fonden-114

Hvad bidrager entreprenørskab med i den danske folkeskole?

Af Henrik Thise, projektleder, Fonden for Entreprenørskab


Entreprenørskabsundervisning er med til at gøre eleverne handlekompetente og forbereder dem til at kunne navigere i en kompleks verden. Vores samfund kræver i stigende grad omstillingsparate mennesker, der kan tænke nyt og se muligheder og potentialer, dér hvor andre ikke ser det, og omsætte deres viden til ny værdi – til gavn for andre.

Entreprenørskabsundervisning er med til at skabe bindeled mellem klasselokalet og det omkringliggende samfund, ved at eleverne lærer at bruge deres faglighed til at løse virkelige problemstillinger. Det kunne for eksempel være den lokale genbrugsplads, som søger nye kreative løsninger på, hvordan de får flere mennesker til at sortere deres affald mere bæredygtigt. For at løse problemstillingen skal eleverne indsamle viden om emnet gennem blandt andet undervisning og gruppearbejde. Med den viden og forståelse, de opnår herigennem, har de nu grundlag for at idégenere på den aktuelle problemstilling og komme med deres løsningsforslag.

I dette tilfælde kunne det for eksempel være pant på konservesdåser, affaldsscanner i hjemmet eller en social app, hvor man samler point for sorteret affald. Dette samarbejde mellem virksomheder og skoler bidrager ikke kun til elevernes entreprenante udvikling, men kan samtidig også være med til at kaste lys på nye og innovative potentialer og løsningsforslag til virksomhedernes problematikker.

Ud over denne projektbaserede form for entreprenørskabsundervisning kan man også arbejde mere fokuseret på de kompetencer, som er en forudsætning for at arbejde innovativt og entreprenant.

 

Hvordan kan Projekt Edison være med til at skabe handlekompetente elever?

Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. Eleverne får her mulighed for at arbejde med deres kreativitet samt at træne og udvikle deres kompetencer inden for innovation og entreprenørskab. Formålet med konkurrencen er at styrke elevernes handlekompetence, kreativitetsforståelse, omverdensforståelse og relationelle kompetencer. Eleverne skal under et givent emne finde potentialer og problemstillinger, som de skal udvikle nye ideer på. Processen i Projekt Edison skærper elevernes samarbejdsevne og udvikler elevernes evne til at tænke i flere løsninger på samme problemstilling.

Processen i Projekt Edison kan tage mange former. Herunder er vist et eksempel på, hvordan en proces i projektet kunne forløbe, og hvilke fokusområder de kunne indeholde:

  1. Indsamle viden om den givne problemstilling
    Fokus: Samarbejde og kortlægning af viden.
  2. Idégenerering og udvælgelse af idé
    Fokus: Kreativ tænkning, divergent tænkning, samarbejde og tillid til hinandens idéer, kommunikation og afprøvning af sine idéer.
  3. Idéen sættes i værk, og der udvikles en prototype
    Fokus: Forståelse for omverdenen, at føre en idé ud i virkeligheden, at bidrage med værdi, eksperimentere og indsamle erfaringer.
  4. Evaluering og refleksion
    Fokus: Egen indsats, udvikling og læring.

Uanset hvordan man vælger at gribe processen an, er elevernes rolle central. De beskæftiger sig ydermere med virkelighedsnær læring, hvilket øger deres motivation og indsats.

”WHY” – en 6.klasses bud på mere sikker trafik i hverdagen

I år var emnet for Projekt Edison ”Bedre og mere sikker trafik” i samarbejde med GF Fonden. På Læssøesgades Skole i Aarhus har man deltaget i Projekt Edison siden 2012, og i år deltog blandt andre Nora, Thea, Mohammed, Alfred, Khaled og Aske fra 6. klasse. Deres idé, der omfattede armbånd og covers, som skal øge kendskabet til førstehjælp blandt børn, havde de døbt ”WHY – We Help You”

Eleverne havde blandt andet indsamlet viden hos Falck, Hjerteforeningen og hos Tryg Fonden. Gennem denne proces så gruppen et behov for at udbrede kendskabet til førstehjælp blandt børn, og derfor udviklede de en prototype på armbånd og mobilcovers, der illustrerer, hvordan man skal agere, hvis uheldet er ude. Som en del af processen gik gruppen i gang med at undersøge muligheden for at sætte deres idé i produktion, og det var ifølge gruppen sjovt og spændende at deltage i Projekt Edison.

Klassens lærer, Per Søndergaard, har flere gange deltaget i konkurrencen med forskellige klasser. ”Én af styrkerne ved Projekt Edison er, at eleverne lærer at arbejde på kanten af deres viden. Samtidig er konkurrencen med til at skabe sammenhæng mellem skole og virkelighed, ” forklarer han.

I 2016 deltog ca. 7000 elever i Projekt Edison og landsfinalen blev afholdt i Fredericia d. 17. november 2016 som en del af Danish Entrepreneurship Award.

forretningsplan

Datamining eller hurtig handling – et moderne iværksætterparadoks

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


”You need to know your F… numbers!” Ja, de af jer, som har haft glæde af se den nye sæson af iværksætter-tv-programmet ”Løvernes Hule”, kender godt retorikken. Din troværdighed daler i løvernes anerkendelse, hvis du ikke kender trends og nøgletal for den branche, du skal ind i. Dette gælder ikke kun for de garvede løver, men også for de fleste andre professionelle investorer og forretningsfolk, som skal tage stilling til et iværksætterpotentiale. Iværksætterne skal kende deres branche, og de skal kunne udtrykke den i tal og statistikker.

I dag findes der data på næsten alt, og med en hurtig Google-søgning kan man finde statistik på de mest nicheorienterede områder. Disse data bliver produceret af både danske og internationale analyse- og forskningsenheder. Formålene med dataenes tilvejebringelse kan nogle gange være svære at gennemskue, men faktum er dog, at de er der, og at de som oftest er gratis at tilgå.

Det, at dataene bliver ”brugt”, er ofte betaling nok i sig selv for dataproducenterne, hvis de blot får en marginal kredit i form af en reference. Og med denne mangfoldighed i frit tilgængelig data, så er der ingen gode undskyldninger for ikke at kende den branche, man er i. Med få sekunder i en søgemaskine kan den spirende iværksætter derfor hurtigt sætte tal på branchens størrelse, kundernes præferencer, konkurrenter på markedet osv.

 

Forfinet fokus på de tidlige faser

Men hvordan er det så med data kontra nye forretningsmodeller og virksomheder? I et historisk lys er der nok ingen tvivl om, at det primært var de teknologiske innovationer, gåpåmod og den kendte mavefornemmelse, som var indikator for, om man udviklede sin virksomhed eller investerede i andres.

Da både Lego, Danfoss, Grundfos m.fl. blev grundlagt, var der ingen data eller offentlige tal, som hurtigt kunne guide iværksættere. Der var ingen Google, der kunne hjælpe ens søgen, og der var ingen forbrugertrends, som kunne dokumenteres. Her afhang ens succes eller fiasko mere af den fremadrettede kraft og evnen til selv at kunne aflæse markedets reaktioner, og ud fra dette blev redningsplaner i højere grad brugt til at retfærdiggøre iværksætterens fornemmelse for succes.

Tidligere tiders mavefornemmelser og hurtige handlestrategier er i dag forfinet til forskellige, nutidige strategier eller handlingsmønstre for især de tidligere faser af iværksættervirksomhedens udvikling. Begreber som Prototyping, Lean Start Up og Fail-fast er alle centreret omkring det at handle, prøve ting af, komme ud over rampen og sælge produkter, som måske endda endnu ikke findes – alt sammen med fokus på, at det ingenting må koste. Mantraet er bare ”Go Go!” – lær af dine fejl, og se, om du kan observere markedets reaktion.

 

Fail fast eller styr på data?

I iværksætterdebatten har jeg dog gennem den seneste tid oplevet et interessant paradoks: Selv de mest hardcore serieiværksættere og investorer prædiker på den ene side om, at de nye iværksættere bare skal kaste sig ud i det (fail fast), og på den anden side er de meget fokuserede på i løbet af første pitch at kunne aflæse iværksættercasens succes eller fiasko i en mangfoldighed af eksisterende data.

Således forlanges det både, at iværksætteren skal udvise en ekstrem handlevilje med en forretningsplan i servietstørrelse, og på den anden side at iværksætteren med en ”DJØF’ers” præcision skal kunne fremlægge alle tænkelige data for virksomhedens udvikling. I sin higen efter at gøre det rigtigt, bliver det store dilemma så derfor ofte: Skal jeg blindt handle på ideen, eller skal jeg bruge tiden på at søge i data?

Og hvad er så paradoksets konsekvenser:

  • Alle data, som kan googles, kan bruges: Desværre ser jeg rigtig mange iværksættere, som i jagten på investorernes krav til dokumentation helt ukritisk anvender andres data. I sådanne tilfælde bliver al data, som kan findes, gjort til genstand for dokumentation for virksomhedens succes. Så medmindre investoren gør sig store anstrengelser for at undersøge dataenes validitet, tages den også til indtægt.
  • Iværksætteren med speederen i bund og smadret forrude: Jeg ser også ofte iværksættere, som uden videre overvejelse lader deres beslutninger afhænge af mavefornemmelser og udokumenterede antagelser, til trods for at de arbejder i et marked med et væld af tilgængelig information om deres kunder og markeder. Målet i sig selv må i stedet blive at udvise handlekraft og beslutsomhed.
  • Jeg vil bare gerne gøre det så godt: Den sidste gruppe er de (ofte meget) uerfarne, som blindt zigzagger deres vej derudaf. De forsøger med den ene hånd at indfange data og med den anden at lancere så hurtigt som muligt. Udfordringerne er ofte, at de to ting sjældent når at blive gensidigt berigende.

Mit bud er, at de to kerneområder for iværksætterens dokumentation (data og handling) også i fremtiden vil være til genstand for udfordringer. Mht. data og dokumentation så jeg gerne, at man som investor går fra en tid, hvor al data (kvantitet) er godt, til en tid hvor man bliver mere kritisk over for kvaliteten af data. Det er således ikke alle kilder eller undersøgelser, som vil blive godtaget, men kun de undersøgelser hvor dokumentationen for validitet og relevans er opfyldt.

Som jeg ser det, er ”just go – do it!” ikke nok, når det kommer til at vurdere iværksætterens evne til at handle. I stedet skal der stilles et øget krav til dokumentation for handlingerne og evnen til at lære af de erfaringer, som følger med. For fremtidens iværksættere er det derfor først og fremmest vigtigt, at handling og data indgår i et fornuftigt mængdeforhold.

Prisvindende Strascheg på professionsionsskolen University of Applied Science

München – Europas hotspot for innovation

Samfundsvidenskab på Københavns Universitet stiller skarpt på innovation og entreprenørskab de kommende år og har derfor besøgt München, som er Europas hotspot for innovation.


Af Maibritt Jensen, Karrierevejleder, Københavns Universitet


Innovation og entreprenørskab står højt på den danske uddannelsespolitiske dagsorden og på Københavns Universitet, og netop derfor giver det mening at kigge efter inspiration hos nabolandet mod syd, Tyskland. Tyskland har et meget veludviklet entreprenørskabsmiljø og et bredt samarbejde med eksterne partnere – virksomheder såvel som offentlige myndigheder.

München er Europas hotspot for innovation og entreprenørskab, og det afspejler sig også i deres uddannelsesinstitutioner, hvor iværksætteri og samarbejde med virksomheder indgår i studierne. I foråret deltog repræsentanter fra de fem institutter på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU sammen med eksterne samarbejdspartnere fra Dansk Industri, Region Hovedstaden, Akademikernes Centralorganisation og Akademikernes A-kasse i en 3-dages studietur til München for at se nærmere på best practice på byens videregående uddannelsesinstitutioner. En studietur, der blev finansieret af Fonden for Entreprenørskab og KU’s Innovation Hub.

Helt konkret fik vi indblik i institutionernes tilgang til begrebet innovation og entreprenørskab, tværuniversitært samarbejde, og hvordan innovation indgår i undervisningen. Derudover fik vi også kendskab til de forskellige enheders samarbejdsmodeller, som adskiller sig en del fra dem, vi kender på universiteterne herhjemme.

Vi besøgte bl.a. LMU Entrepreneurship Center og  UnternehmerTUM på Tysklands eliteuniversiteter Ludwig-Maximilians-Universität og Technische Universität München. De to institutioner indgår desuden i et interessant tværuniversitært samarbejde i CDTM – Center for Digital Management og Technology. Prisvindende Strascheg på professionsionsskolen University of Applied Science har en meget klar definition af begrebet og formålet med deres indsats. Den drejer sig om at gøre studerende mere selvstændige og opsøgende.

Endnu et godt eksempel på et tværuniversitært samarbejde i München blev illustreret gennem Social Entrepreneurship Akademie, hvor LMU (som ligner KU), TUM, professionshøjskolen og byens militæruniversitet arbejder sammen om social innovation og en sommerskole i Global Entrepreneurship.

»Turen var yderst veltilrettelagt, og programmet bidrog alle dage med god inspiration og stof til eftertanke, ligesom den dannede en naturlig ramme for tværfaglig kollegial udveksling blandt os, der deltog. Der blev samtidig åbnet op for spændende muligheder for samarbejde mellem samfundsvidenskabelig forskning/uddannelse og eksterne interessenter, som står overfor udfordringer, der skal løses på nye og innovative måder. Der blev således snarere sat et komma fremfor et punktum ved hjemkomsten. Og jeg ser personligt frem til det videre arbejde – og samarbejde, « siger deltager og adjunkt på Institut for Psykologi, Janne Skakon.

Sociolog fra Accenture i München og institutleder Janus Hansen.
Sociolog fra Accenture i München og institutleder Janus Hansen.


Next step – at omsætte inspiration til konkrete initiativer

Alt i alt har turen budt på mange gode eksempler på innovation og entreprenørskab i undervisningen og samarbejdsmodeller. København og hovedstadsregionen har på flere områder et potentiale, der minder om det, der findes i München, dog i en anden skala på særligt innovationsområdet. Men uddannelsesmiljøerne, virksomhederne og derfor også vækstpotentialet på iværksætteri-fronten er så afgjort til stede i København – og mange samarbejder eksisterer allerede – også med KU som partner.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er nu i fuld gang med at  udvikle et koncept for innovation og entreprenørskab i uddannelserne gennem et samarbejde mellem Projekt- og Karrierevejledningen på fakultetet og de faglige miljøer på uddannelserne. Og her er undervisere allerede i gang. Fx udbyder Økonomisk Institut en sommerskole i entreprenørskab, og på antropologi underviser postdoc Simon Lex i innovation på kurset ’Innovation & co-creation’, hvor studerende bl.a. har samarbejdet med restaurant Noma om, hvordan antropologien kan give nye kreative vinkler på udvikling af restauranten. Planen er at udbygge udbuddet af kurser på samfundsvidenskab de kommende år. En ny Innovation Hub skal også facilitere andre tilbud til studerende og åbne op for nye samarbejder.

 

Se video om studieturen til München:

https://www.youtube.com/watch?v=LfoVr8g6NO0

 

Fra hvert institut på samfundsvidenskab deltog en underviser eller studie-/institutleder. Studieturen blev finansieret af Fonden for Entreprenørskab og KU’s Innovation HUB. I München deltog også 16 KU-studerende på et forløb særligt planlagt dem. Her var fokus på at hente inspiration til deres egne projekt- og startup-ideer og møde studerende og innovationsmiljøer i den bayerske hovedstad.

mikrolegatbillede

Hvilke iværksættere søger og modtager et Mikrolegat?

Af Tilde Reffstrup & Christian Vintergaard


Iværksættere er næsten per definition kapitaltrængende. Dette gælder i særdeleshed studerende, som prøver lykken som iværksættere. Omvendt ses det gang på gang, at blot en lille kapitalindsprøjtning i de tidlige stadier af en startups liv gør en kæmpe forskel på dens acceleration. I Fonden for Entreprenørskab har vi siden 2011 tildelt cirka 260 iværksætterlegater til unge startups. Vi kalder dem Mikrolegater. Men hvem er de gået til?

 

Har man overhovedet en chance for at modtage et mikrolegat?

Det spørgsmål bliver vi ofte mødt med fra de studerende – og helt forståeligt. Som iværksættere gør de det helt rigtige og kalkulerer med ’indsats ydet’ (ansøgning) i forhold til ’potentielt output’ (legat) – kan det betale sig? Svaret er ja. Faktisk har der til dato været lige nøjagtig 29,6% chance i gennemsnit for at modtage et mikrolegat. Det kan godt være, at man første gang, man ansøger, får et afslag, men vi ser også at flere af de talentfulde og ihærdige studerende, der tror på sig selv og har fokus på virksomheden tager imod den feedback, vi giver dem, og derfor i andet eller tredje forsøg opnår at blive tildelt et legat.

Udvælgelsen af legatmodtagerne sker med hjælp fra højt specialiserede og professionelle erhvervsfolk. Alle med ekspertise inden for særlige faglige områder. Således at fx socialøkonomiske ideer bliver evalueret af én gruppe komitémedlemmer, miljøteknologiske forretningsideer af en anden, etc. Evalueringen sker med det mål for øje at legatet skal have en afgørende indflydelse på virksomhedens positive vækst.

 

18 år eller ph.d. studerende – alle kan starte en virksomhed!

Vi modtager ansøgninger fra elever på ungdomsuddannelser, studerende fra de korte- og mellemlange videregående uddannelser og universiteterne. Men fordelingen af ansøgninger fra de tre ’niveauer’ er der stor variation i. Hele 67,2% af ansøgningerne kommer fra universitetsstuderende, 25% fra studerende på de korte- og mellemlange videregående uddannelser, og 7,8% fra elever der går på en ungdomsuddannelse i Danmark.

’Legatprocenten’ – det vil sige sandsynligheden for, at ansøgeren modtager et legat – er også størst blandt universitetsstuderende (36%). For studerende fra de korte- og mellemlange videregående uddannelser og ungdomsuddannelserne er den henholdsvis 17% og 15%.

At der ikke er flere elever fra ungdomsuddannelserne, der søger og modtager et legat, er måske ikke så mærkeligt, når man ser på, hvor de er henne i deres liv. Omvendt er det tænkevækkende, at vi kan registrere en forskel mellem de forskellige videregående uddannelser. Vores erfaring er, at de ideer og startups, der fødes i et universitetsmiljø, i højere grad har vækstpotentiale og fokuserer på skalering, men vi ser også spændende vækstpotentialer fra studerende på de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. Der er bare færre, der ansøger.

 

Hvor er de kvindelige iværksættere?

To ud af tre danske iværksættere er mænd, viser tal fra Erhvervsstyrelsen. Og sådan har det været i mere end et årti, og det ser ikke umiddelbart ud til at vende. Tværtimod. For første gang siden 2001 er andelen af kvindelige CVR-registreringer faldet til under 30% i 2015.

Det billede går igen, når vi ser på kønsfordelingen blandt mikrolegatansøgerne. Her udgør de kvindelige ansøgere kun 24,3 %, og den fordeling har været nogenlunde ens siden mikrolegatinitiativet blev igangsat i 2011. I legatordningen er der næsten udelukkende tale om kvindelige ansøgere med en videregående uddannelse. Det er et stort tab for Danmark, at vi går glip af iværksættertalent særligt i denne gruppe af kvindelige iværksættere. Hvis man fik flere kvindelige iværksættere med fra de videregående uddannelser, er der et stort potentiale for at skabe yderligere vækst, fremme innovation og forbedre konkurrenceevnen. Det er også et tab for de unge kvinder selv – for det er sjovt, lærerigt og udfordrende at starte sin egen virksomhed. Opfordringen herfra til de kvindelige studerende skal derfor lyde – sæt i gang, vi tror på jer!

 

Fra Copenhagen Business School til Dalum Landbrugsskole

Der er stor forskel på, hvor mange ansøgninger vi får fra de enkelte uddannelsesinstitutioner. Om det er et udtryk for det entreprenørielle potentiale på de enkelte institutioner eller institutionens fokus på området står hen i det uvisse. En del af forklaringen hænger også sammen med forskellen i antal studerende på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Det, vi kan konstatere, er, at vi modtager ansøgninger fra alle landets universiteter. Flest ansøgninger kommer fra studerende fra Copenhagen Business School med Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet på de følgende pladser. Det er også studerende fra de fire universiteter, der har modtaget flest legater.

Mikrolegater til studerende på universiteter

På de korte- og mellemlange videregående uddannelser har vi modtaget flest ansøgninger fra studerende fra VIA University College med Cph Business og Erhvervsakademi Aarhus på de næste pladser. Sammen med de tre nævnte uddannelsesinstitutioner er Københavns Erhvervsakademi og SIMAC blandt de institutioner, der har modtaget flest legater i perioden.

Ungdomsuddannelserne består af mange forholdsvis små institutioner, og derfor er antallet af ansøgninger også begrænset, hvis man ser på den enkelte institution. Men vi synes alligevel, det er værd at nævne Tietgen Handelsgymnasium, Niels Brock og EUC Nord, som er de skoler, vi har modtaget flest ansøgninger fra. Selv om handelsgymnasierne dominerer billedet, ser vi også, at både de almene gymnasier og tekniske skoler har ansøgere. Også skoler som Håndarbejdets fremme og Dalum Landbrugsskole er med på listen.

Mikrolegater til KVU og MVU

Sidste år undersøgte vi, om legaterne har haft en positiv effekt på vækst, beskæftigelse og evnen til at tiltrække anden kapital. Svarene er ja, ja og ja! Læs mere her og her. Men vi bliver hele tiden klogere på effekterne af initiativet, og vi vil fortsætte med at publicere nye resultater i takt med, at data indsamles. Næste rapport med de seneste resultater omkring legatinitiativets effekt på beskæftigelse og evnen til at tiltrække anden kapital udkommer i løbet af efteråret 2016

Fonden for Entreprenørskab fortsætter med at uddeler mikrolegater til unge talentfulde iværksætterspirer – følg med på vores facebookside og få inspiration og information om kommende ansøgningsrunder. Læs mere om initiativet og ansøg her.

Vil du vide mere om alle de seje, talentfulde startups, som allerede har modtaget et mikrolegat, så find dem i oversigten her. Og til alle legatmodtagere: keep up the good work!

 

 

Fra pilotprojekt til effektfuldt initiativ

I Fonden for Entreprenørskab har vi siden 2011 tildelt cirka 260 iværksætterlegater til netop startups skabt af studerende. Vi kalder dem Mikrolegater. Denne gruppe af iværksættere er særlig: De har ingen penge, kan ikke låne penge og ejer som regel intet af større værdi. Omvendt er de vant til at leve med få ressourcer til rådighed, de har ofte tid til at hjælpe hinanden, og de har adgang til værdifulde ressourcer og viden på deres uddannelser.

Fra 2011 til 2013 kørte Fonden for Entreprenørskab legatuddelingen som et pilotprojekt for at opsamle erfaringer, om hvordan legaterne bedst ville støtte unge iværksættere under uddannelse. Pilotprojektet fokuserede både på størrelsen og formen af legaterne. I juni 2014 tog initiativet sin nuværende form, og det har lige siden kørt som en fast del af Fondens arbejde med katalyserende aktiviteter. Cirka 260 uddelte legater senere er det tid at gøre yderligere status.

 

lyngby-gymnasium

Innovationspionerer

Lyngby Gymnasium har vundet prisen som årets Entrepreneurial School, Denmark, fordi de med deres tilgang til innovation er  en pionerskole på området. Vi har spurgt dem, hvad det er der er særligt ved deres skole, og hvorfor de synes, det er vigtigt.


Af Iben Lundager Rausgaard, innovationskoordinator og Camilla Rye, rektor, Lyngby Gymnasium


Lyngby Gymnasium er det første og eneste almene gymnasium i Danmark, som arbejder med innovation i alle fag og på alle faglige niveauer. Vi arbejder systematisk med at kombinere bekendtgørelsens krav om faglige mål, kernestofområder samt eksamensformer og bedømmelseskriterier med innovationsdidaktikken. I forhold til at imødekomme de mere vidtrækkende krav om innovation i den kommende gymnasiereform, er vi på Lyngby Gymnasium således i høj grad på forkant med udviklingen.

 

Alle kan være kreative og udvikle nye ideer og løsninger

Når vores elever begynder i 1.g, har de typisk ingen forudgående kendskab til innovation. Oftest har de ingen forestilling om, at de kan skabe nye produkter, finde nye løsninger og gøre en forskel for andre.

På Lyngby Gymnasium arbejder vi ud fra en overbevisning om, at alle kan være kreative og udvikle nye ideer og løsninger. Derfor er innovation integreret i alt, hvad vi gør. På Lyngby Gymnasium lærer vi ikke eleverne om innovation og entreprenørskab. Vi laver innovation og handler entreprenørielt.

 

camilla-rye-og-iben-raugaard_lyngby-gymnaisum
Camilla Rye og Iben Lundager Rausgaard

Innovation med et klassisk fagligt fundament

Vi er lykkedes med at øge det akademiske uddannelsesniveau ved at lære vores elever at være løsningsorienterede og samtidig anvende kritisk tænkning. Ved at støtte vores elever i at foreslå løsninger på reelt eksisterende problemer, lærer vi dem at tage aktiv del i at skabe en bedre fremtid for sig selv såvel som andre.

På gymnasieniveau har vi fem indgangsvinkler til innovationsaktiviteterne på gymnasiet:

  1. Vi arbejder systematisk med alle aspekter af innovation og entreprenørskab.
  2. Alt, hvad vi gør, er begrundet i anerkendte teorier om læring, kreativitet og innovation.
  3. Vi har med udgangspunkt i anerkendte metoder f.eks. Stanford Universitys ’Design Thinking’ udviklet vores egen innovationsproces og innovationsredskaber.
  4. Alle elever kan/skal kunne udvikle innovative ideer, producere og teste prototyper samt kommunikere disse ideer til relevante samarbejdspartnere.
  5. Elevernes metakognitive læring støttes undervejs. Vores elever lærer at forstå og reflektere over deres egen læreproces. Denne metakognitive læring støttes bl.a. gennem vores særlige mentorordning. Hver elev har en personlig mentor, som via positive og anerkendende udviklingssamtaler støtter alle elever i at opfylde deres læringspotentiale.

 

Gode samarbejdspartnere er vigtigt

Vores elever samarbejder med eksterne samarbejdspartnere for at identificere, analysere og løse reelle problemer. Med andre ord bruger vores elever deres høje kvalifikationsniveau og stærke faglige viden til at skabe og tilbyde værdi for andre. Alle vores elever kan således, med udgangspunkt i et stærk fagligt fundament, udvikle innovative ideer, producere og teste prototyper og kommunikere disse ideer til omverden.

Det er meget vigtigt for os kun at deltage i projekter, der gør det muligt for vores elever at forbedre deres faglige og innovative kompetencer. Vi investerer tid i at finde relevante, eksterne partnere, og på grund af vores profil, er vi også så heldige, at vi modtager mange forslag fra lokalsamfundet eller virksomheder i almindelighed.

Her er nogle forskellige eksempler på projekter, vi har indgået i:

  1. Lyngby-Tårbæks Kommunalbestyrelse: I 2013 fik vores elever flere unge til at stemme til kommunalvalget.
  2. Dansklærerforeningen: Eleverne udviklede et grammatik-spil.
  3. DR Nyheder: Eleverne udarbejdede et nyhedsindslag om økonomi.
  4. Lyngby-Tårbæk Kommunes ældrepleje: Eleverne undersøgte i samtale med plejehjemsbeboere muligheder for gensidigt gavnende fællesskaber mellem unge og ældre.
  5. Steno Instituttet: Eleverne tilbød løsninger til at forebygge Type II Diabetes.
  6. Investment Company, Capnova: Eleverne lavede en markedsanalyse for computerspil.
  7. Graakjær: Eleverne stillede forslag til, hvordan man kan spare energi.
  8. Hvidovre Kommune: Eleverne var medarrangører og medværter til SKOLE-OL i 2016.
  9. Dansk Flygtningehjælp: Eleverne udarbejdede løsninger til integrationen af unge syriske flygtninge i lokalområdet.

Samarbejde med eksterne partnere er stærkt motiverende for eleverne at deltage i, og tilbagemeldingerne fra vores partnere er altid positive.

 

Sæt innovationen i gang

Vores praksis har vist, at det inden for de eksisterende rammer godt kan lade sig gøre at tænke ud af boksen. Egentlig bruger vi hellere udtrykket ’at tænke på kanten af boksen’, da elevernes ideer og løsningsforslag jo skal i anvendelse i virkeligheden og altså inden for boksens traditionelle rammer og faglige krav.

Vi glæder os over, at aftalen om gymnasiereformen i langt højere grad fokuserer på udviklingen af kreative og innovative kompetencer. Det er vores store ønske, at innovationskompetencerne skrives ind i de faglige læreplaner, så innovation og klassisk faglighed helt integreres. På denne måde vil vores og fremtidens elever blive belønnet for såvel et øget akademisk niveau som for deres innovationskompetencer. Vi må ikke slække på kravene til den klassiske faglighed, men det skal honoreres at være dygtig til at tænke løsningsorienteret og innovativt.

At arbejde med innovation skaber glæde og stimulerer til motivation og ansvarlighed hos eleverne. Så hvis I også har lyst til at gå i gang, hjælper vi gerne til og deler ud af vores erfaringer.

 

Faktaboks:

Lyngby Gymnasium åbnede i 2013 dørene for første årgang af elever.

Vi tilbyder fem studieretninger som alle har en innovativ profil: Sports-innovation, Science-innovation, Kultur-innovation, Global-innovation og Business-innovation.

Lyngby Gymnasium er en del af uddannelsesorganisationen KNORD og udgør sammen med Lyngby Handelsgymnasium CAMPUS LYNGBY.

Den 23. september 2016 modtager Lyngby Gymnasium officielt ‘The Entrepreneurial Schools Award

Impact Investor Ball 2016

Er Danmark med på den nye bølge af ”impact investment”?

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I disse dage koger de internationale sociale medier med diskussioner og perspektiver på den nye investeringsstrategi: impact investment. Det er vel heller ikke gået de fleste danskeres næse forbi, da Mark Zuckerberg og hans kone Dr. Priscilla Chan i december annoncerede, at de ville investere størstedelen af deres enorme formue i initiativer, der vil gøre verden til et bedre sted for deres børn. Og med kendte navne som BlackRock, Bain Capital og Goldman Sachs, der har kastet sig ind ud impact investment-strategier, så er det ved at blive alvor. The Global Impact Investing Network kunne også i deres beretning for 2015 meddele, at de blandt deres medlemmer havde registreret 7.551 social impact-investeringer og mere end 15 milliarder dollars i ”committed capital”. Om tallene er helt eksakte eller ej, så er der tydelige tegn på en markant aktivitet på dette område uden for Danmark.

Impact investment er investeringer, som bliver foretaget af virksomheder, organisationer, individer og fonde med det formål at generere en målbar og gavnlig social eller miljømæssig værdi samtidig med, at der opnås et økonomisk afkast. Altså investeringer, som ud over at søge økonomiske afkast, også ønsker at se konkrete og målbare samfundsmæssige resultater.

De områder/brancher, som der ofte investeres i, er fx:

  • Sundhed og behandling af fysisk og psykisk syge
  • Miljø og naturbevarelse
  • Uddannelse og kompetencetræning
  • Økonomisk og erhvervsforståelse
  • Landbrug og adgang til fødevarer

Impact investorer er således personer eller organisationer, som aktivt og med forretning for øje søger at placere deres investeringer i virksomheder, startups, nonprofits og fonde m.m., som drives af samfundsansvar. Impact investeringer sker på tværs af aktivklasser, og i USA er der eksempler på anvendelse af både private equity, venture kapitalinvesteringer og lånebaserede investeringer. Der er dog forskelle på impact investorernes fokus: Jo mere finansielt orienteret investoren er, jo mere forholder denne sig til det økonomiske afkast, og jo mere almennyttig investoren er, jo mere vægter det dokumenterede social afkast. Begge dele skal dog være til stede, hvis man skal falde inden for kategorien.

 

Men hvorfor er impact investment hot netop nu?

Mit bud er, at det ligger i en generel samfundstendens (særligt i den vestlige verden): kunderne vil gerne gøre mindre ”vold” mod den jord, de er på, uden samtidig at nedsætte deres livskvalitet. Jeg vil mene, at det er samme tendens, som vi ser i den stigende humanitære turisme, som pressen har berettet om hen over sommeren i Danmark. Samtidig ser vi på verdensplan en stigende offentlig regulering og investering, som søger at dæmme op for miljø- og samfundsbelastninger. Hertil kommer et stigende pres til at forestå humanitært arbejde på en ny måde. Dette skaber helt naturlig en efterspørgsel efter teknologier og startups, som kan efterkomme den nye markedsefterspørgsel.

Det er ikke nyt, at virksomheder søger at udvise et samfundsansvar. Således har de fleste større virksomheder i dag også en CSR- eller miljøpolitik, som beskriver deres involvering i omverdenen og deres samfundsansvar. Heri er der intet nyt. Det nye er derimod virksomheder og startups, som gør samfundsansvar til deres kerneydelse. De finder således et markedsbehov i en social eller humanitær problemstilling, samtidig med at der er en kundegruppe, som gerne vil købe dette. Det at gøre noget samfundsansvarligt bliver således ikke en ekstra ting, men i stedet det helt centrale i den kundeopfattede værdiskabelse.

 

Kan impact investeringer også være god forretning?

Det tilbagevendende spørgsmål, når man taler om impact investment, er, om de private investorer kan få forrentet deres økonomiske investeringer. Desværre er jeg i min research ikke lykkes med at finde ret mange gode eksempler på stærke økonomiske afkast fra impact investments, men en forskningsrapport fra Wharton School of the University of Pennsylvania (Great Expectations: Mission Preservation and Financial Performance in Impact Investments) viser, at impact investments kan skabe de samme afkast som matcher markedet.

Som eksempel var Etsy inc. en af de første impact virksomheder, som lykkedes med at lave en børsnotering. Den digitale platformsvirksomhed blev grundlagt i 2005 i USA og blev børsnoteret i 2015. Etsy er et virtuelt designermarked, hvor købere og sælgere fra næsten hele verden mødes for at handle kunsthåndværk og designs, der er produceret af ”independent designers”. Aktiekursen har været noget turbulent, men har dog udvist en pæn stigning i løbet af de seneste 6 måneder.

 

Men hvad med Danmark?

Hvis man ser på, hvor Danmark er i forhold til denne agenda, er det vigtigt at se nærmere på to ting: Hvor mange investorer er der inden for dette område, og hvor mange impact startups findes der, hvor man kan forvente, at en investering kan forrente investorernes midler? Her mener jeg personligt, at den sidste del er den mest væsentlige og samtidig den faktor som tager længst tid at udvikle. Jeg er af den overbevisning, at hvis de rette investeringscases er der, så vil vi også kunne vække investorernes interesse.

Med fare for at have overset nogle stærke danske impact-iværksættere, så er der for mig at se ingen eller i hvert fald kun meget få etablerede virksomheder, der er mere end fem år gamle, og som ville kunne betragtes som et investeringsobjekt for impact investors. Omvendt er jeg mere positiv, hvis jeg ser nogle af de nye og unge startups.

De seneste år har vi i Fonden for Entreprenørskab set en række mere samfundsansvarlige startups, som blandt andet har søgt vores Mikrolegater (iværksætterlegater til studerende). Vi har eksempelvis støttet virksomheden To Good To Go, som forsøger at mindske madspil. Således kan restauranter tæt ved lukketid udbyde den ikke solgte mad til stærkt nedsatte priser. Virksomheden har allerede solgt mere end 200.000 måltider og er i dag på markedet i fem lande.

En anden virksomhed, som dels har gennemgået Fondens program Company Programme og også har modtaget et legat, er virksomheden SubReader, som gennem avanceret teknologi hjælper ordblinde ved at læse underteksterne på film og serier højt. Virksomheden vandt det europæiske mesterskab i entreprenørskab og oplever en stigning i downloads af deres app.

Den 25. august afholdt Fonden for Entreprenørskab sammen med den amerikanske ambassade, Finansrådet, UPS, Dana og Nordea et investeringsevent, som netop havde Impact Investment som tema. På dagen pitchede virksomhederne To Good To Go og SubReader sammen med 10 andre danske impact iværksættere deres ideer overfor mere end 200 investorer og erhvervsfolk.

Jeg kender endnu ikke til nogle konkrete aftaler mellem de unge iværksættere og investorerne, men feedbacken var, at de cases, som blev præsenteret, er af mindst lige så høj kvalitet som andre projekter investorerne bliver præsenteret for. Så konklusionen må være, at danske startups er klar til at Do Good While Doing Business.

Dommerinterview

Relevant uddannelse og stringent evaluering

Af Kåre Moberg, Seniorforsker ved Fonden for Entreprenørskab


Er det muligt at vurdere effekten af entreprenørskabsundervisning? Nogle vil sige, at det er ret simpelt, mens andre opfatter det som nærmest umuligt. De fleste forskere lægger sig et sted imellem disse to standpunkter.

Uden at hænge nogen ud må jeg indrømme, at jeg er ret skeptisk overfor den måde, hvorpå mange evalueringsstudier udføres i dag. Samtidig synes jeg afgjort, at det er vigtigt, at vi øger vores fokus på denne aktivitet. Sagen er den, at vi står overfor utallige problemer, når vi forsøger at udføre evalueringsstudier, og at det er nærmest umuligt at tage dem alle i betragtning, fordi det, som vi som evaluatorer af undervisning forsøger at undersøge, har at gøre med menneskelige handlinger, som griber ind i komplekse sociale kontekster, og som er påvirket af en myriade af interne og eksterne faktorer. Det er vanskeligt at argumentere for, at vi kan bruge simple årsag-virkning sammenhænge her.

Artiklens forfatter Kåre Moberg
Artiklens forfatter Kåre Moberg

Så hvad kan vi i realiteten undersøge, vurdere og evaluere? Dette er en vedvarende diskussion indenfor forskningsmiljøet og refereres ofte til som ”relevans versus stringens”-diskussionen. På den ene side står de forskere, som argumenterer for, at den højeste standard indenfor videnskabeligt stringente evalueringsstudier er randomiserede kontrollerede forsøg (randomized controlled trials (RCT)). Og på den anden side står de forskere, som hævder, at den strenge nøjagtighed af RTC-metoden gør den ubrugelig til at undersøge noget som helst af relevans. I randomiserede kontrollerede forsøg udvælger man vilkårligt de deltagere, der skal modtage den specifikke undervisning, og matcher dem med en kontrolgruppe (en udførlig beskrivelse af metoden kan findes her og her). Kritikere af RCT-metoden siger, at det er nærmest umuligt at kontrollere for alle de faktorer, der påvirker undervisningsresultaterne. De argumenterer derfor ofte for, at man burde anvende en anderledes stikprøvemetode. Deres argument er, at man i stedet for at få en lille mængde information fra et stort antal respondenter burde fokusere sin undersøgelse på et mindre antal respondenter, fordi man ved at afsætte mere tid med hver enkelt respondent vil kunne opnå mere relevant viden. De deltagere, som ville blive udvalgt til en sådan undersøgelse, vil typisk være de deltagere, på hvem undervisningen har haft den største indvirkning – en såkaldt ekstrem stikprøvemetode (interessante perspektiver på dette kan findes her og her).

Vigtigheden af randomisering

Skønt jeg er enig i, at sidstnævnte tilgang kan frembringe relevant og værdifuld viden om den indvirkning, som specifikke undervisningstiltag har på deltagerne, kan jeg ikke se, hvordan denne type undersøgelser skulle kunne påvise effektiviteten af flere forskellige former for undervisning. Så længe den undervisning, som man ønsker at undersøge, ikke fordeles vilkårligt på deltagere, vil der ofte være et problem med selvselektionsbias, som så udvikler sig til et problem med overlevelsesbias, via den ekstreme stikprøvemetode, som anvendes. Det bliver derfor umuligt at sammenligne effektiviteten af forskellige former for undervisning.

Selv hvis et kursus eller undervisningsprogram er obligatorisk og ikke valgfrit, er det meget vanskeligt at vurdere dets effekt og indvirkning på deltagerne. Dette har at gøre med det faktum, at det nærmest er umuligt at kontrollere for alle de faktorer, som har indflydelse på undervisningsresultater (ja, jeg er nødt til at nævne det igen), og at det gælder, uanset om data er blevet indsamlet via korte spørgeskemaer eller via lange og omfattende kvalitative interviews. Den eneste måde at omgås problemet på er at anvende randomisering, altså vilkårlig udvælgelse. Hvis udsnittet er stort nok, og chancen for at modtage den specifikke undervisning er lige sandsynlig, så vil alle andre faktorer, som påvirker undervisningsresultatet, også være vilkårligt fordelt. Dermed vil det være lige sandsynligt, at faktorer, som påvirker undervisningsresultatet, forekommer i begge grupper (eksperimentgruppen og den matchede kontrolgruppe). Begivenheder, der påvirker f.eks. entreprenørielle intentioner, holdninger og tillid til egen formåen såsom venner eller familie, der starter egen virksomhed eller oplever at gå konkurs, vil med lige stor sandsynlighed forekomme for deltagere, som modtager denne undervisning (eksperimentgruppen), og deltagere, der ikke modtager undervisningen (kontrolgruppen).

Hvordan kan udfordringerne tackles?

Der findes i dag masser af evalueringsværktøjer, som både evaluatorer og undervisere kan bruge (en oversigt over eksempler kan findes her). Ved at kombinere disse værktøjer er det muligt at besvare en bred palet af forskellige forskningsspørgsmål. Det er altså ikke længere et spørgsmål om, hvordan vi måler resultaterne, men snarere hvordan vi skaber overblik over og mening med samlingen af data.

Naturligvis bør den anvendte metode afspejle de spørgsmål, som undersøgelsen søger at besvare, og normalt vil en blandet metodetilgang frembringe den mest interessante viden. Men når det kommer til at evaluere effektiviteten og brugbarheden af forskellige undervisningtiltag, er det i mine øjne nødvendigt at følge de grundlæggende principper i RCT-metoden, uanset hvor vanskeligt dette måtte være. Som evaluatorer er vi nødt til at være kreative, når vi udformer vores evalueringer af undervisningsprogrammer. En måde at bruge randomisering, samtidig med at man sikrer, at alle deltagere belønnes ligeligt, er at anvende en “in-phase” randomiseringsmetode. Det vil sige, at man udvælger vilkårligt, hvem der først modtager undervisningen, og hvem der efterfølgende modtager den. Hvis randomiseringen udføres på det institutionsniveau, vil det også være muligt at følge deltagerne over længere tid, da det vil være et nyt sæt deltagere, der fungerer som hhv. eksperiment- og kontrolgrupper.

Er det umagen værd?

Men er det virkelig så nødvendigt, at vi udfører stringente og relevante evalueringsstudier af undervisning? Ja, ifølge de næsten 10 mio. deltagende respondenter i en FN-undersøgelse påbegyndt i 2015, er uddannelse det vigtigste ud af 16 mulige områder, som spænder fra adgang til rent vand, jobs og sundhedsvæsen til demokrati og klimaspørgsmål. Som jeg ser det, er vi således forpligtede til at udføre videnskabeligt stringente evalueringer, som frembringer relevant viden. Det bliver ikke nemt, men for at fremme vores forståelse for, hvordan undervisning bedst udformes og gives, er det vigtigt, at vi løfter opgaven.

Brochure med iværksætteridé

10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


Hvert år ser og evaluerer jeg mere end 500 forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere. De fleste af dem, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

Der er rigtige mange gode ideer blandt alle disse. Men jeg ser også mange ideer, som jeg personligt ikke spår en fremtid. Og denne dom deler jeg som ofte med andre evaluatorer.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at kunne udpege ideer, hvor potentialet er småt fra start?

At arbejde med iværksætteri – at skabe sin egen virksomhed – er noget, som kræver uhyre meget tid (og ofte også penge). Derfor er det også væsentligt ikke at bruge for lang tid på de dårlige ideer, men hurtigt sortere ud, så man kaster sin tid og energi på de gode ideer.

Erfaringen siger mig, at den dygtige iværksætter skal være som en agil amerikansk quaterback: man skal være hurtig og kunne skifte retning, have overblik og muligheder, kunne se truslerne, og ikke mindst være en teamplayer. Erfarne iværksættere ved, at man skal kunne skifte retning for idéen, når den viser sig at ende i en blindgyde. Der er ikke tale om fejl, men om eksperimenter som nogle gange lykkes og andre gange må afbrydes.

Det er naturligvis svært at gøre sig til dommer over, hvad der er en god eller en dårlig idé, og dette indlæg er på ingen måde en vurdering af den enkelte iværksætters idé. Men gennem de seneste 10 år har jeg set virkelig mange ideer, og jeg har også været i den privilegerede situation, at jeg har kunnet følge mange af ideernes udvikling over længere tid. Derfor håber jeg, at unge med iværksætterambitioner – fremtidens iværksættere – kan se det værdifulde i at få et indblik i, hvad evaluatorer tror på, og hvad de ikke tror på.

Christian Vintergaard til Investor Ball 2015
Artiklens forfatter, Christian Vintergaard

 

10 svære iværksætterideer

Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå.

  1. Teknologier, som leder efter et behov

    En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”

  2. Deleøkonomiens eufori

    Deleøkonomi er ”hot” lige nu. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.
    De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Således har jeg set et hav af ideer, hvor iværksætteren har forsøgt at bygge deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter.

  3. Uopdagede talentfulde unge

    Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.

  4. Det hjælpeløse erhvervsliv

    En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.

  5. Sociale connection apps

    Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.

  6. Iværksættere, der sælger til andre iværksættere

    En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.

  7. Kommercielle ideer uden teknisk kompetence

    Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.

  8. Sociale iværksættere, som har svært ved at finde den rette forretningsmodel

    Jeg holder personligt meget af, når forretningsideer også er til gavn for samfundet. Det kan være ønsket om at håndtere sygdomme, mindske forurening, skåne miljøet eller på anden vis bidrage positivt til kloden og de som bor på den. Jeg ser desværre også mange ideer, hvor det sociale anliggende kommer til at stå alene. Man glemmer, hvordan forretningsmodellen kan hænge sammen med det sociale anliggende, uden at det skal bygges på, at enten stat eller kommune skal yde et økonomisk bidrag.

  9. Ét-produkt-designeren

    I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.

  10. Virksomheder, som vil sælge til skoler

    I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordret, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er dem, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.

Fotograf: Odder Gymnasium

Udnyt potentialet i STX og skab studerende, der kan nytænke fremtidens velfærdssamfund

Af Susanne Th. Jensen, Vicerektor, Odder Gymnasium


Det er ikke alene gennem entreprenørskab og virksomhedsskabelse, at vi skaber merværdi for samfundet. Det er lige så vigtigt, at vi udvikler studerende med kompetencer inden for socialt entreprenørskab og innovation, som med baggrund i høj faglighed kan bidrage til et velfungerende samfund. Der er ikke tale om et enten eller, men der er stærkt brug for et både og.

Hvis vi forestiller os et nytænkt/gentænkt skattevæsen – hvor mange penge kunne vi da have sparet/tjent? Hvis vi forestiller os et nytænkt/gentænkt sundhedsvæsen – hvor mange penge kunne vi da have sparet/ tjent samtidig med, at vi opretholder en høj velfærd både for den enkelte og for de fællesskaber, vi indgår i?

Artiklens forfatter Susanne Thomsen Jensen
Artiklens forfatter Susanne Th. Jensen

STX har et særligt ansvar – og nye udfordringer med en gymnasiereform

STX leverer ca. 2/3 af de studerende til de lange videregående uddannelser, så på den måde er det vigtigt, at vi leverer elever, som både har en høj faglighed, men derudover også innovative kompetencer og træningen i at anvende deres faglige viden i praksis. I forhold til de udfordringer, vi står med i vores velfærdssamfund, er fagligheden i sig selv ikke tilstrækkelig, så vi kan ikke nøjes med at have fokus på vores output, dvs. om eleverne skal have 4, 7 eller 12 til eksamen. Som almene gymnasier må vi løfte blikket ud over vores aktuelle, lokale løfteevne og KPI-tænkning og have et skarpere fokus på outcome, dvs. hvilke kompetencer eleverne får med sig på den lange bane uden for skolen. Hvad kan vores elever, når skolen ikke længere er rammen, og lærerne ikke længere står ved deres side? Er eleverne da robuste og erfarne nok til at være (med)skabere af en ny læreproces på de videregående uddannelser, og er de i stand til faktisk at anvende deres viden i praksis og i ny kontekst – kritisk, kreativt og konstruktivt?

I STX har der gennem de seneste fire år været arbejdet intensivt med at udvikle innovationsfeltet, især ansporet af innovationsmuligheden i AT-opgaven og et større fokus på innovation i fagene. Der pågår pt. udviklings­forsøg i flere fag, som har til formål at indlejre innovation mere permanent i fagene, sådan at intentionen med den nuværende hovedformålsparagrafs udfoldes.

Med den kommende gymnasiereform ser det ud til, at AT måske forsvinder som rammen for skolernes arbejde med innovation. Hvis det sker, er det vigtigt, at STX-skolerne – gerne med Undervisningsministeriets hjælp –  genopfinder nye platforme som kan løfte opgaven med at give eleverne de kompetencer, som netop fremgår af vores fælles formålsparagraf. Der skal med andre ord findes både intra- og ekstracurriculære steder i det treårige forløb, hvor elevernes innovative kompetencer kan udvikles og trænes. Samtidig må vi – gerne med hjælp fra Undervisningsministeriet – udvikle nye intelligente feedback- og evalueringsformer, som indtænker og honorerer disse kompetencer.

Fotograf: Odder Gymnasium
Fotograf: Odder Gymnasium

STX-ledelsen på gymnasierne kan selv bidrage med ny- og gentænkning af gode rammer for innovation

På gymnasierne er det vigtigt, at ledelsen gør sig det klart, at ligesom der findes innovations-didaktik, der i særlig grad fremmer elevernes innovative kompetencer, så findes der også ledelsesdidaktik, der i særlig grad fremmer, at skolens lærere er motiverede for at arbejde målbevidst med innovation. Ledelsen må altså skabe en lærende kultur med meningsfulde og attraktive rammer for at lærerne kan arbejde i praksisfællesskaber om at udvikle elevernes innovative kompetencer.

Som eksempel på en proces, der leder frem til gentænkning af gode rammer for innovation, har vi på Odder Gymnasium i to år arbejdet med et UVM-finansieret projekt ”Innovationsklassen med et lokalt og globalt perspektiv”, og her har 12 lærere i samarbejde med ledelsen og eksterne samarbejdspartnere udviklet:

  • En progressionsmodel for STX-arbejdet med innovation i AT, herunder anvendt viden i praksis ift. ekstern samarbejdspartner.
  • En ny 3-dimensional model (faglighed, proces, produkt) for formativ evaluering, som samtidig evaluerer elevens innovative kompetencer, understøttet af portefolio.
  • Læreren som læringsvejleder, der rådgiver/coacher eleven i ”at lære at lære” – ud fra tydelige faglige-, lærings- og studiekompetencedelmål

Ud fra det, som vi har lært fra vores forsøgsklasse, står vi nu ved næste udviklingstrin, som er, at vi ønsker at udvikle ”hidtil usete undervisningsformer og gentænkning af kendte” i alle skolens klasser. Samtidig vil vi finde nye placeringer af innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Vi ønsker at:

  • Udvikle nye undervisningsformer og gentænke eksisterende, hvor det ”at lære at lære” kommer i centrum.
  • Videreudvikle 3-dimensionel evaluering som læring (videreudvikling af FFE-koncept)
  • Videreudvikle læreren som læringsvejleder – ift. 3-årig kompetenceplan med tydelige faglige-, lærings- og studiekompetencedelmål.
  • Definere innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Herunder at innovation indlejres generelt i fagene som kompetencedelmål og som et didaktisk princip, at eleverne i sammenhængende og længerevarende forløb får erfaringer med innovation i praksis. At der åbnes for ekstra-curriculære talentordninger og … det vi ikke ved endnu?
Fotograf: Odder Gymnasium
Fotograf: Odder Gymnasium

Hvem vil hjælpe os?

Kære innovations- og entreprenørskabsforskere,

Vil I hjælpe os med at etablere evidens/mere sikker viden om virkningerne af social entreprenørskab – virkningerne af vores arbejde med udvikling af elevernes innovative kompetencer? P.t. er de fleste forskningsspørgsmål og undersøgelser stillet ift. virksomhedsskabelse som mulig effekt. Spørgsmålet er, om vi ved de eksisterende målinger måske kun får målt på dele af de virkninger og værdier, der skabes ved vores indsats med innovations- og entreprenørskabsarbejdet? Hvis vi sammen bliver klogere på virkningerne, vil vi som STX kunne drage nytte af denne viden i vores fremtidige tilrettelæggelse af innovation både i fagene og i særlige forløb.

Kære Undervisningsministerium,

Vil I hjælpe os med at skabe tid og rum for udvikling af elevernes innovative kompetencer i STX, så vi sammen kan udnytte det kæmpepotentiale, der ligger i, at STX leverer 2/3 af de studerende på de lange videregående uddannelser? Her kunne der skabes en solid platform for nytænkning og gentænkning af vores velfærdssamfund, som kunne skabe nye former for vækst og værdi.

Hvis vi skal udvikle og evaluere elevernes innovative kompetencer, så slår de eksisterende prøveformer ikke til. Vi vil gerne have jeres hjælp til at videreudvikle nye evalueringsformer, hvor der ud over summative karakterer evalueres formativt, så evaluering i højere grad er læring og fremadrettet ift. elevernes videre udvikling. Hvis vi ændrer på prøve-/evalueringsformer, vil også undervisningspraksis tage form herefter.

Kære alle,

Til jer, der læser dette, så har I hermed en stående invitation til at give jeres bidrag til, hvordan vi finder nye placeringer af innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Også gerne ideer og bidrag til udvikling af ”hidtil usete undervisningsformer og gentænkning af kendte”, som kan understøtte udvikling af elevernes innovative kompetencer.

Lifeskills foto_maj 2016

Entreprenørskab som løftestang i internationale skoleprojekter

Af Peter Rasmussen, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab


Længe før der var nogen, som havde fokus på entreprenørskab i undervisningsverdenen, har der været en stor interesse for at arbejde på tværs af landegrænser. Det ligger i undervisningens natur, at man vender sig mod sin omverden, og mange lærere og undervisere kan godt se potentialet i at samarbejde med kolleger fra andre lande. Der opstår dog hurtigt to problemer: hvem kan vi arbejde med, og hvad skal vi lave?

Traditionelt handlede det naturligvis om pennevenner, og kontakterne var baseret på lærerens personlige bekendtskaber eller diverse venskabsforeninger. Der er blevet sendt mange parfumerede breve og tegninger mellem skoler gennem årene, men det var egentligt først med e-mail og senere internettet, at det pædagogiske potentiale virkelig udfoldede sig.  Nu kunne eleverne og de studerende udveksle data i en helt anden grad, og indholdet flyttede sig i mange tilfælde fra det mere personlige og private til små internationale projekter, hvor flere elever arbejdede sammen om at beskrive deres hverdag, skole eller kultur.

Fælles for mange af projekterne var dog, at de netop var beskrivende: ”jeg laver en powerpoint-præsentation af mit værelse og sender den til dig, og du gør det samme. Nu kender vi så hinanden, og vi har begge lært noget om hver vores kultur”. I mange tilfælde er det et fint sted at begynde sit internationale samarbejde, men efter et stykke tid vil både elever og lærere gerne have lidt mere substans i samarbejdet, og her kommer entreprenørskab ind i billedet!

Artiklens forfatter, Peter Rasmussen
Artiklens forfatter, Peter Rasmussen

 

Skab værdi med værdi for andre

Entreprenørskab i internationale projekter handler om, at deltagerne kan flytte noget sammen og hos hinanden, og ikke bare viser frem eller beskriver virkeligheden fra hvert deres sted i verden, men i samarbejde forsøger at skabe noget nyt, som kan være af værdi for andre. Netop det værdiskabende har Vestedal Efterskole ved Middelfart haft gode erfaringer med i deres samarbejde med den engelske skole Fulham Enterprise Studio:

Samarbejdet med Fulham Enterprise Studio (FES) giver vores elever en unik mulighed for at kommunikere med andre elever på et fremmed sprog, og for at arbejde med kulturforskelle indenfor såvel uddannelsessystemet, ungekulturen som samfundet generelt. Det fine ved netop dette samarbejde er, at eleverne kommunikerer om noget reelt, samt at de ydmygt må sætte sig ind den engelske kultur og de engelske traditioner for at kunne fremkomme med kreative og værdifulde løsninger på de opgaver, som vi bliver stillet af elever og lærere på FES. Elever fra VE’s PRO-klasse har i foråret 2015 arbejdet med bl.a. indretningen af et fælleslokale på FES. Først er eleverne blevet stillet opgaven via skype, hvor de haft en dialog med såvel de engelske elever som lærere om udfordringen, og sidenhen har de præsenteret deres kreative løsningsforslag for dem – og det har været en fornøjelse at se elevernes ideer tage form i en forstad til London. FES besøgte Vesterdal i forbindelse med Danish Entrepreneurship Award 2015, hvilket var et utroligt spændende, lærerigt og givende besøg for alle involverede. Det har bl.a. ført til endnu et samarbejde i april 2016, hvor PRO-eleverne har arbejdet med tre specifikke udfordringer fra FES’ hverdag, og vi håber meget på at kunne fortsætte samt udvikle samarbejdet med FES.

Lærer Flemming Schultz, Vesterdal Efterskole.

FES på Danish Entrepreneurship Award 2015_maj 2016
Fulham Enterprise Studio på Danish Entrepreneurship Award 2015

Og i England er holdingen den samme:

“Fulham Enterprise Studio is very privileged to have the opportunity to collaborate with Vesterdal Efterskole for a second year. Working on the global project has helped our students to broaden their horizons and have first hand experience of communicating with other young people outside of their immediate school and local communities. The PRO students at Vesterdal have demonstrated to FES students how to respond to challenges with creativity and with a solution focused mindset. In return, our students have developed their communication and listening skills, as well as being able to make reasoned judgements about the viability of projects. Being able to visit Vesterdal was a life changing experience for all of our student who took part in the trip. Learning about different cultures and delivering a pitch at the Entrepreneurship Conference has increased their confidence and business abilities for the future. Not to mention making new friends and going on a plane for the first time! Overall, having the freedom to focus on projects that they have proposed has been a great deal of fun for our learners and we look forward to seeing the Vesterdal vision on the global project put into action again this year!

Miss Gemma Powell, Fulham Enterprise Studio.

Internationalt samarbejde med udgangspunkt i de kreative industrier

Dette forbilledlige samarbejde er opstået via de to skolers forbindelse med Fonden for Entreprenørskab, som oprindeligt lærte FES at kende gennem et andet internationalt projekt: CENTRES – creative entrepreneurship in schools. Fonden var partner i CENTRES og projektets formål var gennem pilotprojekter på skoler og uddannelsesinstitutioner i de deltagende lande at skabe erfaringer, som skulle lægge til grund for anbefalinger til politikere og beslutningstagere, som var interesserede i at implementere entreprenørskab. Det specielle ved CENTRES var, at man tog udgangspunkt i de kreative industrier og deres samarbejde med skoler. Altså alt fra Sony Productions til pottemageren rundt om hjørnet. Skoler i Danmark arbejdede sammen med bl.a. Arken – Museum for Moderne Kunst i Ishøj hvor undervisnings- og udviklingsansvarlig Jane Bendix havde følgende oplevelse:

For os kom projektet CENTRES til at betyde en hel masse. Ud over at få udblik til andre entreprenørskabsprojekter i Europa – og se hvor kontekstuelt betinget forståelsen af entreprenørskab er – blev det startskuddet til en lang række lokale samarbejder. Det er blevet en årligt tilbagevendende del af vores samarbejde med en lokal skole, at vi sammen med skolens 8. klasser udvikler en af oplevelserne på Copenhagen Art Run i Ishøj Strandpark. Og i et flerårigt udviklingsprojekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsen har vi sammen med partnere fra Teknologisk Institut og erhvervsrettede gymnasier undersøgt potentialerne, i hvad vi har kaldt “kunstdreven innovation” – nærmere bestemt hvilken rolle kunst og kunstneriske processer kan spille i entreprenørskabs- og innovationsforløb.

Et konkret udbytte af CENTRES var en samling anbefalinger til samarbejde mellem skoler og de kreative industrier, som kan hentes her: http://centres-eu.org/centres-policy-recommendations/centres-policy-recommendations/

Centers_maj 2016
CENTRES og Copenhagen Art Run i Ishøj Strandpark

En sidste beretning kommer fra projektet LifeSkills. Er projekt, som samler elever fra Portugal, Guadeloupe og Danmark med det formål at give dem netop ”life skills” – altså kompetencer, som de kan bruge i deres almindelige udvikling og dannelse. Fælles for eleverne er, at de alle kommer fra en dagligdag, hvor de møder flere udfordringer end de fleste af deres jævnaldrende og derfor har brug for andre og nye måder at komme videre i livet på. Lærer Marta Reis Nunes fra Portugal udtrykker det således:

“Working in an international project broadens one’s mind because both teachers and students are given the opportunity to experience different social, cultural and educational settings in relation to their own. In this project, Portuguese students were able to develop their creativity, their autonomy, and their planning and organizational skills. They also had to make use of their emotional resources so as to face the difficulty that arises from not knowing a foreign language or a situation where they need help to get by. The special focus on challenged students in LifeSkills showed that entrepreneurial skills also can be used to show new pathways and different solutions to their personal problems and situations.” 

LifeSkills afsluttes i 2016, og på projektets hjemmeside kan man hente en lærerguide, til hvordan entreprenørskabsundervisningen kan gribes an, se elevproducerede videoer om projektledelse samt finde værktøjer til planlægning og evaluering. http://lifeskillseurope.com/

Alle tre vidt forskellige eksempler viser, hvordan entreprenørskab kan være med til at give arbejdet med den internationale dimension i undervisningen et løft. Samtidig bekræfter de, at andre lande også har fokus på området, og der derfor er mange muligheder for fremtidige samarbejder.

I indlægget her har der været fokus på tre projekter fra grundskolen, men Fonden for Entreprenørskab deltager også i internationale projekter, når det kommer til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det er tydeligt for alle tre uddannelsesområder, at Danmark og danske skoler er eftertragtede partnere i disse projekter. Både på grund af viden og erfaringer, men også på grund af den velvillighed og almene interesse i andre kulturer og lande som er altafgørende i alt internationalt samarbejde.