Kategori: Entreprenørskabsundervisning

At skabe en skole der skaber værdi for andre!

På Skolen på Strandboulevarden arbejder vi på at skabe en skole, som udover den værdi, der ligger i, at elever og personale hver dag lærer noget, også har fokus på at skabe værdi for andre. Her tænker vi ikke kun materielt, men i det hele taget skabe værdi, socialt, økonomisk og trivselsmæssigt for ens kammerater eller skolens nære omverden i øvrigt.

Af Lars Aaberg, Skoleleder, Skolen på Strandboulevarden og Mette Lund Thomsen, Souschef, Skolen på Strandboulevarden


Innovation og entreprenørskab bliver således en del af skolens måde at udvikle sig og forstå sig selv på. Skolens dannelsesforståelse omfatter derfor også elevernes muligheder for at være selvbestemmende og kunne være aktive medskabere af deres eget liv og vores fælles samfund og kulturperspektiver. Skolen skal således ikke blot uddanne til videre uddannelse, men også danne eleverne til at kunne se problemer og muligheder i verden og handle på dem.

Skolens opgave er bl.a. at gøre børn og unge klar til en verden i konstant og rivende forandring – gøre dem klar til en fremtid, som vi ikke selv kender til. Hvis vi fortsætter i samme fart som de sidste 15-20 år, så skal vi i skolen tænke anderledes end den traditionelle undervisning.

Derfor arbejder vi på at blive en skole, som styrker elevernes viden om og forståelse af verden, samt deres kompetencer og færdigheder indenfor kreativitet og handling. Vi forsøger, både i den daglige undervisning og gennem særlige aktiviteter og forløb, at give eleverne erfaringer med at være nysgerrige, iværksættende og innovative. De særlige forløb medvirker til at give eleverne erfaringer med at kunne påvirke deres nærmeste omverden og skabe værdi, internt som eksternt. En væsentlig sideeffekt af dette er, at eleverne opbygger deres tro på sig selv, og at de vænner sig til at kunne håndtere usikkerhed og tilgive fejl, både egne og andres.

 

Giv plads til det kreative og skabende

Historisk set har skolen og dens aktiviteter ikke været så åbne mod omverdenen og det at eksperimentere med og i undervisningen har ikke fyldt meget, måske nok som noget der er båret af den enkelte lærer og pædagog, men ikke som en fælles værdi for skolen. Vi arbejder derfor stille og roligt med at opbygge særlige metodiske og didaktiske kompetencer som sikrer, at ledelse, lærere og pædagoger kan håndtere denne ambition for skolen. Med udgangspunkt i det vi i forvejen gør og kan, åbenhed for kreativitet, eksperimenter samt en mindre omlægning af tema- og emneuger, gør, at vi lige så langsomt kommer godt i gang. Som personale gælder det blandt andet om at sidde på sine lærer- og pædagogfaglige hænder for at give plads til det kreative og skabende hos eleverne. Der skal være plads til nysgerrighed, det mærkelige, det skæve og det divergerende. Men også til at samle det hele i noget meningsfyldt igen senere.

En vigtig del af indsatsen er at gøre den synlig på skolen, og vi prioriterer derfor at udstille elevernes produktioner i billeder, artefakter og æstetiske udtryk, som gør at innovation og entreprenørskab får et udtryk og er med til at skabe stemninger i skolens rum.

Indsatsen ligger godt i forlængelse af de tanker, der tidligere indgik i skolens formål om fantasi, virkelyst og handling. Ligeledes i faghæftet om ”Elevernes alsidige udvikling”, som på trods af at det ikke fylder så meget i skoledebatten og i ministeriet, stadig er et godt udgangspunkt for arbejdet med eleverne. Samtidig kan et metodisk og didaktisk løft af lærere og pædagoger sikre varierede og meningsfulde aktiviteter og undervisningsformer. Her er variationen ikke til for dens egen skyld, men for bevidst at understøtte udviklingen af innovative og entreprenørielle kompetencer hos elever, lærere, pædagoger og ledelse.

Vi har fundet god inspiration i ”Fra drøm til virkelighed” fra Nordisk Ministerråd. Den indeholder en kompetenceramme for innovation og entreprenørskab, som letter arbejdet for det pædagogiske personale. Folderen gør det tydeligt, hvad indsatsen med eleverne skal føre frem til, og de didaktiske principper hjælper med at variere og kvalificere den daglige undervisning. Endvidere har vi fundet af inspiration hos Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside samt involvering af grundskoleteamet i Fonden.

“We need to invest in young people!”

Today’s youth have the ability and determination to tackle some of society’s most pressing problems, but need the guidance and support to help them on their way. This is where JA Europe’s Company Program comes in!


By Anneli Sundström, Head of Communications and Public Affairs, Nordic countries, Citi


I’m the communications director for Citi in the Nordic region and I also have the pleasure of being the coordinator for the Citi Foundation’s Pathways to Progress grants to Junior Achievement’s member organisations in the Nordic countries, including Fonden for Entreprenørskab. I have seen first-hand the creativity and dedication of Danish youth as they work through the Company Programme, a programme that the Citi Foundation has supported in Denmark for more than 10 years through the Fonden for Entreprenørskab. Furthermore, on a European level, we are celebrating 30 years of partnership with Junior Achievement Europe.

Picture: Anneli Sundström

So, you might ask, why is a global bank like Citi partnering up with NGO’s such as Fonden for Entreprenørskab?

Our partnership is yet another example of Citi’s positive impact on the world when we bring our mission of enabling growth and economic progress to life in the communities in which we live and work. We do this daily as a bank through our normal commercial activities, and we use our mission to guide what we do and how we act. As such, citizenship does not exist in a silo. Instead, we are working to embed it deeper into our core business activities to ensure we are providing the greatest impact for society, our clients, and employees. This makes a partnership with Fonden for Entreprenørskab a “no-brainer” for us. Here we can leverage the commercial skills and global knowledge of our employees alongside the Citi Foundation’s Pathways to Progress partners to support entrepreneurs all over the world and obviously, here in Denmark as well.

Earlier this year, the Citi Foundation expanded its Pathways to Progress initiative, and committed to supporting young people with entrepreneurship training, mentorships, and leadership development. We launched our largest ever commitment this year with $100 billion to reach 500,000 youth over the next three years. The goal is to help as many young people  as possible to become “career ready”, with 10,000 Citi employees working as volunteers, mentors, coaches and role models to support them in their career development.

But there are many challenges! The world of work has been undergoing steady change for quite some time and is more fast-paced than ever before. If we want to see more innovation and sustainable job creation in the future, new generations must be prepared and equipped with the right skills to have a successful transition from school to work.

One major challenge we are facing in Europe is the unacceptably high rate of youth unemployment – with 4.2 million unemployed young people in the EU (2016).  A key highlight in our recent Pathways to Progress Global Youth Survey 2017, (where 7,394 young people, aged 18-24 in 32 countries were interviewed) shows that 69% of respondents dream of starting their own business.  At the same time, 70% are optimistic about starting a business, but also state that lack of education and knowledge are major barriers to making these dreams come true. This seems to be a global trend in both developed and developing countries.

Our partnership with Fonden for Entreprenørskab is a signature program in this commitment to make a difference for young people. We’re very proud of the impact and the results achieved so far. For 2017-2018, our efforts will continue through supporting the Company Program in Denmark to improve students’ ideas, concepts and ability to innovate, like creating an app to alleviate symptoms of Dementia.

Danish winners Dementia

I have spoken with many of the Citi employees who have been actively involved with the program as jury members for the National Company Award. Across the board, they have all mentioned the energy and positive engagement when working with the students as one of the highlights of their year.

“It’s truly inspiring to see how extremely engaged and enthusiastic the students are in their business ideas. Their creative spirit and high quality on their ideas and presentations are impressive. It’s very rewarding to see that our engagement makes a difference, not only for the students but also for us”, says Winnie Eibye, Relationship Associate at Citi in Denmark.

We believe that an entrepreneurial mind-set is fundamental in positively changing and developing society. We also believe that entrepreneurship education is the right way to help and support young people to be better prepared to reach their professional and personal futures.

This is why we are investing in the young people of Denmark and the rest of the world and partnering with Fonden for Entreprenørskab. We are proud of playing a part in helping young entrepreneurs realize their dreams!

Iværksætterpanelet får et 10-tal vurderet fra et uddannelsesperspektiv

Da regeringens Iværksætterpanel i dag fremlagde deres storstilede forslag til at forbedre og styrke forholdene for iværksættere i Danmark, var der adskillige guldkorn iblandt. Det var tydeligt, at panelet ikke kun havde skrabet i overfladen af den komplekse opgave. Ej heller var løsninger alene båret af tro eller følelser, men af en stor forudgående analyse af de væsentligste udfordringer for at fremme dansk iværksætterkultur. Stort tillykke med det flotte stykke arbejde.

Af Christian Vintergaard, adm. direktør for Fonden for Entreprenørskab

Det er således klart, at Iværksætterpanelet har gjort et stort og grundigt stykke arbejde med at komme med konkrete, gennemtænkte og ambitiøse forslag. Det er dog også tydeligt, at forslagene ikke kan gennemføres af en Erhvervs- og Vækstminister alene, men at der er behov for dialog med ministre inden for bl.a. skat, uddannelse og forskning. Men dette tydeliggør også, at der ikke var tale om bestillingsarbejde, men et generelt mål om at fremme dansk iværksætterkultur – et mål som ikke kan ligge i ét ministerium alene.

I Fonden for Entreprenørskab var vi indledningsvist lidt nervøse for, om oplægget alene ville komme til at dække skattespørgsmål, afgiftsregulering og andre typer af forslag rettet mod de, som allerede var i gang med deres start-ups. Altså et primært fokus på at skalerer de eksisterende start-ups. Ikke at sige at dette ikke er vigtige emner, men når man får serveret så stor og gennemgribende en opgave som at forslå inputs til Danmarks iværksætterstrategiske prioriteter, så er det centralt, at man mestrer at komme hele vejen rundt om opgaven.

Man siger ofte, at de vigtigste byggeklodser for en iværksætternation er kapital, kompetence og kultur. Her ender politiske tiltag ofte med at centrere sig om kapital, da der her er velkendte knapper at dreje på. Det kræver en særlig og bredere indsigt også at ville fremme iværksætterkompetence og -kultur. En afgørende del af både kompetence og kultur er formel uddannelse. Dette handler om, hvad børn og unges skal uddannes i og til.

Hvis man skal prøve at give Iværksætterpanelet karakter for, hvordan det er lykkes dem at adressere opgaven med at komme rundt om uddannelse og kompetence, hvordan er det så gået? Altså hvor godt er det lykkes dem at komme med indsigtsfulde og konkrete forslaget til, hvordan innovation og iværksætteri bliver en endnu større del af det danske uddannelsessystem?

Svaret er positivt. En af de 13 hovedanbefalinger, som panelet kom med var klart målrettet uddannelserne:

”Innovation, iværksætteri og digitalisering skal styrkes i uddannelsessystemet”.

Dermed viser Iværksætterpanelet, at de også har fokus på, hvordan vi skaber den bedste kultur for entreprenørskab og i sidste ende iværksætteri i uddannelsessystemet. Det er virkelig glædeligt at se, at Iværksætterpanelet husker innovation og iværksætteri i uddannelsessystemet og har det med som et af deres programpunkter. Vi istemmer deres forslag.

Helt konkret foreslår Iværksætterpanelet dette:

  • Der sættes en målsætning om, at elever og studerende skal møde entreprenørskabsundervisning mindst én gang på hvert uddannelsestrin, og entreprenørskab bør afspejles i udprøvning og eksaminering på alle uddannelsesniveauer og –retninger.
  • Målsætningen om at øge antallet af unge, der uddanner sig inden for de tekniske og naturvidenskabelige fagområder, skal øges med 20.000 over de næste ti år.
  • Undervisning i entreprenørskab kobles med indblik og kompetencer inden for digitalisering, da det fremover vil blive et vilkår for at kunne være en succesfuld iværksætter.
  • Innovation og iværksætteri skal være en tydelig del af uddannelsen for undervisere, og der bør afsættes ressourcer til, at undervisere på alle uddannelsestrin kan få efteruddannelse i entreprenørskab og digitale kompetencer.
  • Initiativer for studerende, som ligger udenfor den almindelige undervisning og bygger bro mellem uddannelse og iværksætterlivet, skal styrkes.

Det er vigtige og gode forslag, fordi en indsats i uddannelsessystemet har stor effekt på fremtidige generationers karrierevalg. Har elever og studerende mødt og prøvet kræfter med entreprenørskab som en del af undervisningen, så er der større sandsynlighed for, at de vælger iværksætteri som karrievej fremover.

Det ved vi også fra forskningen. Elever, som har entreprenørskabsundervisning, bliver gladere for at gå i skole, får højere ambitioner for fremtiden og flere får lyst til at blive iværksætter. Sammenholdt med de seneste ca. fire års stigende CVR-registreringstal for unge under 25 år (kilde Iværksætterindblikket), så tegner det sig allerede for en positiv udvikling.

Dog er det stadig kun ca. hver femte elev eller studerende, som får entreprenørskabsundervisning, så vi er langt fra at se det fulde potentiale på området. Derfor er Iværksætterpanelets forslag om at sætte fokus på at styrke innovation og iværksætteri i skoler og uddannelser særdeles vigtigt og interessant, fordi de anerkender vigtigheden af også at skabe en levedygtig, stabil og kvalitetsbevidst fødekæde for nye iværksættere – og det bedste sted at gøre det, er når de unge er under uddannelse.

Panelets uddannelsesoplæg kunne have haft yderligere slagkraft hvis to punkter havde været styrket:

  • Inden for hvilken tidshorisont ønsker panelet at være i mål med deres satsninger?
  • Det danske uddannelsessystem er meget fragmenteret, flere målrettede indsigter kunne have været interessant.

Min dom over panelets arbejde bliver derfor et stort 10-tal. Derfor håber vi også, at dette store arbejde fra Iværksætterpanelet vækker politisk gehør. Ikke kun som et diskussionsemne, men snarere som en ambitiøs og visionær beslutning, der kan gøre Danmark til et foregangsland for iværksættere – helt fra 0.klasse af.

Se alle Iværksætterpanelets anbefalinger her.

 

Kunsten at skrive en fondsansøgning

Der er næsten ingen større glæde end at besøge en underviser med sine elever eller studerende på en uddannelsesinstitution, der har modtaget udviklingsmidler til at udvikle et nyt entreprenørskabsforløb af én eller anden karakter. At se ideerne tage form, og børn og unge være med til at skabe nye forløb og opleve glæden ved læring, det giver gåsehud, og det er en af glæderne ved at kunne bidrage til udviklingen af entreprenørskab i det danske uddannelseslandskab. Og vi har mange smukke eksempler at dele ud af.


Af Anders Rasmussen, Beate Boysen og Pernille Berg, Fonden for Entreprenørskab


Men inden en skole, erhvervsskole, gymnasium, erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet står med et nyt udviklingsprojekt, skal der skrives en ansøgning, som bliver positivt godkendt. Hvordan sker det så lige?

I disse dage er der udbudsrunder for videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Deadline er den 25. september, og derfor er der mails og telefonopkald, hvor der spørges interesseret, hvad er det lige I vægter i en ansøgning, og hvad dækker I egentlig af udgifter i budgettet? Stiller I krav om medfinansiering, og kan vores timer indgå som medfinansiering?

Den 14. september var der netværksdag for projektlederne på igangsatte udviklingsprojekter, og der blev ansøgningsprocessen også rejst. Som en projektleder sagde til os, der er sikkert flere af mine kolleger, der ville søge, hvis de vidste hvordan man skulle skrive en ansøgning til jer.

Ansøgningsprocessen skal endelig ikke være årsagen til, at vi ikke kan bidrage til at skabe flere udviklingsprojekter inden for entreprenørskabsforløb. Så med dette blogindlæg håber vi at kunne afmystificere lidt om ansøgningsprocessen.

 

Fra idé til projekt

Mange lærere og undervisere får rigtigt gode ideer i hverdagen til at ændre lidt på deres undervisningsforløb eller udvikle nye forløb for at fremme entreprenørielle kompetencer hos deres elever eller studerende. Mange lærere og undervisere har også mange ideer til nye eksperimenter, tit hører vi, at det kunne være ret spændende hvis man lige kunne lege lidt med…

Og det er med udgangspunkt i disse ideer, at ansøgningen skrives.

Det er netop i afsættet i hverdagen og ønsket om at skabe nye tiltag i eksisterende forløb eller skabe nye materialer eller forløb, der er et godt udgangspunkt til at skrive en ansøgning til os.

For at ideen får lidt substans og bliver til et projekt, anbefaler vi tit, at ideen sættes op i hverdagens kontekst ud fra følgende spørgsmål:

  • Er det en idé, andre kolleger kunne tænkes at være interesseret i at udvikle til et projekt?
  • Er det en idé, der passer ind i skolens/institutionens allerede igangsatte portefølje af udviklingsaktiviteter?
  • Er det en idé, der vil kunne motivere elever eller studerende til at indgå i entreprenørskabsforløb?

Med andre ord, ideen skal kunne omsættes til konkrete handlinger/indsatser, der på sigt gør en forskel for elever og studerende samt kolleger.

Ved at beskrive ideen og skabe nogle aktiviteter, der er med til at realisere ideen, tegnes projektet.

Projektet beskrives således med udgangspunkt i hverdagens ideer og tanker og gennem beskrivelsen konkretiseres ideen gennem aktiviteter. Det er en fordel, hvis ideens beskrivelse også inkluderer kolleger og studerende – eller sagt anderledes: jo flere ideen skaber værdi for, desto bedre er det. Og for at ideen skal have de bedste chancer for at modtage fondsmidler hos os, er det vigtigt at vise, hvordan idéen vil blive forankret på skolen/institutionen, sådan at den ikke dør ud, hvis idémanden flytter arbejdsplads.

 

Projektets bæredygtighed

Når vi støtter udviklingsprojekter, bestræber vi os på at støtte projekter, der gør en forskel i hverdagen og som kan bidrage til at skabe en fremtid, hvor flere elever, studerende, lærere og undervisere indgår i entreprenørskabsforløb. Derfor giver vi udviklingsmidler til nye forløb, udvikling af materialer, nye evalueringsformer og kompetenceforløb.

Vi har en klar holdning til, at kvalitet i undervisningsforløbene skabes af lærere og undervisere. Derfor støtter vi også kompetenceudviklingsforløb, hvor lærere og undervisere erhverver sig ny viden og kunnen omkring entreprenørskabsdidaktik og nye vidensområder indenfor entreprenørskab.

Gennem årene har mange på de videregående uddannelsesinstitutioner søgt om midler til at besøge Silicon Valley og Babson College. Vi ser heldigvis, at kredsen for ny viden udvides, og nu går studieturene eksempelvis til Spanien for at få ny viden om socialt entreprenørskab.

Som et nyt tiltag formidles alle studieture som blogindlæg, således tilgår den nye viden, man får med hjem til Danmark, alle interesserede.

Når vi læser og vurderer ansøgningerne, vægter vi projekter, der har overvejelser omkring inddragelse af kolleger og elever og studerende i udviklingsprojekterne. Og i særdeleshed hvordan disse involveres i udviklingsprojektets periode. Ligeledes vægter vi også ansøgernes overvejelser om, hvorledes udviklingsprojekterne indgår i institutionens hverdag efterfølgende. Alt fra materialeformidling og opkvalificering til fast udbud af et nyt kursusforløb, indlejring i eksisterende fag og så fremdeles – de hensyn, der er taget allerede i ansøgningsprocessen, vægtes, da det har en stor betydning for projektets langsigtede bæredygtighed.

Det betyder ikke, at projektet ikke må ændre sig, når bevillingen først er givet. Som garvede projektledere altid siger: ”Et projekt ændrer sig første gang, det møder virkeligheden.” Således er det også for udviklingsprojekter, der omhandler entreprenørskabsuddannelser.

Vores erfaring er dog, at jo mere og flere, der har været indover processen fra idé til projektansøgning, desto flere aspekter er drøftet og overvejet, og desto mere kvalificeret er ideen også.

I projektets bæredygtighed er også institutionens opbakning til udviklingsprojektet. Konkret manifesteres det i en ansøgning gennem medfinansieringen.

Så ja, vi kræver medfinansiering til de udviklingsprojekter, vi støtter. For i medfinansieringen tydeliggøres det, at der er opbakning og villighed til at prioritere en udvikling af entreprenørskabsforløb.

 

Hvad så, når ansøgningen godkendes?

Én ting er at skrive ansøgningen, men hvad sker der efter ansøgningen godkendes?

Fra ansøgningen fremsendes, til man modtager en mail om, at ansøgningen er positivt bedømt, modtager man en kvitteringsmail på modtaget ansøgning.

Vi bestræber os på at være så effektive som mulige i behandlingsprocessen af ansøgninger. Derfor melder vi også ud, hvornår man kan forvente at få besked om en positiv bedømmelse. Modtager man et afslag, får man tilbud om at få sparring efterfølgende til ny ansøgning i næste runde.

Modtager man derimod en positiv bedømmelse, får man først en mail om dette. Dernæst modtager man en kontrakt og projektdataoversigt, begge skal hhv. underskrives, udfyldes og sendes retur. Først da, er projektet oprettet og således i gang.

 

Udviklingsprojektet er i gang, hvad så?

Når udviklingsprojektet er i gang, er vi fortsat interesserede i at følge projektet. Vi besøger jer gerne, og vi indgår også gerne i sparringsmøder om projektets udvikling. Vi ved fra tidligere projekter, at der kan være behov for at ændre aktiviteterne og nogle af udgifterne til projektet. Det er helt naturligt, og efter dialog godkendes ønskede ændringer, såfremt der er reelle argumenter naturligvis. Vi sikrer, at ændringer indgår i vores journaliseringer af hvert projekt.

Vi er også yderst interesserede i at formidle udviklingsprojektet, mens det er i fuld gang, så jo mere vi orienteres, desto mere kan vi bidrage til formidlingen.

Som vi nævnte i indledningen, afholder vi også netværksmøder for projektledere. Vores erfaring herfra er, at disse møder er utroligt givende for deltagerne, da der er tid til erfaringsudveksling, sparring og skabelse af nye relationer på tværs af institutioner og uddannelsesniveauer.

Som noget nyt har vi igangsat udviklingen af et galleri af afsluttede projekter, så det fremtidigt er muligt at se hvilke projekter, vi har støttet. Det gør det forhåbentligt nemmere at skrive ansøgninger samt muligt at få inspiration til nye projekter.

Så lad ikke ansøgningsskriveriet afholde jer fra at søge udviklingsmidler til nye entreprenørskabstiltag. Skriv eller ring snarere til os, så vi kan hjælpe jer i ansøgningsprocessen. Vi vil så gerne sikre, at I søger udviklingsmidler hos os, og vi vil meget gerne bidrage til jeres udvikling af entreprenørskabsforløb!

 

Vil du vide mere, så kontakt:

Grundskolen: Anders Rasmussen anders@ffe-ye.dk
Ungdomsuddannelser: Beate Boysen beate@ffe-ye.dk
Videregående uddannelser: Pernille Berg pberg@ffe-ye.dk

 

 

Iværksætteri: De unge og politikerne vil have det, men kan uddannelserne følge med?


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Der er ikke langt mellem pressens historier om unge iværksættere, som bryder med hidtidige normer for karrierevalg. De unge iværksættere dukker op alle steder, og de skaber i stigende grad nye virksomheder, som vi alle bliver glade for. Og det er ikke kun, fordi de unge udgør gode forbilleder og spektakulære historier. Når vi ser statistikerne, så viser de, at aldersgruppen ”under 25” er den gruppe, hvor der har været den største udvikling siden 2010 (kilde: Iværksætterindblikket). Så der sker altså virkeligt noget her.

Men dette er ikke kommet af sig selv: Både dansk og international forskning understreger, at mere entreprenørskab i uddannelserne også medfører en stigning i antallet af unge iværksættere. Dvs. jo mere entreprenørskab i uddannelserne, jo flere unge ser det også som en karrieremulighed. Og også her taler tallene deres klare sprog: I 2009 deltog 90.000 elever og studerende i entreprenørskabsundervisning, og i dag er tallet ca. 300.000. Altså mere end en tredobling og en udvikling jeg personligt er virkeligt stolt af at have haft indflydelse på.

Sammenhængen mellem uddannelse og karriere er altså til at få øje på. Det er heller ikke gået danske politikeres næse forbi. Der er konsensus om, at entreprenørskab er en vigtig kompetence for danske unge, uagtet om man ønsker at være iværksætter eller målet er medarbejdere med innovative kompetencer.

Hvis man ser på den politiske velvilje til at effektuere entreprenørskab i de danske uddannelser, så har det heller ikke skortet på reformer, som har bragt entreprenørskab ind på uddannelserne. Både folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasiereformerne har introduceret innovation og entreprenørskab som overordnede begreber. På dette område har danske politikere udvist et forbilledligt visionært blik.

På mange måder kan man sige, at Danmark er kommet rigtig langt i forhold til at implementere entreprenørskab i den danske uddannelseslovgivning. Det betyder dog ikke, at vi er i mål endnu. Der udestår stadig et lovgivningsarbejde og specielt et stort arbejde i at sikre en storstilet implementering med høj kvalitet i undervisningen.

 

Det er nu, der skal leveres

Der nok at tage fat på, hvis de politiske reformer skal implementeres med succes og tidshorisonten ikke skal trække ud i det uendelige. Således skal lærere og undervisere nu i hundredvis være ansvarlige for, at elever og studerende opnår de entreprenante kompetencer, som den nye lovgivning forskriver og som omverdenen efterspørger. Det er jo ikke en naturlov, at underviserne kan levere undervisning af høj kvalitet på denne dagsorden – ikke alle har denne faglige kompetence som en del af deres underviseruddannelse, og det er heller ikke alle, som er blevet efteruddannet.

Arbejdet kan ikke løses politisk alene, men i et samarbejde hvor alle bidrager – uanset om de er repræsentanter for læreruddannelser, adjunktpædagogikum, ledelser på videregående uddannelser, repræsentanter for erhvervslivet eller på anden måde involveret i udviklingen af vores fælles uddannelser.

I Fonden for Entreprenørskab skruer vi også gerne op for blusset i vores tilbud af efteruddannelser, udvikling af faglige programmer og undervisningsmaterialer etc.

Afslutningsvis håber vi på, at de folkevalgte under dette års finanslov særligt husker at lade de økonomiske midler følge de politiske ambitioner. Vi vil gerne sikre, at underviserne bliver klædt ordentligt på, og at de har de rette undervisningsmaterialer, så kvaliteten af entreprenørskabsundervisningen bliver af høj faglig kvalitet.

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Hvorfor egentlig entreprenørskab?

I en tid hvor entreprenørskab og iværksætteri er på alles læber, fylder sendefladen på TV og kontinuerligt udråbes som det, vi alle skal leve af i fremtiden, så virker det måske en anelse reaktionært at stille spørgsmålet: Hvorfor egentlig entreprenørskab? Men det var ikke desto mindre det Fonden for Entreprenørskab og Mindset Trainers / Opfinderrådgivningen gjorde midt under Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab i juni i Børssalen i København.

Virkeligheden er nemlig den, at entreprenørskab som faglighed fortsat har det med at skabe flakkende blikke i uddannelsessektoren. For hvem har lyst til åbenlyst at indrømme, at det, som alle andre foregøgler at vide, er det smarteste og fedeste verden har set, det forstår man dybest set ikke?
For mange undervisere er det nemlig fortsat ikke klart, hvad entreprenørskabsundervisning reelt handler om, hvilken værdi det skaber for den studerende, hvordan det kan anvendes i andre fag og hvorfor dette ’pseudo-fag’ pludselig buldrer frem som festens midtpunkt både i og udenfor uddannelsessektoren.

Hvad kan entreprenørskab egentlig gøre for de unges fremtid i et hastigt forandrende og krævende arbejdsmarked? Hvad betyder det, når vi, som de indviede, udtrykker, at entreprenørskab kan være med til at udvikle andre og flere potentialer i de studerende?

Alt i mens 20 teams bestående af studerende fra korte og mellemlange videregående uddannelser knoklede for at blive Danmarksmestre i Entreprenørskab, havde vi samlet deres knivskarpe og inspirerende undervisere til en workshop med det erklærede formål at skabe sammenhængende svar til ovenstående spørgsmål. Vi havde samlet de 15 undervisere fra hele landet, fra forskellige fag og videregående korte og mellemlange uddannelsesinstitutioner, som alle arbejder og bruger entreprenørskab – med det erklærede formål at udforske, dele erfaringer og skabe grundstenene til en fortælling, der kan bidrage til at forklare, hvad entreprenørskab reelt set er for en størrelse i et uddannelses- og læringsperspektiv.

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen
Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Fremtidens kompetencekrav

Uanset om entreprenørskab er et egentligt selvstændigt fag, en generisk tilgang eller begge dele er det væsentligt at holde begrebet op mod de kompetencekrav, som fremtiden bringer. World Economic Forum udgiver løbende deres analyser af fremtidens kompetencekrav og i seneste udgave ”The Future of Jobs 2020” ser fremtidens kompetence-top10 således ud:

Complex problem solving Emotional intelligence
Critical thinking Judgment and decision making
Creativity Service orientation
People management Negotiation
Coordinating with others Cognitive flexibility

(Future of Jobs Report, World Economic Forum, 2016).

 

På dagen brugte vi listen som startskud for vores dialog. For hvad betyder disse 10 kompetencer i en hverdag med matematik, materialeteknologi, mediefag, finansiering eller virksomhedsøkonomi?  Hvordan kan man overhovedet bringe så abstrakte begreber i spil? Blandt de deltagende undervisere blev det meget hurtigt klart: undervisning i entreprenørskab og entreprenante metoder er en af hovedvejene til at skabe og styrke disse kompetencer hos studerende. Og hvorfor så det?

 

Hvad er det entreprenørskab kan?

Nedenfor kan du læse de synspunkter, som fremkom under vores fælles workshop.

Med dette indlæg er det vores intention at dele vores fælles forståelse af, hvad entreprenørskab gavner, og hvordan entreprenørskabstilgange kan anvendes på forskellig måde til at understøtte bl.a. de 10 kompetencer fra WEF.

Lad os understrege med det samme, at formålet med nærværende skriv ikke er at ophøje entreprenørskab til en enestående mirakelkur. Vi håber, vores tanker kan tjene som inspiration og dialog om, hvordan vi som trænere og uddannere af fremtidens værdiskabere kan være med til at give elever og studerende det bedst mulige afsæt til deres fremtid.

Lære at lære selv – fra underviser til coach

Entreprenørskab tilbyder en fleksibel metodisk tilgang til undervisningen, som giver de studerende blod på tanden til at være opsøgende, spørgende, kritisk og skabende, da tilgangen tvinger de studerende til at tage stilling og ansvar overfor status quo i en bestemt kontekst. Som underviserne udtrykte det: ”Det handler om at så et frø, sprede en virus, evnen til at udsprede, evnen til at opsøge. Det er ikke ”vigtigt ” med faget – de studerende skal nok selv finde ud af det, hvis vi giver dem muligheden for at lære at opsøge selv”. I henhold til de nævnte kompetencer fra WEF og et hastigt forandrende arbejdsmarked skal vi uddanne unge som er: ”forandringsaggressive i stedet for forandringsparate. Just in case, i stedet for just in time”.
Hvordan? Skal dette kunne lade sig gøre, så skal undervisningen have en anden form, og undervisere skal være og se sig selv i en anderledes rolle. “Vi, som undervisere, bliver nødt at gøre mere plads til ”coaching og facilitatorrollen”, så de studerende lærer selv”.

Indre motivation – og mening med faget

”Et af de største argumenter ved den entreprenante undervisning er, at de studerende kan se meningen med det, de skaber og undervisningen efterfølgende, når de har været igennem et forløb. Og hvis vi skal følge den forskningsviden, der siger, at det er den indre motivation, der sikrer en dybere form for læring, jamen, så skal vi gøre det – altså sikre en undervisning baseret på entreprenørielle metoder og didaktik”.
Hvordan? ”Det er vigtigt, man får skabt en god evalueringsramme af forløbet, hvor selve læringen bliver italesat, både fagligt og personligt. Og uanset faglighed kan man få de studerende til at anvende nogle af de værktøjer, de skal lære i henhold til læringsplaner m.m., igennem deres egen proces for at skabe noget”.

Lære med andre – kollektivet som platform

Entreprenørskabsundervisning giver muligheden for at afprøve sig selv, sammen med andre. At være igennem en proces, hvor den studerende sammen med flere involverede og egne evner og behov skal levere, giver hår på brystet. Det giver den studerende rum for at se sig selv sammen med andre, den studerende er tvunget til at tage stilling til andres behov, samt være i stand til at bruge og arbejde sammen med andre, med respekt for deres kompetencer.
Hvordan sker det så? Oftest er der tale om en udfordring med afsæt i en virkelighedsnær case, som skal løses. Ikke blot i samarbejde med klassekammerater, men med eksterne samarbejdspartnere og i tæt relation til underviseren og skolen. Det kan skabes på mange forskellige måder: det handler om at skabe et rum, hvor den studerende arbejder og eksperimenterer i det ukendte sammen med andre uden en facitliste at arbejde hen imod. ”I entreprenørskabsundervisning er vi sammen om det, studerende som underviser”.

Less talk more doing – at arbejde og være i det ukendte

Igennem entreprenørskabsundervisning skabes der en proces, hvor ingen parter kender til endemålet. Som underviser er du medskaber af en uvidende proces, hvor vi ikke kan være sikre på endemålet og resultatet. Det kan være frustrerende og angstprovokerende. Her bliver den studerende altså opfordret til at kigge efter løsninger og selv skabe dem. Fejl opstår hurtigt, og hurtige og effektive løsninger indenfor en snæver tidsramme kan være nødvendige og meget udfordrende, hvilket skubber til de studerendes kompetencer for at handle i nuet.
Hvordan? Det kræver, at man som underviser tør bevæge sig ud i et frit rum, hvor man skaber processen sammen med de studerende. Det drejer sig i virkeligheden om at bevæge sig fra den klassiske underviser, til en faciliterende rolle, hvor du i stedet for at anvise, hvor løsningen ligger, støtter de studerende i at være til stede i en kreativ proces og selv skabe løsningen.

Fra ide til handling til produkt: fagfagligheden bor i entreprenørskab

”Man kan anvende entreprenørskab, således får du skabt en meget praksisnær læring hos de studerende”. For de korte og mellemlange uddannelser er entreprenørskabsundervisning særligt nyttig i henhold til praktisk læring da ”praksisnærheden bor i entreprenørskab, som en generisk tilgang”.
Hvordan? Ved at anvende en entreprenant og herved eksperimenterende tilgang til sin undervisning, giver underviseren de studerende konkrete værktøjer og erfaring til at hjælpe et produkt, metode eller service på vej. En generisk tilgang til problemløsning, der passer til alle fagligheder.

Altså, de studerendes kompetencesæt har stort potentiale for at blive styrket igennem processer, som kaster den studerende ud i det ukendte, stressede, korte tidsfrister, besværlige samarbejdspartnere, umulige ”kolleger”, løsninger for samfund og rigtige mennesker med udfordringer og meget mere. Den studerende bliver nødt til at kigge længere ind i sig selv, i udbygning til den faglige kompetence, og trække på personlige kompetencer som netværk, samarbejdsevner, kommunikationsevner, koordinations- og planlægningsevner, vilje og lyst til at ville lykkes.

Forsimplet sagt – men lad os nu kalde en spade for en spade – entreprenørskabsundervisning er en god metode og tilgang, som er med til at styrke de studerende på alle fronter, indtil de skal ud og navigere på det ”nye arbejdsmarked”, den kreative økonomi/samfund.

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen
Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Det virker – men det er selvfølgelig ikke lutter lagkage!

Til trods for, at entreprenørskabsundervisning og -metoder viser sig gavnligt for den studerende på mange fronter, er der selvfølgelig udfordringer. Udfordringer, som vi og de 15 undervisere ikke har svaret på lige nu og her, og gerne vil skitsere for dig, så du er forberedt.

Vi skal prøve at have mere fokus på processen

En udfordring er, at de studerende kan have svært ved at se sig selv og meningen med entreprenørskabstilgange i starten. Og det er vores opgave at fortælle dem, det vi ved: hvorfor entreprenørskabstilgange skaber værdi for elever og studerende.
Studerende i dag arbejder ud fra konkrete studiefagsbeskrivelser, hvor de kan læse sig ind i konkrete outcomes, og hvordan man kan arbejde sig hen imod de gode karakterer. Når man arbejder med entreprenørielle forløb og kreative processer, arbejder man i en uvidende proces, og den lineære vej til de gode karakterer er ikke længere nødvendigvis synlig og håndgribelig. Vi spørger derfor os selv: ”Hvordan får du skabt fokus på entreprenørskab i det system, vi har i dag, da der er meget fokus på konkrete outcomes i stedet for processen”?

En opfattelse af, at det ikke er fagligt nok

”Vi har mange kollegaer, der er forelsket og fanget i faglig læring og dens tilrettelæggelse. Det handler om at overbevise dem om, at de (de studerende og underviseren) får noget ud af entreprenørskabsundervisningen, og at det er meget involverende og praksisnært at arbejde med entreprenørskab”.

Udfordrende at arbejde tværfagligt

At være i stand til og have muligheden for at danne samarbejde på tværs er værdiskabende for den studerende, da de får mulighed for at anvende deres fagfaglighed i samspil med andre studerende og fagligheden. Dette kan om noget gøre dem klogere på dem selv og deres egen faglighed. Men det er selvfølgelig en udfordring at skabe de her samarbejder på tværs. For ikke at tale om tidskrævende: ”At skabe samarbejde på tværs, og ikke arbejde i siloer, uden for sit eget fagfelt kan være udfordrende”.

 

Men det er bare at kaste sig ud i det

Det var en hæsblæsende og absolut ikke stille workshop med de 15 undervisere under Danmarksmesterskabet d. 1 juni ved Start Up Programme. At finde de gode argumenter for entreprenørskabstilgange, metoder og forløb var ikke udfordrende for de dygtige undervisere. Udfordringerne lå i at komme frem til de vigtigste.

Formålet med workshoppen var at udforske, dele erfaringer og skabe grundstenene til en fortælling, der kan bidrage til at forklare, hvad entreprenørskab reelt set er for en størrelse i et uddannelses- og læringsperspektiv. Vi håber ovenstående argumenter for, hvordan entreprenørskabstilgange skaber værdi for elever og studerende, kan være brugbart i din argumentation som underviser – for hvorfor du og dine kolleger skal og kan arbejde med entreprenørskabsmetoder.

Så håber vi, at du som underviser og lærer er blevet klogere, inspireret og måske endda provokeret af vores tanker om entreprenørskabsundervisning.

Det handler ikke blot om at skabe selvstændige iværksættere – men fremtidens værdiskabere, intraprenører og dygtige glade mennesker uanset faglighed.

Vi afslutter dette indlæg, præcis som workshoppen endte – med denne udtalelse fra en underviser:

”I bund og grund handler det om at få de studerende til at se verden med nye øjne – men det handler også om, at verden ser de studerende med nye øjne”.

 

Læs mere om hvordan Fonden for Entreprenørskab og Opfinderrådgivningen kan hjælpe dig videre med entreprenørskabsundervisning:

http://www.ffe-ye.dk/

http://sup.ffe-ye.dk

https://opfind.nu/

 

Indlægget er skrevet af:

  • Kasper Birkeholm Munk, Opfinderrådgivningen, Teknologisk institut
  • Carina Hammer, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab
  • Gitte Buje, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Jacob Aabroe, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Peter Moesdal Jensen, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Morten Baltzersen, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Martin Kirkegaard, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Ulrike Niemann, underviser, SIMAC
  • Jesper Nørskov, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Jette Jul, underviser, VIA
  • Sebastian Bo Landgren, underviser, VIA
  • Steffen Holm Helledie, underviser, UCN
  • Katrine Dupont Mortensen, underviser, UCL
  • Sara Emilie Troelsdatter, underviser, UCL
  • Allan Bjeld, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Lonni Walther, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Thomas Holm Nordfeldt, underviser, SIMAC

Undervisning af iværksættere på fødevareområdet i Bay Area

Thorkild Nielsen og Morten Hedegaard Larsen, Foodscape, Innovation & Network, AAU København


The Bay Area er hjem for nogle af det 21. århundredes største iværksættersuccesser. Områdets mange aktører har igennem de sidste årtier opbygget både en fantastisk infrastruktur og mange forskellige frugtbare miljøer, hvor både store og små entreprenører kan afprøve deres forretningsideer. Disse miljøer er ofte påvirket af det progressive miljø omkring San Francisco, og mange start-ups prøver at integrere deres kommercielle del med et bæredygtigt koncept både socialt og ressourcemæssigt.

På denne studietur rettede vi søgelyset på entreprenørinitiativer inden for måltids- og fødevare­om­rådet. Specifikt var formålet med studieturen var at give inspiration til at integrere et entreprenør­pers­pektiv i masterprogrammet Integrated Food Studies, herunder at indhente materiale og netværk. På turen deltog en række af de samarbejdspartnere som vil blive inddraget i det nye entreprenørkursus vi har udviklet på masteruddannelsen. Der var stor diversitet i gruppen med både repræsentanter fra Måltidspartnerskabet, CPH Food Space, udover AAU-CPH, Kitchen Collective og såmænd også Fonden for Entreprenørskab selv. On location havde vi også stor glæde af deltagelse fra Innovation Center Denmark

Forskningsgruppen FINe (Foodscape, Innovation and Network) har over en årrække dyrket nære relationer til relevante aktører i Bay Area, både i forhold til akademiske miljøer, men også forskellige NGOere og folkelige bevægelser.  Bay Area er hjem for det bedste offentlige universitet i USA og et af de bedste private universiteter – Berkeley og Stanford henholdsvis. Disse har begge integrerede entreprenørskabsmiljøer, kurser og mentorordninger, og påviselige gode resultater med disse. I denne blog vil vi fokusere på vores møde med undervisning og læring i entreprenørskab og innovation på læreanstalter.

Turen indeholdt således besøg på en række universiteter og undervisningssteder ligesom vi fik lejlighed til at møde nogle af de mest innovative initiativer på fødevareområdet. Således besøgte vi en række innovative sociale entreprenørskaber i og omkring San Fransisco, f.eks. Bi-rite Market, en detailbutik med fangearme til småproducenter omkring Bay Area.

Vi oplevede eksempler på socialt entreprenørskab i San Francisco, La Cocina – et delekøkken med fokus på socialbelastede kvarterer. Dandelion Chocolate og Tartine Bakery repræsenterede nye koncepter på mad og måltidsområdet.

 

Kulinarisk formiddag på CIA

Culinary Institute of America and Food Business School i Napa ved Director Cathy Jörin.

Food Business School kan sammenlignes med den danske kokkeskole og underviser studerende i gastronomiske og sensoriske fag. Skolen har tætte bånd til det vinindustrielle kompleks i Napa Valley og er en kommerciel drevet skole (dog med velhavende mæcener i baghånden), og hvor ”tuition” er sammenlignelig med gode private universiteter. Her fik vi ”the grand tour” af deres skoledirektør der viste os nogle af deres fabelagtige faciliteter og undervisningsmuligheder. Disse gav stor inspiration til den mulige udvikling af vores eget Food lab og dettes fremtidige brug, og hvordan man bedst iscenesætter og udvikler den kulinariske del af innovation.

 

… og bæredygtig landbrugseftermiddag

Som en slags ”modsætning” brugte vi eftermiddagen sammen med UC. Davis’ forskningsgruppe i alternative landbrugssystemer, hvor det bæredygtige, og i mindre grad kommercielle, element var i højsædet. Lederen af gruppen, Gail Feenstra, fortalte endvidere om forskellige ”social entrepreneurship” initiativer, for eksempel grants og muligheder for small-scale farming (landbrugsjord er dyrt i Californien) også for minoritets- og lavøkonomiske grupper i samfundet, som de understøttede. Generelt er der meget fokus på ”Food justice” i Californien med tilhørende sociale entreprenørskabsinitiativer.

 

Stanford – mere end dagens ret

Besøg hos Stanford Entrepreneurial Studies ved direktør Deborah Whitman.

Deborah Whitman fortalte om Stanfords program i ”Entrepreneural Learning”, der tiltrækker langt flere studerende end programmet kan rumme. En af grundene – udover de fantastiske rammer og den spændende undervisning – er sikkert, at Stanford tilbyder forelæsninger og workshops med en lang række succesfulde entreprenører fra erhverv og underholdningsbranchen, der gratis stiller deres tid og evner til rådighed for de studerende. Deborah delte gavmildt ud af deres erfaringer med at undervise i entreprenørskab og innovation. Og selv om Stanford ikke har en specialisering indenfor fødevarer, kunne mange af hendes råd og vejledninger sagtens overføres til IFS og danske forhold.

Efter en fantastisk formiddag på Stanford, hvor vi også lige nåede at runde deres studenterkantine, der kan virke overvældende i dets udbud i forhold til ”dagens ret” kantinerne man oftest møder på de danske universiteter, gik turen tilbage til Berkeley, hvor vores dag var fyldt med møder og oplevelser.

Besøg på Berkeley og Stanford University vedr. undervisning entreprenørskab og innovation

Eat.Think.Design

Første besøg på UCB var på ”Eat.Think.Design Course” ved Lektor Jaspar Sandhu og Prof. Kristine Madsen. Eat.Think.Design er et utroligt populært kursus med studerende fra mange forskellige programmer på UCB. Fagligt har kurset fokus på innovation og designelementer i forhold til mad, måltider og fødevarer mere generelt. Efter en introduktionssession med hovedforelæser Jaspal Sandhu og udvalgte studerende, havde vi fornøjelsen af ikke bare at overvære men også at blive inddraget i en undervisningsgang på kurset, med interviews af studerende og præsentationer af ”Danish Cuisine” og madkultur. Det var meget inspirerende og lærerigt at se, hvordan man strukturerer en undervisningsgang (selvom den måske ikke var helt repræsentativ), hvor design og innovationselementer bliver integreret og brugt aktivt også i en social og politisk setting. Der var mange klare elementer, vi kan bruge i vores kommende Food Innovation And Entrepreneurship-kursus til gavn for vores studerende på IFS.

 

Spiselig undervisning!

Vi blev dog nødt til at sige farvel før kursusgangen var helt slut, da vi havde et møde med

Will Rosenzweig, lektor ved deres Business school, Social Impact Fellow og desuden rektor ved det nystartede The Food Business School i samarbejde med Culinary Institute of America. Will Rosenzweig fortalte om den store betydning, mad og landbrug har fået for nyere generationer af studerende på UCB.

Will er selv fødevareentreprenør, men er især kendt for at være initiativtager til kurset ”Edible Education” der tilbyder åbne forelæsninger for omverdenen som en del af undervisningen på universitetet. Kurset har tilknyttet nogle af de mest prominente foregangsmænd og kvinder indenfor ”the Food Movement” i USA. Således overværede vi en forelæsning om ”The Global Food System: Feeding 9 Billion” i et næsten fyldt kæmpeauditorium – kurset er så populært, at man skal forudbestille pladser!

Et sådant format og dets temaer er helt sikkert noget, vi kan tage ved lære af i Danmark og på de danske universiteter, hvor sådanne emner jo også har en kæmpeinteresse, der rækker langt udover forskningsverdenen.

Udover et tætpakket program med besøg og møder var der også tid til at smage the ”Impossible Burger” der er en burger, udviklet på Stanford, hvor oksekødet erstattet med en bøf lavet på planter med næsten autentisk lighed med den klassiske oksebøf. Vi mødte også den danske udenrigsminister, som var i San Fransisco for at forberede det danske initiativ med ansættelse af en tech-ambassadør. Bl.a. oplevede vi en række danske entreprenører pitche deres ideer for amerikanske investorer.

Overordnet gav turen os en masse inspiration, viden og nyt netværk, der vil kunne bruges og implementeres pro-aktivt i vores nye kursus i fødevareinnovation og entreprenørskab, men som også vil blive anvendt fremadrettet i videnssamarbejder med nye spændende transatlantiske og danske partnere, såvel som nye spændende forskningsforslag og studenterinitiativer.

Tankestreger om I&E i grundskolen – er alt nu godt?

Af Anders Rasmussen, teamleder for grundskoleteamet, Fonden for Entreprenørskab


Igennem 7½ år har Fonden For Entreprenørskab arbejdet for at udbrede innovation og entreprenørskab (I&E) i grundskolen og samtidig på at øge kvaliteten af de aktiviteter, som allerede var i gang ved Fondens oprettelse. Det har resulteret i, at ca. 16 % af alle grundskoleelever møder I&E hvert år, at over halvdelen af de danske skoler på en eller anden måde arbejder med I&E, og at 8000+ elever hvert år deltager i Fondens programmer Edison og NextLevel. Samtidig har over 10.000 lærere i grundskolen mødt kurser eller efteruddannelse i at arbejde med I&E i undervisningen. Dette dækker kun over de aktiviteter, vi kender til, og til de skoler som henter materialer på vores hjemmeside. Så tallet kan sagtens være større.

Er vi så tilfredse med dette resultat? Svaret er ”ikke helt”.

For det første mener vi jo, at som et tværgående emne burde alle elever møde I&E i et eller andet omfang hvert år, ligesom vi godt kunne tænke os en bedre og mere solid forankring på de enkelte skoler. Det er fortsat kun få skoler, hvor I&E er en fast integreret del af aktiviteter og undervisning.

For det andet er vi bekymrede for, om det fortsat er således, at det er en (dog voksende) gruppe ildsjæle og fakkelbærere som understøtter området og ofte gør det på trods af manglende opbakning og forståelse fra deres kollegers og ledelses side.

En tredje bekymring består i, om indsatsen nogle steder er stivnet til en metodisk form som måske nok virker i praksis, men som rent forskningsmæssigt ikke har særlige effekter på eleverne.

I Fonden for Entreprenørskabs team for grundskolen prøver vi i det kommende skoleår, gennem en række indsatsområder, at imødegå disse udfordringer og bekymringer.

 

Orca Press kan hentes som app til Android og IOS


Lettere tilgængelige materialer og indsamling af eksempler på god praksis

Vi har i løbet af det seneste år revideret og tilpasset vores materialer til de nye faglige mål. Samtidig har vi lagt materialerne ind i vores app, Orca Press, så de er blevet mere tilgængelige. Vi vil fortsat arbejde på at udbrede kendskabet til vores materialer og sikre, at de er relevante og nemme at gå til for lærere på alle niveauer. Som en særlig ting har vi sammen med kreativitetsforskeren Christian Byrge udviklet et materiale til kreativitetstræning som ligger på www.idetræning.dk. Der er 200 øvelser i 10 sekvenser, så mulighederne for at lave et kreativitetsspor 5 min. om dagen ligger lige for. Vi håber, at vi sammen med en gruppe af lærere kan udvikle eksempler og opgaver så kreativitetstræning kan integreres i den faglige undervisning. Udover materialeindsatsen vil vi nationalt og internationalt indsamle forskellige eksempler på god praksis. Dette kan angå forskellige niveauer i skolen lige fra konkrete metoder, lektionsplaner og eksempler på undervisning, til årsplaner, lokale strategier og måder at arbejde med skoleudvikling.

Ligeledes arbejder vi på at lave kompetencerammen fra Fra drøm til Virkelighed til plakater i ”elevsprog”, så det bliver mere synligt for eleverne, hvad I&E i skolen egentligt går ud på. I samme ombæring håber vi på, at vi kan producere en række videoer med lærere, der kan fortælle om eksempler på, hvordan de fire dimensioner og de enkelteområder fra kompetencerammen indgår i deres undervisning.

 

Udvikling af programmer og konkurrencer

Vi har over årene udviklet konstant på vores programmer og er meget tilfredse med samarbejdet med GF Fonden om Projekt Edison, som har givet mulighed for at løfte kvaliteten af materialer til elever og lærere i forhold til tidligere. Vi er også til stadighed imponerede over elevernes ideer, deres engagement og evnen til at gøre ideerne til virkelighed. Vi vil dog rigtig gerne have, at flere af de lærere, som har deltaget i projekt Edison med deres elever, også arbejder videre med I&E i deres fag og evt. med NextLevel på et senere tidspunkt. Vi vil derfor gøre en særlig indsats for dette i Projekt Edison 2017.

Med hensyn til NextLevel arbejder vi på en alliance med CFU’erne og Fondens regionsledere, så alle deltagere kan deltage i et fælles arrangement. Samtidig giver NextLevel mulighed for at være med i verdens største skoleprojekt ”Design For Change” og deltage i det årlige internationale møde med elever og lærere fra hele verden. Dette vil give skoler, elever og lærere lejlighed til at være en del af et større internationalt netværk.

 


Styrkelse af ledelses- og undervisningskompetencer

På lærerkompetenceområdet er der fortsat mange lærere, som ikke har fået nogen form for kurser eller efteruddannelse omkring I&E. I Fonden vil vi derfor, på baggrund af vores erfaring fra E3U og egne uddannelsesforløb, udvikle forskellige uddannelses- og kursuspakker – fra ”Den innovative og entreprenørielle proces” over ”I&E i den faglige undervisning”, til skoleudviklingsforløb hvor lærere arbejder sammen om ”feedback på eksperimenter med I&E”.

Læreruddannelserne er udfordrede på tid og er ikke alle gode nok til at sikre, at den næste generation af lærere kommer ud med kompetencer og erfaringer på området. Samtidig er undervisning i at integrere I&E i undervisningsfagene på læreruddannelsen meget lidt udviklet. Vi vil derfor, i samarbejde med Fondens team for Forskning, Analyse og Videregående uddannelse, Fondens politiske partnerskab og vores netværk på UC’erne se, om vi kan finde midler og redskaber til at gøre I&E til en mere integreret del af læreruddannelsen. Der er allerede etableret et samarbejde med læreruddannelserne på VIA og UCC, hvor de lærerstuderende deltager i Projekt Edison sammen med lærere og elever på skolerne.

I forhold til ledelsesområdet fortsætter vi indsatsen for at hjælpe kommuner og ledere med at gøre I&E til en integreret del af skolerne. Dette finder både sted gennem de individuelt tilrettelagte forløb for skoler, men i planerne indgår også konferencer, publikationer og et selvevalueringsværktøj til brug for kommunerne, skolerne og deres ledere.

I planerne indgår også en ”kvalitetsramme” for undervisningsforløb, som på baggrund af Fondens og andres forskning skal hjælpe lærerne i deres planlægning af længerevarende innovations- og entreprenørskabsforløb. Kvalitetsrammen skal sikre, at engagementet og elevernes udbytte sikres og bliver så højt som muligt. Arbejdet foregår løbende og er indtil videre blot streger på et stykke papir.

Fonden har i alle år haft sit eget netværk for alle lærere og undervisere, som er interesseret i I&E og undervisning – NEIS. Netværket er drevet af medlemmerne, som i samarbejde med Fonden arrangerer forskellige møder samt en årlig konference. Formålet med netværket er at etablere et forum, hvor lærere og undervisere kan dele deres erfaringer og ønsker om udvikling af I&E. Vi vil gerne have endnu flere engagerede medlemmer af NEIS, så flere kolleger kan få glæde af al den I&E undervisning, vi ved foregår på mange skoler.

 

Vil du være med?

Alle disse initiativer er meningsløse, hvis ikke vi får involveret rigtige skolefolk, som kan omsætte det til praksis sammen med deres elever. Er du interesseret i at være involveret og bidrage til udviklingen af innovation og entreprenørskab i de danske skoler, hører vi meget gerne fra dig.

 

Grundskoleteamet:

Holland, Hipsters, Hustlers & Hackers

22 underviserer og administrativt ansatte fra Københavns Universitet brugte tre dage i Holland for at blive klogere på, hvordan fire hollandske universiteter arbejder med innovation og entreprenørskab i undervisningen. Det var tydeligt, at LEAN Startup og Effectuation er de to primære tilgange. Og så var der fokus på, hvordan man får sammensat den helt rigtige gruppe af studerende, når man vil skabe et innovativt og entreprenant team.


Af Laura Thomassen, sekretær for Innovation og Entreprenørskab Undervisernetværket på Københavns Universitet


Innovation og Entreprenørskab (I&E) Undervisernetværket på Københavns Universitet (KU) var i maj på en lærerig studie- og inspirationstur til Holland. Vi besøgte universiteterne i Amsterdam, Utrecht og Leiden for bl.a. at høre om, hvordan de arbejder med innovations- og entreprenørskabspædagogik og didaktik, hvilke metoder de bruger til at inddrage omverdenen i undervisningen, og hvilke erfaringer de har med at knytte curriculære og ekstra-curriculære aktiviteter bedre sammen.

Med på turen var repræsentanter fra alle KU’s seks fakulteter; undervisere, innovationskonsulenter fra KU’s pædagogiske enheder, værter fra de tre UCPH Innovation Hubs og andre, der arbejder med innovation og entreprenørskab på KU. Med inspiration fra besøgene gav studieturen rig mulighed for at erfaringsudveksle omkring udvikling af kursusforløb og innovations- og entreprenørskabsaktiviteter for studerende på tværs af hele KU.

 

Magisk hotspot med transformative kræfter

Første stop på turen var Startup Village i Amsterdam Science Park, som er en arkitekttegnet containerpark, der fungerer som kontorfælleskab for science-baserede startups. Her blev vi budt velkommen af Eric Boer, direktør for Amsterdam Centre for Entrepreneurship (ACE) Venture Lab.

 

Startup Village i Amsterdam Science Park

 

Eric Boer havde inviteret en række kollegaer, som repræsenterer ACE’s mange aktiviteter. Der var mulighed for at høre om opbygning af kurser i entreprenørskab, hvor Learning by doing er metoden, og hvor studerende skal opbygge deres egen startup efter LEAN Startup metoden. Helst i det helt rigtige innovations- og entreprenørskabsteam, der ved ACE sammensættes af en Hipster, en Hustler og en Hacker (Se tekstboks). Der var også mulighed for at høre om kurser i at udvikle entreprenante kompetencer med fokus på Effectuation-metoden. Derudover var der repræsentanter for programmer for både science- og humanistisk-baserede startups.

Hipster, hustler og hacker:
Hipsteren har øje for design, og hvad der er efterspørgsel på; Hustleren har sans for salg og marked og Hackeren har den tekniske viden.

Besøget viste fint forskellige metoder til at styrke de studerendes kompetencer inden for entreprenørskab. Men for underviserne ved en uddannelsesinstitution som KU, hvor uddannelserne er forskningsbaserede og kernefagligheden er i højsædet, efterlod besøget dog spørgsmålet om, hvordan de forskellige kurser inddrager de studerendes kernefaglige kompetencer.

Der var enighed om, at Startup Village, med en af deltagernes ord, er ’et magisk hotspot med transformative kræfter’. For stedet gjorde det tydeligt, at ’setting ’ og atmosfære er vigtig, hvis man vil skabe en inkubator for studenter-startups, hvor kreativiteten blomstrer, og entreprenante kompetencer kan blive udviklet og udfordret.

 

Velfungerende innovations-økosystem på Utrecht Universitet

Tirsdag morgen startede vi på UtrechtInc, som er en startup inkubator ved Utrecht Universitet. Rektor ved universitetet, Bert van der Zwaan, bød velkommen og fortalte om, hvordan Utrecht Universitet de seneste år har haft et strategisk fokus på undervisningsudvikling, herunder entreprenørskabsundervisning. Efterfølgende blev vi introduceret til en række af Utrecht Universitets tilbud om entreprenørskabsundervisning.

Særligt entusiastiske var tre studerende fra Utrecht University Business Course. Et ekstra-curriculært forløb for studerende arrangeret af en gruppe studerende. De havde selv oplevet et behov for at bygge bro mellem teori og praksis. Derfor har de arrangeret et forløb, hvor studerende arbejder med at løse cases stillet af virksomheder, der fungerer som partnere i forløbet.

Carsten Nico Hjortsø, formand for I&E Undervisernetværket og lektor på Institut for Fødevarer og Ressource Økonomi, sagde om turen: ”Det er rigtig spændende at se, hvordan andre universiteter arbejder med innovation og entreprenørskab på forskellige planer. Særligt interessant var det at opleve, hvor målrettet og succesfuldt topledelsen på Utrecht Universitet, en af KU’s samarbejdspartnere i LERU (League of European Universities), samarbejder med alle relevante aktører, dvs. deres studenter-hubs, startup-inkubator, studenterforeninger, entreprenørskabsundervisere, forskere og technology transfer kontor på universitetet. De trækker på samme hammel for at skabe et velfungerende innovations-økosystem. Det kunne vi godt blive inspirerede af på KU”.

Senere på dagen besøgte vi HKU University of the Arts. Entreprenørskabsundervisningen er også etableret på designskolerne, og her er der ikke problemer med at mobilisere de studerende til at interessere sig for entreprenørskab, da det falder dem meget naturligt. HKU arbejder med empowerment, og at studerende skal lære at anvende deres faglighed i nye og andre kontekster, for at lette deres muligheder for beskæftigelse. Også på designskolen består det perfekte team af en Hipster, en Hustler og en Hacker.

 

Kan teknologiske muligheder skabe bedre læring?

Sidste stop var Centre for Innovation på Leiden Universitets campus i Haag. Mange af deltagerne var særligt begejstrede for dette besøg, selvom vores kontaktperson, Sjoerd Louwaars, deltog via en knasende Skype-forbindelse fra Bali.

Sjoerd Louwaars underviser i innovation og entreprenørskab på kurser med tilknytning til Centre for Innovation og har fokus på Learning Experience Design. Og måske understregede Skypemødet stedets arbejde med, hvordan nye teknologiske muligheder kan inddrages i undervisningen og muligvis bidrage til at skabe bedre læring. Fokus for entreprenørskabskurserne ved Centre for Innovation er ikke at få skabt en række succesfulde startups. Fokus er på at give de studerende innovative og entreprenante kompetencer, som også kan være med til at forberede de studerende på arbejdsmarkedet.

Vi fik også en smagsprøve på, hvordan Hololenses kan integreres i eksempelvis anatomiundervisningen, så de studerende med en hologrambrille kan ”røre” ved et hologram af de forskellige kropsdele og se de enkelte muskler bevæge sig.

 

Mediespecialist Thomas Hurkxkens (Centre for Innovation)
og innovationskonsulent Peter Wick (KU) tester hologrambrillen.

 

Det videre arbejde – hvad bringer fremtiden?

Deltagerne er efter turen enige om, at der var meget inspiration at hente og mange ting at tage fat på. Gennem mødet med de hollandske universiteters tilgang fik deltagerne på studieturen sat perspektiv på innovationsbegrebet, og det gav anledning til frugtbare drøftelser af KU’s tilgange til I&E. Drøftelser der afspejlede, at en af KU’s styrker er, at vi har mange fagligheder og mange tilgange til innovation og entreprenørskab.

Som nogle konkrete eksempler på aktiviteter, der er i støbeskeen efter studieturen, vil undervisere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet arbejde på at oprette en workshop, hvor studerende prøver kræfter med cases fra industrien eller regionen. Undervisere fra Det Juridiske Fakultet vil i samarbejde med studerende lave en entreprenørskabs case competition. Værterne fra de tre UCPH Innovation Hubs har oprettet en Innovativ Besøgstjeneste, hvor besøgende kan høre om KU’s arbejde med innovation og entreprenørskab målrettet studerende. Og formanden for I&E Undervisernetværket vil arbejde videre med at forstå og formulere, hvordan Entrepreneurship Education (måske) styrker faglighed.

Endeligt har I&E Undervisernetværket planer om at invitere Sjoerd Louwaars til KU for at holde en workshop om, hvordan vi kan lære mere af Centre for Innovations arbejde med Learning Experience Design. Denne gang skal det dog ikke foregå via en knasende Skypeforbindelse!

 

 

Om Innovation og Entreprenørskab Undervisernetværket på Københavns Universitet

Københavns Universitet har de seneste år haft et strategisk fokus på at styrke indsatsen omkring innovation og entreprenørskab målrettet studerende. Som en del af denne indsats er der etableret et undervisernetværk som afholder ”gå-hjem-møder” om innovation og entreprenørskab i undervisningen samt en årlig inspirations- og studierejse. I maj 2017 blev studieturen arrangeret med støtte fra Fonden for Entreprenørskab. Læs mere om undervisernetværket her: ie.ku.dk/for-undervisere/netvaerk/.

 For at støtte undervisernes arbejde med at integrere innovation og entreprenørskab i undervisningen har KU udviklet en I&E Værktøjskasse. Du kan finde værktøjskassen her: https://innovation.sites.ku.dk/.

At drømme, at turde, at skabe, at handle – sammen!

Af Pernille Berg, fil.dr., Forskning og Analyse, Fonden for Entreprenørskab


Det har gennem noget tid ikke været muligt at læse en avis, åbne en nyhedshjemmeside, eller se en nyhedsudsendelse uden at få fremtidens udfordringer præsenteret. Fremtidens udfordringer er komplekse og kalder på mange forskellige typer af viden, visioner om at skabe nye løsninger og mod til at handle på nye måder – omsætte ideerne til konkrete initiativer, produkter, løsninger.

Netop disse evner fremmes gennem entreprenørskabsundervisning og derfor er stigende interesse og erkendelse af, at entreprenørskabsundervisning er givende for elever og studerende vigtig.

I Fonden har vi ambitionen om, at hvert ungt menneske møder entreprenørskabsundervisning minimum én gang på hvert uddannelsesniveau. Dette ud fra devisen om, at øvelse gør mester.

Men som det gamle ordsprog lyder: ”It takes a village”, så kræver det mere end én gangs entreprenørskabsundervisning under sit studie for, at det spirende frø omsættes til konkrete produkter eller nye virksomheder.

Derfor har Fonden også konkrete initiativer på hvert uddannelsesniveau, der kører over længere tid, og som udmunder med et Danmarksmesterskab. På de videregående uddannelser er det Start Up Programme, hvor vi netop i tæt samarbejde med de deltagende uddannelsesinstitutioner bestræber os på at skabe et netværk for såvel studerende og undervisere. Gennem netværket og konkurrenceforløbet får de studerende mulighed for at forme deres egne ideer, omsætte disse ideer til konkrete produkter og realisere dem gennem etablering af virksomheder.

De studerende arbejder således gennem et akademisk år med entreprenørskab og får gennem deres deltagelse i Start Up Programme sparring, feedback og bedømmelse af deres idé fra både deres medstuderende, studerende fra andre uddannelsesinstitutioner, egne undervisere, eksterne mentorer og dommere. Fra den spæde idé til at stå som et af de teams, der nåede til Danmarksmesterskabet på Børsen og pitche foran eksterne dommere, arbejder de studerende med at udvikle løsninger til nogle af de komplekse samfundsmæssige udfordringer.

Og disse udfordringer kalder på forskelligheder fagligheder, og netop derfor giver Start Up Programme også mulighed for, at de studerende deltager i teams fra forskellige uddannelsesinstitutioner. De studerende skal indenfor fire forskellige kategorier komme med konkrete forretningsideer. De fire kategorier er:

  • GreenTech
  • LifeTech
  • Service Innovation
  • Social Entrepreneurship

I år har vi således set to teams, der består af studerende fra hhv. Maskinmesterskolen SIMAC og UCL. Maskinmesterstuderende og sygeplejerskestuderende er gået sammen for på denne måde at udvikle på relevante og teknisk smarte løsninger til nogle af de udfordringer, vi i Danmark står overfor.

”Ene mand gør det ikke alene”, og ligeså kan en uddannelsesinstitution ikke altid alene sikre de studerendes entreprenørielle mindset, men gennem samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner får de studerende mulighed for at kunne omsætte deres ideer til handling. De får netop herved muligheden for at samarbejde på tværs af hverdagens rammer for at kunne skabe de nye løsninger.

I år afholder vi i Start Up Programme tre regionalmesterskaber. Det har vi ikke gjort tidligere. Vi gør det nu for at sikre flere studerende muligheden for at kunne deltage i Start Up Programme og for at give dem oplevelsen og glæden ved at skabe noget nyt sammen med andre. Vi gør det også for at sikre de studerende muligheden for at snuse til startup livet. Ikke ud fra ambitionen om, at de alle skal starte egen virksomhed efterfølgende, men ud fra ambitionen om, at de alle får nogle entreprenørielle indsigter, som kan fastholde deres evne til at drømme, modet til at omsætte og til at handle sammen. Og dem, der starter egen virksomhed, de vil forhåbentligt se tilbage på deres studietid og sige, at de blev iværksætter på grund af og ikke på trods af deres studie.

I morgen går det løs i Aarhus, de deltagende teams har skullet fremsende konceptbeskrivelse for deres løsningsforslag. De respektive teams vil blive interviewet af eksterne dommere og skal også pitche. På tirsdag afholdes næste regionalmesterskab i København, og i tirsdags den 2. maj afholdt vi årets første regionalmesterskab i Odense.

Den 1. juni mødes de 20 teams, der har kvalificeret sig til Danmarksmesterskabet på Børsen, og når dagen er omme, ved vi hvilket team, der er Danmarksmester, og som skal til Helsinki for at repræsentere Danmark på årets Europamesterskab.

”It takes a village” og man fristes også til at tilføje ”and it takes a whole lot of love, hard work and time”.