Måned: januar 2018

E3U: Hvad kan man lære af at efteruddanne på tværs af hele uddannelsessystemet på samme tid?

E3U-efteruddannelsen, har nu været i gang i knap to år, og det er tid til at gøre status.

Derfor har vi for nyligt udgivet en samlet evaluering af de første tre forløb, hvor 118 lærere og undervisere fra hele Danmark gennemførte efteruddannelsen. Det svarer til 15.000 timers efteruddannelse samlet set. Som supplement til evalueringsrapporten, sætter vi i denne blog vores egne ord på de erfaringer vi har fået, set fra projektlederstolen.


Af Jesper Risom, Fonden for Entreprenørskab og Mette Brinch Thomsen, CUDiM, Aarhus Universitet


Hvordan er det overordnet gået? Hvad har I opnået?

Jesper: E3U-projektet blev startet i 2015. Den oprindelige tanke var egentlig at udvikle tre forskellige efteruddannelser tilpasset hvert uddannelsesniveau. Men vi valgte i stedet at udvikle én fælles efteruddannelse – deraf navnet “E3U” (Efteruddannelse i Entreprenørskab på 3 Uddannelsesniveauer) – som gik på tværs. Rammen for efteruddannelsen er derfor den samme på alle tre uddannelsesniveauer, og deltagerne samles fysisk og geografisk, så de kan efteruddanne sig med undervisere fra andre niveauer, for derved at sikre sammenhæng og progression i entreprenørskabsundervisningen – fra ABC til Ph.d. For at det kunne lykkes, var vi nødt til  udvikle et koncept, der kunne favne både folkeskolelæreren og universitetsprofessoren på samme tid, og som tog udgangspunkt i den enkelte deltageres faglighed, uanset om man underviser i  dansk, på jordemoderuddannelsen – eller i innovation og entreprenørskab.

Mette: Det var også vigtigt for os, at skabe en efteruddannelse, som virker, og hvor deltagerne rent faktisk forandrer deres tilgang til deres egen undervisning, igennem den entreprenørielle proces, som de gennemgår på E3U-efteruddannelsen. Derfor arbejder vi blandt andet med aktionslæring, handlekompetence, buddy-ordning, motiveret ansøgning, og inddragelse af deltagernes ledere. Og evalueringen tyder på, at det faktisk er lykkedes. Men det er ikke sket uden frustrationer undervejs. Så, man kan faktisk godt efteruddanne på tværs af flere uddannelsesniveauer – også inden for entreprenørskab.

 

Hvad har overrasket jer mest?

Mette: Jeg ved ikke om det har overrasket mig, men det har bestemt glædet mig, at de, der har deltaget på E3U-kurser har været så glade for at deltage som evalueringen viser. Det er dejligt for os som projektledere, at vi har haft is i maven og troet på, at entreprenørskabsundervisning er vigtig for alle undervisere, uanset hvad man underviser i. Og ikke mindst, at undervisere fra de forskellige niveauer har kunnet inspirere hinanden, det har været dejligt at se ske.

Jesper: Mange lærere og undervisere mener ikke, at de er klædt på til at arbejde entreprenørskab og innovation ind i undervisningen og koble det til kernefagligheden. Vi ved at ca. 70% af de underviserrettede aktiviteter, som Fonden for Entreprenørskab har registreret i Danmark siden 2009, har varet under én dag. Det er særligt i grundskolen, at aktiviteterne er kortvarige. Vi ved også at efteruddannelse af en længere varighed er nødvendigt, hvis det skal skabe en reel ændring i praksis og den teoretiske forståelse hos den enkelte. Og en af nøglerne til succes er bl.a. at arbejde med rollen og mindsettet som lærer og underviser -med udvikling af den entreprenørielle didaktik. Og det ved lederne på uddannelsesinstitutionerne også. Og alle taler om vigtigheden af entreprenørskab. Derfor overraskede det mig, hvor svært det faktisk er, at rekruttere deltagere til længerevarende efteruddannelse. Jeg mener, der er ca. 194.000 personer, der arbejder med undervisning i Danmark, så der skulle jo være nok at tage af.

Mette: At der har været så meget tavs viden i hele uddannelsessektoren har været en fantastisk gave at være med til at finde. At vi så faktisk har formået, sammen med kursisterne at pakke gaven ud ved at give dem et fælles sprog at tale om entreprenøriel didaktik har været endnu mere fantastisk.

Der skal ikke herske tvivl om, at der er rigtig, rigtig mange kompetente undervisere i hele vores uddannelsessystem, og når man som vi har mulighed for at bringe dem sammen, give dem input om handlekompetence, entreprenøriel didaktik, taksonomi, læringsmål mm. samt lade dem tale sammen om deres fælles passion: Undervisning med deres “nye fælles sprog”, så skete der mere med undervisernes mindset, end vi havde turde håbe på.

 Jesper: Der var mange der på forhånd advarede mig om at blande niveauer og fagligheder for meget. Så det overraskede mig faktisk, at der måske ikke er så stor forskel på om man underviser i folkeskolen, på et gymnasium eller på et erhvervsakademi. Eller om man underviser i fysik eller i sociologi, som vi nogen gange går og tror. Ved at sætte deltagerne sammen på tværs, tvang vi dem udover deres faglige comfort zone, og de fag-faglige forskelle trådte mere i baggrunden til fordel for den entreprenørielle didaktik, som mange deltagere pludselig kunne se som noget universelt, der kan bruges i utroligt mange sammenhænge og fagligheder.

 

Udviklingsfasen er slut – hvad kommer der til at ske nu?
Jesper: En vigtig del af min opgave var også at sikre, at efteruddannelsen forankres, udbydes og opskaleres i hele Danmark nu hvor udviklingsfasen er overstået og projektmidlerne opbrugt. For her stopper mange gode initiativer desværre. E3U er et blivende initiativ, som forhåbentlig på sigt kan være med til at danne rammen om efteruddannelse af lærere og undervisere inden for innovation og entreprenørskab. Målet var at efteruddanne 100-200 personer i udviklingsfasen 2015-2017 og 1.000 personer indtil 2020, så der er et stykke vej endnu. Så vi skal fortsat arbejde benhårdt for at rekruttere deltagere.

 Mette: Aarhus Universitet (CUDiM) fortsætter selvfølgelig med at udbyde E3U som en efteruddannelse til alle undervisere på alle niveauer. Uddannelsen har vist sit værd og deltagerne har indtil nu været rigtig glade for at deltage. Desværre bliver vi nu nødt til at tage markedsprisen for deltagerne, da vi ikke længere har udviklingsmidler til at finansiere afholdelse af E3U kurser. Men vi vil gøre vores til at holde prisen så lav som muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

 

E3U udbydes nu i tre forskellige formater. Hvorfor og hvilken betydning kommer det til at have?

Mette: Fra efteråret 2017 udbyder vi E3U på tre forskellige måder: ”E3U-classic”, som er åben for alle, og som udbydes forår og efterår skiftevis i Aarhus og København. ”E3U-skræddersyet” som udbydes efter nærmere aftale, tilpasset til lokale forhold, større grupper fra den samme uddannelsesinstitution etc. Og endeligt som et online valgmodul på den fleksible master i IKT og Læring. Det udviklede format er stadig grundideen i alle udbud, men der er jo nogen, der måske har brug for at vi indarbejder f.eks. et “digitalt benspænd” eller arbejder mere med relationerne mellem kursisterne. Det gør vi selvfølgelig gerne, og det sker uden at vi går på kompromis med kernen i E3U (som vi kalder E3U-classic), den er vi tro imod.

 Jesper: Set fra Fondens perspektiv, er det kun godt at der er en fleksibilitet i måden at udbyde E3U på. På den måde kan vi forhåbentlig nå flere. Og det er grundlæggende stadig den samme efteruddannelse uanset om man deltager på det åbne landsdækkende udbud (classic), deltager på et skræddersyet forløb for en hel skole, eller deltager i online versionen.

 

Kan I eventuelt fortælle lidt mere om online-formatet, hvem det henvender sig til, og hvorfor man som underviser skal vælge dette format?

Mette: ”MIL” er en online udgave af E3U, som er målrettet mod de undervisere, der har svært ved at få tid til at mødes med andre kursister fysisk og også mod dem, der rigtig gerne vil arbejde med og afprøve, hvordan det er at arbejde sammen i den ikke-fysiske verden. Det har vi på CUDiM rigtig mange og gode erfaringer med fra andre spændende forløb, så hvorfor ikke også entreprenørskab i virtuelle fora?

Jesper: Vi har fra starten arbejdet henimod at udvikle en version af E3U, som kan udbydes helt eller delvist online. Ligesom vi hele tiden arbejder med at indbygge IT-didaktik og blended learning ind i efteruddannelsen i den åbne platform som E3U udbydes igennem. Online-efteruddannelse er på ingen måde nyt. Men det er faktisk nyt inden for efteruddannelse af undervisere i entreprenørskab. Og her skal E3U være med til at rykke feltet. Også internationalt.

 

Hvordan har det været at samarbejde på tværs af organisationer?

Jesper: Meget lærerigt, kort sagt. Vi har ikke bare skullet samarbejde på tværs af forskellige organisationer, men også forholde os til hvordan vi hver især arbejder med entreprenørskab på de forskellige uddannelsesniveauer.  Jeg (Fonden for Entreprenørskab) havde det overordnede projektlederansvar for E3U-projektet som helhed, i samarbejde med Mette (Aarhus Universitet), som havde det daglige projektlederansvar for partnerskabet af udbydere (Aarhus Universitet, Professionshøjskolen VIA, TURBO og tortzen.bager). Og set fra projektlederstolen synes jeg at noget af det vi er lykkedes godt med, er at udnytte hinandens forskellige styrker og roller. Fonden for Entreprenørskab er en lille organisation, som ikke selv har ressourcerne til at udbyde ECTS-givende efteruddannelse i den skala vi taler om her. Til gengæld ved vi rigtig meget om området, og vi dækker hele Danmark fra grundskole til universitet, så vi har mulighed for at nå bredt ud.

Mette: Det har været rigtig spændende at arbejde sammen med mange forskellige mennesker i forskellige organisatoriske set-ups. At have et fælles mål og ønske har været rigtig, rigtig vigtigt for samarbejdet, hvor vi selvfølgelig alle har skullet “hugge en hæl og klippe en tå”, når det har været nødvendigt. Men på intet tidspunkt har vi måttet opgive at komme til enighed. Det har været en super oplevelse som jeg gerne vil gøre om igen.

Jesper: Og så vil jeg også sige, at man sku bliver en smule stolt, når man som projektleder præsenterer det dream-team af dygtige forskere og undervisere, som er tilknyttet E3U. Eller når man hører kursister sige, at de ikke længere kan være den lærer de var før, efter at have gennemført efteruddannelsen.

Kursister på E3U

Baggrund:


Hvem deltog i E3U efteruddannelsen i udviklingsfasen?

  • 118 personer gennemførte E3U i perioden februar 2016 til april 2017. De 118 dimittender svarer til ca. 000 timers efteruddannelse samlet set.  36% (42 personer) underviser primært i grundskolen. 40% (48 personer) underviser primært på ungdomsuddannelserne. Og 24% (28 personer) underviser primært på de videregående uddannelser.
  • Deltagerne kommer fra et bredt udsnit af Danmark fra over 50 forskellige uddannelsesinstitutioner. Der var dog kun to personer med fra universiteterne.
  • Stort set alle “typer” af fagligheder var repræsenteret.
  • Der er stor spredning på deltagernes egen vurdering af deres brug af innovation og entreprenørskab i undervisningen før de startede på efteruddannelsen. 1 ud af 5 mente, at de bruger innovation/entreprenørskab i deres undervisning hele tiden. 1 ud af 10 mente, at de aldrig bruger det. Resten lå midt imellem. Andelene var nogenlunde ens på tværs af de tre uddannelsesniveauer.
  • Deltagerne på E3U ser ud til at bruge innovation/entreprenørskab i mindre grad end den “typiske” underviser i Fonden for Entreprenørskabs netværk.
  • 3 ud af 4 (77%) har ikke tidligere været på en efteruddannelse i entreprenørskab før de startede på E3U. Denne andel er stort set ens på tværs af de tre uddannelsesniveauer. Samlet indikerer det, at E3U har fat i de nye og mere uerfarne inden for entreprenørskabsundervisning.

 

Udbyttet af efteruddannelsen

  • 86-94% af deltagerne vil anbefale efteruddannelsen til andre. Andelen er størst på grundskolen, hvor 100% på alle tre forløb i udviklingsfasen vil anbefale efteruddannelsen. På ungdomsuddannelserne svinger tallet mellem 75-91%. Og på de videregående er det 71-100%, som vil anbefale efteruddannelsen på tværs af de tre første forløb.
  • Blandt de som ikke vil anbefale E3U, har halvdelen været på efteruddannelse i innovation/entreprenørskab før.
  • Blandt de som gennemførte det første forløb i København, forventer 62% i høj grad at ændre sin undervisning. Og blandt de som gennemførte det andet forløb i Aarhus, var tallet 75% samlet set. I Sønderborg var tallet 60%. Det er særlig på grundskolen at tallet er højt, mens færre i høj grad forventer at ændre sin undervisning på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
  • Gennemgående går kommentarerne om udbyttet på, at man får skabt et fælles sprog, at entreprenørskabsundervisningen nu giver bedre mening, bedre didaktisk forståelse, bedre forståelse for Fondens taksonomi etc. Flere deltagere har desuden nævnt, at “de ikke længere kan være den lærer/underviser de var før” efter at have gennemført E3U.

 

Læs mere om de foreløbige resultater i den samlede evaluering eller besøg projektets hjemmeside.

Kontakt Jesper Risom, jesper@ffe-ye.dk, Fonden for Entreprenørskab om projektets resultater, og Mette Brinch Thomsen, mbthomsen@tdm.au.dk, Aarhus Universitet for mere information og tilmelding til efteruddannelsen.

Entreprenørskab i børnehaven – Nøøj, er det for børn?

Nærværende tekst er en introduktion til publikationen ”Entreprenørskab i børnehaven” med præsentation af den entreprenørskabspædagogiske tilgang og eksempler på dennes relevans for det pædagogiske arbejde i børnehaven. Publikationen er udarbejdet af Anders Rasmussen, teamleder for grundskolen, Fonden for Entreprenørskab og jeg og blev udgivet i december 2017 af Fonden for Entreprenørskab.


Af Louise W. Glenthøj, pædagog og Cand. Pæd. i pædagogisk sociologi med speciale indenfor pædagogik, uddannelse, kreativitet og innovation.


Entreprenørskabspædagogik

Entreprenørskabspædagogik er ”en frisættende pædagogisk mulighed for at give flere mennesker større indflydelse på egen tilværelse”. Den består i en forståelse af, at følgende fire dimensioner er afgørende for at kunne agere entreprenant i egen, andres og en fælles verden: handlings-, kreativitets- og omverdenskompetence og de personlige ressourcer. De tre kompetencer består og udvikles i hinandens gensidige tilstedeværelse og underbygges af den enkeltes personlige ressourcer. Det skal forstås således, at den pædagogiske praksis implicit vil arbejde med og understøtte udviklingen af børnenes personlige ressourcer, hvis tilgangen i praksis er entreprenørskabspædagogisk. Pædagogikkens relevans viser sig også gennem en række velkendte og centrale pædagogiske tematikker, som berøres gennem de fire dimensioner. Det er eksempelvis samarbejde, at sanse egen og andres værdi, vedholdenhed, selvværd og selvtillid.

Handlingskompetencen består i handlingen, det som giver børnene erfaring med bl.a. at skabe noget, alene og i samarbejde, kommunikere mv. Derfor er det også vigtigt, at børnene tør famle og fejle. Det betyder, at pædagogerne må skabe et inspirerende fremfor instruerende læringsmiljø, hvor børnene tør og kan være legende i deres tilgang. Et sådant miljø vil understøtte udviklingen af børnenes kompetencer indenfor det at handle, udføre, samarbejde og kommunikere.

Kreativitetskompetencen handler om børnenes lyst og evne til at agere kreativt. Pædagogerne kan med fokus på kreativitet fremme kreativitet og nysgerrighed og stimulere til opfindsomhed hos børnene. Pædagogerne skal gøre plads til børnenes legende og eksperimenterede processer, som bidrager til ny viden og erfaringer hos børnene. Et sådant miljø vil understøtte udviklingen af børnenes kompetencer indenfor det at sanse, skabe, overskride, tænke divergent og på tværs, problemløse, samarbejde, eksperimentere og vurdere.

Omverdenskompetencen handler om vigtigheden af børnenes forståelse for egen og andres placering i verden. Denne kompetence danner grundlag for børnenes interesse og en aktiv og engageret deltagelse i nærmiljøet og omverdenen. Daginstitutionen er et sted, hvor børnene møder børn og voksne, som er forskellige fra det, de selv kender. Pædagogerne kan med fokus på omverdenskompetencen åbne op for børnenes nærmiljø og omverden, så børnene kan observere, reflektere og stille spørgsmål hertil. Et sådant miljø vil understøtte udviklingen af børnenes kompetencer indenfor deres møde med andre kulturformer, samfundets indretning, og de vil møde egen og andres opfattelse af ”verdenen”.

De personlige ressourcer er ressourcer, som pædagoger arbejder med for at udvikle, understøtte og anerkende i det daglige pædagogiske arbejde i daginstitutionen. Med en entreprenørskabspædagogisk tilgang vil pædagogerne implicit arbejde med børnenes personlige ressourcer. Eksempelvis vil børnene arbejde med de følelser, som kan komme til udtryk, når de samarbejder med andre børn og får øje for, hvad de selv endnu ikke kan i mødet med hvad andre kan. Et entreprenørskabspædagogisk læringsmiljø vil understøtte og udvikle børnenes personlige ressourcer som eksempelvis, mod, selvtillid, selvværd, sociale kompetencer, initiativ, selvstændighed og håndtering af svære følelser som udløses f.eks. ved at fejle.

Entreprenørskabspædagogik i praksis med læringsmål, aktivitetsforslag og principper

Med udgangspunkt i en helhedsforståelse af handlings-, kreativitets- og omverdenskompetencen og de personlige ressourcer præsenterer publikationen en række læringsmål. Læringsmålene skal fungere vejledende for pædagogerne i praksis ved, at pædagogerne kan udvikle og understøtte børnene i at opnå og/eller gøre sig erfaringer med de færdigheder, som hører til de pågældende kompetencer. Målene er gjort kompatible med udkastet til de nye læreplaner, der forventes fastlagt i sommeren 2018. Udkastet til de nye læreplaner er udarbejdet i forbindelse med Masteren for en styrket pædagogisk læreplan af det daværende ministerium for Børn, Undervisning og Ligestilling i 2016. Til hver af kompetencerne præsenteres også et aktivitetsforslag, som eksemplificerer, hvordan det pædagogiske personale kan arbejde med læringsmålene i praksis.

Eksempel på ét af læringsmålene og dets pædagogiske tematikker

Et uddrag fra kreativitetskompetencen handler om, at børnene kan anvende fantasi og kreativitet, sammen med andre og alene – i aktiviteter og projekter. Når pædagogerne skaber læringssituationer, som kan fremme dette, får børnene viden om og erfaring med bl.a. at eksperimentere, navigere socialt og at befinde sig i kreativitetens og fantasiens verden. Det betyder i praksis, at børnene blandt andet får erfaringer med, hvordan de skal supplere til fællesskabet eksempelvis i legesammenhænge, hvor de i den forbindelse også erfarer de sociale regler.

I forhold til den nye læreplan, berøres temaet Krop, sanser og bevægelser, fordi børnene gennem aktiviteter og projekter bruger kroppen til at erfare verden med og gennem. Derfor er kroppen også sædet for bevidsthed om andet, andre og om egen krop i verden og herunder i æstetiske, sociale, følelses- og bevægelsesmæssige processer (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016a). Gennem børnenes kropslige erfaringer undersøger de hvem de er, og hvad de kan i mødet med, hvad andre kan og gennem disse sociale samspil udvikles også deres kropsidentitet (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016a).

De pædagogiske principper:

For at skabe rum for en entreprenørskabspædagogisk tilgang kan pædagogerne have øje for processuelle (relationer og samspil i praksis) og strukturelle (de fysiske rammer, personalets kompetencer) principper. Med principperne kan pædagogerne tænke pædagogikken ind i hverdagen og benytte sig af de muligheder, som dette giver. Eksempelvis fornyet refleksionsevne, viden om tilrettelæggelse af aktiviteter og projekter, øget forståelse for børnenes processer mv. Et eksempel på et strukturelt princip er at skabe et rum, som påminder børnene om tidligere gennemgåede processer ved at fremvise børnenes udtryk. Ved at gøre dette sikrer det pædagogiske personale et læringsmiljø, som påminder børnene om deres tidligere processer. Dette er både inspirerende og motiverende for børnene og derudover kan de fysiske påmindelser også medvirke til, at børnene får øje for et fælles tredje, som er vigtig i fællesskabs- og legesammenhænge.

Entreprenørskab i børnehaven

I relation til Masteren for den styrkede pædagogiske læreplan nævnes det bl.a., at temaerne fra de tidligere læreplanstemaer skal udfoldes, så læringsmiljøets betydning for fx børnenes nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet findes i temabeskrivelserne.” (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016b). Som nævnt kan den entreprenørskabspædagogiske tilgang netop bidrage med viden, læringsmål, aktiviteter og principper, som understøtter børnenes udvikling. Så entreprenørskab er også for børn og med denne pædagogiske tilgang kan pædagogerne støtte udviklingen af vigtige kompetencer samt understøtte børnenes dannelse, læring og alsidige udvikling. Entreprenørskabspædagogik er med andre ord at give børnene en mulighed for at opdage glæde og interesse i at være deltagende i egen hverdag og lægge grundlaget for deres interesse i og mod på at skabe egen fremtid.

 

Find hele publikationen “Entreprenørskab i børnehaven“.

 

Litteraturliste/henvisninger: