Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Er vi kommet dertil, hvor entreprenørskabsmetoder kan udbredes til alle studerende, og ikke kun dem, der selv kan og vil? Carina Hammer og Pernille Berg fra Fonden for Entreprenørskab reflekterer i et blogindlæg, og konkluderer at entreprenørskabsmetoder er for de mange.


Af programleder Carina Hammer & Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse på videregående uddannelser, Fonden for Entreprenørskab.


I skrivende stund er vi midt i afholdelsen af de regionale mesterskaber i Start Up Programme. I sidste uge afholdt vi i Odense det første af i alt tre regionsmesterskaber. Fem hold studerende med brandgode ideer blev sendt videre til Danmarksmesterskabet, der afholdes på Børsen i København den 29. maj.

Men inden vi når regionsmesterskaberne, afventer vi altid tilmeldingerne med bankende hjerter – for vi ved, at der forinden har været knoklet hårdt på uddannelsesinstitutionerne med at sikre de studerendes motivation, selvtillid og i det hele taget entreprenante forløb op til tilmeldingsfristen.

Vi ved også, at både studerende og undervisere, udover deres studienære opgaver, har utallige muligheder for at deltage i events, netværk og programmer. Så en prioritering af at deltage i uddannelses- og entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme tager vi i Fonden for Entreprenørskab på ingen måde for givet.

Omvendt ved vi fra interviews og erfaringsopsamlinger, at når studerende deltager i uddannelsesforløb, og kaster sig ud i at deltage i en entreprenørskabskonkurrence med en idé, så fremmer det deres entreprenørielle selvtillid, og det giver dem mod til at realisere dem selv, deres start up, ideer og projekter. Og vi kan se, at de studerende omsætter ideer til konkrete start ups i de efterfølgende år.

Entreprenørskab er vigtigt og det virker!

Naturligvis mener vi i Fonden for Entreprenørskab, at entreprenørskab i uddannelserne er vigtigt. Det mener vi, fordi vi ved, at entreprenørskabsmetoder i undervisningen skaber fremtidens iværksættere og værdifulde innovative medarbejdere. Og dem har vi brug for.

Vi ved fra international og egen forskning, at når undervisere anvender entreprenørskabsmetoder i undervisningen, bliver de studerende mere motiveret og engageret i deres studier og undervisning, fordi de er med til at skabe værdi. Både for dem selv – men især også for andre i samfundet.

De studerende bliver mere motiveret og gladere for at gå i skole, da de samtidig føler øget opbakning fra deres undervisere. Vi ved også, at entreprenørskabsundervisning har en positiv sammenhæng med de studerendes mod, selvindsigt, selvtillid, udholdenhed og lysten til at blive iværksætter. Ydermere ved vi, at entreprenørskabsmetoder kan styrke fagfagligheden, da entreprenørskabsforløb giver den studerende mulighed for at anvende og omsætte viden til praksis.

Kort sagt: Med et formål om at drive Danmark fremad, skabe flere iværksættere og innovative medarbejdere, så virker entreprenørskabsundervisning!

Øget interesse fra undervisere

Igennem vores uddannelses- og entreprenørskabsprogram Start Up Programme oplever vi en øget interesse for entreprenørskabsdidaktikken. Og vi oplever, at undervisere fra erhvervsakademier og professionshøjskoler ønsker opkvalificering indenfor entreprenørskabsmetoder og undervisning.

Siden 2016 er antallet i Fondens program steget fra 15 ildsjæle til et netværk af 250 undervisere, som på den ene eller anden måde arbejder med entreprenørskab. Interessen og motivationen er der fra underviserne, og det er en essentiel forudsætning for, at de studerende får mere entreprenørskabsundervisning.

Men, vi kan dog samtidig se udfordringer i forhold til at få omsat motivationen og interessen fra underviserne til konkrete handlinger på de respektive institutioner. Udfordringer som økonomiske ressourcer, semesterplanlægning, men også ledelsesmæssig forståelse eller interesse for området, kan være nogle af de knaster vi ser, for at sikre en omsætning af interessen for entreprenørskab til konkrete entreprenørskabsforløb på uddannelserne. Det betyder at undervisere vælger det fra og ”gør som de plejer”.

Det kræver ekstra at lære nyt og anvende nye metoder i undervisningen

Det kræver adgang til netværk og opkvalificering og det kræver tid til at sikre, at de nye metoder indlejres i undervisningen, vejledningen og bedømmelsen af de studerende. Dertil ikke at forglemme den kollegiale dialog og samarbejdet omkring tilrettelæggelsen af semestre m.v.

Hvis vi skal have flere undervisere med på vognen, der anvender entreprenørskab i undervisningen, så kræver det ikke bare motivation og interesse fra underviserne, det fordrer opbakning, tid og støtte fra baglandet.

Dette gør det dog ikke alene…

Fagfaglighed og entreprenørskabsmetoder

Vi ved, at de ekstra-curriculære tilbud som studentervæksthuse, Maker Labs mm. står skarpt ude på de fleste af institutionerne. De ekstra-curriculære tiltag er en fantastisk måde at sikre en fysisk infrastruktur til de studerende, som ønsker at arbejde med iværksætteri, og vi ved fra øvrige kortlægninger, at studentervæksthusene også arbejder med professionel rådgivning, som er umådelig værdifuld for de konkrete student start ups.

Men, hvis de ekstra-curriculære tilbud overtager entreprenørskabsdagsordenen, glemmer vi så ikke entreprenørskabsmetoden i faget? Og ”giver” vi så egentlig ikke kun ”entreprenørskab” til dem der kan og vil? Hvad med dem vi gerne vil træne, danne og udvikle kompetencerne hos til at skabe den næste succes?

Vi møder mange undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler som gerne vil arbejde med entreprenørskabsundervisning. Udfordringen for underviserne er ofte den øvelse, der ligger i at få entreprenørskab oversat, eller metodeliggjort til deres egen fagfaglighed. Som for eksempel laboranter, læreruddannelser, optometristerne, pædagoguddannelsen, bygningskonstruktøren osv. Her tror vi der ligger en reel opgave i at skabe netværk og viden for underviserne om, hvordan man indenfor en særlig fagfaglighed kan anvende entreprenørskabsmetoder.

Vi ved, at ved brug af entreprenørskabsmetoder i undervisningen, styrkes de studerendes faglighed og forståelse af samme. Men det er en udfordring og tidskrævende øvelse for mange undervisere at forstå og anvende metoderne curriculært i deres fag. Og se det som en metode, og ikke som en ekstra-curriculær øvelse, der ligger udenfor den konkrete uddannelse, men snarere forankret i studentervæksthuse, hubs osv.

Entreprenørskab er for alle

Som det seneste Uddannelses- & Forskningsmøde også fokuserede på, skal de studerende gennem deres studier opfordres og motiveres til at turde:

Vores videregående uddannelsesinstitutioner skal give de studerende tro på, at de kan skabe noget nyt. Så de både får en solid kernefaglighed men også lærer at tænke innovativt og skabe noget nyt, som en integreret del af deres uddannelse. Så de tør bringe sig selv i spil og være mere selvstændige”. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers’ debatoplæg til Uddannelses- og Forskningsmødet 2019 den 4. og 5. april 2019

Øvelse gør mester, og derfor mener vi også, at alle studerende har godt af at træne deres entreprenante kompetencer. Om de anvender dem som iværksætter eller innovativ medarbejder, kan kun tiden vise os.

Udviklingen af ekstra-curriculære aktiviteter overfor det curriculære

Siden 2009 har vi set en markant ændring, hvor flere studerende møder entreprenørskabsundervisning (kortlægning af curriculære aktiviteter med fokus på entreprenørskabsmetoder). Men alligevel er det oplagt at spørge: Hvorfor er tallene stagneret – generelt set på videregående uddannelser i 2016-2018? Og hvorfor er der desuden nogle steder som Erhvervsakademierne, hvor der er færre studerende, der møder entreprenørskabsundervisning?

Interessant er det, når vi samtidig ser på nye tal over deltagerantallet siden 2012 til nu i vores egen entreprenørskabskonkurrence i Start Up Programme. Her kan vi se hvordan deltagerantallet er gået fra de mange i 2012, hvor hele klasser deltog fra uddannelserne, til de færre og studerende fra studentervæksthuse i 2018.

Kort sagt ser vi en tendens til, at fokus på institutionerne er på entreprenørskabsaktiviteter til de studerende der kan og vil igennem mange og gode ekstra-curriculære aktiviteter. Og fokus på entreprenørskabsaktiviteter til de mange igennem uddannelserne, er faldet.

Vi ved godt, der er mange dagsordener på institutionerne, og at entreprenørskab ikke altid står øverst på dosmersedlen – men måske det alligevel giver stof til eftertanke, når vi ser nærmere på tallene? Ifølge vores kortlægning kan det se ud som om at færre studerende får entreprenørskabsundervisning på uddannelserne.

1_blog

2_blog

Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Hvis vi opsummerer, hvad vi ved, så er der øget interesse for entreprenørskabsmetoder fra underviserne. Vi ved entreprenørskabsmetoder virker, øger entreprenante kompetencer hos studerende, selvtillid og styrker fagligheden. Vi ved at ekstra-curriculære tilbud på institutionerne løftes stærkt og vil gøres fremover, og vi kan groft sagt gå ud fra, at de studerende, der kan og vil arbejde med iværksætteri, har mulighed for støtte og opbakning. Ydermere ved vi fra en undersøgelse fra henholdsvis KEA og CphBusiness at 64% af alle studerende har en såkaldt iværksætterspire i maven, når de starter deres studie.

Hvis vi hælder alt dette ned i en stor omgang entreprenørskabssuppe på institutionerne – er der så ikke en fordelagtig platform for at få entreprenørskabsmetoderne ud på alle uddannelser og fagligheder?

Ikke med det formål at alle studerende skal være iværksættere og skabe start ups. Nej med det formål at fremme og supportere de studerendes aspirationer og sørge for, at alle studerende har lige muligheder, således alle kan præges og løftes frem uanset faglighed.

Entreprenørskab er vigtigt, også for de mange!

Tak for den store indsats i netværket hos Start Up Programme

I år har vi flere studerende med i regionalmesterskaberne end tidligere. Det er utroligt glædeligt at se, at undervisere og studerende kaster sig ind i et program og har mod til at teste deres start up og projektideer og få feedback på disse. Vores hjerter banker for dem, der kommer med start up-ambitioner og dem, der aldrig så sig selv med en start up-idé, inden de trådte ind i et uddannelsesforløb.

Alle er velkomne, og vi ved, at de start up- og projektideer, vi præsenteres for de kommende uger, om nogle år vil være at se på start up-scenen eller omsat hos virksomheder og organisationer.

Forskningen siger: Sådan får vi flere milliardvirksomheder i Danmark

Universiteterne skal i løbet af de næste 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder, lyder det fra politisk hold. Men hvad skal der til? Fonden for Entreprenørskab har samlet forsknings- og analyseresultater, der kan hjælpe politikerne på rette vej. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser, Kåre Moberg, Forskningsleder og Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab 


Ifølge Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers skal universiteterne i løbet af de kommende 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder. Danmark skal udnytte sin position som et af de stærkeste forskningsmiljøer i verden og derved forme en hel ny generation af iværksættere.

Det er en ambition, vi i Fonden for Entreprenørskab kan følge Uddannelses- og Forskningsministeren i.

Og det er ikke umuligt, hvis det gribes rigtig an. Det er også en ambition, som flere forskere har vurderet, hvilke initiativer der skal til, for at øge sandsynligheden for denne politiske målsætning.

I dette blogindlæg søger vi at opsummere analyser og forskning, som kan bidrage med at finde de rette politiske håndtag som Uddannelses- og Forskningsminister m.fl. kan dreje på, hvis ønsket er flere milliardvirksomheder.

Stigende interesse for iværksætteri på universiteterne

Det går egentlig nogenlunde for iværksætterne på universiteterne.

Ifølge undersøgelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet ses det, at iværksættere fra universiteterne er bedre end andre iværksættere til at skabe arbejdspladser, og at de i løbet af de første 3 leveår oplever en vækst på 7 procent pr. år i modsætning til øvrige iværksættere (UFM, 2017).

Flere og flere unge (under 25 år) vælger også at starte egen virksomhed, hvilket indikerer, at de studerende har fundet en særlig interesse for at skabe egen virksomhed. Faktisk er det den aldersgruppe, som har oplevet den største stigning i forhold til at starte egen virksomhed siden 2010 (FFE, 2016).

Tal fra Danmarks Statistik viser også, at der er kommet flere iværksættere med en lang videregående uddannelse – og typisk inden for et videnstungt fag. Og det er typisk i de store universitetsbyer, der er gang i vækstende virksomheder.

Således, så godt, og så er vi alligevel ikke i mål.

Hvad skal der til for, at man som iværksætter øger sin chance for få vækst?

  • Vækstiværksættere er born global. Det vil sige, at de fra starten af tænker på internationale markeder og samarbejder
  • Vækstiværksættere modtager tidlig fremmedkapital (IDA, 2017)
  • Iværksættere med en professionel bestyrelse har ofte flere medarbejdere end iværksættervirksomheder uden (IDA, 2017)
  • Ledelsen af vækstvirksomheder har ofte brancheerfaring (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er ofte bedre til at diversificere deres produkter og markeder (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er generelt bedre til at passe på deres penge og bruge dem klogt (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)

Seks politiske områder, der har betydning for vækstvirksomheder

Udover de ovennævnte punkter så peger flere sammenhængende analyser på, at ministeren kan søge yderligere hjælp til sin mission ved særligt at se på seks politiske områder, som ser ud til at have betydning for vækstvirksomheder (Hoffmann et al., 2011):

  1. Iværksætteruddannelser
  2. Arbejdsmarkedsregulering
  3. Selskabs- og kapitalskat
  4. Venturekapital
  5. Indkomstskat
  6. Genstartsmuligheder

Hvad med iværksætteren selv?

Selvfølgelig er iværksætteren central, men der er mange faktorer, der er afgørende for, om det lykkedes at skabe en vækstvirksomhed.

Vi kan se, at kontekst (fx branche, uddannelse osv.) og regionale faktorer samt valg af strategi, spiller en stor rolle, men de individuelle faktorer som iværksætternes self-efficacy (læs: personlig tanke- og handleredskab) og selvsikkerhed spiller også en stor rolle (Markman, Balkin & Baron, 2002). Succesrige virksomheder etableres typisk af teams med forskellig erhvervserfaring og store netværk (Gruber, MacMillan & Thomson, 2013; Scott & Sedaghat, 2014).

Så! For at lykkes med at skabe nye milliardvirksomheder, så er det både vigtigt at fokusere på den enkelte iværksætter, men også på det miljø, den hverdag og sammenhæng, som disse er en del af.

Mulighed for samarbejde over faggrænser, og accept af forskelligheder og diversitet er ofte forudsætningerne for, at succesrige og innovative virksomheder bliver skabt og har mulighed for at vokse. Det er disse forudsætninger, vores uddannelsesinstitutioner har mulighed for at sikre, fremme og excellere i.

Det er gennem blandt andet uddannelse, at de unge kan tilegne sig self-efficacy. Det er gennem studielivet, at de unge kan få skabt en respekt for de forskellige fagligheder, diversiteten, samarbejder, det globale udsyn og netværket. Det er gennem uddannelse, at de studerende kan møde rollemodeller, vejledere, mentorer m.fl. for herved at opbygge et netværk, der fremadrettet kan bidrage til den professionelle rådgivning af deres virksomheder.

Vi hilser ministerens konkrete ambitioner velkommen, og de er efter vores meninger ikke urealistiske, men ambitionerne kræver samarbejde på tværs af institutioner og organisationer for at fremme samarbejde, kompetence, netværk og kapital – og det kræver også et samarbejde med ministre i de fleste andre politiske ressortområder.

Desuden er det centralt, at projekter af denne vækstorienterede type kun opstår, hvis der er en generel og omfangsrig iværksætterkultur. Altså lidt som i sportens verden, så kræver det mange mindre og lokale indsatser før der kan blive en trup til landsholdet. Talenterne er mangfoldige og eliten kommer kun gennem anerkendelse og fremme af bredden. Jo flere, desto bedre gør sig også i denne sammenhæng.

Referencer 

Block, J.H., Fisch, C.O. & van Praag, M. 2017. The Schumpeterian entrepreneur: a review of the empirical evidence on the antecedents, behaviour and consequences of innovative entrepreneurship, Industry and Innovation, 24:1, 61-95, DOI: 10.1080/13662716.2016.1216397

FFE, 2016. Iværksætterindblikket. Report by the Danish Foundation for Entrepreneurship. https://www.ffe-ye.dk/media/784726/ivaerksaetterindblikket.pdf

Hoffmann et al., 2011. Iværksætterindeks 2011 – Vilkår for iværksættere i Danmark

IDA, 2017. Vækstiværksættere med teknisk og naturvidenskabelig baggrund. Analyse: https://ida.dk/media/2368/vaekstivaerksaettere_med_teknisk_og_naturvidenskabelig_baggrund.pdf

Gruber, M., MacMillan, I. C. & Thompson, J. D. 2013. Escaping the Prior Knowledge Corridor: What Shapes the Number and Variety of Market Opportunities Identified before Market Entry of Technology Start-ups? Organization Science 24(1), 280–300.*10.1287/orsc.1110.0721

Markman, G.D., Balkin, D.B. & Baron. R.A. 2002. “Inventors and New Venture Formation: The Effects of General Self-efficacy and Regretful Thinking.” Entrepreneurship Theory and Practice 27 (2): 149–165.*10.1111/etap.2002.27.issue-2

Schott, T. & Sedaghat, M. 2014. Innovation Embedded in Entrepreneurs’ Networks and National Educational Systems. Small Business Economics 43(2), 463–476.*10.1007/s11187-014-9546-8.

Siegel, R., Siegel, E. & Macmillan, C. 1993. Characteristics distinguishing high-growth ventures. Journal of Business Venturing, 6, 169-180. https://doi.org/10.1016/0883-9026(93)90018-Z

UFM. 2017. Analyse: Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne. Kommercialisering af forskningsresultater rapport. https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/kommercialiseringsstatistik/stigende-ivaerksaetteraktivitet-pa-universiteterne

Åstebro, T. & Thompson. P. 2011. Entrepreneurs, Jacks of All Trades or Hobos? Research Policy 40 (5), 637–649.*10.1016/j.respol.2011.01.010

 

Få mest ud af det gode skole-virksomhedssamarbejde

Skole-virksomhedssamarbejde er populært – men er det spild af ressourcer, eller kan det skabe værdi for skolerne, elever, lærere og virksomheder? Ja, lyder det fra Fonden for Entreprenørskabs direktør Christian Vintergaard og Anders Rasmussen der er chef for grundskole og ungdomsuddannelser i Fonden. Men det kræver tid, planlægning og viden, hvis samarbejdet skal give værdi.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab og Anders Rasmussen, chef for grundskole & ungdomsuddannelser i Fonden for Entreprenørskab


Et af de store temaer inden for skoledebatten er skole-virksomhedssamarbejde.

Skolerne vil gerne sikre, at deres elever og lærere skaber kontakt med verden uden for skolen, og virksomheder vil gerne bidrage med inspirerende og lærerige forløb inden for temaer, de har interesse og kvalifikationer indenfor.

Men skaber skole-virksomhedssamarbejde værdi, eller er det spild af tid og ressourcer?

I dette blogindlæg vil vi komme med en række anbefalinger for, hvordan disse samarbejder skaber både lærerige oplever for elever og lærere og hvor virksomheder føler, at de gør en forskel i samfundet og bidrager til elevernes læring.

Anbefalingerne bygger på vores erfaringer med kompetenceopbyggende forløb inden for entreprenørskab i regi af Fonden for Entreprenørskab og for de tekniske og digitale områder i regi af Teknologipagten.

1+1=3

Skole-virksomhedssamarbejde kan indeholde væsentlige gevinster for både skoler og virksomheder – særligt en masse gode og lærerige oplevelser for eleverne.

Ofte bidrager samarbejdet også positivt til virksomhedens image, den lokale forankring og til de ansattes selvforståelse og fornemmelse af at bidrage til ”noget større”. Mange virksomheder ønsker derfor at deltage i samarbejder med skoler, og der er rundt om i landet oprettet en række initiativer, som hjælper med at gøre samarbejdsrelationerne funktionelle og som sikrer det faglige og læringsmæssige udbytte. For eksempel har en række kommuner ansat playmakere, som formidler kontakter imellem skoler og virksomheder, hvilket reducerer de ressourcer, som parterne selv skal bruge for at lave konstruktive samarbejder.

Der er kommet mange gode forløb ud af skole-virksomhedssamarbejder og mange personer har ydet store indsatser, for at eleverne har kunnet få ekstra oplevelser, faglige input, inspiration og perspektiver på virkelighed, karriere og arbejdsliv.

Udover forløb, der har innovation og entreprenørskab som omdrejningspunkt, omhandler en lang række skole-virksomhedssamarbejder i dag de tekniske og naturvidenskabelige fag. Samarbejdsrelationerne er centreret om at virksomheder har faciliteter, udstyr og viden, som skolen ikke selv har mulighed for at tilbyde. På den måde udvider virksomhederne skolernes læringsrum. Mange af disse forløb er også baseret på et eksplicit ønske om at styrke elevernes interesse og viden indenfor STEM-området. Ønsket om at påvirke elevernes erhvervsvalg er ligeledes blevet et legitimt mål i samarbejdsrelationerne.

På Undervisningsministeriets læringsportal (EMU) fremgår det at:  ”Formålet med skole-virksomhedssamarbejde er at bidrage til elevernes læring og trivsel ved at give dem mulighed for at lære på flere forskellige måder. Det kan for eksempel ske ved at styrke koblingen mellem teori og praksis i undervisningen. Skole-virksomhedssamarbejdet kan tage udgangspunkt i virkelighedsnære og anvendelsesorienterede problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. Et virksomhedssamarbejde kan dermed supplere og understøtte undervisningen i fagene ved at give eleverne tid og mulighed for i praksis og sammen med virksomheden at afprøve de færdigheder og kompetencer, som de har tilegnet sig i undervisningen i fagene.” 

Således er skole-virksomhedssamarbejde ikke tænkt som et alternativ til den faglige undervisning, men netop som en aktivitet der skal give andre muligheder og rammer for fagligheden. Herudover kan skole-virksomhedssamarbejdet give variation og differentiere undervisningen, og endeligt understøtte emnerne ”uddannelse og job” samt ”innovation og entreprenørskab”.

Samtidig giver skole-virksomhedssamarbejdet god mulighed for, at eleverne kan møde rollemodeller som adskiller sig fra dem, de ellers møder i skole- og fritidsliv. Eleverne har også mulighed for at interagere og få faglig sparring fra personer, der har professionel indsigt inden for et felt. Således er en del samarbejdsrelationer i dag præget af, at eleverne kan trække på virksomheder og ansattes viden og specialer. Mange virksomheder stiller således velvilligt tid og ressourcer til rådighed i forbindelse med at elever søger hjælp til deres entreprenørielle projekter.

Det skulle være så godt, men så er det faktisk svært

Om end vi mener, at man altid bør påskynde når oververden ønsker at bidrage til en bedre skole, så har det vist sig, at det ikke er uden udfordringer.

Særligt har vi observeret problematikker når:

1) Aktiviteter ikke matcher formålet med undervisningen

2) Ringe dokumentation af effekterne ved aktiviteterne

3) Aktiviteter ikke er bundet op på faglige mål i skolen

4) Eksterne oplægsholdere ikke har den nødvendige pædagogiske forudsætning

5) Lærerne finder det svært – og de føler at de mangler de didaktiske kompetencer til at indgå i samarbejderne.

Forskningen på området er desværre ikke særligt udbredt. En enkelt Ph.d.-afhandling på området (Thomsen 2016) konkluderer at[i]: Resultaterne peger samlet set på, at elevernes møde med udstyr, medarbejdere og jobfunktioner har betydning for deres interesse for naturfag og naturvidenskab ligesom både varighed og autenticitet spiller en afgørende rolle for elevernes læringsudbytte”.

Da Fonden for Entreprenørskab blev skabt i 2010, var der i forvejen en række aktiviteter i gang på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Nogle af disse var baseret på camps, hvor elever og studerende skulle løse konkrete udfordringer med eksterne partnere, særligt virksomheder. Det har betydet at mange uddannelsesinstitutioner og kommuner siden har baseret deres entreprenørskabsforståelse på netop denne case-metode.

Dette har haft den uhensigtsmæssige sideeffekt, at skole-virksomhedsarbejde er blevet synonymt med entreprenørskabsundervisning. Samtidigt viser undersøgelser at den casebaserede tilgang til undervisning efterlader kortvarig interesse for eleverne, men ikke varig læring eller interesse (Barakat et al., 2010[ii]). Omvendt viser vores undersøgelser at elever fastholder interesse og opnår mere læring hvis de arbejder med deres egne projekter og ideer.  Effekten af entreprenørskabsundervisning er således størst, hvor eleverne selv er engagerede og hvor de føler, de har ejerskab over deres ideer, løsninger og produkter (Moberg, 2014[iii]).

Korte og enkeltstående forløb sætter tilsyneladende ikke de store spor, hverken fagligt eller i forhold til specifik faglig interesse. Det kunne tyde på at samarbejder skal fastholdes over en vis tid og ikke bare bestå af et enkelt besøg eller at en ekstern leverer et enkelt oplæg for klassen på skolen. Ligeledes peger forskningen på, at virkelige og realistiske (i elevernes øjne) udfordringer og oplevelser spiller en rolle for effekten.

Såfremt man arbejder med casebased learning er det at stille de ”rigtige” udfordringer og opgaver for eleverne af største vigtighed. Det skal således både forekomme eleverne autentisk, men også åbne for forskellige løsninger og ideer som eleverne kan føle ejerskab til (Moberg, 2014). Det sætter store krav til planlægningen af forløbene og for de udfordringer og aktiviteter som skal indgå i disse.

Fonden for Entreprenørskabs forskning viser at elevernes udbytte af entreprenørskabsundervisning med eksterne partner har den største effekt, hvor lærere og eksterne sammen planlægger forløbet med inddragelse af både virksomhedens specifikke faglige viden og lærerens pædagogiske viden om tilrettelægning og strukturering af samarbejdet (Moberg, 2017[iv]).

For et par år siden havde vi lejlighed til at indgå i et paneuropæisk forskningsprojekt, som blandt andet havde til formål at undersøge effekterne af at inddrage erhvervslivet (og i nogle tilfælde helt overtage) undervisningen. Resultaterne viste (måske ikke overraskende) at personer uden formel pædagogisk træning havde svært bidrage til hele klassens læring. Således var der en tendens til at de eksterne undervisere brugte deres opmærksomhed på de elever som i forvejen havde interessen (Moberg, 2015[v]). Omvendt viste undersøgelsen at hvis den faste lærer tilrettelagde og gennemførte undervisningen sammen med den eksterne havde det en høj effekt.

Principper for det gode skole-virksomhedssamarbejde

På baggrund af ovenstående – og de mange erfaringer der over tid er gjort, har vi forsøgt at opstille nogle principper for det gode skole-virksomhedsarbejde. Principperne er vigtige, både for skoler og samarbejdspartnere og kan ses som et supplement til de mange manualer der ligger på kommuners og andre organisationers hjemmesider.

Vi håber at se endnu flere skole-virksomhedssamarbejder, der bygger på principper om gensidig værdiskabelse, i fremtiden.

1. Samarbejdet bør så vidt muligt være forankret på ledelsesniveau
Det kræver ressourcer og organisering at lave gode skole-virksomhedssamarbejder og det kan ikke lade sig gøre uden at ledelsen er involveret på begge sider. Samtidig er relationerne mellem skoler og virksomheder mindre sårbare, hvis det har en forankring på ledelsesniveau.

2. Der skal være en tydelig forankring i skolens fag og faglighed
Hvis ikke skole-virksomhedssamarbejdet har et relevant og tydeligt planlagt fagligt indhold – og det ikke er koblet til den øvrige faglige undervisning, risikerer samarbejdsoplevelserne blot at være et afbræk fra undervisningen snarere end en oplevelse som understøtter denne.

3. Værdien er størst, hvis skole og virksomhed sammen planlægger forløbet
Fondens forskning tyder på at effekten af undervisningsforløb med ekstern involvering, har den største effekt, når planlægning og udførelse er skabt i samarbejde og med fælles anerkendelse af henholdsvis faglige og pædagogiske kompetencer.

4. Eventuelle cases og udfordringer bør være så realistiske som mulige og åbne for flere forskellige løsninger
Det sætter store krav til planlægningen og til de involveredes viden om elevernes faglige forudsætninger og deres taksonomiske niveau. Elever lærer ikke meget af at skulle løse problemer som ligger langt under eller udenfor deres faglige rækkevidde.

5. Hvis lærerne ikke har tid eller er motiverede, så lad hellere være
Obligatoriske og centralt bestemte forløb som lærerne alligevel ikke kan se meningen med, er ødelæggende, både for relationerne – samarbejdet og for elevernes faglige udbytte.

6. Det er ikke spor let – heller ikke selvom mange antyder det
Det kræver vilje, energi og ressourcer fra alles side at lave et godt skole-virksomhedssamarbejde. Ressourcerne skal kunne retfærdiggøres i form af læring, viden, indsigt og relevante undervisningsaktiviteter. Det skal således bidrage med noget særligt, både fagligt og evt. til de tværgående emner i skolen.

Litteratur

[i] Thomsen V A, 2016: Eksterne partnere i naturfagsundervisningen: Skole-virksomhedssamarbejde – elevers læringsudbytter i naturfag ved samarbejde med virksomheder og mødet med autentisk praksis uden for skolen PhD afhandling DPU, Aarhus Universitet.

[ii] Barakat, S., Boddington, M. & Vyakarnam, S. 2014 Measuring entrepreneurial self-efficacy to understand the impact of creative activities for learning innovation, The International Journal of Management Education.

[iii] Moberg, S.K. 2014. Assessing the impact of entrepreneurship education: From ABC to Ph.D. Doctorial thesis, Department of Strategic Management and Globalization, Copenhagen Business School.

[iv] Moberg, S.K. 2017. The influence of an entrepreneurship programme with a flexible but structured design at the secondary level of education and the teacher’s role and importance: Results from an ongoing Randomised Controlled Trial. Conference Paper presented at RENT, Lund.   

[v] Moberg, S.K. 2015. JA Europe & MetLife evaluation report: Secondary school students 2014-2015 school year.

 

Mange bække små – værdien af at søge midler hos Fonden for Entreprenørskab

To gange om året uddeler Fonden for Entreprenørskab udviklingsmidler til støtte af entreprenørskab på skoler og uddannelser. Midlerne gør en stor forskel i en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde tid til at træne en vigtig muskel: Udviklingsmusklen. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser


Jeg læste engang et digt. Digtet var skrevet af en lærer, som beskrev lærerens personlige rejse gennem livet.

Digtet beskrev på fin vis den nyuddannede lærers drøm om at gøre en forskel. Digtet beskrev de tidlige år, hvor nye forløb og didaktikker skulle udvikles, og de sene år, hvor læreren sukkende i sit stille sind tænkte, at udvikling er prøvet flere gange, og at nye udviklingstiltag sjældent skaber reel ny viden.

Ikke specielt opløftende, men dog ganske ærligt: Udviklingsmusklen var blevet en kende træt hos læreren.

I Fonden for Entreprenørskab har vi hvert år udbud til udviklingsmidler til uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutioner kan søge om midler til:

  • Udvikling af nye entreprenørskabsuddannelser og -forløb. Det er også muligt at søge om midler sikring af eksisterende uddannelser og forløb indeholdende entreprenørskabsaktiviteter
  • Opkvalificering af lærere og undervisere – enten gennem kurser eller studieture til udlandet

Studerende kan også søge om midler til etablering af studenterorganisationer eller udvikling af en eksisterende studenterorganisation. Dertil kan studerende søge om midler til deres startup gennem Fonden for Entreprenørskabs mikrolegatordning.

Der er ansøgningfrist for udviklingsmidler den 25. marts. Læs mere om, hvordan du søger her. 

søg midler

 

Og hvorfor fastholder vi i Fonden for Entreprenørskab troen på værdien af udvikling af uddannelser og fag, kurser og forløb ihukommende den trætte lærer, der ikke orkede mere udvikling?

Siden Fonden for Entreprenørskabs etablering har vi fokuseret på at kunne støtte udviklingsprojekter på uddannelsesinstitutioner, for at fremme udviklingen af entreprenørskabsuddannelser.

I 2010 var innovation og entreprenørskab ikke på alles dagsordener og entreprenørskabsundervisning og entreprenørskabsuddannelser var mere for de få end for de mange.

At støtte udvikling af nye fag, forløb, kurser og uddannelser var nødvendigt og meningsfuldt. Ligeledes var støtten til opkvalificering af lærere og undervisere  værdiskabende for de institutioner, der gerne ville gå fra udviklingen af entreprenørskab, forankret hos ildsjælen, til de mange.

En tur gennem de mange afrapporteringer, vi har modtaget gennem årene, vidner også om en udviklingskraft på institutionerne, der imponerer, inspirerer og motiverer os til fortsat at kunne støtte denne udviklingskraft.

Mange dedikerede lærere og undervisere, forskere og ledere har gennem udholdenhed og en skarp sans for, hvad der kommer lige rundt hjørnet, som de studerende skal sikres en viden og kunnen om, udviklet nogle eksemplariske entreprenørskabsforløb.

De mange udviklingsprojekter, som vi har støttet gennem årene, vidner også om, at entreprenørskab og udviklingen af de studerendes entreprenante kompetencer ligger mange institutioner og fagområder på sinde. Det være sig de kreative fag, sundhedsuddannelser, de pædagogiske fag, humanistiske fag, naturvidenskabelige og så videre. Mange undervisere har viden, ideer og ambitioner på deres uddannelser og studerendes vegne.

Verden flytter sig – sjovt nok

En hverdag på en uddannelsesinstitution efterlader ikke tvivl om, at der er meget at se til. Fra hverdagens gøremål med elever og studerende til de overordnede opgaver vedrørende kvalitet, akkreditering, økonomisk skærpede betingelser, relationer til omverden, forskning, praktiksamarbejde, fremtidig beskæftigelse, faglig opkvalificering af lærere og undervisere – og jeg kunne blive ved. Der er rigeligt at se til. Herom hersker der ingen tvivl!

Et udviklingsprojekt kan let forsvinde i de mange punkter, der fylder på hverdagens dagsorden. Når vi har valgt at støtte udviklingsprojekter med et beløb på 75.000-150.000 kr. (universiteter kan søge op til 150.000 kr.), er det baseret på en viden om, at entreprenørskab fordrer en kontinuerlig udvikling af videngrundlaget (det gælder for alle videnområder). Entreprenørskabsforløb fordrer også en kontinuerlig udvikling af samarbejde med omverden (rollemodeller, oplægsholdere osv.) samt fortsat fokus på de didaktiske metoder, der er befordrende for de faglige kontekster, entreprenørskabsforløbene indgår i.

Entreprenørskab fordrer med andre ord en veltrænet udviklingsmuskel på uddannelserne og hos undervisere og ledere.

Søg! Søg! Søg!

Når vi i Fonden ønsker at understøtte undervisernes udviklingsideer, så har vi i samme åndedræt en ambition om at lade det være så administrativt let som overhovedet muligt, når der søges midler hos os. Det skal ikke være omstændigt at søge midler og det skal ikke være omstændigt at afrapportere.

Fokus skal være på udviklingstankerne, baggrunden for de nye udviklingstiltag og hvad udviklingsprojektet skal skabe af forskel for institutionen, uddannelsen og de studerende.

Ambitionen er, at løbende udviklingstiltag relativt let kan opnå midler, og at en uddannelse derved kan fastholde en udviklingskadence ved at søge midler hvert år uden at denne proces dræner den enkelte uddannelse og underviser unødvendigt. Herved sikrer vi i Fonden at kunne støtte de konkrete udviklingsbehov, der identificeres i løbet af et semester, allerede næste semester. I kvalitetssammenhæng betyder det, at studerende potentielt kan involveres i udviklingsprojekter, hvor de selv har bidraget til at identificere dette behov.

Og det leder mig hen til næste refleksion. Det er vores erfaring fra de støttede projekter, at udviklingsprojekter, der sker i teams af undervisere, og gerne sammen med studerende, skaber begejstring. Det er derfor godt at få et projekt defineret, så undervisere sammen med studerende kan se, at det er sjovt at arbejde med entreprenørskab.

Et konkret eksempel på dette er et udviklingsprojekt fra Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, How to start a start-up?: Law of start-up companies. Udviklingsprojektet fokuserer på flere relevante temaer: Jurastuderendes viden om startups og startups behov for at få juridisk rådgivning på det rette tidspunkt.

I en tid, hvor der er fokus på effektiv institutionsdrift og hvor udviklingstiltag skal tænkes i ekstern finansiering som en del af finansieringskilderne, er vores udviklingsmidler en oplagt måde at sikre udvikling af entreprenørskab på institutionerne.

3 gode råd til ansøgningsprocessen

  1. Tag udgangspunkt i institutionens overordnede strategi
  2. Identificér det konkrete udviklingsbehov for uddannelsen/rne ift. mere entreprenørskab eller sikring af entreprenørskab på uddannelsen (der er fortsat mange uddannelser, hvor entreprenørskab kan skærpes og indlejres i eksisterende fag og forløb)
  3. Involvér gerne kolleger i ansøgningsprocessen og tænk studerende ind i udviklingsprojektet

    Læs mere om at søge udviklingsmidler her. 

Siden 2010 har Fonden for Entreprenørskab uddelt udviklingsmidler til 149 projekter på landets universiteter svarende til 16.824.586 kr. På de videregående uddannelser har Fonden støttet 245 projekter svarende til 19.824.586 kr.

En rejse i Start Up Programme – fortalt af sidste års danmarksmestre

I maj måned sidste år vandt studentervirksomheden Kale Nyabo danmarksmesterskabet i Entreprenørskab. Til det efterfølgende europamesterskab vandt de e-handelsprisen ”The VISA Everywhere Award for Digital Commerce”. Havde de forventet det? Bestemt ikke, lyder det fra de fire studerende.


Af Soraya Zieren, Florentina Ceapa, Andrei Toth og Nicki Grønkjær Jensen, teamet bag virksomheden Kale Nyabo


Bag Kale Nyabo er vi fire studerende, der læser Innovation og Entreprenørskab på Erhvervsakademi Aarhus. Vi sælger unikke håndlavede accessoires lavet af uforarbejdede naturlige materialer såsom frø, bønner, kokosnød og genbrugspapir.

Vores produktmagere er enlige mødre i Uganda med et iværksætterdrive, som kæmper for at brødføde deres familier. Vi sælger deres produkter online gennem Kale Nyabo, så vi sikrer dem en fast indkomst og adgang til det globale online marked. Derudover donerer vi op til 50 procent af virksomhedens overskud til underprivilegerede børn i Uganda i form af skolepenge og/eller medicinske behandlinger.

32506907_1638971876150578_1037070873535709184_o

Det regionale mesterskab i Entreprenørskab

Vi var på forretningsrejse i Uganda, da deadline for ansøgning til det regionale mesterskab I entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme nærmede sig. I næsten en måned havde vi haft meget travlt med vores designere, med at besøge de børn, vi støttede, og med at dokumentere vores arbejde. Vi var usikre på, hvordan vi skulle skrive forretningsplanen; vi havde brug for et skub af nogen, der troede på os. Gitte Buje fra Erhvervsakademi Aarhus – som var en utrolig stor støtte og som virkelig troede på os – gav os det skub, der skulle til, så vi fik skrevet forretningsplanen og sendt ansøgningen. Ellers havde vi måske aldrig fået en så stor chance, og hvilken skam det ville have været.

Til de regionale mesterskaber i slutningen af april 2018 vandt vi ingen af priserne, men vi fik et wildcard til DM i Entreprenørskab. Det blev til mange lange arbejdsdage og nætter, hvor vi øvede vores pitch, indtil det blev helt perfekt. Vores undervisere kom ofte forbi for at lytte til vores pitch og give os værdifuld feedback.

50.000 kr. og et håndtryk fra H.K.H. Kronprinsen

Til danmarksmesterskabet var vi det første team, der skulle pitche på scenen. Vi var godt forberedte, men alligevel nervøse. Vi havde på forhånd som team besluttet, at blot det at få lov at være med og netværke med andre var en sejr for os, så alt derudover ville være en fantastisk bonus.

Vores pitch var fuldstændig gennemarbejdet og sikkert, men vi var ikke de eneste med en god idé. Tiden gik uendeligt langsomt, så da vi endelig hørte vores navn blive råbt op som ‘’Kategorivinder i Social Entrepreneurship’’, blev vi overvældet af følelser og utrolig stolte. H.K.H. Kronprinsen deltog i prisuddelingen og skulle personligt overrække hovedprisen til vinderen af det danske mesterskab. Da H.K.H Kronprinsen begyndte at tale om det team, der havde vundet titlen og hovedprisen, lød det meget som os. Men vi var jo lige gået fra scenen med 25.000 kr.! Vi kunne næsten ikke tro, at det var sandt: ‘’Og vinderen er KALE NYABO.’’ Alle begyndte at klappe, vi omfavnede hinanden og var helt overvældede. Havde vi lige vundet det danske mesterskab i entreprenørskab 2018?! Den aften gik vi hjem med ikke alene 50.000 kr. til Kale Nyabo, men også en fantastisk oplevelse og masser af nye forbindelser, og så havde vi talt med selveste H.K.H Kronprinsen. Og alligevel var der stadig noget i vente…

IMG_3772.jpeg

Kale Nyabo repræsenterer Danmark i Letland

Så var det blevet juni 2018, og vi drev Kale Nyabo, gik til undervisning, forberedte os til eksamen og arbejdede i vores deltidsjobs, og nu skulle vi så også forberede os til EM i Entreprenørskab i Riga i Letland. Her var der mange priser at vinde og mange nye mennesker at møde. Hele arrangementet varede i 2 dage, og efter vores pitch, interview med juryen og interviews på vores stand-udstilling var der ikke andet at gøre for os end at krydse fingre og håbe på det bedste.

Imens vi utålmodigt ventede på award-ceremonien var vi naturligvis ekstremt spændte og havde høje forhåbninger. Da Anthony Craufurd fra VISA gik på scenen for at afsløre vinderen af “VISA – Everywhere Award for Digital Commerce” og sagde de ord, vi brændte så meget efter at høre: ”Og vinderen er: KALE NYABO”, var vi overlykkelige. Vi havde vundet 1000 Euro og en rejse til London for at besøge VISA’ s hovedkvarter og møde nogle af deres eksperter, som skulle hjælpe os med vores virksomhed. Alene det, at Kale Nyabo blev udvalgt af VISA, var et kæmpe klap på skulderen for os.

Drøm stort og giv den hele armen

Den 7. december tog vi af sted til London for at besøge VISA. Besøget startede med en rundvisning i VISA’s Innovation Center, hvor vi fik mulighed for at se og afprøve nogle af VISA’s nye gadgets og opleve hvordan disse kan forsimple online betalinger i dagligdagen. Derefter mødte vi forskellige eksperter, blandt andet grundlæggerne af From Babies with Love, som fortalte om deres erfaringer med socialt entreprenørskab. Vi fik også mulighed for at tale med to af VISA’s egne eksperter om online betalingssystemer, hvordan man optimerer brugerens oplevelse, og hvordan man promoverer en social virksomhed. Og efter frokostpausen talte vi med to marketingeksperter om sociale medier, google ads og om forskellige kanaler og måder at markedsføre vores sociale virksomhed.

Vi fik utrolig meget ny viden og vendte hjem fra London med masser af noter og gode idéer. Nu forbereder vi os på at føre dem ud i livet og at bringe Kale Nyabo op på det næste niveau.

Vi siger mange tak til Visa, Fonden for Entreprenørskab, JA Europe, og Erhvervsakademi Aarhus for denne fantastiske oplevelse. Vi er evigt taknemmelige!

Læs mere om Kale Nyabos deltagelse i DM og EM.

50408626_585009078627774_371988869853216768_n.jpg

Hvilke personlige karakteristika kan hjælpe dig som iværksætter?

Christian Vintergaard er adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab og evaluerer ca. 500 iværksætterprojekter årligt. Læs Christian Vintergaards 6 bud på personlige karakteristika hos iværksættere, som han mener tiltaler investorer og samarbejdspartnere – for det er ikke kun den gode idé, der tæller.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Hvis jeg skal investere i en forretning, så handler det om menneskerne. De skal have et specielt drive. De skal have ild i øjnene”.

Sådan lyder det fra Birgit Aaby i DR1’s programserie Løvens hule, når hun bliver spurgt om, hvordan hun foretager sine investeringer.

Som Birgit Aaby, taler mange om, at man som investor i høj grad investerer i menneskene bag den enkelte startup. I anden række kommer selve idéen, hvilket betyder, at mange også fortæller, at de hellere investerer i et godt team med en halvdårlig idé – end i en god idé med et dårligt team.

Man skulle tro, at forretningsidéen var det afgørende for, hvorvidt en investor vil investere i en virksomhed eller ej.

Sagen er blot den, at en idés form og indhold kan nå at ændre sig mange gange, inden det endelige fit findes mellem iværksætter og investor. Omvendt er personerne i teamet – og deres måde at være og opføre sig på – lidt svære at ændre ved.

Lidt tanker bag dette indlæg

Jeg har længe overvejet, om jeg skulle (læs: turde) skrive dette indlæg, da det at vurdere folks måde at opføre sig på hurtigt bliver en subjektiv vurdering. Mine personlige erfaringer har dog vist mig, at måden den enkelte iværksætter er på, har indflydelse på graden af deres succes. Gennem årene har jeg gjort mig nogle erfaringer om forholdet mellem iværksætter og investor, som jeg mener er vigtige at dele – og som måske kan tænkes ind i entreprenørskabsundervisningen og investorevalueringer.

Er der kemi og tillid?

Jeg oplever ofte, at man nøjes med at tale om teamets konkrete og dokumenterbare erfaringer og uddannelsesmæssige baggrund. Det bliver mest af alt en gennemgang af CV’et og en vurdering af uddannelse og erhvervsmæssige erfaring. Mindre tid bliver brugt på at tale om selve teamet, og dets måde at være på.

En del af årsagen kan være, at det kan være svært at sætte ord på. Det kan være svært at formulere, hvorfor man ikke tror på en given person, eller hvorfor man ikke kan se sig selv have en god relation med denne.

Det er lidt som til en ansættelsessamtale, hvor alt det formelle umiddelbart er som ønsket, men på det personlige plan, kan man ikke se et match. Kemien er der bare ikke. Det samme gør sig gældende, når fx en investor skal vurdere en startup: Er kemien og tilliden der?

I det lys mener jeg, at investoren, bevidst eller ubevidst, søger svar på to overordnede spørgsmål:

1) Kan jeg se min selv arbejde sammen med teamet?

2) Tror jeg, at iværksætteren eller teamet har en personlighed, som er nødvendig for at indgå i partnerskaber med andre?

Egne erfaringer

Hvert år møder og evaluerer jeg ca. 500 iværksætterprojekter. De fleste er unge iværksættere, men jeg har også glæden af at sparre med mere modne projekter, der er godt på vej. Jeg får indblik i en række teams og deres måder at agere og være på i deres møde med investorer og andre partnere.

Derudover har jeg mulighed for at følge med i, hvad der senere sker med projekterne og se, om de har nemt eller svært ved at finde partnere, som ønsker at involvere sig. Og jeg må sige, at jeg gang på gang observerer de samme tendenser, som har en positiv indflydelse på iværksætteres sandsynlighed for at indgå i samarbejder med investorer eller partnere:

  1. Konstruktiv modtagelse af feedback

Iværksætter- og investormiljøet er et meget givende miljø, og erfaringer og sparring er en naturlig del af dagligdagen. Som iværksætter skal man kunne agere på en positiv og modtagelig måde, hvis man skal tages seriøst. Jeg har enkelte gange oplevet iværksættere, der har taget feedback som et personligt angreb, og de har efterfølgende haft svært ved at skabe gode relationer.

Anbefaling: Se konstruktiv feedback som en mulighed for at finpudse din idé. Ikke al feedback kan eller skal bruges, men mød kritik og feedback med oprejst pande og husk at flere (og mere erfaringsrige) øjne kan rykke en hel del ved din idé – og i den rigtige retning. Hvis den, du ønsker skal indgå i et partnerskab og denne ikke med det samme forstår din idé eller dele af dit pitch, så er det din opgave at finde en bedre måde at præsentere den på.

  1. Viden om egne kompetencer og mangler

At skabe en virksomhed kræver en bred vifte af kompetencer – og alle kan ikke rummes i et enkelt menneske.

I et møde mellem iværksætter og investor opfattes det ofte negativt, hvis iværksætteren ikke har den fornødne selvindsigt til også at kunne vurdere egne svagheder i forhold til, hvad projektet i dets totalitet kræver. Det samme gælder hvis man som iværksætter har svært ved at inkludere andre personer (med de ”manglende” kompetencer) i teamet, eller generelt at se værdien i partnerskaber.

Anbefaling: Et godt sted at starte som iværksætter er at være åben for partnerskaber og også have en god indsigt i egne styrker, svagheder og erfaringer. Det opfattes tit negativt, hvis du ikke kan vurdere det samlede kompetencebehov i din startup og heri også vurdere egne evner som en del af dette. Det sidste man skal gøre er at prøve at overbevise en potentiel investor om, at man kan alt alene.

  1. Ønsket om at ville skabe noget stort, der gør en forskel

Som Birgit Aaby, ønsker investorer ofte at være del af noget stort, og en del af et team, som ønsker at udrette noget stort. Alle ved, at ikke alle drømme indfries, men hvis man ikke har ambitionerne, kan det være svært at få investorer med om bord. Investorer og partnere skal gerne kunne øjne sandsynligheden for en god forrentning som følge af deres indsats.

Anbefaling: Hvis man ønsker investorer med om bord, så kan det godt betale sig ikke at være bange for at tænke stort! Dette skydes primært at det kan være svært for den enkelte investor at tjene penge på investeringen, hvis ikke virksomheden har skaleringsønsker. Dette gælder naturligvis mest for egenkapitalinvesteringer.

  1. Ønske om at bidrage til andres projekter

Iværksættere som byder egne erfaringer til i andre projekter, klarer sig efter min erfaring bedre end dem som har nok i deres eget. Det handler primært om personer, der er dygtige til at skabe relationer og oparbejde social kapital. Det er de samme evner, som også bruges i deres egne projekter til at skabe relationer med øvrige samarbejdspartnere og investorer.

Anbefaling: Bidrag hvor du kan, og vær gavmild med din erfaring. Det vil blive langt nemmere for dig at skabe relationer med andre – og mulige investorer og samarbejdspartnere.

  1. Evnen til at rose andre og takke for hjælp

Med taknemmelighed kommer man langt. Særligt i starten af ens projektudvikling har man meget lidt at tilbyde – andet end takken og roser, man kan give til andre. Omvendt er det også min erfaring, at iværksættere som ikke viser at de værdsætter den hjælp, de får, kan have svært ved at klare sig, når også større tjenesteydelser senere skal gives. Da iværksættermiljøet er præget af, at man hjælper hinanden, kommer man længst med at bidrage til miljøet.

Anbefaling: Sig tak og vær taknemmelig for den hjælp du får. Så har man også lyst til at hjælpe dig en anden gang. Biddrag til andres projekter med relevante kontakter og unikke indsigter i det omfang det kan lade sig gøre.

  1. Opbygning af troværdighed

Alle samarbejdspartnere og investorer ønsker høj grad af troværdighed hos en iværksætter, når de indgår i et samarbejde. Troværdighed hos iværksætteren og dennes team skaber ro omkring de ting, der bliver lovet og de skaber også en vished om, at der er den fornødne viden og indsigt til at projektet bliver en succes.

Anbefaling: At opbygge troværdighed kræver en meget bred indsats. Her er nogle eksempler: 1) Investorer skal have kendskab til din branche, 2) og kendskab til konkurrenterne 3) de kende din virksomheds vigtigste nøgletal 4) have adgang til gode referencer fra tidligere partnerskaber, 5) kundedata 7) branchekendskab 8) og kendskab til de væsentligste risici ved projektet.

Kan det læres?

Kan disse måder at være på som iværksætter læres, hvis de ikke ligger naturligt til en? Jeg tror at nogle af de personlige karakteristika kan tilegnes, men der er naturligvis også elementer som ikke kan (eller skal) ændres ved, da der er tale om en del af ens generelle måde at være på.

Et sted at starte er gennem mere entreprenørskabsundervisning i skolerne og i uddannelserne, hvor der i undervisningen også bliver snakket om, hvordan man kan agere i mødet med mulige investorer eller samarbejdspartnere. Vil man gerne endnu tættere på miljøet, så kan man opsøge de mange startup-events, hvor både startups og investorer er gode til at dele ud af deres erfaringer.

Og hvem ved? Måske er din måde at være på allerede en, Birgit Aaby og andre investorer har lyst til at investere i?

Entreprenørskab og innovation i børnehaven

Mangler du inspiration til hvordan du kan arbejde med entreprenørskab og innovation i børnehaven? Og giver det overhovedet mening? Pædagogstuderende har udviklet en række øvelser, der sætter gang i de smås kreativitet og idéudvikling. 


Af pædagogstuderende Kamilla Dam-Larsen, Kathrine Futtrup Krogh, Pernille Hansen, Mette Bøge Sørensen, Lars Nielsen-Jakobsgaard, Kasper Stenbæk Larsen, Kasper Trillingsgaard, Sofie Lund Andersen, Josephine Kristensen, Allan Damgaard Christensen og adjunkt Jette Vestergaard Jul.


Måske spørger du: Giver det mening at inddrage begreber som innovation og entreprenørskab allerede i børnehaven?

Ja, er det korte svar.

Et lidt længere svar kunne være, at forskning viser, at jo tidligere børn arbejder med entreprenørielle kompetencer, jo større bliver effekten og børnenes tro på egne evner og muligheder. Desuden understøtter det børnenes udvikling af kreativitet, medborgerskab og demokratiske dannelse.

Dette blogindlæg giver eksempler på pædagogisk praksis i børnehaver. Eksemplerne er udviklet af pædagogstuderende på pædagoguddannelsen i Holstebro,  og afprøvet i Børnehaven Uhrskoven og Fjelstervang Vuggestue og Børnehave.

Børnehavebørn løser oprydningsproblem

Børnene dannes gennem entreprenant læring, hvor de oplever at være skabende og problemløsende. Udfordringen kan være at få børnene til at tænke ud af boksen eller på kanten af den. Et bud er, at man giver børnene frihed til at arbejde med kreative projekter og problemløsninger.

Først skal al udefrakommende forstyrrelser fjernes, så man kan fordybe sig i processen sammen med børnene. Sluk telefonerne og sæt god tid af. Vær i nuet sammen med børnene (Tanggard, FAQ om kreativitet, 2016) (Wegener, 2017).

Vi har i børnehaverne arbejdet med modellen FIRE-Design (Rhode & Olsen, 2013) (Boelsmand & Rohde, 2016), som deler innovations- og entreprenørskabsprojekter op i fire faser:

  1. Forståelse
  2. Idéudvikling
  3.  Realisering
  4. Evaluering

Forståelse
I de børnehaver vi besøgte, lod vi børnene fortælle os, hvad der fylder hos dem, eller om der var et problem, de gerne ville løse. Det er her i forståelsesfasen, at børnene var nysgerrige på muligheder og udfordringer.

Børnene fortalte her i forståelsesfasen om et oprydningsproblem i børnehaven, hvor nogle af børnene kunne komme til at glemme at rydde op efter sig. Andre børn syntes ikke, det var sjovt, når de skulle rydde op hele tiden, fordi andre glemte det.

IMG_4855Børn fra Børnehaven Uhrskoven fortæller om nogle problemer, de gene vil løse. Blandt andet et oprydningsproblem i børnehaven.

Idéudvikling og realisering
Det kan fastholde børnene i processen, hvis de kan udføre idéerne, umiddelbart efter de er opstået. Derfor slog vi idéudvikling og realisering sammen, da vi var på besøg i børnehaverne.

Børnene fandt på forskellige idéer, men flere af børnene blev hurtigt optaget af idéen om at tegne en plan for at rydde op efter man har leget med noget. Planen viser, at man kan vaske hænder, lege, rydde op, spise. Der er en pil, der peger på den aktivitet, man er i gang med. Planen blev hængt op i børnehøjde, så den var synlig for alle børnene. Under hele processen var det børnenes initiativer, der var styrende.

IMG_4933Børnenes løsning på et oprydningsproblem i Børnehaven Uhrskoven. Børnene har selv fundet på og realiseret idéen om en plan.

Evaluering
I evalueringsfasen fortalte børnene om deres oplevelser med processen. Planen for oprydning blev gennemgået og forklaret med mange detaljer set fra barnets perspektiv (Warming, 2011). Børnene mente, de lettere ville huske at rydde op, når de kunne se, at pilen pegede på oprydning.

Fantasikasse og kreativ væg

En fantasikasse fyldes op med genbrugsmaterialer: Genbrugsmaterialer fra forældrene, bedsteforældrene, nærmiljøet som supermarkeder, genbrugsbutikker og fra børnehaven samt ting som børnene finder på deres gåture.

Kassens indhold skal bruges til at kreere den kreative væg. Den kreative væg kan både være en tom væg, man har til rådighed i børnehaven, en væg af karton, træplader eller andre materialer. Børnene skal tænke ud af boksen og skabe deres egen væg med materialer fra fantasikassen.

Børnene skal bruge deres forestillingsevne og fantasi til at kreere væggen med genbrugsmaterialer, som de selv vælger fra fantasikassen. Dette giver mulighed for, at børnene udvikler deres kreativitet, og det er vigtigt at børnene har mulighed for en nysgerrig og udforskende adgang til genbrugsmaterialerne (Tanggard, Ernø, & Birk, 2014). Da det er børnene, der selv laver væggen med selvvalgte genbrugsmaterialer, understøtter det også deres tro på egne evner og muligheder. Dette understøttes også ved, at børnenes initiativer følges.

Idéen med den kreative væg er, at der også kan inddrages andre interessenter. Det kan for eksempel være fra et gårdsbesøg, hvor børnene tager materialer med hjem: Hø, jord og korn som kan være med til at skabe den kreative væg. Væggen kan også laves uden for børnehaven; på gården, genbrugspladsen, kirken, biblioteket, den lokale skole, frisør eller andre steder.

IMG_4976Den kreative væg  lavet udendørs af børn fra Fjelstervang Vuggestue og Børnehave.

I en travl hverdag i børnehaven kan der være en række udfordringer ved denne entreprenante aktivitet:

– Vedligeholdelse af fantasikassen
– Afhængighed af nye og spændende ting
– Hvilken type væg, skal man lave?
– Forældre og andre interessenter skal kunne tænke ud af boksen i forhold til materialer til fantasikassen

Disse udfordringer kan overvindes med følgende idéer:

– Struktur: I institutionen aftales, hvilken stue der har væggen
– Oplyse forældre og nærmiljøet om kassen og opfordre dem til at putte materialer i kassen
– Den kreative væg behøver ikke være en ”rigtig” væg. Væggen kan bestå af karton, en træplade eller andet
– Udarbejdelse af en materialeliste med ønsker til fantasikassen, som kan hænge i institutionen, den lokale købmand, skole osv.

IMG_4920Den kreative væg på døren i Børnehaven Uhrskoven. Her fremlægges – efter børnenes eget initiativ – idéerne på væggen.

Tomme spots til børnenes idéer

Dette eksempel går ud på at lave et tomt spot, for eksempel et tomt bord, rum eller et tomt sted i lokalsamfundet – en hylde på et plejehjem, eller et vindue hos den lokale købmand.

På det tomme spot skal børnene bruge deres fantasi og kreativitet til at fylde spottet. Det er vigtigt, at der ikke er nogle begrænsninger, og at det er børnene, som finder på, hvad det tomme spot skal indeholde.

IMG_4949Det tomme spot er her et stort stykke karton på et bord som børn fra Fjelstervang Vuggestue og Børnehave eksperimenterende fylder maling på med alt andet end pensler.

Det tomme spot er en løbende proces. Tingene byttes ud og aktiviteten starter forfra inden for en given tidsramme ud fra institutionens og evt. samarbejdspartners rammer.

Som videreudvikling af øvelsen, har vi tænkt, at spottet også kan være temabestemt for eksempel med traditioner og årstider. Men dette er op til børnene, så børnene i processen kan bruge og udvikle deres kreativitet samt kendskab til nærområdet.

IMG_4973Her er der ikke et tema, men børnene fra Fjelstervang Vuggestue og Børnehave der er kreative med at bruge andre ting end pensler til at male med.

Under øvelsen er det vigtigt, at børnene er projektledere. Dette er for at inddrage barnets perspektiv (Warming, 2011), give børnene erfaringer med at styre små projekter og at lade børnene give nytteværdi i lokalsamfundet. Men også for at inddrage børnene mere i institutionen som et demokratisk fællesskab.

 

Deltagende børnehaver

Børnenes Allé – Fjelstervang Vuggestue og Børnehave
Nørrevænget 33, Fjelstervang, 6933 Kibæk

Uhre Friskole og Børnehave – Børnehaven Uhrskoven
Gydevej 3, Uhre, 7330 Brande

 

Anvendt litteratur

Boelsmand, J., & Rohde, L. (2016). Innovative Studerende. Akademisk Forlag.

Jensen, A. K. (2014). Morgendagens pædagoger. Grundlæggende viden og færdigheder. Akademisk Forlag.

Rhode, L., & Olsen, A. L. (2013). Innovative elever. Undervisning i FIRE faser. Akademisk Forlag.

Tanggard, L. (2016). FAQ om kreativitet. Hans Reitzels Forlag.

Tanggard, L., Ernø, S., & Birk, R. (2014). Kreativitet, innovation og entreprenørskab – har det relevans i pædagogfaget? I A. K. Jensen, Morgendagens pædagoger. Grundlæggende viden og færdigheder. Akademisk Forlag.

Warming, H. (2011). Børneperspektiver. Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag. .

Wegener, C. (2017). FAQ om innovation. Hans Ritzels Forlag.

 

 

Hvordan engageres pædagogstuderende i en entreprenørskabskonkurrence?

Pædagogstuderende har svært ved at se sig selv deltage entreprenørskabsforløb- og konkurrencer – og det er en skam, mener to lektorer. For da pædagogstuderende deltog i entreprenørskabskonkurrencen, Start Up Programme, gik det rigtig godt. 


Af Mikkel Snorre Wilms Boysen, PhD og lektor ved Professionshøjskolen Absalon og Mikkel Høgsbro, lektor ved Københavns Professionshøjskole.


Vor tids pædagoguddannelse er fyldt med innovation og entreprenørskab. De studerende er ofte med i projekter, hvor de udvikler nye læringsmiljøer, samarbejder med lokale virksomheder om at løse samfundsmæssige udfordringer osv. På den måde falder entreprenørskab fint i tråd med pædagogers sociale og kreative profil og ønske om at skabe værdi for andre mennesker.

Men når det kommer til konkurrencer i entreprenørskab med budgetplaner, markedsføring, m.m. tænder pædagogstuderende helt af. Det viser en undersøgelse foretaget af Professionshøjskolen Absalon og Københavns Professionshøjskolen. Men heldigvis er der lys forude.

At rekruttere pædagogstuderende til en konkurrence

I undersøgelsen var formålet at rekruttere pædagogstuderende til at deltage i Fonden for Entreprenørskabs regionale og nationale entreprenørskabskonkurrence (Start Up Programme) og herefter følge de studerende undervejs i processen.

Cirka 200 studerende blev i foråret 2018 opfordret til at deltage i Start Up Programme. Alle disse studerende havde beskæftiget sig med innovation og entreprenørskab og udviklet forskellige typer af produkter og idéer, koncepter og kulturevents. Men da muligheden for at deltage i konkurrencen blev forelagt de studerende, var der ikke mange, der var interesserede.

Det var ellers ikke fordi der manglede originale idéer, produkter og koncepter. Blandt de mulige deltagere var der blandt andet 40 grupper, der havde udviklet nye og originale læringsspil til den understøttende undervisning i folkeskolen, 6 grupper, der havde udviklet nye læringsmiljøer på en skole med unge med psykiske og fysiske handicaps, 4 grupper havde lavet socialentreprenante projekter i lokalområdet, og en håndfuld kulturprojekter og koncepter med et socialt fokus på nabofællesskab. Men konkurrence havde de ikke lyst til.

Synet på entreprenørskab

De studerendes argumenter for ikke at ville deltage i konkurrencen var mange. De studerende mente, at entreprenørskabskonkurrencen trak dem væk fra pædagogiske værdier og pædagogfaglig identitet. De gav fx udtryk for, at det var ”mærkeligt at bruge tid på den slags på et pædagogstudie”. Ligeledes tog de afstand fra hele markedstænkningen med udsagn som ”jeg har ikke lyst til at skulle sælge noget” eller ”jeg uddanner mig ikke til salgsrepræsentant”. Desuden var mange bange for, at ”deres ide ikke var god nok”. Også den helt almindelige logistiske utakt mellem modulers afslutning og Fonden for Entreprenørskabs kalender afholdt en del studerende fra at stille op. ”Vi er spredt for alle vinde på nye hold” og ”Vi har ikke tid, nu vi er på et nyt modul” var ligeledes ofte hørte udsagn.

Nogle studerende så dog også mange potentialer i entreprenørskabskonkurrencen. På den ene side handlede det om personlig udvikling i den forstand, at en konkurrencedeltagelse fra de studerendes perspektiv kunne være ”udfordrende”, ”spændende” og ”grænseoverskridende”. På den anden side handlede det om at skabe netværk, få lov at fremvise sine idéer og at lære at pitche, som også kan bruges i forhold til at fremlægge for forældre i skole og daginstitutioner.

Den ujævne vej til succes

Til at begynde med var der optræk til en god deltagelse blandt de studerende fra de to UC-er. Men som deadline nærmede sig svømmede fire grupper lige så stille baglæns og i sidste ende meldte kun tre grupper sig:

1. Smart-recognizer-contact, som havde udviklet en forbedret tænd-sluk knap til mennesker med handicap

2. Active Play and Learning, der havde udviklet en app, der kunne kombinere bevægelse med fagfaglig læring i folkeskolens fag

3. Verden fra Oven, der havde udviklet et læringspil med fokus på udveksling af kulturel og geografisk viden, særligt med fokus på integration af børn med anden etnisk baggrund.

Der var flere årsager til, at de studerende i sidste ende meldte sig til konkurrencen. På den ene side var det et resultat af, at underviseren havde investeret meget energi i projektet. Ud over dette var den vigtigste årsag, at de studerende forinden havde fået positive tilbagemeldinger på deres ide og produkt.

”Vi tilmeldte os fordi vi havde fået positiv feedback fra andre og syntes, det var godt, det vi havde lavet. Og også for at nogle måske kunne hjælpe os videre, give os gode råd og den slags” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende).

Til konkurrencen klarede grupperne sig over al forventning. To ud af de tre grupper gik videre til danmarksmesterskabet i entreprenørskab. Dette var en stor overraskelse for de studerende, da de under hele forløbet opfattede sig lidt som ”fremmede fugle” i selskab med dommere og andre studerende med merkantil baggrund og/eller erfaringer fra erhvervslivet. Det var en øjenåbner for de studerende, at dommerne rent faktisk kunne se potentialet i deres projekter, selvom disse projekter var udviklet på en pædagoguddannelse.

Verden fra oven - vinder billede
Verden fra Oven gik videre til danmarksmesterskabet i entreprenørskab.

Hvad er de pædagogstuderende gode til?

I dommernes tilbagemelding ved de regionale mesterskaber i entreprenørskab fremgik det tydeligt, at de pædagogstuderende havde mange ting at byde på. Der blev lagt vægt på, at de studerende besad et oprigtigt ønske om at skabe værdi for andre mennesker. At deres idéer var praksisnære og realistiske. Og at de studerende havde testet deres idéer i praksis og var dygtige til at brugerinddrage. Til gengæld var deres viden om budget, markedsundersøgelser og markedsføring yderst begrænset.

”Godt team med hjertet på det rette sted og en god fornemmelse for behov. Men man må gerne ville tjene penge og gøre godt samtidig. Så er man sikker på, at projektet kan fortsætte og er attraktivt at skalere” (en dommers udtalelse).

Ved danmarksmesterskabet gentog den samme historie sig. Dog var der her en endnu større forventning fra dommernes side om, at de studerende kunne formulere en forretningsplan.

”Teamet har de facto arbejdet med kommunikation i deres præsentation samt i netværk blandt skoler i region Sjælland, men der savnes en decideret strategi for, hvordan der kommunikeres og dermed skabes et marked for produktet” (en dommers udtalelse).

Hvad fik de studerende ud af Start Up Programme?

De studerende nævner mange positive ting i forhold til konkurrencen. For det første var det en stor oplevelse for dem at pitche deres idé overfor så mange mennesker. Dernæst var det inspirerende at møde andre studerende fra andre fagområder. For det tredje var det indbringende at danne netværk og få øje på Fonden for Entreprenørskabs tilbud, herunder netværket Base Up og Fondens mikrolegater.

 ”Det har været spændende og udfordrende. Og superfedt at kunne stå foran alle de mennesker og kunne tale sammenhængende uden at bryde helt sammen. Det har været rigtig fedt. Og blive inspireret af de andre. Opleve deres syn på tilværelsen og det de brænder for. Og den power de har på scenen” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende)

Samtidig var der også elementer ved entreprenørkonkurrencen som de studerende ikke var fan af.  De ville ønske, der var flere dommere med en pædagogisk baggrund eller en socialentreprenant profil. De syntes, at der var alt for meget vægt på budgetter og forretningsplaner. Og så syntes de fleste af deltagerne, at konkurrenceelementet var forstyrrende frem for motiverende.

”Hvorfor skal det altid være konkurrence? Det havde været federe hvis jeg kunne have sagt, ”jeg tager til opfinder-messe” i stedet for konkurrence. Hvis dommerne ikke var ”dommere” men ”mentorer” eller ”vejledere”. Hvis motivationen er, at det skal være konkurrence…hmmm så ved jeg ikke. Til sådan noget her burde motivationen være god nok uden en konkurrence” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende).

Anbefalinger

De studerende, der medvirkede i konkurrencen, fik meget ude af det både i forhold til kreativitet, entreprenørskab, netværk, formidlingsteknik, mod, selvtillid, m.m. Samtidigt er der stor brug for at uddanne innovative og entreprenante pædagoger, som ønsker at finde nye veje til at løse samfundsmæssige udfordringer – både indenfor professionens egne virkefelter men også i samskabelse med naboer og andre private og semi-offentlige institutioner og velfærdsaktører. Der er derfor god grund til at opfordre og motivere studerende og især undervisere på pædagoguddannelsen til at overveje deltagelse i entrprenørskabsforløbet Start Up Programme som et muligt afsæt eller fokus for entreprenante studieaktiviteter. Men hvis flere pædagogstuderende i fremtiden skal se relevansen i at deltage, må der være fokus på tre forhold:

  • I konkurrencen bør der være mindre vægt på det økonomiske perspektiv og mere vægt på det kreative, det socialt entreprenante og den menneskecentrerede innovation.
  • I konkurrencen bør der i mindre grad lægges vægt på det konkurrerende element og i højere grad lægges vægt på vejledning, mentoring, netværksdannelse og gensidig inspiration.
  • Konkurrencen bør implementeres direkte i undervisningsmoduler på uddannelsen og bør ikke alene italesættes som en ekstra-curriculær mulighed.

Fra Fonden for Entreprenørskabs perspektiv betyder ovenstående anbefalinger, at konceptbeskrivelser, som de studerende bedes aflevere, må designes til også at give rum for projekter med mindre vægt på det økonomiske og med mere plads til et menneskeligt værdiskabende fokus. Ligeledes må dommere til entreprenørskabskonkurrencen lejlighedsvist være fra det pædagogiske felt og generelt se sig selv som ’mentorer’ fremfor ’dommere’.

Fra pædagoguddannelsens perspektiv betyder overstående anbefalinger, at man på pragmatisk vis må forsøge at implementere entreprenørskab i nogle af de moduler, der er placeret på samme tidspunkt som entreprenørskabskonkurrencen. Dette kommer nok først reelt i spil suppleret med en fokuseret entreprenørskabsefteruddannelse af undervisere eller i det mindste et tydeligt opbygget netværk blandt entreprenante ildsjæle i underviserstaben – regionalt såvel som nationalt.

Fra undervisernes perspektiv er ovenstående anbefalinger, at de studerende i første omgang bør præsenteres for de elementer ved entreprenørskab, der ligger i direkte tråd med en pædagogfaglig identitet. Dette betyder fx, at de studerende bør præsenteres for entreprenante pædagogiske ildsjæle, som har opbygget økonomisk rentable virksomheder, der samtidig hviler på pædagogiske og sociale værdier. Ligeledes må der fokuseres på innovation i en mindre skala, hvor der er blik for den daglige udvikling af det pædagogiske felt, og hvor kompetencer som kreativitet, hittepåsomhed, mod, vedholdenhed og brugerinddragelse tilskyndes. Til gengæld må forretningsplaner og det mere merkantile lingo sættes midlertidigt i parentes, indtil der er brug for det igen.

 

 

Iværksætteri på erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasier

Kan en målrettet indsats, der sætter iværksætteri i centrum på erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasier, skabe flere virksomheder, spændende produkter og arvtagere til eksisterende virksomheder? Det er nogle af de spørgsmål der ønskes afdækket i EU-projektet Undervisning i iværksætteri, som Fonden for Entreprenørskab sammen med en række uddannelsesinstitutioner og SMV Danmark netop har sat i værk.


Af Beate Laubel Boysen, projektleder, Fonden for Entreprenørskab og Anne Bahn Eghøje, Projektleder, Undervisning i iværksætteri, ZBC


Kigger vi på det samlede antal iværksættere i Danmark, og sammenligner os med udlandet, kan vi se, at Danmark ikke just er førende på området – faktisk tværtimod.

EntreprenørskabEntreprenørskab målt på befolkningen mellem 18-64 år som har startet eller styrer en virksomhed, der er mindre end 3,5 år gammel. Iværksætterindblikket, side 24

Der kan derfor være god grund til at kigge på undervisningen for at skabe endnu større motivation og kompetence til at starte virksomhed – hvilket regeringen i deres seneste udspil om erhvervsuddannelserne har gjort i initiativ 6.9. ”Understøtte undervisning i iværksætteri og virksomhedsstart på grundforløbet”. Initiativet bygger videre på den tidligere reform, der indførte innovation på EUD-grundforløbet, og som har forstærket uddannelsernes fokus på produkt- og serviceudvikling og på intraprenørskab.

Intraprenørskab er stærkt i Danmark

Innovation og intraprenørskab er vi til gengæld gode til. Danmark står stærkt når det gælder intraprenørskab (den enkeltes handlekraft i forhold til at skabe nyt i eksisterende virksomheder) med en andel på 9% kun overgået af Sverige med 9,1%.
IntraprenørskabIntreprenørskab målt på befolkningen mellem 18-64 år, der aktivt spiller en førende rolle i idéudvikling eller forbedrelse og implementering af nye aktiviteter for deres arbejdsgiver. Iværksætterindblikket, side 25

Dén flotte placering kan der være mange grunde til: I den danske kultur er distancen mellem ledelse og medarbejdere ikke er så stor, og lønmodtagere har i mange generationer haft et godt sikkerhedsnet, og har derfor søgt fastansættelser frem for selv at starte virksomhed.

I uddannelsessystemet er innovation tydeligere end iværksætteri – og dét er relevant for projektet Undervisning i iværksætteri, der er støttet med EU-midler. De kompetencer og erfaringer, som de unge mennesker kan få med sig gennem innovationsundervisning kan i høj grad være relevante at have med sig, hvis man skal starte virksomhed.

Det kan være kompetencer som:

  • At kunne finde på nye idéer
  • At kunne håndtere usikkerhed
  • At kunne indgå i et samarbejde med andre og skabe nye kontakter
  • At kunne strukturere opgaver i et projekt, inklusive deadlines og ansvarsområder
  • At kunne styre omkostninger

Hvordan får vi flere virksomheder?

I projekt Undervisning i iværksætteri har vi – foruden de ovennævnte kompetencer – fokus på 4 andre og mere iværksætterrettede kompetenceområder:

  1. Produkt- og konceptudvikling
  2. Kunde- og konkurrentafklaring
  3. Ressourcer og netværk
  4. Etablering og karriereafklaring

Vi ved, at det skaber størst faglig relevans hos eleverne, hvis de beskæftiger sig med iværksætteri i sammenhæng med deres uddannelsers kernefaglighed.

Derfor har erhvervsskolerne ZBC (projektleder), Mercantec, IBC, CELF, EUC Syd, EUC Nordvestsjælland, EUC Sjælland, Køge Handelsskole og SMV Danmark i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab valgt at lave en indsats, der omfatter både erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb samt de gymnasiale erhvervsrettede uddannelser.

Projektets hovedsigte er at:

  • Øge de unges kompetencer til at turde og kunne starte små og mellemstore virksomheder, der er en stor del af den danske vækstmotor, og som der til stadighed er brug for (og som Danmark ifølge den statistik, der indledte denne blog ikke er europamester i)
  • Øge overlevelsesevnen på de virksomheder, der startes af de unge mennesker
  • Opkvalificere undervisere til at kunne bedrive iværksætterundervisning
  • Styrke indsatsen for at motivere flere unge mennesker på erhvervsskolerne til opstart af virksomhed
  • Tænde en ambition hos de unge om at være virksomhedsejer, og dermed understøtte de mange eksisterende små og mellemstore virksomheder i at finde egnede arvtagere, når der skal ske et generationsskifte

Mange veje til iværksætteri

De deltagende skoler udvælger selv de uddannelser og lærere, der skal indgå i projektet. Det er også op til den enkelte lærer at udvælge hvilken type forløb, der skal arbejdes med.

Én skole kan for eksempel vælge at arbejde med valgfag på tværs af uddannelser, en anden kan lave en eftermiddags-iværksættercafé for talentelever, og en tredje kan vælge at arbejde med forløb i skolepraktikken.

Mangler den enkelte lærer kompetencer til at give eleverne en vedkommende og relevant undervisning i iværksætteri, kan han eller hun gøre brug af den opkvalificeringspakke på 2 x 2 dage, der er udviklet til projektet.

Opkvalificeringspakken vil give den enkelte lærer viden om iværksætteri, metoder og værktøjer til at gennemføre iværksætterundervisning og erfaring med at designe egne iværksætterundervisningsforløb.

Til brug for de lærere, der er ”nye” i iværksættersammenhænge er der i projektet udarbejdet en pakke af fagmål i de fire førnævnte kompetenceområder, som vi arbejder med:

  • Produkt- og konceptudvikling,
  • Kunde- og konkurrentafklaring,
  • Ressourcer og netværk
  • Etablering og karriereafklaring

Kompetenceområderne er defineret gennem videns- og færdighedsmål for eleverne. I løbet af de kommende faser af projektet får lærerne adgang til en værktøjskasse af pluk-selv metoder, tekster og øvelser, der kan hjælpe nye og knap så erfarne undervisere med at planlægge gennemførelse af undervisning til deres elever.

De lærere, der allerede har de relevante kompetencer og erfaringer, har mulighed for at tilgå samme værktøjskasse for inspiration, og vil yderligere få adgang til de forløb, der bliver udviklet i løbet af projektet eller undervisere, og som kan udfordre erfarne undervisere til at skabe plads til iværksætterundervisning i fag og uddannelser, der ikke traditionelt har tid og rammer til at arbejde med iværksætteri.

Hvad er iværksætteri?

Der findes adskillige definitioner på iværksætteri, og som vejviser for projektets deltagere har Fonden for Entreprenørskab udarbejdet en fælles definition af iværksætteri og af iværksætterundervisning, som skaber et fælles udgangspunkt for den undervisning, der udvikles i projektet.

Definition på iværksætteri:

  • Iværksætteri betyder “virksomhedsopstart” og behøver ikke indeholde en opfinderdimension. Den virksomhed, man starter, kan tilbyde såvel produkter som services mm. Det kan fx være:
    – Nyt og banebrydende
    – Gammelt og kendt, fx gensalg af varer, man har købt i fjernøsten
    – Samme håndværksydelse, som de andre i byen tilbyder
    – Andet
  • Fælles for al virksomhedsopstart er dog, at der skal være tale om at skabe “værdi for andre”, og den værdi, der er tale om, kan være social, økonomisk eller kulturel

Definition på iværksætterundervisning:

  • Den iværksætterundervisning, der skal lede frem til elevernes tilegnelse af iværksætterviden og iværksætterkompetencer er indhold, metoder og aktiviteter, der understøtter motivation, kompetence og erfaring, som gør det muligt at opstarte og lede en virksomhed

Kort om Undervisning i iværksætteri

Med udgangspunkt i ovenstående definition, vil der blive gennemført opkvalificering, udvikling af undervisning og gennemførelse af undervisning, sådan at både lærere og elever på de 8 deltagende skoler i løbet af projektets 3 år kommer til at nyde godt af projektet, samtidig med at resultaterne, værktøjskassen, definitionerne og meget mere vil blive spredt til uddannelser i ind- og udland efterfølgende.

Undervejs vil elever og lærere få mulighed for at reflektere over egen holdning til, viden om, og færdigheder i at være iværksætter gennem appen Octoskills, der er et digitalt evalueringsværktøj, som skoler både i og uden for projektet kan bruge gratis. Appen er udviklet ud fra resultaterne i et europæisk forskningsprojekt og er baseret på både dansk og international forskning. Værktøjet måler dimensioner såsom entreprenøriel ’self-efficacy’ (tro på egen formåen), entreprenørielle holdninger, intentioner og social kapital, samt skoleengagement, motivation for læring og relationer til lærere og klassekammerater.

Følg med Undervisning i iværksætteri her.

 

Projektet er støttet af EU-socialfondsmidler og midler fra Væktsforum Sjælland.

UIVlogo vækstforum

 

eu

 

70 år er ingen alder når man har innovation i årerne

Jørgen Mads Clausen var i mange år formand for bestyrelsen i Fonden for Entreprenørskab og dybt engageret i Fondens arbejde – også længe inden Fonden så ud, som den gør i dag. I søndags fyldte han 70 år, men det er ingen alder, lyder det fra Fondens administrerende direktør. 


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


På en kold decemberdag i 2009 ringede min mobil, da jeg var på vej over Knippelsbro i København. Nummeret var ukendt, men stemmen var betydelig og med sønderjysk dialekt:

Det er Jørgen. Vi skal etablere denne her fond, Fonden for Entreprenørskab. Vil du komme ned og snakke med mig om det?”

Næste dag sad jeg på Jørgen Mads Clausens kontor. Jørgen var på det tidspunkt bestyrelsesformand for en fond, som skulle konverteres til Fonden for Entreprenørskab. En privat fond som i samarbejde med staten skulle fremme innovation og iværksætteri gennem hele uddannelsessystemet. Et arbejde som dengang mest af alt var en vision, men som i dag er på vej til være en realitet.

Jeg har mødt mange mennesker i mit liv og i min karriere. Mange husker jeg flygtigt, og andre har brændt sig fast og gjort indtryk. Jørgen Mads Clausen er en af dem, der har gjort indtryk – ikke kun på mig, men også på dansk iværksættermiljø. Han er en ener. På den gode og engagerende måde.

Store stemmer i erhvervslivet kan høres

Innovation- og iværksætterkulturen i Danmark har brug for markante stemmer fra det etablerede erhvervsliv. Vi kan ikke nøjes med politikernes og iværksættermiljøets egen stemme. Når innovation og iværksætteri skal på dagsordenen, så er det afgørende, at fremtrædende erhvervsprofiler fra de store arbejdspladser går forrest.

En af de stemmer, og som jeg kender godt, er Jørgen Mads Clausen, som i dag er bestyrelsesformand i Danfoss. Den 23. september fyldte han 70 år, men det er ingen alder, når man har innovation i årene.

Iværksætteri skal drives frem

Jeg har kendt Jørgen i snart 10 år, og han er en af de stemmer, der altid har været der: Markant, når snakken faldt på iværksætteri og innovation. Og den kan stadig høres. Ørerne spidses når Jørgen rejser snakken i brancheorganisationerne og foran politikerene. Og når man repræsenterer en af Danmarks største arbejdspladser, åbnes spaltepladsen nemmere i pressen, end hvis en ukendt iværksætter fortæller om sine udfordringer.

Jørgen Mads Clausen har haft sit virke i Danfoss i mange år, og her har han en betydelig rolle. Som det er med de fleste andre virksomheder, så ligger udfordringen i skabe nyt og være på forkant med det nuværende og fremtidige marked. Her har iværksætteriet været en afgørende brik i Danfoss’ udvikling – og det har været med Jørgen som drivkraft. I Danfoss kalder de det innovation, new business eller intrapreneurship. Men sagen er den samme: Iværksætteriet udfoldes inden for den etablerede virksomheds rammer.

Iværksætteri for alles skyld

De fleste der kender Jørgen ved også, at hans ønske om en mere markant iværksætterkultur rækker langt ud over hans egen virksomheds behov. For Jørgen handler det om Danmarks udvikling og danskernes mulighed for at skabe spændende muligheder for sig selv.

Det er sådan jeg kender Jørgen. Som en mand, der sætter egne behov til side i en større sags tjeneste. Det har været i kronikker om behovet for mere iværksætteri i uddannelserne. Adskillige møder med ministre og som sponsor af events.

Siden mit første møde med Jørgen tilbage i 2009 har mange andre møder fulgt. Agendaen har altid været den samme og handlet om, hvordan Jørgen kunne være mere med til at øge de unges interesse for iværksætteri, innovation og naturvidenskab.

Jeg håber at mange flere danske erhvervsledere vil lade deres stemme høre for dansk innovation og iværksætterkultur. Gør jeres vigtige stemme til kende for den kan sagtens være højere i debatten. Eller deltag mere aktivt i at skabe en iværksætterkultur. Kent Damsgaard har tidligere skrevet et indlæg om dette.

Særligt vil jeg gerne benytte mig af lejligheden for at ønske Jørgen tillykke med de 70 år.