Måned: marts 2019

Få mest ud af det gode skole-virksomhedssamarbejde

Skole-virksomhedssamarbejde er populært – men er det spild af ressourcer, eller kan det skabe værdi for skolerne, elever, lærere og virksomheder? Ja, lyder det fra Fonden for Entreprenørskabs direktør Christian Vintergaard og Anders Rasmussen der er chef for grundskole og ungdomsuddannelser i Fonden. Men det kræver tid, planlægning og viden, hvis samarbejdet skal give værdi.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab og Anders Rasmussen, chef for grundskole & ungdomsuddannelser i Fonden for Entreprenørskab


Et af de store temaer inden for skoledebatten er skole-virksomhedssamarbejde.

Skolerne vil gerne sikre, at deres elever og lærere skaber kontakt med verden uden for skolen, og virksomheder vil gerne bidrage med inspirerende og lærerige forløb inden for temaer, de har interesse og kvalifikationer indenfor.

Men skaber skole-virksomhedssamarbejde værdi, eller er det spild af tid og ressourcer?

I dette blogindlæg vil vi komme med en række anbefalinger for, hvordan disse samarbejder skaber både lærerige oplever for elever og lærere og hvor virksomheder føler, at de gør en forskel i samfundet og bidrager til elevernes læring.

Anbefalingerne bygger på vores erfaringer med kompetenceopbyggende forløb inden for entreprenørskab i regi af Fonden for Entreprenørskab og for de tekniske og digitale områder i regi af Teknologipagten.

1+1=3

Skole-virksomhedssamarbejde kan indeholde væsentlige gevinster for både skoler og virksomheder – særligt en masse gode og lærerige oplevelser for eleverne.

Ofte bidrager samarbejdet også positivt til virksomhedens image, den lokale forankring og til de ansattes selvforståelse og fornemmelse af at bidrage til ”noget større”. Mange virksomheder ønsker derfor at deltage i samarbejder med skoler, og der er rundt om i landet oprettet en række initiativer, som hjælper med at gøre samarbejdsrelationerne funktionelle og som sikrer det faglige og læringsmæssige udbytte. For eksempel har en række kommuner ansat playmakere, som formidler kontakter imellem skoler og virksomheder, hvilket reducerer de ressourcer, som parterne selv skal bruge for at lave konstruktive samarbejder.

Der er kommet mange gode forløb ud af skole-virksomhedssamarbejder og mange personer har ydet store indsatser, for at eleverne har kunnet få ekstra oplevelser, faglige input, inspiration og perspektiver på virkelighed, karriere og arbejdsliv.

Udover forløb, der har innovation og entreprenørskab som omdrejningspunkt, omhandler en lang række skole-virksomhedssamarbejder i dag de tekniske og naturvidenskabelige fag. Samarbejdsrelationerne er centreret om at virksomheder har faciliteter, udstyr og viden, som skolen ikke selv har mulighed for at tilbyde. På den måde udvider virksomhederne skolernes læringsrum. Mange af disse forløb er også baseret på et eksplicit ønske om at styrke elevernes interesse og viden indenfor STEM-området. Ønsket om at påvirke elevernes erhvervsvalg er ligeledes blevet et legitimt mål i samarbejdsrelationerne.

På Undervisningsministeriets læringsportal (EMU) fremgår det at:  ”Formålet med skole-virksomhedssamarbejde er at bidrage til elevernes læring og trivsel ved at give dem mulighed for at lære på flere forskellige måder. Det kan for eksempel ske ved at styrke koblingen mellem teori og praksis i undervisningen. Skole-virksomhedssamarbejdet kan tage udgangspunkt i virkelighedsnære og anvendelsesorienterede problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. Et virksomhedssamarbejde kan dermed supplere og understøtte undervisningen i fagene ved at give eleverne tid og mulighed for i praksis og sammen med virksomheden at afprøve de færdigheder og kompetencer, som de har tilegnet sig i undervisningen i fagene.” 

Således er skole-virksomhedssamarbejde ikke tænkt som et alternativ til den faglige undervisning, men netop som en aktivitet der skal give andre muligheder og rammer for fagligheden. Herudover kan skole-virksomhedssamarbejdet give variation og differentiere undervisningen, og endeligt understøtte emnerne ”uddannelse og job” samt ”innovation og entreprenørskab”.

Samtidig giver skole-virksomhedssamarbejdet god mulighed for, at eleverne kan møde rollemodeller som adskiller sig fra dem, de ellers møder i skole- og fritidsliv. Eleverne har også mulighed for at interagere og få faglig sparring fra personer, der har professionel indsigt inden for et felt. Således er en del samarbejdsrelationer i dag præget af, at eleverne kan trække på virksomheder og ansattes viden og specialer. Mange virksomheder stiller således velvilligt tid og ressourcer til rådighed i forbindelse med at elever søger hjælp til deres entreprenørielle projekter.

Det skulle være så godt, men så er det faktisk svært

Om end vi mener, at man altid bør påskynde når oververden ønsker at bidrage til en bedre skole, så har det vist sig, at det ikke er uden udfordringer.

Særligt har vi observeret problematikker når:

1) Aktiviteter ikke matcher formålet med undervisningen

2) Ringe dokumentation af effekterne ved aktiviteterne

3) Aktiviteter ikke er bundet op på faglige mål i skolen

4) Eksterne oplægsholdere ikke har den nødvendige pædagogiske forudsætning

5) Lærerne finder det svært – og de føler at de mangler de didaktiske kompetencer til at indgå i samarbejderne.

Forskningen på området er desværre ikke særligt udbredt. En enkelt Ph.d.-afhandling på området (Thomsen 2016) konkluderer at[i]: Resultaterne peger samlet set på, at elevernes møde med udstyr, medarbejdere og jobfunktioner har betydning for deres interesse for naturfag og naturvidenskab ligesom både varighed og autenticitet spiller en afgørende rolle for elevernes læringsudbytte”.

Da Fonden for Entreprenørskab blev skabt i 2010, var der i forvejen en række aktiviteter i gang på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Nogle af disse var baseret på camps, hvor elever og studerende skulle løse konkrete udfordringer med eksterne partnere, særligt virksomheder. Det har betydet at mange uddannelsesinstitutioner og kommuner siden har baseret deres entreprenørskabsforståelse på netop denne case-metode.

Dette har haft den uhensigtsmæssige sideeffekt, at skole-virksomhedsarbejde er blevet synonymt med entreprenørskabsundervisning. Samtidigt viser undersøgelser at den casebaserede tilgang til undervisning efterlader kortvarig interesse for eleverne, men ikke varig læring eller interesse (Barakat et al., 2010[ii]). Omvendt viser vores undersøgelser at elever fastholder interesse og opnår mere læring hvis de arbejder med deres egne projekter og ideer.  Effekten af entreprenørskabsundervisning er således størst, hvor eleverne selv er engagerede og hvor de føler, de har ejerskab over deres ideer, løsninger og produkter (Moberg, 2014[iii]).

Korte og enkeltstående forløb sætter tilsyneladende ikke de store spor, hverken fagligt eller i forhold til specifik faglig interesse. Det kunne tyde på at samarbejder skal fastholdes over en vis tid og ikke bare bestå af et enkelt besøg eller at en ekstern leverer et enkelt oplæg for klassen på skolen. Ligeledes peger forskningen på, at virkelige og realistiske (i elevernes øjne) udfordringer og oplevelser spiller en rolle for effekten.

Såfremt man arbejder med casebased learning er det at stille de ”rigtige” udfordringer og opgaver for eleverne af største vigtighed. Det skal således både forekomme eleverne autentisk, men også åbne for forskellige løsninger og ideer som eleverne kan føle ejerskab til (Moberg, 2014). Det sætter store krav til planlægningen af forløbene og for de udfordringer og aktiviteter som skal indgå i disse.

Fonden for Entreprenørskabs forskning viser at elevernes udbytte af entreprenørskabsundervisning med eksterne partner har den største effekt, hvor lærere og eksterne sammen planlægger forløbet med inddragelse af både virksomhedens specifikke faglige viden og lærerens pædagogiske viden om tilrettelægning og strukturering af samarbejdet (Moberg, 2017[iv]).

For et par år siden havde vi lejlighed til at indgå i et paneuropæisk forskningsprojekt, som blandt andet havde til formål at undersøge effekterne af at inddrage erhvervslivet (og i nogle tilfælde helt overtage) undervisningen. Resultaterne viste (måske ikke overraskende) at personer uden formel pædagogisk træning havde svært bidrage til hele klassens læring. Således var der en tendens til at de eksterne undervisere brugte deres opmærksomhed på de elever som i forvejen havde interessen (Moberg, 2015[v]). Omvendt viste undersøgelsen at hvis den faste lærer tilrettelagde og gennemførte undervisningen sammen med den eksterne havde det en høj effekt.

Principper for det gode skole-virksomhedssamarbejde

På baggrund af ovenstående – og de mange erfaringer der over tid er gjort, har vi forsøgt at opstille nogle principper for det gode skole-virksomhedsarbejde. Principperne er vigtige, både for skoler og samarbejdspartnere og kan ses som et supplement til de mange manualer der ligger på kommuners og andre organisationers hjemmesider.

Vi håber at se endnu flere skole-virksomhedssamarbejder, der bygger på principper om gensidig værdiskabelse, i fremtiden.

1. Samarbejdet bør så vidt muligt være forankret på ledelsesniveau
Det kræver ressourcer og organisering at lave gode skole-virksomhedssamarbejder og det kan ikke lade sig gøre uden at ledelsen er involveret på begge sider. Samtidig er relationerne mellem skoler og virksomheder mindre sårbare, hvis det har en forankring på ledelsesniveau.

2. Der skal være en tydelig forankring i skolens fag og faglighed
Hvis ikke skole-virksomhedssamarbejdet har et relevant og tydeligt planlagt fagligt indhold – og det ikke er koblet til den øvrige faglige undervisning, risikerer samarbejdsoplevelserne blot at være et afbræk fra undervisningen snarere end en oplevelse som understøtter denne.

3. Værdien er størst, hvis skole og virksomhed sammen planlægger forløbet
Fondens forskning tyder på at effekten af undervisningsforløb med ekstern involvering, har den største effekt, når planlægning og udførelse er skabt i samarbejde og med fælles anerkendelse af henholdsvis faglige og pædagogiske kompetencer.

4. Eventuelle cases og udfordringer bør være så realistiske som mulige og åbne for flere forskellige løsninger
Det sætter store krav til planlægningen og til de involveredes viden om elevernes faglige forudsætninger og deres taksonomiske niveau. Elever lærer ikke meget af at skulle løse problemer som ligger langt under eller udenfor deres faglige rækkevidde.

5. Hvis lærerne ikke har tid eller er motiverede, så lad hellere være
Obligatoriske og centralt bestemte forløb som lærerne alligevel ikke kan se meningen med, er ødelæggende, både for relationerne – samarbejdet og for elevernes faglige udbytte.

6. Det er ikke spor let – heller ikke selvom mange antyder det
Det kræver vilje, energi og ressourcer fra alles side at lave et godt skole-virksomhedssamarbejde. Ressourcerne skal kunne retfærdiggøres i form af læring, viden, indsigt og relevante undervisningsaktiviteter. Det skal således bidrage med noget særligt, både fagligt og evt. til de tværgående emner i skolen.

Litteratur

[i] Thomsen V A, 2016: Eksterne partnere i naturfagsundervisningen: Skole-virksomhedssamarbejde – elevers læringsudbytter i naturfag ved samarbejde med virksomheder og mødet med autentisk praksis uden for skolen PhD afhandling DPU, Aarhus Universitet.

[ii] Barakat, S., Boddington, M. & Vyakarnam, S. 2014 Measuring entrepreneurial self-efficacy to understand the impact of creative activities for learning innovation, The International Journal of Management Education.

[iii] Moberg, S.K. 2014. Assessing the impact of entrepreneurship education: From ABC to Ph.D. Doctorial thesis, Department of Strategic Management and Globalization, Copenhagen Business School.

[iv] Moberg, S.K. 2017. The influence of an entrepreneurship programme with a flexible but structured design at the secondary level of education and the teacher’s role and importance: Results from an ongoing Randomised Controlled Trial. Conference Paper presented at RENT, Lund.   

[v] Moberg, S.K. 2015. JA Europe & MetLife evaluation report: Secondary school students 2014-2015 school year.

 

Mange bække små – værdien af at søge midler hos Fonden for Entreprenørskab

To gange om året uddeler Fonden for Entreprenørskab udviklingsmidler til støtte af entreprenørskab på skoler og uddannelser. Midlerne gør en stor forskel i en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde tid til at træne en vigtig muskel: Udviklingsmusklen. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser


Jeg læste engang et digt. Digtet var skrevet af en lærer, som beskrev lærerens personlige rejse gennem livet.

Digtet beskrev på fin vis den nyuddannede lærers drøm om at gøre en forskel. Digtet beskrev de tidlige år, hvor nye forløb og didaktikker skulle udvikles, og de sene år, hvor læreren sukkende i sit stille sind tænkte, at udvikling er prøvet flere gange, og at nye udviklingstiltag sjældent skaber reel ny viden.

Ikke specielt opløftende, men dog ganske ærligt: Udviklingsmusklen var blevet en kende træt hos læreren.

I Fonden for Entreprenørskab har vi hvert år udbud til udviklingsmidler til uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutioner kan søge om midler til:

  • Udvikling af nye entreprenørskabsuddannelser og -forløb. Det er også muligt at søge om midler sikring af eksisterende uddannelser og forløb indeholdende entreprenørskabsaktiviteter
  • Opkvalificering af lærere og undervisere – enten gennem kurser eller studieture til udlandet

Studerende kan også søge om midler til etablering af studenterorganisationer eller udvikling af en eksisterende studenterorganisation. Dertil kan studerende søge om midler til deres startup gennem Fonden for Entreprenørskabs mikrolegatordning.

Der er ansøgningfrist for udviklingsmidler den 25. marts. Læs mere om, hvordan du søger her. 

søg midler

 

Og hvorfor fastholder vi i Fonden for Entreprenørskab troen på værdien af udvikling af uddannelser og fag, kurser og forløb ihukommende den trætte lærer, der ikke orkede mere udvikling?

Siden Fonden for Entreprenørskabs etablering har vi fokuseret på at kunne støtte udviklingsprojekter på uddannelsesinstitutioner, for at fremme udviklingen af entreprenørskabsuddannelser.

I 2010 var innovation og entreprenørskab ikke på alles dagsordener og entreprenørskabsundervisning og entreprenørskabsuddannelser var mere for de få end for de mange.

At støtte udvikling af nye fag, forløb, kurser og uddannelser var nødvendigt og meningsfuldt. Ligeledes var støtten til opkvalificering af lærere og undervisere  værdiskabende for de institutioner, der gerne ville gå fra udviklingen af entreprenørskab, forankret hos ildsjælen, til de mange.

En tur gennem de mange afrapporteringer, vi har modtaget gennem årene, vidner også om en udviklingskraft på institutionerne, der imponerer, inspirerer og motiverer os til fortsat at kunne støtte denne udviklingskraft.

Mange dedikerede lærere og undervisere, forskere og ledere har gennem udholdenhed og en skarp sans for, hvad der kommer lige rundt hjørnet, som de studerende skal sikres en viden og kunnen om, udviklet nogle eksemplariske entreprenørskabsforløb.

De mange udviklingsprojekter, som vi har støttet gennem årene, vidner også om, at entreprenørskab og udviklingen af de studerendes entreprenante kompetencer ligger mange institutioner og fagområder på sinde. Det være sig de kreative fag, sundhedsuddannelser, de pædagogiske fag, humanistiske fag, naturvidenskabelige og så videre. Mange undervisere har viden, ideer og ambitioner på deres uddannelser og studerendes vegne.

Verden flytter sig – sjovt nok

En hverdag på en uddannelsesinstitution efterlader ikke tvivl om, at der er meget at se til. Fra hverdagens gøremål med elever og studerende til de overordnede opgaver vedrørende kvalitet, akkreditering, økonomisk skærpede betingelser, relationer til omverden, forskning, praktiksamarbejde, fremtidig beskæftigelse, faglig opkvalificering af lærere og undervisere – og jeg kunne blive ved. Der er rigeligt at se til. Herom hersker der ingen tvivl!

Et udviklingsprojekt kan let forsvinde i de mange punkter, der fylder på hverdagens dagsorden. Når vi har valgt at støtte udviklingsprojekter med et beløb på 75.000-150.000 kr. (universiteter kan søge op til 150.000 kr.), er det baseret på en viden om, at entreprenørskab fordrer en kontinuerlig udvikling af videngrundlaget (det gælder for alle videnområder). Entreprenørskabsforløb fordrer også en kontinuerlig udvikling af samarbejde med omverden (rollemodeller, oplægsholdere osv.) samt fortsat fokus på de didaktiske metoder, der er befordrende for de faglige kontekster, entreprenørskabsforløbene indgår i.

Entreprenørskab fordrer med andre ord en veltrænet udviklingsmuskel på uddannelserne og hos undervisere og ledere.

Søg! Søg! Søg!

Når vi i Fonden ønsker at understøtte undervisernes udviklingsideer, så har vi i samme åndedræt en ambition om at lade det være så administrativt let som overhovedet muligt, når der søges midler hos os. Det skal ikke være omstændigt at søge midler og det skal ikke være omstændigt at afrapportere.

Fokus skal være på udviklingstankerne, baggrunden for de nye udviklingstiltag og hvad udviklingsprojektet skal skabe af forskel for institutionen, uddannelsen og de studerende.

Ambitionen er, at løbende udviklingstiltag relativt let kan opnå midler, og at en uddannelse derved kan fastholde en udviklingskadence ved at søge midler hvert år uden at denne proces dræner den enkelte uddannelse og underviser unødvendigt. Herved sikrer vi i Fonden at kunne støtte de konkrete udviklingsbehov, der identificeres i løbet af et semester, allerede næste semester. I kvalitetssammenhæng betyder det, at studerende potentielt kan involveres i udviklingsprojekter, hvor de selv har bidraget til at identificere dette behov.

Og det leder mig hen til næste refleksion. Det er vores erfaring fra de støttede projekter, at udviklingsprojekter, der sker i teams af undervisere, og gerne sammen med studerende, skaber begejstring. Det er derfor godt at få et projekt defineret, så undervisere sammen med studerende kan se, at det er sjovt at arbejde med entreprenørskab.

Et konkret eksempel på dette er et udviklingsprojekt fra Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, How to start a start-up?: Law of start-up companies. Udviklingsprojektet fokuserer på flere relevante temaer: Jurastuderendes viden om startups og startups behov for at få juridisk rådgivning på det rette tidspunkt.

I en tid, hvor der er fokus på effektiv institutionsdrift og hvor udviklingstiltag skal tænkes i ekstern finansiering som en del af finansieringskilderne, er vores udviklingsmidler en oplagt måde at sikre udvikling af entreprenørskab på institutionerne.

3 gode råd til ansøgningsprocessen

  1. Tag udgangspunkt i institutionens overordnede strategi
  2. Identificér det konkrete udviklingsbehov for uddannelsen/rne ift. mere entreprenørskab eller sikring af entreprenørskab på uddannelsen (der er fortsat mange uddannelser, hvor entreprenørskab kan skærpes og indlejres i eksisterende fag og forløb)
  3. Involvér gerne kolleger i ansøgningsprocessen og tænk studerende ind i udviklingsprojektet

    Læs mere om at søge udviklingsmidler her. 

Siden 2010 har Fonden for Entreprenørskab uddelt udviklingsmidler til 149 projekter på landets universiteter svarende til 16.824.586 kr. På de videregående uddannelser har Fonden støttet 245 projekter svarende til 19.824.586 kr.