10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


Hvert år ser og evaluerer jeg mere end 500 forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere. De fleste af dem, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

Der er rigtige mange gode ideer blandt alle disse. Men jeg ser også mange ideer, som jeg personligt ikke spår en fremtid. Og denne dom deler jeg som ofte med andre evaluatorer.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at kunne udpege ideer, hvor potentialet er småt fra start?

At arbejde med iværksætteri – at skabe sin egen virksomhed – er noget, som kræver uhyre meget tid (og ofte også penge). Derfor er det også væsentligt ikke at bruge for lang tid på de dårlige ideer, men hurtigt sortere ud, så man kaster sin tid og energi på de gode ideer.

Erfaringen siger mig, at den dygtige iværksætter skal være som en agil amerikansk quaterback: man skal være hurtig og kunne skifte retning, have overblik og muligheder, kunne se truslerne, og ikke mindst være en teamplayer. Erfarne iværksættere ved, at man skal kunne skifte retning for idéen, når den viser sig at ende i en blindgyde. Der er ikke tale om fejl, men om eksperimenter som nogle gange lykkes og andre gange må afbrydes.

Det er naturligvis svært at gøre sig til dommer over, hvad der er en god eller en dårlig idé, og dette indlæg er på ingen måde en vurdering af den enkelte iværksætters idé. Men gennem de seneste 10 år har jeg set virkelig mange ideer, og jeg har også været i den privilegerede situation, at jeg har kunnet følge mange af ideernes udvikling over længere tid. Derfor håber jeg, at unge med iværksætterambitioner – fremtidens iværksættere – kan se det værdifulde i at få et indblik i, hvad evaluatorer tror på, og hvad de ikke tror på.

Christian Vintergaard til Investor Ball 2015
Artiklens forfatter, Christian Vintergaard

 

10 svære iværksætterideer

Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå.

  1. Teknologier, som leder efter et behov

    En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”

  2. Deleøkonomiens eufori

    Deleøkonomi er ”hot” lige nu. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.
    De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Således har jeg set et hav af ideer, hvor iværksætteren har forsøgt at bygge deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter.

  3. Uopdagede talentfulde unge

    Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.

  4. Det hjælpeløse erhvervsliv

    En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.

  5. Sociale connection apps

    Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.

  6. Iværksættere, der sælger til andre iværksættere

    En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.

  7. Kommercielle ideer uden teknisk kompetence

    Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.

  8. Sociale iværksættere, som har svært ved at finde den rette forretningsmodel

    Jeg holder personligt meget af, når forretningsideer også er til gavn for samfundet. Det kan være ønsket om at håndtere sygdomme, mindske forurening, skåne miljøet eller på anden vis bidrage positivt til kloden og de som bor på den. Jeg ser desværre også mange ideer, hvor det sociale anliggende kommer til at stå alene. Man glemmer, hvordan forretningsmodellen kan hænge sammen med det sociale anliggende, uden at det skal bygges på, at enten stat eller kommune skal yde et økonomisk bidrag.

  9. Ét-produkt-designeren

    I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.

  10. Virksomheder, som vil sælge til skoler

    I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordret, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er dem, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.