Sådan motiverer vi flere kvinder til at vælge iværksætteri

På trods af det øgede fokus på diversitet og ligestilling i iværksætterverdenen, er der stadig en stor ubalance imellem andelen af mandlige og kvindelige virksomhedsstiftere. Fonden for Entreprenørskab modtager cirka 300 Mikrolegatansøgninger om året, og kønsfordelingen har siden 2014 været 30/70 i mændenes favør. Men hvordan opnås en mere balanceret kønsbalance? 


Af Emilie Normann, chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser i Fonden for Entreprenørskab 


Liva Echwald- Tijsen, stifter af nonprofitorganisationen Female Founders of the Future, vil være med til at sætte fokus på at fremme iværksætteri blandt kvinder og gøre op med de fordomme, som kvinder møder, når de vælger iværksætteri til. Igennem sit arbejde med Female Founders of the Future har hun formuleret en række anbefalinger til, hvordan man kan sikre en bedre kønsbalance.  

Potentialet skal udnyttes 

Som samfund går vi glip af en stor del innovationskraft, hvis ikke andelen af kvinder som vælger iværksætteri øges. Liva Echwald-Tijsen har med Female Founders of the Future et erklæret formål om at udnytte det fulde potentiale, som kvinderne kan bibringe erhvervslivet.  

”Der ligger et kæmpe potentiale i, at flere kvinder starter og vækster egen virksomhed. På den måde kan vi alle kan få adgang til det talent, den innovation og den jobskabelse, som følger med,” siger Liva. COVID-19 krisen er med til at fremhæve dette: ”I denne tid, hvor en global sundhedskrise påvirker os alle på vores sundhed, vores familier og vores erhvervsliv er dette formål kun blevet mere relevant. Ledigheden stiger, og der er behov for nytænkning og jobskabelse”. 

Liva savner dog repræsentation af kvindelige entreprenante rollemodeller i Danmarks entreprenante økosystem. Hun savner at se flere kvinder i bl.a. accelerator- og inkubator-programmer, iværksætteri-events, erhvervshuse og medier. Derudover bunder den manglende diversitet måske i selve markedsforståelsen og industriindsigten: 

”Forstår jeg som rådgiver ikke det problem, du forsøger at løse, eller det marked du henvender dig til, er det mere sandsynligt, at jeg vil affeje din ide. Her er det ikke altid ideen, der er noget galt med, men i visse tilfælde manglende indsigt og viden hos en rådgiver.” 

Det er tydeligt fra Fonden for Entreprenørskabs arbejde, at indsatser på uddannelsesinstitutioner spiller en væsentlig rolle i at motivere studerende til at blive entreprenører. Undersøgelser, som Fonden for Entreprenørskab netop har publiceret, viser bl.a., at rollemodeller har stærk indflydelse på kvindelige studerende. I et tysk entreprenørskabsforløb blev kvindelige studerende sat sammen med kvindelige mentorer – resultatet af undersøgelsen var, at de studerende øgede deres tiltro til egne entreprenørielle evner betydeligt. Og en hollandsk undersøgelse viste, at rollemodeller er særligt vigtige for spirende iværksættere med højt uddannelsesniveau. Dette kan især få betydning for kvinder, da de i det seneste årti har overhalet mændene på de længerevarende uddannelser.  Kilde: Fonden for Entreprenørskab, “Viden om

Sådan skabes en konstruktiv dialog 

Der er fortsat fordomme om, hvem en typisk iværksætter er, mener Liva Echwald-Tijsen. Hun oplever, at kvindelige iværksættere kan møde fordomme i erhvervslivet, hvilket hun selv er stødt på. Hendes samarbejdspartnere gik f.eks. ud fra, at hun ikke ønskede at deltage i rejseaktiviteter, fordi hun var mor, hvor samme antagelse ikke gjorde sig gældende for fædre. Da hun nævnte, at hun ville finde det yderst spændende og værdiskabende, blev hun mødt med overraskende blikke. I hendes arbejde i Female Founders of the Future har hun også hørt fordomme, som andre er blevet mødt af: 

”Over det seneste år har jeg være i dialog med aktører i det entreprenante økosystem om entreprenørskab og køn. I disse samtaler har jeg stødt på en del fordomme udtalt af både kvinder og mænd. Ofte starter sætningen med: kvinder kan ikke, vil ikke, formår ikke, ønsker ikke…. De samme udtalelser hører jeg om magtfulde mænd i det entreprenante økosystem: Mænd vil ikke, kan ikke, formår ikke, ønsker ikke. Men med den italesættelse kommer vi ikke videre sammen”. For at sikre en dialog, der tager afsæt i respekt og nysgerrighed frem for fordomme og myter, mener Liva, at det er relevant at bruge syv grundprincipper, som blev udviklet i et samarbejde imellem Liva og ligestillingseksperten Lynn Roseberry: 

  1. Undgå generaliseringer 
  2. Skeln mellem værdier, meninger, personlig erfaring og fakta 
  3. Del personlige oplevelser til at forklare dit perspektiv eller tilbyd en hypotese
  4. Vis nysgerrighed overfor andres oplevelser 
  5. Anerkend dine begrænsninger 
  6. Anerkend og respekter forskellige meninger og værdier 
  7. Undgå ”fix-kvinder” eller “fix-mænd”-løsninger 
     

Ifølge en amerikansk undersøgelse er kønsforskellen aftagende, men med den nuværende hastighed vil det tage 118 år endnu, før forskellen er udlignet. Hovedårsagen er manglen på kvindelige rollemodeller, og denne mangel er svær at ændre, fordi den er selvforstærkende. Faktum er, at kvinder ofte undgår mandsdominerede aktiviteter, og dermed forbliver aktiviteter som entreprenørskab mandsdominerede. 
 

Diversitet skaber bedre løsninger 

Forskning peger på, at man som menneske er mere komfortabel i selskab med andre mennesker, der ligner én selv, men denne homogenitet hæmmer idéprocessen. Man foretrækker at enes, da det er en lettere løsning fremfor at skulle diskutere, men det er i diskussionen, at diversiteten af idéer opstår. I grupper, hvor diversiteten er høj, får man mange forskellige perspektiver og holdninger. Man skal derfor søge diversitet for at udarbejde bedre løsninger.
Kilde.

Liva pointerer, at der er flere steder, vi kan sætte ind for til at udligne ubalancerne: 

  • Vi skal have flere kvinder til at indgå i C-level i eksisterende startups og scaleups – fordi kønsbalanceret teams betaler sig og giver adgang til innovation og højere afkast.  
  • Vi skal have flere kvinder til at starte egen selvstændig virksomhed – for på denne måde opbygges entreprenante kompetencer, som kan bruges til at stifte en vækstvirksomhed.  
  • Vi skal have flere kvinder til at starte egen vækstvirksomhed – fordi vi har behov for innovation og talenttilføjelse til vores iværksættervirksomheder.   
  • Vi skal have flere af vores eksisterende iværksættere, også vores kvinder, til at arbejde med vækst i deres virksomhed – fordi vi har behov for jobskabelse. 
  • Vi skal have flere startup-mentorer, der er kvinder, fordi køn og rollemodeller er afgørende, og fordi det ofte er blandt startup-mentorer at der skabes advisory boards og professionelle bestyrelser.   

Man kan læse mere om 5 af de 10 anbefalinger FFOF har udgivet her.  
 

Kan entreprenørskabsundervisning hjælpe med at udligne ubalancen?  

I et europæisk studie af entreprenørskabsforløb på ungdomsuddannelser i fire lande viste det sig, at kvindelige elever øgede deres tiltro til egne evner mere end mandlige elever, når det gjaldt kompetencer såsom håndtering af usikkerhed, økonomisk forståelse og organisering af ressourcer. Netop disse tre kompetencer er blevet identificeret som særligt vigtige barrierer for, om kvinder vælger en karrierevej indenfor iværksætteri.  

Forløbet havde fokus på at udvikle en entreprenøriel tankegang, og det reagerede kvinder særligt positivt på. Hvis der også havde været fokus på kvindelige rollemodeller i forløbet, kunne effekten sandsynligvis have været endnu større. Alt i alt tyder studierne på, at entreprenørskabsundervisning er en effektiv måde til at øge kvinders syn på og intentioner om iværksætteri. 
Kilde: Fonden for Entreprenørskab, “Viden om”.

I løbet af 2020 vil Fonden for Entreprenørskab intensivere indsatsen for at understøtte diversitet og motivere kvindelige studerende i at springe ud som entreprenører. Blandt andet har Fonden for Entreprenørskab netop tildelt midler til et større fælles projekt på de videregående uddannelsesinstitutioner, der skal booste kvindelige iværksættere gennem undervisning, viden, netværk og fokuseret arbejde med mentorer.  

“Det er et væsentligt tema i Fonden for Entreprenørskabs strategi at styrke diversitet og kvindelige iværksættere, og vi er meget glade for, at universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne også har fokus på det og har lyst til at samarbejde om innovative og fokuserede indsatser,” siger Emilie Normann, chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser i Fonden for Entreprenørskab.

StartUp i Praksis i Boston 3: It’s all about diversity!

Af Jesper Risom, Projektleder for StartUp i Praksis, Fonden for Entreprenørskab.

StartUp i Praksis er et stort EU-støttet partnerskab imellem Fonden for Entreprenørskab og de fem universiteter KU, CBS, AU, AAU og SDU, som sammen udvikler ECTS-givende projektorienterede forløb (praktik) i startups. Vi har nu været i gang i 2 år, og i partnerskabet er vi løbende på udkig efter international inspiration og erfaring, der kan styrke samarbejdet mellem fagmiljøer og væksthusmiljøer og skabe bedre rammer for erfaringsudveksling mellem akademiske vejledere og væksthusvejledere til gavn for de studerendes læring.  

Den 9.-13. marts 2020 tog en gruppe på 14 personer derfor til Boston for at blive klogere. Turen blev arrangeret i samarbejde med det danske innovationscenter i Boston, som også havde to deltagere med under hele turen. Denne artikel handler om, hvad vi konkret tog med hjem ift. diversitet og entreprenørskab. 

Diversity impacts innovation 

Som samfund går vi glip af innovation og styrken ved at bringe alles evner i spil, hvis det hovedsageligt er én type, der bliver iværksætter. Derfor har Fonden for Entreprenørskab stort fokus på diversitet i de kommende år på tværs af geografi, etnicitet, alder og socioøkonomiske forhold. Både i Fondens egne rollemodeller og i det arbejde Fonden står bag sammen med uddannelsesinstitutioner. 

Diversitet er også et centralt element i den strategiske udvikling af entreprenørskabsundervisningen på flere af de førende amerikanske universiteter. Det oplevede vi bl.a. på Babson College, som ligger lidt uden for Boston i yderst smukke omgivelser. Babson er et privat college som blev grundlagt i 1919, og de er netop ved at fejre deres 100-års jubilæum. De fokuserer på entreprenørskab og har gjort det, siden det blev grundlagt (dengang var det dog kun for mænd). Grundlæggeren Roger Babsons målsætning var at forberede sine studerende til deres valgte karrierer som direktører og ikke blot som anonym arbejdskraft. Deres pædagogik og didaktik er meget funderet i effectuation, og de er ranket #1 indenfor entreprenørskab på mange lister som fx Forbes, Financial Times, U.S. News og World Report. Der er ca. 3.700 studerende på Babson, 54% er kvinder. Udover deres hovedcampus i Boston findes de også i Miami, San Francisco og Saudi Arabien. 

Onsdag morgen kom hele gruppen på skolebænken i den workshop, som de havde arrangeret for os. Vi mødtes bl.a. med Director Nan Covert, Professor Heidi Neck, Assistant Professor Lily Crosina, Executive Director Debi Kleiman og Susan Duffy, Executive Director of Babson’s Center for Women’s Entrepreneurial Leadership (CWEL). 

Babson har 20 års erfaring med at arbejde systematisk med diversitet, hvilket var meget inspirerende at høre om. Og de har mange forskellige programmer og tiltag, der understøtter diversitet:  

De arbejder også målrettet med at træne de studerende i at imødekomme de typiske prevention-spørgsmål fra investorer til promotion-svar, hvilket også er en udfordring Danmark. 
 
Resultaterne af deres indsats kan bl.a. ses på denne figur, som viser forskellen i omsætning i dollars ($) mellem startups ledet/ejet af mænd (blå linje) og kvinder (grøn linje) generelt set. Og så den udvikling som de virksomheder, der er i WIN-Lab programmet for kvinder, har (stiplet linje).  

Kilde: Babson College, 2020 

Babson har også et stærkt community af ansatte, som forsker i diversitet. Eksempelvis igennem The Diana Project, som startede i 1999, og som bl.a. har særlig fokus på det gender gap der er ift. til at tiltrække risikovillig kapital til startups. Vi hørte også om studenterdrevne aktiviteter som fx The Women’s Interdisciplinary Society of Entrepreneurship (WISE), der er tilknyttet North Eastern University. 

Besøget på både Babson og Northeastern  University var en stor inspiration. Babson særligt fordi hele deres universitet og læringsstil bygger på velovervejet og veldokumenteret viden fra entreprenørskabsforskningen, som de formår at omsætte til systematiske læringsmål, som giver de studerende handlingskompetencer til at skabe og realisere entreprenante processer. Der er en kæmpe talentmasse at hente, hvis man tager diversitetsspørgsmålet alvorligt i forhold til de aktiviteter, som universiteterne skal udbyde. Diversitet i entreprenørskabsindsatserne kræver derfor aktiv og bevidst handling. Det handler om at skabe fællesskaber, rollemodeller og ikke mindst koncepter, som inkluderer nogle af de grupper, som ellers ikke identificerer sig med tilbuddene.   
 

Diversitet i StartUp i Praksis 

Da vi igangsatte projektet i 2018, fik vi foretaget en antropologisk behovsafdækning på tværs af fire universiteter (KU, CBS, AU og AAU) som viste, at den brede gruppe af studerende ikke har kendskab til studentervæksthusene, til muligheder for iværksætteri eller hvor de skulle finde en startup. Behovsafdækningen viste også en skævvridning i køn, hvor flere mandlige studerende kender til iværksættertilbud, selvom der generelt ikke var kønsforskelle i interessen for praktik i startups. 

Behovsafdækningen påpegede, at praktik i en startup ikke opfattes som en reel mulighed for den brede gruppe af studerende, da de mangler kendskab eller føler, at startup-miljøet kan virke utilnærmeligt og ”nok ikke er noget for mig”. Afdækningen pegede blandt andet på, at der er behov for at øge kendskabet til iværksættermuligheder og studentervæksthuse, men også for at øge synlighed af seriøsitet, så den studerende oplever startup-praktik som en reel mulighed. Der er desuden behov for at vise, at der er kvindelige studerende i studentervæksthusene, så kvindelige studerende også føler sig inkluderet.     

Ser vi på de 314 universitetsstuderende, som indtil videre er startet i ECTS-praktik i en startup igennem projektet, er 189 (60%) mænd og 125 (40%) kvinder. 244 (80%) er i praktik i sin egen startup. 63 (20%) er i andres startup. Ift. køn er det interessant at se, at der er en forskel ift. om man er i praktik i egen eller andres startup. Blandt mændene er 85% i praktik i egen startup, mens det samme er gældende for 68% af kvinderne. Det kunne tyde på, at kvinderne i højere grad tiltrækkes af muligheden for at komme ombord i en andens startup og prøve sine kompetencer og faglighed af der, mens det for mændene i højere grad handler om at arbejde videre med sin egen ide/startup. (Dog er det stadig vigtigt at bemærke, at 68% af kvinderne er i praktik i sin egen startup, hvilket understøtter at praktikken også skaber kvindelige iværksættere). 

Vi har også løbende samlet data ind med tabsurvey-standere placeret på universiteterne. Formålet er at afdække efterspørgslen blandt de studerende i bred forstand. Vi spørger blandt andet om de har en startup eller arbejder i en startup, og om startup’en har erfaringer med praktikanter. Vi spørger også til uddannelsesbaggrund, og om de ønsker at tage i praktik og få mere information herom.  

Siden projektets start har 621 universitetsstuderende gennemført undersøgelsen, som varer ca. 3 minutter. 53% af de deltagende studerende er mænd. 43% er kvinder. Mens 4% betegner sig som ”other”. Der ser ud til at være interessante forskelle imellem universiteterne, da kønsfordelingen viser 51% kvinder på AU, 50% kvinder på KU, 47 % kvinder på SDU, 43% kvinder på CBS og kun 28% kvinder på AAU. Samlet set har 374 studerende indtil videre skrevet sig op til mere information om mulighederne for praktik i egen eller andres startup. De har alle fået en mail fra studentervæksthuset på det universitet, som de er indskrevet på.  

Ser vi på kønsfordelingen, er der ikke markante forskelle i interessen blandt kvinder og mænd. Blandt dem, som har skrevet sig op til mere information, er 55% mænd, 43% kvinder og 2% other. Det indikerer, at der ikke er en væsentlig kønsforskel i hvem, som indledningsvist deltager i undersøgelsen og også følger sin interesse videre ved at skrive sig op til mere information. Og da tabsurvey-standerne primært har stået i miljøer, hvor der er mange, som interesserer sig for startups, er den nogenlunde ligelige kønsfordeling endnu mere bemærkelsesværdig, da disse miljøer ofte har en væsentlig overvægt af mænd. Samlet indikerer det, at muligheden for praktik i en startup rammer både mænd og kvinder nogenlunde lige. 

Læs mere om StartUp i Praksis her. 

StartUp i Praksis i Boston 2: Skills are more important than schools. Competencies are more important than curriculum.

StartUp i Praksis er et stort EU-støttet partnerskab imellem Fonden for Entreprenørskab og de fem universiteter KU, CBS, AU, AAU og SDU, som sammen udvikler ECTS-givende projektorienterede forløb (praktik) i startups. Vi har nu været i gang i 2 år, og i partnerskabet er vi løbende på udkig efter international inspiration og erfaring, der kan styrke samarbejdet mellem fagmiljøer og væksthusmiljøer og skabe bedre rammer for erfaringsudveksling mellem akademiske vejledere og væksthusvejledere til gavn for de studerendes læring.  

Den 9.-13. marts 2020 tog en gruppe på 14 personer derfor til Boston for at blive klogere. Turen blev arrangeret i samarbejde med det danske innovationscenter i Boston, som også havde to deltagere med under hele turen. Denne artikel handler om, hvad vi konkret tog med hjem i forhold til co-curriculære aktiviteter og praktik i startups. 

96% af de studerende er i praktik på North Eastern University 

Entreprenørskabsundervisning i USA differentieres ikke nødvendigvis mellem curriculære kurser og extra-curriculære aktiviteter, men undervisningen ses ofte i højere grad som co-curriculær. Dette er også kernen i StartUp i Praksis, hvor vi prøver at koble den faglige vejledning med entreprenørskabsvejledningen i ECTS-givende projektorienterede forløb, som praktik hedder på universiteterne. Koblingen sætter vi også fokus på i Fonden for Entreprenørskab igennem de kortlægninger af både de curriculære og extra-curriculære entreprenørskabs-aktiviteter på de danske universiteter, som vi løbende udarbejder og samler i profiler for de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner.  

Den største inspiration hertil var uden tvivl besøget på North Eastern University, der er et privat universitet i Boston, som blev grundlagt i 1898. De har også mindre campusser i Charlotte, San Jose, Toronto og Portland. Der er knap 30.000 studerende på universitetet. North Eastern har med deres Cooperative Education Program (Co-Op) taget skridtet fuldt ud, så stort set alle deres studerende (96%) er i praktik én eller flere gange i deres studietid. Det giver ca. 11.000 årlige praktikophold, hvilket gør programmet til et af de største i verden. Det kan både være store corporates, organisationer som NASA eller United States Congress, eller startups, herunder også student startups. De har ca. 3.100 samarbejdspartnere fordelt på 7 kontinenter. 

Vi mødtes blandt andet med Manny Contomanolis, PhD og Senior Associate Vice President, Employer Engagement and Career Design, som bl.a. sagde ”Skills are more important than schools (fakulteter). Competencies are more important than curriculum” – og italesatte vigtigheden af konkret værdiskabelse som omdrejningspunkt for læring. Universitetet havde også en del erfaring med at lade studerende gå i praktik i sin egen startup og i andre medstuderendes startups, selvom det dog ikke var det, som fyldte mest.  

En af de vigtigste inspirationer og læringer var hele back-end-setuppet af deres enorme Co-Op program. En velovervejet og velimplementeret infrastruktur omkring indsatsen er en meget vigtig forudsætning for deres globale succes. Selvom de danske universiteter ikke har samme maskineri eller økonomi, så er en vigtig læring her at overveje de langsigtede og strukturelle aspekter af ECTS-praktik i startups. Der skal både planlægges og investeres i en langsigtet ramme med support fra både væksthusene på universiteterne, fra de faglige miljøer og ikke mindst fra det administrative setup. 

Hvordan håndterer man praktikanter set fra en startups perspektiv? 

Efter besøget hos North Eastern mødtes vi med Masumi Nakamura, der er CEO i virksomheden Mercari, der har udviklet en online platform til salg af stort set alt. De har en udviklingsafdeling i Boston, hvor de konstant har 4 praktikanter fra North Eastern University. Nakamura havde stor erfaring med at bygge startups og bruge praktikanter fra universiteter i processen. Han kom med virkelige mange gode og konkrete erfaringer og råd, som kan omsættes direkte i hverdagen på de danske universiteter.  

Masumi slog fast, at praktikværten har en stor rolle at spille som mentor for den/de studerende i praktik. Nogle konkrete råd fra Masumi var at give en indledende direkte feedback til deres CV og ansøgning, og forklare hvorfor han egentlig havde valgt lige netop dén studerende til at komme i praktik i virksomheden. Masumi skulle primært bruge tech-folk, og gennemførte derfor også en coding test samt en kulturel/motivations-test på alle de studerende, der søgte, for at finde den rigtige kandidat til praktikken. Han afsatte minimum en måned til at onboarde praktikanten, og afholder derefter ugentlige mentorsessioner med alle praktikanter. Det er vigtigt at være mentor for den studerende og turde tale åbent omkring forventninger og motivation for både startup, samt for den studerende. 

Han var meget klar omkring, hvad han og hans virksomhed ville kunne tilbyde den studerende ift. at lære, hvordan livet virkelig er i en startup. Og at du som studerende bliver nødt til at turde stille spørgsmål, og stå på mål for at du også kan være “eksperten”, hvis du fx er den eneste med lige netop den faglighed. Masumi lagde også vægt på, at der blev stillet meget hjælp til rådighed fra North Eastern University’s side til praktikværtsstederne. Både til rekruttering, hjælp undervejs i forløbet samt i krisesituationer. Der er et kæmpe maskineri bag CO-Op modellen fra universitetets side.  

Ny inspiration fra verdens førende universiteter

StartUp i Praksis på studietur til Boston.

Af Jesper Risom, Projektleder for StartUp i Praksis, Fonden for Entreprenørskab.

Co-curriculært. Co-creation. Co-Op….. og Corona!  Der var både viden, inspiration, samarbejde og en lidt for hurtig hjemkomst pga. Corona, da Fonden for Entreprenørskab og fem danske universiteter tog på studietur til Boston i den første uge i marts. Når man til dagligt arbejder med entreprenørskab og udvikler innovative indsatser for at understøtte studerende i at starte egen virksomhed eller afprøve deres entreprenørielle kompetencer, er det tiltrængt med inspiration fra nogle af verdens stærkeste innovations- og entreprenørskabsmiljøer. 

StartUp i Praksis er et stort EU-støttet partnerskab imellem Fonden for Entreprenørskab og de fem universiteter KU, CBS, AU, AAU og SDU, som sammen udvikler ECTS-givende projektorienterede forløb (praktik) i startups. Partnerskabet har nu været i gang i to år og er løbende på udkig efter international inspiration og erfaring, der kan styrke samarbejdet mellem fagmiljøer og studentervæksthusmiljøer og skabe bedre rammer for erfaringsudveksling mellem akademiske vejledere og væksthusvejledere til gavn for de studerendes læring.  

Den 9.-13. marts 2020 tog en gruppe på 14 personer derfor til Boston for at blive klogere. Programmet blev arrangeret i samarbejde med ICDK – det danske innovationscenter i Boston ved attaché Torben Orla Nielsen, som fulgte gruppen under hele turen. 

Hvorfor lige Boston?

Vi tog til Boston for at blive klogere på Boston-universiteternes fokus på curriculær/extra-curriculær/co-curriculær entreprenørskabsundervisning generelt, og specifikt ift. muligheden for praktik i startups. Både praktik i egen og praktik i andres startup. Vi ville gerne høre mere om, hvordan amerikanske universiteter organiserede det arbejde, deres strategiske overvejelser, og hvordan de fik skabt værdi af praktikmulighederne – både for dem selv som universitet, for de enkelte studerende, og for de virksomheder og startups, de samarbejder med. Og høre mere om efterspørgslen, oplevelserne og erfaringerne set fra de studerendes perspektiv og fra de startups, som de studerende indgår i. Vi var samtidigt også nysgerrige på at høre om de udfordringer, der også er. Derudover var vi på jagt efter erfaringer og oplevelser fra faglige vejledere og fra startup-vejledere – og gerne de personer, der har begge roller på samme tid – og som også selv har startup-erfaring. Dem er der en del flere af i USA end i Danmark. Derudover var vi også særligt interesseret i arbejdet med diversitet på de amerikanske universiteter. Foreløbige erfaringer og data fra StartUp i Praksis peger nemlig på, at praktik i startups kan være en ny måde at tiltrække flere kvinder og tiltrække flere ”non usual suspects” af studerende til entreprenørskab på universiteterne. Og så var vi naturligvis også nysgerrige på de seneste trends fra de store spillere som MIT, Harvard, Babson, North Eastern University m.fl. 

Kendall Square, hvor det danske innovationscenter også ligger, er kendt som den mest innovative kvadratkilometer på jorden. Kendall Square repræsenterer alt det, som Boston og omegn er kendt for; mere end 50 universiteter og et utal af R&D-afdelinger for førende globale teknologibaserede virksomheder. Her er mere end 500 startups alene i byens centrum. Danmark og Boston matcher også hinanden godt ift. vidensbaserede styrkepositioner. Det helt store emne i Boston er Life Sciences. Alt fra Biotech over Medtech til Digital Health. Med de mange Life Science-virksomheder netop her er Kendall Square blevet et globalt epicenter. Det er dog ikke mængden der er unik, men sammenhængen og den indbyrdes afhængighed, der gør økosystemet i Boston til noget særligt. Grænserne mellem videninstitutioner og virksomheder er papirtynde, hvilket er med til at holde Bostons innovative økosystem blomstrende. 

Boston er også en drivkraft inden for udvikling af kunstig intelligens (AI). Forskning i AI kan spores tilbage til starten af 60’erne, hvor forskere, særligt på MIT, begyndte at arbejde med AI. Massachusetts er samtidig en af de mest progressive stater i USA i målsætningen om vedvarende energi og energieffektivitet. Det seneste resultat af denne satsning er etablering af den største offshore vindmøllepark, Vineyard Winds, i USA lidt syd for Boston, som bliver udviklet med dansk knowhow. 

Den store koncentration af entreprenørskab er bl.a. båret af et stærkt økosystem. Innovationscentret har indtil videre identificeret 85 inkubatorer og acceleratorer i Boston-området. Et vigtigt aspekt af universiteternes kultur for entreprenørskab viser sig også ved, at forskere og professorer ofte er involveret i en eller flere startups som en del af deres naturlige virke. Kulturen i Boston er heller ikke så ”Silicon Valley-agtig” og the Bostonians, er typisk mere mådeholdende og knap så pralende om deres bedrifter, selv om de rent faktisk har noget at have det i. På den måde minder kulturen mere om en dansk eller europæisk kontekst. 

Hvad tog vi med hjem? 

  • Praktik i startups er meget almindeligt på universiteterne – men ikke nødvendigvis i student startups, sådan som vi primært gør lige nu i StartUp i Praksis i Danmark 
    Entreprenørskabsundervisning i USA differentieres ikke nødvendigvis mellem curriculære kurser og extra-curriculære aktiviteter, men undervisningen ses ofte i højere grad som co-curriculær. Dette er også kernen i StartUp i Praksis, hvor vi prøver at koble den faglige vejledning med entreprenørskabsvejledningen i ECTS-givende projektorienterede forløb, som praktik hedder på universiteterne. Koblingen sætter vi også fokus på i Fonden for Entreprenørskab igennem de kortlægninger af både de curriculære og extra-curriculære entreprenørskabs-aktiviteter på de danske universiteter, som vi løbende udarbejder, og samler i profiler for de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner.  

    Den største inspiration hertil var uden tvivl besøget på North Eastern University, der med deres Cooporative Education Program (Co-Op), har taget skridtet fuldt ud, så stort set alle deres studerende er i praktik én eller flere gange i deres studietid. Det giver ca. 11.000 årlige praktikophold, hvilket gør programmet til et af de største i verden. Det kan både være store corporates, organisationer som NASA eller United States Congress, eller startups, herunder også student startups. Universitetet havde også en del erfaring med at lade studerende gå i praktik i sin egen startup og i andre medstuderendes startups, selvom det dog ikke var det som fyldte mest. Så her kunne vi også bidrage med viden og erfaringer.  

    Set fra startup’ens perspektiv er det vigtigt at være skarp på, hvad man kan tilbyde den studerende, ift. at lære dem hvordan livet virkelig er i en startup. Og at du som studerende bliver nødt til at turde stille spørgsmål og stå på mål for, at du også kan være “eksperten”, hvis du fx er den eneste med lige netop den faglighed. Der blev også lagt vægt på, at der blev stillet meget hjælp til rådighed fra universiteternes side til praktikværtsstederne. 
     
    Læs den opfølgende artikel i næste uge, som sætter særligt fokus på den læring vi tog med hjem ift. det co-curriculære og praktik i startups. 
  • Diversitet som et aktiv i entreprenørskabsundervisningen 
    Diversitet er et centralt element i den strategiske udvikling af entreprenørskabsundervisningen på de førende amerikanske universiteter. Det oplevede vi bl.a. på Babson College, som er ranket #1 i verden inden for entreprenørskab, og som ligger lidt uden for Boston i yderst smukke omgivelser. Her kom hele gruppen på skolebænken i den workshop, som de havde arrangeret for os, hvor bl.a. Susan Duffy, Executive Director of Babson’s Center for Women’s Entrepreneurial Leadership (CWEL), fortalte om det meget systematiske arbejde de laver for at sikre diversitet. Ikke blot som et mål i sig selv, men som et middel til at skabe bedre læring og startups. Vi hørte også om studenterdrevne aktiviteter som fx – The Women’s Interdisciplinary Society of Entrepreneurship (WISE), der er tilknyttet North Eastern University. 

    Der er en kæmpe talentmasse at hente, hvis man tager diversitetsspørgsmålet alvorligt i forhold til de aktiviteter, som universiteterne skal udbyde. Diversitet i entreprenørskabsindsatserne kræver derfor aktiv og bevidst handling. Det handler om at skabe fællesskaber, rollemodeller og ikke mindst koncepter, som inkluderer nogle af de grupper, som ellers ikke identificerer sig med tilbuddene. 

    Læs den opfølgende artikel om to uger, som sætter særligt fokus på den læring vi tog med hjem ift. diversitet. 

Turen gik desværre ikke helt fri for Corona. Så selvom vi startede turen mandag uden større tegn på bekymringer blandt beboerne i Boston, og uden aflysninger, udviklede turen sig herefter drastisk dag for dag. Det betød desværre, at flere besøg blev aflyst, og at gruppen måtte rejse hjem før tid pga. Trumps og Mette Frederiksens udmeldinger om mulig lockdown. Uanset havde vi en meget inspirerende og udbytterig tur, og vi er nu ved at omsætte de mange indsigter i det daglige arbejde. 

Læs mere om StartUp i Praksis her

Om digital læring og erfaringsopbygning: inspiration fra praksis og forskning

Af programleder Carina Hammer, ekstern konsulent Line Gry Knudsen og forskningsleder Kåre Moberg, Fonden for Entreprenørskab. 

I år har vi i Fonden for Entreprenørskab valgt at afholde en række af vores årlige entreprenørskabsmesterskaber digitalt pga. den aktuelle Covid-19 krise. Og vi har selvfølgelig stillet os selv spørgsmålet: kan de deltagende elever, studerende og undervisere få lige så meget ud af en event afholdt virtuelt, som en event afholdt i de spændende fysiske rammer, som vores partnere normalt stiller til rådighed. Sker den læring og erfaringsopbygning, som vi bryster os af at vores mesterskaber i entreprenørskab normalt medfører også, når rammerne blot er sat af de fysiske grænser på vores små computerskærme?    

Det kort svar er: jader er læring at hente i det digitale univers og erfaring med entreprenørskab kan opnås i en digital virkelighed. Det lange svar er mere blandet og følger nedenfor. Én ting er sikkert: når samfundet konstant ændres af den digitale udvikling, kommer det naturligt til at påvirke de måder entreprenørskab udfolder sig på i samfundet, og dermed påvirkes uddannelse i entreprenørskab også. Med andre ord; vi ser forandringer i både den entreprenørielle praksis og i entreprenørskabsundervisningen, og det er vigtigt, at vi høster gevinsterne.      

Den entreprenørielle praksis – hvordan påvirkes den af digitaliseringen?  

Den digitaliserede virkelighed åbner helt klart nogle muligheder. Det er blevet meget lettere at finde potentielle kunder og teste sine services eller sit produkt. Der er langt flere muligheder for at holde omkostningerne nede og øge indtjeningen, når man starter sin virksomhed, end når alt skal bygges op fra grunden og testes fysisk. Cyberspace flyder over med platforme, hvor de unge entreprenører kan samarbejde og dele deres idéer og finde relevante partnere, og det er blevet langt lettere at undersøge om en idé er unik og værdifuld, før den bliver puttet ud på markedet. Og selvsagt er mange produkter og services også digitale af natur. Vi ved, at mange unge i dag er digitale indfødte, så mon ikke den næste store bølge at start-ups vil være ’born digitals’?  

Hvordan med undervisningen, kan den også digitaliseres med fordel? 

Ja, det ser sådan ud. Fonden for Entreprenørskab lavede for nogle år siden et studie, hvor vi testede effekten af online-undervisning i entreprenørskab. Studiet publicerede vi her, men kort fortalt valgte vi 580 tilfældige unge på 14-15 år og inviterede dem til at gennemgå et online læringsforløb om enten 1) entreprenørskab eller 2) klimaforandringer. Vi samlede data ind før, lige efter og et år efter undervisningsforløbet.  

Vores fokus var på opfattede kundskaber om entreprenørskab, entreprenørielle holdninger, entreprenørielle intentioner, iværksætter self-efficacy og generel entreprenøriel self-efficacy. Entreprenørskabsprogrammet havde en tydelig indflydelse på de fire første af disse direkte efter deltagelse, og et år senere var der stadig en signifikant indflydelse på entreprenørielle holdninger og opfattet viden om entreprenørskab. Deltagerens erfaring med entreprenørskab havde ikke en signifikant påvirkning på dette, hvilket tyder på, at der lå andet end øget kendskab til entreprenørskab bag disse effekter. Der var dog ikke nogen signifikant indflydelse på generel entreprenøriel self-efficacy, dvs. entreprenørielle kompetencer såsom kreativitet, mobilisering af ressourcer og håndtering af usikkerhed. Disse kompetencer fokuserer vi på, når vi taler om vigtigheden af at implementere entreprenørskabsundervisning bredt i uddannelsessystemet – alle kan måske ikke blive selvstændige iværksættere, men alle kan blive entreprenørielle.

Idet vi havde inkluderet mål for, hvor stort et fokus, deltagerne oplevede, der var på entreprenøriel undervisning og iværksætterfokuseret undervisning i deres skolegang, kunne vi undersøge, hvordan ændringer på dette område kunne påvirke de samme variabler. Resultatet viser, at iværksætterfokuseret undervisning har lignende effekter som online-programmet, men at det kræver et fokus på entreprenørielle metoder for at påvirke elevernes generelle entreprenørielle self-efficacy. 

Deltagere i entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme, som i 2020 afvikler de regionale mesterskaber online.

Blandede bolsjer og et pædagogisk laboratorium 

Vi konkluderede derfor, at selvom online-uddannelse ser ud til at have mange gode effekter, så som 1) muligheden for at individualisere undervisningsforløb, så de passer bedre til den enkelte studerendes læringsbehov og læringsstil, 2) muligheden for fleksibilitet i tid og sted for afholdelse, 3) øget adgang til viden, 4) mulighed for at holde udgifter til undervisning nede, 5) bedre mulighed for at skabe store læringsfælleskaber, var der også nogle væsentlige udfordringer. Disse kunne være 1) isolation af den enkelte studerende og mangel på direkte interaktion, 2) negative påvirkning på grund af dårlige kommunikationsevner, 3) mangel på eksempler fra underviser og manglende mulighed for at tyde ikke-verbale tegn fra underviser, 4) vanskeligere at opdage snyd med opgaver i forløbet.    

Og det er ikke kun Fonden for Entreprenørskab der interesserer sig for dette felt. I takt med den teknologiske udvikling er udbredelse af digital undervisning eksploderet i de seneste årtier. Faktisk har vi i dag svært ved at vise effekten af digital undervisning, fordi der ikke findes ret mange undervisningsforløb UDEN digitale hjælpemidler, blended eller online læring. Der er med andre ord ikke så meget at sammenligne med.  

Men vi ser hundredvis af studier af, hvordan digitale hjælpemidler og onlineundervisning påvirker studerende af forskellige alder. Nogle af disse fokuserer på udfordringerne, der kan være ved denne type af undervisning, andre ser på de gevinster som teknologiske værktøjer giver. Overordnet set viser meta-analyser (analyser der samler resultater af flere studier og udregner gennemsnitlig effekt), at onlineundervisning fungerer lige så godt som klassisk undervisning, og nogle gange endnu bedre. Læs mere om dette her og her

Interaktion og engagement er key 

På tværs af studierne ser vi én vigtig hovedpointe, nemlig at det, der er essentielt for succes af onlineundervisning, er i hvilken grad deltagerne interagerer med hinanden og med materialet, samt i en vis grad med underviseren. Men kan dette virkelig overføres til et så praktisk fag som entreprenørskab?  

Måske kan vi hente inspiration til et svar på det spørgsmål i denne aktuelle artikel om forskeren Anders Øgaard, der er udstationeret på Grønland. Under Corona-krisen har han vist, at man med kreative metoder kan gennemføre onlineundervisning i så praktiske fag som sløjd. Anders Øgaard fremhæver det vigtige i at etablere læringsfællesskaber, når undervisningen foregår på distancen, og påpeger at den nuværende situation med lukkede skoler og digital undervisning vil bringe en masse ny læring om distanceundervisning. Om end grunden er trist, kan foråret 2020 gå hen og blive et vigtig pædagogisk laboratorium.     

Vejen frem med lærer og underviser i hovedrollen

Studier såvel som praksis viser altså, at digital undervisning med fordel kan anvendes – også indenfor de kreative fag og entreprenørskab – men at underviserne stadigvæk er af afgørende betydning for, om eleverne udvikler generelle entreprenørielle kompetencer, så som evnen til at generere idéer, at kunne håndtere usikkerhed og at kunne mobilisere de nødvendige ressourcer.  

Spørgsmålet er, om ikke det digitale rum blot skal ses som én af de nye spillebaner, som morgendagens entreprenører også skal kunne spille på: det digitale byder på en masse muligheder, men også behov for nye måder at gøre tingene på – og er det ikke netop, hvad vi lærer de unge entreprenører, at de skal: handle på muligheder så idéer omsættes til værdi? Nogle gange i en svær balance mellem risiko og succes.    

Alt i alt ser det altså ud til, at der er gevinster at hente, når vi sætter strøm til undervisningen og den erfaringsopbygning der sker, f.eks. ved Fondens mange mesterskaber i entreprenørskab i april måned. Men det skal ske i en tæt kobling til den fysiske undervisning og den menneskelige interaktion, både med medstuderende og med underviser. Blended learning har været anvendt i en årrække, og det ser stadig ud til at det er vejen frem. Blandet andet fordi det imødekommer unge med forskellige læringsstile, men måske lige så vigtigt: fordi det giver mulighed for at indtage den digitale spillebane sammen med de studerende og give dem den nødvendige selvtillid til at handle entreprenant – også i den digitale virkelighed.     

SDU spænder efteruddannelsesbuen på innovations- & entreprenørskabsområdet

Alle ressourcer er på banen, når vi på SDU arbejder med projektet ”Underviser-Hackathon: Ny motor for udvikling af Innovations- og Entreprenørskabsundervisning på SDU”. Faglige miljøer på flere fakulteter, centrale enheder samt studerende. Igangværende og projekteret undervisning lægger ryg til en hackathon over to dage, hvor deltagerne skal finde innovative løsninger og muligheder for fremtidens I&E undervisning på SDU. Projektet er en cocktail af efteruddannelse, som skal kvalificere deltagerne inden for I&E undervisning, samtidig med at der udvikles på kurser i I&E undervisning – alt sammen lagt ind i konceptet for en hackathon. 


Af Cita NørgårdSDU Universitetspædagogik


Efteruddanelse og kursusinnovaton samlet i ét 

De intensive hacking-forløb tager afsæt i hackathon-formatets metoder og kreative læringsprocesser for at bryde med vanetænkningen og skabe kreative rum for gentænkning af den nuværende I&E undervisning. Deltagerne skal hacke sig ind på kollegers undervisning igennem de cases, som studierne stiller til rådighed. Initiativet er så meget en ”walk the talk”, at de gængse kursusformater for efteruddannelse af universitetets undervisere bliver udfordret godt og grundigt. Samtidigt er det intensionen, at kursusdeltagerne også kommer ud af komfortzonen – på den gode måde! – og selv prøver processer og situationer af, som ligner dem, studerende ofte møde. Alt sammen imens der skabes nye ideer til casene, og undervisningsideerne på I&E feltet udfordres. 

Ambitiøse mål, der støtter hinanden 

Vi vil inspirere og kompetenceudvikle SDUs undervisere inden for innovations- og entreprenørskabsundervisning på en interessant og relevant måde, hvor man som deltager selv får prøvet forskellige metodikker og tilgange af undervejs. 

Produktet er også et mål i sig selv, da der over de to dage skal arbejdes med I&E undervisning, som kan få en makeover eller som skal realiseres fremadrettet.  

Udvikling af hackathonkonceptet og faglige materialer til denne hackathon er det tredje og fjerde mål, idet vi forventer at hackathon kan blive en efteruddannelsesstandard for kurser både på SDU og også på andre universiteter efter denne afprøvning. 

Hackaton-formatet repræsenterer en sammentrækning af begreberne ’hacking’ og ’maraton’.  Projektet har fokus på et intensivt udviklingsforløb. Her er det undervisere på tværs af fagfelter og sammen med eksperter i undervisning, som læring hacker sig ind i hinandens undervisning og kurser indenfor Innovations- og Entreprenørskabsundervisning (I&E undervisning).  

En rejse fra start til slut for deltageren 

Efteruddannelseselementet i hackathonet består i, at deltagerne i arbejdet med casene kvalificeres til at reflektere, planlægge og gennemføre I&E uddannelse for egne studerende.  

Deltagerne arbejder sig ud fra deres eget startniveau ind i I&E pædagogikken og i SDUs ambitiøse målsætning på dette område. Undervejs bliver deltagerne bekendt med SDUs supportfunktioner som SDU-Universitetspædagogik (SDUUP), SDU-RIO og online faciliteter. Under positiv sparring og afprøvning arbejder deltagerne således med taksonomien for I&E undervisning og formulering af læringsmål for I&E undervisning, relevante metodikker og læringsaktiviteter samt undersøger eksamensformer, der egner sig til udprøvning i I&E undervisning. Deltagerne erfarer I&E undervisningens særlige udfordringer omkring lærer- og studenterroller og afprøver desuden personligt de usikkerhedsbetonede situationer, der er karakteristisk for meget I&E undervisning. Ved at gennemføre dette projekt tilegner underviserne sig således relevant viden om I&E undervisning samtidig med, at de arbejder i dybden og også selv gør erfaringer med at komme ud af komfortzonen. 

Der er tænkt over læringen 

Deltagerne på kurset er såvel undervisere på SDU, som allerede underviser i I&E, som undervisere med interesse i emnet og f.eks. skal til at undervise i I&E. Deltagerne vil få mange forskelligeartede inputs til deres arbejde med casen igennem dagene. Alle får en mentor, som er en af vores mere erfarne I&E undervisere, og der vil være en fælles framing af dagene og arbejdsprocesser. Derudover vil der være onlineressourcer, videoressourcer, workshops (ideation, pitch, maker space m.fl.) samt stande, som skal besøges (fra f.eks. FFE, SDU universitetspædagogik, startup-afdelingen af RIO, studerende, m.fl.). Generelt set er de initiativer og ressourcer, deltagerne vil møde, også ressourcer, som de selv har til rådighed i deres undervisning efterfølgende. F.eks. pitch workshop, RIOs og SDU universitetspædagogiks konsulenter og avancerede onlineressourcer. 

Luksus for caseholdere 

Hvor ofte har man som kursusansvarlig underviser lige mulighed for, at andre kan kaste deres fulde energi efter at renovere ens kursus i to dage?  

I andre sammenhænge har vi stor succes med at lave kurser på tværs af fagligheder og fakulteter til meget stor inspiration. F.eks. mikses alle supervisionsgrupper i universitetspædagogikum på tværs af fakulteter. Erfaringen herfra fortæller os, at der er rigtig meget nytænkning at hente, når man tænker sammen med kolleger fra andre fagligheder, forudsætninger og rammer. Vi forventer at se forslag til løsninger, som udfordrer I&E-undervisningens organisering, formalisering, rollefordeling, mål, metoder og eksamener. 

Herlige sidegevinster  

Dét at repræsentation af fakulteter, enheder og studerende samarbejder igennem projektet er med til at binde SDU sammen omkring I&E undervisning.  

Formatet for dette projekt lægger op til innovation, og vi forventer ambitiøse og nyskabende bud på SDUs fremtidige I&E-undervisning. Deltagerne i hackathonet vælger sig ind på 1 af 4-6 cases, som repræsenterer konkrete I&E undervisningsforløb på forskellige fakulteter herunder tværfaglige forløb. Deltagernes løsningsforslag formidles dels i pitches og dels i produktioner fra grupperne og kan efterfølgende anvendes af den fagansvarlige (case-ejer), som kan arbejde videre med at implementere gruppernes løsninger.  

Studier af hvordan undervisning udvikles positivt i mikrokulturer, hvor kolleger diskuterer undervisning med hinanden gør, at vi har store forhåbninger til, at de interessefællesskaber og kontakter, der etableres i dette kursus, har mulighed for at fortsætte også efter de to dages kursus.
 

Projektets arbejdsgruppe: 

SDUUP: Cita Nørgård, Rie Troelsen 
RIO: Thomas Bernhard Kjærgaard, Sine Berg Schuwendt m.fl. 
IER: Suna Løwe Nielsen, Martin Senderovitz 
HUM FAK: Tine Lynfort Jensen 
TEK FAK: Steffen Kjær Johansen 

Iværksættere er afgørende for at nå FN’s Verdensmål

Fire studerende fra University College Nordjylland vil have os til at pante mere og smartere, og de arbejder direkte med FN’s verdensmål om at sikre ansvarligt forbrug og et bedre klima for at udvikle den bedste løsning. 


Af Nanna Rasmussen, Projektleder i Fonden for Entreprenørskab


Danmark er med til at gøre sin del for at opnå verdensmålene, men kan den enkelte borger gøre en forskel? Det mener SmartPant! De fire studerende bag SmartPant mødte hinanden gennem deres studie og et fælles ønske om at udvikle et produkt, der øger danskerne bevidsthed om klima og miljø.  

SmartPant vil gøre pant digitalt og motivere folk til at pante mere – uanset om flasken eller dåsen har en pantværdi. Derfor har de unge iværksættere udviklet en app, som skal digitalisere betalingen og bygge ovenpå den allerede eksisterende pantindustri. Appen taler sammen med pantautomater og pantstationer rundt omkring i Danmark, og derudover skal appen også motivere til handling, så den enkelte borger kan indflydelse og gøre en forskel.  

Ideen til SmartPant opstod på en tur rundt i bybilledet: 

Da vi første gang var ude i naturen og observere, var vi faktisk overraskede over, hvor mange dåser og flasker, der egentlig lå i naturen, både med og uden pant. Det åbnede virkelig vores øjne for, hvor stort et problem det egentlig er,” siger idemagerne bag SmartPant. 

Arbejdet med verdensmålene betyder alt

Vejen fra en god idé til et færdigt produkt kan være lang og hård. Men ønsket om at arbejde med verdensmålene har hjulpet SmartPant som et værktøj og været med til at skabe fokus.  

“Vi brænder for at gøre en forskel i forhold til genanvendelse af plast og metal. Med vores mission sætter vi et skarpt fokus på FN’s verdensmål, hvor vi har et øget fokus på verdensmål 12 og 13, da vi har fokus på genanvendelse af alt plast og metal, og skaber motivation til forbrugerne, så vi kan nå genanvendelsesprocenten på 100%. At arbejde med verdensmålene og sætte et øget fokus på dem er en stor motivation for os, da vi kæmper for at udvikle en app, som gør en forskel for den enkelte forbruger og vil få en positiv indvirkning for miljøet,” forklarer SmartPant. 

Smart Pant fra UCN vandt et verdensmålsmikrolegat til Danish Entrepreneurship Award 2019.

SmartPant har siden oktober 2018 arbejdet på at gøre deres idé til virkelighed og modtog i november 2019 et verdensmålsmikrolegat til Danish Entrepreneurship Award netop fordi de arbejder decideret med verdensmålene.  

Vi tror på, at hvis vi kan få verdensmålene ned til at være et hverdagsproblem, som forbrugerne kan løse, så kan vi alle være med til at opfylde verdensmålene inden 2030. Derfor er det vigtigt for os at skabe opmærksomhed på vigtigheden af genanvendelse af drikkevareemballager,” forklarer SmartPant. 

Flere verdensmålsiværksættere 

Tuborgfondet og Fonden for Entreprenørskab er gået sammen om at sætte fokus på og styrke unge iværksættere og nye virksomheder, der arbejder for at løse store globale udfordringer. En del af samarbejdet er at uddele 150 verdensmålsmikrolegater over de tre år. Og netop verdensmålsmikrolegatet har gjort en forskel for SmartPant, så ambitionerne er store: 

”I 2020 vil vi have vores første version af vores app på markedet, og vi vil have den fulde app klar i slutningen af 2020 eller start 2021. Vores plan er inden for de næste fem år at komme på det norske og det svenske marked, og derefter har vi en større international udviklingsplan.” 

Vil du søge et verdensmålsmikrolegat? 

Du kan søge om et verdensmålsmikrolegat flere gange årligt. Næste deadline for ansøgninger er den 19. februar 2020. 

Læs mere om verdensmålsmikrolegaterne her.

Din kommune afgør om dit barn skal have entreprenørskab på skoleskemaet

I sidste uge offentliggjorde Fonden for Entreprenørskab den årlige kortlægning af, hvor meget entreprenørskab fylder i de danske grundskoler. Kortlægningen viser, at der er store regionale forskelle på, i hvilket omfang kommunernes elever får indsigt i innovation og iværksætteri som en del af undervisningen i skolen.  

Af Christian Vintergaard, CEO, Fonden for Entreprenørskab 

I nogle kommuner er det kun få procent af eleverne, som sidste år fik lejlighed til at stifte bekendtskab med entreprenørskab, hvor det i andre kommuner, som fx Ikast-Brande, Hjørring og Næstved var en mere naturlig del af den daglige undervisning. De kommuner er nemlig blandt de bedste i landet til at introducere deres skoleelever for det innovative arbejde ifølge kortlægningen.  

Et problem når entreprenørskab ikke prioriteres i skolerne

Og hvorfor udgør disse geografiske forskelligheder så et problem? Udover at innovation og entreprenørskab siden skolereformen har været obligatorisk tværgående tema – er entreprenørielle kompetencer vigtige i forhold til både elevernes fremtidige arbejdsliv, men også deres interesse for at gå i skole.  

Forskningen viser, at elever, der deltager i entreprenørskabsundervising i løbet af deres skole- og studietid, typisk tilegner sig alsidige færdigheder, som indvirker positivt på hinanden i elevens videre skolegang og uddannelse. Eleven har således gavn af tidligt at lære fx vedholdenhed og kreativitet, fordi han/hun derved får nemmere ved at tilegne sig og drage nytte af andre færdigheder. Samtidig øges elevens motivation for at lære. Entreprenørskabsundervisning har også vist sig at have en positiv påvirkning på elevers karakterer. Samlet set har entreprenørskabsundervisning derfor stor betydning for elevens samlede læringsproces og uddannelse. Derfor er det vigtigt, at entreprenørskabsundervisning finder sted på et tidligt uddannelsestrin.  

Kommunernes prioritering af entreprenørskab i deres skoler er også en god investering i udviklingen af kommunernes erhvervsliv. Forskningen viser nemlig, at entreprenørskabsundervisning på kort sigt øger elevers og studerendes lyst til at blive iværksættere og på længere sigt konkret skaber flere iværksættere.  

Den danske forskning viser, at for at have størst effekt skal entreprenørskabsundervisning differentieres på de forskellige uddannelsestrin og starte på et tidligt trin. I grundskolen er det vigtigt gennem entreprenant didaktik at styrke elevens tilknytning til skole og uddannelse og fremme kompetencer som kreativitet og proaktivitet. Fra udskolingen og på senere niveauer skal entreprenørskabsundervisningen også fremme konkrete kompetencer i at starte egen virksomhed. Såvel danske som udenlandske undersøgelser har vist, at på ungdomsuddannelsesniveau har en kombination af disse to tilgange til entreprenørskabsundervisning den største effekt på elevernes entreprenørielle selvtillid.  

Kort over hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er i danske grundskoler.
Se interaktivt kort her: https://www.ffe-ye.dk/41224

En strategi og prioritering er vigtig for kommunerne 

Det er langt fra en umulig opgave, hvis en kommune gerne vil gøre entreprenørskab til en del af undervisningen i skolerne og dermed elevernes dagligdag. Fælles for de kommuner, som scorer høj i Fondens kommunale kortlægning, er, at de alle har en strategi for indsatsen. En sådan kunne fx indeholde målsætninger for indsatsen, koordineret efter- og videreuddannelse af underviserne, dedikation til entreprenørskabsprogrammer- og konkurrencer for eleverne og løbende monitorering af indsatsen.     

I Ikast-Brande kan vi fx konstatere, at kommunen har valgt at prioritere entreprenørskab højt. Konkret har kommunen siden 2006 arbejdet med at implementere “Entreprenørskabsskolen” på tværs af årgange og skoleformer. I første omgang som et pilotprojekt i samarbejde med Ungdommens Uddannelsescenter Herning og ungdomsuddannelserne i området. I forbindelse med det nye byråds vision 2016 er Entreprenørskabsskolen blevet én af Ikast-Brande Kommunes fire fyrtårne. Med den markering har byrådet cementeret, at der bakkes op om arbejdet med innovation, kreativitet og iværksætterlyst i skolerne i Ikast-Brande Kommune. 

I Næstved har man gennem sin strategi ”Vækst og Dannelse” blandt andet formuleret, at man ønsker at skabe en fælles ramme for innovationsmiljøer i Næstved i et strategisk samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelser og kommune med fokus på talentforløb på tværs af uddannelser, iværksætteri og innovation hos eksisterende virksomheder. Fra grundskolen til de videregående uddannelser i Næstved Kommune arbejdes på mange forskellige niveauer med iværksætteri og innovation. Det drejer sig bl.a. om deltagelse i opfinderkonkurrencen Projekt Edison, hvor et hold elever fra kommunen vandt landsfinalen i Projekt Edison ved Danish Entrepreneurship Award i 2017. De seks elever kaldte sig Aqua og vandt konkurrencen med Aqua Capture – et net til containerskibe, som kan samle plast og andet affald, imens skibet sejler.  

Også Hjørring Kommune har de en entreprenørskabsstrategi. Denne er en tydelig del af deres ungestrategi. Og resultaterne er til at få øje på. Elever på Bagterpskolen i Hjørring kunne her i foråret kalde sig vinder af særprisen fra “PS. I Love You” ved Danmarksmesterskabet i entreprenørskabsprogrammet Next Level. 

Let at komme i gang – også som lærer eller skole 

Hvis man ikke kan vente på, at kommunen får udarbejdet en strategi for entreprenørskab i skolerne, så findes der også gratis tilbud, som den enkelte skole eller lærer allerede i dag kan gøre brug af. Fonden for Entreprenørskab tilbyder bl.a.:

Innovation i den virkelige verden

Ofte tror studerende, at rigtig innovation handler om at få en ide, andre ikke har fået før. Derfor bliver de også demotiverede og giver op, når de finder ud af, at deres nye ide slet ikke er så ny, som de tror. Men dette er en stor fejl, der bl.a. er forårsaget af den måde, hvorpå kreativitet forstås og defineres.


Af docent og Ph.d. Mikkel Snorre Wilms Boysen og pædagogstuderende Hege Luitgarde Winther Griffel.


Inden for kreativitetsteori og innovationsteori er der fokus på det nye. Et kreativt produkt defineres ofte som noget, der både er nyt og værdifuldt. Det samme er gældende for innovation. Men fokus på nyhed kan give nogle urealistiske forestillinger i forhold til innovation og kreative processer. For selvom man har fundet på noget nyt, vil der ofte være andre, der har fundet på noget lignende.

Det er sjovt at være innovativ, men det kan være et møjsommeligt arbejde at finde ud af, hvilke lignende ideer andre kreative sjæle har fundet på. Der er godt 7,5 milliarder mennesker på jorden, så omfanget af ideer og initiativer er uoverskueligt. Men det er denne møjsommelige fase, der ofte er den virkelig værdifulde. Det er her, man finder nye samarbejdspartnere og udvikler ideer, der kan blive værdifulde for samfundet. 

I den her artikel vil vi give et eksempel på en sådan udviklingsproces. Historien skal gerne give studerende, der arbejder med innovation og entreprenørskab, en større forståelse for innovationens anatomi. Ultimativt er håbet, at studerende med afsæt i denne case vil få øje på, at det er godt (snarere end det modsatte), at andre har fået en ide, der minder om den, man selv har fået. Dette giver nemlig potentielle samarbejdspartnere og større chancer for at løse reelle samfundsudfordringer.

En ide fødes  

Hege er pædagogstuderende og deltager på et modul, hvor de studerende skal udvikle velfærdsteknologi. I modulet skal de studerende arbejde sammen med et privat firma, der bl.a. benytter sensorer i deres teknologiske løsninger. Desuden medvirker Syddansk Universitet og multimedieteknikker-uddannelsen i Slagelse.

For at finde forbedringspotentialer i den pædagogiske praksis, besøger Hege og hendes gruppe ASK-klassen på Center for specialundervisning (CSU). Eleverne i ASK-klassen er multihandicappede og har brug for megen støtte.  

”Vi spurgte lærerne i klassen om, hvilke problemer de godt kunne tænke sig at få løst. Lærerne fortalte om udfordringer med tænd/sluk-kontakter. For at inddrage eleverne mest muligt bruger de elektriske køkkenmaskiner, som eleverne kan betjene med en tænd/sluk-kontakt. De viste os en stor rød knap, som forbindes med maskinen med en ledning. Ordningen giver flere problemer. Den kan være svær at betjene, hvis eleven har vanskeligheder med sine hænder. Nogle elever har desuden svært ved at forstå, at det er den samme bevægelse, de skal anvende for at tænde, som for at slukke”, fortæller Hege Luitgarde Winther Griffel.

Med udgangspunkt i det private firmas teknologi, udvikler Hege og hendes gruppe en ide til en kontakt, som via en sensor kan opfange en bevægelse og dermed tænde og slukke. En sådan anordning vil gøre det muligt at designe individuelle løsninger tilpasset den enkeltes handicap. Der er således mulighed for at gøre eleverne mere selvstændige og selvhjulpne. På CSU er de meget glade for perspektivet i en sådan løsning.

Ideer mødes

Hege præsenterer ideen ved forskellige arrangementer, herunder Fonden for Entreprenørskabs regionale konkurrence og ved lokale vidensmesser. Men hun mangler teknisk ekspertise til at komme videre med ideen. Først prøver hun at henvende sig til forskellige uddannelser, hvor der er teknologisk knowhow tilstede. Bl.a. henvender hun sig til DTU, hvor der er en søgebase, der kan benyttes til at præsentere et problem og invitere til samarbejde. Dette resulterer dog ikke i nogen henvendelser. Herefter skriver hun i en periode sammen med en underviser fra DTU. Men denne kontakt giver umiddelbart heller ingen fremdrift i projektet. Men Hege forsætter.

”Så kom jeg i tanke om en nordmand helt oppe i Nordnorge, som jeg havde mødt i 2009, da vi som familie rejste til Nordkap i vores ombyggede minibus. Vores bil gik i stykker, og mens vi ventede på at få sendt en speciel reservedel, boede vi i haven hos Torbjörn og hans familie. Torbjörn er pensioneret nørdet fysiklærer. Så ham skrev jeg til. Vi skrev en del sammen, men jeg tror ikke, jeg helt kunne følge med i de tekniske overvejelser, han gjorde sig. Så heller ingen løsning der,” fortæller Hege.

For at kvalificere ideen laver Hege nu en række filmoptagelser af eleverne på CSU og deres daglige udfordringer. Filmene skal bruges til at kvalificere arbejdet med at udvikle de rette teknologiske løsninger. Der er meget arbejde forbundet med dette. Tilladelser til filmoptagelser skal gives, m.m. Men under filmoptagelserne opstår pludselig en dialog med en lærer, som sender projektet i en ny retning.

”Læreren fortalte om et computersystem, der hedder Tobii, som hjælper handicappede med at kommunikere, ved at de kan aktivere bogstaver eller symboler ved at kigge på dem. Med den tanke i baghovedet gik jeg på nettet for se, hvad der fandtes af muligheder i forhold til tænd/sluk-knapper. Der var ikke ret meget at finde. Men jeg stødte på Elias og Frederik, som i forbindelse med deres studie på DTU var ved at udvikle en app, der kan gøre en smartphone eller tablet til en øjenstyret tænd/sluk-kontakt,” fortæller Hege.

Da Hege bliver opmærksom på mulighederne ved øjenstyring, går det op for hende, at der muligvis gemmer sig en løsning her, der er endnu bedre end løsningen med sensoren. Øjenstyring vil kunne give endnu flere handicappede elever på CSU mulighed for at være mere selvhjulpne. Ligeledes vil den app, som de studerende fra DTU er i gang med at udvikle, kunne indbygges i allerede eksisterende teknologi, såsom smartphones.  

Hege og hendes gruppes nye ide med sensoren viser sig altså at være overflødig, da en endnu bedre løsning er undervejs. Mange studerende vil i den situation blive skuffede og tænke ”så har det hele jo været spildt arbejde”. Men det tænker Hege ikke. Hege er bare glad for, at der nu er endnu større chancer for, at eleverne på CSU kan blive selvhjulpne i dagligdagen med brug af øjenstyring.

Efterspillet

Selvom Hege nu har fundet en potentiel løsning, er det nødvendigt at følge projektet helt til dørs. Hege afholder derfor en række møder på DTU med de to studerende med henblik på at finde en måde at bruge deres teknologi til at støtte eleverne på CSU. Samtidig er de to DTU-studerende interesseret i at afprøve og tilpasse deres produkt i forhold til den målgruppe, som Hege har etableret kontakt til.

Hege indleder således et samarbejde med Obital, som de to studerendes firma hedder. Obital kan bruge Heges erfaring som repræsentant for nogle mindre teknik-mindede pædagoger, der i sidste ende skal kunne drage nytte af produktet. Ligeledes repræsenterer eleverne i ASK-klassen en målgruppe, som Obital i mindre grad har erfaring med.

Et sådant type samarbejde kan føre til, at produkter udvikles, tilpasses og bliver til stor værdi for mennesker. Historien med Hege ender altså ikke med, at det er ”Heges ide”, der umiddelbart kommer til at forandre den pædagogiske hverdag inden for specialområdet. Men Hege er en central del af processen og hendes indsats er afgørende i forhold til at skabe nye relationer mellem DTU og den pædagogiske verden. Relationer med et udviklingspotentiale, som kan vise sig at være afgørende, ikke mindst for eleverne på CSU.  

Elias Lundgaard Pedersen og Frederik Østergaard Neble i gang med at afprøve deres teknologi i samarbejde med en bruger.

Pointen

Innovation opdeles ofte i radikal og inkrementel innovation. Den radikale innovation associeres med nye opfindelser, som fundamentalt ændrer markedet, fx en smartphone. Med inkrementel innovation refereres til processer, hvor der bygges videre på eksisterende løsninger.

Kreative processer involverer typisk mange forskellige aktører, der med små skridt bygger videre på hinandens løsninger og initiativer. Derfor kan langt det meste innovation karakteriseres som inkrementel. Ligeledes er det vigtigt at forstå, at man som enkelt individ altid vil spille en relativt begrænset rolle, fordi man altid vil være inspireret eller afhængig af andre.

Ovenstående case giver et glimt af innovationens anatomi i den virkelige verden. Hege får en god ide, men de følgende faser består af møjsommeligt arbejde, og der er mange blindgyder undervejs. Hele processen synes langt fra den traditionelle forestilling om den kreative person, der pludselig får en lys ide. Det er en bøvlet proces, men sådan er innovation.

Med afsæt i fortællingen kommer til slut tre gode råd til studerende, der beskæftiger sig med innovation:

  • Hvis du har fået en ide, så prøv at undersøge, hvem der har fundet lignende ideer.
  • Hvis du ikke kan finde lignende ideer, er det formentlig, fordi du ikke har ledt grundigt nok.
  • Hvis du finder nogle, der har fået en god ide, indled da et samarbejde, således at ideen kan udbredes, kvalificeres og komme flere til gavn.

Hvis man er interesseret i mere dybdegående og teoretiske beskrivelser af kreativtetens og innovationens komplekse og samskabende karakter, kan man læse følgende:

  • Boysen, M. S. W. (2017). Embracing the Network: A Study of Distributed Creativity in a School Setting. Thinking Skills and Creativity, Volume 26, 102-112.
  • Clapp, E. P. (2017). Participatory creativity: introducing access and equity to the creative classroom. Routledge New York and London: Routledge.

Hvis man vil vide mere om Obital og deres teknologi, besøg www.obital.io. Obital er opstartet og ejet af Elias Lundgaard Pedersen og Frederik Østergaard Neble.

Øvebaner i skolen – kapitel 2

Hvor kan elever træne entreprenørielle færdigheder i skolen, hvis ikke det skal være i fagene? Muligheder er der nok af, men det handler om at identificere dem og give plads og ansvar til eleverne. Få konkrete bud på entreprenørielle øvebaner her.


Af Anders Rasmussen, chef for grundskole og ungdomsuddannelser, Fonden for Entreprenørskab


I sidste måneds blogindlæg beskrev jeg nogle tanker om, hvordan nogle af de aktiviteter, vi laver i skolen også, med den rette tilgang, vil kunne udgøre såkaldte entreprenørielle øvebaner. Altså aktiviteter hvor eleverne har mulighed for både at erhverve gode erfaringer og at træne entreprenørielle kompetencer. Her følger et par af de mest oplagte eksempler og ideer vi af og til møder på skolerne. Jeg er sikker på, at andre med en tættere tilknytning til skolen vil kunne finde på mange flere.

  • En af de mange dygtige lærere i NEIS-netværket fortalte, at skolen hvert år inviterede de kommende elever på besøg på skolen. Det er der formentlig mange skoler, der gør, men i dette tilfælde var værterne ikke kun lærere og ledelse, men også eleverne fra indskolingen, som havde haft ansvaret for (som eksperter) at lave et program for de kommende elever.
  • Et andet eksempel på at inddrage eleverne i planlægningen er, at de kan være med til at planlægge forældrearrangementer, gerne under overskriften ”Verdens bedste forældremøde”. Dette indebærer nemlig også, at eleverne laver en udforskning af, hvad forældrene egentlig synes er vigtigt at få med fra møderne.
  • Planlægningen af skolernes motionsdag er ofte en opgave for en lille gruppe lærere, men hvis eleverne er medansvarlige, er der også her en øvebane. Her skal der både laves nye ideer til aktiviteter, planlægges, markedsføres (alle skulle jo gerne glæde sig til dagen) og kommunikeres til både forældre, lærere og elever. Der skal ligeledes evalueres og samles op. Alt i alt en god mulighed for både at være kreative, men også at planlægge og udføre for en (sommetider) kritisk målgruppe.
  • Planlægningen af den årlige skolefest. Her kan de ældste elever stå for hele det koordinerende arbejde, imens andre elever planlægger dele af indholdet og de eventuelle boder og aktiviteter, som er en del af årets fest. Der er sikkert traditioner, som skal bevares og holdes i hævd, det er i givet fald en del af rammesætningen.
  • Måske er der mulighed for bedre frikvarterer på skolen, hvis man lader eleverne være legepatruljer, eller komme med ideer til aktiviteter, regler og indretning, som de selv er med til at give et liv i frikvartererne.
  • Klassen kan organisere indsamlinger gennem en lang række aktiviteter som etablering af motionsløb, salg af kager eller andre hjemmelavede produkter, tombolaer, lotterier og sikkert en masse andet. Husk at eleverne kan lære uendeligt meget af selv at komme med ideerne og udføre dem. Måske skal klassen lave flere forskellige aktiviteter, så alle får mulighed for at være med til at tage ansvar.
  • Lad eleverne være med i planlægningen af lejrskoler og udflugter. På den måde kan de selv få indflydelse, men også lære at tage ansvar og at være med til at organisere for en målgruppe, her klassekammeraterne. Generelt er der stor forskel på at være på lejrskoler, hvor lærerne står med det hele, og at organisere en lejrskole hvor man har uddelegeret planlægning og forberedelse til eleverne. Jeg tror selv, jeg ville foretrække det sidste.
  • En særlig aktivitet finder sted, når en klasse eller en årgang samler penge ind, enten til finansiering af skolerejser og udflugter, eller som støtte til særlige grupper som eleverne eller skolen gerne vil hjælpe.

I alle disse eksempler gør det samme sig gældende – at de voksne (og også velmenende forældre) har mulighed for at planlægge og strukturere det hele. Det gør det naturligvis meget nemmere og mere effektivt, men vi risikerer – ikke blot at tage eleverne (og andre forældre) som gidsler i et voksent spil – men også at fratage børnene muligheden for selv at skabe noget og herigennem at få vigtig læring og erfaring. I sidste ende risikerer vi at fratage dem muligheden for at opnå ejerskab og succesoplevelsen af at lykkedes med noget, de selv har skabt og gennemført.

Det sidste ved vi er supervigtigt for opbygningen af elevernes ”selfefficacy”, troen på med egne evner – at kunne foretage forandrende handlinger. Vi ved også, at selfefficacy i høj grad er et mål for i det hele taget at lykkedes i livet. Derfor er øvebaner ikke blot et spørgsmål om lidt organisatorisk omfordeling. Det handler i sidste instans om at udnytte, de muligheder der er for at styrke elevernes chancer i livet og i verden – hvis man sætter det helt på spidsen, hvilket jeg vælger at gøre her.