Entreprenørskab og innovation i børnehaven

Mangler du inspiration til hvordan du kan arbejde med entreprenørskab og innovation i børnehaven? Og giver det overhovedet mening? Pædagogstuderende har udviklet en række øvelser, der sætter gang i de smås kreativitet og idéudvikling. 


Af pædagogstuderende Kamilla Dam-Larsen, Kathrine Futtrup Krogh, Pernille Hansen, Mette Bøge Sørensen, Lars Nielsen-Jakobsgaard, Kasper Stenbæk Larsen, Kasper Trillingsgaard, Sofie Lund Andersen, Josephine Kristensen, Allan Damgaard Christensen og adjunkt Jette Vestergaard Jul.


Måske spørger du: Giver det mening at inddrage begreber som innovation og entreprenørskab allerede i børnehaven?

Ja, er det korte svar.

Et lidt længere svar kunne være, at forskning viser, at jo tidligere børn arbejder med entreprenørielle kompetencer, jo større bliver effekten og børnenes tro på egne evner og muligheder. Desuden understøtter det børnenes udvikling af kreativitet, medborgerskab og demokratiske dannelse.

Dette blogindlæg giver eksempler på pædagogisk praksis i børnehaver. Eksemplerne er udviklet af pædagogstuderende på pædagoguddannelsen i Holstebro,  og afprøvet i Børnehaven Uhrskoven og Fjelstervang Vuggestue og Børnehave.

Børnehavebørn løser oprydningsproblem

Børnene dannes gennem entreprenant læring, hvor de oplever at være skabende og problemløsende. Udfordringen kan være at få børnene til at tænke ud af boksen eller på kanten af den. Et bud er, at man giver børnene frihed til at arbejde med kreative projekter og problemløsninger.

Først skal al udefrakommende forstyrrelser fjernes, så man kan fordybe sig i processen sammen med børnene. Sluk telefonerne og sæt god tid af. Vær i nuet sammen med børnene (Tanggard, FAQ om kreativitet, 2016) (Wegener, 2017).

Vi har i børnehaverne arbejdet med modellen FIRE-Design (Rhode & Olsen, 2013) (Boelsmand & Rohde, 2016), som deler innovations- og entreprenørskabsprojekter op i fire faser:

  1. Forståelse
  2. Idéudvikling
  3.  Realisering
  4. Evaluering

Forståelse
I de børnehaver vi besøgte, lod vi børnene fortælle os, hvad der fylder hos dem, eller om der var et problem, de gerne ville løse. Det er her i forståelsesfasen, at børnene var nysgerrige på muligheder og udfordringer.

Børnene fortalte her i forståelsesfasen om et oprydningsproblem i børnehaven, hvor nogle af børnene kunne komme til at glemme at rydde op efter sig. Andre børn syntes ikke, det var sjovt, når de skulle rydde op hele tiden, fordi andre glemte det.

IMG_4855Børn fra Børnehaven Uhrskoven fortæller om nogle problemer, de gene vil løse. Blandt andet et oprydningsproblem i børnehaven.

Idéudvikling og realisering
Det kan fastholde børnene i processen, hvis de kan udføre idéerne, umiddelbart efter de er opstået. Derfor slog vi idéudvikling og realisering sammen, da vi var på besøg i børnehaverne.

Børnene fandt på forskellige idéer, men flere af børnene blev hurtigt optaget af idéen om at tegne en plan for at rydde op efter man har leget med noget. Planen viser, at man kan vaske hænder, lege, rydde op, spise. Der er en pil, der peger på den aktivitet, man er i gang med. Planen blev hængt op i børnehøjde, så den var synlig for alle børnene. Under hele processen var det børnenes initiativer, der var styrende.

IMG_4933Børnenes løsning på et oprydningsproblem i Børnehaven Uhrskoven. Børnene har selv fundet på og realiseret idéen om en plan.

Evaluering
I evalueringsfasen fortalte børnene om deres oplevelser med processen. Planen for oprydning blev gennemgået og forklaret med mange detaljer set fra barnets perspektiv (Warming, 2011). Børnene mente, de lettere ville huske at rydde op, når de kunne se, at pilen pegede på oprydning.

Fantasikasse og kreativ væg

En fantasikasse fyldes op med genbrugsmaterialer: Genbrugsmaterialer fra forældrene, bedsteforældrene, nærmiljøet som supermarkeder, genbrugsbutikker og fra børnehaven samt ting som børnene finder på deres gåture.

Kassens indhold skal bruges til at kreere den kreative væg. Den kreative væg kan både være en tom væg, man har til rådighed i børnehaven, en væg af karton, træplader eller andre materialer. Børnene skal tænke ud af boksen og skabe deres egen væg med materialer fra fantasikassen.

Børnene skal bruge deres forestillingsevne og fantasi til at kreere væggen med genbrugsmaterialer, som de selv vælger fra fantasikassen. Dette giver mulighed for, at børnene udvikler deres kreativitet, og det er vigtigt at børnene har mulighed for en nysgerrig og udforskende adgang til genbrugsmaterialerne (Tanggard, Ernø, & Birk, 2014). Da det er børnene, der selv laver væggen med selvvalgte genbrugsmaterialer, understøtter det også deres tro på egne evner og muligheder. Dette understøttes også ved, at børnenes initiativer følges.

Idéen med den kreative væg er, at der også kan inddrages andre interessenter. Det kan for eksempel være fra et gårdsbesøg, hvor børnene tager materialer med hjem: Hø, jord og korn som kan være med til at skabe den kreative væg. Væggen kan også laves uden for børnehaven; på gården, genbrugspladsen, kirken, biblioteket, den lokale skole, frisør eller andre steder.

IMG_4976Den kreative væg  lavet udendørs af børn fra Fjelstervang Vuggestue og Børnehave.

I en travl hverdag i børnehaven kan der være en række udfordringer ved denne entreprenante aktivitet:

– Vedligeholdelse af fantasikassen
– Afhængighed af nye og spændende ting
– Hvilken type væg, skal man lave?
– Forældre og andre interessenter skal kunne tænke ud af boksen i forhold til materialer til fantasikassen

Disse udfordringer kan overvindes med følgende idéer:

– Struktur: I institutionen aftales, hvilken stue der har væggen
– Oplyse forældre og nærmiljøet om kassen og opfordre dem til at putte materialer i kassen
– Den kreative væg behøver ikke være en ”rigtig” væg. Væggen kan bestå af karton, en træplade eller andet
– Udarbejdelse af en materialeliste med ønsker til fantasikassen, som kan hænge i institutionen, den lokale købmand, skole osv.

IMG_4920Den kreative væg på døren i Børnehaven Uhrskoven. Her fremlægges – efter børnenes eget initiativ – idéerne på væggen.

Tomme spots til børnenes idéer

Dette eksempel går ud på at lave et tomt spot, for eksempel et tomt bord, rum eller et tomt sted i lokalsamfundet – en hylde på et plejehjem, eller et vindue hos den lokale købmand.

På det tomme spot skal børnene bruge deres fantasi og kreativitet til at fylde spottet. Det er vigtigt, at der ikke er nogle begrænsninger, og at det er børnene, som finder på, hvad det tomme spot skal indeholde.

IMG_4949Det tomme spot er her et stort stykke karton på et bord som børn fra Fjelstervang Vuggestue og Børnehave eksperimenterende fylder maling på med alt andet end pensler.

Det tomme spot er en løbende proces. Tingene byttes ud og aktiviteten starter forfra inden for en given tidsramme ud fra institutionens og evt. samarbejdspartners rammer.

Som videreudvikling af øvelsen, har vi tænkt, at spottet også kan være temabestemt for eksempel med traditioner og årstider. Men dette er op til børnene, så børnene i processen kan bruge og udvikle deres kreativitet samt kendskab til nærområdet.

IMG_4973Her er der ikke et tema, men børnene fra Fjelstervang Vuggestue og Børnehave der er kreative med at bruge andre ting end pensler til at male med.

Under øvelsen er det vigtigt, at børnene er projektledere. Dette er for at inddrage barnets perspektiv (Warming, 2011), give børnene erfaringer med at styre små projekter og at lade børnene give nytteværdi i lokalsamfundet. Men også for at inddrage børnene mere i institutionen som et demokratisk fællesskab.

 

Deltagende børnehaver

Børnenes Allé – Fjelstervang Vuggestue og Børnehave
Nørrevænget 33, Fjelstervang, 6933 Kibæk

Uhre Friskole og Børnehave – Børnehaven Uhrskoven
Gydevej 3, Uhre, 7330 Brande

 

Anvendt litteratur

Boelsmand, J., & Rohde, L. (2016). Innovative Studerende. Akademisk Forlag.

Jensen, A. K. (2014). Morgendagens pædagoger. Grundlæggende viden og færdigheder. Akademisk Forlag.

Rhode, L., & Olsen, A. L. (2013). Innovative elever. Undervisning i FIRE faser. Akademisk Forlag.

Tanggard, L. (2016). FAQ om kreativitet. Hans Reitzels Forlag.

Tanggard, L., Ernø, S., & Birk, R. (2014). Kreativitet, innovation og entreprenørskab – har det relevans i pædagogfaget? I A. K. Jensen, Morgendagens pædagoger. Grundlæggende viden og færdigheder. Akademisk Forlag.

Warming, H. (2011). Børneperspektiver. Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag. .

Wegener, C. (2017). FAQ om innovation. Hans Ritzels Forlag.

 

 

Hvordan engageres pædagogstuderende i en entreprenørskabskonkurrence?

Pædagogstuderende har svært ved at se sig selv deltage entreprenørskabsforløb- og konkurrencer – og det er en skam, mener to lektorer. For da pædagogstuderende deltog i entreprenørskabskonkurrencen, Start Up Programme, gik det rigtig godt. 


Af Mikkel Snorre Wilms Boysen, PhD og lektor ved Professionshøjskolen Absalon og Mikkel Høgsbro, lektor ved Københavns Professionshøjskole.


Vor tids pædagoguddannelse er fyldt med innovation og entreprenørskab. De studerende er ofte med i projekter, hvor de udvikler nye læringsmiljøer, samarbejder med lokale virksomheder om at løse samfundsmæssige udfordringer osv. På den måde falder entreprenørskab fint i tråd med pædagogers sociale og kreative profil og ønske om at skabe værdi for andre mennesker.

Men når det kommer til konkurrencer i entreprenørskab med budgetplaner, markedsføring, m.m. tænder pædagogstuderende helt af. Det viser en undersøgelse foretaget af Professionshøjskolen Absalon og Københavns Professionshøjskolen. Men heldigvis er der lys forude.

At rekruttere pædagogstuderende til en konkurrence

I undersøgelsen var formålet at rekruttere pædagogstuderende til at deltage i Fonden for Entreprenørskabs regionale og nationale entreprenørskabskonkurrence (Start Up Programme) og herefter følge de studerende undervejs i processen.

Cirka 200 studerende blev i foråret 2018 opfordret til at deltage i Start Up Programme. Alle disse studerende havde beskæftiget sig med innovation og entreprenørskab og udviklet forskellige typer af produkter og idéer, koncepter og kulturevents. Men da muligheden for at deltage i konkurrencen blev forelagt de studerende, var der ikke mange, der var interesserede.

Det var ellers ikke fordi der manglede originale idéer, produkter og koncepter. Blandt de mulige deltagere var der blandt andet 40 grupper, der havde udviklet nye og originale læringsspil til den understøttende undervisning i folkeskolen, 6 grupper, der havde udviklet nye læringsmiljøer på en skole med unge med psykiske og fysiske handicaps, 4 grupper havde lavet socialentreprenante projekter i lokalområdet, og en håndfuld kulturprojekter og koncepter med et socialt fokus på nabofællesskab. Men konkurrence havde de ikke lyst til.

Synet på entreprenørskab

De studerendes argumenter for ikke at ville deltage i konkurrencen var mange. De studerende mente, at entreprenørskabskonkurrencen trak dem væk fra pædagogiske værdier og pædagogfaglig identitet. De gav fx udtryk for, at det var ”mærkeligt at bruge tid på den slags på et pædagogstudie”. Ligeledes tog de afstand fra hele markedstænkningen med udsagn som ”jeg har ikke lyst til at skulle sælge noget” eller ”jeg uddanner mig ikke til salgsrepræsentant”. Desuden var mange bange for, at ”deres ide ikke var god nok”. Også den helt almindelige logistiske utakt mellem modulers afslutning og Fonden for Entreprenørskabs kalender afholdt en del studerende fra at stille op. ”Vi er spredt for alle vinde på nye hold” og ”Vi har ikke tid, nu vi er på et nyt modul” var ligeledes ofte hørte udsagn.

Nogle studerende så dog også mange potentialer i entreprenørskabskonkurrencen. På den ene side handlede det om personlig udvikling i den forstand, at en konkurrencedeltagelse fra de studerendes perspektiv kunne være ”udfordrende”, ”spændende” og ”grænseoverskridende”. På den anden side handlede det om at skabe netværk, få lov at fremvise sine idéer og at lære at pitche, som også kan bruges i forhold til at fremlægge for forældre i skole og daginstitutioner.

Den ujævne vej til succes

Til at begynde med var der optræk til en god deltagelse blandt de studerende fra de to UC-er. Men som deadline nærmede sig svømmede fire grupper lige så stille baglæns og i sidste ende meldte kun tre grupper sig:

1. Smart-recognizer-contact, som havde udviklet en forbedret tænd-sluk knap til mennesker med handicap

2. Active Play and Learning, der havde udviklet en app, der kunne kombinere bevægelse med fagfaglig læring i folkeskolens fag

3. Verden fra Oven, der havde udviklet et læringspil med fokus på udveksling af kulturel og geografisk viden, særligt med fokus på integration af børn med anden etnisk baggrund.

Der var flere årsager til, at de studerende i sidste ende meldte sig til konkurrencen. På den ene side var det et resultat af, at underviseren havde investeret meget energi i projektet. Ud over dette var den vigtigste årsag, at de studerende forinden havde fået positive tilbagemeldinger på deres ide og produkt.

”Vi tilmeldte os fordi vi havde fået positiv feedback fra andre og syntes, det var godt, det vi havde lavet. Og også for at nogle måske kunne hjælpe os videre, give os gode råd og den slags” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende).

Til konkurrencen klarede grupperne sig over al forventning. To ud af de tre grupper gik videre til danmarksmesterskabet i entreprenørskab. Dette var en stor overraskelse for de studerende, da de under hele forløbet opfattede sig lidt som ”fremmede fugle” i selskab med dommere og andre studerende med merkantil baggrund og/eller erfaringer fra erhvervslivet. Det var en øjenåbner for de studerende, at dommerne rent faktisk kunne se potentialet i deres projekter, selvom disse projekter var udviklet på en pædagoguddannelse.

Verden fra oven - vinder billede
Verden fra Oven gik videre til danmarksmesterskabet i entreprenørskab.

Hvad er de pædagogstuderende gode til?

I dommernes tilbagemelding ved de regionale mesterskaber i entreprenørskab fremgik det tydeligt, at de pædagogstuderende havde mange ting at byde på. Der blev lagt vægt på, at de studerende besad et oprigtigt ønske om at skabe værdi for andre mennesker. At deres idéer var praksisnære og realistiske. Og at de studerende havde testet deres idéer i praksis og var dygtige til at brugerinddrage. Til gengæld var deres viden om budget, markedsundersøgelser og markedsføring yderst begrænset.

”Godt team med hjertet på det rette sted og en god fornemmelse for behov. Men man må gerne ville tjene penge og gøre godt samtidig. Så er man sikker på, at projektet kan fortsætte og er attraktivt at skalere” (en dommers udtalelse).

Ved danmarksmesterskabet gentog den samme historie sig. Dog var der her en endnu større forventning fra dommernes side om, at de studerende kunne formulere en forretningsplan.

”Teamet har de facto arbejdet med kommunikation i deres præsentation samt i netværk blandt skoler i region Sjælland, men der savnes en decideret strategi for, hvordan der kommunikeres og dermed skabes et marked for produktet” (en dommers udtalelse).

Hvad fik de studerende ud af Start Up Programme?

De studerende nævner mange positive ting i forhold til konkurrencen. For det første var det en stor oplevelse for dem at pitche deres idé overfor så mange mennesker. Dernæst var det inspirerende at møde andre studerende fra andre fagområder. For det tredje var det indbringende at danne netværk og få øje på Fonden for Entreprenørskabs tilbud, herunder netværket Base Up og Fondens mikrolegater.

 ”Det har været spændende og udfordrende. Og superfedt at kunne stå foran alle de mennesker og kunne tale sammenhængende uden at bryde helt sammen. Det har været rigtig fedt. Og blive inspireret af de andre. Opleve deres syn på tilværelsen og det de brænder for. Og den power de har på scenen” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende)

Samtidig var der også elementer ved entreprenørkonkurrencen som de studerende ikke var fan af.  De ville ønske, der var flere dommere med en pædagogisk baggrund eller en socialentreprenant profil. De syntes, at der var alt for meget vægt på budgetter og forretningsplaner. Og så syntes de fleste af deltagerne, at konkurrenceelementet var forstyrrende frem for motiverende.

”Hvorfor skal det altid være konkurrence? Det havde været federe hvis jeg kunne have sagt, ”jeg tager til opfinder-messe” i stedet for konkurrence. Hvis dommerne ikke var ”dommere” men ”mentorer” eller ”vejledere”. Hvis motivationen er, at det skal være konkurrence…hmmm så ved jeg ikke. Til sådan noget her burde motivationen være god nok uden en konkurrence” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende).

Anbefalinger

De studerende, der medvirkede i konkurrencen, fik meget ude af det både i forhold til kreativitet, entreprenørskab, netværk, formidlingsteknik, mod, selvtillid, m.m. Samtidigt er der stor brug for at uddanne innovative og entreprenante pædagoger, som ønsker at finde nye veje til at løse samfundsmæssige udfordringer – både indenfor professionens egne virkefelter men også i samskabelse med naboer og andre private og semi-offentlige institutioner og velfærdsaktører. Der er derfor god grund til at opfordre og motivere studerende og især undervisere på pædagoguddannelsen til at overveje deltagelse i entrprenørskabsforløbet Start Up Programme som et muligt afsæt eller fokus for entreprenante studieaktiviteter. Men hvis flere pædagogstuderende i fremtiden skal se relevansen i at deltage, må der være fokus på tre forhold:

  • I konkurrencen bør der være mindre vægt på det økonomiske perspektiv og mere vægt på det kreative, det socialt entreprenante og den menneskecentrerede innovation.
  • I konkurrencen bør der i mindre grad lægges vægt på det konkurrerende element og i højere grad lægges vægt på vejledning, mentoring, netværksdannelse og gensidig inspiration.
  • Konkurrencen bør implementeres direkte i undervisningsmoduler på uddannelsen og bør ikke alene italesættes som en ekstra-curriculær mulighed.

Fra Fonden for Entreprenørskabs perspektiv betyder ovenstående anbefalinger, at konceptbeskrivelser, som de studerende bedes aflevere, må designes til også at give rum for projekter med mindre vægt på det økonomiske og med mere plads til et menneskeligt værdiskabende fokus. Ligeledes må dommere til entreprenørskabskonkurrencen lejlighedsvist være fra det pædagogiske felt og generelt se sig selv som ’mentorer’ fremfor ’dommere’.

Fra pædagoguddannelsens perspektiv betyder overstående anbefalinger, at man på pragmatisk vis må forsøge at implementere entreprenørskab i nogle af de moduler, der er placeret på samme tidspunkt som entreprenørskabskonkurrencen. Dette kommer nok først reelt i spil suppleret med en fokuseret entreprenørskabsefteruddannelse af undervisere eller i det mindste et tydeligt opbygget netværk blandt entreprenante ildsjæle i underviserstaben – regionalt såvel som nationalt.

Fra undervisernes perspektiv er ovenstående anbefalinger, at de studerende i første omgang bør præsenteres for de elementer ved entreprenørskab, der ligger i direkte tråd med en pædagogfaglig identitet. Dette betyder fx, at de studerende bør præsenteres for entreprenante pædagogiske ildsjæle, som har opbygget økonomisk rentable virksomheder, der samtidig hviler på pædagogiske og sociale værdier. Ligeledes må der fokuseres på innovation i en mindre skala, hvor der er blik for den daglige udvikling af det pædagogiske felt, og hvor kompetencer som kreativitet, hittepåsomhed, mod, vedholdenhed og brugerinddragelse tilskyndes. Til gengæld må forretningsplaner og det mere merkantile lingo sættes midlertidigt i parentes, indtil der er brug for det igen.

 

 

Iværksætteri på erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasier

Kan en målrettet indsats, der sætter iværksætteri i centrum på erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasier, skabe flere virksomheder, spændende produkter og arvtagere til eksisterende virksomheder? Det er nogle af de spørgsmål der ønskes afdækket i EU-projektet Undervisning i iværksætteri, som Fonden for Entreprenørskab sammen med en række uddannelsesinstitutioner og SMV Danmark netop har sat i værk.


Af Beate Laubel Boysen, projektleder, Fonden for Entreprenørskab og Anne Bahn Eghøje, Projektleder, Undervisning i iværksætteri, ZBC


Kigger vi på det samlede antal iværksættere i Danmark, og sammenligner os med udlandet, kan vi se, at Danmark ikke just er førende på området – faktisk tværtimod.

EntreprenørskabEntreprenørskab målt på befolkningen mellem 18-64 år som har startet eller styrer en virksomhed, der er mindre end 3,5 år gammel. Iværksætterindblikket, side 24

Der kan derfor være god grund til at kigge på undervisningen for at skabe endnu større motivation og kompetence til at starte virksomhed – hvilket regeringen i deres seneste udspil om erhvervsuddannelserne har gjort i initiativ 6.9. ”Understøtte undervisning i iværksætteri og virksomhedsstart på grundforløbet”. Initiativet bygger videre på den tidligere reform, der indførte innovation på EUD-grundforløbet, og som har forstærket uddannelsernes fokus på produkt- og serviceudvikling og på intraprenørskab.

Intraprenørskab er stærkt i Danmark

Innovation og intraprenørskab er vi til gengæld gode til. Danmark står stærkt når det gælder intraprenørskab (den enkeltes handlekraft i forhold til at skabe nyt i eksisterende virksomheder) med en andel på 9% kun overgået af Sverige med 9,1%.
IntraprenørskabIntreprenørskab målt på befolkningen mellem 18-64 år, der aktivt spiller en førende rolle i idéudvikling eller forbedrelse og implementering af nye aktiviteter for deres arbejdsgiver. Iværksætterindblikket, side 25

Dén flotte placering kan der være mange grunde til: I den danske kultur er distancen mellem ledelse og medarbejdere ikke er så stor, og lønmodtagere har i mange generationer haft et godt sikkerhedsnet, og har derfor søgt fastansættelser frem for selv at starte virksomhed.

I uddannelsessystemet er innovation tydeligere end iværksætteri – og dét er relevant for projektet Undervisning i iværksætteri, der er støttet med EU-midler. De kompetencer og erfaringer, som de unge mennesker kan få med sig gennem innovationsundervisning kan i høj grad være relevante at have med sig, hvis man skal starte virksomhed.

Det kan være kompetencer som:

  • At kunne finde på nye idéer
  • At kunne håndtere usikkerhed
  • At kunne indgå i et samarbejde med andre og skabe nye kontakter
  • At kunne strukturere opgaver i et projekt, inklusive deadlines og ansvarsområder
  • At kunne styre omkostninger

Hvordan får vi flere virksomheder?

I projekt Undervisning i iværksætteri har vi – foruden de ovennævnte kompetencer – fokus på 4 andre og mere iværksætterrettede kompetenceområder:

  1. Produkt- og konceptudvikling
  2. Kunde- og konkurrentafklaring
  3. Ressourcer og netværk
  4. Etablering og karriereafklaring

Vi ved, at det skaber størst faglig relevans hos eleverne, hvis de beskæftiger sig med iværksætteri i sammenhæng med deres uddannelsers kernefaglighed.

Derfor har erhvervsskolerne ZBC (projektleder), Mercantec, IBC, CELF, EUC Syd, EUC Nordvestsjælland, EUC Sjælland, Køge Handelsskole og SMV Danmark i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab valgt at lave en indsats, der omfatter både erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb samt de gymnasiale erhvervsrettede uddannelser.

Projektets hovedsigte er at:

  • Øge de unges kompetencer til at turde og kunne starte små og mellemstore virksomheder, der er en stor del af den danske vækstmotor, og som der til stadighed er brug for (og som Danmark ifølge den statistik, der indledte denne blog ikke er europamester i)
  • Øge overlevelsesevnen på de virksomheder, der startes af de unge mennesker
  • Opkvalificere undervisere til at kunne bedrive iværksætterundervisning
  • Styrke indsatsen for at motivere flere unge mennesker på erhvervsskolerne til opstart af virksomhed
  • Tænde en ambition hos de unge om at være virksomhedsejer, og dermed understøtte de mange eksisterende små og mellemstore virksomheder i at finde egnede arvtagere, når der skal ske et generationsskifte

Mange veje til iværksætteri

De deltagende skoler udvælger selv de uddannelser og lærere, der skal indgå i projektet. Det er også op til den enkelte lærer at udvælge hvilken type forløb, der skal arbejdes med.

Én skole kan for eksempel vælge at arbejde med valgfag på tværs af uddannelser, en anden kan lave en eftermiddags-iværksættercafé for talentelever, og en tredje kan vælge at arbejde med forløb i skolepraktikken.

Mangler den enkelte lærer kompetencer til at give eleverne en vedkommende og relevant undervisning i iværksætteri, kan han eller hun gøre brug af den opkvalificeringspakke på 2 x 2 dage, der er udviklet til projektet.

Opkvalificeringspakken vil give den enkelte lærer viden om iværksætteri, metoder og værktøjer til at gennemføre iværksætterundervisning og erfaring med at designe egne iværksætterundervisningsforløb.

Til brug for de lærere, der er ”nye” i iværksættersammenhænge er der i projektet udarbejdet en pakke af fagmål i de fire førnævnte kompetenceområder, som vi arbejder med:

  • Produkt- og konceptudvikling,
  • Kunde- og konkurrentafklaring,
  • Ressourcer og netværk
  • Etablering og karriereafklaring

Kompetenceområderne er defineret gennem videns- og færdighedsmål for eleverne. I løbet af de kommende faser af projektet får lærerne adgang til en værktøjskasse af pluk-selv metoder, tekster og øvelser, der kan hjælpe nye og knap så erfarne undervisere med at planlægge gennemførelse af undervisning til deres elever.

De lærere, der allerede har de relevante kompetencer og erfaringer, har mulighed for at tilgå samme værktøjskasse for inspiration, og vil yderligere få adgang til de forløb, der bliver udviklet i løbet af projektet eller undervisere, og som kan udfordre erfarne undervisere til at skabe plads til iværksætterundervisning i fag og uddannelser, der ikke traditionelt har tid og rammer til at arbejde med iværksætteri.

Hvad er iværksætteri?

Der findes adskillige definitioner på iværksætteri, og som vejviser for projektets deltagere har Fonden for Entreprenørskab udarbejdet en fælles definition af iværksætteri og af iværksætterundervisning, som skaber et fælles udgangspunkt for den undervisning, der udvikles i projektet.

Definition på iværksætteri:

  • Iværksætteri betyder “virksomhedsopstart” og behøver ikke indeholde en opfinderdimension. Den virksomhed, man starter, kan tilbyde såvel produkter som services mm. Det kan fx være:
    – Nyt og banebrydende
    – Gammelt og kendt, fx gensalg af varer, man har købt i fjernøsten
    – Samme håndværksydelse, som de andre i byen tilbyder
    – Andet
  • Fælles for al virksomhedsopstart er dog, at der skal være tale om at skabe “værdi for andre”, og den værdi, der er tale om, kan være social, økonomisk eller kulturel

Definition på iværksætterundervisning:

  • Den iværksætterundervisning, der skal lede frem til elevernes tilegnelse af iværksætterviden og iværksætterkompetencer er indhold, metoder og aktiviteter, der understøtter motivation, kompetence og erfaring, som gør det muligt at opstarte og lede en virksomhed

Kort om Undervisning i iværksætteri

Med udgangspunkt i ovenstående definition, vil der blive gennemført opkvalificering, udvikling af undervisning og gennemførelse af undervisning, sådan at både lærere og elever på de 8 deltagende skoler i løbet af projektets 3 år kommer til at nyde godt af projektet, samtidig med at resultaterne, værktøjskassen, definitionerne og meget mere vil blive spredt til uddannelser i ind- og udland efterfølgende.

Undervejs vil elever og lærere få mulighed for at reflektere over egen holdning til, viden om, og færdigheder i at være iværksætter gennem appen Octoskills, der er et digitalt evalueringsværktøj, som skoler både i og uden for projektet kan bruge gratis. Appen er udviklet ud fra resultaterne i et europæisk forskningsprojekt og er baseret på både dansk og international forskning. Værktøjet måler dimensioner såsom entreprenøriel ’self-efficacy’ (tro på egen formåen), entreprenørielle holdninger, intentioner og social kapital, samt skoleengagement, motivation for læring og relationer til lærere og klassekammerater.

Følg med Undervisning i iværksætteri her.

 

Projektet er støttet af EU-socialfondsmidler og midler fra Væktsforum Sjælland.

UIVlogo vækstforum

 

eu

 

70 år er ingen alder når man har innovation i årerne

Jørgen Mads Clausen var i mange år formand for bestyrelsen i Fonden for Entreprenørskab og dybt engageret i Fondens arbejde – også længe inden Fonden så ud, som den gør i dag. I søndags fyldte han 70 år, men det er ingen alder, lyder det fra Fondens administrerende direktør. 


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


På en kold decemberdag i 2009 ringede min mobil, da jeg var på vej over Knippelsbro i København. Nummeret var ukendt, men stemmen var betydelig og med sønderjysk dialekt:

Det er Jørgen. Vi skal etablere denne her fond, Fonden for Entreprenørskab. Vil du komme ned og snakke med mig om det?”

Næste dag sad jeg på Jørgen Mads Clausens kontor. Jørgen var på det tidspunkt bestyrelsesformand for en fond, som skulle konverteres til Fonden for Entreprenørskab. En privat fond som i samarbejde med staten skulle fremme innovation og iværksætteri gennem hele uddannelsessystemet. Et arbejde som dengang mest af alt var en vision, men som i dag er på vej til være en realitet.

Jeg har mødt mange mennesker i mit liv og i min karriere. Mange husker jeg flygtigt, og andre har brændt sig fast og gjort indtryk. Jørgen Mads Clausen er en af dem, der har gjort indtryk – ikke kun på mig, men også på dansk iværksættermiljø. Han er en ener. På den gode og engagerende måde.

Store stemmer i erhvervslivet kan høres

Innovation- og iværksætterkulturen i Danmark har brug for markante stemmer fra det etablerede erhvervsliv. Vi kan ikke nøjes med politikernes og iværksættermiljøets egen stemme. Når innovation og iværksætteri skal på dagsordenen, så er det afgørende, at fremtrædende erhvervsprofiler fra de store arbejdspladser går forrest.

En af de stemmer, og som jeg kender godt, er Jørgen Mads Clausen, som i dag er bestyrelsesformand i Danfoss. Den 23. september fyldte han 70 år, men det er ingen alder, når man har innovation i årene.

Iværksætteri skal drives frem

Jeg har kendt Jørgen i snart 10 år, og han er en af de stemmer, der altid har været der: Markant, når snakken faldt på iværksætteri og innovation. Og den kan stadig høres. Ørerne spidses når Jørgen rejser snakken i brancheorganisationerne og foran politikerene. Og når man repræsenterer en af Danmarks største arbejdspladser, åbnes spaltepladsen nemmere i pressen, end hvis en ukendt iværksætter fortæller om sine udfordringer.

Jørgen Mads Clausen har haft sit virke i Danfoss i mange år, og her har han en betydelig rolle. Som det er med de fleste andre virksomheder, så ligger udfordringen i skabe nyt og være på forkant med det nuværende og fremtidige marked. Her har iværksætteriet været en afgørende brik i Danfoss’ udvikling – og det har været med Jørgen som drivkraft. I Danfoss kalder de det innovation, new business eller intrapreneurship. Men sagen er den samme: Iværksætteriet udfoldes inden for den etablerede virksomheds rammer.

Iværksætteri for alles skyld

De fleste der kender Jørgen ved også, at hans ønske om en mere markant iværksætterkultur rækker langt ud over hans egen virksomheds behov. For Jørgen handler det om Danmarks udvikling og danskernes mulighed for at skabe spændende muligheder for sig selv.

Det er sådan jeg kender Jørgen. Som en mand, der sætter egne behov til side i en større sags tjeneste. Det har været i kronikker om behovet for mere iværksætteri i uddannelserne. Adskillige møder med ministre og som sponsor af events.

Siden mit første møde med Jørgen tilbage i 2009 har mange andre møder fulgt. Agendaen har altid været den samme og handlet om, hvordan Jørgen kunne være mere med til at øge de unges interesse for iværksætteri, innovation og naturvidenskab.

Jeg håber at mange flere danske erhvervsledere vil lade deres stemme høre for dansk innovation og iværksætterkultur. Gør jeres vigtige stemme til kende for den kan sagtens være højere i debatten. Eller deltag mere aktivt i at skabe en iværksætterkultur. Kent Damsgaard har tidligere skrevet et indlæg om dette.

Særligt vil jeg gerne benytte mig af lejligheden for at ønske Jørgen tillykke med de 70 år.

Folkemødets stråler skinner fortsat, men hvor er entreprenørskaben henne i de stråler?

Det er snart en måned siden, årets Folkemøde blev afholdt på Bornholm. Arrangementer og events er afviklet, politikere og meningsdannere er rejst hjem, men der bliver fortsat snakket om Folkemødet. Bare ikke om entreprenørskab.


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Som solstrålerne fortsat forkæler os alle i disse dage, kommer der også fortsat solstråler fra året Folkemøde. På de sociale medier og i diverse nyhedsbreve ses stadig en lind strøm af billeder og videoer, der fortæller og vidner om udbytterige debatter og events.

Og du er sikkert ved at være ganske træt af at høre om Folkemødet. Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at skrive mere om Folkemødet.

Hvorfor jeg så alligevel går til tasterne og skriver et blogindlæg om Folkemødet, spørger du? Det gør jeg af to årsager:

  1. Publicering af ”Digital analyse – Folkemødet 2018” udgivet af lytteværktøjet, Overskrift
  2. En paneldebat på Folkemødet, hvor kernespørgsmålet var, om man kan uddanne sig til iværksætter

Fonden debatterede – også på sociale medier

Fonden for Entreprenørskab har været med på Folkemødet i mange år, og her har vi sat fokus på og debatteret entreprenørskab og iværksætteri i uddannelsessektoren.

I år havde vi i samarbejde med en række organisationer og virksomheder planlagt Tour d’entreprenørskab, en ”rute” bestående af 15 arrangementer og events i entreprenørskabens og iværksætteriets tegn. Derudover deltog repræsentanter fra Fonden i øvrige debatter.

Når man som jeg mener, at det er vigtigt, at vi sikrer unge mennesker kendskab til og indsigt i entreprenørskab, og muligheden for at kunne omsætte sin viden og indsigt til at handle entreprenørielt, så er det nærliggende at håbe, at emner som ”startup”, ”entreprenørskab”, ”iværksætteri” og ”uddannelse” er det, der fylder på et Folkemøde.

Men ifølge Overskrifts digitale analyse, så var det ikke disse emner, der blev brugt mest på Folkemødet.

Fra den digitale analyse 2018, side 6:

Side 6

Selvom mine kolleger og jeg var meget aktive på de sociale medier, så var det ikke os, der var de mest aktive, mest ’likede’ eller ’retweetede”. Det kan naturligvis tilskrives mange faktorer, men vi må dog konstatere, at ”entreprenørskab” ikke ligger på top 10 listen.

Til gengæld fylder ”uddannelse” heldigvis på opgørelserne og i følge analysen, er Danske Professionshøjskolers tweets blandt de mest retweetede.

Som uddannelsespassionista er det beroligende, at ”uddannelse” og ”børn og unge” er blandt de mest omtalte temaer på Folkemødet. Det entreprenante mindset, som der er brug for blandt de unge mennesker, fostres nemlig gennem uddannelserne.

Vigtig debat om entreprenørskab i undervisningen

Fredag deltog jeg i paneldebatten ”Kan man uddanne sig til iværksætter” sammen med Tommy Ahlers, Uddannelses- og forskningsminister, Michael Paulsen, lektor i pædagogik fra SDU og Jeppe Rahbek, iværksætter og dimittend fra UCN.

Det var en debat, jeg virkelig havde glædet mig til at deltage i, da den tog fat i det klassiske spørgsmål: Kan uddannelser fremme iværksætteri?

Det enkle svar er JA, det kan uddannelser godt.

Det mere nuancerede svar er naturligvis JA, det kan de godt, men der findes, som med så meget andet, ikke en one size fits alle-metode, der kan rulles ud over det ganske land.

Video fra paneldebatten “Kan man uddanne sig til iværksætter?
Paneldebatten kan også høres som podcast her.

Passionerede og engagerede lærere, undervisere, forskere og uddannelsesledere har gennem årene erfaret,  at det er muligt at skabe udfordrende og motiverende uddannelsesforløb med fokus på entreprenørskab.

De unge mennesker får meget ud af at arbejde med entreprenørielle læringsforløb uagtet deres ambitioner om at starte egen virksomhed. For nogle er det endda en stor aha-oplevelse at deltage i entreprenørskabsforløb, fordi de her får lysten, ideen og troen på, at de kan starte deres egen virksomhed.

Der er altså ikke tvivl om de mange glæder og gevinster ved at arbejde med entreprenørskab i uddannelserne. Men det er fortsat vigtigt at få stadfæstet og delt viden herom, så snakken ikke ender med en diskussion af, hvorvidt det er relevant, og om det er noget, de unge finder interessant nok til at deltage i.

Det interessante ved debatten, ”Kan man uddanne sig til iværksætter?”, var ikke om det er muligt at uddanne til iværksætteri, men derimod hvordan vi gør det.

Heri fremstår nuancerne tydeligt. Der er mange veje til iværksætteri, og entreprenørskabsforløb kan tage sig meget forskelligt ud. Gennem årene er der blevet udviklet mange forløb, hvor udgangspunktet er at indlejre entreprenørskab i de forskellige fagligheder. Entreprenørskab bliver dermed en naturlig del af det pågældende fag, hvor elever og studerende anspores til at kunne eksperimentere, fejle, lære af fejlene, se muligheder og anskue sin omverden på nye måder – og dette indenfor de forskellige fag.

Evnen til at omsætte og forestille sig nye måder at løse samfundsmæssige udfordringer bliver mere naturlig sammenlignet med, hvis entreprenørskab var fag på skemaet som eksempelvis dansk eller matematik. Vi ser også, at flere uddannelsesinstitutioner skaber rum, læringsrum såvel som fysiske rum, til at kunne realisere deres ideer – nu forretningsideer. Og rådgivning, vejledning og mentoring af iværksætterspirer bliver essentiel og indgår som en naturlig del af uddannelserne og studierne.

Mere entreprenørskab på Bornholm og i uddannelserne

Det skal selvfølgelig ikke handle om antal ”likes” og ”retweets” på de sociale medier. Jeg synes trods alt, det er betryggende at ”uddannelse” og ”børn og unge” var emner, der blev debatteret og prioriteret på årets Folkemøde.

Men fraværet af ”entreprenørskab” vidner om en udfordring, vi i Fonden for Entreprenørskab er klar over: Uddannelse og børn og unge fylder meget i vores bevidsthed og samfund, MEN!

– Hvor er entreprenørskaben?

Som uddannelsespassionista giver det stof til eftertanke og øget motivation om at fremme den viden, der allerede eksisterer, og de mange erfaringer med at udvikle og sikre entreprenørskabsforløb på landets uddannelser.

Næste års Folkemøde kommer forhåbentligt til at indeholde endnu flere debatter om uddannelse og entreprenørskab. Måske havner ”entreprenørskab” endda på opgørelsen over top 10 emner, debatterne adresserer.

Solstrålerne sender optimismens budskab videre, og jeg ønsker alle en forrygende sommer.

Entreprenørskab i skolen – til daglig?

Det er med entreprenørskab i skolen som med så mange andre projekter og tiltag. Det er ”nemt” nok at arbejde med, når skemaet blankes og alle ugens ressourcer sendes i samme retning. Alle har fokus på det samme projekt, og forældrene kommer torsdag aften, for at se hvad der dog er sket i ugens løb. Motiverende for både elever og lærere, men også noget, som får mange til at længes efter dagligdagen.


Af Peter Rasmussen, projektleder i Fonden for Entreprenørskab


Men hvad stiller man så op, når dagligdagen rammer, og man gerne vil fortsætte med entreprenørskabet?  Mange lærere og elever er enige om kvaliteterne ved at arbejde projektorienteret, men det er også en arbejdsmetode, som skal læres og holdes vedlige, og netop entreprenørskabsundervisningen giver gode muligheder for at øve sig i mange af de udfordringer som projektarbejdet kan give. Men hvordan får man plads til det arbejde i skolens almindelige fag?

Som det nok er mange bekendt, er der 4 kompetencer, som især kommer i spil, når der arbejdes med entreprenørskab:

  • Handlingskompetence
  • Kreativitet
  • Omverdensforståelse
  • Personlig indstilling

Alle kompetencer, som sagtens kan finde sin plads i skolens dagligdag, og de er nærmere beskrevet i ”Fra drøm til virkelighed”.

Det har længe været et anvendeligt planlægningsværktøj for mange lærere, men der har manglet noget til elever. Det kan være en god ide, at eleverne kender til de 4 kompetencer og ved, hvordan de arbejder med dem og især hvordan de udvikler sig. Både for elevernes eget overblik, men også for lærerens løbende evaluering af eleverne.

Lærer Sarah Kirstein har for hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen skrevet en række arbejdsspørgsmål til de 4 kompetencer. Arbejdsspørgsmålene er alle skrevet i et sprog henvendt til eleverne, og det gør det nemmere for elever og lærere i fællesskab at opstille mål for arbejdet med entreprenørskab og især at afdække, hvorledes man kan arbejde med kompetencerne i dagligdagen.

Lad os tage et eksempel:

I ”Fra drøm til virkelighed” defineres kompetenceområdet ”omverdensforståelse” på denne måde:

Viden om kulturformer, globalisering, samfundets indretning, forretningsforståelse, sociale forhold, netværk, evnen til at opfatte og navigere i en kompleks samtid. Måden hvorpå vi opfatter vores verden og vores omgivelser, de indtryk vi er modtagelige for.

Og specifikt for indskolingen beskrives kompetenceområdet på denne måde:

Eleven har begyndende forståelse af egen identitet og kulturel baggrund og kan orientere sig i simple lokale kontekster.

Og her følger arbejdsspørgsmålene:

Indskoling:

  • Jeg taler om forskellige måder at leve livet på, f.eks. i arbejdet med klassens kultur eller skolens værdier
  • Jeg regner med penge i matematik
  • Jeg lærer om det at have et arbejde
  • Jeg undersøger området, som jeg bor i, og taler med andre om det: Hvad kan man i området? Hvad ligger der af virksomheder/institutioner? Er der noget, der kunne forbedres?

Kompetenceområdet for mellemtrinnet:

Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i forskellige teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster.

Arbejdsspørgsmål:

  • Jeg sammenligner forskellige kulturer – nationalt og internationalt
  • Jeg udvider min forståelse af verden
  • Jeg opstiller simple budgetter
  • Jeg deltager i foreningsliv og fritidsarbejde
  • Vi taler om globale muligheder og problemstillinger
  • Jeg undersøger samfundets opbygning mht. ressourcer og økonomi
  • Jeg beskæftiger mig med, hvordan en virksomhed fungerer.

Og endelig for udskolingen:

Kompetenceområdet:

Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i og vurdere teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster.

Med tilhørende arbejdsspørgsmål.

  • Jeg sammenligner forskellige kulturer og måder at leve livet på
  • Jeg taler med andre om min egen forståelse af verden
  • Jeg opstiller simple budgetter og regnskaber
  • Jeg lægger planer for min fremtidige karriere
  • Jeg vurderer effekten af globalisering – muligheder og problemstillinger
  • Jeg analyserer, hvilke ressourcer jeg har til rådighed
  • Jeg overvejer Produkt, Salg, Organisation og Økonomi for at opstille en forretningsmodel.

Lærer og elev kan med arbejdsspørgsmålene som værktøj nu nemmere afdække, hvornår der arbejdes med de fire entreprenørielle kompetencer, og på den måde sikre, at det sker i den daglige undervisning og i samarbejde med de fag-faglige mål: tekstarbejde i dansk på alle trin kan indeholde diskussioner om forskellige kulturer og måder at leve livet på, i samfundsfag arbejdes der med globalisering, og i matematik lærer eleverne at opstille budgetter. Tre hurtige eksempler på, hvorledes man kan arbejde med dele af entreprenørskab, når freden har lagt sig og dagligdagen er vendt tilbage.

Plakaterne med arbejdsspørgsmålene kan hentes her.

Entreprenørerne sikrer vores fremtidige velfærd

Entreprenørskab og iværksætterånd er ved at blive mainstream i Danmark. Blandt nutidens helte finder vi ikke længere kun sports- og filmstjerner, men også iværksættere, der succesfuldt har startet og opbygget virksomheder til gavn for kunderne, deres ansatte, samfundet og for sig selv.


Af Michael Christiansen, CEO, BRITE og mangeårig dommer ved Company Programme


Sådan har det langt fra altid været. I min egen barndom og skolegang var målet at færdiggøre en uddannelse for at få et job. Enten i en virksomhed eller i den offentlige sektor. At drømme om eller overveje at starte sin egen virksomhed var stort set kun noget, som børn af selvstændige erhvervsdrivende eller håndværksmestre måske tænkte på.

I takt med at digital teknologi er blevet tilgængelig for alle, at verden er blevet mindre og samtidig mere global, og at vores internationale verdenssyn er blevet udvidet, så er forudsætningerne for at tænke nye større tanker og se nye muligheder blevet langt bedre.

Entreprenørskab kommer dog ikke kun af tilstedeværelsen af tekniske og faglige muligheder eller af globalisering. Den ændring som vores samfund har gennemgået på dette område igennem de seneste 15-20 år, er i høj grad drevet og påvirket af andre vigtige katalysatorer.

Nogle af disse katalysatorer har været idékonkurrencer, entreprenørskabsmesser, sponserede aktiviteter og uddannelsestiltag, hvor det er blevet muligt at lære, at prøve, at udvikle sig og at samarbejde med andre på helt andre vilkår, end man normalt gør i sit traditionelle uddannelsesforløb.

Michael Christiansen til scenepræsentation
Michael Christiansen til scenepræsentation ved DM i Entreprenørskab – Company Programme

Iværksætteriets katalysatorer

Jeg var for snart 20 år siden involveret i starten af Venture Cup i Danmark, da McKinsey&Company etablerede denne konkurrence her i landet. Med min erfaring fra finans- og konsulentbranchen, min egen virksomhed og en nylig gennemført MBA, blev jeg mentor og coach for teams i konkurrencen. Det var fantastisk at bidrage til dygtige universitetsstuderendes drømme om at skabe levedygtige produkter og virksomheder.

Nogle få år senere stødte jeg så på Young Enterprise, og jeg har nu været så heldig at få lov at samarbejde med Fonden for Entreprenørskab i 12 år, og jeg deltager hvert år som dommer i Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab for ungdomsuddannelserne – Company Programme.

Det er et undervisningsforløb, hvor elever på ungdomsuddannelserne bliver taget gennem alle faser af livet som iværksætter. I løbet af skoleåret skal de bl.a. arbejde med forretningsmodeller, indgå aftaler med samarbejdspartnere fra det nære erhvervsliv og den finansielle sektor, lave markedsføring og aflægge regnskab. Ca. 4000 elever er årligt med i Company Programme.

Det er både fascinerende og udviklende at være sammen med unge mennesker, som formår at arbejde i et team om en idé, at få den hele vejen fra tegnebrættet til en flot forretningsplan med de første prototyper, et regnskab og meget ofte de første kunder om bord.

I dommerteamet er vi fulde af beundring og begejstring, og ofte kan man under DM se dommere under fire øjne spørge hinanden, om de selv ville have været i stand til at nå så langt, da de var 16-17 år gamle – svaret er som regel et klart nej!

Foto 3 til MCs blogindlæg_maj 2018
Elever snakker med dommer ved Company Programme-konkurrence

 

Trends i Company Programme

I de forløbne år er det blevet tydeligt for mig, at der er nogle interessante trends i udviklingen af de forretningsplaner, som er blevet skabt i disse udviklings- og læringsforløb.

Eksemplerne – med mange deltagere i flere år – er naturligvis mange, men nogle af de typiske kan nævnes:

Forbedring af produktion og teknik eller optimering af områder, som deltagerne oplever i deres nærmiljø og i deres familie:

  • Børn af landmænd, der vil forbedre dyrevelfærden, styrke miljøindsatsen eller forædle produkterne.
  • Børn af selvstændige, der over middagsbordet derhjemme hører om faglige besværligheder, der kan afhjælpes – eller om helt nye kundegrupper, der kan sælges til.
  • Unge mennesker, der oplever egen eller families sygdom eller alderdom som igangsætter (forbedring af forhold for gamle eller demente, hjælpeforanstaltninger til handicappede, hygiejne, distribution af medicin etc.)
  • Praktiske dagligdags udfordringer som teenagere oplever, og som kan fjernes eller lettes ved hjælp af fysiske eller teknologiske tiltag (kø-løsninger, indkøbsordninger, festival tilbehør etc.)
Fonden-180
Der er mange og varierede ideer fra eleverne, som deltager i Company Programme.

 

Ud over inspirationen fra det nære miljø, så bliver der også skabt ideer med udgangspunkt i udviklingen i det omgivende samfund

  • Online handel: Især for 5-10 år siden, var der stadig mange fysiske indkøbsområder, som med fordel kunne digitaliseres. De unge deltagere var virkelig ’first-movers’.
  • Mode: Der er inspiration at hente fra smykke- og beklædningsbranchen, som betyder meget i Danmark og som også fylder godt i deltagernes daglige liv.
  • Mobil teknologi/app-udvikling. Kun fantasien sætter grænser. For 10 år siden var det iderigt bare at lave en app uanset løsningens øvrige indhold. I dag har langt de fleste tænkt flere forskellige teknologier ind i deres idé, som en nødvendig og naturlig del, et supplement eller som en vigtig differentieringsfaktor.
  • Videreudvikling, salg og markedsføring af det lokale samfunds særkende eller produkter. Dette er en stigende trend, som er vokset i de seneste år. Vores lokale ophav og miljø gør os unikke, der er mere fokus på nære værdier (special fødevarer, oplevelser, turisme etc.)

 

Entreprenørskab som disciplin og som ambition

Jeg synes, at det er vigtigt til stadighed at have fokus på entreprenørskab og lystbetonet virkelyst og at styrke en entreprenant tilgang til livet og til arbejdet.

Der er børn, der er entreprenante allerede i deres barndom. De slår græsset hos naboen for en skilling, går med aviser eller gør andre ting, som både er godt for deres egen lille lommepengeøkonomi, og også er godt for de mennesker, som de gør en tjeneste. Jeg synes, at de skal opmuntres til at fortsætte med at tage initiativ, for det er også godt, når de bliver ældre. De fleste succesfulde (voksne) entreprenører, der har skabt gode nye virksomheder, har haft denne tilgang allerede fra de var børn.

Vores samfund bliver rigere og udviklet til gavn for os alle og vores fælles velfærd, når nye ideer bliver skabt og afprøvet. Det kræver både opfindsomme individualister, stærke teams og et omgivende samfund, som giver plads og frie rammer.

Langt fra alle de unge mennesker, som jeg har haft fornøjelsen af at møde i Company Programme bliver ’selvstændige erhvervsdrivende’ i ordet traditionelle forstand. Men mange af dem bevarer og udvikler deres evner for entreprenørskab på baggrund af deres deltagelse, og det er meget gavnligt for dem og for samfundet.

Lad os derfor støtte entreprenørerne, der er med til at sikre vores fremtidige velfærd, og lad os også støtte dem, der er katalysatorer for den positive udvikling, som vi har oplevet i de seneste år, og som vil skaffe os endnu flere iværksættere i fremtiden.

glad pige

 

Fra Danmark til Kina – hvor står entreprenørskab stærkest?

Det tog længere tid, end vi havde regnet med. Flyet mod Beijing var forsinket pga. et overraskende kraftigt snevejr i påskedagene. Inden lyset blev slukket i kabinen havde jeg dog tid til at reflektere over de forventninger, jeg havde til både byen Beijing, men også til mødet med den kinesiske iværksætterkultur.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Anledningen var, at vi havde fået en enestående mulighed for at deltage i de asiatiske mesterskaber for iværksætteri (JA Asian Pacific Company of the Year Competition) for ungdomsuddannelsesniveau. Jeg skulle sammen med gruppe gæve elever fra Nordjylland vise, hvad vi havde at byde på i Danmark, når det kom til iværksætteri i et elevperspektiv. Eleverne fra Aalborg Handelsskole havde med deres virksomhed ”Salus Nord” vundet vores National Entreprenørskabsmesse i Odense tidligere på året. Teamet er i proces med at udvikle en virksomhed, der på en ny måde vil sikre, at demente ikke forlader plejehjem uden at blive genkendt og registreret med en ansigtsgenkendelsesteknologi.

Men tilbage til de forventninger jeg sad og grublede over, inden flyet blev afiset, og vi kunne tage af sted: Jeg kendte naturligvis godt til Kina fra et sådan helt overordnet perspektiv med en enorm befolkning på ca. en femtedel af jordens befolkning og med et dominerende etparti-styre, som holder stram styring med både uddannelse, erhverv og befolkning. Tankerne om Beijing med sin befolkning på over 20 mio. mennesker kunne jeg nok bedst koble på dens historiske bygningsværker, så som Den Forbudte By, Sommerpaladset, Den Himmelske Freds Plads etc.

Jeg kender også til Kina som et produktionsland, hvor mange vestlige lande har lagt deres produktion. Men ud fra et iværksætter- og innovationsperspektiv havde jeg svært ved at frembringe nogle billeder af, hvad status var. Mine umiddelbare tanker ledte mig i retning af den sammenhæng, der ofte er, når staten er meget dominerende: Så fører det til få private erhvervsinitiativer og vigende innovationskraft. Men om dette også var tilfælde i Beijing eller ej, vidste jeg ikke.

Salus Nord i Kina
De unge danske iværksættere i Salus Nord deltog i JA Asia Pacific Company of the Year Competition

”Welcome to Beijing. It is 25 degrees and the sun is shining”

Vi var landet og foran os ventede nogle spændende dage med et væld af oplevelser og mødet med spændende og imødekommende mennesker. Vi var kun lige kommet ind på hotellet, før Alice Chou modtog os med åbne arme og et stort smil. Alice er CEO for JA China og var den, som havde inviteret os, da de tidligere har deltaget i Fondens Danish Entrepreneurship Award med to iværksætterhold fra en kinesisk skole. Alice Chou og hendes mand gik ind i arbejdet for mere iværksætteri i Kina for ca. 25 år siden som en CSR-opgave, en livsmission og en måde at hjælpe de kinesiske unge på vej mod en karriere som iværksættere. Hendes mand, Paul Chou, som også var formand for bestyrelsen, har haft en meget succesfuld erhvervskarriere og har igennem de sidste ca. 25 år brugt egne penge og tid på dette arbejde.

Både Alice og Paul udviste en ekstraordinær gæstfrihed og et ønske om at samarbejde med Danmark. Dette var noget, som generelt gik igen: Kinesere ønsker at samarbejde med Danmark. De anser danskere som nogen, der står for høj kvalitet i alt, hvad vi gør, og nogen man gerne vil lære af med hensyn til teknologi, uddannelse og design. Disse muligheder burde helt åbenlyst udnyttes mere.

 

Innovativ app med alt-i-en-løsning

Senere på ugen mødes jeg med Alfred Che Wei, som er direktør i Danfoss. Han kunne bekræfte, at danske virksomheder er i høj kurs i Kina qua den høje kvalitet i produkterne, men også på grund af niveauet af innovation.

Alfred introducerede mig også til WeChat. WeChat kan vel bedst beskrives som en app indeholdende funktioner fra både MobilePay, Twitter, Instagram og Facebook. Man kan både skrive og diktere beskeder, tjekke ind på fysiske lokaliteter eller sende live. Desuden kan man overføre penge og betale i forretninger. Ud fra et innovationsperspektiv var det interessant at se, hvor meget kineserne bruger denne ”super app” på tværs af alder og beskæftigelse, til trods for at staten er så involveret i WeChat´s form og indhold.

Traditionelt vil man jo sige, at når staten prøver at udvikle teknologier, så har de svært ved at følge med på både brugerflade og back end-teknologi. Det besynderlige var, at WeChat faktisk på mange måder virkede mere teknologisk avanceret end de apps, vi selv anvender i Danmark. Men det er tydeligt, at når kineserne vil noget, så sker det. Således kunne jeg også observere, at kineserne nærmest ikke brugte kreditkort eller kontanter – betalingen foregik med mobilen. Den samme beslutsomhed kunne man fx også finde i tilrettelæggelse af offentlig transport og dennes interaktion med mobiltelefonen.

CV i Kina hos Danfoss
Christian Vintergaard på besøg hos Danfoss i Kina

Danmark er stadig i førertrøjen med entreprenørskab

Et af mine store spørgsmål var selvfølgelig også, i hvilket omfang innovation og iværksætteri var en del af de kinesiske uddannelser. Jeg havde æren af at møde de unge iværksættere til konkurrencen og sammenligne dem med de unge, jeg møder i Danmark, og så mødtes jeg også med en repræsentant fra det danske innovationscenter.

Min generelle opfattelse er, at vi i Danmark indtil videre i højere grad er lykkedes med at gøre entreprenørskab til en del af uddannelserne. Desuden synes vores elever at være bedre til at tænke i unikke og teknologiske løsninger. Omvendt er det også min opfattelse, at kineserne er opmærksomme på, at de skal være med på dette felt, og det kun er et spørgsmål om tid, hvornår de er på linje med Danmark mht. den lovgivningsmæssige side. Som udtryk for deres beslutsomhed, har man efter sigende for ikke længe siden sat en proces i gang, som vil gøre entreprenørskab til en obligatorisk del af universiteterne. De andre uddannelsesniveauer følger snart efter.

Konkluderende kan man vel sige, at vi i Danmark i forhold til innovation og iværksætteri fortsat er foran. Og dette gælder specielt fra et uddannelsesperspektiv. Omvendt kan den kinesiske beslutsomhed godt føre dem hurtigt frem til et skandinavisk niveau. Det bliver så spændende om denne udvikling også (lige som vi ser det i Danmark) vil medføre, at flere kinesiske unge vil starte egen virksomhed og om disse vil bygge på en eller anden unik innovation.

Jeg ser personligt, at der er mange gode muligheder for samarbejde mellem Danmark og Kina.

Hvorfor går entreprenørskab ikke væk?

Det var spørgsmålet, jeg blev stillet som inspiration til at holde et oplæg for VIAs undervisere og uddannelseschefer inden påske i år omkring entreprenørskab som del af uddannelsesaktiviteter for de studerende.

Spørgsmålet gav anledning til en del refleksion. Umiddelbart er svaret ganske nemt at give: Entreprenørskab går ikke væk, fordi det giver mening for de studerende, når de først møder entreprenørskab som del af deres uddannelser.


Af Pernille Berg, Chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Men. Dette svar er for let og ikke helt korrekt, for nogle studerende bliver både frustrerede og skuffede, når de deltager i entreprenørskabsforløb, så ud over de anekdotiske oplevelser af elever og studerende, der ofte siger, at de nu forstår deres uddannelser og fagligheder på helt andre måder efter at have deltaget i entreprenørskabsforløb og for øvrigt ikke ville være foruden, så må svaret indeholde nogle flere aspekter og nuancer.

Udover de politiske og samfundsøkonomiske argumenter for, hvorfor vi skal fremme entreprenørielle kompetencer (se også blogindlægget Hvorfor egentlig entreprenørskab?) og det entreprenørielle mindset hos unge i dag, så er der også forskningsresultater, der påpeger effekterne af entreprenørskabsforløb hos elever og studerende.

Disse forskningsresultater (både danske og internationale) viser generelt, at entreprenørskabsundervisning øger elevers og studerendes lyst til at blive iværksættere og styrker deres tro på egne entreprenørielle kompetencer, samtidig med at deres entreprenørielle adfærd uden for skole og uddannelse påvirkes. Elever og studerende, som har deltaget i entreprenørskabsundervisning, vil have en øget sandsynlighed for at arbejde med innovation, at blive iværksættere og at blive ledere senere i livet.

Derudover er der også forskningsresultater, der dokumenterer, at entreprenørskabsforløb øger skoleglæden i form af skoleengagement og trivsel i forhold til klassekammerater.

Så noget tyder på, at det nemme svar ikke var helt hen i vejret: entreprenørskab går ikke væk, fordi entreprenørskabsdidaktik fremmer elevers og studerendes studieglæde, motivation og skaber værdi for dem senere i livet. Med andre ord: entreprenørskab går ikke væk, fordi det virker!

 

Entreprenørskabsdidatikkens univers

Når det så er sagt, så er der behov for at skærpe, hvad entreprenørskabsdidaktik er. Fra motivationsforskningen ved vi, at skole-/studieopgaver skal opfylde fem krav for at skabe engagement i læringen:

  1. De skal være sjove,
  2. De skal være autentiske,
  3. De skal foregå ved samarbejde,
  4. De skal give eleverne og studerende mulighed for at tage ejerskab over opgavernes udformning og
  5. De skal give mulighed for at bringe forskellige former for talenter i spil.

Der er to simple spørgsmål, som skal kunne besvares i forhold til at undervisning og læringsforløb bliver opfattet som meningsfulde:

  1. Hvad betyder dette for mig?
  2. Hvad kan jeg bruge dette til?

Hertil er det muligt at sige, at flere undervisnings- og læringsforløb opfylder disse elementer, så hvorved differentierer entreprenørskabsforløb sig så?

Udover ovenstående elementer, så adskiller entreprenørskabsundervisning og -læringsforløb sig fra andre undervisningsmetoder ved at have fokus på det tilladte ved, at elever og studerende gennem disse forløb også skærpes i at kunne identificere og handle på muligheder, eksperimentere, være nyskabende og se det at mislykkes som integreret del af den proces, de er i.

Graf til Hvorfor går entreprenørskab ikke væk

Når elever og studerende møder og deltager i forløb, der er tilrettelagt ud fra ovenstående elementer og principper, så får deltagerne større entreprenøriel selvtillid, og de oplever mening med deres uddannelse.

 

Så svaret er

Så svaret på spørgsmålet er, at entreprenørskab går ikke væk. Dels fordi elever og studerende får meget ud af at deltage i entreprenørskabsforløb. Dels fordi det skaber værdi på både den korte og lange bane.

Ligeledes er der p.t. fokus på dannelse og en erkendelse af, at unge mennesker skal have muligheden for at kunne skabe deres egen fremtid gennem deres uddannelser.

Denne øgede debat omkring dannelse, studieglæde og studierelevans skubber nok lidt til det fine spørgsmål, jeg fik stillet, så vi fremadrettet skal kunne svare på spørgsmålene: Når entreprenørskab ikke går væk, hvad er så entreprenøriel dannelse, og hvorledes sikres denne gennem uddannelserne?

 

”Det handler ikke om karakteren, men om processen”

I disse dage afvikles Next Level lokalfinaler rundt omkring i hele Danmark. Mere end 150 hold dyster om titlen som Danmarksmester i Entreprenørskab for grundskoler. Next Level konkurrencen er i en spændende ny udvikling, og vi oplever, at forløbet bidrager til nye spændende perspektiver på entreprenørskabsundervisning.


Henrik Thise, Projektleder Next Level og Projekt Edison, Fonden for Entreprenørskab


I disse dage afvikles Next Level lokalfinaler rundt omkring i hele Danmark. Mere end 150 hold dyster om titlen som Danmarksmester i Entreprenørskab for grundskoler. Next Level konkurrencen er i en spændende ny udvikling, og vi oplever, at forløbet bidrager til nye spændende perspektiver på entreprenørskabsundervisning.

I blogindlægget her kan du læse mere om, hvordan Hjørring Kommune har valgt at arbejde med Next Level som en del af deres Åben skole og entreprenørskabsstrategi, og hvordan elever fra Bagterpskolen arbejder med Next Level som ramme for deres projektopgave i 8. klasse.

 

Next Level er en del af den entreprenante strategi i Hjørring Kommune

”Hjørring får i fremtiden brug for borgere, som kan tænke innovativt og løse problemstillinger, som kan være med til at fremme denne del af regionen,” siger Mai-Britt Beith, formand for børne-, fritids- og undervisningsudvalget i Hjørring Kommune.

Hjørring kommune har som et led i deres Åben skole og entreprenørskabsstrategi valgt at deltage i Next Level forløbet, og i år deltager tre skoler med i alt 33 hold fra Hjørring.

”Next Level og entreprenørskabsdidaktik bidrager til et andet mindset hos elever, lærere og skoledere, og kan være med til at danne bindeled mellem skolerne og erhvervslivet i Hjørring,” forklarer John Windbirk, Erhvervsplaymaker Hjørring Kommune.

Pernille Christensen er en af de lærere, som har undervist i Next Level på Bagterpskolen i Hjørring Kommune. Pernille og hendes kollegaer har valgt at lade Next Level forløbet danne ramme for deres projektopgave i 8. klasse. Pernille understreger, at et vigtig kriterie i forløbet er, at det skal være elevernes projekter og ideer, som de arbejder med. Lærerens rolle er at komme med faglige input og hjælpe eleverne til selv at komme til deres ønskede resultat. Endvidere tilføjer hun, at Next Level har været med til at give projektopgaven et løft, og at elevernes produkter og resultater i projektopgaven er blevet mere virkelige, konkrete og brugbare.

Hun oplever, at klasserne har arbejdet meget motiveret, da eleverne selv er med til at bestemme og styre deres egen proces. Dette kan dog også give udfordringer i forhold til samarbejde og udvælgelse af den rigtig problemstilling og ide. Hun understreger, at det er helt ok, at man som lærer ikke altid har det endelige svar, men at man understøtter og hjælper eleverne til selv at komme videre og finde en løsning på deres udfordringer.

Next Level elever Hjørring 1
Oxygen Pacifier da de fik overrakt diplom på scenen

 ”Oxygen pacifier” – en sut som giver ekstra ilt til babyer

Bag ideen ”Oxygen pacifier” står Lærke Søe og Katinka Brix Christiansen for. De to piger er kommet på ideen om at udvikle en sut, som ikke kun trøster nyfødte babyer, men som også kan give ekstra ilt og måle, om barnet får transporteret nok ilt rundt i kroppen. Sutten skal give babyer en bedre og mere tryg oplevelse og sørge for, at de trækker vejret gennem næsen.

De to piger har præsenteret deres ide for fagfolk og har fået god feedback på deres ide.

”I starten var det svært at komme på en ide. Vi har lært at tænke på en ny måde og at få en ide til at blive mere virkelig. Det handler ikke kun om den karakter, man får for sit projekt, men også om processen,” udtaler de to piger.

Next Level er for elever i 7.-10. klasse. Forløbet gennemgår i øjeblikket en ny udvikling, og i Fonden for Entreprenørskab oplever vi en stigende interesse for Next Level blandt både lærere, skoleledere og kommuner.

 

Next Level – tag skridtet videre

Next Level er et spændende og fleksibelt entreprenørskabsforløb, som kan integreres i forskellige faglige situationer, og som skaber værdi for både skoler, lærere, elever og kommuner.

Next Level giver elever mulighed for at udvikle deres entreprenante kompetencer. Eleverne kommer gennem forløbet til at være i kontakt med det danske erhvervsliv, potentielle investorer, dommere og danske iværksættere.

Som et nyt tiltag kvalificerer eleverne sig til Danmarksmesterskabet på baggrund af en skriftlig projektbeskrivelse og en mundtlig præsentation, som finder sted ved lokale finaler på de deltagende skoler og kommuner. Resultatet af de to præsentationer bliver lagt sammen, og de 24 hold som sammenlagt har fået de bedste resultater kvalificerer sig dermed til at dyste om titlen som Danmarksmester i Entreprenørskab 2018 for grundskoler.

Vi ser frem til Danmarksmesterskabet den 12. april.

Hvis du vil vide mere om Next Level, kan du besøge www.nextlevel.ffe-ye.dk