Undervisning af iværksættere på fødevareområdet i Bay Area

Thorkild Nielsen og Morten Hedegaard Larsen, Foodscape, Innovation & Network, AAU København


The Bay Area er hjem for nogle af det 21. århundredes største iværksættersuccesser. Områdets mange aktører har igennem de sidste årtier opbygget både en fantastisk infrastruktur og mange forskellige frugtbare miljøer, hvor både store og små entreprenører kan afprøve deres forretningsideer. Disse miljøer er ofte påvirket af det progressive miljø omkring San Francisco, og mange start-ups prøver at integrere deres kommercielle del med et bæredygtigt koncept både socialt og ressourcemæssigt.

På denne studietur rettede vi søgelyset på entreprenørinitiativer inden for måltids- og fødevare­om­rådet. Specifikt var formålet med studieturen var at give inspiration til at integrere et entreprenør­pers­pektiv i masterprogrammet Integrated Food Studies, herunder at indhente materiale og netværk. På turen deltog en række af de samarbejdspartnere som vil blive inddraget i det nye entreprenørkursus vi har udviklet på masteruddannelsen. Der var stor diversitet i gruppen med både repræsentanter fra Måltidspartnerskabet, CPH Food Space, udover AAU-CPH, Kitchen Collective og såmænd også Fonden for Entreprenørskab selv. On location havde vi også stor glæde af deltagelse fra Innovation Center Denmark

Forskningsgruppen FINe (Foodscape, Innovation and Network) har over en årrække dyrket nære relationer til relevante aktører i Bay Area, både i forhold til akademiske miljøer, men også forskellige NGOere og folkelige bevægelser.  Bay Area er hjem for det bedste offentlige universitet i USA og et af de bedste private universiteter – Berkeley og Stanford henholdsvis. Disse har begge integrerede entreprenørskabsmiljøer, kurser og mentorordninger, og påviselige gode resultater med disse. I denne blog vil vi fokusere på vores møde med undervisning og læring i entreprenørskab og innovation på læreanstalter.

Turen indeholdt således besøg på en række universiteter og undervisningssteder ligesom vi fik lejlighed til at møde nogle af de mest innovative initiativer på fødevareområdet. Således besøgte vi en række innovative sociale entreprenørskaber i og omkring San Fransisco, f.eks. Bi-rite Market, en detailbutik med fangearme til småproducenter omkring Bay Area.

Vi oplevede eksempler på socialt entreprenørskab i San Francisco, La Cocina – et delekøkken med fokus på socialbelastede kvarterer. Dandelion Chocolate og Tartine Bakery repræsenterede nye koncepter på mad og måltidsområdet.

 

Kulinarisk formiddag på CIA

Culinary Institute of America and Food Business School i Napa ved Director Cathy Jörin.

Food Business School kan sammenlignes med den danske kokkeskole og underviser studerende i gastronomiske og sensoriske fag. Skolen har tætte bånd til det vinindustrielle kompleks i Napa Valley og er en kommerciel drevet skole (dog med velhavende mæcener i baghånden), og hvor ”tuition” er sammenlignelig med gode private universiteter. Her fik vi ”the grand tour” af deres skoledirektør der viste os nogle af deres fabelagtige faciliteter og undervisningsmuligheder. Disse gav stor inspiration til den mulige udvikling af vores eget Food lab og dettes fremtidige brug, og hvordan man bedst iscenesætter og udvikler den kulinariske del af innovation.

 

… og bæredygtig landbrugseftermiddag

Som en slags ”modsætning” brugte vi eftermiddagen sammen med UC. Davis’ forskningsgruppe i alternative landbrugssystemer, hvor det bæredygtige, og i mindre grad kommercielle, element var i højsædet. Lederen af gruppen, Gail Feenstra, fortalte endvidere om forskellige ”social entrepreneurship” initiativer, for eksempel grants og muligheder for small-scale farming (landbrugsjord er dyrt i Californien) også for minoritets- og lavøkonomiske grupper i samfundet, som de understøttede. Generelt er der meget fokus på ”Food justice” i Californien med tilhørende sociale entreprenørskabsinitiativer.

 

Stanford – mere end dagens ret

Besøg hos Stanford Entrepreneurial Studies ved direktør Deborah Whitman.

Deborah Whitman fortalte om Stanfords program i ”Entrepreneural Learning”, der tiltrækker langt flere studerende end programmet kan rumme. En af grundene – udover de fantastiske rammer og den spændende undervisning – er sikkert, at Stanford tilbyder forelæsninger og workshops med en lang række succesfulde entreprenører fra erhverv og underholdningsbranchen, der gratis stiller deres tid og evner til rådighed for de studerende. Deborah delte gavmildt ud af deres erfaringer med at undervise i entreprenørskab og innovation. Og selv om Stanford ikke har en specialisering indenfor fødevarer, kunne mange af hendes råd og vejledninger sagtens overføres til IFS og danske forhold.

Efter en fantastisk formiddag på Stanford, hvor vi også lige nåede at runde deres studenterkantine, der kan virke overvældende i dets udbud i forhold til ”dagens ret” kantinerne man oftest møder på de danske universiteter, gik turen tilbage til Berkeley, hvor vores dag var fyldt med møder og oplevelser.

Besøg på Berkeley og Stanford University vedr. undervisning entreprenørskab og innovation

Eat.Think.Design

Første besøg på UCB var på ”Eat.Think.Design Course” ved Lektor Jaspar Sandhu og Prof. Kristine Madsen. Eat.Think.Design er et utroligt populært kursus med studerende fra mange forskellige programmer på UCB. Fagligt har kurset fokus på innovation og designelementer i forhold til mad, måltider og fødevarer mere generelt. Efter en introduktionssession med hovedforelæser Jaspal Sandhu og udvalgte studerende, havde vi fornøjelsen af ikke bare at overvære men også at blive inddraget i en undervisningsgang på kurset, med interviews af studerende og præsentationer af ”Danish Cuisine” og madkultur. Det var meget inspirerende og lærerigt at se, hvordan man strukturerer en undervisningsgang (selvom den måske ikke var helt repræsentativ), hvor design og innovationselementer bliver integreret og brugt aktivt også i en social og politisk setting. Der var mange klare elementer, vi kan bruge i vores kommende Food Innovation And Entrepreneurship-kursus til gavn for vores studerende på IFS.

 

Spiselig undervisning!

Vi blev dog nødt til at sige farvel før kursusgangen var helt slut, da vi havde et møde med

Will Rosenzweig, lektor ved deres Business school, Social Impact Fellow og desuden rektor ved det nystartede The Food Business School i samarbejde med Culinary Institute of America. Will Rosenzweig fortalte om den store betydning, mad og landbrug har fået for nyere generationer af studerende på UCB.

Will er selv fødevareentreprenør, men er især kendt for at være initiativtager til kurset ”Edible Education” der tilbyder åbne forelæsninger for omverdenen som en del af undervisningen på universitetet. Kurset har tilknyttet nogle af de mest prominente foregangsmænd og kvinder indenfor ”the Food Movement” i USA. Således overværede vi en forelæsning om ”The Global Food System: Feeding 9 Billion” i et næsten fyldt kæmpeauditorium – kurset er så populært, at man skal forudbestille pladser!

Et sådant format og dets temaer er helt sikkert noget, vi kan tage ved lære af i Danmark og på de danske universiteter, hvor sådanne emner jo også har en kæmpeinteresse, der rækker langt udover forskningsverdenen.

Udover et tætpakket program med besøg og møder var der også tid til at smage the ”Impossible Burger” der er en burger, udviklet på Stanford, hvor oksekødet erstattet med en bøf lavet på planter med næsten autentisk lighed med den klassiske oksebøf. Vi mødte også den danske udenrigsminister, som var i San Fransisco for at forberede det danske initiativ med ansættelse af en tech-ambassadør. Bl.a. oplevede vi en række danske entreprenører pitche deres ideer for amerikanske investorer.

Overordnet gav turen os en masse inspiration, viden og nyt netværk, der vil kunne bruges og implementeres pro-aktivt i vores nye kursus i fødevareinnovation og entreprenørskab, men som også vil blive anvendt fremadrettet i videnssamarbejder med nye spændende transatlantiske og danske partnere, såvel som nye spændende forskningsforslag og studenterinitiativer.

Forretning og gaming i Los Angeles – Lessons Learned

Takket være bl.a. Fonden for Entreprenørskab fik vi hos Plai mulighed for at deltage i en af verdens største gaming messer, E3. Turen har været skelsættende for os, og vi har opnået vores mål om at få aftaler i hus, etablere nye kontakter, og på første hånd opleve en af de vigtigste årlige begivenheder i vores branche. Vi vil gerne benytte dette blogindlæg til at dele ud af vores erfaringer og fortælle om de ting vi har lært på turen, samt ting der overraskede os eller vi skulle have vidst i forvejen.


Af Tobias Kastrup Andersen, CTO, Plai 


Den primære grund til, at vi besluttede os for at tage til E3 i Los Angeles, var for at knække entreprenørens evige problem: Hønen og ægget. For at kunne få kunder, skal vi have computerspil, de vil betale for, og for at få spilforlagene med om bord, skal vi have kunder til dem. Da det er svært at markedsføre en platform som Plai uden nogle spil at sælge, går vi forlags-vejen først. Vi har før klaret os med e-mailkorrespondance og Skype-møder fra Danmark, men E3 repræsenterede en unik chance for at have personlige møder med de mennesker, vi før kun havde skrevet med, og for at kunne gøre indtryk på de personer, der er vigtige for vores succes. Dette blev bl.a. gjort muligt af Fonden for Entreprenørskab, som var villig til at hjælpe os og dække nogle af udgifterne til vores adgang til messen.

 

Plai og E3

Plai er en computerspilsplatform, hvor vi tilbyder spil på en Pay-as-you-go basis, som vi kalder Pay-as-you-play. Platformen er snart klar til at blive releaset i en beta-version med begrænset adgang, men før det kan lade sig gøre, skal vi have spil at sælge derpå. For at udvide vores nuværende udvalg af spil, besluttede vi derfor at drage mod E3 i Los Angeles for at mødes med spilforlag og udviklere.

Selvom gamingbranchen er relativt ung, er dele af den stadig bygget på konservative principper, levn fra den traditionelle forlagsindustri. Vi følte derfor, vi potentielt havde en stor opgave på hænderne med at sælge Pay-as-you-play til forlagene, da det er en innovativ tilgang, de ikke har stødt på før. En fornemmelse der viste sig at være fuldstændig uberettiget.

Turen var lærerig, og vi vil gerne dele ud af de erfaringer, vi hos Plai har gjort os undervejs. Disse ting vil virke åbenlyse for nogle, men for sådan en som undertegnede, en teknisk medstifter der primært fokuserer på produktudvikling og ikke har så stærke soft skills som resten af medstifterne, kan det være rart at få en reminder, inden man tager på en tur, hvor salg og netværk er hensigten.

 

#1: Vær hvor folk er

Det virker som det mest åbenlyse i hele verden, og det er det skam også. Vi befandt os selvfølgelig på messen hele dagen hver dag den var åben, dukkede op til de møder vi havde booket, og besøgte alle stande på expoen for at fornemme, hvad der er populært og hvad der ikke er. Det der er mindre åbenlyst er, hvor man befinder sig uden for ”arbejdstiden”. Hvilket hotel man bor på, og hvor man får sin fyraftensdrink?

Vi var sent ude med vores bookings og var nødsaget til at bo på Hilton, 40 minutter væk fra LA Convention Center. Hvis man er til E3 for at lave forretning, er det rigtige valg dog at bo på JW Marriott, et hotel der ligger et stenkast fra LA Convention Center. Under E3 bliver JW Marriott forvandlet til den uofficielle business hall for E3. Lobbyen summer af forretning hele dagen, og vi havde mere end et møde der, da nogle deltagere tilbringer mere tid her end på selve messen. Man ved ikke, hvem af betydning man kan rende ind i sådan et sted. Man skal ikke undervurdere antallet af aftaler, der er kommet til verden grundet et tilfælde.

Da den sidste dag var overstået på E3, ville vi fejre indsatsen med en drink. Vi var tæt på at gå målrettet efter et sted med få mennesker, men besluttede i stedet at gøre det stik modsatte og gik på The Mixing Room, en cocktailbar der ligger i lobbyen på JW Marriott. Hvis vi ikke havde gjort det, var vi ikke rendt ind i vores forretningsmentor, som introducerede os til nogle andre og endte med at blive et underholdende netværksmøde. Øl blev drukket og visitkort blev udvekslet.

#2 Vær klar over din værdi

Det er let at blive forblændet af sit eget produkt og den værdi det skaber, og så glemme hvordan andre mennesker vil opfatte det. På den anden side kan det være ligeså let at undervurdere sit produkt og sig selv. Vores opgave var at sælge Pay-as-you-play til spilforlag af enhver størrelse. Det er en skræmmende opgave, og man begynder at forestille sig alle de negative kommentarer og spørgsmål, de kunne risikere at stille (især fordi andre interessenter har stillet spørgsmålstegn ved forlagenes interesse i Pay-as-you-play).

Virkeligheden er dog en anden: Spilforlagene vil ud til flere kunder i en monopol- og konkurrencepræget branche, og det kan vi give dem. Vi blev overraskede over, at der ikke skulle nogen overtalelse til, men at snakken i stedet faldt direkte på vilkår og tidshorisont i hvert møde.

 

#3 Kend forretningskulturen

E3 er et internationalt samlingspunkt med deltagere fra hele verden. Forskellige kulturer betyder også forskellige måder at lave forretning på. Forskellene er ikke store, men derimod små og subtile. Prøv at lave en smule research hjemmefra, så man i det mindste er lidt forberedt inden et vigtigt møde. Amerikanerne begår sig forsigtigt, og det er kutyme at være på den sikre side og underskrive en fortrolighedserklæring, inden man mødes for alvor. Nogle software-startups herhjemme render rundt med NDA’er i baglommen, men ikke os, og det kom bag på os, at vi skulle til at udarbejde en til at tage med (When in Rome…).

Prøv desuden at tænke over, hvor mange man deltager til møderne. At tage til E3 var en vigtig ting for os, og alle tre stiftere tog af sted, men møder endte med at blive 3-mod-1. Overvej hvem og hvor mange man skal mødes med, og hvilke kompetencer der er behov for til mødet, og tag en beslutning om hvem der skal repræsentere virksomheden.

Hjemme igen

Turen har været succesfuld, og vi er kommet hjem med mange nye aftaler og nye kontakter, som vi nu arbejder på at formalisere og færdiggøre. Blandt dem er tre distribueringsaftaler med tre forskellige forlag, og en advisor-aftale med en betydningsfuld rådgiver med mange års brancheerfaring og som selv har tacklet de problemstillinger, vi hos Plai står med.

Desuden har vi i den grad fået en oplevelse ud af at deltage i E3. Messen er fantastisk stor, fyldte hele LA Convention Center, og havde over 68.000 besøgene. Det gav os en endnu bedre fornemmelse for, hvor stor og alsidig vores branche er, og hvor mange mennesker vi vil kunne skabe værdi for med vores platform. Det er vigtigt at huske at have det sjovt, når man er på sådan en rejse, både for teamets og ens egen skyld. Husk altid at være udadvendt og imødekommende, når man møder nye potentielle partnere. Det kan være svært for nogle, men heldigvis kan det læres, ligesom alt andet.

Det har været en skelsættende tur for os, og den har i den grad været med til at skubbe snebolden. Vi vil tage de ting, vi har lært, med os, så vi fremover ikke begår de samme ”begynderfejl” igen og mere effektivt kan sprede budskabet om Plai.

 

Hvad er Plai?

Plai er en ny digital computerspilsplatform, hvor kunden kun betaler for den tid, han eller hun spiller i. Hvert spil på platformen har en fast timepris tilknyttet, og når kunden har spillet i lang nok tid, og betalt det der svarer til spillets originale købspris, stopper kunden med at betale og ejer nu spillet, da det er blevet afbetalt. Plai er en interaktiv afbetalingstjeneste for computerspil, et koncept som vi kalder Pay-as-you-play.

Breaking the walls – innovation og entreprenørskab som ny gødning i karrierevejledningen?

Hvad er innovation og entreprenørskab egentlig for noget, når det forklares i pædagogisk og didaktisk sammenhæng? Kan metoder, teorier og afsæt fra innovation og entreprenørskab krydres ind i karrierevejledningen og ikke blot i undervisningen, hvor det største fokus har ligget?


Af Dorthe Rozalia Horup, Specialkonsulent & Karrierevejleder, Københavns Universitet


Tanken om at innovation og entreprenørskab også hører til i karrierelærings- og vejlederrummet faldt mig ind som det mest naturlige i verden. Da jeg sidder netop i karrierelærings- og udviklingsrummet, blev jeg tændt ved tanken om selv at erhverve mig mere konkret indsigt og erfaring! Ny viden, ny inspiration til det vi i dagligdagen gør, når vi skal hjælpe et menneske til at udvikle sig selv fagligt og personligt med et ønske eller mål forude i arbejdslivet og dermed i livet.

Hvad gjorde jeg så? Jo, jeg googlede simpelthen kursus i innovation og entreprenørskab. Og her landede jeg på kurset E3U, som udbydes gennem Fonden for Entreprenørskab. Vejen var dog ikke belagt med en rød løber for mig – nej, det var lidt op af bakke til at starte med. Overskriften var nemlig, at dette var et kursus for undervisere, der skulle arbejde med I&E i undervisningen, som skulle gøre det på en entreprenant måde og som skulle videregive teoretisk viden i undervisningen.

Men kunne jeg definere mig selv som en underviser? Pyha – jeg er jo karrierevejleder på et universitet og hjælper studerende på ikke-professionsrettede uddannelser med at finde deres egen røde tråd, deres egen faglige profil og deres egne drømme i forhold til, hvor de senere skal ud og give gaver og viden til verden. Jeg var frisk på at søge penge hos Fonden For Entreprenørskab til at udvikle et lignende kursus rettet mod karrierevejledere, og tænkte jeg selv kunne deltage i at udvikle et pilotprojekt. Men det blev ikke nødvendigt! (Desværre – for det var ellers lige, hvad jeg tændte på!)

Jeg fik ret hurtigt ringet til Fonden For Entreprenørskab (Jesper) og blev efterhånden sat i kontakt med kursuslederen på Aarhus Universitet. Og heldigvis blev min idé og sammenkobling forstået. Jeg er jo også underviser i forhold til karrierelæring, tilrettelæggelse af workshops med klart definerede læringsmål og viden hos mine studerende. Jeg blev kraftigt opfordret til at deltage i kurset af den kursusansvarlige (Tak til Mette), og det ville endda være spændende med sådan en ”ny fugl i klassen”.

 

Hvor finder man en læringsmakker?

Næste udfordring for mit mål om at deltage i E3U-kurset, var kravet om at finde en læringsmakker og sparringspartner, som jeg skulle ping-ponge med undervejs om det læringsforløb, jeg ville tilrettelægge og omvendt skulle min makker også have et kursusforløb i pipelinen. Spændende! Kunne jeg stampe en makker op af jorden, som havde samme faglige interesse og ståsted – nemlig noget indenfor for karriereudvikling og beskæftigelse? Jeg søgte med lys og lygte blandt kollegaer på universiteterne i Danmark. Desværre var det som om, at lederne rundt omkring ikke kunne se lyset i forhold til at koble deres karrierevejledere på kurset. Så der var ikke bid på universitetsniveauet. Dernæst smed jeg en efterlysning på LinkedIn. Det blev dog gennem mit netværk, at en blev tippet og bed på ideen. Jeg fik en alle tiders makker i ”Peter”, som er en erfaren selvstændig konsulent med egen business ud i outplacement, rekruttering, vejledning af LVU´er og meget andet spændende.

En morale – her koblet på det som jeg også fik skåret ud i pap på kurset – never give up. Får man en idé, så skal man forfølge den, også selvom den er helt ny og ikke set eller hørt før. Fra jeg fik ideen, til jeg startede på kurset gik der et år. Jeg kunne have kastet håndklædet undervejs.

Kurset gik i gang og vi mødte nysgerrige ind i Sønderborg, hvor vi blev blandet med en masse undervisere fra nærmest alle sektorer. Det undrede mig dog, at ingen, udover jeg selv og en lektor fra RUC, repræsenterede universiteterne. Men pyt – det var meget lærerigt og spændende at høre om alle de udfordringer undervisere i folkeskolen, på efterskoler og andre uddannelser står med i forhold til at implementere undervisning indenfor feltet ”innovation og entreprenørskab”. Nogle steder er der tydelige krav, og derfor skal underviserne på en eller anden måde finde på fornuftige undervisningsforløb, der lever op til kravene. De gør et kæmpe arbejde derude, og det er helt tydeligt et felt, der nyder godt af ildsjæle rundt omkring.

 

Det bedste jeg tog med mig

Jeg vil løfte lidt af sløret for det stof, vi fik gennemgået på kurset og som skulle danne grundlag, inspiration og metoder til udvikling af undervisningsforløb med sigte på at styrke innovation og entreprenørskab. Og indrømmet, jeg nævner selvfølgelig de ting, der talte til mig, og som jeg kan se blive brugt i min praksis som vejleder og brobygger mellem de studerende og arbejdslivet efter studiet.

For det første var det dejligt at lære ”Kelley-brødrene” at kende eller nærmere deres udgangspunkt; at alle har en kreativitet i sig, som kan aktiveres. Se eksempelvis How to build your creative confidence (tedtalk på Youtube). Den plukkede jeg ned fra hylden.

I det ene af modulerne blev vi præsenteret for forskellige måder at se personlighedstyper på, og vi fik indsigter omkring betydningen af personlighed, baggage på flere parameter, og hvordan man kan inddrage hele den samlede mængde af ressourcer, man bærer rundt på. Helt fra værdier i barndommen, til personlighedstræk, interesser, netværk og færdigheder. Man har meget mere at spille ind med, hvis man får øjnene op for alt det, man har med i rygsækken. Ideen om at arbejde med personlighedstyper og inddrage det mere aktivt i karrierevejledningen, var også en brik, jeg tog med videre. Det er også kendt i den karrierelæring og karrierevejledningskultur, som er langt mere udviklet og kendt i f.eks. England. I forhold til, at mange også vil blive persontestet, når de søger job, så giver det god mening, at man også inddrager personlige præferencer og personlighedstræk mere i vejledningsrummet. Dette er der ikke så stærke traditioner eller fokus på, i de karrierevejledningskredse jeg befinder mig i. Det satte skub i min lyst til at gå videre med disse aspekter.

Fonden for Entreprenørskab har udgivet en tryksag ”Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse – perspektiver på mål, undervisning og evaluering”. De 4 dimensioner i taksonomien er Personlig indstilling, Omverdensrelation, Handling og Kreativitet og kan forstås som 4 kompetenceområder, der er indbyrdes forbundet og afhængige af hinanden – og som man kan behandle og indlejre i et undervisningsforløb. For eksempel kan man arbejde på at styrke personlig udvikling, selvtillid og tro på at kunne skabe noget nyt også i en situation med modgang eller kompleksitet. Jeg købte også disse 4 dimensioner og tænker det ind som elementer eller perspektiver, der skal dækkes eller inddrages i mine karrierelæringsaktiviteter for de studerende.

Entreprenørskab forstås på kurset i den brede definition. Det handler ikke blot om ”start-ups”, iværksætteri, og nye produkter på markedet. Entreprenørielle kompetencer kan udfolde sig alle steder og bidrage i en hvilken som helst ramme eller kontekst. Man kan tale om 4 paradigmer – iværksætteri, udvikling af økonomisk vækst, socialt entreprenørskab og hverdagsinnovation. Specielt hvervdagsinnovation fandt jeg interessant i forhold til generel udvikling og karrierevejledning. Det harmonerer med begrebet at være ”jobentreprenør”, som er kommet frem via forskning af blandt andet Amy Wrzesniewski. Her er det innovative kendetegnet ved, at man i et eksisterende job, i en given arbejdskontekst, udvikler sit job og sig selv. Evner for innovation på arbejdspladsen vil være guld værd i enhver virksomhed – om den så er offentlig eller privat. Hvordan virksomhedskulturen herunder også ledelseskulturen vil modtage sådanne ”hverdagsinnovationer” og jobentreprenører, er spændende at se. Den lader jeg stå et øjeblik.

Nyt undervisningsforløb i karrierevejledningen

Tilbage til mit E3U-kursus og de mange ideer omkring innovative greb og indslag i undervisningsrummet. Selve undervisningen kan gribes an på en innovativ og anderledes måde – altså ikke bare som klassisk bænk-til-tavle-undervisning og en eventuel prezi-præsentation, men andre pædagogiske og didaktiske greb skal ind. Mit lille undervisningsforløb, som blev udviklet i løbet af E3U, blev til en 2-timers workshop med overskriften ”Min unikke profil”, hvor de studerende får hjælp til at arbejde med de store spørgsmål ”Hvad kan jeg?”, ”Hvem er jeg?”, ”Hvad ved jeg?” og ”Hvad vil jeg?”. De to timer blev skruet sammen ud fra de elementer, jeg har beskrevet og nævnt. Undervejs indgår brug af billeder, at ”stemme med fødderne”, at facilitere viden i rummet til alles gavn og et startskud til at arbejde videre og gerne sammen med en makker fra workshoppen.

Første test af mit forløb har fundet sted, og mine ”teststuderende” var glade. Specielt syntes de godt om at arbejde med personlighedstyper og egen bagage. I vores karrierevejledning af ikke-professionsrettede uddannelser handler det i særlig høj grad om at styrke de 4 områder i taksonomien fra Fonden for Entreprenørskab. De studerende skal i en fremtidig arbejdskontekst i et eller andet omfang have kreativitet og mod til at præsentere sig selv for omverdenen, og handle på de muligheder som opstår, og som er bundet op på deres egen personlige og faglige udvikling og bagage.

Så alt i alt kan jeg anbefale at deltage i E3U – også når man er karrierevejleder. Udover teorier og metoder omkring innovation og entreprenørskab så fik jeg også nogle pædagogiske og didaktiske greb med. På fremtidens arbejdsmarked bliver det innovative og entreprenante islæt endnu vigtigere, idet funktioner og muligheder samt udfordringer udvikler sig helt uforudsigeligt, og en klassisk uddannelse i rygsækken som er taget en gang i starten af livet, rækker ikke til de behov, resten af arbejdslivet og karrieren vil fordre. Derfor skal innovative og entreprenante/intraprenante kompetencer integreres også i karrierevejledningen og læringen.

Hvad tiltrækker ansatte til en startup?

Af Malene Dahl Nielsen, analytiker, Fonden for Entreprenørskab


En af de første opgaver, som stifteren af en nystartet virksomhed bliver sat overfor, er rekruttering af nye medarbejdere. Valg af medarbejder kan have stor betydning for startup’ens videre form, men udfordringen ved at finde en passende kandidat kan være vanskelig, dels da nystartede virksomheder som udgangspunkt ikke har let ved at tiltrække medarbejdere grundet konkurrence fra større og mere etablerede virksomheder[1] og dels pga. manglende kapital, da kapital ofte er en knap ressource i startups. I det her indlæg vil jeg fokusere på, hvilke kandidater stifterne er særligt interesserede i, og hvad det egentlig er, der tiltrækker medarbejdere til startups.

INFOBOKS:
Siden 2011 har Fonden for Entreprenørskab uddelt mikrolegater til startups, startet af studerende på de videregående uddannelser for at fremme vækst og jobskabelse. Stifterne og de ansatte i de startups, som har modtaget et mikrolegat siden 2014, har medvirket i en spørgeskemaundersøgelse omkring de ansatte. Dette indlæg tager afsæt i resultaterne fra analysen, som kan læses her. Analysen er støttet af midler fra Erhvervsstyrelsen.

Hvem kan bidrage til vækst?

Der er endnu ikke lavet mange studier med fokus på startups ansættelser i deres første levetid, som egentlig er et meget interessant emne, fordi den nyansatte kandidat uden tvivl kan have en afgørende indflydelse på at præge og forme startup’en fremadrettet. Den ansatte bliver ikke nr. 500 i en større virksomhed, men nr. 1 i en lille startup, og vil derfor i mange tilfælde blive stifternes højre hånd, hvilket også betyder, at den ansatte skal være selvkørende. Det kan dog være vanskeligt at definere en klar rolle for den ansatte, hvilket kun vanskeliggør processen i at finde den helt rigtige kandidat.

Et studie af Dahl & Klepper fra 2015 konkluderer dog, at der er en positiv sammenhæng mellem stifternes kvalitet, målt på stifterens ambitioner for startup’en og erhvervserfaring, og ansattes kvalitet, målt på løn. Det betyder, at ambitiøse unge iværksættere skal formå at tiltrække og fastholde kompetente kandidater, som lever op til stifternes egne ambitioner for startup’en.

Med andre ord så leder stiftere altså efter ansatte, som ud fra erhvervserfaring og uddannelse, kan bidrage til vækst i deres startup. Det giver jo rigtig god mening, men er disse kandidater ikke altid eftertragtede? Vi kigger derfor nærmere på de ansatte for at vurdere, om denne teori også gør sig gældende for vores udsnit af startups og kigger også på, hvordan startups kan tiltrække de eftertragtede kandidater.

Kvalifikationer og uddannelsesniveau vægter højt

Fonden for Entreprenørskab har netop foretaget en analyse af startups første ansatte, og analysen kan netop give et indblik i de ansattes uddannelsesniveau og erhvervserfaring. Figur 1 viser, at mere end tre ud af fire ansatte som minimum har en lang videregående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, mens figur 2 viser, at 96 pct. af alle ansatte som minimum har 1-2 års erhvervserfaring og endda op mod mere end 10 års samlet erhvervserfaring (inkl. arbejde ved siden af studiet).

Figur 1: Ansattes højeste fuldførte uddannelse

Figur 2: Figuren viser hvor mange års erhvervserfaring, de ansatte har. Erhvervserfaringen tælle både deltids- og fuldtidsarbejde

 

Det giver en indikation på, at stifterne i de nystartede virksomheder i denne analyse er meget bevidste omkring valget af medarbejder. At hive højtuddannede ansatte med relativt meget erhvervserfaring ind i sin startup, kan være et resultat af stifternes (måske høje?) ambitioner for startup’en. Samtidig vidner det om, at ansættelse handler om kompetencer og kvalitet frem for alt, og at stifterne ikke er bange for at ansætte højtkvalificerede og muligvis bedre uddannede end dem selv.

Analysen viser yderligere, at stifterne har en meget professionel tilgang til rekrutteringen, da deres primære rekrutteringskanal er deres netværk, som ligeledes er den foretrukne rekrutteringskanal blandt små og private virksomheder[2]. Men hvorfor er det lige netop gennem deres netværk de rekrutterer? Giver deres netværk en mere direkte adgang til den rette kandidat som virkelig brænder for idéen? Dette vil være interessant at undersøge gennem et kvalitativ studie.

Hvad gør startups attraktive for ansatte?

Det altafgørende spørgsmål er så, hvordan disse startups kan tiltrække kompetente medarbejdere? Her også taget i betragtning, at stifternes manglende kapital er en afgørende faktor – hvilket også gør sig gældende i denne analyse, hvor tre ud af fire stiftere tilkendegiver, at manglende kapital er den væsentligste årsag til, at de ikke ansætter nye medarbejdere. Hvis størstedelen af stiftere ikke kan tiltrække medarbejdere med en stor lønpose, hvordan kan de så tiltrække? Og stemmer det overens med, hvad startup’en egentlig kan tilbyde på et tidligt stadie?

De ansatte i vores analyse giver udtryk for, at de i høj grad leder efter muligheden for at få mere ansvar. Dette stemmer overens med, at stifteren har brug for en ansat, som netop er selvkørende. De ansatte i analysen giver ligeledes udtryk for, at de mener at de får mere ansvar i deres arbejde hos den respektive startup. Desuden tilkendegiver de ansatte, at muligheden for mere ansvar er vigtigere for dem, end om deres arbejdsopgaver i startup’en passer til deres uddannelse.

Det er altså tydeligt, at det som tiltrækker de ansatte til startups – nemlig ansvar og at kunne være selvkørende – er det, som stifterne netop kan tilbyde. Lønningsposen ser ud til at stå mere i baggrunden, og derfor får stifterne også lige præcis den medarbejder, som brænder for idéen – hvilket rekruttering gennem netværk også bidrager med. Idét den første ansatte næsten altid får en afgørende rolle i startup’ens videre form, vil det være oplagt at tilbyde den ansatte ejerandele i startup’en.

Undersøgelsen dækker kun over relativt få ansatte, og derfor bør analysen som der henvises til, ses som et pilotstudie til et fremtidig større studie. Analysen udviser dog nogle meget interessante perspektiver, der ikke alene siger noget om udviklingen blandt startups startet af studerende, men også om en tendens på arbejdsmarkedet generelt. Vi håber på at kunne undersøge dette felt nærmere i fremtidige analyser.

[1] Kilde: https://medium.com/@DahlEOB/hvem-ans%C3%A6ttes-i-nye-virksomheder-663b777e9c05

[2] Kilde: https://ballisager.com/wp-content/uploads/2015/09/Rekrutteringsanalysen-2015_web.pdf

 

 

Tankestreger om I&E i grundskolen – er alt nu godt?

Af Anders Rasmussen, teamleder for grundskoleteamet, Fonden for Entreprenørskab


Igennem 7½ år har Fonden For Entreprenørskab arbejdet for at udbrede innovation og entreprenørskab (I&E) i grundskolen og samtidig på at øge kvaliteten af de aktiviteter, som allerede var i gang ved Fondens oprettelse. Det har resulteret i, at ca. 16 % af alle grundskoleelever møder I&E hvert år, at over halvdelen af de danske skoler på en eller anden måde arbejder med I&E, og at 8000+ elever hvert år deltager i Fondens programmer Edison og NextLevel. Samtidig har over 10.000 lærere i grundskolen mødt kurser eller efteruddannelse i at arbejde med I&E i undervisningen. Dette dækker kun over de aktiviteter, vi kender til, og til de skoler som henter materialer på vores hjemmeside. Så tallet kan sagtens være større.

Er vi så tilfredse med dette resultat? Svaret er ”ikke helt”.

For det første mener vi jo, at som et tværgående emne burde alle elever møde I&E i et eller andet omfang hvert år, ligesom vi godt kunne tænke os en bedre og mere solid forankring på de enkelte skoler. Det er fortsat kun få skoler, hvor I&E er en fast integreret del af aktiviteter og undervisning.

For det andet er vi bekymrede for, om det fortsat er således, at det er en (dog voksende) gruppe ildsjæle og fakkelbærere som understøtter området og ofte gør det på trods af manglende opbakning og forståelse fra deres kollegers og ledelses side.

En tredje bekymring består i, om indsatsen nogle steder er stivnet til en metodisk form som måske nok virker i praksis, men som rent forskningsmæssigt ikke har særlige effekter på eleverne.

I Fonden for Entreprenørskabs team for grundskolen prøver vi i det kommende skoleår, gennem en række indsatsområder, at imødegå disse udfordringer og bekymringer.

 

Orca Press kan hentes som app til Android og IOS


Lettere tilgængelige materialer og indsamling af eksempler på god praksis

Vi har i løbet af det seneste år revideret og tilpasset vores materialer til de nye faglige mål. Samtidig har vi lagt materialerne ind i vores app, Orca Press, så de er blevet mere tilgængelige. Vi vil fortsat arbejde på at udbrede kendskabet til vores materialer og sikre, at de er relevante og nemme at gå til for lærere på alle niveauer. Som en særlig ting har vi sammen med kreativitetsforskeren Christian Byrge udviklet et materiale til kreativitetstræning som ligger på www.idetræning.dk. Der er 200 øvelser i 10 sekvenser, så mulighederne for at lave et kreativitetsspor 5 min. om dagen ligger lige for. Vi håber, at vi sammen med en gruppe af lærere kan udvikle eksempler og opgaver så kreativitetstræning kan integreres i den faglige undervisning. Udover materialeindsatsen vil vi nationalt og internationalt indsamle forskellige eksempler på god praksis. Dette kan angå forskellige niveauer i skolen lige fra konkrete metoder, lektionsplaner og eksempler på undervisning, til årsplaner, lokale strategier og måder at arbejde med skoleudvikling.

Ligeledes arbejder vi på at lave kompetencerammen fra Fra drøm til Virkelighed til plakater i ”elevsprog”, så det bliver mere synligt for eleverne, hvad I&E i skolen egentligt går ud på. I samme ombæring håber vi på, at vi kan producere en række videoer med lærere, der kan fortælle om eksempler på, hvordan de fire dimensioner og de enkelteområder fra kompetencerammen indgår i deres undervisning.

 

Udvikling af programmer og konkurrencer

Vi har over årene udviklet konstant på vores programmer og er meget tilfredse med samarbejdet med GF Fonden om Projekt Edison, som har givet mulighed for at løfte kvaliteten af materialer til elever og lærere i forhold til tidligere. Vi er også til stadighed imponerede over elevernes ideer, deres engagement og evnen til at gøre ideerne til virkelighed. Vi vil dog rigtig gerne have, at flere af de lærere, som har deltaget i projekt Edison med deres elever, også arbejder videre med I&E i deres fag og evt. med NextLevel på et senere tidspunkt. Vi vil derfor gøre en særlig indsats for dette i Projekt Edison 2017.

Med hensyn til NextLevel arbejder vi på en alliance med CFU’erne og Fondens regionsledere, så alle deltagere kan deltage i et fælles arrangement. Samtidig giver NextLevel mulighed for at være med i verdens største skoleprojekt ”Design For Change” og deltage i det årlige internationale møde med elever og lærere fra hele verden. Dette vil give skoler, elever og lærere lejlighed til at være en del af et større internationalt netværk.

 


Styrkelse af ledelses- og undervisningskompetencer

På lærerkompetenceområdet er der fortsat mange lærere, som ikke har fået nogen form for kurser eller efteruddannelse omkring I&E. I Fonden vil vi derfor, på baggrund af vores erfaring fra E3U og egne uddannelsesforløb, udvikle forskellige uddannelses- og kursuspakker – fra ”Den innovative og entreprenørielle proces” over ”I&E i den faglige undervisning”, til skoleudviklingsforløb hvor lærere arbejder sammen om ”feedback på eksperimenter med I&E”.

Læreruddannelserne er udfordrede på tid og er ikke alle gode nok til at sikre, at den næste generation af lærere kommer ud med kompetencer og erfaringer på området. Samtidig er undervisning i at integrere I&E i undervisningsfagene på læreruddannelsen meget lidt udviklet. Vi vil derfor, i samarbejde med Fondens team for Forskning, Analyse og Videregående uddannelse, Fondens politiske partnerskab og vores netværk på UC’erne se, om vi kan finde midler og redskaber til at gøre I&E til en mere integreret del af læreruddannelsen. Der er allerede etableret et samarbejde med læreruddannelserne på VIA og UCC, hvor de lærerstuderende deltager i Projekt Edison sammen med lærere og elever på skolerne.

I forhold til ledelsesområdet fortsætter vi indsatsen for at hjælpe kommuner og ledere med at gøre I&E til en integreret del af skolerne. Dette finder både sted gennem de individuelt tilrettelagte forløb for skoler, men i planerne indgår også konferencer, publikationer og et selvevalueringsværktøj til brug for kommunerne, skolerne og deres ledere.

I planerne indgår også en ”kvalitetsramme” for undervisningsforløb, som på baggrund af Fondens og andres forskning skal hjælpe lærerne i deres planlægning af længerevarende innovations- og entreprenørskabsforløb. Kvalitetsrammen skal sikre, at engagementet og elevernes udbytte sikres og bliver så højt som muligt. Arbejdet foregår løbende og er indtil videre blot streger på et stykke papir.

Fonden har i alle år haft sit eget netværk for alle lærere og undervisere, som er interesseret i I&E og undervisning – NEIS. Netværket er drevet af medlemmerne, som i samarbejde med Fonden arrangerer forskellige møder samt en årlig konference. Formålet med netværket er at etablere et forum, hvor lærere og undervisere kan dele deres erfaringer og ønsker om udvikling af I&E. Vi vil gerne have endnu flere engagerede medlemmer af NEIS, så flere kolleger kan få glæde af al den I&E undervisning, vi ved foregår på mange skoler.

 

Vil du være med?

Alle disse initiativer er meningsløse, hvis ikke vi får involveret rigtige skolefolk, som kan omsætte det til praksis sammen med deres elever. Er du interesseret i at være involveret og bidrage til udviklingen af innovation og entreprenørskab i de danske skoler, hører vi meget gerne fra dig.

 

Grundskoleteamet:

Holland, Hipsters, Hustlers & Hackers

22 underviserer og administrativt ansatte fra Københavns Universitet brugte tre dage i Holland for at blive klogere på, hvordan fire hollandske universiteter arbejder med innovation og entreprenørskab i undervisningen. Det var tydeligt, at LEAN Startup og Effectuation er de to primære tilgange. Og så var der fokus på, hvordan man får sammensat den helt rigtige gruppe af studerende, når man vil skabe et innovativt og entreprenant team.


Af Laura Thomassen, sekretær for Innovation og Entreprenørskab Undervisernetværket på Københavns Universitet


Innovation og Entreprenørskab (I&E) Undervisernetværket på Københavns Universitet (KU) var i maj på en lærerig studie- og inspirationstur til Holland. Vi besøgte universiteterne i Amsterdam, Utrecht og Leiden for bl.a. at høre om, hvordan de arbejder med innovations- og entreprenørskabspædagogik og didaktik, hvilke metoder de bruger til at inddrage omverdenen i undervisningen, og hvilke erfaringer de har med at knytte curriculære og ekstra-curriculære aktiviteter bedre sammen.

Med på turen var repræsentanter fra alle KU’s seks fakulteter; undervisere, innovationskonsulenter fra KU’s pædagogiske enheder, værter fra de tre UCPH Innovation Hubs og andre, der arbejder med innovation og entreprenørskab på KU. Med inspiration fra besøgene gav studieturen rig mulighed for at erfaringsudveksle omkring udvikling af kursusforløb og innovations- og entreprenørskabsaktiviteter for studerende på tværs af hele KU.

 

Magisk hotspot med transformative kræfter

Første stop på turen var Startup Village i Amsterdam Science Park, som er en arkitekttegnet containerpark, der fungerer som kontorfælleskab for science-baserede startups. Her blev vi budt velkommen af Eric Boer, direktør for Amsterdam Centre for Entrepreneurship (ACE) Venture Lab.

 

Startup Village i Amsterdam Science Park

 

Eric Boer havde inviteret en række kollegaer, som repræsenterer ACE’s mange aktiviteter. Der var mulighed for at høre om opbygning af kurser i entreprenørskab, hvor Learning by doing er metoden, og hvor studerende skal opbygge deres egen startup efter LEAN Startup metoden. Helst i det helt rigtige innovations- og entreprenørskabsteam, der ved ACE sammensættes af en Hipster, en Hustler og en Hacker (Se tekstboks). Der var også mulighed for at høre om kurser i at udvikle entreprenante kompetencer med fokus på Effectuation-metoden. Derudover var der repræsentanter for programmer for både science- og humanistisk-baserede startups.

Hipster, hustler og hacker:
Hipsteren har øje for design, og hvad der er efterspørgsel på; Hustleren har sans for salg og marked og Hackeren har den tekniske viden.

Besøget viste fint forskellige metoder til at styrke de studerendes kompetencer inden for entreprenørskab. Men for underviserne ved en uddannelsesinstitution som KU, hvor uddannelserne er forskningsbaserede og kernefagligheden er i højsædet, efterlod besøget dog spørgsmålet om, hvordan de forskellige kurser inddrager de studerendes kernefaglige kompetencer.

Der var enighed om, at Startup Village, med en af deltagernes ord, er ’et magisk hotspot med transformative kræfter’. For stedet gjorde det tydeligt, at ’setting ’ og atmosfære er vigtig, hvis man vil skabe en inkubator for studenter-startups, hvor kreativiteten blomstrer, og entreprenante kompetencer kan blive udviklet og udfordret.

 

Velfungerende innovations-økosystem på Utrecht Universitet

Tirsdag morgen startede vi på UtrechtInc, som er en startup inkubator ved Utrecht Universitet. Rektor ved universitetet, Bert van der Zwaan, bød velkommen og fortalte om, hvordan Utrecht Universitet de seneste år har haft et strategisk fokus på undervisningsudvikling, herunder entreprenørskabsundervisning. Efterfølgende blev vi introduceret til en række af Utrecht Universitets tilbud om entreprenørskabsundervisning.

Særligt entusiastiske var tre studerende fra Utrecht University Business Course. Et ekstra-curriculært forløb for studerende arrangeret af en gruppe studerende. De havde selv oplevet et behov for at bygge bro mellem teori og praksis. Derfor har de arrangeret et forløb, hvor studerende arbejder med at løse cases stillet af virksomheder, der fungerer som partnere i forløbet.

Carsten Nico Hjortsø, formand for I&E Undervisernetværket og lektor på Institut for Fødevarer og Ressource Økonomi, sagde om turen: ”Det er rigtig spændende at se, hvordan andre universiteter arbejder med innovation og entreprenørskab på forskellige planer. Særligt interessant var det at opleve, hvor målrettet og succesfuldt topledelsen på Utrecht Universitet, en af KU’s samarbejdspartnere i LERU (League of European Universities), samarbejder med alle relevante aktører, dvs. deres studenter-hubs, startup-inkubator, studenterforeninger, entreprenørskabsundervisere, forskere og technology transfer kontor på universitetet. De trækker på samme hammel for at skabe et velfungerende innovations-økosystem. Det kunne vi godt blive inspirerede af på KU”.

Senere på dagen besøgte vi HKU University of the Arts. Entreprenørskabsundervisningen er også etableret på designskolerne, og her er der ikke problemer med at mobilisere de studerende til at interessere sig for entreprenørskab, da det falder dem meget naturligt. HKU arbejder med empowerment, og at studerende skal lære at anvende deres faglighed i nye og andre kontekster, for at lette deres muligheder for beskæftigelse. Også på designskolen består det perfekte team af en Hipster, en Hustler og en Hacker.

 

Kan teknologiske muligheder skabe bedre læring?

Sidste stop var Centre for Innovation på Leiden Universitets campus i Haag. Mange af deltagerne var særligt begejstrede for dette besøg, selvom vores kontaktperson, Sjoerd Louwaars, deltog via en knasende Skype-forbindelse fra Bali.

Sjoerd Louwaars underviser i innovation og entreprenørskab på kurser med tilknytning til Centre for Innovation og har fokus på Learning Experience Design. Og måske understregede Skypemødet stedets arbejde med, hvordan nye teknologiske muligheder kan inddrages i undervisningen og muligvis bidrage til at skabe bedre læring. Fokus for entreprenørskabskurserne ved Centre for Innovation er ikke at få skabt en række succesfulde startups. Fokus er på at give de studerende innovative og entreprenante kompetencer, som også kan være med til at forberede de studerende på arbejdsmarkedet.

Vi fik også en smagsprøve på, hvordan Hololenses kan integreres i eksempelvis anatomiundervisningen, så de studerende med en hologrambrille kan ”røre” ved et hologram af de forskellige kropsdele og se de enkelte muskler bevæge sig.

 

Mediespecialist Thomas Hurkxkens (Centre for Innovation)
og innovationskonsulent Peter Wick (KU) tester hologrambrillen.

 

Det videre arbejde – hvad bringer fremtiden?

Deltagerne er efter turen enige om, at der var meget inspiration at hente og mange ting at tage fat på. Gennem mødet med de hollandske universiteters tilgang fik deltagerne på studieturen sat perspektiv på innovationsbegrebet, og det gav anledning til frugtbare drøftelser af KU’s tilgange til I&E. Drøftelser der afspejlede, at en af KU’s styrker er, at vi har mange fagligheder og mange tilgange til innovation og entreprenørskab.

Som nogle konkrete eksempler på aktiviteter, der er i støbeskeen efter studieturen, vil undervisere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet arbejde på at oprette en workshop, hvor studerende prøver kræfter med cases fra industrien eller regionen. Undervisere fra Det Juridiske Fakultet vil i samarbejde med studerende lave en entreprenørskabs case competition. Værterne fra de tre UCPH Innovation Hubs har oprettet en Innovativ Besøgstjeneste, hvor besøgende kan høre om KU’s arbejde med innovation og entreprenørskab målrettet studerende. Og formanden for I&E Undervisernetværket vil arbejde videre med at forstå og formulere, hvordan Entrepreneurship Education (måske) styrker faglighed.

Endeligt har I&E Undervisernetværket planer om at invitere Sjoerd Louwaars til KU for at holde en workshop om, hvordan vi kan lære mere af Centre for Innovations arbejde med Learning Experience Design. Denne gang skal det dog ikke foregå via en knasende Skypeforbindelse!

 

 

Om Innovation og Entreprenørskab Undervisernetværket på Københavns Universitet

Københavns Universitet har de seneste år haft et strategisk fokus på at styrke indsatsen omkring innovation og entreprenørskab målrettet studerende. Som en del af denne indsats er der etableret et undervisernetværk som afholder ”gå-hjem-møder” om innovation og entreprenørskab i undervisningen samt en årlig inspirations- og studierejse. I maj 2017 blev studieturen arrangeret med støtte fra Fonden for Entreprenørskab. Læs mere om undervisernetværket her: ie.ku.dk/for-undervisere/netvaerk/.

 For at støtte undervisernes arbejde med at integrere innovation og entreprenørskab i undervisningen har KU udviklet en I&E Værktøjskasse. Du kan finde værktøjskassen her: https://innovation.sites.ku.dk/.

Undgå disse iværksætterideer

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


For et år siden skrev jeg et blogindlæg under overskriften: ”10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid”. Siden da har jeg været så heldig at gennemgå yderligere godt 500 iværksætterideer. Med disse i bagagen mener jeg, at der nu grobund for et opdateret indlæg.

Evaluering af en forretningsidé, et pitch eller en forretningsplan er jo på mange måder et forsøg på at kunne ”spå” om ideens udvikling i fremtiden – altså en vurdering af dens potentiale for succes i fremtiden. Men da jeg og andre, som vurderer denne type af ideer, jo i sagens natur ikke bogstaveligt talt kan se ind i fremtiden, så vil vurderingen jo altid have en vis subjektiv toning. Ikke desto mindre er det jo formålet at udpege de startup-ideer, som har størst sandsynlighed for succes.

Forskningen viser, at jo mere erfaring de der evaluerer ideerne har, jo oftere rammer man rigtig med sin evaluering og spotter ideerne med stort potentiale. Og da jeg er så heldig årligt at evaluere rigtig mange forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere, og samtidig kunne følge deres udvikling, så opstår også nogle mønstre. De fleste af de iværksættere, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

I Fonden for Entreprenørskab har vi gennem særligt vores Mikrolegatordning en meget konkret erfaring med både at evaluere og efterfølgende følge de startups, som har modtaget disse legater. Og vores analyser viser også, at vi efterhånden er ret gode til denne evaluering.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid.

 

Svære iværksætterideer med lav succesrate

Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå. 

  1. Teknologier, som leder efter et behov
    En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde, som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i sensor-, GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”.
  2. Social / impact ideer uden økonomi
    Den seneste tid har jeg oplevet, at der er kommet rigtig godt gang i de social- og impact-økonomiske ideer: altså ideer som søger at løse en større samfundsudfordring (læs mere i dette tidligere blogindlæg). Dette kan være at løse udfordringer for en særlig udsat befolkningsgruppe, at skabe et bedre klima, løse fødevareudfordringer etc. Det er fantastisk med denne type ideer, som løser noget, som er større end dem selv. Udfordringen er, hvis man ikke formår at tydeliggøre og skabe en forretning, samtidig med at ideen løser en samfundsmæssig udfordring. Hvis indtægterne kun tænkes at komme fra offentlige subsidier eller private sponsorater, så viser erfaringen, at ideerne er udfordret.
  3. Deleøkonomiens eufori
    Deleøkonomi er stadig ”hot”. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.
    De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Jeg anbefaler således, at man afholder sig fra deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter og ting hvor slidtage mm. er høj.
  4. Uopdagede talentfulde unge
    Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.
  5. Jeg vil bare så gerne være iværksætter
    Det at være iværksætter er heldigvis blevet hot. Særligt blandt unge ser vi heldigvis en spirende iværksætterkultur – og dette er en god udvikling. Vi ser dog også flere som lidt ukritisk forsøger at skabe en virksomhed for bare at gøre det. Man skal huske, at det at skabe en virksomhed er en ressourcekrævende opgave, som man skal brænde for, og hvor man skal forvente at lægge mange timer. Derfor kan det være en god idé at gøre op med sig selv, om det er ønsket om at blive iværksætter, der trækker, eller det er den løsning, man skaber, som er det drivende. Hvis det er det første, så vil jeg opfordre til, at man i stedet bruger tiden på at finde den rette idé eller deltage i et eksisterende team.
  6. Det hjælpeløse erhvervsliv
    En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.
  7. Sociale connection apps
    Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.
  8. Iværksættere, der sælger til andre iværksættere
    En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.
  9. Kommercielle ideer uden teknisk kompetence
    Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.
  10. Ét-produkt-designeren
    I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.
  11. Virksomheder, som vil sælge til uddannelsesinstitutioner
    I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordrede, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er disse her, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.

Blogindlæggets forfatter, Christian Vintergaard

Kan vi stadig lære noget af Silicon Valley? Eller er det hele ved at gå op i røg?

Af Tilde Reffstrup og Jesper Risom, Fonden for Entreprenørskab


Når 93 pct. af alle MBA-studerende på Stanford i Palo Alto deltager i mindst ét entreprenørskabskursus i løbet af et år (2016)[1]. Eller når danske startups fortæller om den særlige pay-it-forward mentalitet som stadig lever i bedste velgående. Så er det umiddelbare svar: Ja, det kan vi stadig.

De fleste af os har hørt og lært til hudløshed, om hvordan Silicon Valley har en ’særlig kraft’ når det kommer til iværksætteri og startups. Vi tog med Aalborg Universitet på studietur ’over there’ i slutningen af februar, for at blive klogere på, om vi stadig kan lære noget af de californiske amerikanere – og i så fald hvad? Samtidig ville vi også gerne spejle de seneste års udvikling i Danmark, og se om de også kan lære noget af os. For går det egentlig ikke også meget godt med entreprenørskabet i Danmark?

Studieturen havde primært fokus på food innovation og food entrepreneurship – et hot topic – som vi i bonus blev meget klogere på. Vi smagte ”the impossible burger” med kunstigt kød, lærte om ”food systems” og mødte den danske udenrigsminister Anders Samuelsen til Nordic Pitch Night.

The impossible burger


Det starter med uddannelse
Entreprenørskab i uddannelserne er, nok ikke overraskende, vigtigt for de to store universiteter Stanford og UC Berkeley. Vi besøgte dem begge, samt UC Davis og et par andre mindre ”food/agricultural” uddannelsesinstitutioner, og det var især disse pointer om uddannelse vi tog med hjem.

  • Fokus på det co-curriculære
    Entreprenørskabsundervisning differentieres ikke nødvendigvis mellem curriculære kurser og ekstra-curriculære aktiviteter, men undervisningen ses ofte i højere grad som co-curriculært. Og at begge ting skal hænge sammen, kunne vi måske blive bedre til i Danmark. Noget som vi for nyligt har sat fokus på i Fonden for Entreprenørskab igennem den kortlægning af de ekstra-curriculære entreprenørskabs-aktiviteter på de danske universiteter, som vi har udarbejdet sammen med tænketanken DEA. Kortlægningen giver et godt billede af ikke blot omfanget af aktiviteterne, men også hvilke typer af ekstra-curriculære entreprenørskabs-aktiviteter studerende i Danmark kan benytte.
  • First came intraprenurship – then came entrepreneurship
    Sådan sagde Director Deborah Whitman, Center for Entrepreneurial Studies, Stanford, for at understrege, at Stanford fokuserer ligeså meget på at træne det entreprenørielle mindset og kompetencer hos studerende, der ikke nødvendigvis har lyst til at starte op selv, men ønsker at være en del af en startup. På Stanford træner de særligt intraprenørskab gennem praktik i fx en early-stage startup (8-10 uger). 14 pct. af MBA studerende på Stanford (2016) tog i praktik i en startup sommeren over[2].
  • De studerende får også undervisning i at tænke som en Venture Capitalist
    Såkaldte ’Search fund’ kurser om det at rejse kapital set fra en Venture Capitalists (VC) perspektiv, opkøb af startups, forhandling med investorer, opdyrke potentielle investeringsobjekter, due diligence etc. er også en vigtig del af undervisningen. På den måde lærer de studerende mere om, hvem de er ”oppe imod”. Ofte, når man taler om Silicon Valley og ’den særlige kraft’, der giver området startup-tyngde, bliver de velkendte nørdede ’tech-superstars’ og den store tunge kapital nævnt, men det handler faktisk i lige så høj grad om adgang til de mellemledere i kulissen, der har stor erfaring inden for vækst i en startup, og salgschefer der mere end to gange har taget en startup fra 20 til 200 ansatte[3]. Se fx dette gratis online Stanford forløb til inspiration.
  • Tværfaglighed i teams er også en udfordring i Silicon Valley
    I Venture Studio, der er Stanfords svar på et studentervæksthus, er ca. 40 pct. business studerende. Som flere af de danske universiteter kæmper de med at få lavet teams på tværs af uddannelsesretninger. Denne problemstilling gik igen, og amerikanerne var generelt meget nysgerrige på, hvordan vi understøtter tværfaglighed.
  • Underviserne i Silicon Valley har også brug for efteruddannelse
    Selvom de har væsentlig lettere ved at finde ansatte, som både har pædagogisk og didaktisk kunnen OG iværksættererfaring, var de på både Stanford og Berkeley meget ærlige omkring, at de også har et stort behov for efteruddannelse. Og særligt på Berkeley var de meget interesserede i den tværgående indsats for efteruddannelse i hele uddannelsessystemet, som er igangsat i Danmark.
Ved Berkeley i Californien

 

Hvad sagde de danske startups over there?
Vi havde begge set meget frem til torsdag aften, hvor vi deltog i ”Nordic Pitch Night” i Start up House i San Francisco. Arrangementet er den del af det danske innovationscenters Scaleit program, som hjælper danske virksomheder med at vokse ved at bygge bro til iværksættermiljøet i Silicon Valley. Og forventninger blev ikke mindre af, at den danske udenrigsminister Anders Samuelsen havde meldt sin ankomst, som en del af sin egen ”disruption-studietur”, hvor han bl.a. besøgte Singularity University, Google m.fl.

Disse 9 danske startup pitchede: Odico, iEDI, Better Home, Livetake, OSAA, Sportlas, Zedubra, Spinnid, Oneplay, og gjorde generelt en god figur. Om nogle gik hjem med investeringer vides ikke.

Vi fik også en snak med flere danske studerende, som var på udveksling/scholarschips, bl.a. nogle medicinstuderende fra Københavns Universitet, som løbende deltog i innovationscentrets arrangementer.

Dagen før havde vi inviteret den Aarhus-baserede startup Organic Basics på middag for at høre om deres erfaringer med at tage springet fra Aarhus til Silicon Valley. Det havde de blandt andet gjort, da en kickstarter-kampagne viste, at det var der, deres primære kunder var. Firmaet sælger bl.a. undertøj med indvævede sølvtråde, der virker varmeregulerende og antiseptisk, og derfor gør at man ikke behøver vaske tøjet så ofte.

Er det hele så ved at gå op i røg? Og hvordan smager kunstigt kød egentlig?
Vi havde kun været i San Francisco et par timer, før vi begge bemærkede, at der lugtede af tjald overalt. Som at gå en tur på Christiania. Og forklaringen fik vi for alvor rammesat på UC Davis, der fortalte om store opkøb af vinmarker i Napa og Sonoma til at dyrke hamp på. Weed er blevet big business. Men der var også fokus på, at legaliseringen kan få stor betydning for landbruget i Californien og måske være med til at skabe ustabilitet. Som professor William Rosenzweig, som bl.a. står bag den meget populære 101 edible education på Berkeley, som vi deltog i, bekymret sagde: ”There are seven meals from contempt to chaos – and we are nine meals from anarchy!”

Weed lab ved UC Davis

Så mens Californien bogstavelig talt er ved at gå op i røg, ser økosystemet dog stadig ud til at leve i bedste velgående. De snakker alle om disruption (vi så dog kun én google-bil til Jespers store skuffelse), og det var umuligt at finde en “make America great again”-kasket. I hvert fald i San Francisco. Og vi danskere kan stadig lære noget. Men de kan også lære noget af os, og danske iværksættere er kendte og eftertragtede i Silicon Valley. Man bliver ikke længere helt så benovet over at være på besøg, som man gjorde for 5-10 år siden, og det skyldes helt sikkert, at det danske økosystem har udviklet sig.

Og hvordan smager kunstigt kød så? Tja, vi kunne (næsten) ikke smage eller se forskel. Så mon ikke det på et tidspunkt bliver integreret i fast-food industrien.

Google bike

Fakta:
Fonden for Entreprenørskab uddeler fondsmidler til studieture for uddannelsesinstitutioner og deres samarbejdspartnere. Denne studietur havde til formål at give inspiration, materiale, internationalt netværk og en fælles orientering mellem Aalborg Universitet og deres samarbejdspartnere; Kitchen Collective, Måltidspartnerskabet og Nordic Foodworks, der også deltog i turen. Alt dette med henblik på at udvikle et nyt entreprenørskabskursus på masteruddannelsen Integrated Food Studies på Aalborg Universitet i København. Fonden for Entreprenørskab deltog i studieturen, primært som et led i arbejdet med at opbygge viden om det co-curriculære område for entreprenørskabsundervisning.

[1] Kilde: Director Deborah Whitman, Center for Entrepreneurial Studies, Stanford. Den høje procentdel (93 pct.) hænger sammen med at der udbydes et stort antal kurser (60+) inden for en bred vifte af entreprenørskabs-emner på Stanford.

[2] https://www.gsb.stanford.edu/stanford-gsb-experience/academic/entrepreneurship/entrepreneurial-summer-program

[3] https://di.dk/dibusiness/nyheder/Pages/Danmark-skal-udfordre-Silicon-Valley.aspx

At drømme, at turde, at skabe, at handle – sammen!

Af Pernille Berg, fil.dr., Forskning og Analyse, Fonden for Entreprenørskab


Det har gennem noget tid ikke været muligt at læse en avis, åbne en nyhedshjemmeside, eller se en nyhedsudsendelse uden at få fremtidens udfordringer præsenteret. Fremtidens udfordringer er komplekse og kalder på mange forskellige typer af viden, visioner om at skabe nye løsninger og mod til at handle på nye måder – omsætte ideerne til konkrete initiativer, produkter, løsninger.

Netop disse evner fremmes gennem entreprenørskabsundervisning og derfor er stigende interesse og erkendelse af, at entreprenørskabsundervisning er givende for elever og studerende vigtig.

I Fonden har vi ambitionen om, at hvert ungt menneske møder entreprenørskabsundervisning minimum én gang på hvert uddannelsesniveau. Dette ud fra devisen om, at øvelse gør mester.

Men som det gamle ordsprog lyder: ”It takes a village”, så kræver det mere end én gangs entreprenørskabsundervisning under sit studie for, at det spirende frø omsættes til konkrete produkter eller nye virksomheder.

Derfor har Fonden også konkrete initiativer på hvert uddannelsesniveau, der kører over længere tid, og som udmunder med et Danmarksmesterskab. På de videregående uddannelser er det Start Up Programme, hvor vi netop i tæt samarbejde med de deltagende uddannelsesinstitutioner bestræber os på at skabe et netværk for såvel studerende og undervisere. Gennem netværket og konkurrenceforløbet får de studerende mulighed for at forme deres egne ideer, omsætte disse ideer til konkrete produkter og realisere dem gennem etablering af virksomheder.

De studerende arbejder således gennem et akademisk år med entreprenørskab og får gennem deres deltagelse i Start Up Programme sparring, feedback og bedømmelse af deres idé fra både deres medstuderende, studerende fra andre uddannelsesinstitutioner, egne undervisere, eksterne mentorer og dommere. Fra den spæde idé til at stå som et af de teams, der nåede til Danmarksmesterskabet på Børsen og pitche foran eksterne dommere, arbejder de studerende med at udvikle løsninger til nogle af de komplekse samfundsmæssige udfordringer.

Og disse udfordringer kalder på forskelligheder fagligheder, og netop derfor giver Start Up Programme også mulighed for, at de studerende deltager i teams fra forskellige uddannelsesinstitutioner. De studerende skal indenfor fire forskellige kategorier komme med konkrete forretningsideer. De fire kategorier er:

  • GreenTech
  • LifeTech
  • Service Innovation
  • Social Entrepreneurship

I år har vi således set to teams, der består af studerende fra hhv. Maskinmesterskolen SIMAC og UCL. Maskinmesterstuderende og sygeplejerskestuderende er gået sammen for på denne måde at udvikle på relevante og teknisk smarte løsninger til nogle af de udfordringer, vi i Danmark står overfor.

”Ene mand gør det ikke alene”, og ligeså kan en uddannelsesinstitution ikke altid alene sikre de studerendes entreprenørielle mindset, men gennem samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner får de studerende mulighed for at kunne omsætte deres ideer til handling. De får netop herved muligheden for at samarbejde på tværs af hverdagens rammer for at kunne skabe de nye løsninger.

I år afholder vi i Start Up Programme tre regionalmesterskaber. Det har vi ikke gjort tidligere. Vi gør det nu for at sikre flere studerende muligheden for at kunne deltage i Start Up Programme og for at give dem oplevelsen og glæden ved at skabe noget nyt sammen med andre. Vi gør det også for at sikre de studerende muligheden for at snuse til startup livet. Ikke ud fra ambitionen om, at de alle skal starte egen virksomhed efterfølgende, men ud fra ambitionen om, at de alle får nogle entreprenørielle indsigter, som kan fastholde deres evne til at drømme, modet til at omsætte og til at handle sammen. Og dem, der starter egen virksomhed, de vil forhåbentligt se tilbage på deres studietid og sige, at de blev iværksætter på grund af og ikke på trods af deres studie.

I morgen går det løs i Aarhus, de deltagende teams har skullet fremsende konceptbeskrivelse for deres løsningsforslag. De respektive teams vil blive interviewet af eksterne dommere og skal også pitche. På tirsdag afholdes næste regionalmesterskab i København, og i tirsdags den 2. maj afholdt vi årets første regionalmesterskab i Odense.

Den 1. juni mødes de 20 teams, der har kvalificeret sig til Danmarksmesterskabet på Børsen, og når dagen er omme, ved vi hvilket team, der er Danmarksmester, og som skal til Helsinki for at repræsentere Danmark på årets Europamesterskab.

”It takes a village” og man fristes også til at tilføje ”and it takes a whole lot of love, hard work and time”.

Innovation og entreprenørskab – det er da bare noget vi gør, ikk?

Af Morten Relster, lærer på Sct Hans Skole i Odense


På Sct Hans skole har vi arbejdet med innovation og entreprenørskab (I&E) de sidste 5 år på vores linje i udskolingen. Alle mine erfaringer fra diverse projekter og lysten til videre udbredelse gjorde, at jeg i foråret 2016 søgte fondsmidler til implementering af I&E for hele skolen. Helt konkret skulle alle klasser arbejde med I&E i ugerne 40+41.
Måske havde jeg en lidt naiv forestilling om, at alle mine kollegaer ville tage imod dette med kyshånd, da den nye folkeskolereform jo har indskrevet innovation og entreprenørskab i alle fag, hvorfor disse projekt/temauger ville være en fantastisk tilgang.

Fordi innovation og entreprenørskab er da bare noget vi gør, ikk?

Jeg vidste selvfølgelig, at dette ikke var tilfældet, hvorfor kompetenceudviklingen og forberedelsesperioden var utrolig vigtig, så mine kollegaer ville have en større platform at arbejde ud fra, og derfor blev både Fonden for Entreprenørskab og CFU inviteret til og engageret i projektet.

Alle lærere deltog i indledende workshops, afholdt af Peter Rasmussen fra Fonden for Entreprenørskab, hvor de fik introduceret begreberne innovation og entreprenørskab, og der blev snakket og diskuteret hvad begreberne betød og indeholdt. Disse workshops var målrettet indskoling, mellemtrin og udskoling, da fokus er forskelligt. Lærerne blev her præsenteret for formål, læringsmål, konkrete forløb og der blev diskuteret hvordan det kunne inddrages i de kommende forløb.

De indledende workshops blev efterfulgt af samtaler og møder med Celine Ferot fra CFU, hvis opgave var at skabe en tættere kontakt og dialog til lærerne. En dialog og kontakt, der dog viste sig at tage længere tid at etablere end først antaget, men i dag er yderst vigtig, og som i dag halvandet år efter giver tydeligt udbytte.
Et konkret eksempel: En lærer tog fat i Celine efter vores sidste lærermøde, da han gerne ville have hjælp til at inddrage innovation og entreprenørskab i et kommende forløb, selvom muligheden har været der de sidste 18 måneder. Så implementering og forankring kræver tid!

Efter de indledende workshops i august måned, blev tiden brugt på forberedelse af de kommende projektuger. Men hvordan skabes dette, når man kun har 3 timers workshop som platform? Sammen med Celine blev det umiddelbare fokus derfor at skabe synlighed på skolen, så lærergruppen ikke kunne undgå at møde I&E og blive inspireret.

Lærerværelset blev derfor indrettet på ny:

 

Derudover blev der også oprettet en padlet, så alle materialer kunne tilgås digitalt og forberedelsen blev væsentlig nemmere for lærerteamet.

Så nu er innovation og entreprenørskab da bare noget vi gør, ikk?

I de sidste ugers forberedelse blev Celine kraftigt efterspurgt, og man kunne mærke at projektugerne kom nærmere. For er vi nu klar til at lave I&E i en hel uge?
Men målet var jo ikke at lave I&E i en hel uge, men tage udgangspunkt i et kendt forløb eller stof, og så inddrage I&E i et omfang som giver mening for det enkelte team og den enkelte lærer. Her var Celine en vigtig kontakt. Dialogen og udviklingen af forløbene blev skabt i fællesskab mellem teamet og Celine.

Ugerne kom og en masse fantastisk undervisning blev afviklet. Skolen summede af glade børn og spændende undervisning, ihvertfald i min optik.

Sct Hans Skoles forløb var:

  • 1. årg: Superhelte, FFE-YE
  • 2. årg: Troldetema, lave troldehytter, udklædning, mad og lege
  • 3. årg: Puls og endorfiner: Brobygning mellem skole og daginstitution
  • 4. årg: Hjerte og hjerne
  • 5. årg: Ud i europa: Samfundets ressourcer
  • 6. årg: Brain breaks: Betydning og udvikling til brug i praksis
  • 7y: Identitet: Kampagne
  • 7x: Sprog og identitet: Samarbejde med BazarFyn
  • 8y: Vækst i Odense
  • 7z+8z: Streetfestival: Food, sport, word og art
  • 9 årg: Naturfagsprojekt: Bæredygtig energiforsyning, 1 uge
  • 9y: Bæredygtig energiforsyning: Lave nyhedsudsendelse

Ved det efterfølgende lærermøde skulle lærergruppen evaluere projektugen, hvilket næsten fik det største udbytte ift. forankring og implementering. Dagsordenen for lærermødet var en kort pitch – 20 sekunder, et fra hvert team. Derefter en markedsplads hvor alle kom rundt og hørte om hinandens forløb og kunne snakke om dem. Her et par billeder fra markedsplads øvelsen:

 

De sidste 10 min af lærermødet blev brugt på en tjek-ud øvelse, hvor man skulle fuldføre sætningen “Jeg tjekker ud med….”. Ved denne øvelse oplevede jeg det, der burde være helt essentielt i almindelig praksis. Nemlig fokus på hvor god undervisning vi lige havde gennemført, og hvor meget vi kunne få ud af at bruge hinanden. Her er er par eksempler på hvad mine kollegaer tjekkede ud med:

  • Gode ideer og en ide om at kunne dele og dykke tilbage til i dag
  • God ide at lave samarbejde med børnehaver
  • Tænke mere over, at eleverne “skal selv”
  • Begejstret over så mange gode ideer og engagement
  • Kæmpe inspiration til overskrifter og ideer

Så nu er innovation og entreprenørskab da bare noget vi gør, ikk?

Desværre kræver implementering og forankring tid. Masser af tid. Derfor blev den efterfølgende periode selvfølgelig fyldt med alle de mange andre opgaver vores lærergerning er fyldt af.

Som ildsjæl ønsker jeg selvfølgelig, at vi skal fortsætte med I&E og have endnu mere af det. Men jeg vidste godt, at jeg ikke kunne fortsætte udviklingen alene. Derfor fik jeg yderligere funding fra Odense Kommune, så vores implementering kunne fortsætte. Fokus var nu kompetenceudvikling. Derfor blev Celine igen hentet ind og har siden jul været til flere lærermøder for at præsentere og skabe debat om, hvad I&E er, hvordan der opstilles kriterier, feedback, teorien bag, samt udvikling af nye konkrete forløb.

Men hvordan udvikles ildsjælen? Hvordan skaber man grobund for ny energi og nye veje at gå, når man selv er ildsjæl?

Jeg inviterede til og afholdt derfor netværksmøde for lærere der enten arbejder med I&E eller var nysgerrige herpå. Mødet blev afholdt 4. april 2017 på Sct Hans Skole, og blev en stor succes. På mødet blev der præsenteret hvad både Fonden for Entreprenørskab og CFU kan byde ind med, og hvordan de kan bruges. Mødet gav desuden mulighed for sparring og udvikling af afviklede og kommende forløb, udvikling og erfaring af længere forløb, implementering i alle fag, valgfag, linjer og skoleudvikling, samt udviklet en idebank.

Jeg har allerede planlagt næste møde, som afvikles 24/10 – 2017 på CFU – UCL Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Celine har booket det nye kreative rum, så det skal nok blive spændende, nyt og anderledes. Det er åbent for alle, så meld jer endelig til. Bare send mig en mail, og I bliver inviteret i det nye skoleår.

Dermed er vi tilbage til det konkrete eksempel og læreren der tog fat i Celine ved sidste lærermøde, fordi han ønskede at udvikle sin egen praksis. Tiden er gået, relationerne er skabt, lærerne har afprøvet konkrete forløb, udviklet deres kompetencer og opnået nye konkrete værktøjer til at skabe god, spændende og anderledes undervisning.

Så mon ikke snart innovation og entreprenørskab er noget vi gør!