Måned: marts 2017

Ting du skal undlade i dit (video) pitch

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I iværksætter- og investorverdenen er pitchet centralt. Det er golfsportens svar på tee off, svømningen startspring fra skammel, novellens første linje. Med andre ord – det er et helt centralt afsæt, som bliver afgørende for det videre forløb. Det er gennem pitchet, at iværksætter og investor første gang møder hinanden, og her skal indtrykket gerne være så godt, at processen kan fortsætte til et mere dialogpræget format.

Pitchet kan have mange former (live, skrift, lyd etc.), men i denne blog vil jeg primært fokusere på de som foregår i et kort videoformat (3-4 min.). I kraft af at pitchet er blevet en form for kunststykke, så er der også udarbejdet et utal af forskellige guides i ”det gode pitch”. Dette indlæg er en anelse anderledes: Det vil beskrive de ting, som jeg mener, man ikke bør gøre i sit video pitch. Eller de elementer som i hvert fald gør, at jeg personligt bliver mindre interesseret i at høre mere.

Ofte kommer video-pitchet sammen med en skriftlig formidling, men det gør ikke video-pitchet mindre vigtigt at bruge kræfter på. I en del tilfælde kan man se, at videoen er optaget sådan lidt i sidste øjeblik, og uden at det virker som om, at der er nogen, der har gjort sig umagen at se den kritisk igennem, inden den blev skippet af sted. Man skal huske på, at når en investor, lån- eller legatgiver også udbeder sig en video, så er det fordi, de rent faktisk har tænkt sig at lade den indgå i evalueringen. Det er fordi, en video giver en bedre indsigt i teamet, deres formidlingsevne, en visuel indsigt i produktet etc. Således er videoen også med til at skabe en første indsigt eller holdning.

Min motivation for at skrive netop dette oplæg er, blandt andet, at jeg i forbindelse med Fonden for Entreprenørskabs Mikrolegat-ordning hvert år ser flere hundrede video-pitches med meget forskellig gennemslagskraft. I denne proces har der også udkrystalliseret sig nogle elementer, som jeg mener ødelægger video-pitchet og derfor også det samlede indtryk. Her er de i opremset form:

Video og lydkvalitet

Der er ingen som forventer, at video-pitches leveres i kvalitet med en spillefilm, men jeg har desværre set rigtig mange eksempler på, at optagelserne er foretaget i så stærkt modlys, mørke eller med så dårlig lyd, at man hverken kan se eller høre pitchet. De fleste mobiltelefoner kan fint levere den kvalitet som kræves, og med et par prøveoptagelser kan man fint vurdere, om kvaliteten er seervenlig. Ellers kan jeg anbefale, at man kort gennemser filen – også på et andet device end hvor den er optaget.

Husk på, hvad der skal siges

Det er de færreste, som kan levere et pitch uden et manus eller en anden rettesnor for, hvordan man bedst muligt anvender den begrænsede tid, man har til sit pitch. De fleste video-pitches har et krav om, hvor lange de må være, så husk at prioritér dette. Jeg ser mange, som spilder tiden og prioriterer den forkert i forhold til at nå frem til centrale pointer. Det giver et meget rodet indtryk, men også et indtryk af at være ligeglad med den modtager, som skal se videoen. Så hvis man ikke vil gøre sig den ulejlighed at forberede sig, så kan man heller ikke forvente, at andre vil bruge tiden på at se det.

Du har ikke tid til at tale dig varm

I forlængelse af det ovenstående punkt om prioritering af tiden, så pas på ikke at bruge for meget indledende tid på ”tomgangssnak”. Jeg ser desværre mange pitches, hvor der bruges for meget indledende tid med fx at fortælle om, hvordan man kom på ideen, samfundets udvikling etc. Husk kun at nævne elementer, som er centrale for fange læseren og hurtigt lade denne forstå, hvad ideen bag startup’en er. Det gælder således også, at man ikke behøver at bruge alle ”tilladte” minutter, hvis man kan gøre det kortere end den tilladte tid.

Stå stille!

Den sidste nye trend er at gå rundt, mens man taler til sit kamera. Tanken om at det bliver mere medlevende bliver i løbet af ingen tid til en irritation for seeren og en distraktion fra det væsentlige indhold. Lad derfor gerne kameraet stå, og fokuser mere på det budskab som skal overbringes. Så med mindre det understøtter budskabet at gå rundt, så lad være med det!

Stop skuespillet

Om end et pitch skal være velforberedt, så behøver det ikke for min skyld at være så indstuderet, at det ender med at blive et skuespil med tildelte roller. Herunder med nogle roller som ikke harmonerer med, hvem folkene bag egentligt er. Man skal heller ikke opfører pitchet som en komedie. Publikums humor kan være vidt forskellig, så her skal man være varsom. Desuden er det vigtig at huske på, at de som ofte gennemser video-pitches har set mange og ikke behøver fundamentale informationer.

Det er ikke en reklamefilm

Tanken bag et video-pitch er sjældent at sælge selve produktet eller servicen. Det handler mere om at sælge virksomheden til en evt. finansiel institution. Derfor bør pitchet heller ikke fremføres som en reklame for produktet. Det føles som spild af tid, for det giver ikke den fornødne indsigt i virksomheden og teamet bag.

Teamet skal frem

En af de centrale grunde til at video-pitchet bliver anvendt, er for at få et bedre indtryk af teamet bag. Det bedste er naturligvis at møde temaet face-to-face, men video antages for at være næstbedst. Således er det min erfaring, at det er en god idé at have alle med. Derfor er det en god idé at tage sig den tid og energi det kræver, at hele teamet deltager; altså med mindre det ikke er muligt grundet fx at nogle fra teamet sidder i andre lande.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at langt de fleste video-pitches, som jeg ser, er rigtig gode! Og de viser på bedste vis, det de skal. Men står du og skal lave et video-pitch, så er mit råd, at du bruger lidt ekstra energi på at tænke over, hvem målgruppe for videoen er: Hvad vil de gerne vide, og hvordan fortæller du det bedst muligt? Og se så videoen igennem efter optagelse, så du er sikker på, at din planlægning og tanken med videoen også afspejler sig i resultatet. Overvej evt. at lave dit netværk se videoen igennem.

Ready, set, camera, action!

Verden kalder på flere unge sociale iværksættere

Af Per Bach, formand for Sociale Entreprenører i Danmark, og Gitte Kirkeby, projektleder Sociale Entreprenører i Danmark


Det er tydeligt, at der blandt unge er øget interesse for socialt ansvar, bæredygtighed og globale udfordringer. Det er positivt og skal understøttes, for verdens problemer er mangfoldige, så fremtidens unge skal ikke bare være kompetente på faglighed, men også visionære, innovative og kunne agere i kompleksitet og forandring.

Ligesom flere aktører verden over, inkl. erhvervslivet, ser nødvendigheden af at se verden i større perspektiv gennem FN´s 17 Verdensmål, er det helt oplagt, at de integreres i undervisningen som en overordnet ramme til bl.a. socialt iværksætteri.

Mange unge er heldigvis godt i gang, men flere kan være med: En undersøgelse blandt 2000 Millennials (den generation der er født mellem 1981 og 1996) i England udført af Global Tolerance i 2015 viser, at 62% ønsker at arbejde for en virksomhed, som gør en prostiv forskel. Arbejdet skal være meningsfuldt i en større sammenhæng.

Hos Sociale Entreprenører i Danmark ser vi samme tendens til at unge vil gøre en positiv forskel gennem egne handlinger. De opsøger os, deltager i vores arrangementer og ønsker hjælp og viden for selv at kunne gå i gang med et socialt iværksætteri.

At verden står over for en række problemer, der kræver innovative, bæredygtige og langsigtede løsninger har flere virksomheder allerede set, så de tager i stigende grad initiativer, der taler ind i denne trend; IKEA´s genbrugsinitiativer, H&M´s bæredygtige tøjserier m.m. Det sker både for at markere sig som frontdrivere og også for at kunne tiltrække arbejdskraft blandt de unge og andre.

Denne udvikling bør også afspejle sig i vores undervisningssektor. De unge bør klædes bedre på til at arbejde samfundsansvarligt, både i virksomheder med sociale formål og i virksomheder generelt, ligesom de også selv kan være med til at skabe nye samfundsansvarlige og bæredygtige virksomheder.

Praksisnær undervisning

Hvis vi skal skabe flere unge sociale iværksættere i Danmark, bør undervisningen tilstræbe en iværksætterkultur med en mere praksisnær undervisning, hvor der fx samarbejdes med socialøkonomiske- og samfundsansvarlige virksomheder. Det kan imødekomme den skoletræthed, som præger nogen unge, for det er mere konkret, aktuelt og virkelighedsnært. De vil her blive taget alvorligt, og der vil blive stillet krav til dem. Samtidig giver det bogligt svage og udsatte elever nogle andre muligheder for at indgå i aktiv læring ved at skabe nyt med andre.

Nogle udsatte grupper har dertil særlig indsigt i problemstillinger og deraf insider-bud på løsninger. Desuden kan undervisningsinstitutionerne i højere grad understøtte iværksætteri ved at tilbyde de unge adgang til lokaler og vejledning, også udenfor undervisningstiden. VIA´s Studentervæksthuse er et eksempel i den retning. Endelig skal studierammerne understøtte socialt iværksætteri gennem mere fleksibilitet og støtte i reglerne for SU, eksaminer, studietid samt andet arbejdet Det skal være let for de unge at gå den vej.

Internationalt samarbejde og udveksling

Eftersom den øgede interesse for social ansvarlighed blandt unge er en international tendens, er det vigtigt, at man i undervisningen giver mulighed for, at unge kan lære fra unge sociale iværksættere i andre lande. SED arbejder i øjeblikket sammen med flere lande i Østersøregionen på et projekt, der skal fremme socialt iværksætteri blandt unge. Her håber vi at kunne være med til at fremme det internationale samarbejde og den gensidige læring blandt unge fra forskellige lande i forhold til socialt iværksætteri.

 

Artiklens forfattere

Gitte Kirkeby
Per Bach

En entreprenørskabsundervisers bekendelser

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


For snart 10 år siden havde jeg glæden af at være underviser ved en række danske og internationale universiteter. Temaet var innovation, iværksætteri og venture kapital. Jeg elskede formidlingen og at se hvordan de studerende udviklede deres færdigheder, deres interesser og ønsker for fremtiden. Men jobbet i Fonden for Entreprenørskab gjorde, at tiden til dette blev knap, og jeg måtte prioriter min energi der.

Den seneste måned har jeg uafhængigt af hinanden modtaget en række henvendelser fra mine tidligere studerende. Deres spørgsmål er ikke længere rettet mod, hvordan de skal arbejde med et projekt udsprunget af studiemiljøet, men udfordringer eller muligheder som er opstået i deres professionelle arbejde med innovation.

Disse henvendelser har fået mig til at reflektere over den undervisningspraksis, som var for 10 år siden og den, som vi i Fonden anbefaler, at man gør brug af i dag. Anbefalinger som reflekterer en sund udvikling fra dengang.

Iværksætteri var et fremmedord

For at sætte tingene i perspektiv, så var innovation og iværksætteri for mange fremmedord på daværende tidspunkt: Kun omkring 4-5% af de studerende modtog denne type undervisning, vi var meget få undervisere som underviste i dette tema, der fandtes stort set ingen inkubationsmiljøer, gruppen af unge iværksættere (under 25 år) udgjorde kun ca. 5% (i forhold til ca. 15% i dag) osv. Når jeg underviste i venture kapital, så plejede jeg at starte med at spørge de studerende, hvad venture kapital er og det samme om business angles. Stort set ingen kunne svare, på nær de studerende som kom fra andre lande med mere modne opstarts-kapital markeder.

Ligesom jeg selv, måtte de fleste undervisere tilbringe længere perioder i fx USA for at opnå adgang til faglige miljøer med en vis volumen indenfor dette felt. Efter bedste evne konverterede vi så disse tillærte erfaringer til en dansk kontekst. En ikke altid nem opgave da iværksætterkulturen var en helt anden: Der var stort set inden, som havde solgt en start-up og nærmest slet ingen serieiværksættere. Det var først omkring salget af NKT-selskabet Giga og senere Skype, at tingene begyndte at ændre sig.

Jeg var så heldig, at jeg også var involveret i en række start-ups og i en række store virksomheders interne entreprenørskabsprogrammer. Sammen med denne praktiske indsigt lykkedes det at skabe nogle undervisningsforløb, som tiltrak de studerende.

Ikke desto mindre stod vi tilbage med en underudviklet undervisningspraksis. Og der er særligt et par områder, hvor jeg i dag kan se, at vi gjorde de studerende en bjørnetjeneste:

  • Ingen faglig progression og ingen konteksttilpasset undervisning: Den undervisning som foregik var i rigt mål en ”ø” i de studerendes øvrige undervisning. Den tog kun i begrænset omfang højde for det faglige niveau og den kontekst, som de studerende kom fra. Om de studerende havde erfaringer fra STX, Handelsskolen eller lignede blev der ikke taget højde for, og vi havde heller ikke den store refleksion over, hvordan vi på progressiv måde kunne bygge ovenpå det faglige niveau, som de kom med fra deres tidligere uddannelser. Sagen handlede nok primært om, at vi havde så travlt med at finde ud af, hvordan entreprenørskab så ud på et videregående uddannelsesniveau, at vi ikke havde kapacitet til at linke det op til noget andet.
  • Den gode idé i fokus: Når der var tale om iværksætterforløb, så husker jeg tydeligt, hvor meget energi der blev brugt på selve iværksætterideen. Det var den, man som underviser spurgte ind til, og den som de studerende forsøgte at få klarhed over hos deres underviser og vejleder. Underviseren fik en rolle som en form for orakel, når det gjaldt iværksætterideens fremtidige potentiale. Og det er åbenlyst, at antallet af vildledninger sikkert har været lige så stort som antallet af vejledninger. For hvad var chancen for, at man som vejleder kunne forudsige ideen succes? Det var også et fatalt problem, at fokus ensidigt var på ideen og ikke på den studerendes læring, kompetencer og proces.
  • Akademisk reference-gymnastik: En vigtig viden som underviser er begrebet ”wash back effekt”. Eller frit oversat: De studerende dygtiggør sig på det, som de bliver udprøvet på. Udfordringen var således, at mange undervisere sådan set gerne ville lære de studerende at være kreative i deres løsning og deres forretningsforståelse. Underviserne ville også gerne have, at de studerende opsøgte interaktion med omverdenen omkring deres innovation. Problemet var blot, at en stor del af eksamen var en udprøvning i paratviden omkring specifikke forskeres artikler. Det tror jeg i vidt omfang var en måde at garantere et akademisk niveau, men det var dog kun meget sporadisk koblet op på de studerendes praktiske case og dermed en hindring i at dyrke kreativitet, omverdensrelationer og andre lignende ting, som er nødvendige for en dybere forståelse af iværksætterens liv og vilkår.

Om vi som undervisere kunne have gjort det bedre eller ej, er jeg ikke sikker på, men i dag er vi heldigvis blevet klogere. Og således findes der også flere redskaber og ikke mindst kollegaer og faglige miljøer, som man kan læne sig op af. Netop temaet omkring entreprenørskabsundervisning i en dansk kontakt har udviklet sig grundet både den store offentlige opmærksomhed på innovation og iværksætteri, men også at uddannelserne i rigt mål har taget denne type undervisning op. I Danmark har vi også været begunstiget af, at staten har investeret i viden og programmer, samt har muliggjort indsigt i en anden og mere avanceret undervisningspraksis. Dette har skabt bedre indsigt for de undervisere, som skal formidle stoffet.

Blandt nogle af de ting, man som underviser kan tage i brug eller være en del af, er bl.a. Faglig taksonomi – en taksonomi som opdelt på fagligt niveau beskriver elevers og studerendes kompetencer inden for entreprenørskab. Desuden kan undervisere i dag trække på:

Alle disse ressourcer har allerede stor effekt på den entreprenørskabsundervisning, som studerende møder på studiet i dag, og forhåbentlig vil niveauet og kvaliteten stige yderligere i årene fremover. Det arbejder vi i hvert fald dedikeret for i Fonden for Entreprenørskab.