Kategori: Entreprenørskabsundervisning

Lærerens afgørende rolle

Af Jesper Risom, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab


Fonden for Entreprenørskabs forskning viser, at læreres og underviseres kompetencer og engagement er afgørende for, om entreprenørskabsundervisning har en positiv effekt. Derfor er det vigtigt, at læreren er klædt på til at kunne anvende entreprenørskab i undervisningen. Det kan fx sikres gennem efteruddannelse. Men hvorfor skal læreren egentlig efteruddanne sig? Er det kun for elevernes og de studerendes skyld?

I entreprenørskabsundervisningens natur ligger, at den er baseret på praktisk erfaring og ofte har et eksperimenterende væsen og indhold. Det stiller krav til lærere og undervisere, da det for mange er uvant at undervise på denne måde. Mange griber undervisningen mere traditionelt an, hvilket kan resultere i umotiverede elever og studerende – stik imod hensigten.

Vi ved, at ca. hver femte elev/studerende i Danmark møder entreprenørskab. Men betyder det også, at hver femte lærer og underviser er klædt på til at bruge entreprenørskab som en sammenhængende didaktik fra ABC til Ph.d.?

Artiklens forfatter Jesper Risom
Artiklens forfatter Jesper Risom

Hvad viser forskningen egentlig?

Der er blevet lavet rigtigt meget forskning om læreres betydning. Det er lærere, der skaber støttende og kreative klasserum, og det er lærere, der sætter rammerne for effektiv formativ og summativ feedback. I entreprenøriel undervisning er det typisk kompetencer og færdigheder af en ikke-kognitiv karakter, der er vigtige at fokusere på – såsom kreativitet, hvordan man håndterer usikkerhed og mobiliserer ressourcer. Det er svært at kodificere disse kompetencer og færdigheder, og derfor er de svære at undervise i med traditionelle undervisningsmetoder. For at undervisningen skal opfattes som meningsfuld af eleverne/de studerende, skal den typisk opfylde fem kriterier. Den skal:

  • være sjov
  • være autentisk
  • være kollaborativ
  • give eleverne mulighed for at påtage sig ejerskabet af deres læringsproces
  • tillade brug af forskellige former af talent.

Knud Illeris sammenfatter dette i to spørgsmål, som al motiverende undervisning skal kunne give eleverne/de studerende svar på: hvad betyder dette for mig? Og hvad kan jeg bruge det til?

Studier har vist, at lærere, som bruger disse principper i undervisningen, opfattes som støttende af eleverne. Opfattet lærerstøtte har stor betydning for elevers studiemotivation og skoleengagement (Kathryn R. Wentzels og Jere E. Brophys bog ”Motivating Students to Learn” har en udførlig diskussion om dette emne). Det er også denne effekt, vi ser i vores egne longitudinelle studier. Når elever og studerende oplever, at der er stærkt fokus på entreprenørielle undervisningsmetoder, oplever de også, at deres lærere bliver mere støttende, og dette har så igen en meget positiv indflydelse på deres skoleengagement og deres studiemotivation. Dette hænger blandt andet sammen med, at entreprenørielle undervisningsmetoder typisk opfylder de principper, som er præsenteret ovenfor. Mange lærere bliver nødt til at reevaluere deres opfattelse af eleverne og deres talenter, da det ikke kun er akademisk formåen, som er i centrum for læring, når man underviser med entreprenørielle metoder.

Derfor er det hensigtsmæssigt at styrke lærere og underviseres viden, faglighed og praktiske kunnen. Hvis de er klædt på til at kunne anvende og mestre entreprenørskab i undervisningen, vil det have en klar positiv effekt på dem, de underviser. Det er derfor, vi har igangsat en landsdækkende indsats for efteruddannelse rettet mod alle 194.000 lærere og undervisere i hele uddannelsessystemet i hele Danmark.

Uddannelse er det vigtigste i verden

I 2015 igangsatte FN undersøgelsen ”MY World”, hvor man spurgte mennesker i hele verden hvilke 6 af 16 mulige emner, som betyder mest for dem. De 16 emner spænder bredt, som fx et bedre sundhedsvæsen, bedre jobmuligheder, adgang til rent drikkevand, handling mod klimaændringer, politisk frihed, ligestilling etc. Indtil videre har næsten 10 millioner mennesker fra hele verden deltaget. Og det emne, som flest prioriterer højest, er ”en god uddannelse”. Det gælder også i Danmark, som figuren viser.

Foreløbige resultater fra MY World undersøgelsen:

Figur til E3U blogindlæg_maj2016
Kilde: http://vote.myworld2015.org/

 

Uddannelse er altså det vigtigste i verden – når man spørger verden. Så derfor må lærere og undervisere have verdens vigtigste job. Ikke sandt?

Entreprenørskab som karrierefremmer

Mange mener, at vi står på tærsklen til en ny uddannelsesmæssig revolution. Forhåbentlig.

Der skal mere til at motivere elever og studerende end hidtil. Formel og langvarig uddannelse erstattes af just-in-time læring. Og traditionel tekstbogslæring må i stigende grad vige pladsen for læringsspil og virtual reality. Læreren skal i højere grad motivere og facilitere frem for at informere. Fra diktator til facilitator er et populært mantra.

Man kan spørge sig selv, om evnen til at bruge entreprenørskab i undervisningen er et vigtigt konkurrenceparameter, som den enkelte lærer/underviser kan bruge til at styrke sin karriere? Har entreprenørskabsundervisere lavere ledighed, og får de mere i løn? Mig bekendt er der ikke undersøgelser, der direkte belyser det. Men det kunne være interessant at undersøge.

Fra vores forskning blandt de unge ved vi blandt andet, at innovation og entreprenørskab:

  • Skaber motivation blandt elever og studerende
  • Understøtter, at eleverne har det godt med deres kammerater
  • Øger troen på egne evner, samt evnen til at håndtere usikkerhed
  • Øger deres lyst til at blive iværksættere senere hen

Og enhver uddannelsesleder må vel ønske sig medarbejdere, som kan opnå sådanne resultater.

Ofte hører jeg lærerne begrunde vigtigheden for entreprenørskab i undervisningen med, at det er for eleverne og de studerendes skyld. ”Det er vigtige kompetencer, som kan styrke deres tro på sig selv, deres fremtidsmuligheder og jobudsigter”. Det er mere sjældent at høre argumentationen ”Det er for min egen skyld”.

Fotograf: Benjamin Pomerleau
Fotograf: Benjamin Pomerleau

I den spørgeskemaundersøgelse, vi lavede før vi igangsatte den nye indsats for efteruddannelse, bad vi lærerne og underviserne i Fondens netværk begrunde deres motivation for at deltage i en efteruddannelse i entreprenørskab. På alle tre uddannelsesniveauer nævnes kompetenceudvikling faktisk flest gange som grunden til, at man vil deltage. Mange beskriver, at de hele tiden ønsker at blive dygtigere, udbygge deres faglige kompetencer og styrke deres faglige niveau. De anser en efteruddannelse inden for dette område som en mulighed for at blive en bedre underviser og dermed også som en mulighed for at optimere deres undervisning. Flere giver ligeledes udtryk for, at det er et felt i rivende udvikling og et stort indsatsområde, som det er vigtigt at være rustet til at kunne medvirke til. Herefter nævner næsten ligeså mange, at de også vil deltage i efteruddannelse for deres elevers/studerendes skyld.

Så fælles er, at de fleste har fokus på deres egen kompetenceudvikling. Der ser dog ud til at være en tendens til, at kompetenceudvikling nævnes oftere, når man bevæger sig fra grundskolen (37%) henover ungdomsuddannelserne (42%) til de videregående uddannelser (52%). Læs mere i undersøgelsen her.

Det er dog uklart, hvor mange som ser kompetenceudvikling inden for entreprenørskab som et middel til at styrke sine egne fremtidsmuligheder og sine egne jobudsigter. Det afhænger jo også af, hvad ledelser, kommuner og fagforeninger mener.

Men når jeg efteruddanner mig, er det da også med en klar forventning om, at det vil smitte af på mine jobmuligheder. Og min løn.

Måske tænker entreprenørskabsunderviseren også sådan. Men siger det bare ikke så højt. Det skulle I måske begynde på.

Læs mere om vores indsats for efteruddannelse her.

Entreprenørskab i den nye gymnasiereform

Af Beate Laubel Boysen, teamleder, Fonden for Entreprenørskab


Unge iværksættere popper i disse år i stigende grad op i mediebilledet. Det er initiativrige unge, som stadig går i skole, men starter virksomhed ved siden af. Medierne elsker dem – og jo yngre jo bedre. En 13-årig, der lige kører en webshop med egne smykker eller tøj, imponerer og får hurtigt spalteplads i avisen.

Men de unge iværksættere er mere end bare en hurtig historie. De er udtryk for en ny tendens i samfundet, hvor det at forme sin egen karriere, at være sin egen chef, at have sin egen virksomhed, som man har startet fra bunden, er blevet attraktivt, og noget man stolt fortæller om til familiefester.

Mange af de unge iværksættere gør det godt og får erfaringer, de kan trække på senere i livet. Og mit – og Fonden for Entreprenørskabs – ønske er, at der er mange der får lov til at forme deres liv den vej. Men det betyder ikke, at vi ønsker, at alle unge skal springe ud som iværksættere. Det vil hverken være til gavn for samfundet, for de unge eller for økonomien. Tværtimod. Til gengæld ønsker vi, at de, der sætter rammerne for fremtidens uddannelsessystem, tænker på de unge, og på at støtte de arbejdsomme og nyskabende unge uanset om de har ambitioner for iværksætteri eller for entreprenøriel kunnen.

Beate Laubel Boysen
Artiklens forfatter, Beate Laubel Boysen

Den kommende gymnasiereform er en unik mulighed. Her bliver rammerne for fremtidens gymnasiale uddannelser fastlagt, og det er derfor afgørende, at vi sikrer et højt ambitionsniveau fra start. Ministeriet har opgjort, at der her i foråret 2016 er 74,3 procent af de unge, som forlader folkeskolen, der har valgt en gymnasial uddannelse som førsteprioritet. Det tal stiger hvert år! Det er en stor forpligtigelse, og selvfølgelig skal vi give dem de bedste muligheder for fremtiden. Derfor er et af mine ønsker til en kommende gymnasiereform klart: Prioritér entreprenørskab i den nye reform – både i den form der skaber nye unge iværksættere, og også i den form, der giver unge øgede entreprenørielle kompetencer, som de kan bruge til gavn for deres fremtidige arbejdspladser.

For at give en status på gymnasiernes muligheder for entreprenørskab pt., vil jeg fremhæve disse punkter:

  1. På stx er der ikke stort fokus på entreprenørskab, men derimod på innovation. Der har gennem de seneste fire år været arbejdet mere intensivt end tidligere med at udvikle innovationsfeltet på stx, især ansporet af innovationsmuligheden i AT-opgaven og en større fokus på innovation i fagene. Der fortsætter med at være fokus på at udvikle området, og der pågår pt. udviklings­forsøg i flere fag, der har til formål at indlejre innovation mere permanent i fagene, sådan at den nuværende hovedformålsparagrafs intention udfoldes.
    Dét er godt! Hold fast i at prioritere, at det udviklingsarbejde, der er i gang med indlejring i fagene ikke stopper – og tag det gerne videre, så der kommer reelle kompetencemål i alle fag og endnu videre, så eleverne også får erfaringer med at sætte i værk. Især hvis AT forsvinder ud af gymnasiet – sådan som regeringens oplæg til ny gymnasiereform lægger op til – er det et udviklingsarbejde, der skal understøttes, sådan at fagene griber den tværfaglige opgave, som AT har båret i forhold til innovation.
  2. På hhx er der tradition for at arbejde med det innovative mindset gennem både faget innovation og det erhvervsøkonomiske område, og der eksisterer langt bedre muligheder for at arbejde med kompetencemål, der (til en vis grad) katalyserer elevernes viden om og erfaring med innovation og iværksætteri. Dét fungerer godt!
    Især på de skoler, hvor innovation og iværksætteri ikke bliver isolerede områder, men hvor de kobles til andre fag, som fx sprogfag og samfundsfag.
    Det er også godt, at der er undervisere, der formår at give eleverne erfaringer med at iværksætte deres egne tiltag. Dét skal der være mere af, for det er gennem erfaringer med selv ”at gøre” at eleverne bliver kompetente – og hvis man vil gøre det mindre besværligt og krævende for underviserne, at gennemføre den slags undervisning, så må fagmålene støtte op om det.
  3. På htx arbejdes der, ligesom på hhx, i højere grad virkelighedsnært og anvendelsesorienteret gennem faglige cases fra virksomheder og organisationer. Der er tradition for at arbejde med det innovative mindset gennem fx fagene teknologi, design og teknikfag, og der eksisterer gode muligheder for at arbejde med kompetencemål, der katalyserer elevernes viden om og erfaring med især innovation. Hold fast i dét!

Entreprenørskab i gymnasiet

Og hold fast i muligheden for, at elever kan få erfaring med iværksætteri – ja, gå endda skridtet videre og udbred det til alle – for lige som på handelsgymnasiet er den tætte kobling til erhvervslivet oplagt til at understøtte elevernes oparbejdelse af egne erfaringer og oplevelser med, at det kan lykkes. Dét vil styrke dem, når de skal videre ud i erhvervslivet efter endt uddannelse.

Og her vender jeg tilbage til det, vi kan lære af de unge iværksættere: Deres mindset.

For gymnasierne – uanset om det er erhvervsgymnasier eller almene gymnasier –  skal fortsat give de unge en ballast af faglig viden. Men fremtidens arbejdsmarked kræver mere end det. De unge skal selv kunne sætte deres viden i spil i nye, uafprøvede sammenhænge; de skal kunne håndtere usikkerhed, have modet til at turde fejle, være kreative og så skal de have eminente samarbejdsevner. De kompetencer skal gymnasierne være med til at give de unge, og reformen er en oplagt mulighed for at cementere dette.

Jeg håber, at I der læser dette, vil støtte op om vores anbefalinger til en ny reform, om at alle unge på en gymnasial uddannelse skal møde entreprenørskab i deres undervisning. Lige nu er muligheden der for at styrke entreprenørskab på alle gymnasier – og vores anbefalinger er:

  1. at innovation indlejres generelt i fagene som kompetencemål og som et didaktisk princip.
  2. at innovation fortsætter sideløbende som selvstændigt fag og studieretning.
  3. at eleverne i sammenhængende – og længerevarende – forløb får erfaringer med iværksætteri.
  4. at der sker en opkvalificering af underviserne.
  5. at muligheden for en ”team Danmark” iværksætter-ordning undersøges.

Held og lykke med reformen!

Skaber entreprenørskabsundervisning flere iværksættere?

Pernille Berg, fil.dr. og Kåre Moberg, ph.d., Forskning & Analyse, Fonden for Entreprenørskab


Det er som oftest det spørgsmål, der altid stilles, når debatten omhandler entreprenørskabsundervisning. Formuleret lidt anderledes, virker det?

Spørgsmålet, om entreprenørskabsundervisning reelt set skaber flere iværksættere, er ikke nyt. Tværtom har flere studier gennem de sidste årtier forholdt sig til netop dette spørgsmål. Det har dog ikke været et let spørgsmål at besvare. Dertil kommer, at forskningsresultaterne til tider viser forskellige mønstre. Det har betydet, at spørgsmålet tit har stået lidt ubesvaret og som oftest omformuleret til at se på entreprenørielle kompetencer og intentioner.

Vi vil dog i dette indlæg gøre et forsøg på at folde svaret på spørgsmålet lidt ud. Og ja, entreprenørskabsundervisning skaber flere iværksættere. Hvis det altså bliver gjort rigtigt.

Pernille Berg og Kåre Moberg
Artiklens forfattere Pernille Berg og Kåre Moberg

Spørgsmålet er dog ikke let at besvare. Udfordringen har blandt andet været manglen på longitudinelle studier, hvor man har fulgt elever og studerende over flere år. For at kunne besvare spørgsmålet kræver det nemlig, at elever og studerende er fulgt gennem en årrække. Da gennemsnitsalderen for førstegangs-iværksættere ligger mellem slutningen af 30’erne og starten af 40’erne (Delmar & Davidsson, 2005) – i Danmark er gennemsnitsalderen 38 år (ERST, 2011) – er sammenhængen mellem undervisning og opstart af egen virksomhed ganske svær at bevise. Udfordringen med at påvise en sammenhæng mellem entreprenørskabsundervisning og opstart af egen virksomhed er især vanskelig for entreprenørskabsundervisning på grundskole og ungdomsuddannelsesniveau, da tidsspændet fra undervisning og opstart af egen virksomhed er omfattende.

De fleste undersøgelser har derfor valgt at fokusere på variabler, der kan forudsige fremtidige entreprenørielle aktiviteter, som man kan måle på kort sigt, såsom entreprenørielle attituder, intentioner og selvtillid til at gennemføre entreprenørielle aktiviteter. Resultaterne af disse studier varierer alt efter hvilke slags entreprenørskabsforløb, de har målt effekten af. Et af de mere kendte studier viser eksempelvis, at entreprenørskabsundervisning har en negativ effekt på entreprenørielle intentioner. Studiet er gennemført i Holland af Oosterbeek, van Praag og Ijsselstein (2009). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de studerende i dette forløb arbejdede i grupper af mindst 10 studerende, og det kan sagtens være dette, som resulterede i den negative effekt. Med andre ord, undersøgelsens konklusion er måske ikke retvisende for effekten af entreprenørskabsundervisning.

En forskergruppe baseret i Canada viste eksempelvis for nylig i en metaanalyse af programevalueringer af entreprenørskabsundervisning, at undervisningen overordnet har en positiv effekt på entreprenøriel human kapital, altså de unges mod, selvindsigt, selvtillid og udholdenhed.(Martin, McNally og Kay, 2013).

Når entreprenørskabsundervisning virker

Vores egne studier bakker op om resultatet af denne metaanalyse, da vores analyser viser, at undervisning i entreprenørskab – både på grundskole-, ungdomsuddannelses- og videregående niveau – har en positiv indflydelse på elevernes og de studerendes entreprenørielle attituder, intentioner og selvtillid til at gennemføre entreprenørielle aktiviteter. Vores fokus har dog heller ikke været at forsøge at besvare spørgsmålet om det virker eller ej, da vi har vurderet det som mere interessant at undersøge, hvad som virker, hvorfor det virker og for hvem det virker.

Vi har derfor altid sammenlignet forskellige tilgange til entreprenørskabs- og innovationsundervisning og sammenlignet effekterne af mange forskellige forløb.

Vi kan derfor besvare spørgsmålet ”Skaber entreprenørskabsundervisning flere iværksættere?” med, at det kommer an på, hvordan denne undervisning foregår.

På grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau ser vi, at entreprenørskabsundervisning, der har et stærkt fokus på mere bløde kompetencer såsom kreativitet, proaktivitet og handlingsrettede færdigheder, har en positiv indflydelse på elevernes skoleengagement. På den anden side har en sådan entreprenørskabsundervisning en negativ sammenhæng med elevernes entreprenørielle intentioner. Omvendt forholder det sig med undervisning, der fokuserer på de mere hårde og kodificérbare entreprenørielle færdigheder, såsom forretningsplaner og hvordan man vurderer forretningsidéer. Som lærer og skole må man altså overveje hvilket resultat, man ønsker undervisningen skal skabe. Fra forskningen ved vi også, at man som lærer og institution skal være bevidst om, at der ikke findes særlig meget viden om, hvilken effekt entreprenørielle intentioner har på elever i den alder. Derimod viser mange undersøgelser, at der er en meget positiv sammenhæng mellem skoleengagement/skoleglæde og unge elevers fremtidige socioøkonomiske adfærd.

Investor Ball 2015

I vores seneste undersøgelse, som fokuserede på Company Programme-forløb i otte europæiske lande, var vores fokus at undersøge, hvilke undervisningsmetoder som havde den mest positive indflydelse på elevernes tillid til egne evner i forhold til at udføre entreprenørielle aktiviteter, samt deres skoleengagement og motivation. Company Programme har typisk fokus på både bløde og hårde entreprenørielle færdigheder, så det er derfor ikke overraskende, at vores resultater viser, at forløbet havde positiv indflydelse på både entreprenørielle intentioner og skoleengagement. Vi kunne dog se, at det især var betydningsfuldt, at forløbet fandt sted som en enkeltstående aktivitet, og at autentiske opgaver stillet af det lokale erhvervsliv samt formativ feedback gav en særligt god effekt. Dette hænger tæt sammen med værdiskabelse som et centralt element i entreprenørskabsundervisning. De faktorer, der havde en mindre positiv effekt i vores undersøgelse, var, når undervisningen blev varetaget af iværksættere, og hvor der var stærkt fokus på forretningsplaner.

På videregående niveau viser vores studier, at entreprenørskabsundervisning, der har stærkt fokus på de studerendes egen baggrundsviden, interesser og motivationer, samt at de har lov til at gennemføre deres eget entreprenørielle projekt, har en meget positiv indflydelse på antallet af studerende, der starter nye virksomheder. De programmer, der har mere fokus på at undervise i entreprenørskab ved, at de studerende arbejder med et eksisterende innovationsprojekt i etablerede virksomheder, har en meget negativ effekt på antallet af studerende, der starter egen virksomhed. Det skal dog understreges, at vi i denne undersøgelse kun har fulgt de studerende i en toårs periode, så det er for tidligt at konkludere, hvilken effekt disse undervisningstilgange faktisk har på de studerendes adfærd på længere sigt.

Vi kan dog afsløre, at der findes et par velkendte longitudinelle studier, der har fokuseret på at besvare spørgsmålet ”Skaber entreprenørskabsundervisning flere iværksættere?” Et af de mere kendte er lavet af de amerikanske forskere Charney og Libecap. Charney og Libecap indsamlede data på et entreprenørsprogram over en 10-års periode for at kunne undersøge, i hvilken udstrækning programmets dimittender blev iværksættere. Deres resultater viste, at sandsynligheden for, at disse dimittender arbejdede i en nystartet virksomhed, var 300% højere sammenlignet med kontrolgruppen. Det er dog vigtigt at understrege, at den deltagende kontrolgruppe primært bestod af studerende inden for samfundsvidenskab, og disse er typisk overrepræsenterede hvad angår beskæftigelse inden for den offentlige sektor. På ungdomsuddannelsesniveau har de svenske forskere Elert, Andersson og Wennberg undersøgt hvilke longitudinelle effekter, som Company Programme har haft på svenske elever. Deres resultater viser, at der er signifikant flere elever, som har deltaget på et Company Programme-forløb, der efterfølgende blev iværksættere.

Så ja, vi kan med forskningsviden besvare spørgsmålet ganske klart: Entreprenørskabsundervisning skaber flere iværksættere. Og entreprenørskabsundervisning fremmer også de entreprenørielle kompetencer, som er essentielle i såvel eksisterende som nye virksomheder.

 

Datagrundlag/kilder:

Charney, A. & Libecap, G. D. 2000. The Impact of entrepreneurship education: An evaluation of the Berger entrepreneurship program at the University of Arizona, 1985-1999. Final report to the Kauffman Center for Entrepreneurial Leadership.

Elert, N., Anderson, F., Wennberg, K. 2015. The impact of entrepreneurship education in high school on long-term entrepreneurial performance.  Journal of Economic Behavior and Organization

Delmar, F. & Davidsson, P. 2000. Where do they come from? Prevalence and characteristics of nascent entrepreneurs. Entrepreneurship & Regional Development, 12, 1-23.

ERST. 2011. Iværksætterindex 2011 – Vilkår for iværksettere i Denmark. Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Martin, B., J. McNally, & Kay, M. 2013. Examining the Formation of Human Capital in Entrepreneurship: A Meta-Analysis of Entrepreneurship Education Outcomes. Journal of Business Venturing, 28(2), 211-224.

Oosterbeek, H., Van Praag, C.M. & IJsselstein, A. 2009. The impact of entrepreneurship education on entrepreneurship skills and motivation. European Economic Review, 54, 442-454.