Måned: april 2019

Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Er vi kommet dertil, hvor entreprenørskabsmetoder kan udbredes til alle studerende, og ikke kun dem, der selv kan og vil? Carina Hammer og Pernille Berg fra Fonden for Entreprenørskab reflekterer i et blogindlæg, og konkluderer at entreprenørskabsmetoder er for de mange.


Af programleder Carina Hammer & Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse på videregående uddannelser, Fonden for Entreprenørskab.


I skrivende stund er vi midt i afholdelsen af de regionale mesterskaber i Start Up Programme. I sidste uge afholdt vi i Odense det første af i alt tre regionsmesterskaber. Fem hold studerende med brandgode ideer blev sendt videre til Danmarksmesterskabet, der afholdes på Børsen i København den 29. maj.

Men inden vi når regionsmesterskaberne, afventer vi altid tilmeldingerne med bankende hjerter – for vi ved, at der forinden har været knoklet hårdt på uddannelsesinstitutionerne med at sikre de studerendes motivation, selvtillid og i det hele taget entreprenante forløb op til tilmeldingsfristen.

Vi ved også, at både studerende og undervisere, udover deres studienære opgaver, har utallige muligheder for at deltage i events, netværk og programmer. Så en prioritering af at deltage i uddannelses- og entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme tager vi i Fonden for Entreprenørskab på ingen måde for givet.

Omvendt ved vi fra interviews og erfaringsopsamlinger, at når studerende deltager i uddannelsesforløb, og kaster sig ud i at deltage i en entreprenørskabskonkurrence med en idé, så fremmer det deres entreprenørielle selvtillid, og det giver dem mod til at realisere dem selv, deres start up, ideer og projekter. Og vi kan se, at de studerende omsætter ideer til konkrete start ups i de efterfølgende år.

Entreprenørskab er vigtigt og det virker!

Naturligvis mener vi i Fonden for Entreprenørskab, at entreprenørskab i uddannelserne er vigtigt. Det mener vi, fordi vi ved, at entreprenørskabsmetoder i undervisningen skaber fremtidens iværksættere og værdifulde innovative medarbejdere. Og dem har vi brug for.

Vi ved fra international og egen forskning, at når undervisere anvender entreprenørskabsmetoder i undervisningen, bliver de studerende mere motiveret og engageret i deres studier og undervisning, fordi de er med til at skabe værdi. Både for dem selv – men især også for andre i samfundet.

De studerende bliver mere motiveret og gladere for at gå i skole, da de samtidig føler øget opbakning fra deres undervisere. Vi ved også, at entreprenørskabsundervisning har en positiv sammenhæng med de studerendes mod, selvindsigt, selvtillid, udholdenhed og lysten til at blive iværksætter. Ydermere ved vi, at entreprenørskabsmetoder kan styrke fagfagligheden, da entreprenørskabsforløb giver den studerende mulighed for at anvende og omsætte viden til praksis.

Kort sagt: Med et formål om at drive Danmark fremad, skabe flere iværksættere og innovative medarbejdere, så virker entreprenørskabsundervisning!

Øget interesse fra undervisere

Igennem vores uddannelses- og entreprenørskabsprogram Start Up Programme oplever vi en øget interesse for entreprenørskabsdidaktikken. Og vi oplever, at undervisere fra erhvervsakademier og professionshøjskoler ønsker opkvalificering indenfor entreprenørskabsmetoder og undervisning.

Siden 2016 er antallet i Fondens program steget fra 15 ildsjæle til et netværk af 250 undervisere, som på den ene eller anden måde arbejder med entreprenørskab. Interessen og motivationen er der fra underviserne, og det er en essentiel forudsætning for, at de studerende får mere entreprenørskabsundervisning.

Men, vi kan dog samtidig se udfordringer i forhold til at få omsat motivationen og interessen fra underviserne til konkrete handlinger på de respektive institutioner. Udfordringer som økonomiske ressourcer, semesterplanlægning, men også ledelsesmæssig forståelse eller interesse for området, kan være nogle af de knaster vi ser, for at sikre en omsætning af interessen for entreprenørskab til konkrete entreprenørskabsforløb på uddannelserne. Det betyder at undervisere vælger det fra og ”gør som de plejer”.

Det kræver ekstra at lære nyt og anvende nye metoder i undervisningen

Det kræver adgang til netværk og opkvalificering og det kræver tid til at sikre, at de nye metoder indlejres i undervisningen, vejledningen og bedømmelsen af de studerende. Dertil ikke at forglemme den kollegiale dialog og samarbejdet omkring tilrettelæggelsen af semestre m.v.

Hvis vi skal have flere undervisere med på vognen, der anvender entreprenørskab i undervisningen, så kræver det ikke bare motivation og interesse fra underviserne, det fordrer opbakning, tid og støtte fra baglandet.

Dette gør det dog ikke alene…

Fagfaglighed og entreprenørskabsmetoder

Vi ved, at de ekstra-curriculære tilbud som studentervæksthuse, Maker Labs mm. står skarpt ude på de fleste af institutionerne. De ekstra-curriculære tiltag er en fantastisk måde at sikre en fysisk infrastruktur til de studerende, som ønsker at arbejde med iværksætteri, og vi ved fra øvrige kortlægninger, at studentervæksthusene også arbejder med professionel rådgivning, som er umådelig værdifuld for de konkrete student start ups.

Men, hvis de ekstra-curriculære tilbud overtager entreprenørskabsdagsordenen, glemmer vi så ikke entreprenørskabsmetoden i faget? Og ”giver” vi så egentlig ikke kun ”entreprenørskab” til dem der kan og vil? Hvad med dem vi gerne vil træne, danne og udvikle kompetencerne hos til at skabe den næste succes?

Vi møder mange undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler som gerne vil arbejde med entreprenørskabsundervisning. Udfordringen for underviserne er ofte den øvelse, der ligger i at få entreprenørskab oversat, eller metodeliggjort til deres egen fagfaglighed. Som for eksempel laboranter, læreruddannelser, optometristerne, pædagoguddannelsen, bygningskonstruktøren osv. Her tror vi der ligger en reel opgave i at skabe netværk og viden for underviserne om, hvordan man indenfor en særlig fagfaglighed kan anvende entreprenørskabsmetoder.

Vi ved, at ved brug af entreprenørskabsmetoder i undervisningen, styrkes de studerendes faglighed og forståelse af samme. Men det er en udfordring og tidskrævende øvelse for mange undervisere at forstå og anvende metoderne curriculært i deres fag. Og se det som en metode, og ikke som en ekstra-curriculær øvelse, der ligger udenfor den konkrete uddannelse, men snarere forankret i studentervæksthuse, hubs osv.

Entreprenørskab er for alle

Som det seneste Uddannelses- & Forskningsmøde også fokuserede på, skal de studerende gennem deres studier opfordres og motiveres til at turde:

Vores videregående uddannelsesinstitutioner skal give de studerende tro på, at de kan skabe noget nyt. Så de både får en solid kernefaglighed men også lærer at tænke innovativt og skabe noget nyt, som en integreret del af deres uddannelse. Så de tør bringe sig selv i spil og være mere selvstændige”. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers’ debatoplæg til Uddannelses- og Forskningsmødet 2019 den 4. og 5. april 2019

Øvelse gør mester, og derfor mener vi også, at alle studerende har godt af at træne deres entreprenante kompetencer. Om de anvender dem som iværksætter eller innovativ medarbejder, kan kun tiden vise os.

Udviklingen af ekstra-curriculære aktiviteter overfor det curriculære

Siden 2009 har vi set en markant ændring, hvor flere studerende møder entreprenørskabsundervisning (kortlægning af curriculære aktiviteter med fokus på entreprenørskabsmetoder). Men alligevel er det oplagt at spørge: Hvorfor er tallene stagneret – generelt set på videregående uddannelser i 2016-2018? Og hvorfor er der desuden nogle steder som Erhvervsakademierne, hvor der er færre studerende, der møder entreprenørskabsundervisning?

Interessant er det, når vi samtidig ser på nye tal over deltagerantallet siden 2012 til nu i vores egen entreprenørskabskonkurrence i Start Up Programme. Her kan vi se hvordan deltagerantallet er gået fra de mange i 2012, hvor hele klasser deltog fra uddannelserne, til de færre og studerende fra studentervæksthuse i 2018.

Kort sagt ser vi en tendens til, at fokus på institutionerne er på entreprenørskabsaktiviteter til de studerende der kan og vil igennem mange og gode ekstra-curriculære aktiviteter. Og fokus på entreprenørskabsaktiviteter til de mange igennem uddannelserne, er faldet.

Vi ved godt, der er mange dagsordener på institutionerne, og at entreprenørskab ikke altid står øverst på dosmersedlen – men måske det alligevel giver stof til eftertanke, når vi ser nærmere på tallene? Ifølge vores kortlægning kan det se ud som om at færre studerende får entreprenørskabsundervisning på uddannelserne.

1_blog

2_blog

Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Hvis vi opsummerer, hvad vi ved, så er der øget interesse for entreprenørskabsmetoder fra underviserne. Vi ved entreprenørskabsmetoder virker, øger entreprenante kompetencer hos studerende, selvtillid og styrker fagligheden. Vi ved at ekstra-curriculære tilbud på institutionerne løftes stærkt og vil gøres fremover, og vi kan groft sagt gå ud fra, at de studerende, der kan og vil arbejde med iværksætteri, har mulighed for støtte og opbakning. Ydermere ved vi fra en undersøgelse fra henholdsvis KEA og CphBusiness at 64% af alle studerende har en såkaldt iværksætterspire i maven, når de starter deres studie.

Hvis vi hælder alt dette ned i en stor omgang entreprenørskabssuppe på institutionerne – er der så ikke en fordelagtig platform for at få entreprenørskabsmetoderne ud på alle uddannelser og fagligheder?

Ikke med det formål at alle studerende skal være iværksættere og skabe start ups. Nej med det formål at fremme og supportere de studerendes aspirationer og sørge for, at alle studerende har lige muligheder, således alle kan præges og løftes frem uanset faglighed.

Entreprenørskab er vigtigt, også for de mange!

Tak for den store indsats i netværket hos Start Up Programme

I år har vi flere studerende med i regionalmesterskaberne end tidligere. Det er utroligt glædeligt at se, at undervisere og studerende kaster sig ind i et program og har mod til at teste deres start up og projektideer og få feedback på disse. Vores hjerter banker for dem, der kommer med start up-ambitioner og dem, der aldrig så sig selv med en start up-idé, inden de trådte ind i et uddannelsesforløb.

Alle er velkomne, og vi ved, at de start up- og projektideer, vi præsenteres for de kommende uger, om nogle år vil være at se på start up-scenen eller omsat hos virksomheder og organisationer.

Forskningen siger: Sådan får vi flere milliardvirksomheder i Danmark

Universiteterne skal i løbet af de næste 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder, lyder det fra politisk hold. Men hvad skal der til? Fonden for Entreprenørskab har samlet forsknings- og analyseresultater, der kan hjælpe politikerne på rette vej. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser, Kåre Moberg, Forskningsleder og Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab 


Ifølge Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers skal universiteterne i løbet af de kommende 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder. Danmark skal udnytte sin position som et af de stærkeste forskningsmiljøer i verden og derved forme en hel ny generation af iværksættere.

Det er en ambition, vi i Fonden for Entreprenørskab kan følge Uddannelses- og Forskningsministeren i.

Og det er ikke umuligt, hvis det gribes rigtig an. Det er også en ambition, som flere forskere har vurderet, hvilke initiativer der skal til, for at øge sandsynligheden for denne politiske målsætning.

I dette blogindlæg søger vi at opsummere analyser og forskning, som kan bidrage med at finde de rette politiske håndtag som Uddannelses- og Forskningsminister m.fl. kan dreje på, hvis ønsket er flere milliardvirksomheder.

Stigende interesse for iværksætteri på universiteterne

Det går egentlig nogenlunde for iværksætterne på universiteterne.

Ifølge undersøgelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet ses det, at iværksættere fra universiteterne er bedre end andre iværksættere til at skabe arbejdspladser, og at de i løbet af de første 3 leveår oplever en vækst på 7 procent pr. år i modsætning til øvrige iværksættere (UFM, 2017).

Flere og flere unge (under 25 år) vælger også at starte egen virksomhed, hvilket indikerer, at de studerende har fundet en særlig interesse for at skabe egen virksomhed. Faktisk er det den aldersgruppe, som har oplevet den største stigning i forhold til at starte egen virksomhed siden 2010 (FFE, 2016).

Tal fra Danmarks Statistik viser også, at der er kommet flere iværksættere med en lang videregående uddannelse – og typisk inden for et videnstungt fag. Og det er typisk i de store universitetsbyer, der er gang i vækstende virksomheder.

Således, så godt, og så er vi alligevel ikke i mål.

Hvad skal der til for, at man som iværksætter øger sin chance for få vækst?

  • Vækstiværksættere er born global. Det vil sige, at de fra starten af tænker på internationale markeder og samarbejder
  • Vækstiværksættere modtager tidlig fremmedkapital (IDA, 2017)
  • Iværksættere med en professionel bestyrelse har ofte flere medarbejdere end iværksættervirksomheder uden (IDA, 2017)
  • Ledelsen af vækstvirksomheder har ofte brancheerfaring (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er ofte bedre til at diversificere deres produkter og markeder (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er generelt bedre til at passe på deres penge og bruge dem klogt (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)

Seks politiske områder, der har betydning for vækstvirksomheder

Udover de ovennævnte punkter så peger flere sammenhængende analyser på, at ministeren kan søge yderligere hjælp til sin mission ved særligt at se på seks politiske områder, som ser ud til at have betydning for vækstvirksomheder (Hoffmann et al., 2011):

  1. Iværksætteruddannelser
  2. Arbejdsmarkedsregulering
  3. Selskabs- og kapitalskat
  4. Venturekapital
  5. Indkomstskat
  6. Genstartsmuligheder

Hvad med iværksætteren selv?

Selvfølgelig er iværksætteren central, men der er mange faktorer, der er afgørende for, om det lykkedes at skabe en vækstvirksomhed.

Vi kan se, at kontekst (fx branche, uddannelse osv.) og regionale faktorer samt valg af strategi, spiller en stor rolle, men de individuelle faktorer som iværksætternes self-efficacy (læs: personlig tanke- og handleredskab) og selvsikkerhed spiller også en stor rolle (Markman, Balkin & Baron, 2002). Succesrige virksomheder etableres typisk af teams med forskellig erhvervserfaring og store netværk (Gruber, MacMillan & Thomson, 2013; Scott & Sedaghat, 2014).

Så! For at lykkes med at skabe nye milliardvirksomheder, så er det både vigtigt at fokusere på den enkelte iværksætter, men også på det miljø, den hverdag og sammenhæng, som disse er en del af.

Mulighed for samarbejde over faggrænser, og accept af forskelligheder og diversitet er ofte forudsætningerne for, at succesrige og innovative virksomheder bliver skabt og har mulighed for at vokse. Det er disse forudsætninger, vores uddannelsesinstitutioner har mulighed for at sikre, fremme og excellere i.

Det er gennem blandt andet uddannelse, at de unge kan tilegne sig self-efficacy. Det er gennem studielivet, at de unge kan få skabt en respekt for de forskellige fagligheder, diversiteten, samarbejder, det globale udsyn og netværket. Det er gennem uddannelse, at de studerende kan møde rollemodeller, vejledere, mentorer m.fl. for herved at opbygge et netværk, der fremadrettet kan bidrage til den professionelle rådgivning af deres virksomheder.

Vi hilser ministerens konkrete ambitioner velkommen, og de er efter vores meninger ikke urealistiske, men ambitionerne kræver samarbejde på tværs af institutioner og organisationer for at fremme samarbejde, kompetence, netværk og kapital – og det kræver også et samarbejde med ministre i de fleste andre politiske ressortområder.

Desuden er det centralt, at projekter af denne vækstorienterede type kun opstår, hvis der er en generel og omfangsrig iværksætterkultur. Altså lidt som i sportens verden, så kræver det mange mindre og lokale indsatser før der kan blive en trup til landsholdet. Talenterne er mangfoldige og eliten kommer kun gennem anerkendelse og fremme af bredden. Jo flere, desto bedre gør sig også i denne sammenhæng.

Referencer 

Block, J.H., Fisch, C.O. & van Praag, M. 2017. The Schumpeterian entrepreneur: a review of the empirical evidence on the antecedents, behaviour and consequences of innovative entrepreneurship, Industry and Innovation, 24:1, 61-95, DOI: 10.1080/13662716.2016.1216397

FFE, 2016. Iværksætterindblikket. Report by the Danish Foundation for Entrepreneurship. https://www.ffe-ye.dk/media/784726/ivaerksaetterindblikket.pdf

Hoffmann et al., 2011. Iværksætterindeks 2011 – Vilkår for iværksættere i Danmark

IDA, 2017. Vækstiværksættere med teknisk og naturvidenskabelig baggrund. Analyse: https://ida.dk/media/2368/vaekstivaerksaettere_med_teknisk_og_naturvidenskabelig_baggrund.pdf

Gruber, M., MacMillan, I. C. & Thompson, J. D. 2013. Escaping the Prior Knowledge Corridor: What Shapes the Number and Variety of Market Opportunities Identified before Market Entry of Technology Start-ups? Organization Science 24(1), 280–300.*10.1287/orsc.1110.0721

Markman, G.D., Balkin, D.B. & Baron. R.A. 2002. “Inventors and New Venture Formation: The Effects of General Self-efficacy and Regretful Thinking.” Entrepreneurship Theory and Practice 27 (2): 149–165.*10.1111/etap.2002.27.issue-2

Schott, T. & Sedaghat, M. 2014. Innovation Embedded in Entrepreneurs’ Networks and National Educational Systems. Small Business Economics 43(2), 463–476.*10.1007/s11187-014-9546-8.

Siegel, R., Siegel, E. & Macmillan, C. 1993. Characteristics distinguishing high-growth ventures. Journal of Business Venturing, 6, 169-180. https://doi.org/10.1016/0883-9026(93)90018-Z

UFM. 2017. Analyse: Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne. Kommercialisering af forskningsresultater rapport. https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/kommercialiseringsstatistik/stigende-ivaerksaetteraktivitet-pa-universiteterne

Åstebro, T. & Thompson. P. 2011. Entrepreneurs, Jacks of All Trades or Hobos? Research Policy 40 (5), 637–649.*10.1016/j.respol.2011.01.010