Måned: oktober 2017

Kan en uddannelsesinstitution fungere som et kooperativ?

På Mondragon universitetet, lidt uden for Bilbao i Spanien, mener de, at der er stor værdi i, at både ansatte, ledelse og studerende også bidrager til universitetet med finansiering og ejerskab! Så svaret er i høj grad ja, for da vi besøgte Mondragon i januar, fik vi en inspirerende oplevelse af smittende engagement, socialøkonomi, kooperativt samarbejde og en alternativ, innovativ tilgang til uddannelse. Det bærende motto i uddannelserne på Mondragon er ”start from the passion”, og det gennemsyrede alt det, vi hørte og så på Mondragon.

Af Susanne Østergaard Olsen, projektleder, Erhvervsakademi Aarhus


Mondragon er et kooperativt, non-profit universitet med en undervisningsmodel baseret på værdier som innovation, humanitet, solidaritet og samarbejde. Universitetet hører under Mondragon Corporation, som består af 257 overvejende kooperativer og socialøkonomiske virksomheder og institutioner og mere end 74.000 ansatte.

 

Hvorfor besøge Mondragon?

Af Susanne Østergaard Olsen, Erhvervsakademi Aarhus
Indgangen til Mondragon Universitet

Mondragon udbyder en mastergrad (kandidatuddannelse) i socialøkonomi og kooperativ virksomhed, der er et innovativt uddannelsesprogram i de forskellige former for kooperation og den sociale økonomi, inden for et af verdens førende sociale økonomi økosystemer, The MONDRAGON Cooperative Experience.

Det, vi bl.a. ville opnå med studieturen, var at få viden om uddannelsens opbygning, faglige indhold og samarbejde med relevante partnere i det omgivende erhvervsliv samt konkrete cases. Vi ville gerne have indsigt i udbyttet for de studerende på dette studie med os hjem, f.eks. hvilken effekt i form af egne socialøkonomiske virksomheder, kooperativer eller socialt økonomisk arbejde er der, kort sagt hvilken værdi skaber uddannelsen og de dimitterede herfra i den lokale og nationale økonomi? Derudover var det selvfølgelig også interessant i sig selv, at universitetet er kooperativt! Ligeledes om der kunne være interessante samarbejdsmuligheder, dels med Mondragon Universitetet, dels blandt deltagerne på turen imellem.

 

Baggrund for besøget

Baggrunden for besøget var den stigende interesse for social entrepreneurship, socialøkonomiske forretningsmodeller og kooperative ejerformer blandt studerende på uddannelserne indenfor entrepreneurship. Emnet er kun i ret begrænset omfang indgået i pensum og aktiviteterne på f.eks. bacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship på Erhvervsakademi Aarhus, delvist grundet manglende viden og erfaring med emnet.

Susanne Westhausen fra Kooperationen i Kbh. havde på tidligere møder gjort os opmærksomme på, at der allerede er en mængde positive erfaringer og konkret empiri, der dokumenterer den økonomiske, sociale og vækstfremmende betydning af social entrepreneurship og kooperative forretningsmodeller og etableringsformer i Sydeuropa. Her arbejdes der også i langt højere grad med emnerne i undervisning på bachelor og kandidatniveau, og konkret havde Kooperationen fremhævet Mondragon Universitet.

 

Målet med studieturen

Formålet med studieturen var derfor at hente inspiration til uddannelsesforløb inden for socialøkonomi og kooperative forretningsmodeller, samt hvordan der kan samarbejdes med relevante virksomheder og partnere omkring udvikling og implementering af konkrete uddannelsesforløb, f.eks. tvær-institutionelle eller tvær-nationale valgfag. Dette var også udgangspunktet for sammensætningen af en tværfaglig og tværinstitutionel deltagergruppe på studieturen.

Deltagerne på besøget i Mondragon var Jesper Nørskov, Peter Mosdal Jensen, Gitte Buje og Susanne Østergaard Olsen fra Erhvervsakademi Aarhus, Marianne Aardalsbakke fra Erhvervsakademi Dania, Rikki Tholstrup Jørgensen, virksomhedsstifter/ejer fra Vejle, Niels Westergård-Nielsen fra Copenhagen Business School og Susanne Westhausen fra Kooperationen.

 

Inspirerende insights fra turen

Af Susanne Østergaard Olsen, Erhvervsakademi Aarhus
Interessant oplæg om Mondragon Universitet

Tilrettelæggelsen af undervisningen og de forskellige uddannelser på Mondragon baserer sig i udbredt grad på ”learning by doing and learning by mistakes”, og strukturen i langt de fleste uddannelser er ”3 days in university – 2 days in company” eller 3 days in university – 2 days in own company”. Alle studerende har praktikforløb på 12-26 uger i private eller offentlige virksomheder eller deres egen virksomhed.

Mondragon er meget inspireret af tankegangen bag Finland Team Academy, som følges i entrepreneurship programmet, der har en varighed af 4 år. Her inddeles de studerende i et kooperativt team bestående af 18 personer, og i det team forbliver man hele uddannelsen igennem. Forlader man teamet, forlader man uddannelsen! En lidt mere håndfast konsekvens af manglende teamsamarbejde, end vi praktiserer det på vores uddannelser indenfor entrepreneurship på erhvervsakademierne! Hvert team skal endvidere tjene omkring 2.500 euro det første år på uddannelsen ved planlægning, implementering og afvikling af diverse aktiviteter, events eller forretninger, som regel af socialøkonomisk karakter.

Selve undervisningen baserer sig på team learning, og der er en stor tro på selvevaluering. F.eks. udleveres en bogliste på ca. 200 bøger, og så skal det enkelte team selv beslutte, hvilke bøger de skal læse, enten alle i teamet eller det aftales, at enkelte medlemmer læser nogle udvalgte tilter, afhængigt af deres projekter eller start up ideer. Hver 4-5 måned afsættes 1-2 hele dage til evaluering, og der er tilknyttet en vejleder/coach til hvert team i alle 4 år, som står for regelmæssige 8 timers ”dialogue sessions”, hvor det handler om at stille spørgsmål og ikke give svar til de studerende. Vi mødte også nogle af de meget engagerede studerende, hvilket i sig selv var en oplevelse. Alt i alt et værdifuldt besøg.

 

Konkret udbytte

Den opnåede viden fra besøget er indarbejdet i det bestående curriculum i undervisningen omkring forretningsmodeller, sådan at de studerende også har viden om kooperative og socialøkonomiske forretningsmodeller og virksomhedsetableringsformer samt de fordele, ulemper og vækstøkonomiske konsekvenser, der er i disse. Konkret på Erhvervsakademi Aarhus har vi i foråret, blandt andet med inspiration fra besøget, startet et valgfag i social innovation and social entrepreneurship. Faget består af 3 dele og udgør i alt 15 ETCS. Der introduceres til emnet og relevante modeller og teorier gennem undervisning i del 1, og del 2 består af selvstudie, hvor de studerende vælger et perspektiv på f.eks. social entrepreneurship og ud fra det identificerer og vælger relevante videnskabelige artikler, bøger osv., som de fordyber sig i. Del 3 består af udarbejdelsen af en rapport, hvor den viden og læring, der er opnået, dels gennem undervisning, men mest gennem selv studiet, formidles, diskuteres og eksamineres i seminarkredse. Det har resulteret i nogle interessante rapporter og seminarkredse, og der er ligeledes på baggrund heraf stiftet 1-2 socialøkonomiske virksomheder. Bl.a. Urban Roots, som vandt Tønder Energi- og Miljøfonds særpris samt GoRed-prisen ved DM 1. juni 2017.

Der vurderes endvidere at være skabt en interesse for et samarbejde mellem omkring udveksling af studerende og undervisere samt sparring omkring udvikling af undervisningsforløb. Potentialet i tværinstitutionel udvikling af forløb eller fag eller fælles forsknings- og udviklingsprojekter mellem deltagerne på besøget er endnu ikke udforsket.

At skabe en skole der skaber værdi for andre!

På Skolen på Strandboulevarden arbejder vi på at skabe en skole, som udover den værdi, der ligger i, at elever og personale hver dag lærer noget, også har fokus på at skabe værdi for andre. Her tænker vi ikke kun materielt, men i det hele taget skabe værdi, socialt, økonomisk og trivselsmæssigt for ens kammerater eller skolens nære omverden i øvrigt.

Af Lars Aaberg, Skoleleder, Skolen på Strandboulevarden og Mette Lund Thomsen, Souschef, Skolen på Strandboulevarden


Innovation og entreprenørskab bliver således en del af skolens måde at udvikle sig og forstå sig selv på. Skolens dannelsesforståelse omfatter derfor også elevernes muligheder for at være selvbestemmende og kunne være aktive medskabere af deres eget liv og vores fælles samfund og kulturperspektiver. Skolen skal således ikke blot uddanne til videre uddannelse, men også danne eleverne til at kunne se problemer og muligheder i verden og handle på dem.

Skolens opgave er bl.a. at gøre børn og unge klar til en verden i konstant og rivende forandring – gøre dem klar til en fremtid, som vi ikke selv kender til. Hvis vi fortsætter i samme fart som de sidste 15-20 år, så skal vi i skolen tænke anderledes end den traditionelle undervisning.

Derfor arbejder vi på at blive en skole, som styrker elevernes viden om og forståelse af verden, samt deres kompetencer og færdigheder indenfor kreativitet og handling. Vi forsøger, både i den daglige undervisning og gennem særlige aktiviteter og forløb, at give eleverne erfaringer med at være nysgerrige, iværksættende og innovative. De særlige forløb medvirker til at give eleverne erfaringer med at kunne påvirke deres nærmeste omverden og skabe værdi, internt som eksternt. En væsentlig sideeffekt af dette er, at eleverne opbygger deres tro på sig selv, og at de vænner sig til at kunne håndtere usikkerhed og tilgive fejl, både egne og andres.

 

Giv plads til det kreative og skabende

Historisk set har skolen og dens aktiviteter ikke været så åbne mod omverdenen og det at eksperimentere med og i undervisningen har ikke fyldt meget, måske nok som noget der er båret af den enkelte lærer og pædagog, men ikke som en fælles værdi for skolen. Vi arbejder derfor stille og roligt med at opbygge særlige metodiske og didaktiske kompetencer som sikrer, at ledelse, lærere og pædagoger kan håndtere denne ambition for skolen. Med udgangspunkt i det vi i forvejen gør og kan, åbenhed for kreativitet, eksperimenter samt en mindre omlægning af tema- og emneuger, gør, at vi lige så langsomt kommer godt i gang. Som personale gælder det blandt andet om at sidde på sine lærer- og pædagogfaglige hænder for at give plads til det kreative og skabende hos eleverne. Der skal være plads til nysgerrighed, det mærkelige, det skæve og det divergerende. Men også til at samle det hele i noget meningsfyldt igen senere.

En vigtig del af indsatsen er at gøre den synlig på skolen, og vi prioriterer derfor at udstille elevernes produktioner i billeder, artefakter og æstetiske udtryk, som gør at innovation og entreprenørskab får et udtryk og er med til at skabe stemninger i skolens rum.

Indsatsen ligger godt i forlængelse af de tanker, der tidligere indgik i skolens formål om fantasi, virkelyst og handling. Ligeledes i faghæftet om ”Elevernes alsidige udvikling”, som på trods af at det ikke fylder så meget i skoledebatten og i ministeriet, stadig er et godt udgangspunkt for arbejdet med eleverne. Samtidig kan et metodisk og didaktisk løft af lærere og pædagoger sikre varierede og meningsfulde aktiviteter og undervisningsformer. Her er variationen ikke til for dens egen skyld, men for bevidst at understøtte udviklingen af innovative og entreprenørielle kompetencer hos elever, lærere, pædagoger og ledelse.

Vi har fundet god inspiration i ”Fra drøm til virkelighed” fra Nordisk Ministerråd. Den indeholder en kompetenceramme for innovation og entreprenørskab, som letter arbejdet for det pædagogiske personale. Folderen gør det tydeligt, hvad indsatsen med eleverne skal føre frem til, og de didaktiske principper hjælper med at variere og kvalificere den daglige undervisning. Endvidere har vi fundet af inspiration hos Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside samt involvering af grundskoleteamet i Fonden.

Chutzpa på dansk: Dannelse eller mangel på samme?

Emnet om dannelse i fremtidens uddannelse huserer i øjeblikket i Danmark. Særligt hvordan det traditionelle eller klassiske dannelsesbegreb hænger sammen med tidens højteknologiske udvikling bliver diskuteret. Et vigtigt emne, men et der tilsyneladende ikke let lader sig oversætte til andre kulturer og uddannelsessystemer.


Af Pernille Berg, Chef for forskning, analyse og videregående uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


I Israel – et af verdens førende high-tech hubs og excellente forskningsmiljøer – er højteknologisk innovation lig med det hebraiske ord for fandenivoldskhed (Chutzpa). Israelerne ser sig selv som konfrontationslystne, antiautoritære og ligefrem uhøflige – ikke just begreber der umiddelbart rimer på det dannelsesbegreb, der diskuteres i en dansk sammenhæng.

Kulturen og iværksætterånden kommer til udtryk tidligt hos israelere, derfor sætter det danske innovationscenter i Tel Aviv, i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab, fokus på studenter-iværksætteri på de israelske universiteter.

 

Studenteriværksætteri i Israel

Chutzpa stammer fra Yiddish og har ikke en direkte oversættelse til dansk. Det betegner dog en sammenslutning af frækhed, uforskammethed, mod og brutalitet.

Som vores guide på turen forklarede: ”Hvis en israeler støder på en mur, finder vi en vej igennem den. Vi venter ikke på at få ting til at ske – vi skaber dem, for vi ved ikke hvad der sker i morgen.”

Spørgsmålet er dog: Kan chutzpa overføres til en dansk kontekst? Og hvordan spiller det ind på den nuværende diskussion om dannelse i uddannelse?

Der var ingen tvivl blandt studieturens deltagere: der er mange inspirationskilder i Tel Aviv, en sydende start up bobbel, hvor de studerende ikke nødvendigvis altid affinder sig med universiteternes langsommelighed hvad angår entreprenørskab.

 

Når studerende skaber entreprenørskabskulturen på universiteterne

StarTau er et studenter drevent studentervæksthus, der i dag også huser etablerede virksomheder. StarTau blev initialvis udviklet og etableret af studerende, der ikke var imponeret over Tel Aviv University’s tilgang til entreprenørskab. Derfor etablerede de en forening, hvis formål er at afholde talentprogrammer, workshops, rådgive og sikre fysiske rammer for startups.

I dag har de som danske studentervæksthuse skræddersyede forløb til studerende alt afhængigt af hvor i processen, de studerende er: fra ideation til vækst.

StarTau har gennem årene fået fuld opbakning fra universitetet og selve etableringshistorien er et godt eksempel på chutzpa.

 

StarTAU
StarTAU is a non-profit organization, founded in 2009 by a group of then-students, who felt there’s a gap in the academy’s ability to support early-stage entrepreneurs inside the campus. In a very short time StarTAU grew to be the largest and most active entrepreneurship center in Israel, with a community of more than 15,000 local followers and thousands more throughout the world.
StarTAU’s mission is to provide entrepreneurs and students of entrepreneurship with the practical and professional guidance they need to start a successful business venture. We assist businesses and entrepreneurs from a variety of fields including: internet ventures, bio-tech development, mobile applications, low-tech ventures, patent licensing, medical devices and many more. Our training and facilities include workshops and seminars, courses (3500+ alumni), mentorship programs with a database of over 350 mentors, and funding opportunities with a database of over 250 Angels and VC’s. StarTAU additionally offers key networking and business resources as well as open space hubs for students and entrepreneurs.

 

Netværk & debat

Et andet eksempel på studenterdrevne aktiviteter og organisationer mødte vi gennem Tech7 Community og WISE – The Weizmann Institute Students Entrepreneurship Club.

Tech7 er etableret af studerende i Beer-Sheva, som ønskede at fremme viden om de mange talenter, der udviklede tech startups syd for Tel Aviv. På blot 2,5 år har Tech7 fået skabt øget kendskab til området og ligeledes hentet business angels til områdets start ups gennem afholdelse af konkurrencer og events.

WISE er et imponerende eksempel på ph.d. studerende, der blev provokeret af, at universitetet ikke promoverede entreprenørskabsforløb. Weizmann Institute er et yderst velrenommeret forskningsuniversitet, der kun udbyder uddannelser på kandidat og ph.d. niveau. Ligeledes er Weizmann Institute kendt for deres flotte resultater, hvad angår forskningsansøgninger samt techtrans.

De studerende satte sig for at etablere en entreprenørskabsforening for derigennem at kunne vejlede og fremme studerendes ambitioner om at starte egen virksomhed baseret på deres dybe forskningsviden indenfor teknologi.

Herudover mødte vi også IDC Entrepreneurship Center – IDC Herzliya. En af Israels første entreprenørskabsforeninger, som i dag rådgiver og fremmer entreprenørskab for mange studerende.

Det er ikke kun studerende, der arbejder på at fremme entreprenørskab.

 

Universiteterne vil også

Vi var meget imponerede over at møde de passionerede og engagerede studenterdrevne foreninger, for de var dybt professionelle og kunne fremvise nogle imponerende resultater.

Studieturens formål var at få indblik i startup kulturen i Israel og i særdeleshed i Tel Aviv, hvor vi tilbragte de tre intensive dage. Derfor var det også inspirerende at møde universiteter, der havde udviklet konkrete entreprenørskabsforløb.

Budskabet fra oplægsholderne var helt enkelt: ”Vi gør ikke nødvendigvis noget bedre end jer i Danmark, vi får måske flere med end jer?”

Da vi under turen ikke fik konkrete tal for hvor mange kurser, der udbydes og hvor mange studerende, der deltager i hvert kursus og ud af hvor mange, er det naturligvis svært at vurdere sandheden af det fine udsagn. Dog kunne vi konstatere, at der er en lidt anden tilgang til nogle af forløbene. Succeskriterierne er ikke, om de studerende nødvendigvis starter en succesfuld virksomhed. Snarere er formålet er fremme en læringsstil, hvor de studerende lærer at fejle og ikke blive bange for at fejle for sidenhen at lykkes.

En oplægsholder sagde ganske frisk: ”Vi ser snarere på deres glæde over at deltage.” Med andre ord, kurset måles på et happiness index?

Et andet fokus for disse kurser er at sikre studerende mentorer og det var tydeligt, at det for iværksættere og øvrige virksomhedsledere i Tel Aviv er betydningsfuldt og vigtigt at kunne sige, at man er mentor for studerende og deres startup. Vi fik endda at vide, at det ikke handlede om at finde mentorer, for de står nærmest i kø. Det handler snarere om at screene disse mentorer for at kunne kvalificere dem og sikre, at de er bevidste om det ansvar og den opgave, de påtager sig som mentor overfor de studerende.

 

Organisationer og virksomheder står omkring …

Gennem vores besøg i Tel Aviv var det ikke kun studentervæksthuse eller –foreninger, vi mødte. Udover universiteternes mangfoldige udbud står der også en ring af organisationer klar til at fremme startup-kulturen.

Vandring gennem Tel Aviv

Vi besøgte flere inkubationsmiljøer, kontorfællesskaber, der på hver sin vis imponerede os. Ligeledes gav det også stof til eftertanke, for vi oplever lignende tendens i større danske byer. For hvornår bliver kulturen og rigdommen af muligheder for startups for omfattende, og kan det blive for omfattende?

Interessant var det for os at se, at der er større virksomheder, der investerer i etableringen af kontorfællesskaber for derved at komme tættere på de mange tech startups, der etableres i Tel Aviv. Og på papiret er succesen af disse start ups også yderst imponerende, for de opkøbes nærmest inden de har deres prototype endelig på plads.

Et af de fællesskaber, vi besøgte, der er drevet af medlemsskaber og som forening med den klare mission at skabe et fællesskab, er WeWork:

When we started WeWork in 2010, we wanted to build more than beautiful, shared office spaces. We wanted to build a community. A place you join as an individual, ‘me’, but where you become part of a greater ‘we’. A place where we’re redefining success measured by personal fulfillment, not just the bottom line. Community is our catalyst.”

Så der er ingen tvivl: Tel Aviv emmer af en tech kultur og en startup kultur, hvor iværksættere brænder for at skabe succesfulde virksomheder. Efter at have været ført rundt i en tech-orienteret verden var det noget af en kontrast at vandre rundt i Tel Avivs gader. For det emmede ikke ligefrem af teknologisk avancerede løsninger. Der var ikke innovative løsninger på gadekryds, offentlig transport eller vejvisning. Omfanget af elcykler var dog lettere overraskende for det cyklende danske folk, men varmen var den forklarende faktor.

Kontrasten mellem den tech-orienterede verden og Tel Aviv blev eksemplificeret af Tel Avivs udviklingschef, som på Digital-Life-Design konferencen ærligt fortalte, at Tel Aviv Kommune måske er digital på forsiden men alt bag forsiden er manuelt. Som i A L T. Fra registrering af vuggestue, til indmelding i folkeskolen, udbetaling af støtte. Alt er manuelt. Digitaliseringsprocessen er først igangsat nu. Med dansk erfaring i NemId og et digitalt offentligt univers, fra SKAT til rejsekort m.v., var det lærerigt at opleve så stor fokus på et tech startup liv med imponerende venture investeringer til et offentligt system, der fortsat var forankret i en manuel arbejdsproces.

Vi mødte i den forbindelse også MindCet, som imponerende os dybt ved at være en lille organisation med 10 ansatte, der ønskede at skabe disruption inden for uddannelsesverden ud fra devisen om, at uddannelsessektoren fortsat lider af en manglende innovationsudvikling og med mange manglende succeser. Der er fortsat mange børn og unge, der ikke inkluderes i uddannelsessystemet og de digitale muligheder udnyttes slet ikke som en mulig læsningsmodel. Gennem deres forskning og samarbejde med start ups arbejder de kontinuerligt på at skabe nye digitale løsninger til skoler og uddannelsesinstitutioner på globalt plan. Det var utroligt imponerende at møde en lille organisation med høje ambitioner og store armsving.

 

MindCET
MindCET was established by the Center for Educational Technology (CET), the leading organization in the planning and development of technological products for the education system in Israel. The Center is based on CET’s many years of experience and in-depth familiarity with the market. MindCET was established by the Center for Educational Technology (CET), the leading organization in the planning and development of technological products for the education system in Israel. The Center is based on CET’s many years of experience and in-depth familiarity with the market.
Aims:
1. To partner in the creation of a new educational paradigm.
2. To enlist the Israeli culture of startups and innovation to the field of educational action.
3. To serve as a catalyst for improvement of the processes of learning, reflecting and developing within MindCET’s parent organization – CET.

 

Og der er ingen tvivl om, at startups har en stor betydning i Israel. Der er en klar forventning om, at fremtidens løsninger findes hos startups. Derfor har Tel Aviv Kommune også valgt at etablere en hub med fokus på social innovation i et område af Tel Aviv, hvor der er sociale udfordringer for netop at imødekomme og reducere en fremtidig potentiel social og økonomisk ulighed i en by på blot ca. 800.000 indbyggere. Link.

 

Hvad rejser vi så hjem med?

At rejse er at leve (H.C. Andersen), de vise ord skrevet for mange år siden gælder fortsat. Det er utroligt inspirerende at se, hvordan andre løser nogle af de udfordringer og ambitioner, vi selv har arbejdet hårdt for at løse.

Vi rejste derned for at få inspiration, og det fik vi.

Men vi rejste også derned for at se, om der var muligheder for samarbejde universitet til universitet. Det er der meget, der tyder på. Vi fik gennem oplæg fra inkubationsmiljøer ny viden om, hvordan man interviewer studerende, sammensætter teams, hvor de studerende ikke kender hinanden, og hvor frugtbart det er at opfordre de studerende til at fejle.

For hvert besøg og hvert oplæg var der flere mulige perspektiver og idéer at tage med hjem. Og israelerne deler meget gerne erfaring, og for hvert oplæg fik vi at vide, at koncepterne er ikke nødvendigvis lige til at kopiere, men de kan uden tvivl indgå i vores aktivitetsportefølje, hvis vi bruger tiden og energien til at tilpasse dem vores kontekst.

 

Delegationen bestod af:

  • Sine Berg, SDU
  • Christian Fuglsang, SDU
  • Kristoffer Heeris, ITU
  • Kristine Falgren, ITU
  • Nina Riis, KU
  • Jonas Grøn, KU
  • Claus Bøttker Jørgensen, KU
  • Dorthe Lynnerup, KU
  • Mads Løntoft, CSE
  • Annemarie Otteslev, UFM
  • Pernille Berg, FFE
  • Ann-Christina Petersen Lange, Innovationsattaché, UFM & UM

“We need to invest in young people!”

Today’s youth have the ability and determination to tackle some of society’s most pressing problems, but need the guidance and support to help them on their way. This is where JA Europe’s Company Program comes in!


By Anneli Sundström, Head of Communications and Public Affairs, Nordic countries, Citi


I’m the communications director for Citi in the Nordic region and I also have the pleasure of being the coordinator for the Citi Foundation’s Pathways to Progress grants to Junior Achievement’s member organisations in the Nordic countries, including Fonden for Entreprenørskab. I have seen first-hand the creativity and dedication of Danish youth as they work through the Company Programme, a programme that the Citi Foundation has supported in Denmark for more than 10 years through the Fonden for Entreprenørskab. Furthermore, on a European level, we are celebrating 30 years of partnership with Junior Achievement Europe.

Picture: Anneli Sundström

So, you might ask, why is a global bank like Citi partnering up with NGO’s such as Fonden for Entreprenørskab?

Our partnership is yet another example of Citi’s positive impact on the world when we bring our mission of enabling growth and economic progress to life in the communities in which we live and work. We do this daily as a bank through our normal commercial activities, and we use our mission to guide what we do and how we act. As such, citizenship does not exist in a silo. Instead, we are working to embed it deeper into our core business activities to ensure we are providing the greatest impact for society, our clients, and employees. This makes a partnership with Fonden for Entreprenørskab a “no-brainer” for us. Here we can leverage the commercial skills and global knowledge of our employees alongside the Citi Foundation’s Pathways to Progress partners to support entrepreneurs all over the world and obviously, here in Denmark as well.

Earlier this year, the Citi Foundation expanded its Pathways to Progress initiative, and committed to supporting young people with entrepreneurship training, mentorships, and leadership development. We launched our largest ever commitment this year with $100 billion to reach 500,000 youth over the next three years. The goal is to help as many young people  as possible to become “career ready”, with 10,000 Citi employees working as volunteers, mentors, coaches and role models to support them in their career development.

But there are many challenges! The world of work has been undergoing steady change for quite some time and is more fast-paced than ever before. If we want to see more innovation and sustainable job creation in the future, new generations must be prepared and equipped with the right skills to have a successful transition from school to work.

One major challenge we are facing in Europe is the unacceptably high rate of youth unemployment – with 4.2 million unemployed young people in the EU (2016).  A key highlight in our recent Pathways to Progress Global Youth Survey 2017, (where 7,394 young people, aged 18-24 in 32 countries were interviewed) shows that 69% of respondents dream of starting their own business.  At the same time, 70% are optimistic about starting a business, but also state that lack of education and knowledge are major barriers to making these dreams come true. This seems to be a global trend in both developed and developing countries.

Our partnership with Fonden for Entreprenørskab is a signature program in this commitment to make a difference for young people. We’re very proud of the impact and the results achieved so far. For 2017-2018, our efforts will continue through supporting the Company Program in Denmark to improve students’ ideas, concepts and ability to innovate, like creating an app to alleviate symptoms of Dementia.

Danish winners Dementia

I have spoken with many of the Citi employees who have been actively involved with the program as jury members for the National Company Award. Across the board, they have all mentioned the energy and positive engagement when working with the students as one of the highlights of their year.

“It’s truly inspiring to see how extremely engaged and enthusiastic the students are in their business ideas. Their creative spirit and high quality on their ideas and presentations are impressive. It’s very rewarding to see that our engagement makes a difference, not only for the students but also for us”, says Winnie Eibye, Relationship Associate at Citi in Denmark.

We believe that an entrepreneurial mind-set is fundamental in positively changing and developing society. We also believe that entrepreneurship education is the right way to help and support young people to be better prepared to reach their professional and personal futures.

This is why we are investing in the young people of Denmark and the rest of the world and partnering with Fonden for Entreprenørskab. We are proud of playing a part in helping young entrepreneurs realize their dreams!