Kategori: Entreprenørskabsundervisning

Din kommune afgør om dit barn skal have entreprenørskab på skoleskemaet

I sidste uge offentliggjorde Fonden for Entreprenørskab den årlige kortlægning af, hvor meget entreprenørskab fylder i de danske grundskoler. Kortlægningen viser, at der er store regionale forskelle på, i hvilket omfang kommunernes elever får indsigt i innovation og iværksætteri som en del af undervisningen i skolen.  

Af Christian Vintergaard, CEO, Fonden for Entreprenørskab 

I nogle kommuner er det kun få procent af eleverne, som sidste år fik lejlighed til at stifte bekendtskab med entreprenørskab, hvor det i andre kommuner, som fx Ikast-Brande, Hjørring og Næstved var en mere naturlig del af den daglige undervisning. De kommuner er nemlig blandt de bedste i landet til at introducere deres skoleelever for det innovative arbejde ifølge kortlægningen.  

Et problem når entreprenørskab ikke prioriteres i skolerne

Og hvorfor udgør disse geografiske forskelligheder så et problem? Udover at innovation og entreprenørskab siden skolereformen har været obligatorisk tværgående tema – er entreprenørielle kompetencer vigtige i forhold til både elevernes fremtidige arbejdsliv, men også deres interesse for at gå i skole.  

Forskningen viser, at elever, der deltager i entreprenørskabsundervising i løbet af deres skole- og studietid, typisk tilegner sig alsidige færdigheder, som indvirker positivt på hinanden i elevens videre skolegang og uddannelse. Eleven har således gavn af tidligt at lære fx vedholdenhed og kreativitet, fordi han/hun derved får nemmere ved at tilegne sig og drage nytte af andre færdigheder. Samtidig øges elevens motivation for at lære. Entreprenørskabsundervisning har også vist sig at have en positiv påvirkning på elevers karakterer. Samlet set har entreprenørskabsundervisning derfor stor betydning for elevens samlede læringsproces og uddannelse. Derfor er det vigtigt, at entreprenørskabsundervisning finder sted på et tidligt uddannelsestrin.  

Kommunernes prioritering af entreprenørskab i deres skoler er også en god investering i udviklingen af kommunernes erhvervsliv. Forskningen viser nemlig, at entreprenørskabsundervisning på kort sigt øger elevers og studerendes lyst til at blive iværksættere og på længere sigt konkret skaber flere iværksættere.  

Den danske forskning viser, at for at have størst effekt skal entreprenørskabsundervisning differentieres på de forskellige uddannelsestrin og starte på et tidligt trin. I grundskolen er det vigtigt gennem entreprenant didaktik at styrke elevens tilknytning til skole og uddannelse og fremme kompetencer som kreativitet og proaktivitet. Fra udskolingen og på senere niveauer skal entreprenørskabsundervisningen også fremme konkrete kompetencer i at starte egen virksomhed. Såvel danske som udenlandske undersøgelser har vist, at på ungdomsuddannelsesniveau har en kombination af disse to tilgange til entreprenørskabsundervisning den største effekt på elevernes entreprenørielle selvtillid.  

Kort over hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er i danske grundskoler.
Se interaktivt kort her: https://www.ffe-ye.dk/41224

En strategi og prioritering er vigtig for kommunerne 

Det er langt fra en umulig opgave, hvis en kommune gerne vil gøre entreprenørskab til en del af undervisningen i skolerne og dermed elevernes dagligdag. Fælles for de kommuner, som scorer høj i Fondens kommunale kortlægning, er, at de alle har en strategi for indsatsen. En sådan kunne fx indeholde målsætninger for indsatsen, koordineret efter- og videreuddannelse af underviserne, dedikation til entreprenørskabsprogrammer- og konkurrencer for eleverne og løbende monitorering af indsatsen.     

I Ikast-Brande kan vi fx konstatere, at kommunen har valgt at prioritere entreprenørskab højt. Konkret har kommunen siden 2006 arbejdet med at implementere “Entreprenørskabsskolen” på tværs af årgange og skoleformer. I første omgang som et pilotprojekt i samarbejde med Ungdommens Uddannelsescenter Herning og ungdomsuddannelserne i området. I forbindelse med det nye byråds vision 2016 er Entreprenørskabsskolen blevet én af Ikast-Brande Kommunes fire fyrtårne. Med den markering har byrådet cementeret, at der bakkes op om arbejdet med innovation, kreativitet og iværksætterlyst i skolerne i Ikast-Brande Kommune. 

I Næstved har man gennem sin strategi ”Vækst og Dannelse” blandt andet formuleret, at man ønsker at skabe en fælles ramme for innovationsmiljøer i Næstved i et strategisk samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelser og kommune med fokus på talentforløb på tværs af uddannelser, iværksætteri og innovation hos eksisterende virksomheder. Fra grundskolen til de videregående uddannelser i Næstved Kommune arbejdes på mange forskellige niveauer med iværksætteri og innovation. Det drejer sig bl.a. om deltagelse i opfinderkonkurrencen Projekt Edison, hvor et hold elever fra kommunen vandt landsfinalen i Projekt Edison ved Danish Entrepreneurship Award i 2017. De seks elever kaldte sig Aqua og vandt konkurrencen med Aqua Capture – et net til containerskibe, som kan samle plast og andet affald, imens skibet sejler.  

Også Hjørring Kommune har de en entreprenørskabsstrategi. Denne er en tydelig del af deres ungestrategi. Og resultaterne er til at få øje på. Elever på Bagterpskolen i Hjørring kunne her i foråret kalde sig vinder af særprisen fra “PS. I Love You” ved Danmarksmesterskabet i entreprenørskabsprogrammet Next Level. 

Let at komme i gang – også som lærer eller skole 

Hvis man ikke kan vente på, at kommunen får udarbejdet en strategi for entreprenørskab i skolerne, så findes der også gratis tilbud, som den enkelte skole eller lærer allerede i dag kan gøre brug af. Fonden for Entreprenørskab tilbyder bl.a.:

Innovation i den virkelige verden

Ofte tror studerende, at rigtig innovation handler om at få en ide, andre ikke har fået før. Derfor bliver de også demotiverede og giver op, når de finder ud af, at deres nye ide slet ikke er så ny, som de tror. Men dette er en stor fejl, der bl.a. er forårsaget af den måde, hvorpå kreativitet forstås og defineres.


Af docent og Ph.d. Mikkel Snorre Wilms Boysen og pædagogstuderende Hege Luitgarde Winther Griffel.


Inden for kreativitetsteori og innovationsteori er der fokus på det nye. Et kreativt produkt defineres ofte som noget, der både er nyt og værdifuldt. Det samme er gældende for innovation. Men fokus på nyhed kan give nogle urealistiske forestillinger i forhold til innovation og kreative processer. For selvom man har fundet på noget nyt, vil der ofte være andre, der har fundet på noget lignende.

Det er sjovt at være innovativ, men det kan være et møjsommeligt arbejde at finde ud af, hvilke lignende ideer andre kreative sjæle har fundet på. Der er godt 7,5 milliarder mennesker på jorden, så omfanget af ideer og initiativer er uoverskueligt. Men det er denne møjsommelige fase, der ofte er den virkelig værdifulde. Det er her, man finder nye samarbejdspartnere og udvikler ideer, der kan blive værdifulde for samfundet. 

I den her artikel vil vi give et eksempel på en sådan udviklingsproces. Historien skal gerne give studerende, der arbejder med innovation og entreprenørskab, en større forståelse for innovationens anatomi. Ultimativt er håbet, at studerende med afsæt i denne case vil få øje på, at det er godt (snarere end det modsatte), at andre har fået en ide, der minder om den, man selv har fået. Dette giver nemlig potentielle samarbejdspartnere og større chancer for at løse reelle samfundsudfordringer.

En ide fødes  

Hege er pædagogstuderende og deltager på et modul, hvor de studerende skal udvikle velfærdsteknologi. I modulet skal de studerende arbejde sammen med et privat firma, der bl.a. benytter sensorer i deres teknologiske løsninger. Desuden medvirker Syddansk Universitet og multimedieteknikker-uddannelsen i Slagelse.

For at finde forbedringspotentialer i den pædagogiske praksis, besøger Hege og hendes gruppe ASK-klassen på Center for specialundervisning (CSU). Eleverne i ASK-klassen er multihandicappede og har brug for megen støtte.  

”Vi spurgte lærerne i klassen om, hvilke problemer de godt kunne tænke sig at få løst. Lærerne fortalte om udfordringer med tænd/sluk-kontakter. For at inddrage eleverne mest muligt bruger de elektriske køkkenmaskiner, som eleverne kan betjene med en tænd/sluk-kontakt. De viste os en stor rød knap, som forbindes med maskinen med en ledning. Ordningen giver flere problemer. Den kan være svær at betjene, hvis eleven har vanskeligheder med sine hænder. Nogle elever har desuden svært ved at forstå, at det er den samme bevægelse, de skal anvende for at tænde, som for at slukke”, fortæller Hege Luitgarde Winther Griffel.

Med udgangspunkt i det private firmas teknologi, udvikler Hege og hendes gruppe en ide til en kontakt, som via en sensor kan opfange en bevægelse og dermed tænde og slukke. En sådan anordning vil gøre det muligt at designe individuelle løsninger tilpasset den enkeltes handicap. Der er således mulighed for at gøre eleverne mere selvstændige og selvhjulpne. På CSU er de meget glade for perspektivet i en sådan løsning.

Ideer mødes

Hege præsenterer ideen ved forskellige arrangementer, herunder Fonden for Entreprenørskabs regionale konkurrence og ved lokale vidensmesser. Men hun mangler teknisk ekspertise til at komme videre med ideen. Først prøver hun at henvende sig til forskellige uddannelser, hvor der er teknologisk knowhow tilstede. Bl.a. henvender hun sig til DTU, hvor der er en søgebase, der kan benyttes til at præsentere et problem og invitere til samarbejde. Dette resulterer dog ikke i nogen henvendelser. Herefter skriver hun i en periode sammen med en underviser fra DTU. Men denne kontakt giver umiddelbart heller ingen fremdrift i projektet. Men Hege forsætter.

”Så kom jeg i tanke om en nordmand helt oppe i Nordnorge, som jeg havde mødt i 2009, da vi som familie rejste til Nordkap i vores ombyggede minibus. Vores bil gik i stykker, og mens vi ventede på at få sendt en speciel reservedel, boede vi i haven hos Torbjörn og hans familie. Torbjörn er pensioneret nørdet fysiklærer. Så ham skrev jeg til. Vi skrev en del sammen, men jeg tror ikke, jeg helt kunne følge med i de tekniske overvejelser, han gjorde sig. Så heller ingen løsning der,” fortæller Hege.

For at kvalificere ideen laver Hege nu en række filmoptagelser af eleverne på CSU og deres daglige udfordringer. Filmene skal bruges til at kvalificere arbejdet med at udvikle de rette teknologiske løsninger. Der er meget arbejde forbundet med dette. Tilladelser til filmoptagelser skal gives, m.m. Men under filmoptagelserne opstår pludselig en dialog med en lærer, som sender projektet i en ny retning.

”Læreren fortalte om et computersystem, der hedder Tobii, som hjælper handicappede med at kommunikere, ved at de kan aktivere bogstaver eller symboler ved at kigge på dem. Med den tanke i baghovedet gik jeg på nettet for se, hvad der fandtes af muligheder i forhold til tænd/sluk-knapper. Der var ikke ret meget at finde. Men jeg stødte på Elias og Frederik, som i forbindelse med deres studie på DTU var ved at udvikle en app, der kan gøre en smartphone eller tablet til en øjenstyret tænd/sluk-kontakt,” fortæller Hege.

Da Hege bliver opmærksom på mulighederne ved øjenstyring, går det op for hende, at der muligvis gemmer sig en løsning her, der er endnu bedre end løsningen med sensoren. Øjenstyring vil kunne give endnu flere handicappede elever på CSU mulighed for at være mere selvhjulpne. Ligeledes vil den app, som de studerende fra DTU er i gang med at udvikle, kunne indbygges i allerede eksisterende teknologi, såsom smartphones.  

Hege og hendes gruppes nye ide med sensoren viser sig altså at være overflødig, da en endnu bedre løsning er undervejs. Mange studerende vil i den situation blive skuffede og tænke ”så har det hele jo været spildt arbejde”. Men det tænker Hege ikke. Hege er bare glad for, at der nu er endnu større chancer for, at eleverne på CSU kan blive selvhjulpne i dagligdagen med brug af øjenstyring.

Efterspillet

Selvom Hege nu har fundet en potentiel løsning, er det nødvendigt at følge projektet helt til dørs. Hege afholder derfor en række møder på DTU med de to studerende med henblik på at finde en måde at bruge deres teknologi til at støtte eleverne på CSU. Samtidig er de to DTU-studerende interesseret i at afprøve og tilpasse deres produkt i forhold til den målgruppe, som Hege har etableret kontakt til.

Hege indleder således et samarbejde med Obital, som de to studerendes firma hedder. Obital kan bruge Heges erfaring som repræsentant for nogle mindre teknik-mindede pædagoger, der i sidste ende skal kunne drage nytte af produktet. Ligeledes repræsenterer eleverne i ASK-klassen en målgruppe, som Obital i mindre grad har erfaring med.

Et sådant type samarbejde kan føre til, at produkter udvikles, tilpasses og bliver til stor værdi for mennesker. Historien med Hege ender altså ikke med, at det er ”Heges ide”, der umiddelbart kommer til at forandre den pædagogiske hverdag inden for specialområdet. Men Hege er en central del af processen og hendes indsats er afgørende i forhold til at skabe nye relationer mellem DTU og den pædagogiske verden. Relationer med et udviklingspotentiale, som kan vise sig at være afgørende, ikke mindst for eleverne på CSU.  

Elias Lundgaard Pedersen og Frederik Østergaard Neble i gang med at afprøve deres teknologi i samarbejde med en bruger.

Pointen

Innovation opdeles ofte i radikal og inkrementel innovation. Den radikale innovation associeres med nye opfindelser, som fundamentalt ændrer markedet, fx en smartphone. Med inkrementel innovation refereres til processer, hvor der bygges videre på eksisterende løsninger.

Kreative processer involverer typisk mange forskellige aktører, der med små skridt bygger videre på hinandens løsninger og initiativer. Derfor kan langt det meste innovation karakteriseres som inkrementel. Ligeledes er det vigtigt at forstå, at man som enkelt individ altid vil spille en relativt begrænset rolle, fordi man altid vil være inspireret eller afhængig af andre.

Ovenstående case giver et glimt af innovationens anatomi i den virkelige verden. Hege får en god ide, men de følgende faser består af møjsommeligt arbejde, og der er mange blindgyder undervejs. Hele processen synes langt fra den traditionelle forestilling om den kreative person, der pludselig får en lys ide. Det er en bøvlet proces, men sådan er innovation.

Med afsæt i fortællingen kommer til slut tre gode råd til studerende, der beskæftiger sig med innovation:

  • Hvis du har fået en ide, så prøv at undersøge, hvem der har fundet lignende ideer.
  • Hvis du ikke kan finde lignende ideer, er det formentlig, fordi du ikke har ledt grundigt nok.
  • Hvis du finder nogle, der har fået en god ide, indled da et samarbejde, således at ideen kan udbredes, kvalificeres og komme flere til gavn.

Hvis man er interesseret i mere dybdegående og teoretiske beskrivelser af kreativtetens og innovationens komplekse og samskabende karakter, kan man læse følgende:

  • Boysen, M. S. W. (2017). Embracing the Network: A Study of Distributed Creativity in a School Setting. Thinking Skills and Creativity, Volume 26, 102-112.
  • Clapp, E. P. (2017). Participatory creativity: introducing access and equity to the creative classroom. Routledge New York and London: Routledge.

Hvis man vil vide mere om Obital og deres teknologi, besøg www.obital.io. Obital er opstartet og ejet af Elias Lundgaard Pedersen og Frederik Østergaard Neble.

Innovation og entreprenørskab på gymnasiet har ført elever til mesterskab

Fire elever fra Næstved Gymnasium og HF deltager i entreprenørskabsprogrammet Company Programme. På onsdag skal de til DM i Entreprenørskab – som det eneste elevhold fra STX. Underviser Christine Wikkelsø mener, at eleverne både har tilegnet sig personlige og faglige styrker og kompetencer af at være med i Company Programme. Læs hendes tanker her.


Af Christine Wikkelsø, underviser Næstved Gymnasium & HF


Næstved Gymnasium og HF har gennem mange år valgt at have særlig stort fokus på innovation og entreprenørskab. Dette for at give eleverne værktøjer til at mestre processerne fra idé til en handling, hvilket skaber værdi for andre end blot en selv.

For Næstved Gymnasium og HF er innovation og entreprenørskab en naturlig del af det dannelsesbegreb, som STX og HF har fokus på i arbejdet med den almene dannelse og kompetencen til at studere.

Entreprenørskab i undervisningen

Der arbejdes med innovation og entreprenørskab i alle fag og flerfaglige forløb. I forlængelse heraf, har skolen i foråret 2019 oprettet et Maker Space som alle skolens elever skal og kan arbejde i. I fagene lægges der især vægt på at give eleverne viden, så de bliver i stand til at arbejde systematisk, metodisk og kreativt med idé- og produktudvikling. Her er det vigtigt at vinkle undervisningen, så eleverne har opmærksomheden rettet på foretagsomhed og værdiskabelse. Og det er især vigtigt, at eleverne lærer at fokusere på virkelighedsnære problemstillinger, hvor de kan inddrage deres faglige viden og erfaringer på måder, der er nye og kreative, og som løser et problem både på et individuelt og samfundsmæssigt niveau.

Med i Company Programme

I erhvervsøkonomi C på STX ”lægges der i undervisningen vægt på innovation og problemløsning, herunder ved arbejde med virkelighedsnære cases og projekter”. Derfor var det oplagt, at erhvervsøkonomiholdet blev udfordret til at udpege problemstillinger, der råber på innovative løsninger til gavn for særligt udsatte grupper.

Eleverne dannede på baggrund af individuelle interesser grupper, som havde til opgave at løse et selvdefineret dagligdagsproblem, for enten enkelte individer eller for en gruppe. På den baggrund foreslog gruppen Vestititas bestående af fire piger (Katrine Dalgaard, Sasja Ebbesen, Emma Neigaard og Emma Røhmer) at arbejde med løsninger for ældre, gangbesværede mennesker, som selv med eksisterende hjælpemidler ikke til fulde fik hjælp til at kompensere for deres handicap.

Det er første gang, at Næstved Gymnasium og HF deltager i Company Programme. Entreprenørskabsforløbet er særlig velegnet i erhvervsøkonomiundervisningen, fordi deltagelsen i forløbet giver rigtig gode muligheder for at:

  • Anvende teorier i praksis
  • Arbejde dybdegående med iværksætteri
  • Have et anvendelsesorienteret fokus på idégenerering
  • Give eleverne selvtillid og omverdensforståelse
  • Kombinere faglighed og kreativitet

Vestititas og Company Programme

I forbindelse med deltagelsen i Company Programme har gruppen Vestititas udviklet et motoriseret hjul, der kan tilkobles en rollator, så gangbesværede lettere kan bevæge sig rundt uden for hjemmets fire vægge. Også når terrænet giver udfordringer.

Det ekstra motoriserede hjul giver rollatoren, og dens bruger, mulighed for at aktivere ekstra energi, når det for eksempel går op ad bakke. Rollatorhjulet kompenserer altså for den ekstra kraftanstrengelse, den gangbesværede ellers skulle aktivere, og som han/hun sædvanligvis ikke kan trække på. På den måde tilføjes en ekstra mulighed til en ellers statisk rollator, og netop dette giver gangbesværede ekstra livsværdi.

Vestititas har i deres udviklingsproces observeret de udfordringer, som ældre gangbesværede fra et nærtliggende plejehjem havde, når de skulle forcere en mindre bakke. Det gav dem ideen til det motoriserede hjul.

I den forbindelse stødte de på udfordringer, som krævede, at de besøgte et værksted for at gøre brug af relevante værktøjer, så de kunne bygge hjulet og montere elektromotoren. Dernæst gik de i gang med at afprøve den ombyggede rollator hos målgruppen. Virkede den efter hensigten? Og havde målgruppen interesse for produktet? Det blev ved alle besøg på forskellige plejehjem og ældrecentre, bekræftet.

Præmieret idé

Vestititas vandt i januar 2019 førstepladsen i ”Regional Entreprenørskabsmesse, Sjælland” og vandt særprisen ”Bedste stand”.

I februar 2019 deltog Vestititas i ”National Entreprenørskabsmesse”, hvor de vandt prisen for bedst placerede STX og samlet blev nr. 8 i konkurrencen.

I marts 2019 vandt de med deres motoriserede hjul kategorien ”Society & Globalisation” Fonden for Entreprenørskabs regionale mesterskaber i Company Programme. På tværs af alle kategorierne i samme mesterskab fik de ligeledes en samlet 1. plads. I den forbindelse inviterede firmaet ”Ropox” Vestititas til en boot camp, som de siden har deltaget i.

Nu glæder pigerne sig til, som det eneste STX-hold, at deltage i DM den 24. april 2019.

Deltagelsen har udviklet eleverne både fagligt og personligt:

  • De har brudt personlige grænser i forbindelse med pitch
  • De har fået et større indblik i, hvad der kræves i forbindelse med opstart af virksomhed
  • De har lært, hvordan de metoder, der arbejdes med i undervisning, anvendes i virkeligheden
  • De har arbejdet med personlighedstests for at identificere egne styrker og svagheder
  • De har lært at samarbejde og udnytte gruppens individuelle styrker

Læs mere om Company Programme her.

 

 

Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Er vi kommet dertil, hvor entreprenørskabsmetoder kan udbredes til alle studerende, og ikke kun dem, der selv kan og vil? Carina Hammer og Pernille Berg fra Fonden for Entreprenørskab reflekterer i et blogindlæg, og konkluderer at entreprenørskabsmetoder er for de mange.


Af programleder Carina Hammer & Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse på videregående uddannelser, Fonden for Entreprenørskab.


I skrivende stund er vi midt i afholdelsen af de regionale mesterskaber i Start Up Programme. I sidste uge afholdt vi i Odense det første af i alt tre regionsmesterskaber. Fem hold studerende med brandgode ideer blev sendt videre til Danmarksmesterskabet, der afholdes på Børsen i København den 29. maj.

Men inden vi når regionsmesterskaberne, afventer vi altid tilmeldingerne med bankende hjerter – for vi ved, at der forinden har været knoklet hårdt på uddannelsesinstitutionerne med at sikre de studerendes motivation, selvtillid og i det hele taget entreprenante forløb op til tilmeldingsfristen.

Vi ved også, at både studerende og undervisere, udover deres studienære opgaver, har utallige muligheder for at deltage i events, netværk og programmer. Så en prioritering af at deltage i uddannelses- og entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme tager vi i Fonden for Entreprenørskab på ingen måde for givet.

Omvendt ved vi fra interviews og erfaringsopsamlinger, at når studerende deltager i uddannelsesforløb, og kaster sig ud i at deltage i en entreprenørskabskonkurrence med en idé, så fremmer det deres entreprenørielle selvtillid, og det giver dem mod til at realisere dem selv, deres start up, ideer og projekter. Og vi kan se, at de studerende omsætter ideer til konkrete start ups i de efterfølgende år.

Entreprenørskab er vigtigt og det virker!

Naturligvis mener vi i Fonden for Entreprenørskab, at entreprenørskab i uddannelserne er vigtigt. Det mener vi, fordi vi ved, at entreprenørskabsmetoder i undervisningen skaber fremtidens iværksættere og værdifulde innovative medarbejdere. Og dem har vi brug for.

Vi ved fra international og egen forskning, at når undervisere anvender entreprenørskabsmetoder i undervisningen, bliver de studerende mere motiveret og engageret i deres studier og undervisning, fordi de er med til at skabe værdi. Både for dem selv – men især også for andre i samfundet.

De studerende bliver mere motiveret og gladere for at gå i skole, da de samtidig føler øget opbakning fra deres undervisere. Vi ved også, at entreprenørskabsundervisning har en positiv sammenhæng med de studerendes mod, selvindsigt, selvtillid, udholdenhed og lysten til at blive iværksætter. Ydermere ved vi, at entreprenørskabsmetoder kan styrke fagfagligheden, da entreprenørskabsforløb giver den studerende mulighed for at anvende og omsætte viden til praksis.

Kort sagt: Med et formål om at drive Danmark fremad, skabe flere iværksættere og innovative medarbejdere, så virker entreprenørskabsundervisning!

Øget interesse fra undervisere

Igennem vores uddannelses- og entreprenørskabsprogram Start Up Programme oplever vi en øget interesse for entreprenørskabsdidaktikken. Og vi oplever, at undervisere fra erhvervsakademier og professionshøjskoler ønsker opkvalificering indenfor entreprenørskabsmetoder og undervisning.

Siden 2016 er antallet i Fondens program steget fra 15 ildsjæle til et netværk af 250 undervisere, som på den ene eller anden måde arbejder med entreprenørskab. Interessen og motivationen er der fra underviserne, og det er en essentiel forudsætning for, at de studerende får mere entreprenørskabsundervisning.

Men, vi kan dog samtidig se udfordringer i forhold til at få omsat motivationen og interessen fra underviserne til konkrete handlinger på de respektive institutioner. Udfordringer som økonomiske ressourcer, semesterplanlægning, men også ledelsesmæssig forståelse eller interesse for området, kan være nogle af de knaster vi ser, for at sikre en omsætning af interessen for entreprenørskab til konkrete entreprenørskabsforløb på uddannelserne. Det betyder at undervisere vælger det fra og ”gør som de plejer”.

Det kræver ekstra at lære nyt og anvende nye metoder i undervisningen

Det kræver adgang til netværk og opkvalificering og det kræver tid til at sikre, at de nye metoder indlejres i undervisningen, vejledningen og bedømmelsen af de studerende. Dertil ikke at forglemme den kollegiale dialog og samarbejdet omkring tilrettelæggelsen af semestre m.v.

Hvis vi skal have flere undervisere med på vognen, der anvender entreprenørskab i undervisningen, så kræver det ikke bare motivation og interesse fra underviserne, det fordrer opbakning, tid og støtte fra baglandet.

Dette gør det dog ikke alene…

Fagfaglighed og entreprenørskabsmetoder

Vi ved, at de ekstra-curriculære tilbud som studentervæksthuse, Maker Labs mm. står skarpt ude på de fleste af institutionerne. De ekstra-curriculære tiltag er en fantastisk måde at sikre en fysisk infrastruktur til de studerende, som ønsker at arbejde med iværksætteri, og vi ved fra øvrige kortlægninger, at studentervæksthusene også arbejder med professionel rådgivning, som er umådelig værdifuld for de konkrete student start ups.

Men, hvis de ekstra-curriculære tilbud overtager entreprenørskabsdagsordenen, glemmer vi så ikke entreprenørskabsmetoden i faget? Og ”giver” vi så egentlig ikke kun ”entreprenørskab” til dem der kan og vil? Hvad med dem vi gerne vil træne, danne og udvikle kompetencerne hos til at skabe den næste succes?

Vi møder mange undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler som gerne vil arbejde med entreprenørskabsundervisning. Udfordringen for underviserne er ofte den øvelse, der ligger i at få entreprenørskab oversat, eller metodeliggjort til deres egen fagfaglighed. Som for eksempel laboranter, læreruddannelser, optometristerne, pædagoguddannelsen, bygningskonstruktøren osv. Her tror vi der ligger en reel opgave i at skabe netværk og viden for underviserne om, hvordan man indenfor en særlig fagfaglighed kan anvende entreprenørskabsmetoder.

Vi ved, at ved brug af entreprenørskabsmetoder i undervisningen, styrkes de studerendes faglighed og forståelse af samme. Men det er en udfordring og tidskrævende øvelse for mange undervisere at forstå og anvende metoderne curriculært i deres fag. Og se det som en metode, og ikke som en ekstra-curriculær øvelse, der ligger udenfor den konkrete uddannelse, men snarere forankret i studentervæksthuse, hubs osv.

Entreprenørskab er for alle

Som det seneste Uddannelses- & Forskningsmøde også fokuserede på, skal de studerende gennem deres studier opfordres og motiveres til at turde:

Vores videregående uddannelsesinstitutioner skal give de studerende tro på, at de kan skabe noget nyt. Så de både får en solid kernefaglighed men også lærer at tænke innovativt og skabe noget nyt, som en integreret del af deres uddannelse. Så de tør bringe sig selv i spil og være mere selvstændige”. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers’ debatoplæg til Uddannelses- og Forskningsmødet 2019 den 4. og 5. april 2019

Øvelse gør mester, og derfor mener vi også, at alle studerende har godt af at træne deres entreprenante kompetencer. Om de anvender dem som iværksætter eller innovativ medarbejder, kan kun tiden vise os.

Udviklingen af ekstra-curriculære aktiviteter overfor det curriculære

Siden 2009 har vi set en markant ændring, hvor flere studerende møder entreprenørskabsundervisning (kortlægning af curriculære aktiviteter med fokus på entreprenørskabsmetoder). Men alligevel er det oplagt at spørge: Hvorfor er tallene stagneret – generelt set på videregående uddannelser i 2016-2018? Og hvorfor er der desuden nogle steder som Erhvervsakademierne, hvor der er færre studerende, der møder entreprenørskabsundervisning?

Interessant er det, når vi samtidig ser på nye tal over deltagerantallet siden 2012 til nu i vores egen entreprenørskabskonkurrence i Start Up Programme. Her kan vi se hvordan deltagerantallet er gået fra de mange i 2012, hvor hele klasser deltog fra uddannelserne, til de færre og studerende fra studentervæksthuse i 2018.

Kort sagt ser vi en tendens til, at fokus på institutionerne er på entreprenørskabsaktiviteter til de studerende der kan og vil igennem mange og gode ekstra-curriculære aktiviteter. Og fokus på entreprenørskabsaktiviteter til de mange igennem uddannelserne, er faldet.

Vi ved godt, der er mange dagsordener på institutionerne, og at entreprenørskab ikke altid står øverst på dosmersedlen – men måske det alligevel giver stof til eftertanke, når vi ser nærmere på tallene? Ifølge vores kortlægning kan det se ud som om at færre studerende får entreprenørskabsundervisning på uddannelserne.

1_blog

2_blog

Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Hvis vi opsummerer, hvad vi ved, så er der øget interesse for entreprenørskabsmetoder fra underviserne. Vi ved entreprenørskabsmetoder virker, øger entreprenante kompetencer hos studerende, selvtillid og styrker fagligheden. Vi ved at ekstra-curriculære tilbud på institutionerne løftes stærkt og vil gøres fremover, og vi kan groft sagt gå ud fra, at de studerende, der kan og vil arbejde med iværksætteri, har mulighed for støtte og opbakning. Ydermere ved vi fra en undersøgelse fra henholdsvis KEA og CphBusiness at 64% af alle studerende har en såkaldt iværksætterspire i maven, når de starter deres studie.

Hvis vi hælder alt dette ned i en stor omgang entreprenørskabssuppe på institutionerne – er der så ikke en fordelagtig platform for at få entreprenørskabsmetoderne ud på alle uddannelser og fagligheder?

Ikke med det formål at alle studerende skal være iværksættere og skabe start ups. Nej med det formål at fremme og supportere de studerendes aspirationer og sørge for, at alle studerende har lige muligheder, således alle kan præges og løftes frem uanset faglighed.

Entreprenørskab er vigtigt, også for de mange!

Tak for den store indsats i netværket hos Start Up Programme

I år har vi flere studerende med i regionalmesterskaberne end tidligere. Det er utroligt glædeligt at se, at undervisere og studerende kaster sig ind i et program og har mod til at teste deres start up og projektideer og få feedback på disse. Vores hjerter banker for dem, der kommer med start up-ambitioner og dem, der aldrig så sig selv med en start up-idé, inden de trådte ind i et uddannelsesforløb.

Alle er velkomne, og vi ved, at de start up- og projektideer, vi præsenteres for de kommende uger, om nogle år vil være at se på start up-scenen eller omsat hos virksomheder og organisationer.

Få mest ud af det gode skole-virksomhedssamarbejde

Skole-virksomhedssamarbejde er populært – men er det spild af ressourcer, eller kan det skabe værdi for skolerne, elever, lærere og virksomheder? Ja, lyder det fra Fonden for Entreprenørskabs direktør Christian Vintergaard og Anders Rasmussen der er chef for grundskole og ungdomsuddannelser i Fonden. Men det kræver tid, planlægning og viden, hvis samarbejdet skal give værdi.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab og Anders Rasmussen, chef for grundskole & ungdomsuddannelser i Fonden for Entreprenørskab


Et af de store temaer inden for skoledebatten er skole-virksomhedssamarbejde.

Skolerne vil gerne sikre, at deres elever og lærere skaber kontakt med verden uden for skolen, og virksomheder vil gerne bidrage med inspirerende og lærerige forløb inden for temaer, de har interesse og kvalifikationer indenfor.

Men skaber skole-virksomhedssamarbejde værdi, eller er det spild af tid og ressourcer?

I dette blogindlæg vil vi komme med en række anbefalinger for, hvordan disse samarbejder skaber både lærerige oplever for elever og lærere og hvor virksomheder føler, at de gør en forskel i samfundet og bidrager til elevernes læring.

Anbefalingerne bygger på vores erfaringer med kompetenceopbyggende forløb inden for entreprenørskab i regi af Fonden for Entreprenørskab og for de tekniske og digitale områder i regi af Teknologipagten.

1+1=3

Skole-virksomhedssamarbejde kan indeholde væsentlige gevinster for både skoler og virksomheder – særligt en masse gode og lærerige oplevelser for eleverne.

Ofte bidrager samarbejdet også positivt til virksomhedens image, den lokale forankring og til de ansattes selvforståelse og fornemmelse af at bidrage til ”noget større”. Mange virksomheder ønsker derfor at deltage i samarbejder med skoler, og der er rundt om i landet oprettet en række initiativer, som hjælper med at gøre samarbejdsrelationerne funktionelle og som sikrer det faglige og læringsmæssige udbytte. For eksempel har en række kommuner ansat playmakere, som formidler kontakter imellem skoler og virksomheder, hvilket reducerer de ressourcer, som parterne selv skal bruge for at lave konstruktive samarbejder.

Der er kommet mange gode forløb ud af skole-virksomhedssamarbejder og mange personer har ydet store indsatser, for at eleverne har kunnet få ekstra oplevelser, faglige input, inspiration og perspektiver på virkelighed, karriere og arbejdsliv.

Udover forløb, der har innovation og entreprenørskab som omdrejningspunkt, omhandler en lang række skole-virksomhedssamarbejder i dag de tekniske og naturvidenskabelige fag. Samarbejdsrelationerne er centreret om at virksomheder har faciliteter, udstyr og viden, som skolen ikke selv har mulighed for at tilbyde. På den måde udvider virksomhederne skolernes læringsrum. Mange af disse forløb er også baseret på et eksplicit ønske om at styrke elevernes interesse og viden indenfor STEM-området. Ønsket om at påvirke elevernes erhvervsvalg er ligeledes blevet et legitimt mål i samarbejdsrelationerne.

På Undervisningsministeriets læringsportal (EMU) fremgår det at:  ”Formålet med skole-virksomhedssamarbejde er at bidrage til elevernes læring og trivsel ved at give dem mulighed for at lære på flere forskellige måder. Det kan for eksempel ske ved at styrke koblingen mellem teori og praksis i undervisningen. Skole-virksomhedssamarbejdet kan tage udgangspunkt i virkelighedsnære og anvendelsesorienterede problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. Et virksomhedssamarbejde kan dermed supplere og understøtte undervisningen i fagene ved at give eleverne tid og mulighed for i praksis og sammen med virksomheden at afprøve de færdigheder og kompetencer, som de har tilegnet sig i undervisningen i fagene.” 

Således er skole-virksomhedssamarbejde ikke tænkt som et alternativ til den faglige undervisning, men netop som en aktivitet der skal give andre muligheder og rammer for fagligheden. Herudover kan skole-virksomhedssamarbejdet give variation og differentiere undervisningen, og endeligt understøtte emnerne ”uddannelse og job” samt ”innovation og entreprenørskab”.

Samtidig giver skole-virksomhedssamarbejdet god mulighed for, at eleverne kan møde rollemodeller som adskiller sig fra dem, de ellers møder i skole- og fritidsliv. Eleverne har også mulighed for at interagere og få faglig sparring fra personer, der har professionel indsigt inden for et felt. Således er en del samarbejdsrelationer i dag præget af, at eleverne kan trække på virksomheder og ansattes viden og specialer. Mange virksomheder stiller således velvilligt tid og ressourcer til rådighed i forbindelse med at elever søger hjælp til deres entreprenørielle projekter.

Det skulle være så godt, men så er det faktisk svært

Om end vi mener, at man altid bør påskynde når oververden ønsker at bidrage til en bedre skole, så har det vist sig, at det ikke er uden udfordringer.

Særligt har vi observeret problematikker når:

1) Aktiviteter ikke matcher formålet med undervisningen

2) Ringe dokumentation af effekterne ved aktiviteterne

3) Aktiviteter ikke er bundet op på faglige mål i skolen

4) Eksterne oplægsholdere ikke har den nødvendige pædagogiske forudsætning

5) Lærerne finder det svært – og de føler at de mangler de didaktiske kompetencer til at indgå i samarbejderne.

Forskningen på området er desværre ikke særligt udbredt. En enkelt Ph.d.-afhandling på området (Thomsen 2016) konkluderer at[i]: Resultaterne peger samlet set på, at elevernes møde med udstyr, medarbejdere og jobfunktioner har betydning for deres interesse for naturfag og naturvidenskab ligesom både varighed og autenticitet spiller en afgørende rolle for elevernes læringsudbytte”.

Da Fonden for Entreprenørskab blev skabt i 2010, var der i forvejen en række aktiviteter i gang på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Nogle af disse var baseret på camps, hvor elever og studerende skulle løse konkrete udfordringer med eksterne partnere, særligt virksomheder. Det har betydet at mange uddannelsesinstitutioner og kommuner siden har baseret deres entreprenørskabsforståelse på netop denne case-metode.

Dette har haft den uhensigtsmæssige sideeffekt, at skole-virksomhedsarbejde er blevet synonymt med entreprenørskabsundervisning. Samtidigt viser undersøgelser at den casebaserede tilgang til undervisning efterlader kortvarig interesse for eleverne, men ikke varig læring eller interesse (Barakat et al., 2010[ii]). Omvendt viser vores undersøgelser at elever fastholder interesse og opnår mere læring hvis de arbejder med deres egne projekter og ideer.  Effekten af entreprenørskabsundervisning er således størst, hvor eleverne selv er engagerede og hvor de føler, de har ejerskab over deres ideer, løsninger og produkter (Moberg, 2014[iii]).

Korte og enkeltstående forløb sætter tilsyneladende ikke de store spor, hverken fagligt eller i forhold til specifik faglig interesse. Det kunne tyde på at samarbejder skal fastholdes over en vis tid og ikke bare bestå af et enkelt besøg eller at en ekstern leverer et enkelt oplæg for klassen på skolen. Ligeledes peger forskningen på, at virkelige og realistiske (i elevernes øjne) udfordringer og oplevelser spiller en rolle for effekten.

Såfremt man arbejder med casebased learning er det at stille de ”rigtige” udfordringer og opgaver for eleverne af største vigtighed. Det skal således både forekomme eleverne autentisk, men også åbne for forskellige løsninger og ideer som eleverne kan føle ejerskab til (Moberg, 2014). Det sætter store krav til planlægningen af forløbene og for de udfordringer og aktiviteter som skal indgå i disse.

Fonden for Entreprenørskabs forskning viser at elevernes udbytte af entreprenørskabsundervisning med eksterne partner har den største effekt, hvor lærere og eksterne sammen planlægger forløbet med inddragelse af både virksomhedens specifikke faglige viden og lærerens pædagogiske viden om tilrettelægning og strukturering af samarbejdet (Moberg, 2017[iv]).

For et par år siden havde vi lejlighed til at indgå i et paneuropæisk forskningsprojekt, som blandt andet havde til formål at undersøge effekterne af at inddrage erhvervslivet (og i nogle tilfælde helt overtage) undervisningen. Resultaterne viste (måske ikke overraskende) at personer uden formel pædagogisk træning havde svært bidrage til hele klassens læring. Således var der en tendens til at de eksterne undervisere brugte deres opmærksomhed på de elever som i forvejen havde interessen (Moberg, 2015[v]). Omvendt viste undersøgelsen at hvis den faste lærer tilrettelagde og gennemførte undervisningen sammen med den eksterne havde det en høj effekt.

Principper for det gode skole-virksomhedssamarbejde

På baggrund af ovenstående – og de mange erfaringer der over tid er gjort, har vi forsøgt at opstille nogle principper for det gode skole-virksomhedsarbejde. Principperne er vigtige, både for skoler og samarbejdspartnere og kan ses som et supplement til de mange manualer der ligger på kommuners og andre organisationers hjemmesider.

Vi håber at se endnu flere skole-virksomhedssamarbejder, der bygger på principper om gensidig værdiskabelse, i fremtiden.

1. Samarbejdet bør så vidt muligt være forankret på ledelsesniveau
Det kræver ressourcer og organisering at lave gode skole-virksomhedssamarbejder og det kan ikke lade sig gøre uden at ledelsen er involveret på begge sider. Samtidig er relationerne mellem skoler og virksomheder mindre sårbare, hvis det har en forankring på ledelsesniveau.

2. Der skal være en tydelig forankring i skolens fag og faglighed
Hvis ikke skole-virksomhedssamarbejdet har et relevant og tydeligt planlagt fagligt indhold – og det ikke er koblet til den øvrige faglige undervisning, risikerer samarbejdsoplevelserne blot at være et afbræk fra undervisningen snarere end en oplevelse som understøtter denne.

3. Værdien er størst, hvis skole og virksomhed sammen planlægger forløbet
Fondens forskning tyder på at effekten af undervisningsforløb med ekstern involvering, har den største effekt, når planlægning og udførelse er skabt i samarbejde og med fælles anerkendelse af henholdsvis faglige og pædagogiske kompetencer.

4. Eventuelle cases og udfordringer bør være så realistiske som mulige og åbne for flere forskellige løsninger
Det sætter store krav til planlægningen og til de involveredes viden om elevernes faglige forudsætninger og deres taksonomiske niveau. Elever lærer ikke meget af at skulle løse problemer som ligger langt under eller udenfor deres faglige rækkevidde.

5. Hvis lærerne ikke har tid eller er motiverede, så lad hellere være
Obligatoriske og centralt bestemte forløb som lærerne alligevel ikke kan se meningen med, er ødelæggende, både for relationerne – samarbejdet og for elevernes faglige udbytte.

6. Det er ikke spor let – heller ikke selvom mange antyder det
Det kræver vilje, energi og ressourcer fra alles side at lave et godt skole-virksomhedssamarbejde. Ressourcerne skal kunne retfærdiggøres i form af læring, viden, indsigt og relevante undervisningsaktiviteter. Det skal således bidrage med noget særligt, både fagligt og evt. til de tværgående emner i skolen.

Litteratur

[i] Thomsen V A, 2016: Eksterne partnere i naturfagsundervisningen: Skole-virksomhedssamarbejde – elevers læringsudbytter i naturfag ved samarbejde med virksomheder og mødet med autentisk praksis uden for skolen PhD afhandling DPU, Aarhus Universitet.

[ii] Barakat, S., Boddington, M. & Vyakarnam, S. 2014 Measuring entrepreneurial self-efficacy to understand the impact of creative activities for learning innovation, The International Journal of Management Education.

[iii] Moberg, S.K. 2014. Assessing the impact of entrepreneurship education: From ABC to Ph.D. Doctorial thesis, Department of Strategic Management and Globalization, Copenhagen Business School.

[iv] Moberg, S.K. 2017. The influence of an entrepreneurship programme with a flexible but structured design at the secondary level of education and the teacher’s role and importance: Results from an ongoing Randomised Controlled Trial. Conference Paper presented at RENT, Lund.   

[v] Moberg, S.K. 2015. JA Europe & MetLife evaluation report: Secondary school students 2014-2015 school year.

 

Mange bække små – værdien af at søge midler hos Fonden for Entreprenørskab

To gange om året uddeler Fonden for Entreprenørskab udviklingsmidler til støtte af entreprenørskab på skoler og uddannelser. Midlerne gør en stor forskel i en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde tid til at træne en vigtig muskel: Udviklingsmusklen. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser


Jeg læste engang et digt. Digtet var skrevet af en lærer, som beskrev lærerens personlige rejse gennem livet.

Digtet beskrev på fin vis den nyuddannede lærers drøm om at gøre en forskel. Digtet beskrev de tidlige år, hvor nye forløb og didaktikker skulle udvikles, og de sene år, hvor læreren sukkende i sit stille sind tænkte, at udvikling er prøvet flere gange, og at nye udviklingstiltag sjældent skaber reel ny viden.

Ikke specielt opløftende, men dog ganske ærligt: Udviklingsmusklen var blevet en kende træt hos læreren.

I Fonden for Entreprenørskab har vi hvert år udbud til udviklingsmidler til uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutioner kan søge om midler til:

  • Udvikling af nye entreprenørskabsuddannelser og -forløb. Det er også muligt at søge om midler sikring af eksisterende uddannelser og forløb indeholdende entreprenørskabsaktiviteter
  • Opkvalificering af lærere og undervisere – enten gennem kurser eller studieture til udlandet

Studerende kan også søge om midler til etablering af studenterorganisationer eller udvikling af en eksisterende studenterorganisation. Dertil kan studerende søge om midler til deres startup gennem Fonden for Entreprenørskabs mikrolegatordning.

Der er ansøgningfrist for udviklingsmidler den 25. marts. Læs mere om, hvordan du søger her. 

søg midler

 

Og hvorfor fastholder vi i Fonden for Entreprenørskab troen på værdien af udvikling af uddannelser og fag, kurser og forløb ihukommende den trætte lærer, der ikke orkede mere udvikling?

Siden Fonden for Entreprenørskabs etablering har vi fokuseret på at kunne støtte udviklingsprojekter på uddannelsesinstitutioner, for at fremme udviklingen af entreprenørskabsuddannelser.

I 2010 var innovation og entreprenørskab ikke på alles dagsordener og entreprenørskabsundervisning og entreprenørskabsuddannelser var mere for de få end for de mange.

At støtte udvikling af nye fag, forløb, kurser og uddannelser var nødvendigt og meningsfuldt. Ligeledes var støtten til opkvalificering af lærere og undervisere  værdiskabende for de institutioner, der gerne ville gå fra udviklingen af entreprenørskab, forankret hos ildsjælen, til de mange.

En tur gennem de mange afrapporteringer, vi har modtaget gennem årene, vidner også om en udviklingskraft på institutionerne, der imponerer, inspirerer og motiverer os til fortsat at kunne støtte denne udviklingskraft.

Mange dedikerede lærere og undervisere, forskere og ledere har gennem udholdenhed og en skarp sans for, hvad der kommer lige rundt hjørnet, som de studerende skal sikres en viden og kunnen om, udviklet nogle eksemplariske entreprenørskabsforløb.

De mange udviklingsprojekter, som vi har støttet gennem årene, vidner også om, at entreprenørskab og udviklingen af de studerendes entreprenante kompetencer ligger mange institutioner og fagområder på sinde. Det være sig de kreative fag, sundhedsuddannelser, de pædagogiske fag, humanistiske fag, naturvidenskabelige og så videre. Mange undervisere har viden, ideer og ambitioner på deres uddannelser og studerendes vegne.

Verden flytter sig – sjovt nok

En hverdag på en uddannelsesinstitution efterlader ikke tvivl om, at der er meget at se til. Fra hverdagens gøremål med elever og studerende til de overordnede opgaver vedrørende kvalitet, akkreditering, økonomisk skærpede betingelser, relationer til omverden, forskning, praktiksamarbejde, fremtidig beskæftigelse, faglig opkvalificering af lærere og undervisere – og jeg kunne blive ved. Der er rigeligt at se til. Herom hersker der ingen tvivl!

Et udviklingsprojekt kan let forsvinde i de mange punkter, der fylder på hverdagens dagsorden. Når vi har valgt at støtte udviklingsprojekter med et beløb på 75.000-150.000 kr. (universiteter kan søge op til 150.000 kr.), er det baseret på en viden om, at entreprenørskab fordrer en kontinuerlig udvikling af videngrundlaget (det gælder for alle videnområder). Entreprenørskabsforløb fordrer også en kontinuerlig udvikling af samarbejde med omverden (rollemodeller, oplægsholdere osv.) samt fortsat fokus på de didaktiske metoder, der er befordrende for de faglige kontekster, entreprenørskabsforløbene indgår i.

Entreprenørskab fordrer med andre ord en veltrænet udviklingsmuskel på uddannelserne og hos undervisere og ledere.

Søg! Søg! Søg!

Når vi i Fonden ønsker at understøtte undervisernes udviklingsideer, så har vi i samme åndedræt en ambition om at lade det være så administrativt let som overhovedet muligt, når der søges midler hos os. Det skal ikke være omstændigt at søge midler og det skal ikke være omstændigt at afrapportere.

Fokus skal være på udviklingstankerne, baggrunden for de nye udviklingstiltag og hvad udviklingsprojektet skal skabe af forskel for institutionen, uddannelsen og de studerende.

Ambitionen er, at løbende udviklingstiltag relativt let kan opnå midler, og at en uddannelse derved kan fastholde en udviklingskadence ved at søge midler hvert år uden at denne proces dræner den enkelte uddannelse og underviser unødvendigt. Herved sikrer vi i Fonden at kunne støtte de konkrete udviklingsbehov, der identificeres i løbet af et semester, allerede næste semester. I kvalitetssammenhæng betyder det, at studerende potentielt kan involveres i udviklingsprojekter, hvor de selv har bidraget til at identificere dette behov.

Og det leder mig hen til næste refleksion. Det er vores erfaring fra de støttede projekter, at udviklingsprojekter, der sker i teams af undervisere, og gerne sammen med studerende, skaber begejstring. Det er derfor godt at få et projekt defineret, så undervisere sammen med studerende kan se, at det er sjovt at arbejde med entreprenørskab.

Et konkret eksempel på dette er et udviklingsprojekt fra Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, How to start a start-up?: Law of start-up companies. Udviklingsprojektet fokuserer på flere relevante temaer: Jurastuderendes viden om startups og startups behov for at få juridisk rådgivning på det rette tidspunkt.

I en tid, hvor der er fokus på effektiv institutionsdrift og hvor udviklingstiltag skal tænkes i ekstern finansiering som en del af finansieringskilderne, er vores udviklingsmidler en oplagt måde at sikre udvikling af entreprenørskab på institutionerne.

3 gode råd til ansøgningsprocessen

  1. Tag udgangspunkt i institutionens overordnede strategi
  2. Identificér det konkrete udviklingsbehov for uddannelsen/rne ift. mere entreprenørskab eller sikring af entreprenørskab på uddannelsen (der er fortsat mange uddannelser, hvor entreprenørskab kan skærpes og indlejres i eksisterende fag og forløb)
  3. Involvér gerne kolleger i ansøgningsprocessen og tænk studerende ind i udviklingsprojektet

    Læs mere om at søge udviklingsmidler her. 

Siden 2010 har Fonden for Entreprenørskab uddelt udviklingsmidler til 149 projekter på landets universiteter svarende til 16.824.586 kr. På de videregående uddannelser har Fonden støttet 245 projekter svarende til 19.824.586 kr.

Hvilke personlige karakteristika kan hjælpe dig som iværksætter?

Christian Vintergaard er adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab og evaluerer ca. 500 iværksætterprojekter årligt. Læs Christian Vintergaards 6 bud på personlige karakteristika hos iværksættere, som han mener tiltaler investorer og samarbejdspartnere – for det er ikke kun den gode idé, der tæller.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Hvis jeg skal investere i en forretning, så handler det om menneskerne. De skal have et specielt drive. De skal have ild i øjnene”.

Sådan lyder det fra Birgit Aaby i DR1’s programserie Løvens hule, når hun bliver spurgt om, hvordan hun foretager sine investeringer.

Som Birgit Aaby, taler mange om, at man som investor i høj grad investerer i menneskene bag den enkelte startup. I anden række kommer selve idéen, hvilket betyder, at mange også fortæller, at de hellere investerer i et godt team med en halvdårlig idé – end i en god idé med et dårligt team.

Man skulle tro, at forretningsidéen var det afgørende for, hvorvidt en investor vil investere i en virksomhed eller ej.

Sagen er blot den, at en idés form og indhold kan nå at ændre sig mange gange, inden det endelige fit findes mellem iværksætter og investor. Omvendt er personerne i teamet – og deres måde at være og opføre sig på – lidt svære at ændre ved.

Lidt tanker bag dette indlæg

Jeg har længe overvejet, om jeg skulle (læs: turde) skrive dette indlæg, da det at vurdere folks måde at opføre sig på hurtigt bliver en subjektiv vurdering. Mine personlige erfaringer har dog vist mig, at måden den enkelte iværksætter er på, har indflydelse på graden af deres succes. Gennem årene har jeg gjort mig nogle erfaringer om forholdet mellem iværksætter og investor, som jeg mener er vigtige at dele – og som måske kan tænkes ind i entreprenørskabsundervisningen og investorevalueringer.

Er der kemi og tillid?

Jeg oplever ofte, at man nøjes med at tale om teamets konkrete og dokumenterbare erfaringer og uddannelsesmæssige baggrund. Det bliver mest af alt en gennemgang af CV’et og en vurdering af uddannelse og erhvervsmæssige erfaring. Mindre tid bliver brugt på at tale om selve teamet, og dets måde at være på.

En del af årsagen kan være, at det kan være svært at sætte ord på. Det kan være svært at formulere, hvorfor man ikke tror på en given person, eller hvorfor man ikke kan se sig selv have en god relation med denne.

Det er lidt som til en ansættelsessamtale, hvor alt det formelle umiddelbart er som ønsket, men på det personlige plan, kan man ikke se et match. Kemien er der bare ikke. Det samme gør sig gældende, når fx en investor skal vurdere en startup: Er kemien og tilliden der?

I det lys mener jeg, at investoren, bevidst eller ubevidst, søger svar på to overordnede spørgsmål:

1) Kan jeg se min selv arbejde sammen med teamet?

2) Tror jeg, at iværksætteren eller teamet har en personlighed, som er nødvendig for at indgå i partnerskaber med andre?

Egne erfaringer

Hvert år møder og evaluerer jeg ca. 500 iværksætterprojekter. De fleste er unge iværksættere, men jeg har også glæden af at sparre med mere modne projekter, der er godt på vej. Jeg får indblik i en række teams og deres måder at agere og være på i deres møde med investorer og andre partnere.

Derudover har jeg mulighed for at følge med i, hvad der senere sker med projekterne og se, om de har nemt eller svært ved at finde partnere, som ønsker at involvere sig. Og jeg må sige, at jeg gang på gang observerer de samme tendenser, som har en positiv indflydelse på iværksætteres sandsynlighed for at indgå i samarbejder med investorer eller partnere:

  1. Konstruktiv modtagelse af feedback

Iværksætter- og investormiljøet er et meget givende miljø, og erfaringer og sparring er en naturlig del af dagligdagen. Som iværksætter skal man kunne agere på en positiv og modtagelig måde, hvis man skal tages seriøst. Jeg har enkelte gange oplevet iværksættere, der har taget feedback som et personligt angreb, og de har efterfølgende haft svært ved at skabe gode relationer.

Anbefaling: Se konstruktiv feedback som en mulighed for at finpudse din idé. Ikke al feedback kan eller skal bruges, men mød kritik og feedback med oprejst pande og husk at flere (og mere erfaringsrige) øjne kan rykke en hel del ved din idé – og i den rigtige retning. Hvis den, du ønsker skal indgå i et partnerskab og denne ikke med det samme forstår din idé eller dele af dit pitch, så er det din opgave at finde en bedre måde at præsentere den på.

  1. Viden om egne kompetencer og mangler

At skabe en virksomhed kræver en bred vifte af kompetencer – og alle kan ikke rummes i et enkelt menneske.

I et møde mellem iværksætter og investor opfattes det ofte negativt, hvis iværksætteren ikke har den fornødne selvindsigt til også at kunne vurdere egne svagheder i forhold til, hvad projektet i dets totalitet kræver. Det samme gælder hvis man som iværksætter har svært ved at inkludere andre personer (med de ”manglende” kompetencer) i teamet, eller generelt at se værdien i partnerskaber.

Anbefaling: Et godt sted at starte som iværksætter er at være åben for partnerskaber og også have en god indsigt i egne styrker, svagheder og erfaringer. Det opfattes tit negativt, hvis du ikke kan vurdere det samlede kompetencebehov i din startup og heri også vurdere egne evner som en del af dette. Det sidste man skal gøre er at prøve at overbevise en potentiel investor om, at man kan alt alene.

  1. Ønsket om at ville skabe noget stort, der gør en forskel

Som Birgit Aaby, ønsker investorer ofte at være del af noget stort, og en del af et team, som ønsker at udrette noget stort. Alle ved, at ikke alle drømme indfries, men hvis man ikke har ambitionerne, kan det være svært at få investorer med om bord. Investorer og partnere skal gerne kunne øjne sandsynligheden for en god forrentning som følge af deres indsats.

Anbefaling: Hvis man ønsker investorer med om bord, så kan det godt betale sig ikke at være bange for at tænke stort! Dette skydes primært at det kan være svært for den enkelte investor at tjene penge på investeringen, hvis ikke virksomheden har skaleringsønsker. Dette gælder naturligvis mest for egenkapitalinvesteringer.

  1. Ønske om at bidrage til andres projekter

Iværksættere som byder egne erfaringer til i andre projekter, klarer sig efter min erfaring bedre end dem som har nok i deres eget. Det handler primært om personer, der er dygtige til at skabe relationer og oparbejde social kapital. Det er de samme evner, som også bruges i deres egne projekter til at skabe relationer med øvrige samarbejdspartnere og investorer.

Anbefaling: Bidrag hvor du kan, og vær gavmild med din erfaring. Det vil blive langt nemmere for dig at skabe relationer med andre – og mulige investorer og samarbejdspartnere.

  1. Evnen til at rose andre og takke for hjælp

Med taknemmelighed kommer man langt. Særligt i starten af ens projektudvikling har man meget lidt at tilbyde – andet end takken og roser, man kan give til andre. Omvendt er det også min erfaring, at iværksættere som ikke viser at de værdsætter den hjælp, de får, kan have svært ved at klare sig, når også større tjenesteydelser senere skal gives. Da iværksættermiljøet er præget af, at man hjælper hinanden, kommer man længst med at bidrage til miljøet.

Anbefaling: Sig tak og vær taknemmelig for den hjælp du får. Så har man også lyst til at hjælpe dig en anden gang. Biddrag til andres projekter med relevante kontakter og unikke indsigter i det omfang det kan lade sig gøre.

  1. Opbygning af troværdighed

Alle samarbejdspartnere og investorer ønsker høj grad af troværdighed hos en iværksætter, når de indgår i et samarbejde. Troværdighed hos iværksætteren og dennes team skaber ro omkring de ting, der bliver lovet og de skaber også en vished om, at der er den fornødne viden og indsigt til at projektet bliver en succes.

Anbefaling: At opbygge troværdighed kræver en meget bred indsats. Her er nogle eksempler: 1) Investorer skal have kendskab til din branche, 2) og kendskab til konkurrenterne 3) de kende din virksomheds vigtigste nøgletal 4) have adgang til gode referencer fra tidligere partnerskaber, 5) kundedata 7) branchekendskab 8) og kendskab til de væsentligste risici ved projektet.

Kan det læres?

Kan disse måder at være på som iværksætter læres, hvis de ikke ligger naturligt til en? Jeg tror at nogle af de personlige karakteristika kan tilegnes, men der er naturligvis også elementer som ikke kan (eller skal) ændres ved, da der er tale om en del af ens generelle måde at være på.

Et sted at starte er gennem mere entreprenørskabsundervisning i skolerne og i uddannelserne, hvor der i undervisningen også bliver snakket om, hvordan man kan agere i mødet med mulige investorer eller samarbejdspartnere. Vil man gerne endnu tættere på miljøet, så kan man opsøge de mange startup-events, hvor både startups og investorer er gode til at dele ud af deres erfaringer.

Og hvem ved? Måske er din måde at være på allerede en, Birgit Aaby og andre investorer har lyst til at investere i?

Folkemødets stråler skinner fortsat, men hvor er entreprenørskaben henne i de stråler?

Det er snart en måned siden, årets Folkemøde blev afholdt på Bornholm. Arrangementer og events er afviklet, politikere og meningsdannere er rejst hjem, men der bliver fortsat snakket om Folkemødet. Bare ikke om entreprenørskab.


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Som solstrålerne fortsat forkæler os alle i disse dage, kommer der også fortsat solstråler fra året Folkemøde. På de sociale medier og i diverse nyhedsbreve ses stadig en lind strøm af billeder og videoer, der fortæller og vidner om udbytterige debatter og events.

Og du er sikkert ved at være ganske træt af at høre om Folkemødet. Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at skrive mere om Folkemødet.

Hvorfor jeg så alligevel går til tasterne og skriver et blogindlæg om Folkemødet, spørger du? Det gør jeg af to årsager:

  1. Publicering af ”Digital analyse – Folkemødet 2018” udgivet af lytteværktøjet, Overskrift
  2. En paneldebat på Folkemødet, hvor kernespørgsmålet var, om man kan uddanne sig til iværksætter

Fonden debatterede – også på sociale medier

Fonden for Entreprenørskab har været med på Folkemødet i mange år, og her har vi sat fokus på og debatteret entreprenørskab og iværksætteri i uddannelsessektoren.

I år havde vi i samarbejde med en række organisationer og virksomheder planlagt Tour d’entreprenørskab, en ”rute” bestående af 15 arrangementer og events i entreprenørskabens og iværksætteriets tegn. Derudover deltog repræsentanter fra Fonden i øvrige debatter.

Når man som jeg mener, at det er vigtigt, at vi sikrer unge mennesker kendskab til og indsigt i entreprenørskab, og muligheden for at kunne omsætte sin viden og indsigt til at handle entreprenørielt, så er det nærliggende at håbe, at emner som ”startup”, ”entreprenørskab”, ”iværksætteri” og ”uddannelse” er det, der fylder på et Folkemøde.

Men ifølge Overskrifts digitale analyse, så var det ikke disse emner, der blev brugt mest på Folkemødet.

Fra den digitale analyse 2018, side 6:

Side 6

Selvom mine kolleger og jeg var meget aktive på de sociale medier, så var det ikke os, der var de mest aktive, mest ’likede’ eller ’retweetede”. Det kan naturligvis tilskrives mange faktorer, men vi må dog konstatere, at ”entreprenørskab” ikke ligger på top 10 listen.

Til gengæld fylder ”uddannelse” heldigvis på opgørelserne og i følge analysen, er Danske Professionshøjskolers tweets blandt de mest retweetede.

Som uddannelsespassionista er det beroligende, at ”uddannelse” og ”børn og unge” er blandt de mest omtalte temaer på Folkemødet. Det entreprenante mindset, som der er brug for blandt de unge mennesker, fostres nemlig gennem uddannelserne.

Vigtig debat om entreprenørskab i undervisningen

Fredag deltog jeg i paneldebatten ”Kan man uddanne sig til iværksætter” sammen med Tommy Ahlers, Uddannelses- og forskningsminister, Michael Paulsen, lektor i pædagogik fra SDU og Jeppe Rahbek, iværksætter og dimittend fra UCN.

Det var en debat, jeg virkelig havde glædet mig til at deltage i, da den tog fat i det klassiske spørgsmål: Kan uddannelser fremme iværksætteri?

Det enkle svar er JA, det kan uddannelser godt.

Det mere nuancerede svar er naturligvis JA, det kan de godt, men der findes, som med så meget andet, ikke en one size fits alle-metode, der kan rulles ud over det ganske land.

Video fra paneldebatten “Kan man uddanne sig til iværksætter?
Paneldebatten kan også høres som podcast her.

Passionerede og engagerede lærere, undervisere, forskere og uddannelsesledere har gennem årene erfaret,  at det er muligt at skabe udfordrende og motiverende uddannelsesforløb med fokus på entreprenørskab.

De unge mennesker får meget ud af at arbejde med entreprenørielle læringsforløb uagtet deres ambitioner om at starte egen virksomhed. For nogle er det endda en stor aha-oplevelse at deltage i entreprenørskabsforløb, fordi de her får lysten, ideen og troen på, at de kan starte deres egen virksomhed.

Der er altså ikke tvivl om de mange glæder og gevinster ved at arbejde med entreprenørskab i uddannelserne. Men det er fortsat vigtigt at få stadfæstet og delt viden herom, så snakken ikke ender med en diskussion af, hvorvidt det er relevant, og om det er noget, de unge finder interessant nok til at deltage i.

Det interessante ved debatten, ”Kan man uddanne sig til iværksætter?”, var ikke om det er muligt at uddanne til iværksætteri, men derimod hvordan vi gør det.

Heri fremstår nuancerne tydeligt. Der er mange veje til iværksætteri, og entreprenørskabsforløb kan tage sig meget forskelligt ud. Gennem årene er der blevet udviklet mange forløb, hvor udgangspunktet er at indlejre entreprenørskab i de forskellige fagligheder. Entreprenørskab bliver dermed en naturlig del af det pågældende fag, hvor elever og studerende anspores til at kunne eksperimentere, fejle, lære af fejlene, se muligheder og anskue sin omverden på nye måder – og dette indenfor de forskellige fag.

Evnen til at omsætte og forestille sig nye måder at løse samfundsmæssige udfordringer bliver mere naturlig sammenlignet med, hvis entreprenørskab var fag på skemaet som eksempelvis dansk eller matematik. Vi ser også, at flere uddannelsesinstitutioner skaber rum, læringsrum såvel som fysiske rum, til at kunne realisere deres ideer – nu forretningsideer. Og rådgivning, vejledning og mentoring af iværksætterspirer bliver essentiel og indgår som en naturlig del af uddannelserne og studierne.

Mere entreprenørskab på Bornholm og i uddannelserne

Det skal selvfølgelig ikke handle om antal ”likes” og ”retweets” på de sociale medier. Jeg synes trods alt, det er betryggende at ”uddannelse” og ”børn og unge” var emner, der blev debatteret og prioriteret på årets Folkemøde.

Men fraværet af ”entreprenørskab” vidner om en udfordring, vi i Fonden for Entreprenørskab er klar over: Uddannelse og børn og unge fylder meget i vores bevidsthed og samfund, MEN!

– Hvor er entreprenørskaben?

Som uddannelsespassionista giver det stof til eftertanke og øget motivation om at fremme den viden, der allerede eksisterer, og de mange erfaringer med at udvikle og sikre entreprenørskabsforløb på landets uddannelser.

Næste års Folkemøde kommer forhåbentligt til at indeholde endnu flere debatter om uddannelse og entreprenørskab. Måske havner ”entreprenørskab” endda på opgørelsen over top 10 emner, debatterne adresserer.

Solstrålerne sender optimismens budskab videre, og jeg ønsker alle en forrygende sommer.

Entreprenørskab i skolen – til daglig?

Det er med entreprenørskab i skolen som med så mange andre projekter og tiltag. Det er ”nemt” nok at arbejde med, når skemaet blankes og alle ugens ressourcer sendes i samme retning. Alle har fokus på det samme projekt, og forældrene kommer torsdag aften, for at se hvad der dog er sket i ugens løb. Motiverende for både elever og lærere, men også noget, som får mange til at længes efter dagligdagen.


Af Peter Rasmussen, projektleder i Fonden for Entreprenørskab


Men hvad stiller man så op, når dagligdagen rammer, og man gerne vil fortsætte med entreprenørskabet?  Mange lærere og elever er enige om kvaliteterne ved at arbejde projektorienteret, men det er også en arbejdsmetode, som skal læres og holdes vedlige, og netop entreprenørskabsundervisningen giver gode muligheder for at øve sig i mange af de udfordringer som projektarbejdet kan give. Men hvordan får man plads til det arbejde i skolens almindelige fag?

Som det nok er mange bekendt, er der 4 kompetencer, som især kommer i spil, når der arbejdes med entreprenørskab:

  • Handlingskompetence
  • Kreativitet
  • Omverdensforståelse
  • Personlig indstilling

Alle kompetencer, som sagtens kan finde sin plads i skolens dagligdag, og de er nærmere beskrevet i ”Fra drøm til virkelighed”.

Det har længe været et anvendeligt planlægningsværktøj for mange lærere, men der har manglet noget til elever. Det kan være en god ide, at eleverne kender til de 4 kompetencer og ved, hvordan de arbejder med dem og især hvordan de udvikler sig. Både for elevernes eget overblik, men også for lærerens løbende evaluering af eleverne.

Lærer Sarah Kirstein har for hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen skrevet en række arbejdsspørgsmål til de 4 kompetencer. Arbejdsspørgsmålene er alle skrevet i et sprog henvendt til eleverne, og det gør det nemmere for elever og lærere i fællesskab at opstille mål for arbejdet med entreprenørskab og især at afdække, hvorledes man kan arbejde med kompetencerne i dagligdagen.

Lad os tage et eksempel:

I ”Fra drøm til virkelighed” defineres kompetenceområdet ”omverdensforståelse” på denne måde:

Viden om kulturformer, globalisering, samfundets indretning, forretningsforståelse, sociale forhold, netværk, evnen til at opfatte og navigere i en kompleks samtid. Måden hvorpå vi opfatter vores verden og vores omgivelser, de indtryk vi er modtagelige for.

Og specifikt for indskolingen beskrives kompetenceområdet på denne måde:

Eleven har begyndende forståelse af egen identitet og kulturel baggrund og kan orientere sig i simple lokale kontekster.

Og her følger arbejdsspørgsmålene:

Indskoling:

  • Jeg taler om forskellige måder at leve livet på, f.eks. i arbejdet med klassens kultur eller skolens værdier
  • Jeg regner med penge i matematik
  • Jeg lærer om det at have et arbejde
  • Jeg undersøger området, som jeg bor i, og taler med andre om det: Hvad kan man i området? Hvad ligger der af virksomheder/institutioner? Er der noget, der kunne forbedres?

Kompetenceområdet for mellemtrinnet:

Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i forskellige teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster.

Arbejdsspørgsmål:

  • Jeg sammenligner forskellige kulturer – nationalt og internationalt
  • Jeg udvider min forståelse af verden
  • Jeg opstiller simple budgetter
  • Jeg deltager i foreningsliv og fritidsarbejde
  • Vi taler om globale muligheder og problemstillinger
  • Jeg undersøger samfundets opbygning mht. ressourcer og økonomi
  • Jeg beskæftiger mig med, hvordan en virksomhed fungerer.

Og endelig for udskolingen:

Kompetenceområdet:

Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i og vurdere teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster.

Med tilhørende arbejdsspørgsmål.

  • Jeg sammenligner forskellige kulturer og måder at leve livet på
  • Jeg taler med andre om min egen forståelse af verden
  • Jeg opstiller simple budgetter og regnskaber
  • Jeg lægger planer for min fremtidige karriere
  • Jeg vurderer effekten af globalisering – muligheder og problemstillinger
  • Jeg analyserer, hvilke ressourcer jeg har til rådighed
  • Jeg overvejer Produkt, Salg, Organisation og Økonomi for at opstille en forretningsmodel.

Lærer og elev kan med arbejdsspørgsmålene som værktøj nu nemmere afdække, hvornår der arbejdes med de fire entreprenørielle kompetencer, og på den måde sikre, at det sker i den daglige undervisning og i samarbejde med de fag-faglige mål: tekstarbejde i dansk på alle trin kan indeholde diskussioner om forskellige kulturer og måder at leve livet på, i samfundsfag arbejdes der med globalisering, og i matematik lærer eleverne at opstille budgetter. Tre hurtige eksempler på, hvorledes man kan arbejde med dele af entreprenørskab, når freden har lagt sig og dagligdagen er vendt tilbage.

Plakaterne med arbejdsspørgsmålene kan hentes her.

Hvorfor går entreprenørskab ikke væk?

Det var spørgsmålet, jeg blev stillet som inspiration til at holde et oplæg for VIAs undervisere og uddannelseschefer inden påske i år omkring entreprenørskab som del af uddannelsesaktiviteter for de studerende.

Spørgsmålet gav anledning til en del refleksion. Umiddelbart er svaret ganske nemt at give: Entreprenørskab går ikke væk, fordi det giver mening for de studerende, når de først møder entreprenørskab som del af deres uddannelser.


Af Pernille Berg, Chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Men. Dette svar er for let og ikke helt korrekt, for nogle studerende bliver både frustrerede og skuffede, når de deltager i entreprenørskabsforløb, så ud over de anekdotiske oplevelser af elever og studerende, der ofte siger, at de nu forstår deres uddannelser og fagligheder på helt andre måder efter at have deltaget i entreprenørskabsforløb og for øvrigt ikke ville være foruden, så må svaret indeholde nogle flere aspekter og nuancer.

Udover de politiske og samfundsøkonomiske argumenter for, hvorfor vi skal fremme entreprenørielle kompetencer (se også blogindlægget Hvorfor egentlig entreprenørskab?) og det entreprenørielle mindset hos unge i dag, så er der også forskningsresultater, der påpeger effekterne af entreprenørskabsforløb hos elever og studerende.

Disse forskningsresultater (både danske og internationale) viser generelt, at entreprenørskabsundervisning øger elevers og studerendes lyst til at blive iværksættere og styrker deres tro på egne entreprenørielle kompetencer, samtidig med at deres entreprenørielle adfærd uden for skole og uddannelse påvirkes. Elever og studerende, som har deltaget i entreprenørskabsundervisning, vil have en øget sandsynlighed for at arbejde med innovation, at blive iværksættere og at blive ledere senere i livet.

Derudover er der også forskningsresultater, der dokumenterer, at entreprenørskabsforløb øger skoleglæden i form af skoleengagement og trivsel i forhold til klassekammerater.

Så noget tyder på, at det nemme svar ikke var helt hen i vejret: entreprenørskab går ikke væk, fordi entreprenørskabsdidaktik fremmer elevers og studerendes studieglæde, motivation og skaber værdi for dem senere i livet. Med andre ord: entreprenørskab går ikke væk, fordi det virker!

 

Entreprenørskabsdidatikkens univers

Når det så er sagt, så er der behov for at skærpe, hvad entreprenørskabsdidaktik er. Fra motivationsforskningen ved vi, at skole-/studieopgaver skal opfylde fem krav for at skabe engagement i læringen:

  1. De skal være sjove,
  2. De skal være autentiske,
  3. De skal foregå ved samarbejde,
  4. De skal give eleverne og studerende mulighed for at tage ejerskab over opgavernes udformning og
  5. De skal give mulighed for at bringe forskellige former for talenter i spil.

Der er to simple spørgsmål, som skal kunne besvares i forhold til at undervisning og læringsforløb bliver opfattet som meningsfulde:

  1. Hvad betyder dette for mig?
  2. Hvad kan jeg bruge dette til?

Hertil er det muligt at sige, at flere undervisnings- og læringsforløb opfylder disse elementer, så hvorved differentierer entreprenørskabsforløb sig så?

Udover ovenstående elementer, så adskiller entreprenørskabsundervisning og -læringsforløb sig fra andre undervisningsmetoder ved at have fokus på det tilladte ved, at elever og studerende gennem disse forløb også skærpes i at kunne identificere og handle på muligheder, eksperimentere, være nyskabende og se det at mislykkes som integreret del af den proces, de er i.

Graf til Hvorfor går entreprenørskab ikke væk

Når elever og studerende møder og deltager i forløb, der er tilrettelagt ud fra ovenstående elementer og principper, så får deltagerne større entreprenøriel selvtillid, og de oplever mening med deres uddannelse.

 

Så svaret er

Så svaret på spørgsmålet er, at entreprenørskab går ikke væk. Dels fordi elever og studerende får meget ud af at deltage i entreprenørskabsforløb. Dels fordi det skaber værdi på både den korte og lange bane.

Ligeledes er der p.t. fokus på dannelse og en erkendelse af, at unge mennesker skal have muligheden for at kunne skabe deres egen fremtid gennem deres uddannelser.

Denne øgede debat omkring dannelse, studieglæde og studierelevans skubber nok lidt til det fine spørgsmål, jeg fik stillet, så vi fremadrettet skal kunne svare på spørgsmålene: Når entreprenørskab ikke går væk, hvad er så entreprenøriel dannelse, og hvorledes sikres denne gennem uddannelserne?