Måned: januar 2017

Kan entreprenørskab læres online i grundskolen?

Af Kåre Moberg, ph.d. og seniorforsker ved Fonden for Entreprenørskab


I Fonden for Entreprenørskab er vi altid interesseret i nye måder at undervise i entreprenørskab. Onlineundervisning og brug af ICT (Information and Communications Technology) i undervisning er en trend, som ikke blot har været omtalt mere og mere de sidste årtier, men også har udviklet sig meget. Udviklingshastigheden vil kun stige de kommende år med virtual reality og udvikling af gamification. MOOCs (Massive Open Online Courses) bliver mere og mere populære, og deres metoder bliver mere og mere sofistikerede. Så alt tyder på en udviklingstendens, hvor ICT vinder frem. Mange er dog skeptiske overfor muligheden for at undervise i entreprenørskab online, da forståelsen af entreprenørskabsundervisning er, at entreprenørskab fordrer træning og bør derfor være praktisk og erfaringsbaseret (experiential). En central komponent i mange entreprenørskabsprogrammer er rollemodeller (se gerne vores formidling af dette).

Artiklens forfatter Kåre Moberg

Forskning har vist, at såfremt anvendelsen af rollemodeller skal være en del af effektiv undervisning, er det vigtigt, at eleverne kan relatere sig til dem, dvs. de skal helst være unge. Drenge påvirkes eksempelvis mest af mandlige rollemodeller og piger af kvindelige rollemodeller. Det kan altså være svært for en enkelt lærer at finde passende entreprenørielle rollemodeller, da dette typisk kræver et stort netværk. Det kan have den effekt, at elever, der tager lignende programmer, vil få undervisning af forskellig kvalitet, hvilket er uheldigt. Med onlineundervisning kan dette afhjælpes, da kvaliteten af rollemodellerne kan garanteres.

Forskere i Fonden gennemførte en undersøgelse, hvor effekterne af et rollemodel-baseret onlineprogram skulle identificeres og analyseres. Resultaterne fra denne endnu upublicerede undersøgelse viser, at programmet ser ud til at virke.

Undersøgelsen er baseret på deltagelsen af 576 niendeklasses elever, som blev tilfældeligt udvalgt til enten at deltage i entreprenørskabsprogrammet eller i et program om klima og naturvidenskab. Begge programmer bestod af fire undervisningsseancer, der tog ca. en time hver. Spørgeskemaer blev indsamlet i oktober 2015, før programmerne startede, og direkte efter de afsluttedes. Resultaterne viser, at eleverne, der deltog i entreprenørskabsprogrammet, fik mere positive holdninger til entreprenørskab, og de blev også mere tilbøjelige til forestille sig en karriere som selvstændige. De fik også en højere tillid til egne entreprenørielle evner og kundskaber. Det var dog især de elever, der følte at undervisning i deres skole var meget praksis-orienteret og erfaringsbaseret (experiential) som fik mest ud af programmet.

Dette tyder på, at på kort sigt er effekterne af denne slags programmer afhængige af i hvilken grad, deltagerne er blevet forberedt på at kunne absorbere denne slags undervisning. Spørgeskemaer blev atter indsamlet et år efter eksperimentet. Her forventede forskerne , at effekterne af det korte undervisningsprogram ville være forsvundet. Det var dog ikke tilfældet. De elever, der havde deltaget i entreprenørskabsprogrammet, havde fortsat højere tilbøjelighed til at forestille sig en karriere som selvstændig. De syntes også, at de havde en højere grad af bevidsthed om entreprenørskab. Den undervisning, som de havde fået tidligere og i løbet af året, havde indflydelse på eleverne, men ikke på programmets effekter.

Undersøgelsen viser altså, at et meget kort onlineprogram i entreprenørskab kan have signifikant indflydelse på unge elever. Det skyldes nok, at de fleste elever i denne aldersgruppe (14-15 år) ikke er bevidste om entreprenørskab og ser det som noget abstrakt. De unge rollemodeller, som i programmet fortalte om deres entreprenørielle erfaring, kan således have menneskeliggjort entreprenørskab for de unge, og vist hvilken betydning det kan have for dem i deres liv. På den måde kan de have gjort stort indtryk på eleverne og hermed have efterladt en større bevidsthed om deres entreprenørielle muligheder.

Undersøgelsen indikerer således, at der er et potentiale indenfor udviklingen af ICT-baserede entreprenørskabsforløb, der kan fremme elevers entreprenørielle selvtillid.

Undersøgelsen var sponsoreret af Nordea Fonden og Nesta/IGL.

Udvikler Company Programme elevernes entreprenørielle kompetencer?

Af Mette Meulengracht Jensen, projektleder ved Fonden for Entreprenørskab


Hvor meget udvikler deltagelse i entreprenørskabsprogrammet Company Programme egentlig elevernes kreative kompetencer, ansvarsfølelse og evne til at samarbejde – hvis man spørger eleverne selv? En ny rapport viser, at de danske elever scorer egne kompetencer højt fra start – til gengæld udvikler de sig ikke helt så meget i processen, som elever fra andre europæiske lande.  

I Company Programme lærer elever fra ungdomsuddannelserne at bygge en minivirksomhed op omkring en god idé. I den proces får de oparbejdet en lang række kompetencer og evner – fra kreativ idégenerering, udvikling af forretningskoncept og budgetstyring til samarbejde, iværksættelse og rollefordeling.

I skoleåret 2015-2016 har de danske elever for første gang haft mulighed for at være med i det såkaldte Entrepreneurial Skills Pass (ESP), hvor de får indsigt i udviklingen af deres egne entreprenørielle kompetencer. Eleverne har nemlig skullet tage to tests undervejs i Company Programme-forløbet – en pre-test i starten af forløbet og en post-test ved afslutningen. I de to tests skulle eleverne reflektere over deres egne kompetencer baseret på en række udsagn og vurderet på en skala fra 1-5 (meget uenig-meget enig).

Danske elever scorer over gennemsnittet fra start
Den nye rapport, som vores europæiske organisation JA Europe står bag, samler data fra de to selvevalueringstests i skoleåret 2015-2016 for 19 forskellige europæiske lande (Albanien, Østrig, fransk og flamsk Belgien, Tjekkiet, Estland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Malta, Portugal, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Spanien, Schweiz og Danmark), og rapporten er dermed en mulighed for at se, hvordan danske elever udvikler sig sammenlignet med elever fra andres europæiske lande. Overordnet set udvikler alle elever på tværs af lande sig med plus 3,2 procent fra pre- til post-testen, mens denne forskel for de danske elever er lidt lavere – nemlig 2,7 procent.

De danske elever har rykket sig mest inden for kompetencerne ”kreativitet”, ”opfindsomhed” og ”vedholdenhed”, mens de rykker sig mindst (og lavere end gennemsnittet for alle deltagende lande) inden for ”samarbejde”, ”ansvarsfølelse”, ”initiativ” og ”selvtillid”.

Men hvorfor udvikler de danske elever sig mindre end gennemsnittet inden for disse kompetencer? En forklaring kan være, at de danske elever i udgangspunktet er mere vant til at agere initiativrigt og tage ansvar, har større selvtillid og traditionelt set arbejder mere i teams, end eleverne i nogle af de øvrige ESP-lande. Rapporten viser nemlig også, at danske elever generelt scorer sig selv højere i pre-testen end gennemsnittet af eleverne fra de øvrige deltagende lande. Udgangspunktet for de danske elever er altså højt, og dette er med til i sidste ende at gøre stigningen procentuelt lavere.

Hvad siger rapporten ellers?
Der er tre andre landes resultater, som også bør fremhæves her. Det første er Tjekkiet, fordi det er det land, hvor den største procentdel af alle landets Company Programme-elever har medvirket i ESP – nemlig hele 48 procent. I Danmark deltog knap seks procent. Udviklingen hos de tjekkiske elever ligger på niveau med Danmark, nemlig på gennemsnitligt 2,9 procent. Til gengæld scorer de tjekkiske elever generelt lavere end de danske i både og pre- og post-test.

Det andet land er Albanien, fordi de albanske elever er dem, der scorer sig selv højest både i pre- og post-testen med en gennemsnitlig score på mere end fire (ud af fem mulige) i både pre- og post-testen. De deltagende albanske elever har med andre og egne ord bemærkelsesværdig stor tiltro til deres entreprenørielle kompetencer – både før og efter deltagelse i Company Programme. De danske elever følger dog fint trop med scorer på over fire i stort se alle testens syv kompetencer i post-testen.

Endelig er der Italien, der udgør hele 24,2 procent af undersøgelsens samlede 7.512 besvarelser (Danmark udgør 3 procent), og den procentuelle udvikling for de italienske elever repræsenterer da også undersøgelsens generelle kompetenceudvikling på 3,2 procent.

Company Programme – en praksisnær og positiv oplevelse
Ud over at styrke de entreprenørielle kompetencer, viser rapporten også, at deltagelse i Company Programme styrker elevernes kompetencer inden for eksempelvis kommunikation, sprog, matematisk, teknologisk og digital forståelse, ligesom den styrker deres sociale og kulturelle kompetencer og deres evne til at lære. Et af de bærende elementer i Company Programme er netop, at eleverne skal anvende deres kompetencer og faglighed på en ny og praksisnær måde. De lærer, hvordan kombinationen af en stærk faglighed, evnen til at se muligheder, den rette personlige indstilling og evnen til at interagere med omverdenen giver dem erfaringer, de kan bruge fremadrettet i deres karriere.

For 72 procent af deltagerne i ESP på europæisk plan var Company Programme deres første entreprenørielle erfaring og oplevelse. Langt over halvdelen af eleverne deltog i Company Programme frivilligt, mens det for 42 procent indgik som en obligatorisk del af deres uddannelse. Elevernes oplevelse af programmet er særdeles positiv, idet knap halvdelen af eleverne svarer, at programmet levede positivt op til deres forventninger, mens mere end hver fjerde fandt, at deltagelsen oversteg deres forventninger. Når eleverne skal knytte årsager til den positive oplevelse, bliver især underviseren og den entreprenørielle metode som sådan fremhævet.

Så, udvikler Company Programme elevernes entreprenørielle kompetencer? Ja, deltagelse i Company Programme og den læring og de erfaringer, der følger med i kølvandet, gør, at eleverne styrker kompetencer som kreativitet, selvtillid, samarbejde og vedholdenhed. Målingerne i rapporten giver os et spændende indblik i, hvad eleverne tænker og giver os en mulighed for at forbedre programmet og i samarbejde med ungdomsuddannelserne arbejde mod, at de entreprenørielle kompetencer udvikles endnu mere.

ESP i fremtiden
Vi forventer, at antallet af danske elever, der deltager i ESP i skoleåret 2016-2017 fordobles til omkring 500 elever, hvilket svarer til ca. 12 procent af alle danske Company Programme-elever. Det bliver interessant at se, hvordan denne stigning i deltagerantallet kommer til at påvirke dataene fremadrettet. Derudover bliver det interessant at følge de norske Company Programme-elever, der deltager i ESP for første gang i dette skoleår, og se hvordan resultatet bliver hos vores naboland, som vi også på entreprenørskabsfeltet har meget til fælles med og ofte sammenligner os med.

Læs mere om ESP og Company Programme.

 

FAKTA:

Entrepreneurial Skills Pass (ESP) er et ekstra tilbud til alle elever i entreprenørskabsprogrammet Company Programme, og ESP er interessant, fordi det er et redskab til at måle udviklingen i elevernes entreprenørielle kompetencer fra start til slut i programmet.

Langt de fleste elever deltager i Company Programme i et klassisk skoleår fra august til juni, og alle elever i ESP skal tage en selv-evalueringstest i starten og slutningen af deres Company Programme-forløb. I testen selvevaluerer elever på disse syv kompetencer:

  1. Kreativitet
  2. Selvtillid
  3. Samarbejde
  4. Opfindsomhed og overblik egen resurser
  5. Vedholdenhed
  6. Ansvarsfølelse
  7. Initiativ

Ud over de to selv-evalueringstests deltager eleverne ved skoleårets afslutning i en online ESP-eksamen, hvor de testes i de emner, der arbejdes med i Company Programme – nemlig elevernes faglighed og deres forståelse af grundelementerne i virksomhedsdrift. Består de eksamen, får de et internationalt anerkendt bevis på, at de har erhvervet sig de entreprenørielle kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet.