Måned: april 2016

Entreprenørskab i den nye gymnasiereform

Af Beate Laubel Boysen, teamleder, Fonden for Entreprenørskab


Unge iværksættere popper i disse år i stigende grad op i mediebilledet. Det er initiativrige unge, som stadig går i skole, men starter virksomhed ved siden af. Medierne elsker dem – og jo yngre jo bedre. En 13-årig, der lige kører en webshop med egne smykker eller tøj, imponerer og får hurtigt spalteplads i avisen.

Men de unge iværksættere er mere end bare en hurtig historie. De er udtryk for en ny tendens i samfundet, hvor det at forme sin egen karriere, at være sin egen chef, at have sin egen virksomhed, som man har startet fra bunden, er blevet attraktivt, og noget man stolt fortæller om til familiefester.

Mange af de unge iværksættere gør det godt og får erfaringer, de kan trække på senere i livet. Og mit – og Fonden for Entreprenørskabs – ønske er, at der er mange der får lov til at forme deres liv den vej. Men det betyder ikke, at vi ønsker, at alle unge skal springe ud som iværksættere. Det vil hverken være til gavn for samfundet, for de unge eller for økonomien. Tværtimod. Til gengæld ønsker vi, at de, der sætter rammerne for fremtidens uddannelsessystem, tænker på de unge, og på at støtte de arbejdsomme og nyskabende unge uanset om de har ambitioner for iværksætteri eller for entreprenøriel kunnen.

Beate Laubel Boysen
Artiklens forfatter, Beate Laubel Boysen

Den kommende gymnasiereform er en unik mulighed. Her bliver rammerne for fremtidens gymnasiale uddannelser fastlagt, og det er derfor afgørende, at vi sikrer et højt ambitionsniveau fra start. Ministeriet har opgjort, at der her i foråret 2016 er 74,3 procent af de unge, som forlader folkeskolen, der har valgt en gymnasial uddannelse som førsteprioritet. Det tal stiger hvert år! Det er en stor forpligtigelse, og selvfølgelig skal vi give dem de bedste muligheder for fremtiden. Derfor er et af mine ønsker til en kommende gymnasiereform klart: Prioritér entreprenørskab i den nye reform – både i den form der skaber nye unge iværksættere, og også i den form, der giver unge øgede entreprenørielle kompetencer, som de kan bruge til gavn for deres fremtidige arbejdspladser.

For at give en status på gymnasiernes muligheder for entreprenørskab pt., vil jeg fremhæve disse punkter:

  1. På stx er der ikke stort fokus på entreprenørskab, men derimod på innovation. Der har gennem de seneste fire år været arbejdet mere intensivt end tidligere med at udvikle innovationsfeltet på stx, især ansporet af innovationsmuligheden i AT-opgaven og en større fokus på innovation i fagene. Der fortsætter med at være fokus på at udvikle området, og der pågår pt. udviklings­forsøg i flere fag, der har til formål at indlejre innovation mere permanent i fagene, sådan at den nuværende hovedformålsparagrafs intention udfoldes.
    Dét er godt! Hold fast i at prioritere, at det udviklingsarbejde, der er i gang med indlejring i fagene ikke stopper – og tag det gerne videre, så der kommer reelle kompetencemål i alle fag og endnu videre, så eleverne også får erfaringer med at sætte i værk. Især hvis AT forsvinder ud af gymnasiet – sådan som regeringens oplæg til ny gymnasiereform lægger op til – er det et udviklingsarbejde, der skal understøttes, sådan at fagene griber den tværfaglige opgave, som AT har båret i forhold til innovation.
  2. På hhx er der tradition for at arbejde med det innovative mindset gennem både faget innovation og det erhvervsøkonomiske område, og der eksisterer langt bedre muligheder for at arbejde med kompetencemål, der (til en vis grad) katalyserer elevernes viden om og erfaring med innovation og iværksætteri. Dét fungerer godt!
    Især på de skoler, hvor innovation og iværksætteri ikke bliver isolerede områder, men hvor de kobles til andre fag, som fx sprogfag og samfundsfag.
    Det er også godt, at der er undervisere, der formår at give eleverne erfaringer med at iværksætte deres egne tiltag. Dét skal der være mere af, for det er gennem erfaringer med selv ”at gøre” at eleverne bliver kompetente – og hvis man vil gøre det mindre besværligt og krævende for underviserne, at gennemføre den slags undervisning, så må fagmålene støtte op om det.
  3. På htx arbejdes der, ligesom på hhx, i højere grad virkelighedsnært og anvendelsesorienteret gennem faglige cases fra virksomheder og organisationer. Der er tradition for at arbejde med det innovative mindset gennem fx fagene teknologi, design og teknikfag, og der eksisterer gode muligheder for at arbejde med kompetencemål, der katalyserer elevernes viden om og erfaring med især innovation. Hold fast i dét!

Entreprenørskab i gymnasiet

Og hold fast i muligheden for, at elever kan få erfaring med iværksætteri – ja, gå endda skridtet videre og udbred det til alle – for lige som på handelsgymnasiet er den tætte kobling til erhvervslivet oplagt til at understøtte elevernes oparbejdelse af egne erfaringer og oplevelser med, at det kan lykkes. Dét vil styrke dem, når de skal videre ud i erhvervslivet efter endt uddannelse.

Og her vender jeg tilbage til det, vi kan lære af de unge iværksættere: Deres mindset.

For gymnasierne – uanset om det er erhvervsgymnasier eller almene gymnasier –  skal fortsat give de unge en ballast af faglig viden. Men fremtidens arbejdsmarked kræver mere end det. De unge skal selv kunne sætte deres viden i spil i nye, uafprøvede sammenhænge; de skal kunne håndtere usikkerhed, have modet til at turde fejle, være kreative og så skal de have eminente samarbejdsevner. De kompetencer skal gymnasierne være med til at give de unge, og reformen er en oplagt mulighed for at cementere dette.

Jeg håber, at I der læser dette, vil støtte op om vores anbefalinger til en ny reform, om at alle unge på en gymnasial uddannelse skal møde entreprenørskab i deres undervisning. Lige nu er muligheden der for at styrke entreprenørskab på alle gymnasier – og vores anbefalinger er:

  1. at innovation indlejres generelt i fagene som kompetencemål og som et didaktisk princip.
  2. at innovation fortsætter sideløbende som selvstændigt fag og studieretning.
  3. at eleverne i sammenhængende – og længerevarende – forløb får erfaringer med iværksætteri.
  4. at der sker en opkvalificering af underviserne.
  5. at muligheden for en ”team Danmark” iværksætter-ordning undersøges.

Held og lykke med reformen!

Ledelse af I&E i skolen

Af Anders Rasmussen, teamleder, Fonden for Entreprenørskab


I sensommeren 2015 deltog jeg i et lederseminar om entreprenørskabsundervisning. Oplægsholderens indgangsbøn var, at man ikke kan lede I&E i skolen, hvis man ikke er en innovativ & entreprenøriel leder. Jeg har hørt dette mantra før, og mener det er forkert. At gøre I&E til en del af en organisation kræver nærmere strategi og organisatorisk overblik. Som Lene Tanggaard (der var en del af seminaret) skriver, handler det om at være ”mere interesseret end interessant”.

I&E i skolen står stærkt på 2 områder: Der er fra det øverste strategiske niveau (EU, OECD, Regeringen, Ministeriet) et stærkt fokus på området, og der er en voksende gruppe af lærerildsjæle som eksperimenterer, udvikler og arbejder med entreprenørskabsundervisning.

Anders Rasmussen
Artiklens forfatter Anders Rasmussen

Problemet består i, at alle mellemregningerne imellem strategi og ildsjæle kun delvist er beskrevet og udviklet. I det følgende vil jeg derfor forsøge at tegne et tentativt billede af, hvordan man kan forbinde strategi og praksis gennem et systematisk arbejde med I&E. I første omgang vil jeg søge at reducere dette til en kæde bestående af fem hovedområder og lave generelle tips til ledelse i forbindelse med disse.

  • Strategi, som angår baggrund, motivation, udfordring, målsætning og lovgivning på forskellige niveauer.
  • Form, som angår fælles forståelse, kommunikation og det man vælger at fokusere og evaluere på.
  • Organisation, som angår ressourcer, rum, tid, strukturer og forventninger.
  • Kompetence, som angår kvalificering, videndeling, pædagogik og samarbejdsrelationer.
  • Praksis, som angår konkrete undervisningsformer og forløb, feedback, materialer og hjælpemidler.

STRATEGI: Selvom dette er velbeskrevet på et overordnet nationalt og evt. kommunalt niveau, må den enkelte skole gøre I&E til en del af skolens egen strategi eller fortælling, om hvad den vil arbejde med og tage alvorligt, altså en beskrivelse af hvorfor og hvordan man helt overordnet vil arbejde med og målsætte området.

Tip nr. 1: Sørg for at inddrage skolens bestyrelse og søg at mobilisere denne og andre lokale personer som en ressource for skolens arbejde. Entreprenørskab handler ikke blot om samarbejde med erhvervsliv og om den åbne skole, men elevernes muligheder for at henvende sig til skolens eksterne netværk er en væsentlig mulighed for at udvide undervisningsrummet.

FORM: Over tid er der opstået en mangfoldighed af forståelser af, hvad I&E er, og hvordan det skal praktiseres. Det betyder, at vi ofte oplever, at der findes mange forskellige opfattelser af, hvad I&E er. Af og til er ildsjælenes forståelse blevet så fasttømret, så den er svær at forandre.

Fra et ledelsessynspunkt er det meget svært at implementere noget i skolen, hvis ikke der er en eller anden form for fælles forståelse af, hvad det er, man har med at gøre. Ligeledes er det ikke muligt for lærere og pædagoger at omsætte det til praktisk pædagogik, og at vide hvornår de er i mål med opgaven. Manglende forståelse og beskrivelse gør det også vanskeligt at kommunikere, både indadtil og udadtil, hvilket svækker opbakningen fra forældre og bestyrelse.

Tip nr. 2: Brug tid på at skabe en fælles forståelsesramme i organisationen og på at kommunikere den, indadtil og udadtil. Dette er en forudsætning for alt andet, og vi anbefaler, at forståelsen i højere grad baserer sig på målet med entreprenørskabsundervisning, end på en bestemt type af aktiviteter. På den måde bliver der en målorientering, der sikrer, at man ikke blot iværksætter en række aktiviteter uden at forholde sig til, hvad disse skal føre frem til.

ORGANISATION: Det er svært at forestille sig, at man kan integrere I&E i skolen, uden på en eller anden måde at ændre de strukturer i form af skema, årsplanlægning etc., som danner ramme om skolens hverdag. Der er ikke nødvendigvis tale om store brud, men snarere om at man som leder sikrer, at der er plads til at I&E kan få en plads i hverdagen og i løbet af skoleåret. Der skal allokeres tid i årsplanlægningen til længerevarende entreprenørielle undervisningsforløb, der skal måske være mulighed for flere arrangementer, som eleverne har ansvar for, og endelig skal der afsættes tid til samarbejde i forhold til opgaven. Alt dette angår skolens overordnede planlægning.

En anden del af organisationen er de forventninger, som ledelsen har til lærere og pædagoger. Hvis I&E skal have et liv på skolen, skal det være synligt, og det bliver det kun, hvis ledelsen melder ud, hvilke forventninger den har til hvor, hvornår og hvordan dette foregår. Der findes mange eksempler på, at skoler har allokeret tid til særlige forløb, valgfag, projektuger osv. En knap så brugt måde at implementere I&E på har været at sætte krav om, at lærerne beskriver, hvordan de integrerer I&E i de almindelige fag i deres årsplaner. Hvis intentionen med at give elever entreprenørielle kompetencer skal lykkedes, skal begge dele være en del af skolen – altså både særlige forløb og integration i den daglige undervisning.

Elever på Nærum Skole

Tip nr. 3: Sørg for at beskrive, hvor på skoleåret I&E finder sted som sammenhængende UV-forløb (eller beskrive hvem der skal beslutte det) og lav forventningsrammer til disse forløb. Stil også forventninger til personalet om at medtage entreprenørielle læringsmål i den daglige undervisning og i de aktiviteter, som de etablerer med eleverne.

KOMPETENCER: Det er ikke muligt at få I&E til at være en del af skolen, hvis ikke lærere og pædagoger er i stand til at omsætte intentionerne til undervisning og aktiviteter for eleverne. Der findes i dag en del ”plug and play”-materialer, men selvom kvaliteten af disse er høj, er der tale om drypvise forløb, som ikke alene løser opgaven. Der er derfor brug for, at de professionelle selv kan omsætte intentionerne om I&E i praksis og udvikle særlige metoder og didaktikker som muliggør, at eleverne opbygger entreprenørielle kompetencer og erfaringer. Særligt er der brug for at kunne sammentænke skolens fag og entreprenørielle kompetencer, en udfordring der angår den didaktiske tænkning i forbindelse med lærernes og pædagogernes planlægning.

Lærerne og pædagogerne skal således klædes på til denne opgave gennem kurser, efteruddannelse, mulighed for videndeling og fælles faglig udvikling. Det er et område som kræver planlægning og systematik således, at man sikrer, at der både findes enkelte meget kompetente medarbejdere på området, men at der også er ressourcer, tid og mål for, at de øvrige ansatte over tid bliver dygtigere og dygtigere.

Tip nr. 4: Sørg for at lave en plan for kompetenceudvikling og videndeling. Afsæt tid og ressourcer til at lærere og pædagoger føler, at de er medskabere og medudviklere; dette er en stærk motiverende faktor. Giv rum til eksperimenter og til en legende tilgang til undervisnings- og aktivitetsformer, og giv mulighed for at dele på succeser og fiaskoer. Vær interesseret, og fortæl historierne videre.

PRAKSIS: Såfremt de førstnævnte områder er på plads, skulle praksis gerne komme af sig selv. Men, forankring sker ikke af sig selv, og den kræver opmærksomhed og interesse. Derfor er det hensigtsmæssigt at skabe en form for feedbacksystem, hvor lærere og pædagoger sikrer, at eleverne opnår de tilsigtede og opstillede mål. Samtidig skal ledelsen sikre, at de forventninger, der stilles til lærere og pædagoger, indfries. Det sidste feedback er, at lærere og pædagoger har mulighed for at give feedback til ledelsen omkring form, organisation og kompetencer.

Tip nr. 5: Sørg for at skabe feedback-systemer og procedurer for, hvordan lærerne følger op på pædagogiske målsætninger. Udvis interesse og nysgerrighed på, hvad det er der sker i undervisning og aktiviteter, og vær åben overfor at der skal ændres forventninger, organisation eller kompetencestrukturer.

Det er her, at ledelsen har brug for selv at være innovativ og entreprenøriel, og først her.

Et sidste tip kan være at bruge de ressourcer, der findes i Fonden for Entreprenørskab, i netværket NEIS og hos de mange ledere, som over mange år har arbejdet med I&E i skolen.