Øvebaner i skolen – kapitel 2

Hvor kan elever træne entreprenørielle færdigheder i skolen, hvis ikke det skal være i fagene? Muligheder er der nok af, men det handler om at identificere dem og give plads og ansvar til eleverne. Få konkrete bud på entreprenørielle øvebaner her.


Af Anders Rasmussen, chef for grundskole og ungdomsuddannelser, Fonden for Entreprenørskab


I sidste måneds blogindlæg beskrev jeg nogle tanker om, hvordan nogle af de aktiviteter, vi laver i skolen også, med den rette tilgang, vil kunne udgøre såkaldte entreprenørielle øvebaner. Altså aktiviteter hvor eleverne har mulighed for både at erhverve gode erfaringer og at træne entreprenørielle kompetencer. Her følger et par af de mest oplagte eksempler og ideer vi af og til møder på skolerne. Jeg er sikker på, at andre med en tættere tilknytning til skolen vil kunne finde på mange flere.

  • En af de mange dygtige lærere i NEIS-netværket fortalte, at skolen hvert år inviterede de kommende elever på besøg på skolen. Det er der formentlig mange skoler, der gør, men i dette tilfælde var værterne ikke kun lærere og ledelse, men også eleverne fra indskolingen, som havde haft ansvaret for (som eksperter) at lave et program for de kommende elever.
  • Et andet eksempel på at inddrage eleverne i planlægningen er, at de kan være med til at planlægge forældrearrangementer, gerne under overskriften ”Verdens bedste forældremøde”. Dette indebærer nemlig også, at eleverne laver en udforskning af, hvad forældrene egentlig synes er vigtigt at få med fra møderne.
  • Planlægningen af skolernes motionsdag er ofte en opgave for en lille gruppe lærere, men hvis eleverne er medansvarlige, er der også her en øvebane. Her skal der både laves nye ideer til aktiviteter, planlægges, markedsføres (alle skulle jo gerne glæde sig til dagen) og kommunikeres til både forældre, lærere og elever. Der skal ligeledes evalueres og samles op. Alt i alt en god mulighed for både at være kreative, men også at planlægge og udføre for en (sommetider) kritisk målgruppe.
  • Planlægningen af den årlige skolefest. Her kan de ældste elever stå for hele det koordinerende arbejde, imens andre elever planlægger dele af indholdet og de eventuelle boder og aktiviteter, som er en del af årets fest. Der er sikkert traditioner, som skal bevares og holdes i hævd, det er i givet fald en del af rammesætningen.
  • Måske er der mulighed for bedre frikvarterer på skolen, hvis man lader eleverne være legepatruljer, eller komme med ideer til aktiviteter, regler og indretning, som de selv er med til at give et liv i frikvartererne.
  • Klassen kan organisere indsamlinger gennem en lang række aktiviteter som etablering af motionsløb, salg af kager eller andre hjemmelavede produkter, tombolaer, lotterier og sikkert en masse andet. Husk at eleverne kan lære uendeligt meget af selv at komme med ideerne og udføre dem. Måske skal klassen lave flere forskellige aktiviteter, så alle får mulighed for at være med til at tage ansvar.
  • Lad eleverne være med i planlægningen af lejrskoler og udflugter. På den måde kan de selv få indflydelse, men også lære at tage ansvar og at være med til at organisere for en målgruppe, her klassekammeraterne. Generelt er der stor forskel på at være på lejrskoler, hvor lærerne står med det hele, og at organisere en lejrskole hvor man har uddelegeret planlægning og forberedelse til eleverne. Jeg tror selv, jeg ville foretrække det sidste.
  • En særlig aktivitet finder sted, når en klasse eller en årgang samler penge ind, enten til finansiering af skolerejser og udflugter, eller som støtte til særlige grupper som eleverne eller skolen gerne vil hjælpe.

I alle disse eksempler gør det samme sig gældende – at de voksne (og også velmenende forældre) har mulighed for at planlægge og strukturere det hele. Det gør det naturligvis meget nemmere og mere effektivt, men vi risikerer – ikke blot at tage eleverne (og andre forældre) som gidsler i et voksent spil – men også at fratage børnene muligheden for selv at skabe noget og herigennem at få vigtig læring og erfaring. I sidste ende risikerer vi at fratage dem muligheden for at opnå ejerskab og succesoplevelsen af at lykkedes med noget, de selv har skabt og gennemført.

Det sidste ved vi er supervigtigt for opbygningen af elevernes ”selfefficacy”, troen på med egne evner – at kunne foretage forandrende handlinger. Vi ved også, at selfefficacy i høj grad er et mål for i det hele taget at lykkedes i livet. Derfor er øvebaner ikke blot et spørgsmål om lidt organisatorisk omfordeling. Det handler i sidste instans om at udnytte, de muligheder der er for at styrke elevernes chancer i livet og i verden – hvis man sætter det helt på spidsen, hvilket jeg vælger at gøre her.

Erfaringer fra USA: 10 konkrete overvejelser danske universiteter bør gøre for at styrke entreprenørskab

Selv om der er stor forskel på kultur, traditioner og opbygning af universitetsuddannelser i Danmark og USA, så er der alligevel inspiration og konkrete råd at hente, når det kommer til at integrere og bruge entreprenørskab i undervisningen. Få 10 konkrete forslag her.


Af Christian Vintergaard, Adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I sidste uge havde det danske innovationscenter i henholdsvis Boston og Silicon Valley inviteret ledelsesrepræsentanter fra de danske universiteter på et såkaldt ”Entrepreneursip Academy”. Målet med turen var dels at lære af hinanden på tværs af universiteterne, men ikke mindst at lade sig inspirere til, hvordan de danske universiteter kan indrette deres satsninger på entreprenørskab. Turen var med besøg på flere af universiteterne i Boston-området (MIT og Babson), men også universiteter på vestkysten (Berkeley og Stanford). Desuden var vi privilegeret ved at også at besøge et utal af entreprenørskabs-aktører, som indgår i universiteternes netværk.

Det er svært ikke at blive imponeret, når man besøger disse universiteter. De har bidraget til skabelse af tusindvis af virksomheder, børsintroduktioner og licenser. De virksomheder, som de har bidraget til, er blandt verdens mest økonomisk stærke. Desuden er det tydeligt, at universiteterne spiller en afgørende rolle for økosystemet omkring innovation og iværksætteri – de er en magnet for både kapital, forskning og virksomheder. En effekt, som bliver selvforstærkende for universiteternes forståelse af, hvad det er for bidrag og programmer, de bør have.

Man kan naturligvis altid spørge sig selv om, hvor meget man reelt kan lære på et så koncentreret udlandsforløb fra en så anderledes national- og uddannelsesinstitutionskultur, som den amerikanske. De har en væsentlig anderledes struktur og økonomi, end den vi kender fra Danmark. Når det er sagt, så opstod der i løbet af dagene tydelige indikationer på, at vi stadig godt kan lære noget fra USA, når det kommer til entreprenørskab og ikke mindst det at skabe et frirum i en travl hverdag for universiteternes ledelser til at koncentrere sig om netop denne indsats.

pp 3

 

Refleksioner

Fra noget særligt til ”mainstream”: Da jeg var på en lignende tur arrangeret af innovationscentret i Silicon Valley for næsten 10 år siden, sammen med de danske rektorer og dekaner, så var der lidt en stemning blandt flere af de danske rektorer, at det der med innovation og iværksætteri i relation til de videregående uddannelser var noget, der nok forsvandt igen med en ny minister. Nu har de fleste danske videregående uddannelser i højere eller lavere grad denne type af aktiviteter, og på de amerikanske institutioner er det også noget, som gennemsyrer både strukturen, indhold, programmer og universiteternes økonomi. Det er ikke længere et spørgsmål, om man skal have denne type af aktiviteter, men snarere et spørgsmål om at orkestrere sine tilbud mest effektivt og skabe sig en klar vision og mål med indsatsen – entreprenørskab er således ikke længere noget særligt, men er blevet til en mainstream del af universiteternes portefølje.

Entreprenørskab som værktøj og metode for at løse verdens udfordringer: På mit tidligere besøg i Silicon Valley var det primære fokus at inkludere entreprenørskab på de videregående uddannelser, og at de studerende og forskerne skulle skabe virksomheder med økonomisk vækst, som det eneste mål for øje. Ligesom i Danmark er der også i USA kommet en større og større erkendelse af, at entreprenørskab også er et væsentligt redskab og en metode til at løse verdens problemer og udfordringer. Herunder bliver entreprenørskab tit nævnt i relation til at nå FN´s Verdensmål – noget vi også i Fonden for Entreprenørskab sammen med bl.a. Tuborgfondet er begyndt at fokusere mere på. Det er min klare opfattelse, at denne mere samfundsbevidste og orienterende tilgang til at udvikle fremtidens løsninger, faktisk er et sted, hvor Danmark kan have en relativ fordel. Vi har erhvervstraditioner for dette, men har måske også en større grad af social bevidsthed, end man finder mange andre steder i verden.

For få kvindelige iværksættere: Også i USA er det en udfordring, at der ikke er flere kvinder, som starter egen virksomhed. Desværre var der ikke nogle ”nemme” og gode løsninger, som vi med fordel kunne tage med hjem. Amerikanerne forsøger sig lige nu med forskellige special- og kvoteprogrammer for at udligne forskellene, men desværre stadig uden mærkbare resultater. Her er der således fortsat en fælles opgave i at finde nøglen til få flere kvinder til at interessere sig for entreprenørskab.

Entreprenørskab er både i curriculære og ekstra-curriculære aktiviteter: Entreprenørskab kommer i mange forskellige former afhængigt af universiteters egne prioriteter. Der er dog en fælles forståelse af, at der er et behov for både curriculære og ekstra-curriculære entreprenørskabsaktiviteter. Her bør de curriculære aktiviteter handle om at sikre bredere læringsoplevelser for de studerende, og de ekstra-curriculære aktiviteter ses som accelerator- og mentorforløb, konkurrencer etc. Disse har traditionelle start-up mål (antal start-ups, vækst, opnåelse af kapital, antal IPO´s etc.). På tværs af de amerikanske universiteter var der dog ikke en tydelig formular på balancen mellem curriculære og ekstra-curriculære entreprenørskabsaktiviteter, men en generel forståelse af behovet for begge dele. I lyset af de amerikanske universiteters mindre økonomiske afhængighed af statslig finansiering, så var der flere steder en tendens til flere ekstra-curriculære entreprenørskabsaktiviteter, end det nok ville give mening i Danmark. Der var dog en tydelig anerkendelse af, at de curriculære entreprenørskabsaktiviteter var de væsentligste qua universiteternes rolle som uddannelsesinstitution. En spændende observation fra tech-trans enheden på Berkeley var, at man for 10 år siden havde intensiveret antallet af entreprenørskabsuddannelser for at sikre en konstant stigende pipeline af nye start-ups.

Fællesfoto 1

Erfaringer, kompetence og kultur: På både den amerikanske øst- og vestkyst var der en generel og tydelig forskel i erfaringer, kompetence og kultur, når det kom til entreprenørskab og start-ups, end vi kender det fra Danmark. Den kritiske masse af forskere og undervisere, der havde personlig erfaring med at starte egen virksomhed, er mange gange større end vi kender fra Danmark. Ligeledes var det akademiske miljø inden for den entreprenørskabsteoretiske tradition mere erfaren. Desuden var det ikke unormalt, at de medarbejdere, som arbejder i acceleratorer for studenter-inkubatorer, selv havde indtil flere succesfulde start-ups i bagagen forud for deres arbejde med studerende. Desuden var der i begge amerikanske regioner et veludviklet fælles iværksættersprog på campus, hvor kun få var i tvivl om, hvad der skulle til for at starte en virksomhed. Dette fælles sprog og fælles viden var også efter min mening med til at sikre endnu bedre netværk på tværs af universitet og erhvervsliv. Det skabte også en fælles bevidsthed blandt forskere og studerende om, at det at starte en virksomhed ikke var noget særligt, men var lige som det at skifte job – blot en del af de muligheder, man har som en del af ens karriere. Dette smitter af på sproget, hastighed, færre misforståelser, kontakter, fleksibilitet i karrierer og social accept etc.

Flere (og mere succesfulde) amerikanske start-ups: Gennemgående for alle vores besøg var traditionen og frekvensen hvormed amerikanske studerende starter egen virksomhed. Det er langt højere, end det vi kender fra Danmark. Således har mange amerikanske studerende også været med til at bidrage til unicorns. Universiteterne gjorde også en dyd ud af at fortælle om dette. Ser vi isoleret på antallet af studerende, der starter egen virksomhed, så er tallet også langt større, end det vi kender fra Danmark. Det er heller ikke unormalt, at flere studerende når at børsintroducere deres virksomhed, inden de er færdige med studierne. Det er også normalt, at man giver et økonomisk bidrag tilbage til universiteterne i taknemmelighed for de muligheder, de har skabt.

Et økosystem i konstant forandring: Umiddelbart skulle man tro, at de amerikanske programmer og initiativer i start-up økosystemet havde en lang historik. Det viste sig dog, at mange af de nuværende initiativer var relativt nye eller under udvikling. Dette vidner om et økosystem, hvor tingene hele tiden skifter og bliver forbedret. Det vidner også om, at der ikke findes ét rigtigt program, men flere modeller for entreprenørskabsaktiviteter. Samtidig peger det også på, at man i Danmark ikke behøver at prøve at kopiere de amerikanske programmer, men blot anvende dem som inspiration til en samlet portefølje. Den konstante udvikling af aktiviteter kender vi også i en vis udstrækning fra Danmark, hvor initiativer lukker, i takt med at nye kommer til, eller pengene ophører. Det skal dog siges, at amerikanerne var ret gode til at skabe overblik på tværs af de forskellige initiativer – både de, som de havde på universitetet, men også de, som var en del af resten af økosystemet. Det virkede også som om, at man var god til ikke at have for mange konkurrerende initiativer.

Universitetet opretholder et stærk netværk: Det var tydeligt, at en af de centrale nøgler til et godt iværksættersystem var evnen til at være strategisk omkring sit netværk. Dette gælder universiteterne, men også andre aktører. F.eks. viste det sig tit, at det som adskilte et godt entreprenørskabsforløb fra et dårligt i høj grad handlede om underviserens eller programmets evne til at skabe netværk til nuværende og tidligere iværksættere, alumner og venture kapitalister/business angels. Disse ressourcepersoner blev brugt i både undervisning og som mentorer i de forskellige programmer. Samtidig var der en generel opmærksomhed på, at hvis jeg bidrager til andres succes, så kommer det positivt tilbage senere. Således oplevede de amerikanske universiteter den luksus at kunne plukke mentorer fra et utal af dygtige mennesker, som gerne ville give tilbage. Det er min oplevelse, at vi i Danmark er i gang med en lignede udvikling, vi er dog stadig lidt umodne i at udnytte disse muligheder.

Men hvad er det så, de danske universiteter kan tage med hjem og bør overveje efter denne tur? Her er mine bud på en række spørgsmål, de danske videregående uddannelsesinstitutioner med fordel bør stille sig:

  1. Hvilken balance vil vi have på mit universitet have mellem curriculære og ekstra-curriculære aktiviteter?
  2. Hvilke lærings- og start-up KPI’er bør der knyttes til vores aktiviteter?
  3. Har vi på mit universitetet den rette mængde og de rette toninger af entreprenørskabsuddannelser/fag til, at vi har noget at tilbyde de fleste af vores studerende?
  4. Har vi den kritiske mængde akademisk personale til at levere den ønskede forskningsbaserede entreprenørskabsundervisning?
  5. Har vores personale, der står for vores ekstra-curriculære aktiviteter, tilstrækkelig erfaring til at stå mål med de studerendes behov for både faglig sparring, rollemodeller og netværk?
  6. Har vi det rette netværk til at sikre eksterne personer, der kan indgå i både vores undervisning og i vores ekstra-curriculære aktiviteter?
  7. Hvilken rolle bør mit universitet spille i relation til vores lokale økosystem for innovation og iværksætteri?
  8. Hvordan bør vi på mit universitet berette om nuværende og tidligere studerendes iværksættersucceser?
  9. Hvordan bør vi på mit universitet anerkende vores forskere og underviseres egne iværksættererfaringer?
  10. Hvordan vil vi på mit universitet sikre den rette start-up-erfaring og -sprog, så det bliver naturligt for alle vores ansatte samt vores studerende?

 

 

Entreprenørielle øvebaner i skolen

Det kræver tid at give elever virkelighedsnær undervisning. Men hvis man lod eleverne stå for den næste skolefest, motionsdag eller udflugt, kunne de derved øve og træne entreprenørielle kompetencer. En slags entreprenøriel øvebane.   


Af Anders Rasmussen, chef for Grundskole & Ungdomsuddannelser, Fonden for Entreprenørskab


For længe siden, og før at innovation og entreprenørskab blev del af skolereformen, var jeg til et spændende møde med ledelsen på Læssøesgade Skole i Aarhus. Vi talte om, hvordan man kunne gøre entreprenørskab til en del af skolen, og vi var enige om, at der var der mange veje at gå.

Vi kunne også se, at en af problemstillingerne var muligheden for, at eleverne gjorde reelle erfaringer med processen fra idé til værdiskabende handling indenfor skolens rammer.

SFO-lederen, hvis navn jeg desværre ikke husker, udbrød på et tidspunkt: ”Vi mangler simpelthen øvebaner!” Og det synes jeg gav rigtig god mening.

Oplevelser og erfaringer i undervisningen

I en skolesammenhæng er det forholdsvis ”let” at lave som-om undervisning, hvor processen slutter med prototyper, pitch, plancher eller præsentationer (i dag suppleret med makerspace og fablab-produktioner). Dette er superfint, men der mangler den del, der handler om at virkeliggøre projekterne og tage dem ud i verden (eller bare på skolen eller i lokalmiljøet), hvilket vil give mulighed for at skabe reel værdi og mulighed for, at eleverne oplever risiko og ansvar.

En mere virkelighedsnær oplevelse vil særligt give eleverne erfaringer med mestring og succes, begge væsentlige faktorer for at opbygge selfefficacy (et mål for troen på at kunne beslutte og foretage ændringer i eget liv)  og entreprenøriel selvtillid. Derfor skal vi lede efter og måske konstruere øvebaner – altså små nicher, hvor eleverne kan få virkelige erfaringer.

Problemet er, at det er svært at lave øvebaner, altså at finde plads i kalender og skema til at give eleverne mulighed for at få de entreprenørielle erfaringer. Men måske ligger en del af løsningen i virkeligheden ligefor. Gør vi ikke noget allerede, som en del af skoledriften?

Her tænker jeg særligt på den uformelle del af skolens dagligdag og de arrangementer, som på de fleste skoler er en del af årsplanen, men som vi normalt ikke tænker som en del af innovation og entreprenørskab. Det gælder frikvarterer, forældremøder, motionsdage, skolefester, udflugter, indsamlinger, skolerejser og andre mere eller mindre faste arrangementer på skolen.

Eleverne bliver naturligvis ikke entreprenørielle af at gå til skolefest eller at løbe 5 kilometer på skolernes motionsdag, men eleverne kan øve og træne en masse entreprenørielle kompetencer, hvis de står med opgaven og ansvaret for at planlægge, koordinere og udføre. Samtidig skaber eleverne reel værdi for de andre elever (og lærerne) som deltager i arrangementerne. Der er naturligvis chance for succes, men også risiko for at det kan gå galt, og at ideer og planer ikke holder, når de møder virkeligheden.

På mange skoler er de ovennævnte arrangementer styret af traditioner og planlagt af en mindre gruppe lærere, som står med opgaven at planlægge og udføre dem. Jeg har af og til, med let spydighed, kaldt denne form for pædagogisk gidseltagning – hvor de voksne får en idé, og så tages eleverne som gidsler i afviklingen. Alternativet er give opgaven til udvalgte klasser, så de står for at skabe, udvikle og koordinere disse arrangementer. I så fald har eleverne fået, ikke blot en opgave, men også en entreprenøriel øvebane.

Det kræver selvfølgelig, at skolen er indstillet på at form og indhold i disse arrangementer udfordres og fornyes lidt fra år til år. Det kræver også at vi som voksne holder os lidt tilbage, og afstår fra at anvende det voksne overblik og vores egne erfaringer med at arrangere og planlægge.

I alle disse aktiviteter er der mulighed for at øve en række entreprenørielle færdigheder. Der skal laves undersøgelser af målgrupper. Der skal skabes ideer gennem kreative processer og disse skal diskuteres og videreudvikles. Der skal planlægges, kommunikeres, findes ressourcer og laves budgetter og nogle gange skal der også sælges og markedsføres. I sidste ende skal der også udføres og tages ansvar for at alle, både arrangører og deltagere har en god oplevelse. Dette er selvsagt ikke ”rigtigt” entreprenørskab, men det er et skridt taget på en øvebane på vejen til innovative og entreprenørielle færdigheder. Samtidig er det en vej til at øge elevernes tro på sig selv og på deres evner til at sætte ting i gang i verden.

Man kan naturligvis ikke blot forlade eleverne, og overlade det hele til dem selv. I stedet bør man hjælpe med overblik, redskaber og klar rammesætning af opgaven. Det er samtidig de voksnes opgave at sikre at omfanget af opgaverne og kompleksitetsniveauet ikke overstiger det, eleverne kan klare. Der er altså ikke tale om en spareøvelse, hvor eleverne skal løse de ”voksnes” opgaver. Tværtimod er det en øvelse, hvor vi som de voksne professionelle har et pædagogisk blik for, hvornår eleverne kan få reelle erfaringer ved at overlade en del af ansvaret, ideer, planlægning og udførelse til eleverne.

Dette entreprenørskabspædagogiske blik kan såmænd også være en del af emne- og projektarbejde – og i nogle tilfælde også i den mere almindelige undervisning, men se – det er en helt anden historie.

 

 

Innovation og entreprenørskab på gymnasiet har ført elever til mesterskab

Fire elever fra Næstved Gymnasium og HF deltager i entreprenørskabsprogrammet Company Programme. På onsdag skal de til DM i Entreprenørskab – som det eneste elevhold fra STX. Underviser Christine Wikkelsø mener, at eleverne både har tilegnet sig personlige og faglige styrker og kompetencer af at være med i Company Programme. Læs hendes tanker her.


Af Christine Wikkelsø, underviser Næstved Gymnasium & HF


Næstved Gymnasium og HF har gennem mange år valgt at have særlig stort fokus på innovation og entreprenørskab. Dette for at give eleverne værktøjer til at mestre processerne fra idé til en handling, hvilket skaber værdi for andre end blot en selv.

For Næstved Gymnasium og HF er innovation og entreprenørskab en naturlig del af det dannelsesbegreb, som STX og HF har fokus på i arbejdet med den almene dannelse og kompetencen til at studere.

Entreprenørskab i undervisningen

Der arbejdes med innovation og entreprenørskab i alle fag og flerfaglige forløb. I forlængelse heraf, har skolen i foråret 2019 oprettet et Maker Space som alle skolens elever skal og kan arbejde i. I fagene lægges der især vægt på at give eleverne viden, så de bliver i stand til at arbejde systematisk, metodisk og kreativt med idé- og produktudvikling. Her er det vigtigt at vinkle undervisningen, så eleverne har opmærksomheden rettet på foretagsomhed og værdiskabelse. Og det er især vigtigt, at eleverne lærer at fokusere på virkelighedsnære problemstillinger, hvor de kan inddrage deres faglige viden og erfaringer på måder, der er nye og kreative, og som løser et problem både på et individuelt og samfundsmæssigt niveau.

Med i Company Programme

I erhvervsøkonomi C på STX ”lægges der i undervisningen vægt på innovation og problemløsning, herunder ved arbejde med virkelighedsnære cases og projekter”. Derfor var det oplagt, at erhvervsøkonomiholdet blev udfordret til at udpege problemstillinger, der råber på innovative løsninger til gavn for særligt udsatte grupper.

Eleverne dannede på baggrund af individuelle interesser grupper, som havde til opgave at løse et selvdefineret dagligdagsproblem, for enten enkelte individer eller for en gruppe. På den baggrund foreslog gruppen Vestititas bestående af fire piger (Katrine Dalgaard, Sasja Ebbesen, Emma Neigaard og Emma Røhmer) at arbejde med løsninger for ældre, gangbesværede mennesker, som selv med eksisterende hjælpemidler ikke til fulde fik hjælp til at kompensere for deres handicap.

Det er første gang, at Næstved Gymnasium og HF deltager i Company Programme. Entreprenørskabsforløbet er særlig velegnet i erhvervsøkonomiundervisningen, fordi deltagelsen i forløbet giver rigtig gode muligheder for at:

  • Anvende teorier i praksis
  • Arbejde dybdegående med iværksætteri
  • Have et anvendelsesorienteret fokus på idégenerering
  • Give eleverne selvtillid og omverdensforståelse
  • Kombinere faglighed og kreativitet

Vestititas og Company Programme

I forbindelse med deltagelsen i Company Programme har gruppen Vestititas udviklet et motoriseret hjul, der kan tilkobles en rollator, så gangbesværede lettere kan bevæge sig rundt uden for hjemmets fire vægge. Også når terrænet giver udfordringer.

Det ekstra motoriserede hjul giver rollatoren, og dens bruger, mulighed for at aktivere ekstra energi, når det for eksempel går op ad bakke. Rollatorhjulet kompenserer altså for den ekstra kraftanstrengelse, den gangbesværede ellers skulle aktivere, og som han/hun sædvanligvis ikke kan trække på. På den måde tilføjes en ekstra mulighed til en ellers statisk rollator, og netop dette giver gangbesværede ekstra livsværdi.

Vestititas har i deres udviklingsproces observeret de udfordringer, som ældre gangbesværede fra et nærtliggende plejehjem havde, når de skulle forcere en mindre bakke. Det gav dem ideen til det motoriserede hjul.

I den forbindelse stødte de på udfordringer, som krævede, at de besøgte et værksted for at gøre brug af relevante værktøjer, så de kunne bygge hjulet og montere elektromotoren. Dernæst gik de i gang med at afprøve den ombyggede rollator hos målgruppen. Virkede den efter hensigten? Og havde målgruppen interesse for produktet? Det blev ved alle besøg på forskellige plejehjem og ældrecentre, bekræftet.

Præmieret idé

Vestititas vandt i januar 2019 førstepladsen i ”Regional Entreprenørskabsmesse, Sjælland” og vandt særprisen ”Bedste stand”.

I februar 2019 deltog Vestititas i ”National Entreprenørskabsmesse”, hvor de vandt prisen for bedst placerede STX og samlet blev nr. 8 i konkurrencen.

I marts 2019 vandt de med deres motoriserede hjul kategorien ”Society & Globalisation” Fonden for Entreprenørskabs regionale mesterskaber i Company Programme. På tværs af alle kategorierne i samme mesterskab fik de ligeledes en samlet 1. plads. I den forbindelse inviterede firmaet ”Ropox” Vestititas til en boot camp, som de siden har deltaget i.

Nu glæder pigerne sig til, som det eneste STX-hold, at deltage i DM den 24. april 2019.

Deltagelsen har udviklet eleverne både fagligt og personligt:

  • De har brudt personlige grænser i forbindelse med pitch
  • De har fået et større indblik i, hvad der kræves i forbindelse med opstart af virksomhed
  • De har lært, hvordan de metoder, der arbejdes med i undervisning, anvendes i virkeligheden
  • De har arbejdet med personlighedstests for at identificere egne styrker og svagheder
  • De har lært at samarbejde og udnytte gruppens individuelle styrker

Læs mere om Company Programme her.

 

 

Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Er vi kommet dertil, hvor entreprenørskabsmetoder kan udbredes til alle studerende, og ikke kun dem, der selv kan og vil? Carina Hammer og Pernille Berg fra Fonden for Entreprenørskab reflekterer i et blogindlæg, og konkluderer at entreprenørskabsmetoder er for de mange.


Af programleder Carina Hammer & Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse på videregående uddannelser, Fonden for Entreprenørskab.


I skrivende stund er vi midt i afholdelsen af de regionale mesterskaber i Start Up Programme. I sidste uge afholdt vi i Odense det første af i alt tre regionsmesterskaber. Fem hold studerende med brandgode ideer blev sendt videre til Danmarksmesterskabet, der afholdes på Børsen i København den 29. maj.

Men inden vi når regionsmesterskaberne, afventer vi altid tilmeldingerne med bankende hjerter – for vi ved, at der forinden har været knoklet hårdt på uddannelsesinstitutionerne med at sikre de studerendes motivation, selvtillid og i det hele taget entreprenante forløb op til tilmeldingsfristen.

Vi ved også, at både studerende og undervisere, udover deres studienære opgaver, har utallige muligheder for at deltage i events, netværk og programmer. Så en prioritering af at deltage i uddannelses- og entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme tager vi i Fonden for Entreprenørskab på ingen måde for givet.

Omvendt ved vi fra interviews og erfaringsopsamlinger, at når studerende deltager i uddannelsesforløb, og kaster sig ud i at deltage i en entreprenørskabskonkurrence med en idé, så fremmer det deres entreprenørielle selvtillid, og det giver dem mod til at realisere dem selv, deres start up, ideer og projekter. Og vi kan se, at de studerende omsætter ideer til konkrete start ups i de efterfølgende år.

Entreprenørskab er vigtigt og det virker!

Naturligvis mener vi i Fonden for Entreprenørskab, at entreprenørskab i uddannelserne er vigtigt. Det mener vi, fordi vi ved, at entreprenørskabsmetoder i undervisningen skaber fremtidens iværksættere og værdifulde innovative medarbejdere. Og dem har vi brug for.

Vi ved fra international og egen forskning, at når undervisere anvender entreprenørskabsmetoder i undervisningen, bliver de studerende mere motiveret og engageret i deres studier og undervisning, fordi de er med til at skabe værdi. Både for dem selv – men især også for andre i samfundet.

De studerende bliver mere motiveret og gladere for at gå i skole, da de samtidig føler øget opbakning fra deres undervisere. Vi ved også, at entreprenørskabsundervisning har en positiv sammenhæng med de studerendes mod, selvindsigt, selvtillid, udholdenhed og lysten til at blive iværksætter. Ydermere ved vi, at entreprenørskabsmetoder kan styrke fagfagligheden, da entreprenørskabsforløb giver den studerende mulighed for at anvende og omsætte viden til praksis.

Kort sagt: Med et formål om at drive Danmark fremad, skabe flere iværksættere og innovative medarbejdere, så virker entreprenørskabsundervisning!

Øget interesse fra undervisere

Igennem vores uddannelses- og entreprenørskabsprogram Start Up Programme oplever vi en øget interesse for entreprenørskabsdidaktikken. Og vi oplever, at undervisere fra erhvervsakademier og professionshøjskoler ønsker opkvalificering indenfor entreprenørskabsmetoder og undervisning.

Siden 2016 er antallet i Fondens program steget fra 15 ildsjæle til et netværk af 250 undervisere, som på den ene eller anden måde arbejder med entreprenørskab. Interessen og motivationen er der fra underviserne, og det er en essentiel forudsætning for, at de studerende får mere entreprenørskabsundervisning.

Men, vi kan dog samtidig se udfordringer i forhold til at få omsat motivationen og interessen fra underviserne til konkrete handlinger på de respektive institutioner. Udfordringer som økonomiske ressourcer, semesterplanlægning, men også ledelsesmæssig forståelse eller interesse for området, kan være nogle af de knaster vi ser, for at sikre en omsætning af interessen for entreprenørskab til konkrete entreprenørskabsforløb på uddannelserne. Det betyder at undervisere vælger det fra og ”gør som de plejer”.

Det kræver ekstra at lære nyt og anvende nye metoder i undervisningen

Det kræver adgang til netværk og opkvalificering og det kræver tid til at sikre, at de nye metoder indlejres i undervisningen, vejledningen og bedømmelsen af de studerende. Dertil ikke at forglemme den kollegiale dialog og samarbejdet omkring tilrettelæggelsen af semestre m.v.

Hvis vi skal have flere undervisere med på vognen, der anvender entreprenørskab i undervisningen, så kræver det ikke bare motivation og interesse fra underviserne, det fordrer opbakning, tid og støtte fra baglandet.

Dette gør det dog ikke alene…

Fagfaglighed og entreprenørskabsmetoder

Vi ved, at de ekstra-curriculære tilbud som studentervæksthuse, Maker Labs mm. står skarpt ude på de fleste af institutionerne. De ekstra-curriculære tiltag er en fantastisk måde at sikre en fysisk infrastruktur til de studerende, som ønsker at arbejde med iværksætteri, og vi ved fra øvrige kortlægninger, at studentervæksthusene også arbejder med professionel rådgivning, som er umådelig værdifuld for de konkrete student start ups.

Men, hvis de ekstra-curriculære tilbud overtager entreprenørskabsdagsordenen, glemmer vi så ikke entreprenørskabsmetoden i faget? Og ”giver” vi så egentlig ikke kun ”entreprenørskab” til dem der kan og vil? Hvad med dem vi gerne vil træne, danne og udvikle kompetencerne hos til at skabe den næste succes?

Vi møder mange undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler som gerne vil arbejde med entreprenørskabsundervisning. Udfordringen for underviserne er ofte den øvelse, der ligger i at få entreprenørskab oversat, eller metodeliggjort til deres egen fagfaglighed. Som for eksempel laboranter, læreruddannelser, optometristerne, pædagoguddannelsen, bygningskonstruktøren osv. Her tror vi der ligger en reel opgave i at skabe netværk og viden for underviserne om, hvordan man indenfor en særlig fagfaglighed kan anvende entreprenørskabsmetoder.

Vi ved, at ved brug af entreprenørskabsmetoder i undervisningen, styrkes de studerendes faglighed og forståelse af samme. Men det er en udfordring og tidskrævende øvelse for mange undervisere at forstå og anvende metoderne curriculært i deres fag. Og se det som en metode, og ikke som en ekstra-curriculær øvelse, der ligger udenfor den konkrete uddannelse, men snarere forankret i studentervæksthuse, hubs osv.

Entreprenørskab er for alle

Som det seneste Uddannelses- & Forskningsmøde også fokuserede på, skal de studerende gennem deres studier opfordres og motiveres til at turde:

Vores videregående uddannelsesinstitutioner skal give de studerende tro på, at de kan skabe noget nyt. Så de både får en solid kernefaglighed men også lærer at tænke innovativt og skabe noget nyt, som en integreret del af deres uddannelse. Så de tør bringe sig selv i spil og være mere selvstændige”. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers’ debatoplæg til Uddannelses- og Forskningsmødet 2019 den 4. og 5. april 2019

Øvelse gør mester, og derfor mener vi også, at alle studerende har godt af at træne deres entreprenante kompetencer. Om de anvender dem som iværksætter eller innovativ medarbejder, kan kun tiden vise os.

Udviklingen af ekstra-curriculære aktiviteter overfor det curriculære

Siden 2009 har vi set en markant ændring, hvor flere studerende møder entreprenørskabsundervisning (kortlægning af curriculære aktiviteter med fokus på entreprenørskabsmetoder). Men alligevel er det oplagt at spørge: Hvorfor er tallene stagneret – generelt set på videregående uddannelser i 2016-2018? Og hvorfor er der desuden nogle steder som Erhvervsakademierne, hvor der er færre studerende, der møder entreprenørskabsundervisning?

Interessant er det, når vi samtidig ser på nye tal over deltagerantallet siden 2012 til nu i vores egen entreprenørskabskonkurrence i Start Up Programme. Her kan vi se hvordan deltagerantallet er gået fra de mange i 2012, hvor hele klasser deltog fra uddannelserne, til de færre og studerende fra studentervæksthuse i 2018.

Kort sagt ser vi en tendens til, at fokus på institutionerne er på entreprenørskabsaktiviteter til de studerende der kan og vil igennem mange og gode ekstra-curriculære aktiviteter. Og fokus på entreprenørskabsaktiviteter til de mange igennem uddannelserne, er faldet.

Vi ved godt, der er mange dagsordener på institutionerne, og at entreprenørskab ikke altid står øverst på dosmersedlen – men måske det alligevel giver stof til eftertanke, når vi ser nærmere på tallene? Ifølge vores kortlægning kan det se ud som om at færre studerende får entreprenørskabsundervisning på uddannelserne.

1_blog

2_blog

Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Hvis vi opsummerer, hvad vi ved, så er der øget interesse for entreprenørskabsmetoder fra underviserne. Vi ved entreprenørskabsmetoder virker, øger entreprenante kompetencer hos studerende, selvtillid og styrker fagligheden. Vi ved at ekstra-curriculære tilbud på institutionerne løftes stærkt og vil gøres fremover, og vi kan groft sagt gå ud fra, at de studerende, der kan og vil arbejde med iværksætteri, har mulighed for støtte og opbakning. Ydermere ved vi fra en undersøgelse fra henholdsvis KEA og CphBusiness at 64% af alle studerende har en såkaldt iværksætterspire i maven, når de starter deres studie.

Hvis vi hælder alt dette ned i en stor omgang entreprenørskabssuppe på institutionerne – er der så ikke en fordelagtig platform for at få entreprenørskabsmetoderne ud på alle uddannelser og fagligheder?

Ikke med det formål at alle studerende skal være iværksættere og skabe start ups. Nej med det formål at fremme og supportere de studerendes aspirationer og sørge for, at alle studerende har lige muligheder, således alle kan præges og løftes frem uanset faglighed.

Entreprenørskab er vigtigt, også for de mange!

Tak for den store indsats i netværket hos Start Up Programme

I år har vi flere studerende med i regionalmesterskaberne end tidligere. Det er utroligt glædeligt at se, at undervisere og studerende kaster sig ind i et program og har mod til at teste deres start up og projektideer og få feedback på disse. Vores hjerter banker for dem, der kommer med start up-ambitioner og dem, der aldrig så sig selv med en start up-idé, inden de trådte ind i et uddannelsesforløb.

Alle er velkomne, og vi ved, at de start up- og projektideer, vi præsenteres for de kommende uger, om nogle år vil være at se på start up-scenen eller omsat hos virksomheder og organisationer.

Forskningen siger: Sådan får vi flere milliardvirksomheder i Danmark

Universiteterne skal i løbet af de næste 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder, lyder det fra politisk hold. Men hvad skal der til? Fonden for Entreprenørskab har samlet forsknings- og analyseresultater, der kan hjælpe politikerne på rette vej. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser, Kåre Moberg, Forskningsleder og Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab 


Ifølge Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers skal universiteterne i løbet af de kommende 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder. Danmark skal udnytte sin position som et af de stærkeste forskningsmiljøer i verden og derved forme en hel ny generation af iværksættere.

Det er en ambition, vi i Fonden for Entreprenørskab kan følge Uddannelses- og Forskningsministeren i.

Og det er ikke umuligt, hvis det gribes rigtig an. Det er også en ambition, som flere forskere har vurderet, hvilke initiativer der skal til, for at øge sandsynligheden for denne politiske målsætning.

I dette blogindlæg søger vi at opsummere analyser og forskning, som kan bidrage med at finde de rette politiske håndtag som Uddannelses- og Forskningsminister m.fl. kan dreje på, hvis ønsket er flere milliardvirksomheder.

Stigende interesse for iværksætteri på universiteterne

Det går egentlig nogenlunde for iværksætterne på universiteterne.

Ifølge undersøgelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet ses det, at iværksættere fra universiteterne er bedre end andre iværksættere til at skabe arbejdspladser, og at de i løbet af de første 3 leveår oplever en vækst på 7 procent pr. år i modsætning til øvrige iværksættere (UFM, 2017).

Flere og flere unge (under 25 år) vælger også at starte egen virksomhed, hvilket indikerer, at de studerende har fundet en særlig interesse for at skabe egen virksomhed. Faktisk er det den aldersgruppe, som har oplevet den største stigning i forhold til at starte egen virksomhed siden 2010 (FFE, 2016).

Tal fra Danmarks Statistik viser også, at der er kommet flere iværksættere med en lang videregående uddannelse – og typisk inden for et videnstungt fag. Og det er typisk i de store universitetsbyer, der er gang i vækstende virksomheder.

Således, så godt, og så er vi alligevel ikke i mål.

Hvad skal der til for, at man som iværksætter øger sin chance for få vækst?

  • Vækstiværksættere er born global. Det vil sige, at de fra starten af tænker på internationale markeder og samarbejder
  • Vækstiværksættere modtager tidlig fremmedkapital (IDA, 2017)
  • Iværksættere med en professionel bestyrelse har ofte flere medarbejdere end iværksættervirksomheder uden (IDA, 2017)
  • Ledelsen af vækstvirksomheder har ofte brancheerfaring (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er ofte bedre til at diversificere deres produkter og markeder (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er generelt bedre til at passe på deres penge og bruge dem klogt (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)

Seks politiske områder, der har betydning for vækstvirksomheder

Udover de ovennævnte punkter så peger flere sammenhængende analyser på, at ministeren kan søge yderligere hjælp til sin mission ved særligt at se på seks politiske områder, som ser ud til at have betydning for vækstvirksomheder (Hoffmann et al., 2011):

  1. Iværksætteruddannelser
  2. Arbejdsmarkedsregulering
  3. Selskabs- og kapitalskat
  4. Venturekapital
  5. Indkomstskat
  6. Genstartsmuligheder

Hvad med iværksætteren selv?

Selvfølgelig er iværksætteren central, men der er mange faktorer, der er afgørende for, om det lykkedes at skabe en vækstvirksomhed.

Vi kan se, at kontekst (fx branche, uddannelse osv.) og regionale faktorer samt valg af strategi, spiller en stor rolle, men de individuelle faktorer som iværksætternes self-efficacy (læs: personlig tanke- og handleredskab) og selvsikkerhed spiller også en stor rolle (Markman, Balkin & Baron, 2002). Succesrige virksomheder etableres typisk af teams med forskellig erhvervserfaring og store netværk (Gruber, MacMillan & Thomson, 2013; Scott & Sedaghat, 2014).

Så! For at lykkes med at skabe nye milliardvirksomheder, så er det både vigtigt at fokusere på den enkelte iværksætter, men også på det miljø, den hverdag og sammenhæng, som disse er en del af.

Mulighed for samarbejde over faggrænser, og accept af forskelligheder og diversitet er ofte forudsætningerne for, at succesrige og innovative virksomheder bliver skabt og har mulighed for at vokse. Det er disse forudsætninger, vores uddannelsesinstitutioner har mulighed for at sikre, fremme og excellere i.

Det er gennem blandt andet uddannelse, at de unge kan tilegne sig self-efficacy. Det er gennem studielivet, at de unge kan få skabt en respekt for de forskellige fagligheder, diversiteten, samarbejder, det globale udsyn og netværket. Det er gennem uddannelse, at de studerende kan møde rollemodeller, vejledere, mentorer m.fl. for herved at opbygge et netværk, der fremadrettet kan bidrage til den professionelle rådgivning af deres virksomheder.

Vi hilser ministerens konkrete ambitioner velkommen, og de er efter vores meninger ikke urealistiske, men ambitionerne kræver samarbejde på tværs af institutioner og organisationer for at fremme samarbejde, kompetence, netværk og kapital – og det kræver også et samarbejde med ministre i de fleste andre politiske ressortområder.

Desuden er det centralt, at projekter af denne vækstorienterede type kun opstår, hvis der er en generel og omfangsrig iværksætterkultur. Altså lidt som i sportens verden, så kræver det mange mindre og lokale indsatser før der kan blive en trup til landsholdet. Talenterne er mangfoldige og eliten kommer kun gennem anerkendelse og fremme af bredden. Jo flere, desto bedre gør sig også i denne sammenhæng.

Referencer 

Block, J.H., Fisch, C.O. & van Praag, M. 2017. The Schumpeterian entrepreneur: a review of the empirical evidence on the antecedents, behaviour and consequences of innovative entrepreneurship, Industry and Innovation, 24:1, 61-95, DOI: 10.1080/13662716.2016.1216397

FFE, 2016. Iværksætterindblikket. Report by the Danish Foundation for Entrepreneurship. https://www.ffe-ye.dk/media/784726/ivaerksaetterindblikket.pdf

Hoffmann et al., 2011. Iværksætterindeks 2011 – Vilkår for iværksættere i Danmark

IDA, 2017. Vækstiværksættere med teknisk og naturvidenskabelig baggrund. Analyse: https://ida.dk/media/2368/vaekstivaerksaettere_med_teknisk_og_naturvidenskabelig_baggrund.pdf

Gruber, M., MacMillan, I. C. & Thompson, J. D. 2013. Escaping the Prior Knowledge Corridor: What Shapes the Number and Variety of Market Opportunities Identified before Market Entry of Technology Start-ups? Organization Science 24(1), 280–300.*10.1287/orsc.1110.0721

Markman, G.D., Balkin, D.B. & Baron. R.A. 2002. “Inventors and New Venture Formation: The Effects of General Self-efficacy and Regretful Thinking.” Entrepreneurship Theory and Practice 27 (2): 149–165.*10.1111/etap.2002.27.issue-2

Schott, T. & Sedaghat, M. 2014. Innovation Embedded in Entrepreneurs’ Networks and National Educational Systems. Small Business Economics 43(2), 463–476.*10.1007/s11187-014-9546-8.

Siegel, R., Siegel, E. & Macmillan, C. 1993. Characteristics distinguishing high-growth ventures. Journal of Business Venturing, 6, 169-180. https://doi.org/10.1016/0883-9026(93)90018-Z

UFM. 2017. Analyse: Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne. Kommercialisering af forskningsresultater rapport. https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/kommercialiseringsstatistik/stigende-ivaerksaetteraktivitet-pa-universiteterne

Åstebro, T. & Thompson. P. 2011. Entrepreneurs, Jacks of All Trades or Hobos? Research Policy 40 (5), 637–649.*10.1016/j.respol.2011.01.010

 

Få mest ud af det gode skole-virksomhedssamarbejde

Skole-virksomhedssamarbejde er populært – men er det spild af ressourcer, eller kan det skabe værdi for skolerne, elever, lærere og virksomheder? Ja, lyder det fra Fonden for Entreprenørskabs direktør Christian Vintergaard og Anders Rasmussen der er chef for grundskole og ungdomsuddannelser i Fonden. Men det kræver tid, planlægning og viden, hvis samarbejdet skal give værdi.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab og Anders Rasmussen, chef for grundskole & ungdomsuddannelser i Fonden for Entreprenørskab


Et af de store temaer inden for skoledebatten er skole-virksomhedssamarbejde.

Skolerne vil gerne sikre, at deres elever og lærere skaber kontakt med verden uden for skolen, og virksomheder vil gerne bidrage med inspirerende og lærerige forløb inden for temaer, de har interesse og kvalifikationer indenfor.

Men skaber skole-virksomhedssamarbejde værdi, eller er det spild af tid og ressourcer?

I dette blogindlæg vil vi komme med en række anbefalinger for, hvordan disse samarbejder skaber både lærerige oplever for elever og lærere og hvor virksomheder føler, at de gør en forskel i samfundet og bidrager til elevernes læring.

Anbefalingerne bygger på vores erfaringer med kompetenceopbyggende forløb inden for entreprenørskab i regi af Fonden for Entreprenørskab og for de tekniske og digitale områder i regi af Teknologipagten.

1+1=3

Skole-virksomhedssamarbejde kan indeholde væsentlige gevinster for både skoler og virksomheder – særligt en masse gode og lærerige oplevelser for eleverne.

Ofte bidrager samarbejdet også positivt til virksomhedens image, den lokale forankring og til de ansattes selvforståelse og fornemmelse af at bidrage til ”noget større”. Mange virksomheder ønsker derfor at deltage i samarbejder med skoler, og der er rundt om i landet oprettet en række initiativer, som hjælper med at gøre samarbejdsrelationerne funktionelle og som sikrer det faglige og læringsmæssige udbytte. For eksempel har en række kommuner ansat playmakere, som formidler kontakter imellem skoler og virksomheder, hvilket reducerer de ressourcer, som parterne selv skal bruge for at lave konstruktive samarbejder.

Der er kommet mange gode forløb ud af skole-virksomhedssamarbejder og mange personer har ydet store indsatser, for at eleverne har kunnet få ekstra oplevelser, faglige input, inspiration og perspektiver på virkelighed, karriere og arbejdsliv.

Udover forløb, der har innovation og entreprenørskab som omdrejningspunkt, omhandler en lang række skole-virksomhedssamarbejder i dag de tekniske og naturvidenskabelige fag. Samarbejdsrelationerne er centreret om at virksomheder har faciliteter, udstyr og viden, som skolen ikke selv har mulighed for at tilbyde. På den måde udvider virksomhederne skolernes læringsrum. Mange af disse forløb er også baseret på et eksplicit ønske om at styrke elevernes interesse og viden indenfor STEM-området. Ønsket om at påvirke elevernes erhvervsvalg er ligeledes blevet et legitimt mål i samarbejdsrelationerne.

På Undervisningsministeriets læringsportal (EMU) fremgår det at:  ”Formålet med skole-virksomhedssamarbejde er at bidrage til elevernes læring og trivsel ved at give dem mulighed for at lære på flere forskellige måder. Det kan for eksempel ske ved at styrke koblingen mellem teori og praksis i undervisningen. Skole-virksomhedssamarbejdet kan tage udgangspunkt i virkelighedsnære og anvendelsesorienterede problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. Et virksomhedssamarbejde kan dermed supplere og understøtte undervisningen i fagene ved at give eleverne tid og mulighed for i praksis og sammen med virksomheden at afprøve de færdigheder og kompetencer, som de har tilegnet sig i undervisningen i fagene.” 

Således er skole-virksomhedssamarbejde ikke tænkt som et alternativ til den faglige undervisning, men netop som en aktivitet der skal give andre muligheder og rammer for fagligheden. Herudover kan skole-virksomhedssamarbejdet give variation og differentiere undervisningen, og endeligt understøtte emnerne ”uddannelse og job” samt ”innovation og entreprenørskab”.

Samtidig giver skole-virksomhedssamarbejdet god mulighed for, at eleverne kan møde rollemodeller som adskiller sig fra dem, de ellers møder i skole- og fritidsliv. Eleverne har også mulighed for at interagere og få faglig sparring fra personer, der har professionel indsigt inden for et felt. Således er en del samarbejdsrelationer i dag præget af, at eleverne kan trække på virksomheder og ansattes viden og specialer. Mange virksomheder stiller således velvilligt tid og ressourcer til rådighed i forbindelse med at elever søger hjælp til deres entreprenørielle projekter.

Det skulle være så godt, men så er det faktisk svært

Om end vi mener, at man altid bør påskynde når oververden ønsker at bidrage til en bedre skole, så har det vist sig, at det ikke er uden udfordringer.

Særligt har vi observeret problematikker når:

1) Aktiviteter ikke matcher formålet med undervisningen

2) Ringe dokumentation af effekterne ved aktiviteterne

3) Aktiviteter ikke er bundet op på faglige mål i skolen

4) Eksterne oplægsholdere ikke har den nødvendige pædagogiske forudsætning

5) Lærerne finder det svært – og de føler at de mangler de didaktiske kompetencer til at indgå i samarbejderne.

Forskningen på området er desværre ikke særligt udbredt. En enkelt Ph.d.-afhandling på området (Thomsen 2016) konkluderer at[i]: Resultaterne peger samlet set på, at elevernes møde med udstyr, medarbejdere og jobfunktioner har betydning for deres interesse for naturfag og naturvidenskab ligesom både varighed og autenticitet spiller en afgørende rolle for elevernes læringsudbytte”.

Da Fonden for Entreprenørskab blev skabt i 2010, var der i forvejen en række aktiviteter i gang på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Nogle af disse var baseret på camps, hvor elever og studerende skulle løse konkrete udfordringer med eksterne partnere, særligt virksomheder. Det har betydet at mange uddannelsesinstitutioner og kommuner siden har baseret deres entreprenørskabsforståelse på netop denne case-metode.

Dette har haft den uhensigtsmæssige sideeffekt, at skole-virksomhedsarbejde er blevet synonymt med entreprenørskabsundervisning. Samtidigt viser undersøgelser at den casebaserede tilgang til undervisning efterlader kortvarig interesse for eleverne, men ikke varig læring eller interesse (Barakat et al., 2010[ii]). Omvendt viser vores undersøgelser at elever fastholder interesse og opnår mere læring hvis de arbejder med deres egne projekter og ideer.  Effekten af entreprenørskabsundervisning er således størst, hvor eleverne selv er engagerede og hvor de føler, de har ejerskab over deres ideer, løsninger og produkter (Moberg, 2014[iii]).

Korte og enkeltstående forløb sætter tilsyneladende ikke de store spor, hverken fagligt eller i forhold til specifik faglig interesse. Det kunne tyde på at samarbejder skal fastholdes over en vis tid og ikke bare bestå af et enkelt besøg eller at en ekstern leverer et enkelt oplæg for klassen på skolen. Ligeledes peger forskningen på, at virkelige og realistiske (i elevernes øjne) udfordringer og oplevelser spiller en rolle for effekten.

Såfremt man arbejder med casebased learning er det at stille de ”rigtige” udfordringer og opgaver for eleverne af største vigtighed. Det skal således både forekomme eleverne autentisk, men også åbne for forskellige løsninger og ideer som eleverne kan føle ejerskab til (Moberg, 2014). Det sætter store krav til planlægningen af forløbene og for de udfordringer og aktiviteter som skal indgå i disse.

Fonden for Entreprenørskabs forskning viser at elevernes udbytte af entreprenørskabsundervisning med eksterne partner har den største effekt, hvor lærere og eksterne sammen planlægger forløbet med inddragelse af både virksomhedens specifikke faglige viden og lærerens pædagogiske viden om tilrettelægning og strukturering af samarbejdet (Moberg, 2017[iv]).

For et par år siden havde vi lejlighed til at indgå i et paneuropæisk forskningsprojekt, som blandt andet havde til formål at undersøge effekterne af at inddrage erhvervslivet (og i nogle tilfælde helt overtage) undervisningen. Resultaterne viste (måske ikke overraskende) at personer uden formel pædagogisk træning havde svært bidrage til hele klassens læring. Således var der en tendens til at de eksterne undervisere brugte deres opmærksomhed på de elever som i forvejen havde interessen (Moberg, 2015[v]). Omvendt viste undersøgelsen at hvis den faste lærer tilrettelagde og gennemførte undervisningen sammen med den eksterne havde det en høj effekt.

Principper for det gode skole-virksomhedssamarbejde

På baggrund af ovenstående – og de mange erfaringer der over tid er gjort, har vi forsøgt at opstille nogle principper for det gode skole-virksomhedsarbejde. Principperne er vigtige, både for skoler og samarbejdspartnere og kan ses som et supplement til de mange manualer der ligger på kommuners og andre organisationers hjemmesider.

Vi håber at se endnu flere skole-virksomhedssamarbejder, der bygger på principper om gensidig værdiskabelse, i fremtiden.

1. Samarbejdet bør så vidt muligt være forankret på ledelsesniveau
Det kræver ressourcer og organisering at lave gode skole-virksomhedssamarbejder og det kan ikke lade sig gøre uden at ledelsen er involveret på begge sider. Samtidig er relationerne mellem skoler og virksomheder mindre sårbare, hvis det har en forankring på ledelsesniveau.

2. Der skal være en tydelig forankring i skolens fag og faglighed
Hvis ikke skole-virksomhedssamarbejdet har et relevant og tydeligt planlagt fagligt indhold – og det ikke er koblet til den øvrige faglige undervisning, risikerer samarbejdsoplevelserne blot at være et afbræk fra undervisningen snarere end en oplevelse som understøtter denne.

3. Værdien er størst, hvis skole og virksomhed sammen planlægger forløbet
Fondens forskning tyder på at effekten af undervisningsforløb med ekstern involvering, har den største effekt, når planlægning og udførelse er skabt i samarbejde og med fælles anerkendelse af henholdsvis faglige og pædagogiske kompetencer.

4. Eventuelle cases og udfordringer bør være så realistiske som mulige og åbne for flere forskellige løsninger
Det sætter store krav til planlægningen og til de involveredes viden om elevernes faglige forudsætninger og deres taksonomiske niveau. Elever lærer ikke meget af at skulle løse problemer som ligger langt under eller udenfor deres faglige rækkevidde.

5. Hvis lærerne ikke har tid eller er motiverede, så lad hellere være
Obligatoriske og centralt bestemte forløb som lærerne alligevel ikke kan se meningen med, er ødelæggende, både for relationerne – samarbejdet og for elevernes faglige udbytte.

6. Det er ikke spor let – heller ikke selvom mange antyder det
Det kræver vilje, energi og ressourcer fra alles side at lave et godt skole-virksomhedssamarbejde. Ressourcerne skal kunne retfærdiggøres i form af læring, viden, indsigt og relevante undervisningsaktiviteter. Det skal således bidrage med noget særligt, både fagligt og evt. til de tværgående emner i skolen.

Litteratur

[i] Thomsen V A, 2016: Eksterne partnere i naturfagsundervisningen: Skole-virksomhedssamarbejde – elevers læringsudbytter i naturfag ved samarbejde med virksomheder og mødet med autentisk praksis uden for skolen PhD afhandling DPU, Aarhus Universitet.

[ii] Barakat, S., Boddington, M. & Vyakarnam, S. 2014 Measuring entrepreneurial self-efficacy to understand the impact of creative activities for learning innovation, The International Journal of Management Education.

[iii] Moberg, S.K. 2014. Assessing the impact of entrepreneurship education: From ABC to Ph.D. Doctorial thesis, Department of Strategic Management and Globalization, Copenhagen Business School.

[iv] Moberg, S.K. 2017. The influence of an entrepreneurship programme with a flexible but structured design at the secondary level of education and the teacher’s role and importance: Results from an ongoing Randomised Controlled Trial. Conference Paper presented at RENT, Lund.   

[v] Moberg, S.K. 2015. JA Europe & MetLife evaluation report: Secondary school students 2014-2015 school year.

 

Mange bække små – værdien af at søge midler hos Fonden for Entreprenørskab

To gange om året uddeler Fonden for Entreprenørskab udviklingsmidler til støtte af entreprenørskab på skoler og uddannelser. Midlerne gør en stor forskel i en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde tid til at træne en vigtig muskel: Udviklingsmusklen. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser


Jeg læste engang et digt. Digtet var skrevet af en lærer, som beskrev lærerens personlige rejse gennem livet.

Digtet beskrev på fin vis den nyuddannede lærers drøm om at gøre en forskel. Digtet beskrev de tidlige år, hvor nye forløb og didaktikker skulle udvikles, og de sene år, hvor læreren sukkende i sit stille sind tænkte, at udvikling er prøvet flere gange, og at nye udviklingstiltag sjældent skaber reel ny viden.

Ikke specielt opløftende, men dog ganske ærligt: Udviklingsmusklen var blevet en kende træt hos læreren.

I Fonden for Entreprenørskab har vi hvert år udbud til udviklingsmidler til uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutioner kan søge om midler til:

  • Udvikling af nye entreprenørskabsuddannelser og -forløb. Det er også muligt at søge om midler sikring af eksisterende uddannelser og forløb indeholdende entreprenørskabsaktiviteter
  • Opkvalificering af lærere og undervisere – enten gennem kurser eller studieture til udlandet

Studerende kan også søge om midler til etablering af studenterorganisationer eller udvikling af en eksisterende studenterorganisation. Dertil kan studerende søge om midler til deres startup gennem Fonden for Entreprenørskabs mikrolegatordning.

Der er ansøgningfrist for udviklingsmidler den 25. marts. Læs mere om, hvordan du søger her. 

søg midler

 

Og hvorfor fastholder vi i Fonden for Entreprenørskab troen på værdien af udvikling af uddannelser og fag, kurser og forløb ihukommende den trætte lærer, der ikke orkede mere udvikling?

Siden Fonden for Entreprenørskabs etablering har vi fokuseret på at kunne støtte udviklingsprojekter på uddannelsesinstitutioner, for at fremme udviklingen af entreprenørskabsuddannelser.

I 2010 var innovation og entreprenørskab ikke på alles dagsordener og entreprenørskabsundervisning og entreprenørskabsuddannelser var mere for de få end for de mange.

At støtte udvikling af nye fag, forløb, kurser og uddannelser var nødvendigt og meningsfuldt. Ligeledes var støtten til opkvalificering af lærere og undervisere  værdiskabende for de institutioner, der gerne ville gå fra udviklingen af entreprenørskab, forankret hos ildsjælen, til de mange.

En tur gennem de mange afrapporteringer, vi har modtaget gennem årene, vidner også om en udviklingskraft på institutionerne, der imponerer, inspirerer og motiverer os til fortsat at kunne støtte denne udviklingskraft.

Mange dedikerede lærere og undervisere, forskere og ledere har gennem udholdenhed og en skarp sans for, hvad der kommer lige rundt hjørnet, som de studerende skal sikres en viden og kunnen om, udviklet nogle eksemplariske entreprenørskabsforløb.

De mange udviklingsprojekter, som vi har støttet gennem årene, vidner også om, at entreprenørskab og udviklingen af de studerendes entreprenante kompetencer ligger mange institutioner og fagområder på sinde. Det være sig de kreative fag, sundhedsuddannelser, de pædagogiske fag, humanistiske fag, naturvidenskabelige og så videre. Mange undervisere har viden, ideer og ambitioner på deres uddannelser og studerendes vegne.

Verden flytter sig – sjovt nok

En hverdag på en uddannelsesinstitution efterlader ikke tvivl om, at der er meget at se til. Fra hverdagens gøremål med elever og studerende til de overordnede opgaver vedrørende kvalitet, akkreditering, økonomisk skærpede betingelser, relationer til omverden, forskning, praktiksamarbejde, fremtidig beskæftigelse, faglig opkvalificering af lærere og undervisere – og jeg kunne blive ved. Der er rigeligt at se til. Herom hersker der ingen tvivl!

Et udviklingsprojekt kan let forsvinde i de mange punkter, der fylder på hverdagens dagsorden. Når vi har valgt at støtte udviklingsprojekter med et beløb på 75.000-150.000 kr. (universiteter kan søge op til 150.000 kr.), er det baseret på en viden om, at entreprenørskab fordrer en kontinuerlig udvikling af videngrundlaget (det gælder for alle videnområder). Entreprenørskabsforløb fordrer også en kontinuerlig udvikling af samarbejde med omverden (rollemodeller, oplægsholdere osv.) samt fortsat fokus på de didaktiske metoder, der er befordrende for de faglige kontekster, entreprenørskabsforløbene indgår i.

Entreprenørskab fordrer med andre ord en veltrænet udviklingsmuskel på uddannelserne og hos undervisere og ledere.

Søg! Søg! Søg!

Når vi i Fonden ønsker at understøtte undervisernes udviklingsideer, så har vi i samme åndedræt en ambition om at lade det være så administrativt let som overhovedet muligt, når der søges midler hos os. Det skal ikke være omstændigt at søge midler og det skal ikke være omstændigt at afrapportere.

Fokus skal være på udviklingstankerne, baggrunden for de nye udviklingstiltag og hvad udviklingsprojektet skal skabe af forskel for institutionen, uddannelsen og de studerende.

Ambitionen er, at løbende udviklingstiltag relativt let kan opnå midler, og at en uddannelse derved kan fastholde en udviklingskadence ved at søge midler hvert år uden at denne proces dræner den enkelte uddannelse og underviser unødvendigt. Herved sikrer vi i Fonden at kunne støtte de konkrete udviklingsbehov, der identificeres i løbet af et semester, allerede næste semester. I kvalitetssammenhæng betyder det, at studerende potentielt kan involveres i udviklingsprojekter, hvor de selv har bidraget til at identificere dette behov.

Og det leder mig hen til næste refleksion. Det er vores erfaring fra de støttede projekter, at udviklingsprojekter, der sker i teams af undervisere, og gerne sammen med studerende, skaber begejstring. Det er derfor godt at få et projekt defineret, så undervisere sammen med studerende kan se, at det er sjovt at arbejde med entreprenørskab.

Et konkret eksempel på dette er et udviklingsprojekt fra Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, How to start a start-up?: Law of start-up companies. Udviklingsprojektet fokuserer på flere relevante temaer: Jurastuderendes viden om startups og startups behov for at få juridisk rådgivning på det rette tidspunkt.

I en tid, hvor der er fokus på effektiv institutionsdrift og hvor udviklingstiltag skal tænkes i ekstern finansiering som en del af finansieringskilderne, er vores udviklingsmidler en oplagt måde at sikre udvikling af entreprenørskab på institutionerne.

3 gode råd til ansøgningsprocessen

  1. Tag udgangspunkt i institutionens overordnede strategi
  2. Identificér det konkrete udviklingsbehov for uddannelsen/rne ift. mere entreprenørskab eller sikring af entreprenørskab på uddannelsen (der er fortsat mange uddannelser, hvor entreprenørskab kan skærpes og indlejres i eksisterende fag og forløb)
  3. Involvér gerne kolleger i ansøgningsprocessen og tænk studerende ind i udviklingsprojektet

    Læs mere om at søge udviklingsmidler her. 

Siden 2010 har Fonden for Entreprenørskab uddelt udviklingsmidler til 149 projekter på landets universiteter svarende til 16.824.586 kr. På de videregående uddannelser har Fonden støttet 245 projekter svarende til 19.824.586 kr.

En rejse i Start Up Programme – fortalt af sidste års danmarksmestre

I maj måned sidste år vandt studentervirksomheden Kale Nyabo danmarksmesterskabet i Entreprenørskab. Til det efterfølgende europamesterskab vandt de e-handelsprisen ”The VISA Everywhere Award for Digital Commerce”. Havde de forventet det? Bestemt ikke, lyder det fra de fire studerende.


Af Soraya Zieren, Florentina Ceapa, Andrei Toth og Nicki Grønkjær Jensen, teamet bag virksomheden Kale Nyabo


Bag Kale Nyabo er vi fire studerende, der læser Innovation og Entreprenørskab på Erhvervsakademi Aarhus. Vi sælger unikke håndlavede accessoires lavet af uforarbejdede naturlige materialer såsom frø, bønner, kokosnød og genbrugspapir.

Vores produktmagere er enlige mødre i Uganda med et iværksætterdrive, som kæmper for at brødføde deres familier. Vi sælger deres produkter online gennem Kale Nyabo, så vi sikrer dem en fast indkomst og adgang til det globale online marked. Derudover donerer vi op til 50 procent af virksomhedens overskud til underprivilegerede børn i Uganda i form af skolepenge og/eller medicinske behandlinger.

32506907_1638971876150578_1037070873535709184_o

Det regionale mesterskab i Entreprenørskab

Vi var på forretningsrejse i Uganda, da deadline for ansøgning til det regionale mesterskab I entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme nærmede sig. I næsten en måned havde vi haft meget travlt med vores designere, med at besøge de børn, vi støttede, og med at dokumentere vores arbejde. Vi var usikre på, hvordan vi skulle skrive forretningsplanen; vi havde brug for et skub af nogen, der troede på os. Gitte Buje fra Erhvervsakademi Aarhus – som var en utrolig stor støtte og som virkelig troede på os – gav os det skub, der skulle til, så vi fik skrevet forretningsplanen og sendt ansøgningen. Ellers havde vi måske aldrig fået en så stor chance, og hvilken skam det ville have været.

Til de regionale mesterskaber i slutningen af april 2018 vandt vi ingen af priserne, men vi fik et wildcard til DM i Entreprenørskab. Det blev til mange lange arbejdsdage og nætter, hvor vi øvede vores pitch, indtil det blev helt perfekt. Vores undervisere kom ofte forbi for at lytte til vores pitch og give os værdifuld feedback.

50.000 kr. og et håndtryk fra H.K.H. Kronprinsen

Til danmarksmesterskabet var vi det første team, der skulle pitche på scenen. Vi var godt forberedte, men alligevel nervøse. Vi havde på forhånd som team besluttet, at blot det at få lov at være med og netværke med andre var en sejr for os, så alt derudover ville være en fantastisk bonus.

Vores pitch var fuldstændig gennemarbejdet og sikkert, men vi var ikke de eneste med en god idé. Tiden gik uendeligt langsomt, så da vi endelig hørte vores navn blive råbt op som ‘’Kategorivinder i Social Entrepreneurship’’, blev vi overvældet af følelser og utrolig stolte. H.K.H. Kronprinsen deltog i prisuddelingen og skulle personligt overrække hovedprisen til vinderen af det danske mesterskab. Da H.K.H Kronprinsen begyndte at tale om det team, der havde vundet titlen og hovedprisen, lød det meget som os. Men vi var jo lige gået fra scenen med 25.000 kr.! Vi kunne næsten ikke tro, at det var sandt: ‘’Og vinderen er KALE NYABO.’’ Alle begyndte at klappe, vi omfavnede hinanden og var helt overvældede. Havde vi lige vundet det danske mesterskab i entreprenørskab 2018?! Den aften gik vi hjem med ikke alene 50.000 kr. til Kale Nyabo, men også en fantastisk oplevelse og masser af nye forbindelser, og så havde vi talt med selveste H.K.H Kronprinsen. Og alligevel var der stadig noget i vente…

IMG_3772.jpeg

Kale Nyabo repræsenterer Danmark i Letland

Så var det blevet juni 2018, og vi drev Kale Nyabo, gik til undervisning, forberedte os til eksamen og arbejdede i vores deltidsjobs, og nu skulle vi så også forberede os til EM i Entreprenørskab i Riga i Letland. Her var der mange priser at vinde og mange nye mennesker at møde. Hele arrangementet varede i 2 dage, og efter vores pitch, interview med juryen og interviews på vores stand-udstilling var der ikke andet at gøre for os end at krydse fingre og håbe på det bedste.

Imens vi utålmodigt ventede på award-ceremonien var vi naturligvis ekstremt spændte og havde høje forhåbninger. Da Anthony Craufurd fra VISA gik på scenen for at afsløre vinderen af “VISA – Everywhere Award for Digital Commerce” og sagde de ord, vi brændte så meget efter at høre: ”Og vinderen er: KALE NYABO”, var vi overlykkelige. Vi havde vundet 1000 Euro og en rejse til London for at besøge VISA’ s hovedkvarter og møde nogle af deres eksperter, som skulle hjælpe os med vores virksomhed. Alene det, at Kale Nyabo blev udvalgt af VISA, var et kæmpe klap på skulderen for os.

Drøm stort og giv den hele armen

Den 7. december tog vi af sted til London for at besøge VISA. Besøget startede med en rundvisning i VISA’s Innovation Center, hvor vi fik mulighed for at se og afprøve nogle af VISA’s nye gadgets og opleve hvordan disse kan forsimple online betalinger i dagligdagen. Derefter mødte vi forskellige eksperter, blandt andet grundlæggerne af From Babies with Love, som fortalte om deres erfaringer med socialt entreprenørskab. Vi fik også mulighed for at tale med to af VISA’s egne eksperter om online betalingssystemer, hvordan man optimerer brugerens oplevelse, og hvordan man promoverer en social virksomhed. Og efter frokostpausen talte vi med to marketingeksperter om sociale medier, google ads og om forskellige kanaler og måder at markedsføre vores sociale virksomhed.

Vi fik utrolig meget ny viden og vendte hjem fra London med masser af noter og gode idéer. Nu forbereder vi os på at føre dem ud i livet og at bringe Kale Nyabo op på det næste niveau.

Vi siger mange tak til Visa, Fonden for Entreprenørskab, JA Europe, og Erhvervsakademi Aarhus for denne fantastiske oplevelse. Vi er evigt taknemmelige!

Læs mere om Kale Nyabos deltagelse i DM og EM.

50408626_585009078627774_371988869853216768_n.jpg

Hvilke personlige karakteristika kan hjælpe dig som iværksætter?

Christian Vintergaard er adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab og evaluerer ca. 500 iværksætterprojekter årligt. Læs Christian Vintergaards 6 bud på personlige karakteristika hos iværksættere, som han mener tiltaler investorer og samarbejdspartnere – for det er ikke kun den gode idé, der tæller.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Hvis jeg skal investere i en forretning, så handler det om menneskerne. De skal have et specielt drive. De skal have ild i øjnene”.

Sådan lyder det fra Birgit Aaby i DR1’s programserie Løvens hule, når hun bliver spurgt om, hvordan hun foretager sine investeringer.

Som Birgit Aaby, taler mange om, at man som investor i høj grad investerer i menneskene bag den enkelte startup. I anden række kommer selve idéen, hvilket betyder, at mange også fortæller, at de hellere investerer i et godt team med en halvdårlig idé – end i en god idé med et dårligt team.

Man skulle tro, at forretningsidéen var det afgørende for, hvorvidt en investor vil investere i en virksomhed eller ej.

Sagen er blot den, at en idés form og indhold kan nå at ændre sig mange gange, inden det endelige fit findes mellem iværksætter og investor. Omvendt er personerne i teamet – og deres måde at være og opføre sig på – lidt svære at ændre ved.

Lidt tanker bag dette indlæg

Jeg har længe overvejet, om jeg skulle (læs: turde) skrive dette indlæg, da det at vurdere folks måde at opføre sig på hurtigt bliver en subjektiv vurdering. Mine personlige erfaringer har dog vist mig, at måden den enkelte iværksætter er på, har indflydelse på graden af deres succes. Gennem årene har jeg gjort mig nogle erfaringer om forholdet mellem iværksætter og investor, som jeg mener er vigtige at dele – og som måske kan tænkes ind i entreprenørskabsundervisningen og investorevalueringer.

Er der kemi og tillid?

Jeg oplever ofte, at man nøjes med at tale om teamets konkrete og dokumenterbare erfaringer og uddannelsesmæssige baggrund. Det bliver mest af alt en gennemgang af CV’et og en vurdering af uddannelse og erhvervsmæssige erfaring. Mindre tid bliver brugt på at tale om selve teamet, og dets måde at være på.

En del af årsagen kan være, at det kan være svært at sætte ord på. Det kan være svært at formulere, hvorfor man ikke tror på en given person, eller hvorfor man ikke kan se sig selv have en god relation med denne.

Det er lidt som til en ansættelsessamtale, hvor alt det formelle umiddelbart er som ønsket, men på det personlige plan, kan man ikke se et match. Kemien er der bare ikke. Det samme gør sig gældende, når fx en investor skal vurdere en startup: Er kemien og tilliden der?

I det lys mener jeg, at investoren, bevidst eller ubevidst, søger svar på to overordnede spørgsmål:

1) Kan jeg se min selv arbejde sammen med teamet?

2) Tror jeg, at iværksætteren eller teamet har en personlighed, som er nødvendig for at indgå i partnerskaber med andre?

Egne erfaringer

Hvert år møder og evaluerer jeg ca. 500 iværksætterprojekter. De fleste er unge iværksættere, men jeg har også glæden af at sparre med mere modne projekter, der er godt på vej. Jeg får indblik i en række teams og deres måder at agere og være på i deres møde med investorer og andre partnere.

Derudover har jeg mulighed for at følge med i, hvad der senere sker med projekterne og se, om de har nemt eller svært ved at finde partnere, som ønsker at involvere sig. Og jeg må sige, at jeg gang på gang observerer de samme tendenser, som har en positiv indflydelse på iværksætteres sandsynlighed for at indgå i samarbejder med investorer eller partnere:

  1. Konstruktiv modtagelse af feedback

Iværksætter- og investormiljøet er et meget givende miljø, og erfaringer og sparring er en naturlig del af dagligdagen. Som iværksætter skal man kunne agere på en positiv og modtagelig måde, hvis man skal tages seriøst. Jeg har enkelte gange oplevet iværksættere, der har taget feedback som et personligt angreb, og de har efterfølgende haft svært ved at skabe gode relationer.

Anbefaling: Se konstruktiv feedback som en mulighed for at finpudse din idé. Ikke al feedback kan eller skal bruges, men mød kritik og feedback med oprejst pande og husk at flere (og mere erfaringsrige) øjne kan rykke en hel del ved din idé – og i den rigtige retning. Hvis den, du ønsker skal indgå i et partnerskab og denne ikke med det samme forstår din idé eller dele af dit pitch, så er det din opgave at finde en bedre måde at præsentere den på.

  1. Viden om egne kompetencer og mangler

At skabe en virksomhed kræver en bred vifte af kompetencer – og alle kan ikke rummes i et enkelt menneske.

I et møde mellem iværksætter og investor opfattes det ofte negativt, hvis iværksætteren ikke har den fornødne selvindsigt til også at kunne vurdere egne svagheder i forhold til, hvad projektet i dets totalitet kræver. Det samme gælder hvis man som iværksætter har svært ved at inkludere andre personer (med de ”manglende” kompetencer) i teamet, eller generelt at se værdien i partnerskaber.

Anbefaling: Et godt sted at starte som iværksætter er at være åben for partnerskaber og også have en god indsigt i egne styrker, svagheder og erfaringer. Det opfattes tit negativt, hvis du ikke kan vurdere det samlede kompetencebehov i din startup og heri også vurdere egne evner som en del af dette. Det sidste man skal gøre er at prøve at overbevise en potentiel investor om, at man kan alt alene.

  1. Ønsket om at ville skabe noget stort, der gør en forskel

Som Birgit Aaby, ønsker investorer ofte at være del af noget stort, og en del af et team, som ønsker at udrette noget stort. Alle ved, at ikke alle drømme indfries, men hvis man ikke har ambitionerne, kan det være svært at få investorer med om bord. Investorer og partnere skal gerne kunne øjne sandsynligheden for en god forrentning som følge af deres indsats.

Anbefaling: Hvis man ønsker investorer med om bord, så kan det godt betale sig ikke at være bange for at tænke stort! Dette skydes primært at det kan være svært for den enkelte investor at tjene penge på investeringen, hvis ikke virksomheden har skaleringsønsker. Dette gælder naturligvis mest for egenkapitalinvesteringer.

  1. Ønske om at bidrage til andres projekter

Iværksættere som byder egne erfaringer til i andre projekter, klarer sig efter min erfaring bedre end dem som har nok i deres eget. Det handler primært om personer, der er dygtige til at skabe relationer og oparbejde social kapital. Det er de samme evner, som også bruges i deres egne projekter til at skabe relationer med øvrige samarbejdspartnere og investorer.

Anbefaling: Bidrag hvor du kan, og vær gavmild med din erfaring. Det vil blive langt nemmere for dig at skabe relationer med andre – og mulige investorer og samarbejdspartnere.

  1. Evnen til at rose andre og takke for hjælp

Med taknemmelighed kommer man langt. Særligt i starten af ens projektudvikling har man meget lidt at tilbyde – andet end takken og roser, man kan give til andre. Omvendt er det også min erfaring, at iværksættere som ikke viser at de værdsætter den hjælp, de får, kan have svært ved at klare sig, når også større tjenesteydelser senere skal gives. Da iværksættermiljøet er præget af, at man hjælper hinanden, kommer man længst med at bidrage til miljøet.

Anbefaling: Sig tak og vær taknemmelig for den hjælp du får. Så har man også lyst til at hjælpe dig en anden gang. Biddrag til andres projekter med relevante kontakter og unikke indsigter i det omfang det kan lade sig gøre.

  1. Opbygning af troværdighed

Alle samarbejdspartnere og investorer ønsker høj grad af troværdighed hos en iværksætter, når de indgår i et samarbejde. Troværdighed hos iværksætteren og dennes team skaber ro omkring de ting, der bliver lovet og de skaber også en vished om, at der er den fornødne viden og indsigt til at projektet bliver en succes.

Anbefaling: At opbygge troværdighed kræver en meget bred indsats. Her er nogle eksempler: 1) Investorer skal have kendskab til din branche, 2) og kendskab til konkurrenterne 3) de kende din virksomheds vigtigste nøgletal 4) have adgang til gode referencer fra tidligere partnerskaber, 5) kundedata 7) branchekendskab 8) og kendskab til de væsentligste risici ved projektet.

Kan det læres?

Kan disse måder at være på som iværksætter læres, hvis de ikke ligger naturligt til en? Jeg tror at nogle af de personlige karakteristika kan tilegnes, men der er naturligvis også elementer som ikke kan (eller skal) ændres ved, da der er tale om en del af ens generelle måde at være på.

Et sted at starte er gennem mere entreprenørskabsundervisning i skolerne og i uddannelserne, hvor der i undervisningen også bliver snakket om, hvordan man kan agere i mødet med mulige investorer eller samarbejdspartnere. Vil man gerne endnu tættere på miljøet, så kan man opsøge de mange startup-events, hvor både startups og investorer er gode til at dele ud af deres erfaringer.

Og hvem ved? Måske er din måde at være på allerede en, Birgit Aaby og andre investorer har lyst til at investere i?