Status på iværksætter-Danmark: Hvad viser tallene?

Iværksætteri fylder meget i alle typer af medier. Og heldigvis for det. Men hvis man dykker ned i tallene bag iværksætter-Danmark, hvordan står det så til? Med 2017 netop afsluttet, så vil dette blogindlæg prøve at gøre status på, hvor vi står.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I Fonden for Entreprenørskab har vi samlet en række tal for iværksætter-Danmark i en kvartalsvis publikation, som vi kalder Iværksætterindblikket (LINK). Publikationen forsøger bl.a. at samle tal for udviklingen i antal danske start-ups, mål for kompetencer, kapital og kultur. Ikke alle data er vores egne, men kan komme fra både danske og internationale statistikker.

 

Udviklingen i antallet af iværksættervirksomheder og CVR-registreringer

Hvis man ser på udviklingen af danske start-ups, så viser der sig et lille fald i antallet af CVR-registreringer i 2017. Konverteret til antallet af danske iværksættervirksomheder, så tegner der sig også et billede af, at vi for første gang i flere år må forvente et år med færre danske opstartsvirksomheder. CVR-registreringerne er nemlig også en indikator for antallet af nye virksomheder. Antallet af nye virksomheder udgør ca. en tredjedel af alle CVR-registreringer, og resten er registreringer som er blevet tilføjet til forskellige allerede eksisterende CVR-numre. Så de mere opdaterede CVR-tal er også en god indikator for udviklingen i antallet af nye start-ups.

Antal CVR-registreringer 2011-2017

I forsøget på at identificere hvor dette fald kommer fra, kan man bl.a. kigge lidt på, hvordan CVR-registreringerne er fordelt rundt i landet. Tallene viser, at der er sket et større fald i Syddanmark og Midtjylland end i resten af landet. Samtidig er der kommet forholdsmæssigt færre kvindelige iværksættere, og sammenholdt med at antallet af konkurser i 2016 og 2017 er rekordhøjt, så bliver det en lidt ærgerlig historie. Samlet set så er det centralt, at når antallet af konkurser stiger, så skal der gerne være andre nye virksomheder, som tager deres plads. Når vi ser et fald i antal nye CVR-registreringer samtidig med en stigning i antallet af konkurser, så er der grund til at spidse opmærksomheden.

Det er også interessant at se på aldersfordelingen over, hvem der starter virksomheder. Ser man på tallene samlet over de seneste fem år, så ses det, at gruppen iværksættere i alderen fra 36-45 har været faldende. Omvendt har særligt den yngste målgruppe (under 25 år) og det ældste alderssegment i opgørelsen (over 55 år) bidraget positivt til udviklingen. Det er en interessant og bemærkelsesværdig udvikling. For den yngste målgruppe skal dele af årsagerne findes i den stigende opmærksomhed i forbindelse med deres uddannelser, men også at iværksætteri er blevet tydeligere i mediebilledet.

CVR-registreringer fordelt på alder 2011-2017

 

Dansk iværksætterkompetence og kapital til iværksættere

Selv om de nyeste CVR-tal ikke tegner et billede af et Danmark med kraftig vækst i iværksætteriet, som mange kunne ønske sig, så skal man også altid tage den slags tal med måde. For der er sket forandringer i Danmark over de seneste år, som peger mod en anden tendens for fremtiden.

For eksempel prøver langt flere elever og studerende i dag kræfter med entreprenørskab og iværksætteri i undervisningen end for bare få år siden. Den nyeste kortlægning fra Fonden for Entreprenørskab viser, at 25 % af alle elever og studerende i Danmark fik entreprenørskabsundervisning sidste år. Det er en tredobling i forhold til første kortlægning for otte år siden, og forskningen viser, at jo tidligere og jo flere gange man får erfaring med entreprenørskab, jo større er sandsynligheden for, at man bliver ansporet til en karrierevej, hvor iværksætteri eller innovation er de bærende elementer.

Antallet af elever og studerende, som får entreprenørskabsundervisning.

En anden positiv tendens bliver tydelig, hvis man ser på kapital tilgængelig for iværksættere. Opgørelser fra bl.a. Vækstfonden viser, at der for kapitalens side er sket i konsolidering i branchen. En analyse fra Vækstfonden viser yderligere, at danske venturefonde har forøget deres investeringer i virksomheder, som befinder sig i de tidlige faser, dvs. seed og startup. Dog foretages 80 pct. af danske fondes investeringer i udenlandske virksomheder. Samtidig viser tallene yderligere, at danske virksomheder er nr. 5. ud af de viste lande til at tiltrække kapital i seed og startup-fasen. Mere end 40 pct. af kapitalen til danske virksomheder kommer fra udlandet, hvilket er det højeste niveau i Norden.

Således afsluttes 2017 med både gode og uheldige tendenser, når man ser på iværksætter-Danmark. Overordnet er det dog tydeligt, at indsatsen for at fremme danske iværksætteri langt fra er slut, og indsatsen bliver nødt til fortsat at have politikernes bevidsthed. Og denne bevidsthed mener jeg også er blevet mere tydelig på tværs af de fleste politiske partier, om end det endnu ikke er alle, som har en formuleret strategi på området. Der er fortsat behov for at forbedre vilkårene med hensyn til både kapital, kompetence og kultur.

Et centralt politisk initiativ i 2017, som blev født i en politisk kontekst, var Iværksætterpanelet. De kom i efteråret med en række anbefalinger, som vi forhåbentlig kommer til at se implementeret i den kommende tid. Det er min klare holdning, at man bør tage panelets forslag seriøst og gøre en politisk indsats for at imødekomme dem.