Måned: april 2020

StartUp i Praksis i Boston 3: It’s all about diversity!

Af Jesper Risom, Projektleder for StartUp i Praksis, Fonden for Entreprenørskab.

StartUp i Praksis er et stort EU-støttet partnerskab imellem Fonden for Entreprenørskab og de fem universiteter KU, CBS, AU, AAU og SDU, som sammen udvikler ECTS-givende projektorienterede forløb (praktik) i startups. Vi har nu været i gang i 2 år, og i partnerskabet er vi løbende på udkig efter international inspiration og erfaring, der kan styrke samarbejdet mellem fagmiljøer og væksthusmiljøer og skabe bedre rammer for erfaringsudveksling mellem akademiske vejledere og væksthusvejledere til gavn for de studerendes læring.  

Den 9.-13. marts 2020 tog en gruppe på 14 personer derfor til Boston for at blive klogere. Turen blev arrangeret i samarbejde med det danske innovationscenter i Boston, som også havde to deltagere med under hele turen. Denne artikel handler om, hvad vi konkret tog med hjem ift. diversitet og entreprenørskab. 

Diversity impacts innovation 

Som samfund går vi glip af innovation og styrken ved at bringe alles evner i spil, hvis det hovedsageligt er én type, der bliver iværksætter. Derfor har Fonden for Entreprenørskab stort fokus på diversitet i de kommende år på tværs af geografi, etnicitet, alder og socioøkonomiske forhold. Både i Fondens egne rollemodeller og i det arbejde Fonden står bag sammen med uddannelsesinstitutioner. 

Diversitet er også et centralt element i den strategiske udvikling af entreprenørskabsundervisningen på flere af de førende amerikanske universiteter. Det oplevede vi bl.a. på Babson College, som ligger lidt uden for Boston i yderst smukke omgivelser. Babson er et privat college som blev grundlagt i 1919, og de er netop ved at fejre deres 100-års jubilæum. De fokuserer på entreprenørskab og har gjort det, siden det blev grundlagt (dengang var det dog kun for mænd). Grundlæggeren Roger Babsons målsætning var at forberede sine studerende til deres valgte karrierer som direktører og ikke blot som anonym arbejdskraft. Deres pædagogik og didaktik er meget funderet i effectuation, og de er ranket #1 indenfor entreprenørskab på mange lister som fx Forbes, Financial Times, U.S. News og World Report. Der er ca. 3.700 studerende på Babson, 54% er kvinder. Udover deres hovedcampus i Boston findes de også i Miami, San Francisco og Saudi Arabien. 

Onsdag morgen kom hele gruppen på skolebænken i den workshop, som de havde arrangeret for os. Vi mødtes bl.a. med Director Nan Covert, Professor Heidi Neck, Assistant Professor Lily Crosina, Executive Director Debi Kleiman og Susan Duffy, Executive Director of Babson’s Center for Women’s Entrepreneurial Leadership (CWEL). 

Babson har 20 års erfaring med at arbejde systematisk med diversitet, hvilket var meget inspirerende at høre om. Og de har mange forskellige programmer og tiltag, der understøtter diversitet:  

De arbejder også målrettet med at træne de studerende i at imødekomme de typiske prevention-spørgsmål fra investorer til promotion-svar, hvilket også er en udfordring Danmark. 
 
Resultaterne af deres indsats kan bl.a. ses på denne figur, som viser forskellen i omsætning i dollars ($) mellem startups ledet/ejet af mænd (blå linje) og kvinder (grøn linje) generelt set. Og så den udvikling som de virksomheder, der er i WIN-Lab programmet for kvinder, har (stiplet linje).  

Kilde: Babson College, 2020 

Babson har også et stærkt community af ansatte, som forsker i diversitet. Eksempelvis igennem The Diana Project, som startede i 1999, og som bl.a. har særlig fokus på det gender gap der er ift. til at tiltrække risikovillig kapital til startups. Vi hørte også om studenterdrevne aktiviteter som fx The Women’s Interdisciplinary Society of Entrepreneurship (WISE), der er tilknyttet North Eastern University. 

Besøget på både Babson og Northeastern  University var en stor inspiration. Babson særligt fordi hele deres universitet og læringsstil bygger på velovervejet og veldokumenteret viden fra entreprenørskabsforskningen, som de formår at omsætte til systematiske læringsmål, som giver de studerende handlingskompetencer til at skabe og realisere entreprenante processer. Der er en kæmpe talentmasse at hente, hvis man tager diversitetsspørgsmålet alvorligt i forhold til de aktiviteter, som universiteterne skal udbyde. Diversitet i entreprenørskabsindsatserne kræver derfor aktiv og bevidst handling. Det handler om at skabe fællesskaber, rollemodeller og ikke mindst koncepter, som inkluderer nogle af de grupper, som ellers ikke identificerer sig med tilbuddene.   
 

Diversitet i StartUp i Praksis 

Da vi igangsatte projektet i 2018, fik vi foretaget en antropologisk behovsafdækning på tværs af fire universiteter (KU, CBS, AU og AAU) som viste, at den brede gruppe af studerende ikke har kendskab til studentervæksthusene, til muligheder for iværksætteri eller hvor de skulle finde en startup. Behovsafdækningen viste også en skævvridning i køn, hvor flere mandlige studerende kender til iværksættertilbud, selvom der generelt ikke var kønsforskelle i interessen for praktik i startups. 

Behovsafdækningen påpegede, at praktik i en startup ikke opfattes som en reel mulighed for den brede gruppe af studerende, da de mangler kendskab eller føler, at startup-miljøet kan virke utilnærmeligt og ”nok ikke er noget for mig”. Afdækningen pegede blandt andet på, at der er behov for at øge kendskabet til iværksættermuligheder og studentervæksthuse, men også for at øge synlighed af seriøsitet, så den studerende oplever startup-praktik som en reel mulighed. Der er desuden behov for at vise, at der er kvindelige studerende i studentervæksthusene, så kvindelige studerende også føler sig inkluderet.     

Ser vi på de 314 universitetsstuderende, som indtil videre er startet i ECTS-praktik i en startup igennem projektet, er 189 (60%) mænd og 125 (40%) kvinder. 244 (80%) er i praktik i sin egen startup. 63 (20%) er i andres startup. Ift. køn er det interessant at se, at der er en forskel ift. om man er i praktik i egen eller andres startup. Blandt mændene er 85% i praktik i egen startup, mens det samme er gældende for 68% af kvinderne. Det kunne tyde på, at kvinderne i højere grad tiltrækkes af muligheden for at komme ombord i en andens startup og prøve sine kompetencer og faglighed af der, mens det for mændene i højere grad handler om at arbejde videre med sin egen ide/startup. (Dog er det stadig vigtigt at bemærke, at 68% af kvinderne er i praktik i sin egen startup, hvilket understøtter at praktikken også skaber kvindelige iværksættere). 

Vi har også løbende samlet data ind med tabsurvey-standere placeret på universiteterne. Formålet er at afdække efterspørgslen blandt de studerende i bred forstand. Vi spørger blandt andet om de har en startup eller arbejder i en startup, og om startup’en har erfaringer med praktikanter. Vi spørger også til uddannelsesbaggrund, og om de ønsker at tage i praktik og få mere information herom.  

Siden projektets start har 621 universitetsstuderende gennemført undersøgelsen, som varer ca. 3 minutter. 53% af de deltagende studerende er mænd. 43% er kvinder. Mens 4% betegner sig som ”other”. Der ser ud til at være interessante forskelle imellem universiteterne, da kønsfordelingen viser 51% kvinder på AU, 50% kvinder på KU, 47 % kvinder på SDU, 43% kvinder på CBS og kun 28% kvinder på AAU. Samlet set har 374 studerende indtil videre skrevet sig op til mere information om mulighederne for praktik i egen eller andres startup. De har alle fået en mail fra studentervæksthuset på det universitet, som de er indskrevet på.  

Ser vi på kønsfordelingen, er der ikke markante forskelle i interessen blandt kvinder og mænd. Blandt dem, som har skrevet sig op til mere information, er 55% mænd, 43% kvinder og 2% other. Det indikerer, at der ikke er en væsentlig kønsforskel i hvem, som indledningsvist deltager i undersøgelsen og også følger sin interesse videre ved at skrive sig op til mere information. Og da tabsurvey-standerne primært har stået i miljøer, hvor der er mange, som interesserer sig for startups, er den nogenlunde ligelige kønsfordeling endnu mere bemærkelsesværdig, da disse miljøer ofte har en væsentlig overvægt af mænd. Samlet indikerer det, at muligheden for praktik i en startup rammer både mænd og kvinder nogenlunde lige. 

Læs mere om StartUp i Praksis her. 

StartUp i Praksis i Boston 2: Skills are more important than schools. Competencies are more important than curriculum.

StartUp i Praksis er et stort EU-støttet partnerskab imellem Fonden for Entreprenørskab og de fem universiteter KU, CBS, AU, AAU og SDU, som sammen udvikler ECTS-givende projektorienterede forløb (praktik) i startups. Vi har nu været i gang i 2 år, og i partnerskabet er vi løbende på udkig efter international inspiration og erfaring, der kan styrke samarbejdet mellem fagmiljøer og væksthusmiljøer og skabe bedre rammer for erfaringsudveksling mellem akademiske vejledere og væksthusvejledere til gavn for de studerendes læring.  

Den 9.-13. marts 2020 tog en gruppe på 14 personer derfor til Boston for at blive klogere. Turen blev arrangeret i samarbejde med det danske innovationscenter i Boston, som også havde to deltagere med under hele turen. Denne artikel handler om, hvad vi konkret tog med hjem i forhold til co-curriculære aktiviteter og praktik i startups. 

96% af de studerende er i praktik på North Eastern University 

Entreprenørskabsundervisning i USA differentieres ikke nødvendigvis mellem curriculære kurser og extra-curriculære aktiviteter, men undervisningen ses ofte i højere grad som co-curriculær. Dette er også kernen i StartUp i Praksis, hvor vi prøver at koble den faglige vejledning med entreprenørskabsvejledningen i ECTS-givende projektorienterede forløb, som praktik hedder på universiteterne. Koblingen sætter vi også fokus på i Fonden for Entreprenørskab igennem de kortlægninger af både de curriculære og extra-curriculære entreprenørskabs-aktiviteter på de danske universiteter, som vi løbende udarbejder og samler i profiler for de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner.  

Den største inspiration hertil var uden tvivl besøget på North Eastern University, der er et privat universitet i Boston, som blev grundlagt i 1898. De har også mindre campusser i Charlotte, San Jose, Toronto og Portland. Der er knap 30.000 studerende på universitetet. North Eastern har med deres Cooperative Education Program (Co-Op) taget skridtet fuldt ud, så stort set alle deres studerende (96%) er i praktik én eller flere gange i deres studietid. Det giver ca. 11.000 årlige praktikophold, hvilket gør programmet til et af de største i verden. Det kan både være store corporates, organisationer som NASA eller United States Congress, eller startups, herunder også student startups. De har ca. 3.100 samarbejdspartnere fordelt på 7 kontinenter. 

Vi mødtes blandt andet med Manny Contomanolis, PhD og Senior Associate Vice President, Employer Engagement and Career Design, som bl.a. sagde ”Skills are more important than schools (fakulteter). Competencies are more important than curriculum” – og italesatte vigtigheden af konkret værdiskabelse som omdrejningspunkt for læring. Universitetet havde også en del erfaring med at lade studerende gå i praktik i sin egen startup og i andre medstuderendes startups, selvom det dog ikke var det, som fyldte mest.  

En af de vigtigste inspirationer og læringer var hele back-end-setuppet af deres enorme Co-Op program. En velovervejet og velimplementeret infrastruktur omkring indsatsen er en meget vigtig forudsætning for deres globale succes. Selvom de danske universiteter ikke har samme maskineri eller økonomi, så er en vigtig læring her at overveje de langsigtede og strukturelle aspekter af ECTS-praktik i startups. Der skal både planlægges og investeres i en langsigtet ramme med support fra både væksthusene på universiteterne, fra de faglige miljøer og ikke mindst fra det administrative setup. 

Hvordan håndterer man praktikanter set fra en startups perspektiv? 

Efter besøget hos North Eastern mødtes vi med Masumi Nakamura, der er CEO i virksomheden Mercari, der har udviklet en online platform til salg af stort set alt. De har en udviklingsafdeling i Boston, hvor de konstant har 4 praktikanter fra North Eastern University. Nakamura havde stor erfaring med at bygge startups og bruge praktikanter fra universiteter i processen. Han kom med virkelige mange gode og konkrete erfaringer og råd, som kan omsættes direkte i hverdagen på de danske universiteter.  

Masumi slog fast, at praktikværten har en stor rolle at spille som mentor for den/de studerende i praktik. Nogle konkrete råd fra Masumi var at give en indledende direkte feedback til deres CV og ansøgning, og forklare hvorfor han egentlig havde valgt lige netop dén studerende til at komme i praktik i virksomheden. Masumi skulle primært bruge tech-folk, og gennemførte derfor også en coding test samt en kulturel/motivations-test på alle de studerende, der søgte, for at finde den rigtige kandidat til praktikken. Han afsatte minimum en måned til at onboarde praktikanten, og afholder derefter ugentlige mentorsessioner med alle praktikanter. Det er vigtigt at være mentor for den studerende og turde tale åbent omkring forventninger og motivation for både startup, samt for den studerende. 

Han var meget klar omkring, hvad han og hans virksomhed ville kunne tilbyde den studerende ift. at lære, hvordan livet virkelig er i en startup. Og at du som studerende bliver nødt til at turde stille spørgsmål, og stå på mål for at du også kan være “eksperten”, hvis du fx er den eneste med lige netop den faglighed. Masumi lagde også vægt på, at der blev stillet meget hjælp til rådighed fra North Eastern University’s side til praktikværtsstederne. Både til rekruttering, hjælp undervejs i forløbet samt i krisesituationer. Der er et kæmpe maskineri bag CO-Op modellen fra universitetets side.  

Ny inspiration fra verdens førende universiteter

StartUp i Praksis på studietur til Boston.

Af Jesper Risom, Projektleder for StartUp i Praksis, Fonden for Entreprenørskab.

Co-curriculært. Co-creation. Co-Op….. og Corona!  Der var både viden, inspiration, samarbejde og en lidt for hurtig hjemkomst pga. Corona, da Fonden for Entreprenørskab og fem danske universiteter tog på studietur til Boston i den første uge i marts. Når man til dagligt arbejder med entreprenørskab og udvikler innovative indsatser for at understøtte studerende i at starte egen virksomhed eller afprøve deres entreprenørielle kompetencer, er det tiltrængt med inspiration fra nogle af verdens stærkeste innovations- og entreprenørskabsmiljøer. 

StartUp i Praksis er et stort EU-støttet partnerskab imellem Fonden for Entreprenørskab og de fem universiteter KU, CBS, AU, AAU og SDU, som sammen udvikler ECTS-givende projektorienterede forløb (praktik) i startups. Partnerskabet har nu været i gang i to år og er løbende på udkig efter international inspiration og erfaring, der kan styrke samarbejdet mellem fagmiljøer og studentervæksthusmiljøer og skabe bedre rammer for erfaringsudveksling mellem akademiske vejledere og væksthusvejledere til gavn for de studerendes læring.  

Den 9.-13. marts 2020 tog en gruppe på 14 personer derfor til Boston for at blive klogere. Programmet blev arrangeret i samarbejde med ICDK – det danske innovationscenter i Boston ved attaché Torben Orla Nielsen, som fulgte gruppen under hele turen. 

Hvorfor lige Boston?

Vi tog til Boston for at blive klogere på Boston-universiteternes fokus på curriculær/extra-curriculær/co-curriculær entreprenørskabsundervisning generelt, og specifikt ift. muligheden for praktik i startups. Både praktik i egen og praktik i andres startup. Vi ville gerne høre mere om, hvordan amerikanske universiteter organiserede det arbejde, deres strategiske overvejelser, og hvordan de fik skabt værdi af praktikmulighederne – både for dem selv som universitet, for de enkelte studerende, og for de virksomheder og startups, de samarbejder med. Og høre mere om efterspørgslen, oplevelserne og erfaringerne set fra de studerendes perspektiv og fra de startups, som de studerende indgår i. Vi var samtidigt også nysgerrige på at høre om de udfordringer, der også er. Derudover var vi på jagt efter erfaringer og oplevelser fra faglige vejledere og fra startup-vejledere – og gerne de personer, der har begge roller på samme tid – og som også selv har startup-erfaring. Dem er der en del flere af i USA end i Danmark. Derudover var vi også særligt interesseret i arbejdet med diversitet på de amerikanske universiteter. Foreløbige erfaringer og data fra StartUp i Praksis peger nemlig på, at praktik i startups kan være en ny måde at tiltrække flere kvinder og tiltrække flere ”non usual suspects” af studerende til entreprenørskab på universiteterne. Og så var vi naturligvis også nysgerrige på de seneste trends fra de store spillere som MIT, Harvard, Babson, North Eastern University m.fl. 

Kendall Square, hvor det danske innovationscenter også ligger, er kendt som den mest innovative kvadratkilometer på jorden. Kendall Square repræsenterer alt det, som Boston og omegn er kendt for; mere end 50 universiteter og et utal af R&D-afdelinger for førende globale teknologibaserede virksomheder. Her er mere end 500 startups alene i byens centrum. Danmark og Boston matcher også hinanden godt ift. vidensbaserede styrkepositioner. Det helt store emne i Boston er Life Sciences. Alt fra Biotech over Medtech til Digital Health. Med de mange Life Science-virksomheder netop her er Kendall Square blevet et globalt epicenter. Det er dog ikke mængden der er unik, men sammenhængen og den indbyrdes afhængighed, der gør økosystemet i Boston til noget særligt. Grænserne mellem videninstitutioner og virksomheder er papirtynde, hvilket er med til at holde Bostons innovative økosystem blomstrende. 

Boston er også en drivkraft inden for udvikling af kunstig intelligens (AI). Forskning i AI kan spores tilbage til starten af 60’erne, hvor forskere, særligt på MIT, begyndte at arbejde med AI. Massachusetts er samtidig en af de mest progressive stater i USA i målsætningen om vedvarende energi og energieffektivitet. Det seneste resultat af denne satsning er etablering af den største offshore vindmøllepark, Vineyard Winds, i USA lidt syd for Boston, som bliver udviklet med dansk knowhow. 

Den store koncentration af entreprenørskab er bl.a. båret af et stærkt økosystem. Innovationscentret har indtil videre identificeret 85 inkubatorer og acceleratorer i Boston-området. Et vigtigt aspekt af universiteternes kultur for entreprenørskab viser sig også ved, at forskere og professorer ofte er involveret i en eller flere startups som en del af deres naturlige virke. Kulturen i Boston er heller ikke så ”Silicon Valley-agtig” og the Bostonians, er typisk mere mådeholdende og knap så pralende om deres bedrifter, selv om de rent faktisk har noget at have det i. På den måde minder kulturen mere om en dansk eller europæisk kontekst. 

Hvad tog vi med hjem? 

  • Praktik i startups er meget almindeligt på universiteterne – men ikke nødvendigvis i student startups, sådan som vi primært gør lige nu i StartUp i Praksis i Danmark 
    Entreprenørskabsundervisning i USA differentieres ikke nødvendigvis mellem curriculære kurser og extra-curriculære aktiviteter, men undervisningen ses ofte i højere grad som co-curriculær. Dette er også kernen i StartUp i Praksis, hvor vi prøver at koble den faglige vejledning med entreprenørskabsvejledningen i ECTS-givende projektorienterede forløb, som praktik hedder på universiteterne. Koblingen sætter vi også fokus på i Fonden for Entreprenørskab igennem de kortlægninger af både de curriculære og extra-curriculære entreprenørskabs-aktiviteter på de danske universiteter, som vi løbende udarbejder, og samler i profiler for de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner.  

    Den største inspiration hertil var uden tvivl besøget på North Eastern University, der med deres Cooporative Education Program (Co-Op), har taget skridtet fuldt ud, så stort set alle deres studerende er i praktik én eller flere gange i deres studietid. Det giver ca. 11.000 årlige praktikophold, hvilket gør programmet til et af de største i verden. Det kan både være store corporates, organisationer som NASA eller United States Congress, eller startups, herunder også student startups. Universitetet havde også en del erfaring med at lade studerende gå i praktik i sin egen startup og i andre medstuderendes startups, selvom det dog ikke var det som fyldte mest. Så her kunne vi også bidrage med viden og erfaringer.  

    Set fra startup’ens perspektiv er det vigtigt at være skarp på, hvad man kan tilbyde den studerende, ift. at lære dem hvordan livet virkelig er i en startup. Og at du som studerende bliver nødt til at turde stille spørgsmål og stå på mål for, at du også kan være “eksperten”, hvis du fx er den eneste med lige netop den faglighed. Der blev også lagt vægt på, at der blev stillet meget hjælp til rådighed fra universiteternes side til praktikværtsstederne. 
     
    Læs den opfølgende artikel i næste uge, som sætter særligt fokus på den læring vi tog med hjem ift. det co-curriculære og praktik i startups. 
  • Diversitet som et aktiv i entreprenørskabsundervisningen 
    Diversitet er et centralt element i den strategiske udvikling af entreprenørskabsundervisningen på de førende amerikanske universiteter. Det oplevede vi bl.a. på Babson College, som er ranket #1 i verden inden for entreprenørskab, og som ligger lidt uden for Boston i yderst smukke omgivelser. Her kom hele gruppen på skolebænken i den workshop, som de havde arrangeret for os, hvor bl.a. Susan Duffy, Executive Director of Babson’s Center for Women’s Entrepreneurial Leadership (CWEL), fortalte om det meget systematiske arbejde de laver for at sikre diversitet. Ikke blot som et mål i sig selv, men som et middel til at skabe bedre læring og startups. Vi hørte også om studenterdrevne aktiviteter som fx – The Women’s Interdisciplinary Society of Entrepreneurship (WISE), der er tilknyttet North Eastern University. 

    Der er en kæmpe talentmasse at hente, hvis man tager diversitetsspørgsmålet alvorligt i forhold til de aktiviteter, som universiteterne skal udbyde. Diversitet i entreprenørskabsindsatserne kræver derfor aktiv og bevidst handling. Det handler om at skabe fællesskaber, rollemodeller og ikke mindst koncepter, som inkluderer nogle af de grupper, som ellers ikke identificerer sig med tilbuddene. 

    Læs den opfølgende artikel om to uger, som sætter særligt fokus på den læring vi tog med hjem ift. diversitet. 

Turen gik desværre ikke helt fri for Corona. Så selvom vi startede turen mandag uden større tegn på bekymringer blandt beboerne i Boston, og uden aflysninger, udviklede turen sig herefter drastisk dag for dag. Det betød desværre, at flere besøg blev aflyst, og at gruppen måtte rejse hjem før tid pga. Trumps og Mette Frederiksens udmeldinger om mulig lockdown. Uanset havde vi en meget inspirerende og udbytterig tur, og vi er nu ved at omsætte de mange indsigter i det daglige arbejde. 

Læs mere om StartUp i Praksis her

Om digital læring og erfaringsopbygning: inspiration fra praksis og forskning

Af programleder Carina Hammer, ekstern konsulent Line Gry Knudsen og forskningsleder Kåre Moberg, Fonden for Entreprenørskab. 

I år har vi i Fonden for Entreprenørskab valgt at afholde en række af vores årlige entreprenørskabsmesterskaber digitalt pga. den aktuelle Covid-19 krise. Og vi har selvfølgelig stillet os selv spørgsmålet: kan de deltagende elever, studerende og undervisere få lige så meget ud af en event afholdt virtuelt, som en event afholdt i de spændende fysiske rammer, som vores partnere normalt stiller til rådighed. Sker den læring og erfaringsopbygning, som vi bryster os af at vores mesterskaber i entreprenørskab normalt medfører også, når rammerne blot er sat af de fysiske grænser på vores små computerskærme?    

Det kort svar er: jader er læring at hente i det digitale univers og erfaring med entreprenørskab kan opnås i en digital virkelighed. Det lange svar er mere blandet og følger nedenfor. Én ting er sikkert: når samfundet konstant ændres af den digitale udvikling, kommer det naturligt til at påvirke de måder entreprenørskab udfolder sig på i samfundet, og dermed påvirkes uddannelse i entreprenørskab også. Med andre ord; vi ser forandringer i både den entreprenørielle praksis og i entreprenørskabsundervisningen, og det er vigtigt, at vi høster gevinsterne.      

Den entreprenørielle praksis – hvordan påvirkes den af digitaliseringen?  

Den digitaliserede virkelighed åbner helt klart nogle muligheder. Det er blevet meget lettere at finde potentielle kunder og teste sine services eller sit produkt. Der er langt flere muligheder for at holde omkostningerne nede og øge indtjeningen, når man starter sin virksomhed, end når alt skal bygges op fra grunden og testes fysisk. Cyberspace flyder over med platforme, hvor de unge entreprenører kan samarbejde og dele deres idéer og finde relevante partnere, og det er blevet langt lettere at undersøge om en idé er unik og værdifuld, før den bliver puttet ud på markedet. Og selvsagt er mange produkter og services også digitale af natur. Vi ved, at mange unge i dag er digitale indfødte, så mon ikke den næste store bølge at start-ups vil være ’born digitals’?  

Hvordan med undervisningen, kan den også digitaliseres med fordel? 

Ja, det ser sådan ud. Fonden for Entreprenørskab lavede for nogle år siden et studie, hvor vi testede effekten af online-undervisning i entreprenørskab. Studiet publicerede vi her, men kort fortalt valgte vi 580 tilfældige unge på 14-15 år og inviterede dem til at gennemgå et online læringsforløb om enten 1) entreprenørskab eller 2) klimaforandringer. Vi samlede data ind før, lige efter og et år efter undervisningsforløbet.  

Vores fokus var på opfattede kundskaber om entreprenørskab, entreprenørielle holdninger, entreprenørielle intentioner, iværksætter self-efficacy og generel entreprenøriel self-efficacy. Entreprenørskabsprogrammet havde en tydelig indflydelse på de fire første af disse direkte efter deltagelse, og et år senere var der stadig en signifikant indflydelse på entreprenørielle holdninger og opfattet viden om entreprenørskab. Deltagerens erfaring med entreprenørskab havde ikke en signifikant påvirkning på dette, hvilket tyder på, at der lå andet end øget kendskab til entreprenørskab bag disse effekter. Der var dog ikke nogen signifikant indflydelse på generel entreprenøriel self-efficacy, dvs. entreprenørielle kompetencer såsom kreativitet, mobilisering af ressourcer og håndtering af usikkerhed. Disse kompetencer fokuserer vi på, når vi taler om vigtigheden af at implementere entreprenørskabsundervisning bredt i uddannelsessystemet – alle kan måske ikke blive selvstændige iværksættere, men alle kan blive entreprenørielle.

Idet vi havde inkluderet mål for, hvor stort et fokus, deltagerne oplevede, der var på entreprenøriel undervisning og iværksætterfokuseret undervisning i deres skolegang, kunne vi undersøge, hvordan ændringer på dette område kunne påvirke de samme variabler. Resultatet viser, at iværksætterfokuseret undervisning har lignende effekter som online-programmet, men at det kræver et fokus på entreprenørielle metoder for at påvirke elevernes generelle entreprenørielle self-efficacy. 

Deltagere i entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme, som i 2020 afvikler de regionale mesterskaber online.

Blandede bolsjer og et pædagogisk laboratorium 

Vi konkluderede derfor, at selvom online-uddannelse ser ud til at have mange gode effekter, så som 1) muligheden for at individualisere undervisningsforløb, så de passer bedre til den enkelte studerendes læringsbehov og læringsstil, 2) muligheden for fleksibilitet i tid og sted for afholdelse, 3) øget adgang til viden, 4) mulighed for at holde udgifter til undervisning nede, 5) bedre mulighed for at skabe store læringsfælleskaber, var der også nogle væsentlige udfordringer. Disse kunne være 1) isolation af den enkelte studerende og mangel på direkte interaktion, 2) negative påvirkning på grund af dårlige kommunikationsevner, 3) mangel på eksempler fra underviser og manglende mulighed for at tyde ikke-verbale tegn fra underviser, 4) vanskeligere at opdage snyd med opgaver i forløbet.    

Og det er ikke kun Fonden for Entreprenørskab der interesserer sig for dette felt. I takt med den teknologiske udvikling er udbredelse af digital undervisning eksploderet i de seneste årtier. Faktisk har vi i dag svært ved at vise effekten af digital undervisning, fordi der ikke findes ret mange undervisningsforløb UDEN digitale hjælpemidler, blended eller online læring. Der er med andre ord ikke så meget at sammenligne med.  

Men vi ser hundredvis af studier af, hvordan digitale hjælpemidler og onlineundervisning påvirker studerende af forskellige alder. Nogle af disse fokuserer på udfordringerne, der kan være ved denne type af undervisning, andre ser på de gevinster som teknologiske værktøjer giver. Overordnet set viser meta-analyser (analyser der samler resultater af flere studier og udregner gennemsnitlig effekt), at onlineundervisning fungerer lige så godt som klassisk undervisning, og nogle gange endnu bedre. Læs mere om dette her og her

Interaktion og engagement er key 

På tværs af studierne ser vi én vigtig hovedpointe, nemlig at det, der er essentielt for succes af onlineundervisning, er i hvilken grad deltagerne interagerer med hinanden og med materialet, samt i en vis grad med underviseren. Men kan dette virkelig overføres til et så praktisk fag som entreprenørskab?  

Måske kan vi hente inspiration til et svar på det spørgsmål i denne aktuelle artikel om forskeren Anders Øgaard, der er udstationeret på Grønland. Under Corona-krisen har han vist, at man med kreative metoder kan gennemføre onlineundervisning i så praktiske fag som sløjd. Anders Øgaard fremhæver det vigtige i at etablere læringsfællesskaber, når undervisningen foregår på distancen, og påpeger at den nuværende situation med lukkede skoler og digital undervisning vil bringe en masse ny læring om distanceundervisning. Om end grunden er trist, kan foråret 2020 gå hen og blive et vigtig pædagogisk laboratorium.     

Vejen frem med lærer og underviser i hovedrollen

Studier såvel som praksis viser altså, at digital undervisning med fordel kan anvendes – også indenfor de kreative fag og entreprenørskab – men at underviserne stadigvæk er af afgørende betydning for, om eleverne udvikler generelle entreprenørielle kompetencer, så som evnen til at generere idéer, at kunne håndtere usikkerhed og at kunne mobilisere de nødvendige ressourcer.  

Spørgsmålet er, om ikke det digitale rum blot skal ses som én af de nye spillebaner, som morgendagens entreprenører også skal kunne spille på: det digitale byder på en masse muligheder, men også behov for nye måder at gøre tingene på – og er det ikke netop, hvad vi lærer de unge entreprenører, at de skal: handle på muligheder så idéer omsættes til værdi? Nogle gange i en svær balance mellem risiko og succes.    

Alt i alt ser det altså ud til, at der er gevinster at hente, når vi sætter strøm til undervisningen og den erfaringsopbygning der sker, f.eks. ved Fondens mange mesterskaber i entreprenørskab i april måned. Men det skal ske i en tæt kobling til den fysiske undervisning og den menneskelige interaktion, både med medstuderende og med underviser. Blended learning har været anvendt i en årrække, og det ser stadig ud til at det er vejen frem. Blandet andet fordi det imødekommer unge med forskellige læringsstile, men måske lige så vigtigt: fordi det giver mulighed for at indtage den digitale spillebane sammen med de studerende og give dem den nødvendige selvtillid til at handle entreprenant – også i den digitale virkelighed.