Måned: februar 2017

Foto: norden.org/Oddleiv Apneseth

Entreprenørskab som vækstmotor for nordiske øer

Af Tilde Reffstrup, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab og  Susanne Kærn Christiansen, Projektkoordinator, Fonden for Entreprenørskab


Trods mange gode bud på, hvad vi skal leve af i Norden, og hvordan vi skal skabe vækst, er én ting sikker: Vi skal leve af den næste generation.

Vi lever i dag i en uforudsigelig og hurtigt skiftende verden. Moderne samfund ændrer karakter, og vi går fra at skulle leve af de klassiske fag og traditionelle erhverv som fiskeri, håndværk og industri til et mere viden- og innovationstungt samfund, hvor også de traditionelle erhverv ændrer karakter, blandt andet i retning af at blive stadig mere viden- og innovationstunge. Det betyder, at arbejdslivet for mange af os og de kommende generationer kommer til at se meget anderledes ud i fremtiden, og det vil kræve nye kompetencer som fx evnen til at kunne tænke nyt og evnen til at kunne håndtere usikkerhed.

I de nordiske lande og selvstyreområder har demografiske ændringer og større afstand mellem by og land bidraget til særlige fælles udfordringer for især de afsidesliggende og ofte tyndtbefolkede områder, som fx øer. Specielt unge, som har høje ambitioner for deres karriere og ønsker en videregående uddannelse, vælger at flytte væk fra øerne og kommer måske ikke tilbage, blandt andet fordi der er for få arbejdspladser og de virksomheder, der forsvinder, ikke erstattes af nye i samme tempo.

Nogle steder er situationen så kritisk, at forandring er en akut nødvendighed. Det bliver stadigt tydeligere, at fremtidens velfærd i de nordiske ø-samfund og tyndtbefolkede områder afhænger af vores – og vores børns – evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte idéer til handling og værdi for andre. Med andre ord; der er på de nordiske øer brug for unge iværksættere og entreprenante medarbejdere.

Fonden for Entreprenørskab/Edison

Fra danske erfaringer til nordiske anbefalinger

Forandringen sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden på de nordiske øer, men processen kan påbegyndes ved at skabe gode vilkår for unge iværksættere og give unge evnerne og kompetencerne til at tænke nyt.

Netop på den baggrund valgte Fonden for Entreprenørskab i 2016, i et samarbejde med Nordisk Ministerråd, at igangsætte et 1-årigt pilotprojekt for at kortlægge syv udvalgte nordiske øers eksisterende indsatser for entreprenørskab i uddannelserne. Og med afsæt i kortlægningen at identificere øernes potentialer gennem estimerede prognoser for entreprenørskabsundervisning samt for uddelingen af Mikrolegater til studerende med en god idé. De syv øer i projektet er Andøy i Norge, Pargas i Finland, Bornholm i Danmark, Færøerne, Grønland, Gotland i Sverige og Island.

Fonden for Entreprenørskab har i en årrække arbejdet med at øge udbredelsen af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem og sikre sammenhængen med de muligheder, som unge mennesker har for at starte egen virksomhed. Erfaringerne viser, at et øget fokus på entreprenørskab i uddannelserne og et godt iværksættermiljø kan stimulere økonomisk vækst og udvikling.

I den netop publicerede rapport ’Nordic Entrepreneurship Islands’, der er resultatet af det 1-årige pilotprojekt, præsenteres de eksisterende politiske og uddannelsesmæssige tiltag for entreprenørskab på hver ø. Og med afsæt i kortlægningen samt i erfaringerne fra Danmark gives et bud på en prognose for hver øs udvikling over en 5-årig periode.

 

Nordiske øer er fulde af potentiale

De syv øer er i udgangspunktet yderst heterogene størrelser. Både når det gælder omfanget af skoler og indbyggere på øen, men også hvad angår deres erfaringer med og nuværende indsats for entreprenørskab i undervisningen. Nogle øer har arbejdet med entreprenørskab i undervisningen igennem længere tid, hvorimod det for andre øer er et forholdsvist nyt og ukendt område. Det vil sige, at selvom der i rapporten generelt på alle øer forudses en stigning i antallet af elever og studerende, der modtager entreprenørskabsundervisning samt en stigning i antallet af ansøgere til et Mikrolegat – forudsat en særlig indsats på området – så er deres udgangspunkt og dermed også deres prognoser forskellige.

Rapporten byder desuden på en række anbefalinger, på en række overordnede områder, til hver af de syv øer. Det er tydeligt, at der er et stort potentiale på øerne, og med relativt få midler kan man integrere entreprenørskab i undervisningen og støtte opstart af studerendes iværksættervirksomheder. Det afgørende er dog, at øerne iværksætter en målrettet indsats og at de unge møder entreprenørskab allerede under deres uddannelse, hvis øsamfundet skal have gavn af udviklingen, og hvis der skal skabes flere innovative medarbejdere og iværksættere på de nordiske øer.

Læs mere om analysen og hent rapporten her.

 

Artikelens forfattere:

Susanne Kærn Christiansen
Tilde Reffstrup
Peter Lützen

Innovation i dansk som vej til kompleks skrivning

Kan man styrke 1. klasse-elevers handlekompetencer i innovative læringsforløb, samtidig med at de lærer at læse og skrive? Det var udgangspunktet for pilotprojektet Hitte På, som Nationalt Videncenter for Læsning har gennemført i samarbejde med bl.a. Fonden for Entreprenørskab, Nordea-fonden og fem folkeskoler i Kolding Kommune. Projektet har et dobbelt sigte: Dels skal eleverne udvikle innovationskompetencer, dels skal deres literacy-udvikling stimuleres på måder, hvor læsning og skrivning er knyttet til konkrete formål.


Af Peter Heller Lützen, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning


Hitte På-projektet samtænker temaet om innovation og entreprenørskab i Fælles Mål med dansk i 1. klasse. Projektet er evalueret i en kompetencetest, som viser, at Hitte På-klasserne udviklede sig bedre i fremstilling end kontrolklasserne. De udtrykte sig med større iderigdom i et mere komplekst sprog, og deres udvikling hang ikke nødvendigvis sammen med deres staveudvikling. Det fortæller os, at det er en god ide at stimulere elevernes udtrykslyst, idegenerering og samarbejdsevner allerede i indskolingen.

 

Hitte På i Kolding

Hver af de fem skoler i Kolding fik i oktober 2015 en særlig innovationsvogn med værktøj, redskaber samt genbrugsmaterialer fra Skatkammeret, som er Kolding Kommunes pædagogiske ressourcecenter med genbrugsmaterialer fra lokale virksomheder. Samtidig samledes lærere fra de fem skoler til en opstartsworkshop, hvor de blev præsenteret for tre læringsforløb af hver 20-30 lektioners varighed, som de arbejdede med frem til marts 2016.

De tre læringsforløb omhandlede produktion af fagbøger, et bogstav-spil og skiltning omkring affald og skrald på skolen. I alle de tre forløb skal eleverne bruge viden, dokumentere behov, udvikle et produkt og præsentere det for andre. De vænnes dermed til at arbejde i nogle genkommende faser, som det kendes fra innovations-didaktikken, og de lærer at bruge kommunikative færdigheder i en praktisk sammenhæng.

Peter Lützen
Innovationsvognen er et rullende faglokale med værktøj og materialer, som kan rulles ind i klassen. Den gør det nemmere at sætte gang i de praktiske opgaver, uden at man skal forlade klassen. Hver Hitte På-skole fik en vogn med redskaber, værktøj og genbrugsmaterialer fra Kolding Kommunes pædagogiske ressourcecenter ”Skatkammeret”.

Innovation og dansk

I alle de tre forløb indgår en mængde kommunikative processer. Eleverne skal indsamle viden ved fx at interviewe og dokumentere, og de skal udvikle ideer i fællesskab, lave mind maps, post it-øvelser, udarbejde bøger, spil og skilte og præsentere det for andre. Eleverne går imidlertid i 1. klasse og kan ikke fx skrive deres interview-spørgsmål ned eller tage noter. Men de kan tegne, børneskrive og optage lyd med en iPad eller smartphone. De kan tegne og skrive enkeltord på post-it-sedler, når de skal lave ideudvikling, og de kan udarbejde en spilmanual for deres eget spil ved at kombinere tegning og tekst. I alle forløbene arbejder de således med multimodal fremstilling, læsning, skrivning, fortolkning og kommunikation.

De danskfaglige mål er på den måde indbygget i de overordnede innovationsmål. Eleverne skal ikke lave et interview for at mestre denne kommunikationsform, men for at få nødvendig viden om det produkt, de selv skal udvikle. Interviewet er et middel til at få viden med, samtidig med at det er et danskfagligt mål.

 

Lovende testresultat

Elevernes kompetencer i skrivning, tegning og ideudvikling blev testet før og efter indsatsperioden, og testen viser, at eleverne på Hitte På-skolerne blev dygtigere end elever på en række kontrolskoler.

Testen skulle sige noget om elevernes idé- og handlekompetencer samt deres evne til at udtrykke sig: Kan de finde på en realistisk idé, og har de nogle bud på, hvordan den kan realiseres, og kan de forklare den i et skriftsprog, som fx gør brug af kausale og temporale koblinger? Disse koblinger skal man bruge, hvis man på skrift skal begrunde, hvorfor en idé er god og original, eller skal beskrive i hvilken rækkefølge, den kan realiseres.

Testen viste, at Hitte På-klasserne udviklede sig signifikant bedre inden for denne ”innovative fremstillingskompetence”, uden at de var dårligere til de mere formelle aspekter af skrivning som fx stavning. Resultaterne viser herudover, at udvikling af den innovative fremstillingskompetence ikke nødvendigvis følger staveudviklingen. Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at eleverne har styr på bogstaver og stavning først og derefter begynder at skrive ledsætninger, variere verberne eller lave koblinger mellem sætninger.

Peter Lützen
Styrkekortene skal bruges i en gruppedannelses-aktivitet. Kortene har både tekst og tegning og præsenterer forskellige karakteregenskaber som personlige styrker. Eleverne skal reflektere over, hvad karakteregenskaber er, og hvad de selv er gode til. Det stimulerer både deres personlige refleksionsevne, deres fiktionskompetencer og deres læsning.

Variation i dansk

Projektet viser med andre ord, at det har værdi at arbejde med de ’højere’ og mere indholdsorienterede elementer af skriftsproget, selvom vi har en stærk tradition for både i læremidler, evaluering og praktisk undervisning at fokusere meget på bogstaver, stavning og formelle aspekter af sproget. Her kan innovationsundervisning tilbyde en tiltrængt variation, som både er sjovere og mere udbytterig.

 

Fakta om projektet:
Hitte På-projektet er et innovationsprojekt gennemført af Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejde med Nordea-fonden, Fonden for Entreprenørskab, Kolding Kommune, kommunikationsbureauet Welearn samt en række konsulenter og lærere.

Projektets formål er at gøre det tværgående tema Innovation og entreprenørskab i folkeskolens Fælles Mål konkret i faget dansk i 1. klasse (Undervisningsministeriet, 2014).

Fem projektskoler i Kolding har arbejdet med tre innovationsforløb.

Der er gennemført en test af alle deltagende elever samt en kontrolgruppe før og efter projektet. Testen har fokus på bl.a. idéudvikling og fremstillingskompetencer.

Læs mere på projektets hjemmeside www.hittepå.dk. Her finder du blandt andet de tre læringsforløb.

 

Yderligere links:

Læs mere om projektet hos Nationalt Videncenter for Læsning.

Læs om projektets resultater hos folkeskolen.dk.

Se Hitte På’s egen film om innovationsvognen.