Måned: april 2018

Fra Danmark til Kina – hvor står entreprenørskab stærkest?

Det tog længere tid, end vi havde regnet med. Flyet mod Beijing var forsinket pga. et overraskende kraftigt snevejr i påskedagene. Inden lyset blev slukket i kabinen havde jeg dog tid til at reflektere over de forventninger, jeg havde til både byen Beijing, men også til mødet med den kinesiske iværksætterkultur.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Anledningen var, at vi havde fået en enestående mulighed for at deltage i de asiatiske mesterskaber for iværksætteri (JA Asian Pacific Company of the Year Competition) for ungdomsuddannelsesniveau. Jeg skulle sammen med gruppe gæve elever fra Nordjylland vise, hvad vi havde at byde på i Danmark, når det kom til iværksætteri i et elevperspektiv. Eleverne fra Aalborg Handelsskole havde med deres virksomhed ”Salus Nord” vundet vores National Entreprenørskabsmesse i Odense tidligere på året. Teamet er i proces med at udvikle en virksomhed, der på en ny måde vil sikre, at demente ikke forlader plejehjem uden at blive genkendt og registreret med en ansigtsgenkendelsesteknologi.

Men tilbage til de forventninger jeg sad og grublede over, inden flyet blev afiset, og vi kunne tage af sted: Jeg kendte naturligvis godt til Kina fra et sådan helt overordnet perspektiv med en enorm befolkning på ca. en femtedel af jordens befolkning og med et dominerende etparti-styre, som holder stram styring med både uddannelse, erhverv og befolkning. Tankerne om Beijing med sin befolkning på over 20 mio. mennesker kunne jeg nok bedst koble på dens historiske bygningsværker, så som Den Forbudte By, Sommerpaladset, Den Himmelske Freds Plads etc.

Jeg kender også til Kina som et produktionsland, hvor mange vestlige lande har lagt deres produktion. Men ud fra et iværksætter- og innovationsperspektiv havde jeg svært ved at frembringe nogle billeder af, hvad status var. Mine umiddelbare tanker ledte mig i retning af den sammenhæng, der ofte er, når staten er meget dominerende: Så fører det til få private erhvervsinitiativer og vigende innovationskraft. Men om dette også var tilfælde i Beijing eller ej, vidste jeg ikke.

Salus Nord i Kina
De unge danske iværksættere i Salus Nord deltog i JA Asia Pacific Company of the Year Competition

”Welcome to Beijing. It is 25 degrees and the sun is shining”

Vi var landet og foran os ventede nogle spændende dage med et væld af oplevelser og mødet med spændende og imødekommende mennesker. Vi var kun lige kommet ind på hotellet, før Alice Chou modtog os med åbne arme og et stort smil. Alice er CEO for JA China og var den, som havde inviteret os, da de tidligere har deltaget i Fondens Danish Entrepreneurship Award med to iværksætterhold fra en kinesisk skole. Alice Chou og hendes mand gik ind i arbejdet for mere iværksætteri i Kina for ca. 25 år siden som en CSR-opgave, en livsmission og en måde at hjælpe de kinesiske unge på vej mod en karriere som iværksættere. Hendes mand, Paul Chou, som også var formand for bestyrelsen, har haft en meget succesfuld erhvervskarriere og har igennem de sidste ca. 25 år brugt egne penge og tid på dette arbejde.

Både Alice og Paul udviste en ekstraordinær gæstfrihed og et ønske om at samarbejde med Danmark. Dette var noget, som generelt gik igen: Kinesere ønsker at samarbejde med Danmark. De anser danskere som nogen, der står for høj kvalitet i alt, hvad vi gør, og nogen man gerne vil lære af med hensyn til teknologi, uddannelse og design. Disse muligheder burde helt åbenlyst udnyttes mere.

 

Innovativ app med alt-i-en-løsning

Senere på ugen mødes jeg med Alfred Che Wei, som er direktør i Danfoss. Han kunne bekræfte, at danske virksomheder er i høj kurs i Kina qua den høje kvalitet i produkterne, men også på grund af niveauet af innovation.

Alfred introducerede mig også til WeChat. WeChat kan vel bedst beskrives som en app indeholdende funktioner fra både MobilePay, Twitter, Instagram og Facebook. Man kan både skrive og diktere beskeder, tjekke ind på fysiske lokaliteter eller sende live. Desuden kan man overføre penge og betale i forretninger. Ud fra et innovationsperspektiv var det interessant at se, hvor meget kineserne bruger denne ”super app” på tværs af alder og beskæftigelse, til trods for at staten er så involveret i WeChat´s form og indhold.

Traditionelt vil man jo sige, at når staten prøver at udvikle teknologier, så har de svært ved at følge med på både brugerflade og back end-teknologi. Det besynderlige var, at WeChat faktisk på mange måder virkede mere teknologisk avanceret end de apps, vi selv anvender i Danmark. Men det er tydeligt, at når kineserne vil noget, så sker det. Således kunne jeg også observere, at kineserne nærmest ikke brugte kreditkort eller kontanter – betalingen foregik med mobilen. Den samme beslutsomhed kunne man fx også finde i tilrettelæggelse af offentlig transport og dennes interaktion med mobiltelefonen.

CV i Kina hos Danfoss
Christian Vintergaard på besøg hos Danfoss i Kina

Danmark er stadig i førertrøjen med entreprenørskab

Et af mine store spørgsmål var selvfølgelig også, i hvilket omfang innovation og iværksætteri var en del af de kinesiske uddannelser. Jeg havde æren af at møde de unge iværksættere til konkurrencen og sammenligne dem med de unge, jeg møder i Danmark, og så mødtes jeg også med en repræsentant fra det danske innovationscenter.

Min generelle opfattelse er, at vi i Danmark indtil videre i højere grad er lykkedes med at gøre entreprenørskab til en del af uddannelserne. Desuden synes vores elever at være bedre til at tænke i unikke og teknologiske løsninger. Omvendt er det også min opfattelse, at kineserne er opmærksomme på, at de skal være med på dette felt, og det kun er et spørgsmål om tid, hvornår de er på linje med Danmark mht. den lovgivningsmæssige side. Som udtryk for deres beslutsomhed, har man efter sigende for ikke længe siden sat en proces i gang, som vil gøre entreprenørskab til en obligatorisk del af universiteterne. De andre uddannelsesniveauer følger snart efter.

Konkluderende kan man vel sige, at vi i Danmark i forhold til innovation og iværksætteri fortsat er foran. Og dette gælder specielt fra et uddannelsesperspektiv. Omvendt kan den kinesiske beslutsomhed godt føre dem hurtigt frem til et skandinavisk niveau. Det bliver så spændende om denne udvikling også (lige som vi ser det i Danmark) vil medføre, at flere kinesiske unge vil starte egen virksomhed og om disse vil bygge på en eller anden unik innovation.

Jeg ser personligt, at der er mange gode muligheder for samarbejde mellem Danmark og Kina.

Hvorfor går entreprenørskab ikke væk?

Det var spørgsmålet, jeg blev stillet som inspiration til at holde et oplæg for VIAs undervisere og uddannelseschefer inden påske i år omkring entreprenørskab som del af uddannelsesaktiviteter for de studerende.

Spørgsmålet gav anledning til en del refleksion. Umiddelbart er svaret ganske nemt at give: Entreprenørskab går ikke væk, fordi det giver mening for de studerende, når de først møder entreprenørskab som del af deres uddannelser.


Af Pernille Berg, Chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Men. Dette svar er for let og ikke helt korrekt, for nogle studerende bliver både frustrerede og skuffede, når de deltager i entreprenørskabsforløb, så ud over de anekdotiske oplevelser af elever og studerende, der ofte siger, at de nu forstår deres uddannelser og fagligheder på helt andre måder efter at have deltaget i entreprenørskabsforløb og for øvrigt ikke ville være foruden, så må svaret indeholde nogle flere aspekter og nuancer.

Udover de politiske og samfundsøkonomiske argumenter for, hvorfor vi skal fremme entreprenørielle kompetencer (se også blogindlægget Hvorfor egentlig entreprenørskab?) og det entreprenørielle mindset hos unge i dag, så er der også forskningsresultater, der påpeger effekterne af entreprenørskabsforløb hos elever og studerende.

Disse forskningsresultater (både danske og internationale) viser generelt, at entreprenørskabsundervisning øger elevers og studerendes lyst til at blive iværksættere og styrker deres tro på egne entreprenørielle kompetencer, samtidig med at deres entreprenørielle adfærd uden for skole og uddannelse påvirkes. Elever og studerende, som har deltaget i entreprenørskabsundervisning, vil have en øget sandsynlighed for at arbejde med innovation, at blive iværksættere og at blive ledere senere i livet.

Derudover er der også forskningsresultater, der dokumenterer, at entreprenørskabsforløb øger skoleglæden i form af skoleengagement og trivsel i forhold til klassekammerater.

Så noget tyder på, at det nemme svar ikke var helt hen i vejret: entreprenørskab går ikke væk, fordi entreprenørskabsdidaktik fremmer elevers og studerendes studieglæde, motivation og skaber værdi for dem senere i livet. Med andre ord: entreprenørskab går ikke væk, fordi det virker!

 

Entreprenørskabsdidatikkens univers

Når det så er sagt, så er der behov for at skærpe, hvad entreprenørskabsdidaktik er. Fra motivationsforskningen ved vi, at skole-/studieopgaver skal opfylde fem krav for at skabe engagement i læringen:

  1. De skal være sjove,
  2. De skal være autentiske,
  3. De skal foregå ved samarbejde,
  4. De skal give eleverne og studerende mulighed for at tage ejerskab over opgavernes udformning og
  5. De skal give mulighed for at bringe forskellige former for talenter i spil.

Der er to simple spørgsmål, som skal kunne besvares i forhold til at undervisning og læringsforløb bliver opfattet som meningsfulde:

  1. Hvad betyder dette for mig?
  2. Hvad kan jeg bruge dette til?

Hertil er det muligt at sige, at flere undervisnings- og læringsforløb opfylder disse elementer, så hvorved differentierer entreprenørskabsforløb sig så?

Udover ovenstående elementer, så adskiller entreprenørskabsundervisning og -læringsforløb sig fra andre undervisningsmetoder ved at have fokus på det tilladte ved, at elever og studerende gennem disse forløb også skærpes i at kunne identificere og handle på muligheder, eksperimentere, være nyskabende og se det at mislykkes som integreret del af den proces, de er i.

Graf til Hvorfor går entreprenørskab ikke væk

Når elever og studerende møder og deltager i forløb, der er tilrettelagt ud fra ovenstående elementer og principper, så får deltagerne større entreprenøriel selvtillid, og de oplever mening med deres uddannelse.

 

Så svaret er

Så svaret på spørgsmålet er, at entreprenørskab går ikke væk. Dels fordi elever og studerende får meget ud af at deltage i entreprenørskabsforløb. Dels fordi det skaber værdi på både den korte og lange bane.

Ligeledes er der p.t. fokus på dannelse og en erkendelse af, at unge mennesker skal have muligheden for at kunne skabe deres egen fremtid gennem deres uddannelser.

Denne øgede debat omkring dannelse, studieglæde og studierelevans skubber nok lidt til det fine spørgsmål, jeg fik stillet, så vi fremadrettet skal kunne svare på spørgsmålene: Når entreprenørskab ikke går væk, hvad er så entreprenøriel dannelse, og hvorledes sikres denne gennem uddannelserne?