Måned: juni 2017

Holland, Hipsters, Hustlers & Hackers

22 underviserer og administrativt ansatte fra Københavns Universitet brugte tre dage i Holland for at blive klogere på, hvordan fire hollandske universiteter arbejder med innovation og entreprenørskab i undervisningen. Det var tydeligt, at LEAN Startup og Effectuation er de to primære tilgange. Og så var der fokus på, hvordan man får sammensat den helt rigtige gruppe af studerende, når man vil skabe et innovativt og entreprenant team.


Af Laura Thomassen, sekretær for Innovation og Entreprenørskab Undervisernetværket på Københavns Universitet


Innovation og Entreprenørskab (I&E) Undervisernetværket på Københavns Universitet (KU) var i maj på en lærerig studie- og inspirationstur til Holland. Vi besøgte universiteterne i Amsterdam, Utrecht og Leiden for bl.a. at høre om, hvordan de arbejder med innovations- og entreprenørskabspædagogik og didaktik, hvilke metoder de bruger til at inddrage omverdenen i undervisningen, og hvilke erfaringer de har med at knytte curriculære og ekstra-curriculære aktiviteter bedre sammen.

Med på turen var repræsentanter fra alle KU’s seks fakulteter; undervisere, innovationskonsulenter fra KU’s pædagogiske enheder, værter fra de tre UCPH Innovation Hubs og andre, der arbejder med innovation og entreprenørskab på KU. Med inspiration fra besøgene gav studieturen rig mulighed for at erfaringsudveksle omkring udvikling af kursusforløb og innovations- og entreprenørskabsaktiviteter for studerende på tværs af hele KU.

 

Magisk hotspot med transformative kræfter

Første stop på turen var Startup Village i Amsterdam Science Park, som er en arkitekttegnet containerpark, der fungerer som kontorfælleskab for science-baserede startups. Her blev vi budt velkommen af Eric Boer, direktør for Amsterdam Centre for Entrepreneurship (ACE) Venture Lab.

 

Startup Village i Amsterdam Science Park

 

Eric Boer havde inviteret en række kollegaer, som repræsenterer ACE’s mange aktiviteter. Der var mulighed for at høre om opbygning af kurser i entreprenørskab, hvor Learning by doing er metoden, og hvor studerende skal opbygge deres egen startup efter LEAN Startup metoden. Helst i det helt rigtige innovations- og entreprenørskabsteam, der ved ACE sammensættes af en Hipster, en Hustler og en Hacker (Se tekstboks). Der var også mulighed for at høre om kurser i at udvikle entreprenante kompetencer med fokus på Effectuation-metoden. Derudover var der repræsentanter for programmer for både science- og humanistisk-baserede startups.

Hipster, hustler og hacker:
Hipsteren har øje for design, og hvad der er efterspørgsel på; Hustleren har sans for salg og marked og Hackeren har den tekniske viden.

Besøget viste fint forskellige metoder til at styrke de studerendes kompetencer inden for entreprenørskab. Men for underviserne ved en uddannelsesinstitution som KU, hvor uddannelserne er forskningsbaserede og kernefagligheden er i højsædet, efterlod besøget dog spørgsmålet om, hvordan de forskellige kurser inddrager de studerendes kernefaglige kompetencer.

Der var enighed om, at Startup Village, med en af deltagernes ord, er ’et magisk hotspot med transformative kræfter’. For stedet gjorde det tydeligt, at ’setting ’ og atmosfære er vigtig, hvis man vil skabe en inkubator for studenter-startups, hvor kreativiteten blomstrer, og entreprenante kompetencer kan blive udviklet og udfordret.

 

Velfungerende innovations-økosystem på Utrecht Universitet

Tirsdag morgen startede vi på UtrechtInc, som er en startup inkubator ved Utrecht Universitet. Rektor ved universitetet, Bert van der Zwaan, bød velkommen og fortalte om, hvordan Utrecht Universitet de seneste år har haft et strategisk fokus på undervisningsudvikling, herunder entreprenørskabsundervisning. Efterfølgende blev vi introduceret til en række af Utrecht Universitets tilbud om entreprenørskabsundervisning.

Særligt entusiastiske var tre studerende fra Utrecht University Business Course. Et ekstra-curriculært forløb for studerende arrangeret af en gruppe studerende. De havde selv oplevet et behov for at bygge bro mellem teori og praksis. Derfor har de arrangeret et forløb, hvor studerende arbejder med at løse cases stillet af virksomheder, der fungerer som partnere i forløbet.

Carsten Nico Hjortsø, formand for I&E Undervisernetværket og lektor på Institut for Fødevarer og Ressource Økonomi, sagde om turen: ”Det er rigtig spændende at se, hvordan andre universiteter arbejder med innovation og entreprenørskab på forskellige planer. Særligt interessant var det at opleve, hvor målrettet og succesfuldt topledelsen på Utrecht Universitet, en af KU’s samarbejdspartnere i LERU (League of European Universities), samarbejder med alle relevante aktører, dvs. deres studenter-hubs, startup-inkubator, studenterforeninger, entreprenørskabsundervisere, forskere og technology transfer kontor på universitetet. De trækker på samme hammel for at skabe et velfungerende innovations-økosystem. Det kunne vi godt blive inspirerede af på KU”.

Senere på dagen besøgte vi HKU University of the Arts. Entreprenørskabsundervisningen er også etableret på designskolerne, og her er der ikke problemer med at mobilisere de studerende til at interessere sig for entreprenørskab, da det falder dem meget naturligt. HKU arbejder med empowerment, og at studerende skal lære at anvende deres faglighed i nye og andre kontekster, for at lette deres muligheder for beskæftigelse. Også på designskolen består det perfekte team af en Hipster, en Hustler og en Hacker.

 

Kan teknologiske muligheder skabe bedre læring?

Sidste stop var Centre for Innovation på Leiden Universitets campus i Haag. Mange af deltagerne var særligt begejstrede for dette besøg, selvom vores kontaktperson, Sjoerd Louwaars, deltog via en knasende Skype-forbindelse fra Bali.

Sjoerd Louwaars underviser i innovation og entreprenørskab på kurser med tilknytning til Centre for Innovation og har fokus på Learning Experience Design. Og måske understregede Skypemødet stedets arbejde med, hvordan nye teknologiske muligheder kan inddrages i undervisningen og muligvis bidrage til at skabe bedre læring. Fokus for entreprenørskabskurserne ved Centre for Innovation er ikke at få skabt en række succesfulde startups. Fokus er på at give de studerende innovative og entreprenante kompetencer, som også kan være med til at forberede de studerende på arbejdsmarkedet.

Vi fik også en smagsprøve på, hvordan Hololenses kan integreres i eksempelvis anatomiundervisningen, så de studerende med en hologrambrille kan ”røre” ved et hologram af de forskellige kropsdele og se de enkelte muskler bevæge sig.

 

Mediespecialist Thomas Hurkxkens (Centre for Innovation)
og innovationskonsulent Peter Wick (KU) tester hologrambrillen.

 

Det videre arbejde – hvad bringer fremtiden?

Deltagerne er efter turen enige om, at der var meget inspiration at hente og mange ting at tage fat på. Gennem mødet med de hollandske universiteters tilgang fik deltagerne på studieturen sat perspektiv på innovationsbegrebet, og det gav anledning til frugtbare drøftelser af KU’s tilgange til I&E. Drøftelser der afspejlede, at en af KU’s styrker er, at vi har mange fagligheder og mange tilgange til innovation og entreprenørskab.

Som nogle konkrete eksempler på aktiviteter, der er i støbeskeen efter studieturen, vil undervisere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet arbejde på at oprette en workshop, hvor studerende prøver kræfter med cases fra industrien eller regionen. Undervisere fra Det Juridiske Fakultet vil i samarbejde med studerende lave en entreprenørskabs case competition. Værterne fra de tre UCPH Innovation Hubs har oprettet en Innovativ Besøgstjeneste, hvor besøgende kan høre om KU’s arbejde med innovation og entreprenørskab målrettet studerende. Og formanden for I&E Undervisernetværket vil arbejde videre med at forstå og formulere, hvordan Entrepreneurship Education (måske) styrker faglighed.

Endeligt har I&E Undervisernetværket planer om at invitere Sjoerd Louwaars til KU for at holde en workshop om, hvordan vi kan lære mere af Centre for Innovations arbejde med Learning Experience Design. Denne gang skal det dog ikke foregå via en knasende Skypeforbindelse!

 

 

Om Innovation og Entreprenørskab Undervisernetværket på Københavns Universitet

Københavns Universitet har de seneste år haft et strategisk fokus på at styrke indsatsen omkring innovation og entreprenørskab målrettet studerende. Som en del af denne indsats er der etableret et undervisernetværk som afholder ”gå-hjem-møder” om innovation og entreprenørskab i undervisningen samt en årlig inspirations- og studierejse. I maj 2017 blev studieturen arrangeret med støtte fra Fonden for Entreprenørskab. Læs mere om undervisernetværket her: ie.ku.dk/for-undervisere/netvaerk/.

 For at støtte undervisernes arbejde med at integrere innovation og entreprenørskab i undervisningen har KU udviklet en I&E Værktøjskasse. Du kan finde værktøjskassen her: https://innovation.sites.ku.dk/.

Undgå disse iværksætterideer

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


For et år siden skrev jeg et blogindlæg under overskriften: ”10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid”. Siden da har jeg været så heldig at gennemgå yderligere godt 500 iværksætterideer. Med disse i bagagen mener jeg, at der nu grobund for et opdateret indlæg.

Evaluering af en forretningsidé, et pitch eller en forretningsplan er jo på mange måder et forsøg på at kunne ”spå” om ideens udvikling i fremtiden – altså en vurdering af dens potentiale for succes i fremtiden. Men da jeg og andre, som vurderer denne type af ideer, jo i sagens natur ikke bogstaveligt talt kan se ind i fremtiden, så vil vurderingen jo altid have en vis subjektiv toning. Ikke desto mindre er det jo formålet at udpege de startup-ideer, som har størst sandsynlighed for succes.

Forskningen viser, at jo mere erfaring de der evaluerer ideerne har, jo oftere rammer man rigtig med sin evaluering og spotter ideerne med stort potentiale. Og da jeg er så heldig årligt at evaluere rigtig mange forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere, og samtidig kunne følge deres udvikling, så opstår også nogle mønstre. De fleste af de iværksættere, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

I Fonden for Entreprenørskab har vi gennem særligt vores Mikrolegatordning en meget konkret erfaring med både at evaluere og efterfølgende følge de startups, som har modtaget disse legater. Og vores analyser viser også, at vi efterhånden er ret gode til denne evaluering.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid.

 

Svære iværksætterideer med lav succesrate

Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå. 

  1. Teknologier, som leder efter et behov
    En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde, som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i sensor-, GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”.
  2. Social / impact ideer uden økonomi
    Den seneste tid har jeg oplevet, at der er kommet rigtig godt gang i de social- og impact-økonomiske ideer: altså ideer som søger at løse en større samfundsudfordring (læs mere i dette tidligere blogindlæg). Dette kan være at løse udfordringer for en særlig udsat befolkningsgruppe, at skabe et bedre klima, løse fødevareudfordringer etc. Det er fantastisk med denne type ideer, som løser noget, som er større end dem selv. Udfordringen er, hvis man ikke formår at tydeliggøre og skabe en forretning, samtidig med at ideen løser en samfundsmæssig udfordring. Hvis indtægterne kun tænkes at komme fra offentlige subsidier eller private sponsorater, så viser erfaringen, at ideerne er udfordret.
  3. Deleøkonomiens eufori
    Deleøkonomi er stadig ”hot”. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.
    De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Jeg anbefaler således, at man afholder sig fra deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter og ting hvor slidtage mm. er høj.
  4. Uopdagede talentfulde unge
    Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.
  5. Jeg vil bare så gerne være iværksætter
    Det at være iværksætter er heldigvis blevet hot. Særligt blandt unge ser vi heldigvis en spirende iværksætterkultur – og dette er en god udvikling. Vi ser dog også flere som lidt ukritisk forsøger at skabe en virksomhed for bare at gøre det. Man skal huske, at det at skabe en virksomhed er en ressourcekrævende opgave, som man skal brænde for, og hvor man skal forvente at lægge mange timer. Derfor kan det være en god idé at gøre op med sig selv, om det er ønsket om at blive iværksætter, der trækker, eller det er den løsning, man skaber, som er det drivende. Hvis det er det første, så vil jeg opfordre til, at man i stedet bruger tiden på at finde den rette idé eller deltage i et eksisterende team.
  6. Det hjælpeløse erhvervsliv
    En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.
  7. Sociale connection apps
    Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.
  8. Iværksættere, der sælger til andre iværksættere
    En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.
  9. Kommercielle ideer uden teknisk kompetence
    Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.
  10. Ét-produkt-designeren
    I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.
  11. Virksomheder, som vil sælge til uddannelsesinstitutioner
    I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordrede, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er disse her, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.

Blogindlæggets forfatter, Christian Vintergaard