Måned: juli 2017

Forretning og gaming i Los Angeles – Lessons Learned

Takket være bl.a. Fonden for Entreprenørskab fik vi hos Plai mulighed for at deltage i en af verdens største gaming messer, E3. Turen har været skelsættende for os, og vi har opnået vores mål om at få aftaler i hus, etablere nye kontakter, og på første hånd opleve en af de vigtigste årlige begivenheder i vores branche. Vi vil gerne benytte dette blogindlæg til at dele ud af vores erfaringer og fortælle om de ting vi har lært på turen, samt ting der overraskede os eller vi skulle have vidst i forvejen.


Af Tobias Kastrup Andersen, CTO, Plai 


Den primære grund til, at vi besluttede os for at tage til E3 i Los Angeles, var for at knække entreprenørens evige problem: Hønen og ægget. For at kunne få kunder, skal vi have computerspil, de vil betale for, og for at få spilforlagene med om bord, skal vi have kunder til dem. Da det er svært at markedsføre en platform som Plai uden nogle spil at sælge, går vi forlags-vejen først. Vi har før klaret os med e-mailkorrespondance og Skype-møder fra Danmark, men E3 repræsenterede en unik chance for at have personlige møder med de mennesker, vi før kun havde skrevet med, og for at kunne gøre indtryk på de personer, der er vigtige for vores succes. Dette blev bl.a. gjort muligt af Fonden for Entreprenørskab, som var villig til at hjælpe os og dække nogle af udgifterne til vores adgang til messen.

 

Plai og E3

Plai er en computerspilsplatform, hvor vi tilbyder spil på en Pay-as-you-go basis, som vi kalder Pay-as-you-play. Platformen er snart klar til at blive releaset i en beta-version med begrænset adgang, men før det kan lade sig gøre, skal vi have spil at sælge derpå. For at udvide vores nuværende udvalg af spil, besluttede vi derfor at drage mod E3 i Los Angeles for at mødes med spilforlag og udviklere.

Selvom gamingbranchen er relativt ung, er dele af den stadig bygget på konservative principper, levn fra den traditionelle forlagsindustri. Vi følte derfor, vi potentielt havde en stor opgave på hænderne med at sælge Pay-as-you-play til forlagene, da det er en innovativ tilgang, de ikke har stødt på før. En fornemmelse der viste sig at være fuldstændig uberettiget.

Turen var lærerig, og vi vil gerne dele ud af de erfaringer, vi hos Plai har gjort os undervejs. Disse ting vil virke åbenlyse for nogle, men for sådan en som undertegnede, en teknisk medstifter der primært fokuserer på produktudvikling og ikke har så stærke soft skills som resten af medstifterne, kan det være rart at få en reminder, inden man tager på en tur, hvor salg og netværk er hensigten.

 

#1: Vær hvor folk er

Det virker som det mest åbenlyse i hele verden, og det er det skam også. Vi befandt os selvfølgelig på messen hele dagen hver dag den var åben, dukkede op til de møder vi havde booket, og besøgte alle stande på expoen for at fornemme, hvad der er populært og hvad der ikke er. Det der er mindre åbenlyst er, hvor man befinder sig uden for ”arbejdstiden”. Hvilket hotel man bor på, og hvor man får sin fyraftensdrink?

Vi var sent ude med vores bookings og var nødsaget til at bo på Hilton, 40 minutter væk fra LA Convention Center. Hvis man er til E3 for at lave forretning, er det rigtige valg dog at bo på JW Marriott, et hotel der ligger et stenkast fra LA Convention Center. Under E3 bliver JW Marriott forvandlet til den uofficielle business hall for E3. Lobbyen summer af forretning hele dagen, og vi havde mere end et møde der, da nogle deltagere tilbringer mere tid her end på selve messen. Man ved ikke, hvem af betydning man kan rende ind i sådan et sted. Man skal ikke undervurdere antallet af aftaler, der er kommet til verden grundet et tilfælde.

Da den sidste dag var overstået på E3, ville vi fejre indsatsen med en drink. Vi var tæt på at gå målrettet efter et sted med få mennesker, men besluttede i stedet at gøre det stik modsatte og gik på The Mixing Room, en cocktailbar der ligger i lobbyen på JW Marriott. Hvis vi ikke havde gjort det, var vi ikke rendt ind i vores forretningsmentor, som introducerede os til nogle andre og endte med at blive et underholdende netværksmøde. Øl blev drukket og visitkort blev udvekslet.

#2 Vær klar over din værdi

Det er let at blive forblændet af sit eget produkt og den værdi det skaber, og så glemme hvordan andre mennesker vil opfatte det. På den anden side kan det være ligeså let at undervurdere sit produkt og sig selv. Vores opgave var at sælge Pay-as-you-play til spilforlag af enhver størrelse. Det er en skræmmende opgave, og man begynder at forestille sig alle de negative kommentarer og spørgsmål, de kunne risikere at stille (især fordi andre interessenter har stillet spørgsmålstegn ved forlagenes interesse i Pay-as-you-play).

Virkeligheden er dog en anden: Spilforlagene vil ud til flere kunder i en monopol- og konkurrencepræget branche, og det kan vi give dem. Vi blev overraskede over, at der ikke skulle nogen overtalelse til, men at snakken i stedet faldt direkte på vilkår og tidshorisont i hvert møde.

 

#3 Kend forretningskulturen

E3 er et internationalt samlingspunkt med deltagere fra hele verden. Forskellige kulturer betyder også forskellige måder at lave forretning på. Forskellene er ikke store, men derimod små og subtile. Prøv at lave en smule research hjemmefra, så man i det mindste er lidt forberedt inden et vigtigt møde. Amerikanerne begår sig forsigtigt, og det er kutyme at være på den sikre side og underskrive en fortrolighedserklæring, inden man mødes for alvor. Nogle software-startups herhjemme render rundt med NDA’er i baglommen, men ikke os, og det kom bag på os, at vi skulle til at udarbejde en til at tage med (When in Rome…).

Prøv desuden at tænke over, hvor mange man deltager til møderne. At tage til E3 var en vigtig ting for os, og alle tre stiftere tog af sted, men møder endte med at blive 3-mod-1. Overvej hvem og hvor mange man skal mødes med, og hvilke kompetencer der er behov for til mødet, og tag en beslutning om hvem der skal repræsentere virksomheden.

Hjemme igen

Turen har været succesfuld, og vi er kommet hjem med mange nye aftaler og nye kontakter, som vi nu arbejder på at formalisere og færdiggøre. Blandt dem er tre distribueringsaftaler med tre forskellige forlag, og en advisor-aftale med en betydningsfuld rådgiver med mange års brancheerfaring og som selv har tacklet de problemstillinger, vi hos Plai står med.

Desuden har vi i den grad fået en oplevelse ud af at deltage i E3. Messen er fantastisk stor, fyldte hele LA Convention Center, og havde over 68.000 besøgene. Det gav os en endnu bedre fornemmelse for, hvor stor og alsidig vores branche er, og hvor mange mennesker vi vil kunne skabe værdi for med vores platform. Det er vigtigt at huske at have det sjovt, når man er på sådan en rejse, både for teamets og ens egen skyld. Husk altid at være udadvendt og imødekommende, når man møder nye potentielle partnere. Det kan være svært for nogle, men heldigvis kan det læres, ligesom alt andet.

Det har været en skelsættende tur for os, og den har i den grad været med til at skubbe snebolden. Vi vil tage de ting, vi har lært, med os, så vi fremover ikke begår de samme ”begynderfejl” igen og mere effektivt kan sprede budskabet om Plai.

 

Hvad er Plai?

Plai er en ny digital computerspilsplatform, hvor kunden kun betaler for den tid, han eller hun spiller i. Hvert spil på platformen har en fast timepris tilknyttet, og når kunden har spillet i lang nok tid, og betalt det der svarer til spillets originale købspris, stopper kunden med at betale og ejer nu spillet, da det er blevet afbetalt. Plai er en interaktiv afbetalingstjeneste for computerspil, et koncept som vi kalder Pay-as-you-play.

Breaking the walls – innovation og entreprenørskab som ny gødning i karrierevejledningen?

Hvad er innovation og entreprenørskab egentlig for noget, når det forklares i pædagogisk og didaktisk sammenhæng? Kan metoder, teorier og afsæt fra innovation og entreprenørskab krydres ind i karrierevejledningen og ikke blot i undervisningen, hvor det største fokus har ligget?


Af Dorthe Rozalia Horup, Specialkonsulent & Karrierevejleder, Københavns Universitet


Tanken om at innovation og entreprenørskab også hører til i karrierelærings- og vejlederrummet faldt mig ind som det mest naturlige i verden. Da jeg sidder netop i karrierelærings- og udviklingsrummet, blev jeg tændt ved tanken om selv at erhverve mig mere konkret indsigt og erfaring! Ny viden, ny inspiration til det vi i dagligdagen gør, når vi skal hjælpe et menneske til at udvikle sig selv fagligt og personligt med et ønske eller mål forude i arbejdslivet og dermed i livet.

Hvad gjorde jeg så? Jo, jeg googlede simpelthen kursus i innovation og entreprenørskab. Og her landede jeg på kurset E3U, som udbydes gennem Fonden for Entreprenørskab. Vejen var dog ikke belagt med en rød løber for mig – nej, det var lidt op af bakke til at starte med. Overskriften var nemlig, at dette var et kursus for undervisere, der skulle arbejde med I&E i undervisningen, som skulle gøre det på en entreprenant måde og som skulle videregive teoretisk viden i undervisningen.

Men kunne jeg definere mig selv som en underviser? Pyha – jeg er jo karrierevejleder på et universitet og hjælper studerende på ikke-professionsrettede uddannelser med at finde deres egen røde tråd, deres egen faglige profil og deres egne drømme i forhold til, hvor de senere skal ud og give gaver og viden til verden. Jeg var frisk på at søge penge hos Fonden For Entreprenørskab til at udvikle et lignende kursus rettet mod karrierevejledere, og tænkte jeg selv kunne deltage i at udvikle et pilotprojekt. Men det blev ikke nødvendigt! (Desværre – for det var ellers lige, hvad jeg tændte på!)

Jeg fik ret hurtigt ringet til Fonden For Entreprenørskab (Jesper) og blev efterhånden sat i kontakt med kursuslederen på Aarhus Universitet. Og heldigvis blev min idé og sammenkobling forstået. Jeg er jo også underviser i forhold til karrierelæring, tilrettelæggelse af workshops med klart definerede læringsmål og viden hos mine studerende. Jeg blev kraftigt opfordret til at deltage i kurset af den kursusansvarlige (Tak til Mette), og det ville endda være spændende med sådan en ”ny fugl i klassen”.

 

Hvor finder man en læringsmakker?

Næste udfordring for mit mål om at deltage i E3U-kurset, var kravet om at finde en læringsmakker og sparringspartner, som jeg skulle ping-ponge med undervejs om det læringsforløb, jeg ville tilrettelægge og omvendt skulle min makker også have et kursusforløb i pipelinen. Spændende! Kunne jeg stampe en makker op af jorden, som havde samme faglige interesse og ståsted – nemlig noget indenfor for karriereudvikling og beskæftigelse? Jeg søgte med lys og lygte blandt kollegaer på universiteterne i Danmark. Desværre var det som om, at lederne rundt omkring ikke kunne se lyset i forhold til at koble deres karrierevejledere på kurset. Så der var ikke bid på universitetsniveauet. Dernæst smed jeg en efterlysning på LinkedIn. Det blev dog gennem mit netværk, at en blev tippet og bed på ideen. Jeg fik en alle tiders makker i ”Peter”, som er en erfaren selvstændig konsulent med egen business ud i outplacement, rekruttering, vejledning af LVU´er og meget andet spændende.

En morale – her koblet på det som jeg også fik skåret ud i pap på kurset – never give up. Får man en idé, så skal man forfølge den, også selvom den er helt ny og ikke set eller hørt før. Fra jeg fik ideen, til jeg startede på kurset gik der et år. Jeg kunne have kastet håndklædet undervejs.

Kurset gik i gang og vi mødte nysgerrige ind i Sønderborg, hvor vi blev blandet med en masse undervisere fra nærmest alle sektorer. Det undrede mig dog, at ingen, udover jeg selv og en lektor fra RUC, repræsenterede universiteterne. Men pyt – det var meget lærerigt og spændende at høre om alle de udfordringer undervisere i folkeskolen, på efterskoler og andre uddannelser står med i forhold til at implementere undervisning indenfor feltet ”innovation og entreprenørskab”. Nogle steder er der tydelige krav, og derfor skal underviserne på en eller anden måde finde på fornuftige undervisningsforløb, der lever op til kravene. De gør et kæmpe arbejde derude, og det er helt tydeligt et felt, der nyder godt af ildsjæle rundt omkring.

 

Det bedste jeg tog med mig

Jeg vil løfte lidt af sløret for det stof, vi fik gennemgået på kurset og som skulle danne grundlag, inspiration og metoder til udvikling af undervisningsforløb med sigte på at styrke innovation og entreprenørskab. Og indrømmet, jeg nævner selvfølgelig de ting, der talte til mig, og som jeg kan se blive brugt i min praksis som vejleder og brobygger mellem de studerende og arbejdslivet efter studiet.

For det første var det dejligt at lære ”Kelley-brødrene” at kende eller nærmere deres udgangspunkt; at alle har en kreativitet i sig, som kan aktiveres. Se eksempelvis How to build your creative confidence (tedtalk på Youtube). Den plukkede jeg ned fra hylden.

I det ene af modulerne blev vi præsenteret for forskellige måder at se personlighedstyper på, og vi fik indsigter omkring betydningen af personlighed, baggage på flere parameter, og hvordan man kan inddrage hele den samlede mængde af ressourcer, man bærer rundt på. Helt fra værdier i barndommen, til personlighedstræk, interesser, netværk og færdigheder. Man har meget mere at spille ind med, hvis man får øjnene op for alt det, man har med i rygsækken. Ideen om at arbejde med personlighedstyper og inddrage det mere aktivt i karrierevejledningen, var også en brik, jeg tog med videre. Det er også kendt i den karrierelæring og karrierevejledningskultur, som er langt mere udviklet og kendt i f.eks. England. I forhold til, at mange også vil blive persontestet, når de søger job, så giver det god mening, at man også inddrager personlige præferencer og personlighedstræk mere i vejledningsrummet. Dette er der ikke så stærke traditioner eller fokus på, i de karrierevejledningskredse jeg befinder mig i. Det satte skub i min lyst til at gå videre med disse aspekter.

Fonden for Entreprenørskab har udgivet en tryksag ”Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse – perspektiver på mål, undervisning og evaluering”. De 4 dimensioner i taksonomien er Personlig indstilling, Omverdensrelation, Handling og Kreativitet og kan forstås som 4 kompetenceområder, der er indbyrdes forbundet og afhængige af hinanden – og som man kan behandle og indlejre i et undervisningsforløb. For eksempel kan man arbejde på at styrke personlig udvikling, selvtillid og tro på at kunne skabe noget nyt også i en situation med modgang eller kompleksitet. Jeg købte også disse 4 dimensioner og tænker det ind som elementer eller perspektiver, der skal dækkes eller inddrages i mine karrierelæringsaktiviteter for de studerende.

Entreprenørskab forstås på kurset i den brede definition. Det handler ikke blot om ”start-ups”, iværksætteri, og nye produkter på markedet. Entreprenørielle kompetencer kan udfolde sig alle steder og bidrage i en hvilken som helst ramme eller kontekst. Man kan tale om 4 paradigmer – iværksætteri, udvikling af økonomisk vækst, socialt entreprenørskab og hverdagsinnovation. Specielt hvervdagsinnovation fandt jeg interessant i forhold til generel udvikling og karrierevejledning. Det harmonerer med begrebet at være ”jobentreprenør”, som er kommet frem via forskning af blandt andet Amy Wrzesniewski. Her er det innovative kendetegnet ved, at man i et eksisterende job, i en given arbejdskontekst, udvikler sit job og sig selv. Evner for innovation på arbejdspladsen vil være guld værd i enhver virksomhed – om den så er offentlig eller privat. Hvordan virksomhedskulturen herunder også ledelseskulturen vil modtage sådanne ”hverdagsinnovationer” og jobentreprenører, er spændende at se. Den lader jeg stå et øjeblik.

Nyt undervisningsforløb i karrierevejledningen

Tilbage til mit E3U-kursus og de mange ideer omkring innovative greb og indslag i undervisningsrummet. Selve undervisningen kan gribes an på en innovativ og anderledes måde – altså ikke bare som klassisk bænk-til-tavle-undervisning og en eventuel prezi-præsentation, men andre pædagogiske og didaktiske greb skal ind. Mit lille undervisningsforløb, som blev udviklet i løbet af E3U, blev til en 2-timers workshop med overskriften ”Min unikke profil”, hvor de studerende får hjælp til at arbejde med de store spørgsmål ”Hvad kan jeg?”, ”Hvem er jeg?”, ”Hvad ved jeg?” og ”Hvad vil jeg?”. De to timer blev skruet sammen ud fra de elementer, jeg har beskrevet og nævnt. Undervejs indgår brug af billeder, at ”stemme med fødderne”, at facilitere viden i rummet til alles gavn og et startskud til at arbejde videre og gerne sammen med en makker fra workshoppen.

Første test af mit forløb har fundet sted, og mine ”teststuderende” var glade. Specielt syntes de godt om at arbejde med personlighedstyper og egen bagage. I vores karrierevejledning af ikke-professionsrettede uddannelser handler det i særlig høj grad om at styrke de 4 områder i taksonomien fra Fonden for Entreprenørskab. De studerende skal i en fremtidig arbejdskontekst i et eller andet omfang have kreativitet og mod til at præsentere sig selv for omverdenen, og handle på de muligheder som opstår, og som er bundet op på deres egen personlige og faglige udvikling og bagage.

Så alt i alt kan jeg anbefale at deltage i E3U – også når man er karrierevejleder. Udover teorier og metoder omkring innovation og entreprenørskab så fik jeg også nogle pædagogiske og didaktiske greb med. På fremtidens arbejdsmarked bliver det innovative og entreprenante islæt endnu vigtigere, idet funktioner og muligheder samt udfordringer udvikler sig helt uforudsigeligt, og en klassisk uddannelse i rygsækken som er taget en gang i starten af livet, rækker ikke til de behov, resten af arbejdslivet og karrieren vil fordre. Derfor skal innovative og entreprenante/intraprenante kompetencer integreres også i karrierevejledningen og læringen.

Hvad tiltrækker ansatte til en startup?

Af Malene Dahl Nielsen, analytiker, Fonden for Entreprenørskab


En af de første opgaver, som stifteren af en nystartet virksomhed bliver sat overfor, er rekruttering af nye medarbejdere. Valg af medarbejder kan have stor betydning for startup’ens videre form, men udfordringen ved at finde en passende kandidat kan være vanskelig, dels da nystartede virksomheder som udgangspunkt ikke har let ved at tiltrække medarbejdere grundet konkurrence fra større og mere etablerede virksomheder[1] og dels pga. manglende kapital, da kapital ofte er en knap ressource i startups. I det her indlæg vil jeg fokusere på, hvilke kandidater stifterne er særligt interesserede i, og hvad det egentlig er, der tiltrækker medarbejdere til startups.

INFOBOKS:
Siden 2011 har Fonden for Entreprenørskab uddelt mikrolegater til startups, startet af studerende på de videregående uddannelser for at fremme vækst og jobskabelse. Stifterne og de ansatte i de startups, som har modtaget et mikrolegat siden 2014, har medvirket i en spørgeskemaundersøgelse omkring de ansatte. Dette indlæg tager afsæt i resultaterne fra analysen, som kan læses her. Analysen er støttet af midler fra Erhvervsstyrelsen.

Hvem kan bidrage til vækst?

Der er endnu ikke lavet mange studier med fokus på startups ansættelser i deres første levetid, som egentlig er et meget interessant emne, fordi den nyansatte kandidat uden tvivl kan have en afgørende indflydelse på at præge og forme startup’en fremadrettet. Den ansatte bliver ikke nr. 500 i en større virksomhed, men nr. 1 i en lille startup, og vil derfor i mange tilfælde blive stifternes højre hånd, hvilket også betyder, at den ansatte skal være selvkørende. Det kan dog være vanskeligt at definere en klar rolle for den ansatte, hvilket kun vanskeliggør processen i at finde den helt rigtige kandidat.

Et studie af Dahl & Klepper fra 2015 konkluderer dog, at der er en positiv sammenhæng mellem stifternes kvalitet, målt på stifterens ambitioner for startup’en og erhvervserfaring, og ansattes kvalitet, målt på løn. Det betyder, at ambitiøse unge iværksættere skal formå at tiltrække og fastholde kompetente kandidater, som lever op til stifternes egne ambitioner for startup’en.

Med andre ord så leder stiftere altså efter ansatte, som ud fra erhvervserfaring og uddannelse, kan bidrage til vækst i deres startup. Det giver jo rigtig god mening, men er disse kandidater ikke altid eftertragtede? Vi kigger derfor nærmere på de ansatte for at vurdere, om denne teori også gør sig gældende for vores udsnit af startups og kigger også på, hvordan startups kan tiltrække de eftertragtede kandidater.

Kvalifikationer og uddannelsesniveau vægter højt

Fonden for Entreprenørskab har netop foretaget en analyse af startups første ansatte, og analysen kan netop give et indblik i de ansattes uddannelsesniveau og erhvervserfaring. Figur 1 viser, at mere end tre ud af fire ansatte som minimum har en lang videregående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, mens figur 2 viser, at 96 pct. af alle ansatte som minimum har 1-2 års erhvervserfaring og endda op mod mere end 10 års samlet erhvervserfaring (inkl. arbejde ved siden af studiet).

Figur 1: Ansattes højeste fuldførte uddannelse

Figur 2: Figuren viser hvor mange års erhvervserfaring, de ansatte har. Erhvervserfaringen tælle både deltids- og fuldtidsarbejde

 

Det giver en indikation på, at stifterne i de nystartede virksomheder i denne analyse er meget bevidste omkring valget af medarbejder. At hive højtuddannede ansatte med relativt meget erhvervserfaring ind i sin startup, kan være et resultat af stifternes (måske høje?) ambitioner for startup’en. Samtidig vidner det om, at ansættelse handler om kompetencer og kvalitet frem for alt, og at stifterne ikke er bange for at ansætte højtkvalificerede og muligvis bedre uddannede end dem selv.

Analysen viser yderligere, at stifterne har en meget professionel tilgang til rekrutteringen, da deres primære rekrutteringskanal er deres netværk, som ligeledes er den foretrukne rekrutteringskanal blandt små og private virksomheder[2]. Men hvorfor er det lige netop gennem deres netværk de rekrutterer? Giver deres netværk en mere direkte adgang til den rette kandidat som virkelig brænder for idéen? Dette vil være interessant at undersøge gennem et kvalitativ studie.

Hvad gør startups attraktive for ansatte?

Det altafgørende spørgsmål er så, hvordan disse startups kan tiltrække kompetente medarbejdere? Her også taget i betragtning, at stifternes manglende kapital er en afgørende faktor – hvilket også gør sig gældende i denne analyse, hvor tre ud af fire stiftere tilkendegiver, at manglende kapital er den væsentligste årsag til, at de ikke ansætter nye medarbejdere. Hvis størstedelen af stiftere ikke kan tiltrække medarbejdere med en stor lønpose, hvordan kan de så tiltrække? Og stemmer det overens med, hvad startup’en egentlig kan tilbyde på et tidligt stadie?

De ansatte i vores analyse giver udtryk for, at de i høj grad leder efter muligheden for at få mere ansvar. Dette stemmer overens med, at stifteren har brug for en ansat, som netop er selvkørende. De ansatte i analysen giver ligeledes udtryk for, at de mener at de får mere ansvar i deres arbejde hos den respektive startup. Desuden tilkendegiver de ansatte, at muligheden for mere ansvar er vigtigere for dem, end om deres arbejdsopgaver i startup’en passer til deres uddannelse.

Det er altså tydeligt, at det som tiltrækker de ansatte til startups – nemlig ansvar og at kunne være selvkørende – er det, som stifterne netop kan tilbyde. Lønningsposen ser ud til at stå mere i baggrunden, og derfor får stifterne også lige præcis den medarbejder, som brænder for idéen – hvilket rekruttering gennem netværk også bidrager med. Idét den første ansatte næsten altid får en afgørende rolle i startup’ens videre form, vil det være oplagt at tilbyde den ansatte ejerandele i startup’en.

Undersøgelsen dækker kun over relativt få ansatte, og derfor bør analysen som der henvises til, ses som et pilotstudie til et fremtidig større studie. Analysen udviser dog nogle meget interessante perspektiver, der ikke alene siger noget om udviklingen blandt startups startet af studerende, men også om en tendens på arbejdsmarkedet generelt. Vi håber på at kunne undersøge dette felt nærmere i fremtidige analyser.

[1] Kilde: https://medium.com/@DahlEOB/hvem-ans%C3%A6ttes-i-nye-virksomheder-663b777e9c05

[2] Kilde: https://ballisager.com/wp-content/uploads/2015/09/Rekrutteringsanalysen-2015_web.pdf

 

 

Tankestreger om I&E i grundskolen – er alt nu godt?

Af Anders Rasmussen, teamleder for grundskoleteamet, Fonden for Entreprenørskab


Igennem 7½ år har Fonden For Entreprenørskab arbejdet for at udbrede innovation og entreprenørskab (I&E) i grundskolen og samtidig på at øge kvaliteten af de aktiviteter, som allerede var i gang ved Fondens oprettelse. Det har resulteret i, at ca. 16 % af alle grundskoleelever møder I&E hvert år, at over halvdelen af de danske skoler på en eller anden måde arbejder med I&E, og at 8000+ elever hvert år deltager i Fondens programmer Edison og NextLevel. Samtidig har over 10.000 lærere i grundskolen mødt kurser eller efteruddannelse i at arbejde med I&E i undervisningen. Dette dækker kun over de aktiviteter, vi kender til, og til de skoler som henter materialer på vores hjemmeside. Så tallet kan sagtens være større.

Er vi så tilfredse med dette resultat? Svaret er ”ikke helt”.

For det første mener vi jo, at som et tværgående emne burde alle elever møde I&E i et eller andet omfang hvert år, ligesom vi godt kunne tænke os en bedre og mere solid forankring på de enkelte skoler. Det er fortsat kun få skoler, hvor I&E er en fast integreret del af aktiviteter og undervisning.

For det andet er vi bekymrede for, om det fortsat er således, at det er en (dog voksende) gruppe ildsjæle og fakkelbærere som understøtter området og ofte gør det på trods af manglende opbakning og forståelse fra deres kollegers og ledelses side.

En tredje bekymring består i, om indsatsen nogle steder er stivnet til en metodisk form som måske nok virker i praksis, men som rent forskningsmæssigt ikke har særlige effekter på eleverne.

I Fonden for Entreprenørskabs team for grundskolen prøver vi i det kommende skoleår, gennem en række indsatsområder, at imødegå disse udfordringer og bekymringer.

 

Orca Press kan hentes som app til Android og IOS


Lettere tilgængelige materialer og indsamling af eksempler på god praksis

Vi har i løbet af det seneste år revideret og tilpasset vores materialer til de nye faglige mål. Samtidig har vi lagt materialerne ind i vores app, Orca Press, så de er blevet mere tilgængelige. Vi vil fortsat arbejde på at udbrede kendskabet til vores materialer og sikre, at de er relevante og nemme at gå til for lærere på alle niveauer. Som en særlig ting har vi sammen med kreativitetsforskeren Christian Byrge udviklet et materiale til kreativitetstræning som ligger på www.idetræning.dk. Der er 200 øvelser i 10 sekvenser, så mulighederne for at lave et kreativitetsspor 5 min. om dagen ligger lige for. Vi håber, at vi sammen med en gruppe af lærere kan udvikle eksempler og opgaver så kreativitetstræning kan integreres i den faglige undervisning. Udover materialeindsatsen vil vi nationalt og internationalt indsamle forskellige eksempler på god praksis. Dette kan angå forskellige niveauer i skolen lige fra konkrete metoder, lektionsplaner og eksempler på undervisning, til årsplaner, lokale strategier og måder at arbejde med skoleudvikling.

Ligeledes arbejder vi på at lave kompetencerammen fra Fra drøm til Virkelighed til plakater i ”elevsprog”, så det bliver mere synligt for eleverne, hvad I&E i skolen egentligt går ud på. I samme ombæring håber vi på, at vi kan producere en række videoer med lærere, der kan fortælle om eksempler på, hvordan de fire dimensioner og de enkelteområder fra kompetencerammen indgår i deres undervisning.

 

Udvikling af programmer og konkurrencer

Vi har over årene udviklet konstant på vores programmer og er meget tilfredse med samarbejdet med GF Fonden om Projekt Edison, som har givet mulighed for at løfte kvaliteten af materialer til elever og lærere i forhold til tidligere. Vi er også til stadighed imponerede over elevernes ideer, deres engagement og evnen til at gøre ideerne til virkelighed. Vi vil dog rigtig gerne have, at flere af de lærere, som har deltaget i projekt Edison med deres elever, også arbejder videre med I&E i deres fag og evt. med NextLevel på et senere tidspunkt. Vi vil derfor gøre en særlig indsats for dette i Projekt Edison 2017.

Med hensyn til NextLevel arbejder vi på en alliance med CFU’erne og Fondens regionsledere, så alle deltagere kan deltage i et fælles arrangement. Samtidig giver NextLevel mulighed for at være med i verdens største skoleprojekt ”Design For Change” og deltage i det årlige internationale møde med elever og lærere fra hele verden. Dette vil give skoler, elever og lærere lejlighed til at være en del af et større internationalt netværk.

 


Styrkelse af ledelses- og undervisningskompetencer

På lærerkompetenceområdet er der fortsat mange lærere, som ikke har fået nogen form for kurser eller efteruddannelse omkring I&E. I Fonden vil vi derfor, på baggrund af vores erfaring fra E3U og egne uddannelsesforløb, udvikle forskellige uddannelses- og kursuspakker – fra ”Den innovative og entreprenørielle proces” over ”I&E i den faglige undervisning”, til skoleudviklingsforløb hvor lærere arbejder sammen om ”feedback på eksperimenter med I&E”.

Læreruddannelserne er udfordrede på tid og er ikke alle gode nok til at sikre, at den næste generation af lærere kommer ud med kompetencer og erfaringer på området. Samtidig er undervisning i at integrere I&E i undervisningsfagene på læreruddannelsen meget lidt udviklet. Vi vil derfor, i samarbejde med Fondens team for Forskning, Analyse og Videregående uddannelse, Fondens politiske partnerskab og vores netværk på UC’erne se, om vi kan finde midler og redskaber til at gøre I&E til en mere integreret del af læreruddannelsen. Der er allerede etableret et samarbejde med læreruddannelserne på VIA og UCC, hvor de lærerstuderende deltager i Projekt Edison sammen med lærere og elever på skolerne.

I forhold til ledelsesområdet fortsætter vi indsatsen for at hjælpe kommuner og ledere med at gøre I&E til en integreret del af skolerne. Dette finder både sted gennem de individuelt tilrettelagte forløb for skoler, men i planerne indgår også konferencer, publikationer og et selvevalueringsværktøj til brug for kommunerne, skolerne og deres ledere.

I planerne indgår også en ”kvalitetsramme” for undervisningsforløb, som på baggrund af Fondens og andres forskning skal hjælpe lærerne i deres planlægning af længerevarende innovations- og entreprenørskabsforløb. Kvalitetsrammen skal sikre, at engagementet og elevernes udbytte sikres og bliver så højt som muligt. Arbejdet foregår løbende og er indtil videre blot streger på et stykke papir.

Fonden har i alle år haft sit eget netværk for alle lærere og undervisere, som er interesseret i I&E og undervisning – NEIS. Netværket er drevet af medlemmerne, som i samarbejde med Fonden arrangerer forskellige møder samt en årlig konference. Formålet med netværket er at etablere et forum, hvor lærere og undervisere kan dele deres erfaringer og ønsker om udvikling af I&E. Vi vil gerne have endnu flere engagerede medlemmer af NEIS, så flere kolleger kan få glæde af al den I&E undervisning, vi ved foregår på mange skoler.

 

Vil du være med?

Alle disse initiativer er meningsløse, hvis ikke vi får involveret rigtige skolefolk, som kan omsætte det til praksis sammen med deres elever. Er du interesseret i at være involveret og bidrage til udviklingen af innovation og entreprenørskab i de danske skoler, hører vi meget gerne fra dig.

 

Grundskoleteamet: