Kategori: Fonden for Entreprenørskab

Status på iværksætter-Danmark: Hvad viser tallene?

Iværksætteri fylder meget i alle typer af medier. Og heldigvis for det. Men hvis man dykker ned i tallene bag iværksætter-Danmark, hvordan står det så til? Med 2017 netop afsluttet, så vil dette blogindlæg prøve at gøre status på, hvor vi står.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I Fonden for Entreprenørskab har vi samlet en række tal for iværksætter-Danmark i en kvartalsvis publikation, som vi kalder Iværksætterindblikket (LINK). Publikationen forsøger bl.a. at samle tal for udviklingen i antal danske start-ups, mål for kompetencer, kapital og kultur. Ikke alle data er vores egne, men kan komme fra både danske og internationale statistikker.

 

Udviklingen i antallet af iværksættervirksomheder og CVR-registreringer

Hvis man ser på udviklingen af danske start-ups, så viser der sig et lille fald i antallet af CVR-registreringer i 2017. Konverteret til antallet af danske iværksættervirksomheder, så tegner der sig også et billede af, at vi for første gang i flere år må forvente et år med færre danske opstartsvirksomheder. CVR-registreringerne er nemlig også en indikator for antallet af nye virksomheder. Antallet af nye virksomheder udgør ca. en tredjedel af alle CVR-registreringer, og resten er registreringer som er blevet tilføjet til forskellige allerede eksisterende CVR-numre. Så de mere opdaterede CVR-tal er også en god indikator for udviklingen i antallet af nye start-ups.

Antal CVR-registreringer 2011-2017

I forsøget på at identificere hvor dette fald kommer fra, kan man bl.a. kigge lidt på, hvordan CVR-registreringerne er fordelt rundt i landet. Tallene viser, at der er sket et større fald i Syddanmark og Midtjylland end i resten af landet. Samtidig er der kommet forholdsmæssigt færre kvindelige iværksættere, og sammenholdt med at antallet af konkurser i 2016 og 2017 er rekordhøjt, så bliver det en lidt ærgerlig historie. Samlet set så er det centralt, at når antallet af konkurser stiger, så skal der gerne være andre nye virksomheder, som tager deres plads. Når vi ser et fald i antal nye CVR-registreringer samtidig med en stigning i antallet af konkurser, så er der grund til at spidse opmærksomheden.

Det er også interessant at se på aldersfordelingen over, hvem der starter virksomheder. Ser man på tallene samlet over de seneste fem år, så ses det, at gruppen iværksættere i alderen fra 36-45 har været faldende. Omvendt har særligt den yngste målgruppe (under 25 år) og det ældste alderssegment i opgørelsen (over 55 år) bidraget positivt til udviklingen. Det er en interessant og bemærkelsesværdig udvikling. For den yngste målgruppe skal dele af årsagerne findes i den stigende opmærksomhed i forbindelse med deres uddannelser, men også at iværksætteri er blevet tydeligere i mediebilledet.

CVR-registreringer fordelt på alder 2011-2017

 

Dansk iværksætterkompetence og kapital til iværksættere

Selv om de nyeste CVR-tal ikke tegner et billede af et Danmark med kraftig vækst i iværksætteriet, som mange kunne ønske sig, så skal man også altid tage den slags tal med måde. For der er sket forandringer i Danmark over de seneste år, som peger mod en anden tendens for fremtiden.

For eksempel prøver langt flere elever og studerende i dag kræfter med entreprenørskab og iværksætteri i undervisningen end for bare få år siden. Den nyeste kortlægning fra Fonden for Entreprenørskab viser, at 25 % af alle elever og studerende i Danmark fik entreprenørskabsundervisning sidste år. Det er en tredobling i forhold til første kortlægning for otte år siden, og forskningen viser, at jo tidligere og jo flere gange man får erfaring med entreprenørskab, jo større er sandsynligheden for, at man bliver ansporet til en karrierevej, hvor iværksætteri eller innovation er de bærende elementer.

Antallet af elever og studerende, som får entreprenørskabsundervisning.

En anden positiv tendens bliver tydelig, hvis man ser på kapital tilgængelig for iværksættere. Opgørelser fra bl.a. Vækstfonden viser, at der for kapitalens side er sket i konsolidering i branchen. En analyse fra Vækstfonden viser yderligere, at danske venturefonde har forøget deres investeringer i virksomheder, som befinder sig i de tidlige faser, dvs. seed og startup. Dog foretages 80 pct. af danske fondes investeringer i udenlandske virksomheder. Samtidig viser tallene yderligere, at danske virksomheder er nr. 5. ud af de viste lande til at tiltrække kapital i seed og startup-fasen. Mere end 40 pct. af kapitalen til danske virksomheder kommer fra udlandet, hvilket er det højeste niveau i Norden.

Således afsluttes 2017 med både gode og uheldige tendenser, når man ser på iværksætter-Danmark. Overordnet er det dog tydeligt, at indsatsen for at fremme danske iværksætteri langt fra er slut, og indsatsen bliver nødt til fortsat at have politikernes bevidsthed. Og denne bevidsthed mener jeg også er blevet mere tydelig på tværs af de fleste politiske partier, om end det endnu ikke er alle, som har en formuleret strategi på området. Der er fortsat behov for at forbedre vilkårene med hensyn til både kapital, kompetence og kultur.

Et centralt politisk initiativ i 2017, som blev født i en politisk kontekst, var Iværksætterpanelet. De kom i efteråret med en række anbefalinger, som vi forhåbentlig kommer til at se implementeret i den kommende tid. Det er min klare holdning, at man bør tage panelets forslag seriøst og gøre en politisk indsats for at imødekomme dem.

E3U: Hvad kan man lære af at efteruddanne på tværs af hele uddannelsessystemet på samme tid?

E3U-efteruddannelsen, har nu været i gang i knap to år, og det er tid til at gøre status.

Derfor har vi for nyligt udgivet en samlet evaluering af de første tre forløb, hvor 118 lærere og undervisere fra hele Danmark gennemførte efteruddannelsen. Det svarer til 15.000 timers efteruddannelse samlet set. Som supplement til evalueringsrapporten, sætter vi i denne blog vores egne ord på de erfaringer vi har fået, set fra projektlederstolen.


Af Jesper Risom, Fonden for Entreprenørskab og Mette Brinch Thomsen, CUDiM, Aarhus Universitet


Hvordan er det overordnet gået? Hvad har I opnået?

Jesper: E3U-projektet blev startet i 2015. Den oprindelige tanke var egentlig at udvikle tre forskellige efteruddannelser tilpasset hvert uddannelsesniveau. Men vi valgte i stedet at udvikle én fælles efteruddannelse – deraf navnet “E3U” (Efteruddannelse i Entreprenørskab på 3 Uddannelsesniveauer) – som gik på tværs. Rammen for efteruddannelsen er derfor den samme på alle tre uddannelsesniveauer, og deltagerne samles fysisk og geografisk, så de kan efteruddanne sig med undervisere fra andre niveauer, for derved at sikre sammenhæng og progression i entreprenørskabsundervisningen – fra ABC til Ph.d. For at det kunne lykkes, var vi nødt til  udvikle et koncept, der kunne favne både folkeskolelæreren og universitetsprofessoren på samme tid, og som tog udgangspunkt i den enkelte deltageres faglighed, uanset om man underviser i  dansk, på jordemoderuddannelsen – eller i innovation og entreprenørskab.

Mette: Det var også vigtigt for os, at skabe en efteruddannelse, som virker, og hvor deltagerne rent faktisk forandrer deres tilgang til deres egen undervisning, igennem den entreprenørielle proces, som de gennemgår på E3U-efteruddannelsen. Derfor arbejder vi blandt andet med aktionslæring, handlekompetence, buddy-ordning, motiveret ansøgning, og inddragelse af deltagernes ledere. Og evalueringen tyder på, at det faktisk er lykkedes. Men det er ikke sket uden frustrationer undervejs. Så, man kan faktisk godt efteruddanne på tværs af flere uddannelsesniveauer – også inden for entreprenørskab.

 

Hvad har overrasket jer mest?

Mette: Jeg ved ikke om det har overrasket mig, men det har bestemt glædet mig, at de, der har deltaget på E3U-kurser har været så glade for at deltage som evalueringen viser. Det er dejligt for os som projektledere, at vi har haft is i maven og troet på, at entreprenørskabsundervisning er vigtig for alle undervisere, uanset hvad man underviser i. Og ikke mindst, at undervisere fra de forskellige niveauer har kunnet inspirere hinanden, det har været dejligt at se ske.

Jesper: Mange lærere og undervisere mener ikke, at de er klædt på til at arbejde entreprenørskab og innovation ind i undervisningen og koble det til kernefagligheden. Vi ved at ca. 70% af de underviserrettede aktiviteter, som Fonden for Entreprenørskab har registreret i Danmark siden 2009, har varet under én dag. Det er særligt i grundskolen, at aktiviteterne er kortvarige. Vi ved også at efteruddannelse af en længere varighed er nødvendigt, hvis det skal skabe en reel ændring i praksis og den teoretiske forståelse hos den enkelte. Og en af nøglerne til succes er bl.a. at arbejde med rollen og mindsettet som lærer og underviser -med udvikling af den entreprenørielle didaktik. Og det ved lederne på uddannelsesinstitutionerne også. Og alle taler om vigtigheden af entreprenørskab. Derfor overraskede det mig, hvor svært det faktisk er, at rekruttere deltagere til længerevarende efteruddannelse. Jeg mener, der er ca. 194.000 personer, der arbejder med undervisning i Danmark, så der skulle jo være nok at tage af.

Mette: At der har været så meget tavs viden i hele uddannelsessektoren har været en fantastisk gave at være med til at finde. At vi så faktisk har formået, sammen med kursisterne at pakke gaven ud ved at give dem et fælles sprog at tale om entreprenøriel didaktik har været endnu mere fantastisk.

Der skal ikke herske tvivl om, at der er rigtig, rigtig mange kompetente undervisere i hele vores uddannelsessystem, og når man som vi har mulighed for at bringe dem sammen, give dem input om handlekompetence, entreprenøriel didaktik, taksonomi, læringsmål mm. samt lade dem tale sammen om deres fælles passion: Undervisning med deres “nye fælles sprog”, så skete der mere med undervisernes mindset, end vi havde turde håbe på.

 Jesper: Der var mange der på forhånd advarede mig om at blande niveauer og fagligheder for meget. Så det overraskede mig faktisk, at der måske ikke er så stor forskel på om man underviser i folkeskolen, på et gymnasium eller på et erhvervsakademi. Eller om man underviser i fysik eller i sociologi, som vi nogen gange går og tror. Ved at sætte deltagerne sammen på tværs, tvang vi dem udover deres faglige comfort zone, og de fag-faglige forskelle trådte mere i baggrunden til fordel for den entreprenørielle didaktik, som mange deltagere pludselig kunne se som noget universelt, der kan bruges i utroligt mange sammenhænge og fagligheder.

 

Udviklingsfasen er slut – hvad kommer der til at ske nu?
Jesper: En vigtig del af min opgave var også at sikre, at efteruddannelsen forankres, udbydes og opskaleres i hele Danmark nu hvor udviklingsfasen er overstået og projektmidlerne opbrugt. For her stopper mange gode initiativer desværre. E3U er et blivende initiativ, som forhåbentlig på sigt kan være med til at danne rammen om efteruddannelse af lærere og undervisere inden for innovation og entreprenørskab. Målet var at efteruddanne 100-200 personer i udviklingsfasen 2015-2017 og 1.000 personer indtil 2020, så der er et stykke vej endnu. Så vi skal fortsat arbejde benhårdt for at rekruttere deltagere.

 Mette: Aarhus Universitet (CUDiM) fortsætter selvfølgelig med at udbyde E3U som en efteruddannelse til alle undervisere på alle niveauer. Uddannelsen har vist sit værd og deltagerne har indtil nu været rigtig glade for at deltage. Desværre bliver vi nu nødt til at tage markedsprisen for deltagerne, da vi ikke længere har udviklingsmidler til at finansiere afholdelse af E3U kurser. Men vi vil gøre vores til at holde prisen så lav som muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

 

E3U udbydes nu i tre forskellige formater. Hvorfor og hvilken betydning kommer det til at have?

Mette: Fra efteråret 2017 udbyder vi E3U på tre forskellige måder: ”E3U-classic”, som er åben for alle, og som udbydes forår og efterår skiftevis i Aarhus og København. ”E3U-skræddersyet” som udbydes efter nærmere aftale, tilpasset til lokale forhold, større grupper fra den samme uddannelsesinstitution etc. Og endeligt som et online valgmodul på den fleksible master i IKT og Læring. Det udviklede format er stadig grundideen i alle udbud, men der er jo nogen, der måske har brug for at vi indarbejder f.eks. et “digitalt benspænd” eller arbejder mere med relationerne mellem kursisterne. Det gør vi selvfølgelig gerne, og det sker uden at vi går på kompromis med kernen i E3U (som vi kalder E3U-classic), den er vi tro imod.

 Jesper: Set fra Fondens perspektiv, er det kun godt at der er en fleksibilitet i måden at udbyde E3U på. På den måde kan vi forhåbentlig nå flere. Og det er grundlæggende stadig den samme efteruddannelse uanset om man deltager på det åbne landsdækkende udbud (classic), deltager på et skræddersyet forløb for en hel skole, eller deltager i online versionen.

 

Kan I eventuelt fortælle lidt mere om online-formatet, hvem det henvender sig til, og hvorfor man som underviser skal vælge dette format?

Mette: ”MIL” er en online udgave af E3U, som er målrettet mod de undervisere, der har svært ved at få tid til at mødes med andre kursister fysisk og også mod dem, der rigtig gerne vil arbejde med og afprøve, hvordan det er at arbejde sammen i den ikke-fysiske verden. Det har vi på CUDiM rigtig mange og gode erfaringer med fra andre spændende forløb, så hvorfor ikke også entreprenørskab i virtuelle fora?

Jesper: Vi har fra starten arbejdet henimod at udvikle en version af E3U, som kan udbydes helt eller delvist online. Ligesom vi hele tiden arbejder med at indbygge IT-didaktik og blended learning ind i efteruddannelsen i den åbne platform som E3U udbydes igennem. Online-efteruddannelse er på ingen måde nyt. Men det er faktisk nyt inden for efteruddannelse af undervisere i entreprenørskab. Og her skal E3U være med til at rykke feltet. Også internationalt.

 

Hvordan har det været at samarbejde på tværs af organisationer?

Jesper: Meget lærerigt, kort sagt. Vi har ikke bare skullet samarbejde på tværs af forskellige organisationer, men også forholde os til hvordan vi hver især arbejder med entreprenørskab på de forskellige uddannelsesniveauer.  Jeg (Fonden for Entreprenørskab) havde det overordnede projektlederansvar for E3U-projektet som helhed, i samarbejde med Mette (Aarhus Universitet), som havde det daglige projektlederansvar for partnerskabet af udbydere (Aarhus Universitet, Professionshøjskolen VIA, TURBO og tortzen.bager). Og set fra projektlederstolen synes jeg at noget af det vi er lykkedes godt med, er at udnytte hinandens forskellige styrker og roller. Fonden for Entreprenørskab er en lille organisation, som ikke selv har ressourcerne til at udbyde ECTS-givende efteruddannelse i den skala vi taler om her. Til gengæld ved vi rigtig meget om området, og vi dækker hele Danmark fra grundskole til universitet, så vi har mulighed for at nå bredt ud.

Mette: Det har været rigtig spændende at arbejde sammen med mange forskellige mennesker i forskellige organisatoriske set-ups. At have et fælles mål og ønske har været rigtig, rigtig vigtigt for samarbejdet, hvor vi selvfølgelig alle har skullet “hugge en hæl og klippe en tå”, når det har været nødvendigt. Men på intet tidspunkt har vi måttet opgive at komme til enighed. Det har været en super oplevelse som jeg gerne vil gøre om igen.

Jesper: Og så vil jeg også sige, at man sku bliver en smule stolt, når man som projektleder præsenterer det dream-team af dygtige forskere og undervisere, som er tilknyttet E3U. Eller når man hører kursister sige, at de ikke længere kan være den lærer de var før, efter at have gennemført efteruddannelsen.

Kursister på E3U

Baggrund:


Hvem deltog i E3U efteruddannelsen i udviklingsfasen?

  • 118 personer gennemførte E3U i perioden februar 2016 til april 2017. De 118 dimittender svarer til ca. 000 timers efteruddannelse samlet set.  36% (42 personer) underviser primært i grundskolen. 40% (48 personer) underviser primært på ungdomsuddannelserne. Og 24% (28 personer) underviser primært på de videregående uddannelser.
  • Deltagerne kommer fra et bredt udsnit af Danmark fra over 50 forskellige uddannelsesinstitutioner. Der var dog kun to personer med fra universiteterne.
  • Stort set alle “typer” af fagligheder var repræsenteret.
  • Der er stor spredning på deltagernes egen vurdering af deres brug af innovation og entreprenørskab i undervisningen før de startede på efteruddannelsen. 1 ud af 5 mente, at de bruger innovation/entreprenørskab i deres undervisning hele tiden. 1 ud af 10 mente, at de aldrig bruger det. Resten lå midt imellem. Andelene var nogenlunde ens på tværs af de tre uddannelsesniveauer.
  • Deltagerne på E3U ser ud til at bruge innovation/entreprenørskab i mindre grad end den “typiske” underviser i Fonden for Entreprenørskabs netværk.
  • 3 ud af 4 (77%) har ikke tidligere været på en efteruddannelse i entreprenørskab før de startede på E3U. Denne andel er stort set ens på tværs af de tre uddannelsesniveauer. Samlet indikerer det, at E3U har fat i de nye og mere uerfarne inden for entreprenørskabsundervisning.

 

Udbyttet af efteruddannelsen

  • 86-94% af deltagerne vil anbefale efteruddannelsen til andre. Andelen er størst på grundskolen, hvor 100% på alle tre forløb i udviklingsfasen vil anbefale efteruddannelsen. På ungdomsuddannelserne svinger tallet mellem 75-91%. Og på de videregående er det 71-100%, som vil anbefale efteruddannelsen på tværs af de tre første forløb.
  • Blandt de som ikke vil anbefale E3U, har halvdelen været på efteruddannelse i innovation/entreprenørskab før.
  • Blandt de som gennemførte det første forløb i København, forventer 62% i høj grad at ændre sin undervisning. Og blandt de som gennemførte det andet forløb i Aarhus, var tallet 75% samlet set. I Sønderborg var tallet 60%. Det er særlig på grundskolen at tallet er højt, mens færre i høj grad forventer at ændre sin undervisning på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
  • Gennemgående går kommentarerne om udbyttet på, at man får skabt et fælles sprog, at entreprenørskabsundervisningen nu giver bedre mening, bedre didaktisk forståelse, bedre forståelse for Fondens taksonomi etc. Flere deltagere har desuden nævnt, at “de ikke længere kan være den lærer/underviser de var før” efter at have gennemført E3U.

 

Læs mere om de foreløbige resultater i den samlede evaluering eller besøg projektets hjemmeside.

Kontakt Jesper Risom, jesper@ffe-ye.dk, Fonden for Entreprenørskab om projektets resultater, og Mette Brinch Thomsen, mbthomsen@tdm.au.dk, Aarhus Universitet for mere information og tilmelding til efteruddannelsen.

Entreprenørskab i børnehaven – Nøøj, er det for børn?

Nærværende tekst er en introduktion til publikationen ”Entreprenørskab i børnehaven” med præsentation af den entreprenørskabspædagogiske tilgang og eksempler på dennes relevans for det pædagogiske arbejde i børnehaven. Publikationen er udarbejdet af Anders Rasmussen, teamleder for grundskolen, Fonden for Entreprenørskab og jeg og blev udgivet i december 2017 af Fonden for Entreprenørskab.


Af Louise W. Glenthøj, pædagog og Cand. Pæd. i pædagogisk sociologi med speciale indenfor pædagogik, uddannelse, kreativitet og innovation.


Entreprenørskabspædagogik

Entreprenørskabspædagogik er ”en frisættende pædagogisk mulighed for at give flere mennesker større indflydelse på egen tilværelse”. Den består i en forståelse af, at følgende fire dimensioner er afgørende for at kunne agere entreprenant i egen, andres og en fælles verden: handlings-, kreativitets- og omverdenskompetence og de personlige ressourcer. De tre kompetencer består og udvikles i hinandens gensidige tilstedeværelse og underbygges af den enkeltes personlige ressourcer. Det skal forstås således, at den pædagogiske praksis implicit vil arbejde med og understøtte udviklingen af børnenes personlige ressourcer, hvis tilgangen i praksis er entreprenørskabspædagogisk. Pædagogikkens relevans viser sig også gennem en række velkendte og centrale pædagogiske tematikker, som berøres gennem de fire dimensioner. Det er eksempelvis samarbejde, at sanse egen og andres værdi, vedholdenhed, selvværd og selvtillid.

Handlingskompetencen består i handlingen, det som giver børnene erfaring med bl.a. at skabe noget, alene og i samarbejde, kommunikere mv. Derfor er det også vigtigt, at børnene tør famle og fejle. Det betyder, at pædagogerne må skabe et inspirerende fremfor instruerende læringsmiljø, hvor børnene tør og kan være legende i deres tilgang. Et sådant miljø vil understøtte udviklingen af børnenes kompetencer indenfor det at handle, udføre, samarbejde og kommunikere.

Kreativitetskompetencen handler om børnenes lyst og evne til at agere kreativt. Pædagogerne kan med fokus på kreativitet fremme kreativitet og nysgerrighed og stimulere til opfindsomhed hos børnene. Pædagogerne skal gøre plads til børnenes legende og eksperimenterede processer, som bidrager til ny viden og erfaringer hos børnene. Et sådant miljø vil understøtte udviklingen af børnenes kompetencer indenfor det at sanse, skabe, overskride, tænke divergent og på tværs, problemløse, samarbejde, eksperimentere og vurdere.

Omverdenskompetencen handler om vigtigheden af børnenes forståelse for egen og andres placering i verden. Denne kompetence danner grundlag for børnenes interesse og en aktiv og engageret deltagelse i nærmiljøet og omverdenen. Daginstitutionen er et sted, hvor børnene møder børn og voksne, som er forskellige fra det, de selv kender. Pædagogerne kan med fokus på omverdenskompetencen åbne op for børnenes nærmiljø og omverden, så børnene kan observere, reflektere og stille spørgsmål hertil. Et sådant miljø vil understøtte udviklingen af børnenes kompetencer indenfor deres møde med andre kulturformer, samfundets indretning, og de vil møde egen og andres opfattelse af ”verdenen”.

De personlige ressourcer er ressourcer, som pædagoger arbejder med for at udvikle, understøtte og anerkende i det daglige pædagogiske arbejde i daginstitutionen. Med en entreprenørskabspædagogisk tilgang vil pædagogerne implicit arbejde med børnenes personlige ressourcer. Eksempelvis vil børnene arbejde med de følelser, som kan komme til udtryk, når de samarbejder med andre børn og får øje for, hvad de selv endnu ikke kan i mødet med hvad andre kan. Et entreprenørskabspædagogisk læringsmiljø vil understøtte og udvikle børnenes personlige ressourcer som eksempelvis, mod, selvtillid, selvværd, sociale kompetencer, initiativ, selvstændighed og håndtering af svære følelser som udløses f.eks. ved at fejle.

Entreprenørskabspædagogik i praksis med læringsmål, aktivitetsforslag og principper

Med udgangspunkt i en helhedsforståelse af handlings-, kreativitets- og omverdenskompetencen og de personlige ressourcer præsenterer publikationen en række læringsmål. Læringsmålene skal fungere vejledende for pædagogerne i praksis ved, at pædagogerne kan udvikle og understøtte børnene i at opnå og/eller gøre sig erfaringer med de færdigheder, som hører til de pågældende kompetencer. Målene er gjort kompatible med udkastet til de nye læreplaner, der forventes fastlagt i sommeren 2018. Udkastet til de nye læreplaner er udarbejdet i forbindelse med Masteren for en styrket pædagogisk læreplan af det daværende ministerium for Børn, Undervisning og Ligestilling i 2016. Til hver af kompetencerne præsenteres også et aktivitetsforslag, som eksemplificerer, hvordan det pædagogiske personale kan arbejde med læringsmålene i praksis.

Eksempel på ét af læringsmålene og dets pædagogiske tematikker

Et uddrag fra kreativitetskompetencen handler om, at børnene kan anvende fantasi og kreativitet, sammen med andre og alene – i aktiviteter og projekter. Når pædagogerne skaber læringssituationer, som kan fremme dette, får børnene viden om og erfaring med bl.a. at eksperimentere, navigere socialt og at befinde sig i kreativitetens og fantasiens verden. Det betyder i praksis, at børnene blandt andet får erfaringer med, hvordan de skal supplere til fællesskabet eksempelvis i legesammenhænge, hvor de i den forbindelse også erfarer de sociale regler.

I forhold til den nye læreplan, berøres temaet Krop, sanser og bevægelser, fordi børnene gennem aktiviteter og projekter bruger kroppen til at erfare verden med og gennem. Derfor er kroppen også sædet for bevidsthed om andet, andre og om egen krop i verden og herunder i æstetiske, sociale, følelses- og bevægelsesmæssige processer (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016a). Gennem børnenes kropslige erfaringer undersøger de hvem de er, og hvad de kan i mødet med, hvad andre kan og gennem disse sociale samspil udvikles også deres kropsidentitet (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016a).

De pædagogiske principper:

For at skabe rum for en entreprenørskabspædagogisk tilgang kan pædagogerne have øje for processuelle (relationer og samspil i praksis) og strukturelle (de fysiske rammer, personalets kompetencer) principper. Med principperne kan pædagogerne tænke pædagogikken ind i hverdagen og benytte sig af de muligheder, som dette giver. Eksempelvis fornyet refleksionsevne, viden om tilrettelæggelse af aktiviteter og projekter, øget forståelse for børnenes processer mv. Et eksempel på et strukturelt princip er at skabe et rum, som påminder børnene om tidligere gennemgåede processer ved at fremvise børnenes udtryk. Ved at gøre dette sikrer det pædagogiske personale et læringsmiljø, som påminder børnene om deres tidligere processer. Dette er både inspirerende og motiverende for børnene og derudover kan de fysiske påmindelser også medvirke til, at børnene får øje for et fælles tredje, som er vigtig i fællesskabs- og legesammenhænge.

Entreprenørskab i børnehaven

I relation til Masteren for den styrkede pædagogiske læreplan nævnes det bl.a., at temaerne fra de tidligere læreplanstemaer skal udfoldes, så læringsmiljøets betydning for fx børnenes nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet findes i temabeskrivelserne.” (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016b). Som nævnt kan den entreprenørskabspædagogiske tilgang netop bidrage med viden, læringsmål, aktiviteter og principper, som understøtter børnenes udvikling. Så entreprenørskab er også for børn og med denne pædagogiske tilgang kan pædagogerne støtte udviklingen af vigtige kompetencer samt understøtte børnenes dannelse, læring og alsidige udvikling. Entreprenørskabspædagogik er med andre ord at give børnene en mulighed for at opdage glæde og interesse i at være deltagende i egen hverdag og lægge grundlaget for deres interesse i og mod på at skabe egen fremtid.

 

Find hele publikationen “Entreprenørskab i børnehaven“.

 

Litteraturliste/henvisninger:

 

Finsk tech, økosystemer og startup sauna

Hvad er det med Finland? En kold og mælkedrikkende nation, som trods af sin størrelse alligevel har gjort sig markant globalt bemærket for et innovativt uddannelsessystem, tech iværksætteri og startup økosystemer. Hvad kan vi lære af dem? Med midler fra Fonden for Entreprenørskab rejste 11 undervisere, udviklingsledere og konsulenter fra Roskilde Universitet, Erhvervsakademi Sjælland og Væksthus Sjælland fire dage mod nord for at blive klogere på den finske startup scene, hvilken rolle studerende spiller, og hvad vi kan lære om samarbejde. Turen bød på finsk startup sauna, et indblik i betydningen af netværkstænkning, bottom up strategier og at starte småt, men tænke stort. Og så selvfølgelig en tur forbi EM i Entreprenørskab.


Af Linnea Jacobsen, innovationsleder, Center for Entreprenørskab, Erhvervsakademi Sjælland


Maria 01 – This is not a hospital!

Sådan står der på stort skilt udenfor det kun et år gamle og 10.000 m2 store co-working space Maria 01. Vi er lige landet i Helsinki, har smidt vores kufferter på hotellet og drøner på inkubator crawl i Helsinki centrum. Maria 01 ligger lidt øst for Helsinki centrum i et gammelt hospital, og der er planer om at blive Helsinkis største af slagsen. Her møder vi CEO Voitto Kangas, som viser os rundt i de gamle hospitalsgange og sengepladser, hvor startups og virksomheder sidder dør om dør. Stedet er indrettet med brugte hospitalsmøbler og donationer fra lokale virksomheder. Maria 01 har nemlig større fokus på at matche startups, virksomheder og investorer end at købe dyre møbler. Et fokus som er et gennemgåede træk for mange inkubatorer og acceleratorer i Helsinki. Derudover lægger Voitto også vægt på, hvor vigtigt det er, at inkubatorer og acceleratorer i Helsinki kender hinanden godt og udnytter hinandens forskelligheder, for derigennem at gøre det så let som muligt for startups at navigere og vide, hvilke muligheder de har for hjælp, støtte, netværk og rådgivning. Og ikke mindst at miljøerne ligger geografisk placeret i nærheden af hinanden og af uddannelsesinstitutionerne.

Maria 01 har til huse i et 10.000 m2 gammelt hospital vest for Helsinki centrum.

Vi besøger Maria 01 to gange på vores tur. Stedet huser nemlig også større arrangementer, og ét af dem er en netværksdag for undervisere, der deltager i EM i Entreprenørskab arrangeret af JA Finland Nuori Yrittäjyys, som er det finske svar på Fonden for Entreprenørskab. Rektor Teemo Kokko, fra Haaga-Hella University of Applied Science giver os her et indblik i, hvordan finnerne har arbejdet med at ligestille praktiske og akademiske uddannelser for derigennem at drage fordele af hinandens forskelligheder, frem for at se hinanden som konkurrenter – også når det handler om entreprenørskab. Her understregede Teemo samtidig, hvor vigtige de studenterdrevne startup-selskaber har været for fremdriften og udbredelsen af iværksætteri i Helsinki.

 

Microsoft Flux – åben døgnet rundt for unge startups

Vores inkubator crawl fører os videre forbi Microsoft Flux, som er et åbent kontorlandskab med diverse faciliteter til helt unge startups. Konceptet er uforpligtende og alle medlemmer kan komme og gå som det passer døgnet rundt. Leder af Microsoft Flux, Agnieszka Soporek, fortæller, at de ikke har fokus på at rekruttere startups ind i programmet, men mere på at give de tidlige startups plads til at finde deres egne ben og rekruttere dem videre til inkubatorer og acceleratorer, når de er klar.

På væggen hos Microsoft Flux er et overblik over startup aktører i Helsinki som kan være næste skridt for en tidlig startup.

XEdu – brugerne først

Som led i XEdus accelerationsprogram introduceres medlemmerne til Design Thinking.

Et af crawlens absolutte højdepunkter er besøget på XEdu. Her arbejder byens mest ambitiøse edu tech startups. Stedet er strategisk placeret på University of Helsinkis campus, så alle medlemmer kun er i gåafstand til universitetets læreruddannelse. De digitale læremidler til folkeskolen udvikles i samarbejde med lærerstuderende. Derudover testes og videreudvikles produkterne også gennem samarbejde med lokale folkeskolelærere og deres klasser. Underviserne vælger selv, hvilke læremidler de ønsker at teste, og de har samtidig mulighed for at lade testen indgå i deres obligatoriske videnarbejde omkring deres underviserpraksis. XEdu insisterer på, at alle deres medlemmer har kendskab til i udviklingsmetoden design thinking. Metodens principper for brugercentreret design foregriber på den måde, at digitale læringsmidler udvikles forgæves på grund af manglende kendskab til brugernes hverdag og faglighed.

Programleder Niko Lindholm fortæller, at XEdu arbejder på at styrke og udvikle regionale så vel som globale økosystemer omkring startups, som udvikler digitale læringsmidler. Derfor har de også eksporteret deres model til samarbejdspartnere i både Asien, Afrika og USA.

Region Sjælland – 1-2-3 samarbejd!

Samarbejdsdag med Roskilde Univsersitet, Væksthus Sjælland og Erhvervsakademi Sjælland.

Efter at have samlet inspiration fra vores inkubator crawl skal vores egne samarbejdsevner stå sin prøve på dag to. Vi har afsat en hel dag til, at de tre institutioner Væksthus Sjælland, Roskilde Universitet og Erhvervsakademi Sjælland kan blive bedre til at samarbejde omkring innovation og entreprenørskab. Hovedtemaerne er, hvad vi brænder for hver især, og hvad vi kan brænde for sammen for at nå frem til en fælles vision. Vi er særligt inspirerede af, hvor dygtige finnerne er til at samarbejde på tværs af institutioner og organisationer med det fælles mål at styrke iværksættende kræfter på alle niveauer. Ud over konkrete tiltag som fælles innovationscamps og iværksætterpraktikker i regionens vækstfabrikker, så ønsker vi også fremover at styrke vores samarbejde omkring ledelsesuddannelser og inkubationsmiljøer, samt kortlægge og styrke både lokale og regionale økosystemer.

Vores fælles vision bliver at skabe og styrke en entreprenant kultur i Region Sjælland. Vi er gennem vores fire dage sammen blevet opmærksomme på vigtigheden af kontinuerligt at arbejde med styrkelse af de gode relationer. Vi vil derfor ud over diverse planlægningsmøder også invitere hinanden på besøg. Første besøg bliver i november på Roskilde Universitet, hvor vi blandt andet skal besøge FabLab RUC.

 

EM i Entreprenørskab

EM i Entreprenørskab. Danmark var repræsenteret af studerende fra SIMAC som flere gange har vundet titlen som europamestre. I år løb studerende fra Malta med sejren for udviklingen af et advarselsystem til motorcykler.

Og endelig bliver det tid til EM i Entreprenørskab. Der er nerver på hos studerende fra det meste af Europa, som skal pitche på scenen i Hotelli Presidentti. Vi er meget imponerede af kvaliteten af de fleste idéer og pitches. Et flot arrangement af JA Finland hosted af Ida Salo, som er tidligere vinder af de finske mesterskaber i entreprenørskab og CEO i virksomheden I’m Blue. Vi når også forbi de studerendes stande på 2. sal i Helsinki Shopping Center Kamppi til en udstilling af alt fra automatiserede græsslåmaskiner til motorvejsrabatter til prøvesmagning af fårekyllinger.

 

Urban Mill – Hvem har en stol, vi kan få?

Urban Mill er et kludetæppe af aktører, der er med til at opbygge og udvikle stedet sammen med de to ledere Kari Mikkelä og Lars Miikki.

På vores fjerde og sidste dag i Helsinki griber vi kufferterne og kører vest for Helsinki til vores sidste besøg inden hjemrejsen. Vores første stop er på co-working og co-creation stedet Urban Mill [link: www.urbanmill.com]. Omdrejningspunktet for Urban Mills arbejde er at samle og brande aktører i området, der arbejder med urban innovation, forklarer Lars Miikki, som har været med til at starte Urban Mill. De fleste, som arbejder med startup, kender sikkert amerikanske Saras Sarasvachys effectuation princip ”bird in the hand”: Start med de midler, som du har til rådighed – viden, netværk, økonomi – og sørg for hele tiden planlægge næste skridt frem for at stile efter et fast mål. Denne tilgang kendetegner i høj grad Urban Mill, som har gjort en dyd ud af tage ét skridt ad gangen med hjælp fra deres netværk og forhåndenværende ressourcer. Lars fortæller, at både møbler og idéer til brug af stedet bliver løbende udviklet af stedets brugere og af lokalområdet, og at det bidrager til, at få alle der har tilknytning til stedet til at føle ejerskab. Samtidig er Urban Mill også et godt eksempel på udnyttelsen af deleøkonomi. Eksempelvis havde én virksomhed en 3D-skærm stående på Urban Mill, som de selv brugte to dage om ugen. Resten af tiden kunne andre benytte den.

 

Startup Sauna – bottom up strategier og finsk sauna

Startup Sauna er lige blevet nyrenoveret og rummer både kontorpladser og mødelokaler. Et af dem udformet som en sauna og bygget i en blå container.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men af verdens største og mest anerkendte tech events SLUSH, er faktisk drevet af studerende. Filosofien bag SLUSH og mange af de andre aktiviteter, som har sit udspring i Aalto Universitets Entrepreneurship Society Aaltoes er at styrke næste generation af startups. Og ikke mindst de studenterdrevne. Vi mødtes med selskabets formand Anttoni Aniebonam 10 meter fra Urban Mill i den studenterdrevne inkubator Startup Sauna [link: startupsauna.com], som også huser det nye inkubatorprogram for studerende Kiuas. Anttoni har taget et års pause fra sin kandidatuddannelse for at arbejde som formand. Han fortæller, at stedet for ganske nyligt har fået et makeover af studerende, der har designet møbler og indretning, og at alt er studenterdrevet. Han mener, at årsagen til den succes, de har med deres aktiviteter er, at de arbejder tæt sammen med startup-miljøer og store virksomheder, samt adgang til kapital via investorer og business angles, så studerende hurtigt får støtte og vejledning af de dygtigste inden for deres felt. Og at alle arbejder ud fra samme vision. Siden selskabet startede i 2008 har tendensen bredt sig til mange af Helsinkis videregående uddannelser. F.eks. Arcada Entrepreneurship society og Think Company.

Så hvad kan vi lære af finnerne?

Der er meget at lære af finnerne omkring, hvordan de fremmer innovation og entreprenørskab. Vi har samlet vores inspiration fra turen i fire gode råd:

# Start småt – tænk stort!

  • Vent ikke på, at pengene skal komme til store prestigefyldte inkubatorer eller centre, men invitér alle til at bidrage med stole, borde, idéer og udvikle stedet sammen med et fælles mål om at styrke en entreprenant kultur.

# Kom ud af siloen!

  • Samarbejd på tværs af institutioner, erhvervsfremmende organisationer, virksomheder og investorer. Find ud af, hvad I hver især er gode til og bliv bedre sammen.

# Mix entreprenørerne

  • Sæt entreprenører fra forskellige udgangspunkter sammen i et entreprenant miljø; studenter startups, eksterne startups og virksomhedsteams, der arbejder med udviklingsprojekter. Netværk og ressourcedeling sker, når mennesker bringes sammen, og diversiteten øger muligheden for at inspirere hinanden.

# Lad de studerende drive udviklingen frem!

  • Spørg ikke, hvad de entreprenante studerende vil have, og prøv ikke at designe det perfekte miljø. Giv dem plads og kontakt til eksperter, og lad dem selv bygge deres eget miljø op.

 

Lav din egen Helsinki inkubator crawl

Har du lyst til at lave din egen inkubator crawl i Helsinki kommer her et par anbefalinger:

Indre by:

  • Maria 01, Co-working space for tech startups, https//maria.oi
  • XEdu, Community og inkubator for edu tech startups, www.xedu.com
  • Microsoft Flux, Co-working space for unge startups, www.microsoftflux.com
  • Think Company, Studenterderevet entreprenørskabs selskab og kontorplads, thinkcompany.fi

 

I nærheden af Aalto Universitet

  • Urban Mill, Platform for urban innovation, www.urbanmill.com
  • Startup Sauna, Kiuas  & Aalto Entrepreneurship Society, Studenterdrevet inkubation og accelerationsprogrammer samt organisatorerne bag tech eventen SLUSH, startupsauna.com, http://kiuas.us & https://aaltoes.com
  • Aalto Design Factory, Makerspace for studerende, https://designfactory.aalto.fi

 

Fun facts om Finland

Finnerne har flest heavy metal bands per person, og har over to millioner saunaer. Finnerne gør sig i mange bemærkelsesværdige årlige konkurrencer, som for eksempel koneløb, luftguitar, myggejagt, telefon- og gummistøvlekastning. Og så har Finland også en officiel årlig fejring af deres fejl d. 13. oktober.

 

Hvem er vi?

Væksthus Sjælland (VHSJ) er en regional erhvervsfremmeorganisation ejet af kommunerne på Sjælland. De har til huse i Vordingborg, men har kontorpladser og rådgivning til virksomheder på i alt 14 Vækstfabrikker i bl.a. Næstved, Ringsted, Slagelse, Vordingborg, Roskilde og København. Derudover driver de en række tværgående projekter.

 

Roskilde Universitet (RUC) er et internationalt orienteret universitet med stærke regionale samarbejdsrelationer. RUC’s fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. RUC’s videnskabelige resultater sættes i spil gennem åbenhed, involvering og videndeling. Dette sker blandt andet gennem systematisk brobygning mellem forskere og studerende på RUC på den ene side og virksomheder, organisationer og andre samfundsaktører på den anden. RUC huser en række innovative miljøer herunder FabLab RUC, BioFabLab RUC og Experience Lab RUC.

 

Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) tilbyder korte videregående og praksisnære og erhvervsrettede uddannelser samt efteruddannelse. Institutionen har afdelinger i Næstved, Roskilde, Slagelse, Nykøbing Falster og Køge. På afdelingerne tilbydes studerende at deltage i Start Up Programme, inkubationsmiljøer, innovationscamps, makerspaces og i praksisnære projektforløb med lokale og regionale virksomheder. Center for Entreprenørskab er EASJ’s centrale organ til fremme af innovation og entreprenørskab.as

Open Entrepreneurship – studietur til Berkeley og Stanford

Ud for at lære fra de bedste, og hjem med masser af inspiration og nye idéer – men også med oplevelsen af, at universiteterne i Danmark faktisk er ret seje til entreprenørskab, og at der er et super godt fundament at bygge videre på.


Af Anne Sofie Dahlmann Breindahl, Specialkonsulent, Aarhus Universitet – erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel. 


Som led i projektet Open Entrepreneurship, gjorde Fonden for Entreprenørskab det muligt for projektlederne at tage til Berkeley University for at dykke ned i entreprenørskabsmetoderne der, og i ni dage arbejde sammen med projektets advisory board og strategiske partnere på Berkeley University.

Studieturen bød også på en masse andre inputs bl.a. fra Silicon Valley, Stanford University og fantastiske San Fransisco.

 

Meget mere end teknologioverførsel

Open Entrepreneurship er et nyt initiativ på fire danske universiteter: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, IT Universitetet og Danmarks Tekniske Universitet. Projektet skal udvikle og teste en ny måde at arbejde med universiteternes teknologioverførsel og ad den vej skabe flere spin outs fra de danske universiteter.

Målet med Open Entrepreneurship er at gøre universiteternes arbejde med teknologioverførsel (TTO) mere levende og vedkommende for forskerne. Arbejdet skal ikke starte ved opfindelsen, som det traditionelt har gjort. I stedet skal en forretningsenhed placeret ude på institutterne sætte aktiviteter i gang, som øger værdiskabelsen, spotter kommercielle muligheder, bemander opstartsprojekterne med erfarne personer og hjælper forskerne i kommercialiseringsprocessen. Tilsammen skulle det gerne skabe et entreprenørielt økosystem omkring universiteterne, hvor de forskellige aktører i højere grad end i dag samarbejder om at bringe forskningsresultater til værdi for samfundet.

Projektets aktiviteter i Danmark er støttet af Industriens Fond, mens studieturen blev gjort mulig af Fonden for Entreprenørskab.

 

Open Entrepreneurship letter

I august 2017 mødtes hele holdet bag Open Entrepreneurship for første gang i Kastrup Lufthavn. Flere af os har samarbejdet på tværs af universiteterne i flere år, mange af os havde mødtes til projektplanlægning i foråret og over Skype det sidste halve år, men først her i lufthavnen var holdet komplet, klar til at lette og kickstarte de kommende tre års samarbejde med en intens inspirationstur til Berkeley og Stanford – Open Entrepreneurship Bootcamp. Turen var således både vores egen opstarts-bootcamp og en observation af Berkeleys startup bootcamp.

 

Mindset er afgørende

Vel ankommet til Berkeley og udstyret med lidt Cal gadget. Fra venstre: Anne Sofie Dahlmann, Anne Katrine Eriksen. Bagerst: Campanilen på campus.

Vi landede lige til universitetsårets opstartsuge, hvor alle de nye studerende (freshmen) ankommer, bliver vist rundt og lærer hinanden og Berkeley at kende. Det vrimlede med unge mennesker iført Berkeleys blå og gule farver organiseret i store grupper og lange rækker bag ældre studerende med kunstfærdigt udførte skilte højt hævet.

Samtidig var en flok iværksættere både fra Berkeley og fra udlandet travlt beskæftiget i Sutardja Center of Entrepreneurships (SCET) årlige bootcamp.

På Berkeley Bootcampen bliver iværksætterne udfordret med forskellige øvelser og opgaver, der skal modne deres forretning, men endnu vigtigere skal det påvirke deres mindset. De skal samarbejde, teste sig selv, øve pitch m.m. Hver dag har de en mentor, som guider dem og peger på, hvilke udfordringer de skal arbejde på at løse den efterfølgende dag.

Vi observerede dele af bootcampen og projektleder i Open Entrepreneurship, Jes Broeng, som tidligere har været gæsteprofessor på Berkeley, agerede mentor.

Sideløbende med de studerendes bootcamp blev der afholdt et ”Teach the teacher”-forløb. Vi fulgte nogle af sessionerne her og lod os inspirere af, hvordan

OE, sammen med Ken Singer fra SCET efter en netop gennemført tegneopgave, som overraskede os alle i forhold til, hvor fastlåste vi er i vores vaner.
Fra venstre: Maija Strala, Ken Singer, Anne Katrine Eriksen, Peter Rasmussen

SCET konsekvent arbejder på at booste de studerendes entreprenørielle mindset. Idéen bag undervisningen er, at den skal skabe muskel-hukommelse hos deltagerne. Vores vante handlemønstre og tilgange til de situationer vi møder kan ikke kodes om gennem forelæsning, kun gennem erfaring. Derfor bruges der mange spil, øvelser og lege i undervisningen.

Vi deltog bl.a. i en kommunikations-tegneopgave. Deltagernes måde at løse opgaven på fortæller en masse om deres ubevidste forestillinger om fx autoritetsforholdet i relationen, om samarbejdsformen og om mønstre og vaner hos deltagerne.

 

 

SCETs model for entreprenørskabstræning af Ikhlaq Sidhu: Modellen viser, at forskeren har en stor, men smal viden i et kerneområde, mens den ”street smarte” har en lille akademisk viden, men en stor forståelse for psykologien og kommunikationen bag innovation. Potentialet ligger i kombinationen af specialiseret viden og kompetencer og innovative handlinger og mindset. Dette underviser de i gennem spil og øvelser.

 

Things we don’t do af Ikhlaq Sidhu. Ovenstående er ikke en del af pensum på SCETs entreprenørskabskurser, da de har erfaring og data der understreger, at det ikke fører til hverken flere eller bedre startups.

 

Labs som samler interessenter

Ikhlaq Sidhu holder oplæg på Global Venture Lab om, at potentialet for kommerciel succes ligger i de teams, der både har høj faglighed og stor indsigt i innovativ adfærd.

SCET’s entreprenøskabsaktiviteter er organiseret omkring labs. Et lab kan være et tema, en teknologi, en samfundsudfordring eller andet, som kan samle både studerende, der skriver opgave indenfor dette felt, forskere, der forsker i det og virksomheder, der har interesser i lab’ets tema. På den måde bringes parter på og udenfor universitetet sammen, og der kan opstå kommercielle muligheder, som ikke ellers ville se dagens lys.

 

 

 

Global Venture Lab

Global Venture Lab er en konference afholdt af SCET med deltagere fra hele verden. Målet er at dele erfaringer og metoder indenfor entreprenørskab på

Jes Broeng holder oplæg om Open Entrepreneurship.

universiteterne.

Vi deltog i konferencen d. 21. og 22. august, og vi havde selv et oplæg med om Open Entrepreneurship.

Der var mange gode og vigtige take aways, men særligt er pointen om at nøglen til succes er: 1) Teamet, 2) Timingen og 3) Penge.

Ken Singer uddybede dette ved at vise, at uanset hvilken rejse det videnbaserede startup kommer fra, så er det teamet, det er vigtigt at hjælpe dem med at styrke.

De forskellige aktiviteter i Open Entrepreneurship kommer netop til at handle om at skabe ideelle teams omkring universiteternes teknologier. Vi kommer til at hjælpe opfinderne med at finde de rette personer med de rette kompetencer, så teamet bliver stærkt og kan begå sig både fagligt og kommercielt i udviklingsfasen.

 

 

The Startup Journey Model af Ken Singer. Teamets diversitet og evne til at arbejde med diversiteten er afgørende for, om et startup-projekt får succes.

 

Spark – realitetstjek af opfindelsernes kommercielle potentiale

Vi havde også fornøjelsen af at besøge Stanford Universitets Spark center. Som vi lærte her, så er akademisk og medicinal entreprenørskab tidskrævende proces, derfor er det vigtigt, at produktudviklingsprocessen og f.eks. et 2-årigt forløb hos Spark kan minimere de fremtidige risici og tilknytte de rigtige mentorer med specialistviden. Når akademikere bringes sammen med folk, som har industrierfaring, bliver deres produktideer og opfindelser realitetstjekkede. Open Entrepreneurship vil arbejde på at tilpasse SPARK-metoden til en dansk kontekst.

 

Forlang noget mere af investorerne

Pengene er flere og større i Silicon Valley, men det betyder ikke, at vi ikke kan lære af deres måde at samarbejde med investorer.

Vi mødtes på Sand Hill med Venture Capitalist Shomit Ghoose. Ghoose’s holdning er, at man skal forlange, at en investor bruger nogle timer som mentor for dem, han investerer i, men også for dem, han ikke investerer i, da det jo netop er dem, der har brug for viden om, hvordan de gør sig attraktive i forhold til at modtage støtte. Han opfordrer til, at universiteterne benytter sig af alumnenetværket, for som han siger ”alle universiteter har en milliardær alumne, som gerne vil hjælpe”. Vi er ikke helt sikre på, at det holder stik for alle de danske universiteter, men vi vil gennem Open Entrepreneurship gøre en indsats for at engagere nogle alumner i udviklingen af den næste succesfulde alumne.

 

Tilpasset den danske virkelighed

Der blev også tid til at opleve San Fransisco på cykel over Golden Gate Bridge.

Den virkelige bootcamp kommer nu, hvor vi skal hjem og tilpasse modeller og inspiration til den danske virkelighed. Der er store forskelle mellem USA og Danmark, når det gælder entreprenørskabskulturen, og blot mellem de fire deltagende universiteter er der forskelle. Nogle har arbejdet i mange år med entreprenørskab på forskningsniveau, andre er blot lige begyndt. Men vi har nogle gode fundamenter at bygge på. Forskningsgrupperne har taget særdeles positivt imod muligheden for at få deres egen Business Unit, der skal øge entreprenørskabsaktiviteterne, motivere til kommercialisering og ikke mindst hjælpe forskerne på rejsen. Vi ser på Aarhus Universitet allerede en øget aktivitet fra de deltagende forskningsområder, og vi har knapt nok fået fundet et bord til Business Unit-lederen ude på institutterne.

De danske universiteter kan ikke tilbyde iværksætterne store summer for at være med i de forskellige entreprenørskabsaktiviteter. Vi har heller ikke store præmiesummer til årets bedste spin-out. Så hvor kommer motivationen fra? Vi har masser af forskere, der er motiverede af at se deres forskning bringe værdi til samfundet, så hvis vi med tiden også kan få de entreprenørielle aktiviteter til at generere øget støtte til forskningsgrupperne via spin-outs, så bliver motivationen nok ikke mindre. Vi kommer til at arbejde på at skabe de gode historier, som kan motivere flere forskere til at engagere sig i innovation og kommercialisering.

På nuværende tidspunkt er det ikke normen, at fx en ph.d.-studerende kan få ECTS-point for at deltage i kommercialiseringsaktiviteter. Derfor skal tid og arbejdsbyrde tilpasses den virkelighed de danske ph.d.-studerende og forskere befinder sig i. Både undervisning og mentorordning skal vi den kommende tid tilpasse, så det stemmer med de alumner, som vi har, det erhvervsliv, som vi er omgivet af og ikke mindst de forskere, vi skal samarbejde med.

 

Råb lidt højere om det vi kan

Det er tydeligt, at Berkeley, Stanford og de andre folk vi mødte på vores bootcamp er erfarne og virkelig dygtige til at skabe iværksættere og støtte dem på rejsen. De har stor volumen på deres aktiviteter og en stor kritisk masse at rekruttere deltagere fra. Kulturen omkring entreprenørskab er simpelthen radikal anderledes, og der er en større del af både studerende og ansatte, der er interesserede i at involvere sig i entreprenørielle aktiviteter på den ene eller anden måde.

Det bliver samtidig tydeligt, at vi også på de danske universiteter har veludviklede entreprenørskabsmetoder. Vi har generelt flere data, der underbygger vores metoder, og vi har fine resultater, selvom volumen på aktiviteterne ikke er nær så stor som på Berkeley og Stanford. Der er altså alt mulig grund til, at vi fortæller lidt højere om, hvad vi kan, både til vores egne universiteter og erhvervslivet omkring dem, men måske også ude i verden.

Siden studieturen har vi planlagt den første konference, som kommer til at foregå i forbindelse med Danish IP Fair ved Dansk Industri d. 29. maj 2018.

Vil du vide mere, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her www.open-entrepreneurship.com/#sign_up

 

 

 

Faktaboks: Open Entrepreneurship

Open Entrepreneurship is a Danish initiative aiming to be a world leading technology commercialization community to benefit the society.

In Denmark, we have excellent and leading researchers, but how can their knowledge and efforts benefit the society? Studies have shown that matching research teams with experienced and external entrepreneurs creates more sustainable businesses. This commercialization catalyzes the research and knowledge into products or processes that generates value to the society.

We will capture the value through an action-oriented approach by connecting experienced entrepreneurs with researchers very early on to explore commercial and innovative opportunities. These can either be entrepreneurial (spinout or startup company) or intrapreneurial (within the university, company or organization).

This way, the research team has a much deeper understanding of their options, which helps the existing commercial ecosystem on the universities i.e. tech transfer units and business development units. By doing so, Open Entrepreneurship will expand and further develop the existing ecosystem into a technology commercialization community. All methods used in Open Entrepreneurship are research based and recognized.

Open Entrepreneurship is a collaborative initiative: Danish partner universities are Aalborg University, Aarhus University, IT University of Copenhagen & Technical University of Denmark. Californian UC Berkeley is the strategic partner. Together we utilize our extensive networks to build bridges between industry, universities, sectors and national borders

Open Entrepreneurship er fundet i tre år af Industriens Fond, med mulighed for forlængelse, hvis metoden har den forventede effekt.

Læs mere: www.Open-entrepreneurship.com

 

Faktaboks: Forskningsbaserede metoder til grund for Open Entrepreneurship

Open Entrepreneurship bygger forskellige forskningsbaserede metoder til forskningsbaseret entreprenørskab.

Den bærende metode er hentet på Berkeley Universitet og kaldes The Berkeley Method of Entrepreneurship. Metoden bygger på induktiv læring, den enkelte iværksætters individuelle entreprenørielle rejse og undervisningen er bygget op i tre lag: rammesætning, netværk og mindset.

I forhold til at skabe et entreprenrørielt økosystem i og omkring de deltagende universiteter, er Open Entrepreneurship inspireret af The Builder Thesis. Her forklarer Bob Feld, hvordan et startup community skal have kontinuerlige aktiviteter, der engagerer interessenterne, at det skal inkludere alle der har lyst til at engagere sig på forskellig vis.

Metoden med at matche universiteternes nye teknologier med erfarne entreprenører, som blev udviklet og testet i Briding the Gab, vil blive implementeret i Open Entrepreneurship. Briding the Gab viste, at det giver gode resultater dels at have erfarne entreprenører med i kommercialiseringsprocessen, og dels at man på den måde kan holde teknologien lidt længere tid på universitetet og derved modne den mere og reducere risikoen for kommende investorer. Briding the Gab har bl.a. resulteret i 10 guidelines for samarbejdet mellem forskere og entreprenører.

Kan en uddannelsesinstitution fungere som et kooperativ?

På Mondragon universitetet, lidt uden for Bilbao i Spanien, mener de, at der er stor værdi i, at både ansatte, ledelse og studerende også bidrager til universitetet med finansiering og ejerskab! Så svaret er i høj grad ja, for da vi besøgte Mondragon i januar, fik vi en inspirerende oplevelse af smittende engagement, socialøkonomi, kooperativt samarbejde og en alternativ, innovativ tilgang til uddannelse. Det bærende motto i uddannelserne på Mondragon er ”start from the passion”, og det gennemsyrede alt det, vi hørte og så på Mondragon.

Af Susanne Østergaard Olsen, projektleder, Erhvervsakademi Aarhus


Mondragon er et kooperativt, non-profit universitet med en undervisningsmodel baseret på værdier som innovation, humanitet, solidaritet og samarbejde. Universitetet hører under Mondragon Corporation, som består af 257 overvejende kooperativer og socialøkonomiske virksomheder og institutioner og mere end 74.000 ansatte.

 

Hvorfor besøge Mondragon?

Af Susanne Østergaard Olsen, Erhvervsakademi Aarhus
Indgangen til Mondragon Universitet

Mondragon udbyder en mastergrad (kandidatuddannelse) i socialøkonomi og kooperativ virksomhed, der er et innovativt uddannelsesprogram i de forskellige former for kooperation og den sociale økonomi, inden for et af verdens førende sociale økonomi økosystemer, The MONDRAGON Cooperative Experience.

Det, vi bl.a. ville opnå med studieturen, var at få viden om uddannelsens opbygning, faglige indhold og samarbejde med relevante partnere i det omgivende erhvervsliv samt konkrete cases. Vi ville gerne have indsigt i udbyttet for de studerende på dette studie med os hjem, f.eks. hvilken effekt i form af egne socialøkonomiske virksomheder, kooperativer eller socialt økonomisk arbejde er der, kort sagt hvilken værdi skaber uddannelsen og de dimitterede herfra i den lokale og nationale økonomi? Derudover var det selvfølgelig også interessant i sig selv, at universitetet er kooperativt! Ligeledes om der kunne være interessante samarbejdsmuligheder, dels med Mondragon Universitetet, dels blandt deltagerne på turen imellem.

 

Baggrund for besøget

Baggrunden for besøget var den stigende interesse for social entrepreneurship, socialøkonomiske forretningsmodeller og kooperative ejerformer blandt studerende på uddannelserne indenfor entrepreneurship. Emnet er kun i ret begrænset omfang indgået i pensum og aktiviteterne på f.eks. bacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship på Erhvervsakademi Aarhus, delvist grundet manglende viden og erfaring med emnet.

Susanne Westhausen fra Kooperationen i Kbh. havde på tidligere møder gjort os opmærksomme på, at der allerede er en mængde positive erfaringer og konkret empiri, der dokumenterer den økonomiske, sociale og vækstfremmende betydning af social entrepreneurship og kooperative forretningsmodeller og etableringsformer i Sydeuropa. Her arbejdes der også i langt højere grad med emnerne i undervisning på bachelor og kandidatniveau, og konkret havde Kooperationen fremhævet Mondragon Universitet.

 

Målet med studieturen

Formålet med studieturen var derfor at hente inspiration til uddannelsesforløb inden for socialøkonomi og kooperative forretningsmodeller, samt hvordan der kan samarbejdes med relevante virksomheder og partnere omkring udvikling og implementering af konkrete uddannelsesforløb, f.eks. tvær-institutionelle eller tvær-nationale valgfag. Dette var også udgangspunktet for sammensætningen af en tværfaglig og tværinstitutionel deltagergruppe på studieturen.

Deltagerne på besøget i Mondragon var Jesper Nørskov, Peter Mosdal Jensen, Gitte Buje og Susanne Østergaard Olsen fra Erhvervsakademi Aarhus, Marianne Aardalsbakke fra Erhvervsakademi Dania, Rikki Tholstrup Jørgensen, virksomhedsstifter/ejer fra Vejle, Niels Westergård-Nielsen fra Copenhagen Business School og Susanne Westhausen fra Kooperationen.

 

Inspirerende insights fra turen

Af Susanne Østergaard Olsen, Erhvervsakademi Aarhus
Interessant oplæg om Mondragon Universitet

Tilrettelæggelsen af undervisningen og de forskellige uddannelser på Mondragon baserer sig i udbredt grad på ”learning by doing and learning by mistakes”, og strukturen i langt de fleste uddannelser er ”3 days in university – 2 days in company” eller 3 days in university – 2 days in own company”. Alle studerende har praktikforløb på 12-26 uger i private eller offentlige virksomheder eller deres egen virksomhed.

Mondragon er meget inspireret af tankegangen bag Finland Team Academy, som følges i entrepreneurship programmet, der har en varighed af 4 år. Her inddeles de studerende i et kooperativt team bestående af 18 personer, og i det team forbliver man hele uddannelsen igennem. Forlader man teamet, forlader man uddannelsen! En lidt mere håndfast konsekvens af manglende teamsamarbejde, end vi praktiserer det på vores uddannelser indenfor entrepreneurship på erhvervsakademierne! Hvert team skal endvidere tjene omkring 2.500 euro det første år på uddannelsen ved planlægning, implementering og afvikling af diverse aktiviteter, events eller forretninger, som regel af socialøkonomisk karakter.

Selve undervisningen baserer sig på team learning, og der er en stor tro på selvevaluering. F.eks. udleveres en bogliste på ca. 200 bøger, og så skal det enkelte team selv beslutte, hvilke bøger de skal læse, enten alle i teamet eller det aftales, at enkelte medlemmer læser nogle udvalgte tilter, afhængigt af deres projekter eller start up ideer. Hver 4-5 måned afsættes 1-2 hele dage til evaluering, og der er tilknyttet en vejleder/coach til hvert team i alle 4 år, som står for regelmæssige 8 timers ”dialogue sessions”, hvor det handler om at stille spørgsmål og ikke give svar til de studerende. Vi mødte også nogle af de meget engagerede studerende, hvilket i sig selv var en oplevelse. Alt i alt et værdifuldt besøg.

 

Konkret udbytte

Den opnåede viden fra besøget er indarbejdet i det bestående curriculum i undervisningen omkring forretningsmodeller, sådan at de studerende også har viden om kooperative og socialøkonomiske forretningsmodeller og virksomhedsetableringsformer samt de fordele, ulemper og vækstøkonomiske konsekvenser, der er i disse. Konkret på Erhvervsakademi Aarhus har vi i foråret, blandt andet med inspiration fra besøget, startet et valgfag i social innovation and social entrepreneurship. Faget består af 3 dele og udgør i alt 15 ETCS. Der introduceres til emnet og relevante modeller og teorier gennem undervisning i del 1, og del 2 består af selvstudie, hvor de studerende vælger et perspektiv på f.eks. social entrepreneurship og ud fra det identificerer og vælger relevante videnskabelige artikler, bøger osv., som de fordyber sig i. Del 3 består af udarbejdelsen af en rapport, hvor den viden og læring, der er opnået, dels gennem undervisning, men mest gennem selv studiet, formidles, diskuteres og eksamineres i seminarkredse. Det har resulteret i nogle interessante rapporter og seminarkredse, og der er ligeledes på baggrund heraf stiftet 1-2 socialøkonomiske virksomheder. Bl.a. Urban Roots, som vandt Tønder Energi- og Miljøfonds særpris samt GoRed-prisen ved DM 1. juni 2017.

Der vurderes endvidere at være skabt en interesse for et samarbejde mellem omkring udveksling af studerende og undervisere samt sparring omkring udvikling af undervisningsforløb. Potentialet i tværinstitutionel udvikling af forløb eller fag eller fælles forsknings- og udviklingsprojekter mellem deltagerne på besøget er endnu ikke udforsket.

At skabe en skole der skaber værdi for andre!

På Skolen på Strandboulevarden arbejder vi på at skabe en skole, som udover den værdi, der ligger i, at elever og personale hver dag lærer noget, også har fokus på at skabe værdi for andre. Her tænker vi ikke kun materielt, men i det hele taget skabe værdi, socialt, økonomisk og trivselsmæssigt for ens kammerater eller skolens nære omverden i øvrigt.

Af Lars Aaberg, Skoleleder, Skolen på Strandboulevarden og Mette Lund Thomsen, Souschef, Skolen på Strandboulevarden


Innovation og entreprenørskab bliver således en del af skolens måde at udvikle sig og forstå sig selv på. Skolens dannelsesforståelse omfatter derfor også elevernes muligheder for at være selvbestemmende og kunne være aktive medskabere af deres eget liv og vores fælles samfund og kulturperspektiver. Skolen skal således ikke blot uddanne til videre uddannelse, men også danne eleverne til at kunne se problemer og muligheder i verden og handle på dem.

Skolens opgave er bl.a. at gøre børn og unge klar til en verden i konstant og rivende forandring – gøre dem klar til en fremtid, som vi ikke selv kender til. Hvis vi fortsætter i samme fart som de sidste 15-20 år, så skal vi i skolen tænke anderledes end den traditionelle undervisning.

Derfor arbejder vi på at blive en skole, som styrker elevernes viden om og forståelse af verden, samt deres kompetencer og færdigheder indenfor kreativitet og handling. Vi forsøger, både i den daglige undervisning og gennem særlige aktiviteter og forløb, at give eleverne erfaringer med at være nysgerrige, iværksættende og innovative. De særlige forløb medvirker til at give eleverne erfaringer med at kunne påvirke deres nærmeste omverden og skabe værdi, internt som eksternt. En væsentlig sideeffekt af dette er, at eleverne opbygger deres tro på sig selv, og at de vænner sig til at kunne håndtere usikkerhed og tilgive fejl, både egne og andres.

 

Giv plads til det kreative og skabende

Historisk set har skolen og dens aktiviteter ikke været så åbne mod omverdenen og det at eksperimentere med og i undervisningen har ikke fyldt meget, måske nok som noget der er båret af den enkelte lærer og pædagog, men ikke som en fælles værdi for skolen. Vi arbejder derfor stille og roligt med at opbygge særlige metodiske og didaktiske kompetencer som sikrer, at ledelse, lærere og pædagoger kan håndtere denne ambition for skolen. Med udgangspunkt i det vi i forvejen gør og kan, åbenhed for kreativitet, eksperimenter samt en mindre omlægning af tema- og emneuger, gør, at vi lige så langsomt kommer godt i gang. Som personale gælder det blandt andet om at sidde på sine lærer- og pædagogfaglige hænder for at give plads til det kreative og skabende hos eleverne. Der skal være plads til nysgerrighed, det mærkelige, det skæve og det divergerende. Men også til at samle det hele i noget meningsfyldt igen senere.

En vigtig del af indsatsen er at gøre den synlig på skolen, og vi prioriterer derfor at udstille elevernes produktioner i billeder, artefakter og æstetiske udtryk, som gør at innovation og entreprenørskab får et udtryk og er med til at skabe stemninger i skolens rum.

Indsatsen ligger godt i forlængelse af de tanker, der tidligere indgik i skolens formål om fantasi, virkelyst og handling. Ligeledes i faghæftet om ”Elevernes alsidige udvikling”, som på trods af at det ikke fylder så meget i skoledebatten og i ministeriet, stadig er et godt udgangspunkt for arbejdet med eleverne. Samtidig kan et metodisk og didaktisk løft af lærere og pædagoger sikre varierede og meningsfulde aktiviteter og undervisningsformer. Her er variationen ikke til for dens egen skyld, men for bevidst at understøtte udviklingen af innovative og entreprenørielle kompetencer hos elever, lærere, pædagoger og ledelse.

Vi har fundet god inspiration i ”Fra drøm til virkelighed” fra Nordisk Ministerråd. Den indeholder en kompetenceramme for innovation og entreprenørskab, som letter arbejdet for det pædagogiske personale. Folderen gør det tydeligt, hvad indsatsen med eleverne skal føre frem til, og de didaktiske principper hjælper med at variere og kvalificere den daglige undervisning. Endvidere har vi fundet af inspiration hos Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside samt involvering af grundskoleteamet i Fonden.

Chutzpa på dansk: Dannelse eller mangel på samme?

Emnet om dannelse i fremtidens uddannelse huserer i øjeblikket i Danmark. Særligt hvordan det traditionelle eller klassiske dannelsesbegreb hænger sammen med tidens højteknologiske udvikling bliver diskuteret. Et vigtigt emne, men et der tilsyneladende ikke let lader sig oversætte til andre kulturer og uddannelsessystemer.


Af Pernille Berg, Chef for forskning, analyse og videregående uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


I Israel – et af verdens førende high-tech hubs og excellente forskningsmiljøer – er højteknologisk innovation lig med det hebraiske ord for fandenivoldskhed (Chutzpa). Israelerne ser sig selv som konfrontationslystne, antiautoritære og ligefrem uhøflige – ikke just begreber der umiddelbart rimer på det dannelsesbegreb, der diskuteres i en dansk sammenhæng.

Kulturen og iværksætterånden kommer til udtryk tidligt hos israelere, derfor sætter det danske innovationscenter i Tel Aviv, i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab, fokus på studenter-iværksætteri på de israelske universiteter.

 

Studenteriværksætteri i Israel

Chutzpa stammer fra Yiddish og har ikke en direkte oversættelse til dansk. Det betegner dog en sammenslutning af frækhed, uforskammethed, mod og brutalitet.

Som vores guide på turen forklarede: ”Hvis en israeler støder på en mur, finder vi en vej igennem den. Vi venter ikke på at få ting til at ske – vi skaber dem, for vi ved ikke hvad der sker i morgen.”

Spørgsmålet er dog: Kan chutzpa overføres til en dansk kontekst? Og hvordan spiller det ind på den nuværende diskussion om dannelse i uddannelse?

Der var ingen tvivl blandt studieturens deltagere: der er mange inspirationskilder i Tel Aviv, en sydende start up bobbel, hvor de studerende ikke nødvendigvis altid affinder sig med universiteternes langsommelighed hvad angår entreprenørskab.

 

Når studerende skaber entreprenørskabskulturen på universiteterne

StarTau er et studenter drevent studentervæksthus, der i dag også huser etablerede virksomheder. StarTau blev initialvis udviklet og etableret af studerende, der ikke var imponeret over Tel Aviv University’s tilgang til entreprenørskab. Derfor etablerede de en forening, hvis formål er at afholde talentprogrammer, workshops, rådgive og sikre fysiske rammer for startups.

I dag har de som danske studentervæksthuse skræddersyede forløb til studerende alt afhængigt af hvor i processen, de studerende er: fra ideation til vækst.

StarTau har gennem årene fået fuld opbakning fra universitetet og selve etableringshistorien er et godt eksempel på chutzpa.

 

StarTAU
StarTAU is a non-profit organization, founded in 2009 by a group of then-students, who felt there’s a gap in the academy’s ability to support early-stage entrepreneurs inside the campus. In a very short time StarTAU grew to be the largest and most active entrepreneurship center in Israel, with a community of more than 15,000 local followers and thousands more throughout the world.
StarTAU’s mission is to provide entrepreneurs and students of entrepreneurship with the practical and professional guidance they need to start a successful business venture. We assist businesses and entrepreneurs from a variety of fields including: internet ventures, bio-tech development, mobile applications, low-tech ventures, patent licensing, medical devices and many more. Our training and facilities include workshops and seminars, courses (3500+ alumni), mentorship programs with a database of over 350 mentors, and funding opportunities with a database of over 250 Angels and VC’s. StarTAU additionally offers key networking and business resources as well as open space hubs for students and entrepreneurs.

 

Netværk & debat

Et andet eksempel på studenterdrevne aktiviteter og organisationer mødte vi gennem Tech7 Community og WISE – The Weizmann Institute Students Entrepreneurship Club.

Tech7 er etableret af studerende i Beer-Sheva, som ønskede at fremme viden om de mange talenter, der udviklede tech startups syd for Tel Aviv. På blot 2,5 år har Tech7 fået skabt øget kendskab til området og ligeledes hentet business angels til områdets start ups gennem afholdelse af konkurrencer og events.

WISE er et imponerende eksempel på ph.d. studerende, der blev provokeret af, at universitetet ikke promoverede entreprenørskabsforløb. Weizmann Institute er et yderst velrenommeret forskningsuniversitet, der kun udbyder uddannelser på kandidat og ph.d. niveau. Ligeledes er Weizmann Institute kendt for deres flotte resultater, hvad angår forskningsansøgninger samt techtrans.

De studerende satte sig for at etablere en entreprenørskabsforening for derigennem at kunne vejlede og fremme studerendes ambitioner om at starte egen virksomhed baseret på deres dybe forskningsviden indenfor teknologi.

Herudover mødte vi også IDC Entrepreneurship Center – IDC Herzliya. En af Israels første entreprenørskabsforeninger, som i dag rådgiver og fremmer entreprenørskab for mange studerende.

Det er ikke kun studerende, der arbejder på at fremme entreprenørskab.

 

Universiteterne vil også

Vi var meget imponerede over at møde de passionerede og engagerede studenterdrevne foreninger, for de var dybt professionelle og kunne fremvise nogle imponerende resultater.

Studieturens formål var at få indblik i startup kulturen i Israel og i særdeleshed i Tel Aviv, hvor vi tilbragte de tre intensive dage. Derfor var det også inspirerende at møde universiteter, der havde udviklet konkrete entreprenørskabsforløb.

Budskabet fra oplægsholderne var helt enkelt: ”Vi gør ikke nødvendigvis noget bedre end jer i Danmark, vi får måske flere med end jer?”

Da vi under turen ikke fik konkrete tal for hvor mange kurser, der udbydes og hvor mange studerende, der deltager i hvert kursus og ud af hvor mange, er det naturligvis svært at vurdere sandheden af det fine udsagn. Dog kunne vi konstatere, at der er en lidt anden tilgang til nogle af forløbene. Succeskriterierne er ikke, om de studerende nødvendigvis starter en succesfuld virksomhed. Snarere er formålet er fremme en læringsstil, hvor de studerende lærer at fejle og ikke blive bange for at fejle for sidenhen at lykkes.

En oplægsholder sagde ganske frisk: ”Vi ser snarere på deres glæde over at deltage.” Med andre ord, kurset måles på et happiness index?

Et andet fokus for disse kurser er at sikre studerende mentorer og det var tydeligt, at det for iværksættere og øvrige virksomhedsledere i Tel Aviv er betydningsfuldt og vigtigt at kunne sige, at man er mentor for studerende og deres startup. Vi fik endda at vide, at det ikke handlede om at finde mentorer, for de står nærmest i kø. Det handler snarere om at screene disse mentorer for at kunne kvalificere dem og sikre, at de er bevidste om det ansvar og den opgave, de påtager sig som mentor overfor de studerende.

 

Organisationer og virksomheder står omkring …

Gennem vores besøg i Tel Aviv var det ikke kun studentervæksthuse eller –foreninger, vi mødte. Udover universiteternes mangfoldige udbud står der også en ring af organisationer klar til at fremme startup-kulturen.

Vandring gennem Tel Aviv

Vi besøgte flere inkubationsmiljøer, kontorfællesskaber, der på hver sin vis imponerede os. Ligeledes gav det også stof til eftertanke, for vi oplever lignende tendens i større danske byer. For hvornår bliver kulturen og rigdommen af muligheder for startups for omfattende, og kan det blive for omfattende?

Interessant var det for os at se, at der er større virksomheder, der investerer i etableringen af kontorfællesskaber for derved at komme tættere på de mange tech startups, der etableres i Tel Aviv. Og på papiret er succesen af disse start ups også yderst imponerende, for de opkøbes nærmest inden de har deres prototype endelig på plads.

Et af de fællesskaber, vi besøgte, der er drevet af medlemsskaber og som forening med den klare mission at skabe et fællesskab, er WeWork:

When we started WeWork in 2010, we wanted to build more than beautiful, shared office spaces. We wanted to build a community. A place you join as an individual, ‘me’, but where you become part of a greater ‘we’. A place where we’re redefining success measured by personal fulfillment, not just the bottom line. Community is our catalyst.”

Så der er ingen tvivl: Tel Aviv emmer af en tech kultur og en startup kultur, hvor iværksættere brænder for at skabe succesfulde virksomheder. Efter at have været ført rundt i en tech-orienteret verden var det noget af en kontrast at vandre rundt i Tel Avivs gader. For det emmede ikke ligefrem af teknologisk avancerede løsninger. Der var ikke innovative løsninger på gadekryds, offentlig transport eller vejvisning. Omfanget af elcykler var dog lettere overraskende for det cyklende danske folk, men varmen var den forklarende faktor.

Kontrasten mellem den tech-orienterede verden og Tel Aviv blev eksemplificeret af Tel Avivs udviklingschef, som på Digital-Life-Design konferencen ærligt fortalte, at Tel Aviv Kommune måske er digital på forsiden men alt bag forsiden er manuelt. Som i A L T. Fra registrering af vuggestue, til indmelding i folkeskolen, udbetaling af støtte. Alt er manuelt. Digitaliseringsprocessen er først igangsat nu. Med dansk erfaring i NemId og et digitalt offentligt univers, fra SKAT til rejsekort m.v., var det lærerigt at opleve så stor fokus på et tech startup liv med imponerende venture investeringer til et offentligt system, der fortsat var forankret i en manuel arbejdsproces.

Vi mødte i den forbindelse også MindCet, som imponerende os dybt ved at være en lille organisation med 10 ansatte, der ønskede at skabe disruption inden for uddannelsesverden ud fra devisen om, at uddannelsessektoren fortsat lider af en manglende innovationsudvikling og med mange manglende succeser. Der er fortsat mange børn og unge, der ikke inkluderes i uddannelsessystemet og de digitale muligheder udnyttes slet ikke som en mulig læsningsmodel. Gennem deres forskning og samarbejde med start ups arbejder de kontinuerligt på at skabe nye digitale løsninger til skoler og uddannelsesinstitutioner på globalt plan. Det var utroligt imponerende at møde en lille organisation med høje ambitioner og store armsving.

 

MindCET
MindCET was established by the Center for Educational Technology (CET), the leading organization in the planning and development of technological products for the education system in Israel. The Center is based on CET’s many years of experience and in-depth familiarity with the market. MindCET was established by the Center for Educational Technology (CET), the leading organization in the planning and development of technological products for the education system in Israel. The Center is based on CET’s many years of experience and in-depth familiarity with the market.
Aims:
1. To partner in the creation of a new educational paradigm.
2. To enlist the Israeli culture of startups and innovation to the field of educational action.
3. To serve as a catalyst for improvement of the processes of learning, reflecting and developing within MindCET’s parent organization – CET.

 

Og der er ingen tvivl om, at startups har en stor betydning i Israel. Der er en klar forventning om, at fremtidens løsninger findes hos startups. Derfor har Tel Aviv Kommune også valgt at etablere en hub med fokus på social innovation i et område af Tel Aviv, hvor der er sociale udfordringer for netop at imødekomme og reducere en fremtidig potentiel social og økonomisk ulighed i en by på blot ca. 800.000 indbyggere. Link.

 

Hvad rejser vi så hjem med?

At rejse er at leve (H.C. Andersen), de vise ord skrevet for mange år siden gælder fortsat. Det er utroligt inspirerende at se, hvordan andre løser nogle af de udfordringer og ambitioner, vi selv har arbejdet hårdt for at løse.

Vi rejste derned for at få inspiration, og det fik vi.

Men vi rejste også derned for at se, om der var muligheder for samarbejde universitet til universitet. Det er der meget, der tyder på. Vi fik gennem oplæg fra inkubationsmiljøer ny viden om, hvordan man interviewer studerende, sammensætter teams, hvor de studerende ikke kender hinanden, og hvor frugtbart det er at opfordre de studerende til at fejle.

For hvert besøg og hvert oplæg var der flere mulige perspektiver og idéer at tage med hjem. Og israelerne deler meget gerne erfaring, og for hvert oplæg fik vi at vide, at koncepterne er ikke nødvendigvis lige til at kopiere, men de kan uden tvivl indgå i vores aktivitetsportefølje, hvis vi bruger tiden og energien til at tilpasse dem vores kontekst.

 

Delegationen bestod af:

  • Sine Berg, SDU
  • Christian Fuglsang, SDU
  • Kristoffer Heeris, ITU
  • Kristine Falgren, ITU
  • Nina Riis, KU
  • Jonas Grøn, KU
  • Claus Bøttker Jørgensen, KU
  • Dorthe Lynnerup, KU
  • Mads Løntoft, CSE
  • Annemarie Otteslev, UFM
  • Pernille Berg, FFE
  • Ann-Christina Petersen Lange, Innovationsattaché, UFM & UM

“We need to invest in young people!”

Today’s youth have the ability and determination to tackle some of society’s most pressing problems, but need the guidance and support to help them on their way. This is where JA Europe’s Company Program comes in!


By Anneli Sundström, Head of Communications and Public Affairs, Nordic countries, Citi


I’m the communications director for Citi in the Nordic region and I also have the pleasure of being the coordinator for the Citi Foundation’s Pathways to Progress grants to Junior Achievement’s member organisations in the Nordic countries, including Fonden for Entreprenørskab. I have seen first-hand the creativity and dedication of Danish youth as they work through the Company Programme, a programme that the Citi Foundation has supported in Denmark for more than 10 years through the Fonden for Entreprenørskab. Furthermore, on a European level, we are celebrating 30 years of partnership with Junior Achievement Europe.

Picture: Anneli Sundström

So, you might ask, why is a global bank like Citi partnering up with NGO’s such as Fonden for Entreprenørskab?

Our partnership is yet another example of Citi’s positive impact on the world when we bring our mission of enabling growth and economic progress to life in the communities in which we live and work. We do this daily as a bank through our normal commercial activities, and we use our mission to guide what we do and how we act. As such, citizenship does not exist in a silo. Instead, we are working to embed it deeper into our core business activities to ensure we are providing the greatest impact for society, our clients, and employees. This makes a partnership with Fonden for Entreprenørskab a “no-brainer” for us. Here we can leverage the commercial skills and global knowledge of our employees alongside the Citi Foundation’s Pathways to Progress partners to support entrepreneurs all over the world and obviously, here in Denmark as well.

Earlier this year, the Citi Foundation expanded its Pathways to Progress initiative, and committed to supporting young people with entrepreneurship training, mentorships, and leadership development. We launched our largest ever commitment this year with $100 billion to reach 500,000 youth over the next three years. The goal is to help as many young people  as possible to become “career ready”, with 10,000 Citi employees working as volunteers, mentors, coaches and role models to support them in their career development.

But there are many challenges! The world of work has been undergoing steady change for quite some time and is more fast-paced than ever before. If we want to see more innovation and sustainable job creation in the future, new generations must be prepared and equipped with the right skills to have a successful transition from school to work.

One major challenge we are facing in Europe is the unacceptably high rate of youth unemployment – with 4.2 million unemployed young people in the EU (2016).  A key highlight in our recent Pathways to Progress Global Youth Survey 2017, (where 7,394 young people, aged 18-24 in 32 countries were interviewed) shows that 69% of respondents dream of starting their own business.  At the same time, 70% are optimistic about starting a business, but also state that lack of education and knowledge are major barriers to making these dreams come true. This seems to be a global trend in both developed and developing countries.

Our partnership with Fonden for Entreprenørskab is a signature program in this commitment to make a difference for young people. We’re very proud of the impact and the results achieved so far. For 2017-2018, our efforts will continue through supporting the Company Program in Denmark to improve students’ ideas, concepts and ability to innovate, like creating an app to alleviate symptoms of Dementia.

Danish winners Dementia

I have spoken with many of the Citi employees who have been actively involved with the program as jury members for the National Company Award. Across the board, they have all mentioned the energy and positive engagement when working with the students as one of the highlights of their year.

“It’s truly inspiring to see how extremely engaged and enthusiastic the students are in their business ideas. Their creative spirit and high quality on their ideas and presentations are impressive. It’s very rewarding to see that our engagement makes a difference, not only for the students but also for us”, says Winnie Eibye, Relationship Associate at Citi in Denmark.

We believe that an entrepreneurial mind-set is fundamental in positively changing and developing society. We also believe that entrepreneurship education is the right way to help and support young people to be better prepared to reach their professional and personal futures.

This is why we are investing in the young people of Denmark and the rest of the world and partnering with Fonden for Entreprenørskab. We are proud of playing a part in helping young entrepreneurs realize their dreams!

Iværksætterpanelet får et 10-tal vurderet fra et uddannelsesperspektiv

Da regeringens Iværksætterpanel i dag fremlagde deres storstilede forslag til at forbedre og styrke forholdene for iværksættere i Danmark, var der adskillige guldkorn iblandt. Det var tydeligt, at panelet ikke kun havde skrabet i overfladen af den komplekse opgave. Ej heller var løsninger alene båret af tro eller følelser, men af en stor forudgående analyse af de væsentligste udfordringer for at fremme dansk iværksætterkultur. Stort tillykke med det flotte stykke arbejde.

Af Christian Vintergaard, adm. direktør for Fonden for Entreprenørskab

Det er således klart, at Iværksætterpanelet har gjort et stort og grundigt stykke arbejde med at komme med konkrete, gennemtænkte og ambitiøse forslag. Det er dog også tydeligt, at forslagene ikke kan gennemføres af en Erhvervs- og Vækstminister alene, men at der er behov for dialog med ministre inden for bl.a. skat, uddannelse og forskning. Men dette tydeliggør også, at der ikke var tale om bestillingsarbejde, men et generelt mål om at fremme dansk iværksætterkultur – et mål som ikke kan ligge i ét ministerium alene.

I Fonden for Entreprenørskab var vi indledningsvist lidt nervøse for, om oplægget alene ville komme til at dække skattespørgsmål, afgiftsregulering og andre typer af forslag rettet mod de, som allerede var i gang med deres start-ups. Altså et primært fokus på at skalerer de eksisterende start-ups. Ikke at sige at dette ikke er vigtige emner, men når man får serveret så stor og gennemgribende en opgave som at forslå inputs til Danmarks iværksætterstrategiske prioriteter, så er det centralt, at man mestrer at komme hele vejen rundt om opgaven.

Man siger ofte, at de vigtigste byggeklodser for en iværksætternation er kapital, kompetence og kultur. Her ender politiske tiltag ofte med at centrere sig om kapital, da der her er velkendte knapper at dreje på. Det kræver en særlig og bredere indsigt også at ville fremme iværksætterkompetence og -kultur. En afgørende del af både kompetence og kultur er formel uddannelse. Dette handler om, hvad børn og unges skal uddannes i og til.

Hvis man skal prøve at give Iværksætterpanelet karakter for, hvordan det er lykkes dem at adressere opgaven med at komme rundt om uddannelse og kompetence, hvordan er det så gået? Altså hvor godt er det lykkes dem at komme med indsigtsfulde og konkrete forslaget til, hvordan innovation og iværksætteri bliver en endnu større del af det danske uddannelsessystem?

Svaret er positivt. En af de 13 hovedanbefalinger, som panelet kom med var klart målrettet uddannelserne:

”Innovation, iværksætteri og digitalisering skal styrkes i uddannelsessystemet”.

Dermed viser Iværksætterpanelet, at de også har fokus på, hvordan vi skaber den bedste kultur for entreprenørskab og i sidste ende iværksætteri i uddannelsessystemet. Det er virkelig glædeligt at se, at Iværksætterpanelet husker innovation og iværksætteri i uddannelsessystemet og har det med som et af deres programpunkter. Vi istemmer deres forslag.

Helt konkret foreslår Iværksætterpanelet dette:

  • Der sættes en målsætning om, at elever og studerende skal møde entreprenørskabsundervisning mindst én gang på hvert uddannelsestrin, og entreprenørskab bør afspejles i udprøvning og eksaminering på alle uddannelsesniveauer og –retninger.
  • Målsætningen om at øge antallet af unge, der uddanner sig inden for de tekniske og naturvidenskabelige fagområder, skal øges med 20.000 over de næste ti år.
  • Undervisning i entreprenørskab kobles med indblik og kompetencer inden for digitalisering, da det fremover vil blive et vilkår for at kunne være en succesfuld iværksætter.
  • Innovation og iværksætteri skal være en tydelig del af uddannelsen for undervisere, og der bør afsættes ressourcer til, at undervisere på alle uddannelsestrin kan få efteruddannelse i entreprenørskab og digitale kompetencer.
  • Initiativer for studerende, som ligger udenfor den almindelige undervisning og bygger bro mellem uddannelse og iværksætterlivet, skal styrkes.

Det er vigtige og gode forslag, fordi en indsats i uddannelsessystemet har stor effekt på fremtidige generationers karrierevalg. Har elever og studerende mødt og prøvet kræfter med entreprenørskab som en del af undervisningen, så er der større sandsynlighed for, at de vælger iværksætteri som karrievej fremover.

Det ved vi også fra forskningen. Elever, som har entreprenørskabsundervisning, bliver gladere for at gå i skole, får højere ambitioner for fremtiden og flere får lyst til at blive iværksætter. Sammenholdt med de seneste ca. fire års stigende CVR-registreringstal for unge under 25 år (kilde Iværksætterindblikket), så tegner det sig allerede for en positiv udvikling.

Dog er det stadig kun ca. hver femte elev eller studerende, som får entreprenørskabsundervisning, så vi er langt fra at se det fulde potentiale på området. Derfor er Iværksætterpanelets forslag om at sætte fokus på at styrke innovation og iværksætteri i skoler og uddannelser særdeles vigtigt og interessant, fordi de anerkender vigtigheden af også at skabe en levedygtig, stabil og kvalitetsbevidst fødekæde for nye iværksættere – og det bedste sted at gøre det, er når de unge er under uddannelse.

Panelets uddannelsesoplæg kunne have haft yderligere slagkraft hvis to punkter havde været styrket:

  • Inden for hvilken tidshorisont ønsker panelet at være i mål med deres satsninger?
  • Det danske uddannelsessystem er meget fragmenteret, flere målrettede indsigter kunne have været interessant.

Min dom over panelets arbejde bliver derfor et stort 10-tal. Derfor håber vi også, at dette store arbejde fra Iværksætterpanelet vækker politisk gehør. Ikke kun som et diskussionsemne, men snarere som en ambitiøs og visionær beslutning, der kan gøre Danmark til et foregangsland for iværksættere – helt fra 0.klasse af.

Se alle Iværksætterpanelets anbefalinger her.