Måned: august 2016

Er Danmark med på den nye bølge af ”impact investment”?

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I disse dage koger de internationale sociale medier med diskussioner og perspektiver på den nye investeringsstrategi: impact investment. Det er vel heller ikke gået de fleste danskeres næse forbi, da Mark Zuckerberg og hans kone Dr. Priscilla Chan i december annoncerede, at de ville investere størstedelen af deres enorme formue i initiativer, der vil gøre verden til et bedre sted for deres børn. Og med kendte navne som BlackRock, Bain Capital og Goldman Sachs, der har kastet sig ind ud impact investment-strategier, så er det ved at blive alvor. The Global Impact Investing Network kunne også i deres beretning for 2015 meddele, at de blandt deres medlemmer havde registreret 7.551 social impact-investeringer og mere end 15 milliarder dollars i ”committed capital”. Om tallene er helt eksakte eller ej, så er der tydelige tegn på en markant aktivitet på dette område uden for Danmark.

Impact investment er investeringer, som bliver foretaget af virksomheder, organisationer, individer og fonde med det formål at generere en målbar og gavnlig social eller miljømæssig værdi samtidig med, at der opnås et økonomisk afkast. Altså investeringer, som ud over at søge økonomiske afkast, også ønsker at se konkrete og målbare samfundsmæssige resultater.

De områder/brancher, som der ofte investeres i, er fx:

  • Sundhed og behandling af fysisk og psykisk syge
  • Miljø og naturbevarelse
  • Uddannelse og kompetencetræning
  • Økonomisk og erhvervsforståelse
  • Landbrug og adgang til fødevarer

Impact investorer er således personer eller organisationer, som aktivt og med forretning for øje søger at placere deres investeringer i virksomheder, startups, nonprofits og fonde m.m., som drives af samfundsansvar. Impact investeringer sker på tværs af aktivklasser, og i USA er der eksempler på anvendelse af både private equity, venture kapitalinvesteringer og lånebaserede investeringer. Der er dog forskelle på impact investorernes fokus: Jo mere finansielt orienteret investoren er, jo mere forholder denne sig til det økonomiske afkast, og jo mere almennyttig investoren er, jo mere vægter det dokumenterede social afkast. Begge dele skal dog være til stede, hvis man skal falde inden for kategorien.

 

Men hvorfor er impact investment hot netop nu?

Mit bud er, at det ligger i en generel samfundstendens (særligt i den vestlige verden): kunderne vil gerne gøre mindre ”vold” mod den jord, de er på, uden samtidig at nedsætte deres livskvalitet. Jeg vil mene, at det er samme tendens, som vi ser i den stigende humanitære turisme, som pressen har berettet om hen over sommeren i Danmark. Samtidig ser vi på verdensplan en stigende offentlig regulering og investering, som søger at dæmme op for miljø- og samfundsbelastninger. Hertil kommer et stigende pres til at forestå humanitært arbejde på en ny måde. Dette skaber helt naturlig en efterspørgsel efter teknologier og startups, som kan efterkomme den nye markedsefterspørgsel.

Det er ikke nyt, at virksomheder søger at udvise et samfundsansvar. Således har de fleste større virksomheder i dag også en CSR- eller miljøpolitik, som beskriver deres involvering i omverdenen og deres samfundsansvar. Heri er der intet nyt. Det nye er derimod virksomheder og startups, som gør samfundsansvar til deres kerneydelse. De finder således et markedsbehov i en social eller humanitær problemstilling, samtidig med at der er en kundegruppe, som gerne vil købe dette. Det at gøre noget samfundsansvarligt bliver således ikke en ekstra ting, men i stedet det helt centrale i den kundeopfattede værdiskabelse.

 

Kan impact investeringer også være god forretning?

Det tilbagevendende spørgsmål, når man taler om impact investment, er, om de private investorer kan få forrentet deres økonomiske investeringer. Desværre er jeg i min research ikke lykkes med at finde ret mange gode eksempler på stærke økonomiske afkast fra impact investments, men en forskningsrapport fra Wharton School of the University of Pennsylvania (Great Expectations: Mission Preservation and Financial Performance in Impact Investments) viser, at impact investments kan skabe de samme afkast som matcher markedet.

Som eksempel var Etsy inc. en af de første impact virksomheder, som lykkedes med at lave en børsnotering. Den digitale platformsvirksomhed blev grundlagt i 2005 i USA og blev børsnoteret i 2015. Etsy er et virtuelt designermarked, hvor købere og sælgere fra næsten hele verden mødes for at handle kunsthåndværk og designs, der er produceret af ”independent designers”. Aktiekursen har været noget turbulent, men har dog udvist en pæn stigning i løbet af de seneste 6 måneder.

 

Men hvad med Danmark?

Hvis man ser på, hvor Danmark er i forhold til denne agenda, er det vigtigt at se nærmere på to ting: Hvor mange investorer er der inden for dette område, og hvor mange impact startups findes der, hvor man kan forvente, at en investering kan forrente investorernes midler? Her mener jeg personligt, at den sidste del er den mest væsentlige og samtidig den faktor som tager længst tid at udvikle. Jeg er af den overbevisning, at hvis de rette investeringscases er der, så vil vi også kunne vække investorernes interesse.

Med fare for at have overset nogle stærke danske impact-iværksættere, så er der for mig at se ingen eller i hvert fald kun meget få etablerede virksomheder, der er mere end fem år gamle, og som ville kunne betragtes som et investeringsobjekt for impact investors. Omvendt er jeg mere positiv, hvis jeg ser nogle af de nye og unge startups.

De seneste år har vi i Fonden for Entreprenørskab set en række mere samfundsansvarlige startups, som blandt andet har søgt vores Mikrolegater (iværksætterlegater til studerende). Vi har eksempelvis støttet virksomheden To Good To Go, som forsøger at mindske madspil. Således kan restauranter tæt ved lukketid udbyde den ikke solgte mad til stærkt nedsatte priser. Virksomheden har allerede solgt mere end 200.000 måltider og er i dag på markedet i fem lande.

En anden virksomhed, som dels har gennemgået Fondens program Company Programme og også har modtaget et legat, er virksomheden SubReader, som gennem avanceret teknologi hjælper ordblinde ved at læse underteksterne på film og serier højt. Virksomheden vandt det europæiske mesterskab i entreprenørskab og oplever en stigning i downloads af deres app.

Den 25. august afholdt Fonden for Entreprenørskab sammen med den amerikanske ambassade, Finansrådet, UPS, Dana og Nordea et investeringsevent, som netop havde Impact Investment som tema. På dagen pitchede virksomhederne To Good To Go og SubReader sammen med 10 andre danske impact iværksættere deres ideer overfor mere end 200 investorer og erhvervsfolk.

Jeg kender endnu ikke til nogle konkrete aftaler mellem de unge iværksættere og investorerne, men feedbacken var, at de cases, som blev præsenteret, er af mindst lige så høj kvalitet som andre projekter investorerne bliver præsenteret for. Så konklusionen må være, at danske startups er klar til at Do Good While Doing Business.

Relevant uddannelse og stringent evaluering

Af Kåre Moberg, Seniorforsker ved Fonden for Entreprenørskab


Er det muligt at vurdere effekten af entreprenørskabsundervisning? Nogle vil sige, at det er ret simpelt, mens andre opfatter det som nærmest umuligt. De fleste forskere lægger sig et sted imellem disse to standpunkter.

Uden at hænge nogen ud må jeg indrømme, at jeg er ret skeptisk overfor den måde, hvorpå mange evalueringsstudier udføres i dag. Samtidig synes jeg afgjort, at det er vigtigt, at vi øger vores fokus på denne aktivitet. Sagen er den, at vi står overfor utallige problemer, når vi forsøger at udføre evalueringsstudier, og at det er nærmest umuligt at tage dem alle i betragtning, fordi det, som vi som evaluatorer af undervisning forsøger at undersøge, har at gøre med menneskelige handlinger, som griber ind i komplekse sociale kontekster, og som er påvirket af en myriade af interne og eksterne faktorer. Det er vanskeligt at argumentere for, at vi kan bruge simple årsag-virkning sammenhænge her.

Artiklens forfatter Kåre Moberg
Artiklens forfatter Kåre Moberg

Så hvad kan vi i realiteten undersøge, vurdere og evaluere? Dette er en vedvarende diskussion indenfor forskningsmiljøet og refereres ofte til som ”relevans versus stringens”-diskussionen. På den ene side står de forskere, som argumenterer for, at den højeste standard indenfor videnskabeligt stringente evalueringsstudier er randomiserede kontrollerede forsøg (randomized controlled trials (RCT)). Og på den anden side står de forskere, som hævder, at den strenge nøjagtighed af RTC-metoden gør den ubrugelig til at undersøge noget som helst af relevans. I randomiserede kontrollerede forsøg udvælger man vilkårligt de deltagere, der skal modtage den specifikke undervisning, og matcher dem med en kontrolgruppe (en udførlig beskrivelse af metoden kan findes her og her). Kritikere af RCT-metoden siger, at det er nærmest umuligt at kontrollere for alle de faktorer, der påvirker undervisningsresultaterne. De argumenterer derfor ofte for, at man burde anvende en anderledes stikprøvemetode. Deres argument er, at man i stedet for at få en lille mængde information fra et stort antal respondenter burde fokusere sin undersøgelse på et mindre antal respondenter, fordi man ved at afsætte mere tid med hver enkelt respondent vil kunne opnå mere relevant viden. De deltagere, som ville blive udvalgt til en sådan undersøgelse, vil typisk være de deltagere, på hvem undervisningen har haft den største indvirkning – en såkaldt ekstrem stikprøvemetode (interessante perspektiver på dette kan findes her og her).

Vigtigheden af randomisering

Skønt jeg er enig i, at sidstnævnte tilgang kan frembringe relevant og værdifuld viden om den indvirkning, som specifikke undervisningstiltag har på deltagerne, kan jeg ikke se, hvordan denne type undersøgelser skulle kunne påvise effektiviteten af flere forskellige former for undervisning. Så længe den undervisning, som man ønsker at undersøge, ikke fordeles vilkårligt på deltagere, vil der ofte være et problem med selvselektionsbias, som så udvikler sig til et problem med overlevelsesbias, via den ekstreme stikprøvemetode, som anvendes. Det bliver derfor umuligt at sammenligne effektiviteten af forskellige former for undervisning.

Selv hvis et kursus eller undervisningsprogram er obligatorisk og ikke valgfrit, er det meget vanskeligt at vurdere dets effekt og indvirkning på deltagerne. Dette har at gøre med det faktum, at det nærmest er umuligt at kontrollere for alle de faktorer, som har indflydelse på undervisningsresultater (ja, jeg er nødt til at nævne det igen), og at det gælder, uanset om data er blevet indsamlet via korte spørgeskemaer eller via lange og omfattende kvalitative interviews. Den eneste måde at omgås problemet på er at anvende randomisering, altså vilkårlig udvælgelse. Hvis udsnittet er stort nok, og chancen for at modtage den specifikke undervisning er lige sandsynlig, så vil alle andre faktorer, som påvirker undervisningsresultatet, også være vilkårligt fordelt. Dermed vil det være lige sandsynligt, at faktorer, som påvirker undervisningsresultatet, forekommer i begge grupper (eksperimentgruppen og den matchede kontrolgruppe). Begivenheder, der påvirker f.eks. entreprenørielle intentioner, holdninger og tillid til egen formåen såsom venner eller familie, der starter egen virksomhed eller oplever at gå konkurs, vil med lige stor sandsynlighed forekomme for deltagere, som modtager denne undervisning (eksperimentgruppen), og deltagere, der ikke modtager undervisningen (kontrolgruppen).

Hvordan kan udfordringerne tackles?

Der findes i dag masser af evalueringsværktøjer, som både evaluatorer og undervisere kan bruge (en oversigt over eksempler kan findes her). Ved at kombinere disse værktøjer er det muligt at besvare en bred palet af forskellige forskningsspørgsmål. Det er altså ikke længere et spørgsmål om, hvordan vi måler resultaterne, men snarere hvordan vi skaber overblik over og mening med samlingen af data.

Naturligvis bør den anvendte metode afspejle de spørgsmål, som undersøgelsen søger at besvare, og normalt vil en blandet metodetilgang frembringe den mest interessante viden. Men når det kommer til at evaluere effektiviteten og brugbarheden af forskellige undervisningtiltag, er det i mine øjne nødvendigt at følge de grundlæggende principper i RCT-metoden, uanset hvor vanskeligt dette måtte være. Som evaluatorer er vi nødt til at være kreative, når vi udformer vores evalueringer af undervisningsprogrammer. En måde at bruge randomisering, samtidig med at man sikrer, at alle deltagere belønnes ligeligt, er at anvende en “in-phase” randomiseringsmetode. Det vil sige, at man udvælger vilkårligt, hvem der først modtager undervisningen, og hvem der efterfølgende modtager den. Hvis randomiseringen udføres på det institutionsniveau, vil det også være muligt at følge deltagerne over længere tid, da det vil være et nyt sæt deltagere, der fungerer som hhv. eksperiment- og kontrolgrupper.

Er det umagen værd?

Men er det virkelig så nødvendigt, at vi udfører stringente og relevante evalueringsstudier af undervisning? Ja, ifølge de næsten 10 mio. deltagende respondenter i en FN-undersøgelse påbegyndt i 2015, er uddannelse det vigtigste ud af 16 mulige områder, som spænder fra adgang til rent vand, jobs og sundhedsvæsen til demokrati og klimaspørgsmål. Som jeg ser det, er vi således forpligtede til at udføre videnskabeligt stringente evalueringer, som frembringer relevant viden. Det bliver ikke nemt, men for at fremme vores forståelse for, hvordan undervisning bedst udformes og gives, er det vigtigt, at vi løfter opgaven.