mængde kommunikative processer. Eleverne skal indsamle viden ved fx at interviewe og dokumentere, og de skal udvikle ideer i fællesskab, lave mind maps, post it-øvelser, udarbejde bøger, spil og skilte og præsentere det for andre. Eleverne går imidlertid i 1. klasse og kan ikke fx skrive deres interview-spørgsmål ned eller tage noter. Men de kan tegne, børneskrive og optage lyd med en iPad eller smartphone. De kan tegne og skrive enkeltord på post-it-sedler, når de skal lave ideudvikling, og de kan udarbejde en spilmanual for deres eget spil ved at kombinere tegning og tekst. I alle forløbene arbejder de således med multimodal fremstilling, læsning, skrivning, fortolkning og kommunikation.

De danskfaglige mål er på den måde indbygget i de overordnede innovationsmål. Eleverne skal ikke lave et interview for at mestre denne kommunikationsform, men for at få nødvendig viden om det produkt, de selv skal udvikle. Interviewet er et middel til at få viden med, samtidig med at det er et danskfagligt mål.

 

Lovende testresultat

Elevernes kompetencer i skrivning, tegning og ideudvikling blev testet før og efter indsatsperioden, og testen viser, at eleverne på Hitte På-skolerne blev dygtigere end elever på en række kontrolskoler.

Testen skulle sige noget om elevernes idé- og handlekompetencer samt deres evne til at udtrykke sig: Kan de finde på en realistisk idé, og har de nogle bud på, hvordan den kan realiseres, og kan de forklare den i et skriftsprog, som fx gør brug af kausale og temporale koblinger? Disse koblinger skal man bruge, hvis man på skrift skal begrunde, hvorfor en idé er god og original, eller skal beskrive i hvilken rækkefølge, den kan realiseres.

Testen viste, at Hitte På-klasserne udviklede sig signifikant bedre inden for denne ”innovative fremstillingskompetence”, uden at de var dårligere til de mere formelle aspekter af skrivning som fx stavning. Resultaterne viser herudover, at udvikling af den innovative fremstillingskompetence ikke nødvendigvis følger staveudviklingen. Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at eleverne har styr på bogstaver og stavning først og derefter begynder at skrive ledsætninger, variere verberne eller lave koblinger mellem sætninger.

Peter Lützen
Styrkekortene skal bruges i en gruppedannelses-aktivitet. Kortene har både tekst og tegning og præsenterer forskellige karakteregenskaber som personlige styrker. Eleverne skal reflektere over, hvad karakteregenskaber er, og hvad de selv er gode til. Det stimulerer både deres personlige refleksionsevne, deres fiktionskompetencer og deres læsning.

Variation i dansk

Projektet viser med andre ord, at det har værdi at arbejde med de ’højere’ og mere indholdsorienterede elementer af skriftsproget, selvom vi har en stærk tradition for både i læremidler, evaluering og praktisk undervisning at fokusere meget på bogstaver, stavning og formelle aspekter af sproget. Her kan innovationsundervisning tilbyde en tiltrængt variation, som både er sjovere og mere udbytterig.

 

Fakta om projektet:
Hitte På-projektet er et innovationsprojekt gennemført af Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejde med Nordea-fonden, Fonden for Entreprenørskab, Kolding Kommune, kommunikationsbureauet Welearn samt en række konsulenter og lærere.

Projektets formål er at gøre det tværgående tema Innovation og entreprenørskab i folkeskolens Fælles Mål konkret i faget dansk i 1. klasse (Undervisningsministeriet, 2014).

Fem projektskoler i Kolding har arbejdet med tre innovationsforløb.

Der er gennemført en test af alle deltagende elever samt en kontrolgruppe før og efter projektet. Testen har fokus på bl.a. idéudvikling og fremstillingskompetencer.

Læs mere på projektets hjemmeside www.hittepå.dk. Her finder du blandt andet de tre læringsforløb.

 

Yderligere links:

Læs mere om projektet hos Nationalt Videncenter for Læsning.

Læs om projektets resultater hos folkeskolen.dk.

Se Hitte På’s egen film om innovationsvognen.

 

Kan entreprenørskab læres online i grundskolen?

Af Kåre Moberg, ph.d. og seniorforsker ved Fonden for Entreprenørskab


I Fonden for Entreprenørskab er vi altid interesseret i nye måder at undervise i entreprenørskab. Onlineundervisning og brug af ICT (Information and Communications Technology) i undervisning er en trend, som ikke blot har været omtalt mere og mere de sidste årtier, men også har udviklet sig meget. Udviklingshastigheden vil kun stige de kommende år med virtual reality og udvikling af gamification. MOOCs (Massive Open Online Courses) bliver mere og mere populære, og deres metoder bliver mere og mere sofistikerede. Så alt tyder på en udviklingstendens, hvor ICT vinder frem. Mange er dog skeptiske overfor muligheden for at undervise i entreprenørskab online, da forståelsen af entreprenørskabsundervisning er, at entreprenørskab fordrer træning og bør derfor være praktisk og erfaringsbaseret (experiential). En central komponent i mange entreprenørskabsprogrammer er rollemodeller (se gerne vores formidling af dette).

Artiklens forfatter Kåre Moberg

Forskning har vist, at såfremt anvendelsen af rollemodeller skal være en del af effektiv undervisning, er det vigtigt, at eleverne kan relatere sig til dem, dvs. de skal helst være unge. Drenge påvirkes eksempelvis mest af mandlige rollemodeller og piger af kvindelige rollemodeller. Det kan altså være svært for en enkelt lærer at finde passende entreprenørielle rollemodeller, da dette typisk kræver et stort netværk. Det kan have den effekt, at elever, der tager lignende programmer, vil få undervisning af forskellig kvalitet, hvilket er uheldigt. Med onlineundervisning kan dette afhjælpes, da kvaliteten af rollemodellerne kan garanteres.

Forskere i Fonden gennemførte en undersøgelse, hvor effekterne af et rollemodel-baseret onlineprogram skulle identificeres og analyseres. Resultaterne fra denne endnu upublicerede undersøgelse viser, at programmet ser ud til at virke.

Undersøgelsen er baseret på deltagelsen af 576 niendeklasses elever, som blev tilfældeligt udvalgt til enten at deltage i entreprenørskabsprogrammet eller i et program om klima og naturvidenskab. Begge programmer bestod af fire undervisningsseancer, der tog ca. en time hver. Spørgeskemaer blev indsamlet i oktober 2015, før programmerne startede, og direkte efter de afsluttedes. Resultaterne viser, at eleverne, der deltog i entreprenørskabsprogrammet, fik mere positive holdninger til entreprenørskab, og de blev også mere tilbøjelige til forestille sig en karriere som selvstændige. De fik også en højere tillid til egne entreprenørielle evner og kundskaber. Det var dog især de elever, der følte at undervisning i deres skole var meget praksis-orienteret og erfaringsbaseret (experiential) som fik mest ud af programmet.

Dette tyder på, at på kort sigt er effekterne af denne slags programmer afhængige af i hvilken grad, deltagerne er blevet forberedt på at kunne absorbere denne slags undervisning. Spørgeskemaer blev atter indsamlet et år efter eksperimentet. Her forventede forskerne , at effekterne af det korte undervisningsprogram ville være forsvundet. Det var dog ikke tilfældet. De elever, der havde deltaget i entreprenørskabsprogrammet, havde fortsat højere tilbøjelighed til at forestille sig en karriere som selvstændig. De syntes også, at de havde en højere grad af bevidsthed om entreprenørskab. Den undervisning, som de havde fået tidligere og i løbet af året, havde indflydelse på eleverne, men ikke på programmets effekter.

Undersøgelsen viser altså, at et meget kort onlineprogram i entreprenørskab kan have signifikant indflydelse på unge elever. Det skyldes nok, at de fleste elever i denne aldersgruppe (14-15 år) ikke er bevidste om entreprenørskab og ser det som noget abstrakt. De unge rollemodeller, som i programmet fortalte om deres entreprenørielle erfaring, kan således have menneskeliggjort entreprenørskab for de unge, og vist hvilken betydning det kan have for dem i deres liv. På den måde kan de have gjort stort indtryk på eleverne og hermed have efterladt en større bevidsthed om deres entreprenørielle muligheder.

Undersøgelsen indikerer således, at der er et potentiale indenfor udviklingen af ICT-baserede entreprenørskabsforløb, der kan fremme elevers entreprenørielle selvtillid.

Undersøgelsen var sponsoreret af Nordea Fonden og Nesta/IGL.

Udvikler Company Programme elevernes entreprenørielle kompetencer?

Af Mette Meulengracht Jensen, projektleder ved Fonden for Entreprenørskab


Hvor meget udvikler deltagelse i entreprenørskabsprogrammet Company Programme egentlig elevernes kreative kompetencer, ansvarsfølelse og evne til at samarbejde – hvis man spørger eleverne selv? En ny rapport viser, at de danske elever scorer egne kompetencer højt fra start – til gengæld udvikler de sig ikke helt så meget i processen, som elever fra andre europæiske lande.  

I Company Programme lærer elever fra ungdomsuddannelserne at bygge en minivirksomhed op omkring en god idé. I den proces får de oparbejdet en lang række kompetencer og evner – fra kreativ idégenerering, udvikling af forretningskoncept og budgetstyring til samarbejde, iværksættelse og rollefordeling.

I skoleåret 2015-2016 har de danske elever for første gang haft mulighed for at være med i det såkaldte Entrepreneurial Skills Pass (ESP), hvor de får indsigt i udviklingen af deres egne entreprenørielle kompetencer. Eleverne har nemlig skullet tage to tests undervejs i Company Programme-forløbet – en pre-test i starten af forløbet og en post-test ved afslutningen. I de to tests skulle eleverne reflektere over deres egne kompetencer baseret på en række udsagn og vurderet på en skala fra 1-5 (meget uenig-meget enig).

Danske elever scorer over gennemsnittet fra start
Den nye rapport, som vores europæiske organisation JA Europe står bag, samler data fra de to selvevalueringstests i skoleåret 2015-2016 for 19 forskellige europæiske lande (Albanien, Østrig, fransk og flamsk Belgien, Tjekkiet, Estland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Malta, Portugal, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Spanien, Schweiz og Danmark), og rapporten er dermed en mulighed for at se, hvordan danske elever udvikler sig sammenlignet med elever fra andres europæiske lande. Overordnet set udvikler alle elever på tværs af lande sig med plus 3,2 procent fra pre- til post-testen, mens denne forskel for de danske elever er lidt lavere – nemlig 2,7 procent.

De danske elever har rykket sig mest inden for kompetencerne ”kreativitet”, ”opfindsomhed” og ”vedholdenhed”, mens de rykker sig mindst (og lavere end gennemsnittet for alle deltagende lande) inden for ”samarbejde”, ”ansvarsfølelse”, ”initiativ” og ”selvtillid”.

Men hvorfor udvikler de danske elever sig mindre end gennemsnittet inden for disse kompetencer? En forklaring kan være, at de danske elever i udgangspunktet er mere vant til at agere initiativrigt og tage ansvar, har større selvtillid og traditionelt set arbejder mere i teams, end eleverne i nogle af de øvrige ESP-lande. Rapporten viser nemlig også, at danske elever generelt scorer sig selv højere i pre-testen end gennemsnittet af eleverne fra de øvrige deltagende lande. Udgangspunktet for de danske elever er altså højt, og dette er med til i sidste ende at gøre stigningen procentuelt lavere.

Hvad siger rapporten ellers?
Der er tre andre landes resultater, som også bør fremhæves her. Det første er Tjekkiet, fordi det er det land, hvor den største procentdel af alle landets Company Programme-elever har medvirket i ESP – nemlig hele 48 procent. I Danmark deltog knap seks procent. Udviklingen hos de tjekkiske elever ligger på niveau med Danmark, nemlig på gennemsnitligt 2,9 procent. Til gengæld scorer de tjekkiske elever generelt lavere end de danske i både og pre- og post-test.

Det andet land er Albanien, fordi de albanske elever er dem, der scorer sig selv højest både i pre- og post-testen med en gennemsnitlig score på mere end fire (ud af fem mulige) i både pre- og post-testen. De deltagende albanske elever har med andre og egne ord bemærkelsesværdig stor tiltro til deres entreprenørielle kompetencer – både før og efter deltagelse i Company Programme. De danske elever følger dog fint trop med scorer på over fire i stort se alle testens syv kompetencer i post-testen.

Endelig er der Italien, der udgør hele 24,2 procent af undersøgelsens samlede 7.512 besvarelser (Danmark udgør 3 procent), og den procentuelle udvikling for de italienske elever repræsenterer da også undersøgelsens generelle kompetenceudvikling på 3,2 procent.

Company Programme – en praksisnær og positiv oplevelse
Ud over at styrke de entreprenørielle kompetencer, viser rapporten også, at deltagelse i Company Programme styrker elevernes kompetencer inden for eksempelvis kommunikation, sprog, matematisk, teknologisk og digital forståelse, ligesom den styrker deres sociale og kulturelle kompetencer og deres evne til at lære. Et af de bærende elementer i Company Programme er netop, at eleverne skal anvende deres kompetencer og faglighed på en ny og praksisnær måde. De lærer, hvordan kombinationen af en stærk faglighed, evnen til at se muligheder, den rette personlige indstilling og evnen til at interagere med omverdenen giver dem erfaringer, de kan bruge fremadrettet i deres karriere.

For 72 procent af deltagerne i ESP på europæisk plan var Company Programme deres første entreprenørielle erfaring og oplevelse. Langt over halvdelen af eleverne deltog i Company Programme frivilligt, mens det for 42 procent indgik som en obligatorisk del af deres uddannelse. Elevernes oplevelse af programmet er særdeles positiv, idet knap halvdelen af eleverne svarer, at programmet levede positivt op til deres forventninger, mens mere end hver fjerde fandt, at deltagelsen oversteg deres forventninger. Når eleverne skal knytte årsager til den positive oplevelse, bliver især underviseren og den entreprenørielle metode som sådan fremhævet.

Så, udvikler Company Programme elevernes entreprenørielle kompetencer? Ja, deltagelse i Company Programme og den læring og de erfaringer, der følger med i kølvandet, gør, at eleverne styrker kompetencer som kreativitet, selvtillid, samarbejde og vedholdenhed. Målingerne i rapporten giver os et spændende indblik i, hvad eleverne tænker og giver os en mulighed for at forbedre programmet og i samarbejde med ungdomsuddannelserne arbejde mod, at de entreprenørielle kompetencer udvikles endnu mere.

ESP i fremtiden
Vi forventer, at antallet af danske elever, der deltager i ESP i skoleåret 2016-2017 fordobles til omkring 500 elever, hvilket svarer til ca. 12 procent af alle danske Company Programme-elever. Det bliver interessant at se, hvordan denne stigning i deltagerantallet kommer til at påvirke dataene fremadrettet. Derudover bliver det interessant at følge de norske Company Programme-elever, der deltager i ESP for første gang i dette skoleår, og se hvordan resultatet bliver hos vores naboland, som vi også på entreprenørskabsfeltet har meget til fælles med og ofte sammenligner os med.

Læs mere om ESP og Company Programme.

 

FAKTA:

Entrepreneurial Skills Pass (ESP) er et ekstra tilbud til alle elever i entreprenørskabsprogrammet Company Programme, og ESP er interessant, fordi det er et redskab til at måle udviklingen i elevernes entreprenørielle kompetencer fra start til slut i programmet.

Langt de fleste elever deltager i Company Programme i et klassisk skoleår fra august til juni, og alle elever i ESP skal tage en selv-evalueringstest i starten og slutningen af deres Company Programme-forløb. I testen selvevaluerer elever på disse syv kompetencer:

  1. Kreativitet
  2. Selvtillid
  3. Samarbejde
  4. Opfindsomhed og overblik egen resurser
  5. Vedholdenhed
  6. Ansvarsfølelse
  7. Initiativ

Ud over de to selv-evalueringstests deltager eleverne ved skoleårets afslutning i en online ESP-eksamen, hvor de testes i de emner, der arbejdes med i Company Programme – nemlig elevernes faglighed og deres forståelse af grundelementerne i virksomhedsdrift. Består de eksamen, får de et internationalt anerkendt bevis på, at de har erhvervet sig de entreprenørielle kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. 

Når emergerende teknologier kobles med entreprenørskab

Af Jakob Hedegaard, Uddannelseskonsulent, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol


Læreruddannelsens Pædagogiske Mediecenter (PMC)  på Metropol har i en længere periode eksperimenteret med emergerende teknologier indenfor digital fabrikation og makerkultur. PMC har haft fokus på teknologier og design tænkningen gennem programmering, 3D-print og laserskæring. Vi trækker en del på makerkultur ved at lægge vægt på hands-on processer, deling og modificering af andres ideer, tanker og produkter. Vi forsøger at finde gode måder at koble teknologierne til fagene, men også nødvendigheden af færdighedstræning med digital fabrikation, som er essentielt for at kunne anvende teknologien mere bredt.

I januar 2016 deltog et par undervisere og en uddannelseskonsulent til Fonden for Entreprenørskabs nytårskur. Det var med til at give inspirationen til at sende to ansøgninger til Fonden – en til at udvikle undervisningsmateriale med fokus på at lære at anvende metoder, processer og maskiner man kan finde i fablab (fabrikations laboratorie). Den anden ansøgning var til en studietur til Fablearn konferencen, som i år blev afholdt på UC Lancashire i England, hvor vi var afsted fra d. 18. juni til d. 21. juni 2016.

Fablearn Europe konferencen er en del af et større netværk, hvor der året rundt bliver afholdt konferencer i hele verden. Konferencen udspringer fra Stanford University i USA, og man kan læse mere her om Fablearn netværket.

Det har resulteret i, at vi siden nytår har arbejdet med et mere struktureret eksperiment med teknologierne på uddannelsen, hvor skolens tværgående fælles mål: kreativitet, innovation og entreprenørskab er omdrejningspunkt.

Vi har endvidere taget initiativ til et nyt netværk, der tager udgangspunkt i Fondens tilskud til studieturen.

pmc-studietur-2
Her sidder Martin Exner, formand for Coding Pirates og syer med ledende tråd. Workshoppen gik up på at lave små dukker med lys i.

Studietur skulle give ny viden og indsigt i området

Et af hovedformålene med studieturen var at få en indsigt i feltet, hvor konferencen havde et fokus på makerkultur, designtænkning og digital fabrikation.

Makerkultur er et felt som får mere og mere opmærksomhed hos os, både i grunduddannelsen, gennem arrangementer som Science på Frederiksberg, og via frivillige kurser samt i forskning og udviklingssammenhæng. Alt i alt var planen at have undervisere fra fag, hvor koblingen ikke nødvendigvis var naturvidenskabelig, men mere entreprenant og designbaseret, så som Håndværk og Design. Derfor var konferencen et godt sted at starte.

Netværk er vigtigt

For PMC er det vigtigt med et tæt samarbejde med forsknings- og udviklingsmiljøet, hvor vi kan samskabe projekter med lærerstuderende og udvikle nye metoder til at anvende teknologierne, man ser i et typisk makerspace eller fablab, samt kodning og wearables.

PMC er inspireret fra mange forskellige aktører i feltet. Vi har fulgt FabLab@school-projektet fra Aarhus Universitet med stor interesse. Vi har haft god brug af Fondens undervisningsmateriale ‘Fra Drøm til Virkelighed’, som giver et godt udgangspunkt til at have et socialt entreprenant sigte. Vi forsøger at skabe tættere forbindelse til makerkulturen ved selv at deltage i arrangementer og bruge lokale fablabs, makerspaces og hackerspaces.

Det er gennem netværk, vi finder gode mennesker at samarbejde med, men det kræver, at man har tid sammen og finder et fælles ståsted. Derfor var det også væsentligt for os, at vi var en bred gruppe af personer med på studieturen.

Fra Metropol var vi: Bolette Kremmer Hansen og Lissi Wiingaard Thrane, som begge underviser i Håndværk og Design. Maja Laybourne som underviser i Billedkunst. Ebbe Kromann, som er forfatter til KIE-modellen og underviser i lærerens grundfaglighed. Vi var to uddannelseskonsulenter med fra PMC, Morten Philipps og mig selv.

Derudover havde vi Mikala Hansbøl, Docent i Forskning og Udviklingsmiljøet Digitale Læringsressourcer (, som repræsenterede læreruddannelsens forskningsmiljø på turen. Mikala har efterfølgende skrevet om turen:

Vi befinder os i en verden, der i stærkere og stærkere grad er digitaliseret. Som læreruddannelse uddanner vi fremtidens lærere. De skal kreativt kunne udvikle undervisning, der klæder eleverne på til at være teknologiforstående, digitalt dannede og – ikke mindst – til at kunne agere som digitale medborgere. Dette område halter desværre mange steder i læreruddannelserne i Danmark, og forskellige undersøgelser har peget på, at det i særlig grad gør sig gældende i skolen. Derfor er det centralt for os at udvikle læreruddannelsens aktiviteter, lærerfaglige efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt forsknings- og udviklingsaktiviteter, der understøtter at både nutidens og fremtidens lærere kan arbejde med elevernes produktive kompetencer og kreativitet med it og digitale medier i skolen. Set i dette lys har studieturen været et væsentligt bidrag til vores mulighed for at løfte, styrke og kvalificere denne dagsorden yderligt på Metropol.

Studieturen har bidraget til at vi kan agere et lærende fællesskab med fokus på arbejdet med makerkultur og digital dannelse samt teknologiforståelse ind i læreruddannelsen på Metropol. Netværksrelationerne, som er dannet via studieturen, giver os endvidere nye perspektiver på vores eget arbejde og – ikke mindst – muligheder for at kunne formulere nye forsknings- og udviklingsaktiviteter via nye partnerskaber, som styrker os inden for et af vores satsningsområder i forsknings- og udviklingsmiljøet Digitale Læringsressourcer, hvor vi bl.a. arbejder med fokus på koblingerne mellem it-didaktik, elevernes kreative læreprocesser, digitale dannelse, teknologiforståelse og digitale medborgerskab.

Mikala Hansbøl, Docent i Forskning- og Udviklingsmiljøet Digitale Læringsressourcer

Vi havde også inviteret eksterne deltagere med på turen for at etablere netværk inden for det uformelle læringsmiljø, iværksætteri og entreprenørskab.

Deltagerne var:

  • Martin Exner – formand for Coding Pirates Denmark
  • Michael Hviid Nielsen som er maker og var tilknyttet Fablab CPH i Valby.
  • Nicolai Seest – iværksætter og stifter af haandvaerkogdesign.net og &learning
  • Torben Erik Hansen – Lektor emeritus fra UCC og udvikler af deres efter- videreuddannelse
  • Anne Gerd Sindballe – lektor og leder af Inkubatoren Søerne.

Hvis du vil læse mere om de eksterne deltagere, har jeg uddybet lidt om deres baggrund, og hvordan vi håber på at fortsætte samarbejdet med dem.

Morten Philipps, uddannelseskonsulent. Skiltet er CNC fræset. Hænger i Fablab Manchester
Morten Philipps, uddannelseskonsulent. Skiltet er CNC fræset og hænger i Fablab Manchester.

 

Hvad fik vi med hjem?

Som projektleder på turen og initiativtager var det vigtigste det fælles indblik i feltet; den indsigt vi på læreruddannelsen og især PMC arbejder videre med. Efter vi er kommet hjem har vi haft et møde på CPHBusiness og noget af det vi snakkede om kan kortfattes således:

  1. Vores netværk / fællesskab er med til at give nogle helt konkrete bud på, hvordan vi arbejder med de emergerende teknologier fremover med fælles forståelseshorisont.
  2. Der er plads til forskning på området. På sigt kan Metropol bidrage med forskning, da der er mange aspekter af området, som sagtens kan udfoldes meget mere i den nordisk undervisningsforståelse til gavn for os selv og på internationalt plan.
  3. Der er behov for et tværfagligt fokus, hvor ikke kun naturvidenskabelig eller datalogisk tilgang er en bærende del, men især fag som Håndværk og Design og Billedkunst, kan være med til at lære børn at være skabende og handlende med teknologier man ser i makerkulturen.
  4. Der er behov for at få entreprenørskab integreret som en væsentlig del af måden man arbejder med emergerende teknologier. Det er med en entreprenant tilgang, at man anvender faglighederne mod en konkret modtager. Det er gennem entreprenørskab, at man får nogle rammer, som kan implementeres gennem projektarbejde og åben skole projekter. Det er nødvendigt at skabe samarbejde mellem kulturliv, virksomheder, skoler og universiteter.
  5. Micro Manufacturing. I følge Professor Francis Quek, Texas A&M University vil vi se en ændring i måden vores produktion er på. Det er selvfølgelig store ord, men der er ifl. ham mange tendenser. Fx: The new industrial revolution – Chris Anderson. Hvis vores produktionsform ændrer sig, skal grundskolen forholde sig til dette og måske endda følge med udviklingen.

Styrket mål: Flere studerende skal møde entreprenørskab

Planen er, at vi fortsat kan arbejde med at koble entreprenørskab med både kodning/ programmeringsdelen af projekterne og hele maker-tanken. Med de nuværende projekter vi har, er målet, at flere studerende møder disse emergerende teknologier og samtidig forstår teknologiernes potentiale til at ændre verden vi lever i. Med andre ord er det vigtigt, at lærerstuderende har et bedre kendskab til mulighederne – på godt og ondt – teknologien bringer os. For at få et kendskab, der stikker dybere end en overfladisk forståelse, kræver det, at de studerende også får en hands-on undervisning. De skal selv skabe og producere prototyper ved hjælp af teknologierne. Alle skal ikke være programmører, men alle skal have en dybere forståelse og kunne anvende teknologierne på et simpelt niveau.

Hvis de studerende skal være i stand til at undervise i en entreprenant tilgang til teknologien skal de:

  1. Selv have modet til at springe ud i uoverskuelig projekter.
  2. Have en god nok forståelse af teknologierne til at kunne være kreative.
  3. Have et syn på samfundet omkring os, hvor kreativiteten kan blive omsat til noget andre har brug for.
  4. Sidst men ikke mindst skal de kunne handle efter, hvad deres ideer, proces og kompetencer skaber af muligheder.

Alt dette er ret godt præsenteret i ‘Fra Drøm til Virkelighed’, hvilket gør det nemt for PMC at arbejde med. Med vores nye netværk og viden arbejder vi på at tilbyde vores studerende ekstra curriculære aktiviteter i entreprenørskab, hvor teknologier fra makerkulturen spiller en væsentlig rolle. Derudover har vi mulighed for at vejlede og rådgive studerende, som vil omsætte ideer til handling gennem iværksætteri.