Kategori: Fonden for Entreprenørskab

Folkemødets stråler skinner fortsat, men hvor er entreprenørskaben henne i de stråler?

Det er snart en måned siden, årets Folkemøde blev afholdt på Bornholm. Arrangementer og events er afviklet, politikere og meningsdannere er rejst hjem, men der bliver fortsat snakket om Folkemødet. Bare ikke om entreprenørskab.


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Som solstrålerne fortsat forkæler os alle i disse dage, kommer der også fortsat solstråler fra året Folkemøde. På de sociale medier og i diverse nyhedsbreve ses stadig en lind strøm af billeder og videoer, der fortæller og vidner om udbytterige debatter og events.

Og du er sikkert ved at være ganske træt af at høre om Folkemødet. Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at skrive mere om Folkemødet.

Hvorfor jeg så alligevel går til tasterne og skriver et blogindlæg om Folkemødet, spørger du? Det gør jeg af to årsager:

  1. Publicering af ”Digital analyse – Folkemødet 2018” udgivet af lytteværktøjet, Overskrift
  2. En paneldebat på Folkemødet, hvor kernespørgsmålet var, om man kan uddanne sig til iværksætter

Fonden debatterede – også på sociale medier

Fonden for Entreprenørskab har været med på Folkemødet i mange år, og her har vi sat fokus på og debatteret entreprenørskab og iværksætteri i uddannelsessektoren.

I år havde vi i samarbejde med en række organisationer og virksomheder planlagt Tour d’entreprenørskab, en ”rute” bestående af 15 arrangementer og events i entreprenørskabens og iværksætteriets tegn. Derudover deltog repræsentanter fra Fonden i øvrige debatter.

Når man som jeg mener, at det er vigtigt, at vi sikrer unge mennesker kendskab til og indsigt i entreprenørskab, og muligheden for at kunne omsætte sin viden og indsigt til at handle entreprenørielt, så er det nærliggende at håbe, at emner som ”startup”, ”entreprenørskab”, ”iværksætteri” og ”uddannelse” er det, der fylder på et Folkemøde.

Men ifølge Overskrifts digitale analyse, så var det ikke disse emner, der blev brugt mest på Folkemødet.

Fra den digitale analyse 2018, side 6:

Side 6

Selvom mine kolleger og jeg var meget aktive på de sociale medier, så var det ikke os, der var de mest aktive, mest ’likede’ eller ’retweetede”. Det kan naturligvis tilskrives mange faktorer, men vi må dog konstatere, at ”entreprenørskab” ikke ligger på top 10 listen.

Til gengæld fylder ”uddannelse” heldigvis på opgørelserne og i følge analysen, er Danske Professionshøjskolers tweets blandt de mest retweetede.

Som uddannelsespassionista er det beroligende, at ”uddannelse” og ”børn og unge” er blandt de mest omtalte temaer på Folkemødet. Det entreprenante mindset, som der er brug for blandt de unge mennesker, fostres nemlig gennem uddannelserne.

Vigtig debat om entreprenørskab i undervisningen

Fredag deltog jeg i paneldebatten ”Kan man uddanne sig til iværksætter” sammen med Tommy Ahlers, Uddannelses- og forskningsminister, Michael Paulsen, lektor i pædagogik fra SDU og Jeppe Rahbek, iværksætter og dimittend fra UCN.

Det var en debat, jeg virkelig havde glædet mig til at deltage i, da den tog fat i det klassiske spørgsmål: Kan uddannelser fremme iværksætteri?

Det enkle svar er JA, det kan uddannelser godt.

Det mere nuancerede svar er naturligvis JA, det kan de godt, men der findes, som med så meget andet, ikke en one size fits alle-metode, der kan rulles ud over det ganske land.

Video fra paneldebatten “Kan man uddanne sig til iværksætter?
Paneldebatten kan også høres som podcast her.

Passionerede og engagerede lærere, undervisere, forskere og uddannelsesledere har gennem årene erfaret,  at det er muligt at skabe udfordrende og motiverende uddannelsesforløb med fokus på entreprenørskab.

De unge mennesker får meget ud af at arbejde med entreprenørielle læringsforløb uagtet deres ambitioner om at starte egen virksomhed. For nogle er det endda en stor aha-oplevelse at deltage i entreprenørskabsforløb, fordi de her får lysten, ideen og troen på, at de kan starte deres egen virksomhed.

Der er altså ikke tvivl om de mange glæder og gevinster ved at arbejde med entreprenørskab i uddannelserne. Men det er fortsat vigtigt at få stadfæstet og delt viden herom, så snakken ikke ender med en diskussion af, hvorvidt det er relevant, og om det er noget, de unge finder interessant nok til at deltage i.

Det interessante ved debatten, ”Kan man uddanne sig til iværksætter?”, var ikke om det er muligt at uddanne til iværksætteri, men derimod hvordan vi gør det.

Heri fremstår nuancerne tydeligt. Der er mange veje til iværksætteri, og entreprenørskabsforløb kan tage sig meget forskelligt ud. Gennem årene er der blevet udviklet mange forløb, hvor udgangspunktet er at indlejre entreprenørskab i de forskellige fagligheder. Entreprenørskab bliver dermed en naturlig del af det pågældende fag, hvor elever og studerende anspores til at kunne eksperimentere, fejle, lære af fejlene, se muligheder og anskue sin omverden på nye måder – og dette indenfor de forskellige fag.

Evnen til at omsætte og forestille sig nye måder at løse samfundsmæssige udfordringer bliver mere naturlig sammenlignet med, hvis entreprenørskab var fag på skemaet som eksempelvis dansk eller matematik. Vi ser også, at flere uddannelsesinstitutioner skaber rum, læringsrum såvel som fysiske rum, til at kunne realisere deres ideer – nu forretningsideer. Og rådgivning, vejledning og mentoring af iværksætterspirer bliver essentiel og indgår som en naturlig del af uddannelserne og studierne.

Mere entreprenørskab på Bornholm og i uddannelserne

Det skal selvfølgelig ikke handle om antal ”likes” og ”retweets” på de sociale medier. Jeg synes trods alt, det er betryggende at ”uddannelse” og ”børn og unge” var emner, der blev debatteret og prioriteret på årets Folkemøde.

Men fraværet af ”entreprenørskab” vidner om en udfordring, vi i Fonden for Entreprenørskab er klar over: Uddannelse og børn og unge fylder meget i vores bevidsthed og samfund, MEN!

– Hvor er entreprenørskaben?

Som uddannelsespassionista giver det stof til eftertanke og øget motivation om at fremme den viden, der allerede eksisterer, og de mange erfaringer med at udvikle og sikre entreprenørskabsforløb på landets uddannelser.

Næste års Folkemøde kommer forhåbentligt til at indeholde endnu flere debatter om uddannelse og entreprenørskab. Måske havner ”entreprenørskab” endda på opgørelsen over top 10 emner, debatterne adresserer.

Solstrålerne sender optimismens budskab videre, og jeg ønsker alle en forrygende sommer.

Entreprenørskab i skolen – til daglig?

Det er med entreprenørskab i skolen som med så mange andre projekter og tiltag. Det er ”nemt” nok at arbejde med, når skemaet blankes og alle ugens ressourcer sendes i samme retning. Alle har fokus på det samme projekt, og forældrene kommer torsdag aften, for at se hvad der dog er sket i ugens løb. Motiverende for både elever og lærere, men også noget, som får mange til at længes efter dagligdagen.


Af Peter Rasmussen, projektleder i Fonden for Entreprenørskab


Men hvad stiller man så op, når dagligdagen rammer, og man gerne vil fortsætte med entreprenørskabet?  Mange lærere og elever er enige om kvaliteterne ved at arbejde projektorienteret, men det er også en arbejdsmetode, som skal læres og holdes vedlige, og netop entreprenørskabsundervisningen giver gode muligheder for at øve sig i mange af de udfordringer som projektarbejdet kan give. Men hvordan får man plads til det arbejde i skolens almindelige fag?

Som det nok er mange bekendt, er der 4 kompetencer, som især kommer i spil, når der arbejdes med entreprenørskab:

  • Handlingskompetence
  • Kreativitet
  • Omverdensforståelse
  • Personlig indstilling

Alle kompetencer, som sagtens kan finde sin plads i skolens dagligdag, og de er nærmere beskrevet i ”Fra drøm til virkelighed”.

Det har længe været et anvendeligt planlægningsværktøj for mange lærere, men der har manglet noget til elever. Det kan være en god ide, at eleverne kender til de 4 kompetencer og ved, hvordan de arbejder med dem og især hvordan de udvikler sig. Både for elevernes eget overblik, men også for lærerens løbende evaluering af eleverne.

Lærer Sarah Kirstein har for hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen skrevet en række arbejdsspørgsmål til de 4 kompetencer. Arbejdsspørgsmålene er alle skrevet i et sprog henvendt til eleverne, og det gør det nemmere for elever og lærere i fællesskab at opstille mål for arbejdet med entreprenørskab og især at afdække, hvorledes man kan arbejde med kompetencerne i dagligdagen.

Lad os tage et eksempel:

I ”Fra drøm til virkelighed” defineres kompetenceområdet ”omverdensforståelse” på denne måde:

Viden om kulturformer, globalisering, samfundets indretning, forretningsforståelse, sociale forhold, netværk, evnen til at opfatte og navigere i en kompleks samtid. Måden hvorpå vi opfatter vores verden og vores omgivelser, de indtryk vi er modtagelige for.

Og specifikt for indskolingen beskrives kompetenceområdet på denne måde:

Eleven har begyndende forståelse af egen identitet og kulturel baggrund og kan orientere sig i simple lokale kontekster.

Og her følger arbejdsspørgsmålene:

Indskoling:

  • Jeg taler om forskellige måder at leve livet på, f.eks. i arbejdet med klassens kultur eller skolens værdier
  • Jeg regner med penge i matematik
  • Jeg lærer om det at have et arbejde
  • Jeg undersøger området, som jeg bor i, og taler med andre om det: Hvad kan man i området? Hvad ligger der af virksomheder/institutioner? Er der noget, der kunne forbedres?

Kompetenceområdet for mellemtrinnet:

Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i forskellige teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster.

Arbejdsspørgsmål:

  • Jeg sammenligner forskellige kulturer – nationalt og internationalt
  • Jeg udvider min forståelse af verden
  • Jeg opstiller simple budgetter
  • Jeg deltager i foreningsliv og fritidsarbejde
  • Vi taler om globale muligheder og problemstillinger
  • Jeg undersøger samfundets opbygning mht. ressourcer og økonomi
  • Jeg beskæftiger mig med, hvordan en virksomhed fungerer.

Og endelig for udskolingen:

Kompetenceområdet:

Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i og vurdere teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster.

Med tilhørende arbejdsspørgsmål.

  • Jeg sammenligner forskellige kulturer og måder at leve livet på
  • Jeg taler med andre om min egen forståelse af verden
  • Jeg opstiller simple budgetter og regnskaber
  • Jeg lægger planer for min fremtidige karriere
  • Jeg vurderer effekten af globalisering – muligheder og problemstillinger
  • Jeg analyserer, hvilke ressourcer jeg har til rådighed
  • Jeg overvejer Produkt, Salg, Organisation og Økonomi for at opstille en forretningsmodel.

Lærer og elev kan med arbejdsspørgsmålene som værktøj nu nemmere afdække, hvornår der arbejdes med de fire entreprenørielle kompetencer, og på den måde sikre, at det sker i den daglige undervisning og i samarbejde med de fag-faglige mål: tekstarbejde i dansk på alle trin kan indeholde diskussioner om forskellige kulturer og måder at leve livet på, i samfundsfag arbejdes der med globalisering, og i matematik lærer eleverne at opstille budgetter. Tre hurtige eksempler på, hvorledes man kan arbejde med dele af entreprenørskab, når freden har lagt sig og dagligdagen er vendt tilbage.

Plakaterne med arbejdsspørgsmålene kan hentes her.

Entreprenørerne sikrer vores fremtidige velfærd

Entreprenørskab og iværksætterånd er ved at blive mainstream i Danmark. Blandt nutidens helte finder vi ikke længere kun sports- og filmstjerner, men også iværksættere, der succesfuldt har startet og opbygget virksomheder til gavn for kunderne, deres ansatte, samfundet og for sig selv.


Af Michael Christiansen, CEO, BRITE og mangeårig dommer ved Company Programme


Sådan har det langt fra altid været. I min egen barndom og skolegang var målet at færdiggøre en uddannelse for at få et job. Enten i en virksomhed eller i den offentlige sektor. At drømme om eller overveje at starte sin egen virksomhed var stort set kun noget, som børn af selvstændige erhvervsdrivende eller håndværksmestre måske tænkte på.

I takt med at digital teknologi er blevet tilgængelig for alle, at verden er blevet mindre og samtidig mere global, og at vores internationale verdenssyn er blevet udvidet, så er forudsætningerne for at tænke nye større tanker og se nye muligheder blevet langt bedre.

Entreprenørskab kommer dog ikke kun af tilstedeværelsen af tekniske og faglige muligheder eller af globalisering. Den ændring som vores samfund har gennemgået på dette område igennem de seneste 15-20 år, er i høj grad drevet og påvirket af andre vigtige katalysatorer.

Nogle af disse katalysatorer har været idékonkurrencer, entreprenørskabsmesser, sponserede aktiviteter og uddannelsestiltag, hvor det er blevet muligt at lære, at prøve, at udvikle sig og at samarbejde med andre på helt andre vilkår, end man normalt gør i sit traditionelle uddannelsesforløb.

Michael Christiansen til scenepræsentation
Michael Christiansen til scenepræsentation ved DM i Entreprenørskab – Company Programme

Iværksætteriets katalysatorer

Jeg var for snart 20 år siden involveret i starten af Venture Cup i Danmark, da McKinsey&Company etablerede denne konkurrence her i landet. Med min erfaring fra finans- og konsulentbranchen, min egen virksomhed og en nylig gennemført MBA, blev jeg mentor og coach for teams i konkurrencen. Det var fantastisk at bidrage til dygtige universitetsstuderendes drømme om at skabe levedygtige produkter og virksomheder.

Nogle få år senere stødte jeg så på Young Enterprise, og jeg har nu været så heldig at få lov at samarbejde med Fonden for Entreprenørskab i 12 år, og jeg deltager hvert år som dommer i Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab for ungdomsuddannelserne – Company Programme.

Det er et undervisningsforløb, hvor elever på ungdomsuddannelserne bliver taget gennem alle faser af livet som iværksætter. I løbet af skoleåret skal de bl.a. arbejde med forretningsmodeller, indgå aftaler med samarbejdspartnere fra det nære erhvervsliv og den finansielle sektor, lave markedsføring og aflægge regnskab. Ca. 4000 elever er årligt med i Company Programme.

Det er både fascinerende og udviklende at være sammen med unge mennesker, som formår at arbejde i et team om en idé, at få den hele vejen fra tegnebrættet til en flot forretningsplan med de første prototyper, et regnskab og meget ofte de første kunder om bord.

I dommerteamet er vi fulde af beundring og begejstring, og ofte kan man under DM se dommere under fire øjne spørge hinanden, om de selv ville have været i stand til at nå så langt, da de var 16-17 år gamle – svaret er som regel et klart nej!

Foto 3 til MCs blogindlæg_maj 2018
Elever snakker med dommer ved Company Programme-konkurrence

 

Trends i Company Programme

I de forløbne år er det blevet tydeligt for mig, at der er nogle interessante trends i udviklingen af de forretningsplaner, som er blevet skabt i disse udviklings- og læringsforløb.

Eksemplerne – med mange deltagere i flere år – er naturligvis mange, men nogle af de typiske kan nævnes:

Forbedring af produktion og teknik eller optimering af områder, som deltagerne oplever i deres nærmiljø og i deres familie:

  • Børn af landmænd, der vil forbedre dyrevelfærden, styrke miljøindsatsen eller forædle produkterne.
  • Børn af selvstændige, der over middagsbordet derhjemme hører om faglige besværligheder, der kan afhjælpes – eller om helt nye kundegrupper, der kan sælges til.
  • Unge mennesker, der oplever egen eller families sygdom eller alderdom som igangsætter (forbedring af forhold for gamle eller demente, hjælpeforanstaltninger til handicappede, hygiejne, distribution af medicin etc.)
  • Praktiske dagligdags udfordringer som teenagere oplever, og som kan fjernes eller lettes ved hjælp af fysiske eller teknologiske tiltag (kø-løsninger, indkøbsordninger, festival tilbehør etc.)
Fonden-180
Der er mange og varierede ideer fra eleverne, som deltager i Company Programme.

 

Ud over inspirationen fra det nære miljø, så bliver der også skabt ideer med udgangspunkt i udviklingen i det omgivende samfund

  • Online handel: Især for 5-10 år siden, var der stadig mange fysiske indkøbsområder, som med fordel kunne digitaliseres. De unge deltagere var virkelig ’first-movers’.
  • Mode: Der er inspiration at hente fra smykke- og beklædningsbranchen, som betyder meget i Danmark og som også fylder godt i deltagernes daglige liv.
  • Mobil teknologi/app-udvikling. Kun fantasien sætter grænser. For 10 år siden var det iderigt bare at lave en app uanset løsningens øvrige indhold. I dag har langt de fleste tænkt flere forskellige teknologier ind i deres idé, som en nødvendig og naturlig del, et supplement eller som en vigtig differentieringsfaktor.
  • Videreudvikling, salg og markedsføring af det lokale samfunds særkende eller produkter. Dette er en stigende trend, som er vokset i de seneste år. Vores lokale ophav og miljø gør os unikke, der er mere fokus på nære værdier (special fødevarer, oplevelser, turisme etc.)

 

Entreprenørskab som disciplin og som ambition

Jeg synes, at det er vigtigt til stadighed at have fokus på entreprenørskab og lystbetonet virkelyst og at styrke en entreprenant tilgang til livet og til arbejdet.

Der er børn, der er entreprenante allerede i deres barndom. De slår græsset hos naboen for en skilling, går med aviser eller gør andre ting, som både er godt for deres egen lille lommepengeøkonomi, og også er godt for de mennesker, som de gør en tjeneste. Jeg synes, at de skal opmuntres til at fortsætte med at tage initiativ, for det er også godt, når de bliver ældre. De fleste succesfulde (voksne) entreprenører, der har skabt gode nye virksomheder, har haft denne tilgang allerede fra de var børn.

Vores samfund bliver rigere og udviklet til gavn for os alle og vores fælles velfærd, når nye ideer bliver skabt og afprøvet. Det kræver både opfindsomme individualister, stærke teams og et omgivende samfund, som giver plads og frie rammer.

Langt fra alle de unge mennesker, som jeg har haft fornøjelsen af at møde i Company Programme bliver ’selvstændige erhvervsdrivende’ i ordet traditionelle forstand. Men mange af dem bevarer og udvikler deres evner for entreprenørskab på baggrund af deres deltagelse, og det er meget gavnligt for dem og for samfundet.

Lad os derfor støtte entreprenørerne, der er med til at sikre vores fremtidige velfærd, og lad os også støtte dem, der er katalysatorer for den positive udvikling, som vi har oplevet i de seneste år, og som vil skaffe os endnu flere iværksættere i fremtiden.

glad pige

 

Fra Danmark til Kina – hvor står entreprenørskab stærkest?

Det tog længere tid, end vi havde regnet med. Flyet mod Beijing var forsinket pga. et overraskende kraftigt snevejr i påskedagene. Inden lyset blev slukket i kabinen havde jeg dog tid til at reflektere over de forventninger, jeg havde til både byen Beijing, men også til mødet med den kinesiske iværksætterkultur.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Anledningen var, at vi havde fået en enestående mulighed for at deltage i de asiatiske mesterskaber for iværksætteri (JA Asian Pacific Company of the Year Competition) for ungdomsuddannelsesniveau. Jeg skulle sammen med gruppe gæve elever fra Nordjylland vise, hvad vi havde at byde på i Danmark, når det kom til iværksætteri i et elevperspektiv. Eleverne fra Aalborg Handelsskole havde med deres virksomhed ”Salus Nord” vundet vores National Entreprenørskabsmesse i Odense tidligere på året. Teamet er i proces med at udvikle en virksomhed, der på en ny måde vil sikre, at demente ikke forlader plejehjem uden at blive genkendt og registreret med en ansigtsgenkendelsesteknologi.

Men tilbage til de forventninger jeg sad og grublede over, inden flyet blev afiset, og vi kunne tage af sted: Jeg kendte naturligvis godt til Kina fra et sådan helt overordnet perspektiv med en enorm befolkning på ca. en femtedel af jordens befolkning og med et dominerende etparti-styre, som holder stram styring med både uddannelse, erhverv og befolkning. Tankerne om Beijing med sin befolkning på over 20 mio. mennesker kunne jeg nok bedst koble på dens historiske bygningsværker, så som Den Forbudte By, Sommerpaladset, Den Himmelske Freds Plads etc.

Jeg kender også til Kina som et produktionsland, hvor mange vestlige lande har lagt deres produktion. Men ud fra et iværksætter- og innovationsperspektiv havde jeg svært ved at frembringe nogle billeder af, hvad status var. Mine umiddelbare tanker ledte mig i retning af den sammenhæng, der ofte er, når staten er meget dominerende: Så fører det til få private erhvervsinitiativer og vigende innovationskraft. Men om dette også var tilfælde i Beijing eller ej, vidste jeg ikke.

Salus Nord i Kina
De unge danske iværksættere i Salus Nord deltog i JA Asia Pacific Company of the Year Competition

”Welcome to Beijing. It is 25 degrees and the sun is shining”

Vi var landet og foran os ventede nogle spændende dage med et væld af oplevelser og mødet med spændende og imødekommende mennesker. Vi var kun lige kommet ind på hotellet, før Alice Chou modtog os med åbne arme og et stort smil. Alice er CEO for JA China og var den, som havde inviteret os, da de tidligere har deltaget i Fondens Danish Entrepreneurship Award med to iværksætterhold fra en kinesisk skole. Alice Chou og hendes mand gik ind i arbejdet for mere iværksætteri i Kina for ca. 25 år siden som en CSR-opgave, en livsmission og en måde at hjælpe de kinesiske unge på vej mod en karriere som iværksættere. Hendes mand, Paul Chou, som også var formand for bestyrelsen, har haft en meget succesfuld erhvervskarriere og har igennem de sidste ca. 25 år brugt egne penge og tid på dette arbejde.

Både Alice og Paul udviste en ekstraordinær gæstfrihed og et ønske om at samarbejde med Danmark. Dette var noget, som generelt gik igen: Kinesere ønsker at samarbejde med Danmark. De anser danskere som nogen, der står for høj kvalitet i alt, hvad vi gør, og nogen man gerne vil lære af med hensyn til teknologi, uddannelse og design. Disse muligheder burde helt åbenlyst udnyttes mere.

 

Innovativ app med alt-i-en-løsning

Senere på ugen mødes jeg med Alfred Che Wei, som er direktør i Danfoss. Han kunne bekræfte, at danske virksomheder er i høj kurs i Kina qua den høje kvalitet i produkterne, men også på grund af niveauet af innovation.

Alfred introducerede mig også til WeChat. WeChat kan vel bedst beskrives som en app indeholdende funktioner fra både MobilePay, Twitter, Instagram og Facebook. Man kan både skrive og diktere beskeder, tjekke ind på fysiske lokaliteter eller sende live. Desuden kan man overføre penge og betale i forretninger. Ud fra et innovationsperspektiv var det interessant at se, hvor meget kineserne bruger denne ”super app” på tværs af alder og beskæftigelse, til trods for at staten er så involveret i WeChat´s form og indhold.

Traditionelt vil man jo sige, at når staten prøver at udvikle teknologier, så har de svært ved at følge med på både brugerflade og back end-teknologi. Det besynderlige var, at WeChat faktisk på mange måder virkede mere teknologisk avanceret end de apps, vi selv anvender i Danmark. Men det er tydeligt, at når kineserne vil noget, så sker det. Således kunne jeg også observere, at kineserne nærmest ikke brugte kreditkort eller kontanter – betalingen foregik med mobilen. Den samme beslutsomhed kunne man fx også finde i tilrettelæggelse af offentlig transport og dennes interaktion med mobiltelefonen.

CV i Kina hos Danfoss
Christian Vintergaard på besøg hos Danfoss i Kina

Danmark er stadig i førertrøjen med entreprenørskab

Et af mine store spørgsmål var selvfølgelig også, i hvilket omfang innovation og iværksætteri var en del af de kinesiske uddannelser. Jeg havde æren af at møde de unge iværksættere til konkurrencen og sammenligne dem med de unge, jeg møder i Danmark, og så mødtes jeg også med en repræsentant fra det danske innovationscenter.

Min generelle opfattelse er, at vi i Danmark indtil videre i højere grad er lykkedes med at gøre entreprenørskab til en del af uddannelserne. Desuden synes vores elever at være bedre til at tænke i unikke og teknologiske løsninger. Omvendt er det også min opfattelse, at kineserne er opmærksomme på, at de skal være med på dette felt, og det kun er et spørgsmål om tid, hvornår de er på linje med Danmark mht. den lovgivningsmæssige side. Som udtryk for deres beslutsomhed, har man efter sigende for ikke længe siden sat en proces i gang, som vil gøre entreprenørskab til en obligatorisk del af universiteterne. De andre uddannelsesniveauer følger snart efter.

Konkluderende kan man vel sige, at vi i Danmark i forhold til innovation og iværksætteri fortsat er foran. Og dette gælder specielt fra et uddannelsesperspektiv. Omvendt kan den kinesiske beslutsomhed godt føre dem hurtigt frem til et skandinavisk niveau. Det bliver så spændende om denne udvikling også (lige som vi ser det i Danmark) vil medføre, at flere kinesiske unge vil starte egen virksomhed og om disse vil bygge på en eller anden unik innovation.

Jeg ser personligt, at der er mange gode muligheder for samarbejde mellem Danmark og Kina.

Hvorfor går entreprenørskab ikke væk?

Det var spørgsmålet, jeg blev stillet som inspiration til at holde et oplæg for VIAs undervisere og uddannelseschefer inden påske i år omkring entreprenørskab som del af uddannelsesaktiviteter for de studerende.

Spørgsmålet gav anledning til en del refleksion. Umiddelbart er svaret ganske nemt at give: Entreprenørskab går ikke væk, fordi det giver mening for de studerende, når de først møder entreprenørskab som del af deres uddannelser.


Af Pernille Berg, Chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Men. Dette svar er for let og ikke helt korrekt, for nogle studerende bliver både frustrerede og skuffede, når de deltager i entreprenørskabsforløb, så ud over de anekdotiske oplevelser af elever og studerende, der ofte siger, at de nu forstår deres uddannelser og fagligheder på helt andre måder efter at have deltaget i entreprenørskabsforløb og for øvrigt ikke ville være foruden, så må svaret indeholde nogle flere aspekter og nuancer.

Udover de politiske og samfundsøkonomiske argumenter for, hvorfor vi skal fremme entreprenørielle kompetencer (se også blogindlægget Hvorfor egentlig entreprenørskab?) og det entreprenørielle mindset hos unge i dag, så er der også forskningsresultater, der påpeger effekterne af entreprenørskabsforløb hos elever og studerende.

Disse forskningsresultater (både danske og internationale) viser generelt, at entreprenørskabsundervisning øger elevers og studerendes lyst til at blive iværksættere og styrker deres tro på egne entreprenørielle kompetencer, samtidig med at deres entreprenørielle adfærd uden for skole og uddannelse påvirkes. Elever og studerende, som har deltaget i entreprenørskabsundervisning, vil have en øget sandsynlighed for at arbejde med innovation, at blive iværksættere og at blive ledere senere i livet.

Derudover er der også forskningsresultater, der dokumenterer, at entreprenørskabsforløb øger skoleglæden i form af skoleengagement og trivsel i forhold til klassekammerater.

Så noget tyder på, at det nemme svar ikke var helt hen i vejret: entreprenørskab går ikke væk, fordi entreprenørskabsdidaktik fremmer elevers og studerendes studieglæde, motivation og skaber værdi for dem senere i livet. Med andre ord: entreprenørskab går ikke væk, fordi det virker!

 

Entreprenørskabsdidatikkens univers

Når det så er sagt, så er der behov for at skærpe, hvad entreprenørskabsdidaktik er. Fra motivationsforskningen ved vi, at skole-/studieopgaver skal opfylde fem krav for at skabe engagement i læringen:

  1. De skal være sjove,
  2. De skal være autentiske,
  3. De skal foregå ved samarbejde,
  4. De skal give eleverne og studerende mulighed for at tage ejerskab over opgavernes udformning og
  5. De skal give mulighed for at bringe forskellige former for talenter i spil.

Der er to simple spørgsmål, som skal kunne besvares i forhold til at undervisning og læringsforløb bliver opfattet som meningsfulde:

  1. Hvad betyder dette for mig?
  2. Hvad kan jeg bruge dette til?

Hertil er det muligt at sige, at flere undervisnings- og læringsforløb opfylder disse elementer, så hvorved differentierer entreprenørskabsforløb sig så?

Udover ovenstående elementer, så adskiller entreprenørskabsundervisning og -læringsforløb sig fra andre undervisningsmetoder ved at have fokus på det tilladte ved, at elever og studerende gennem disse forløb også skærpes i at kunne identificere og handle på muligheder, eksperimentere, være nyskabende og se det at mislykkes som integreret del af den proces, de er i.

Graf til Hvorfor går entreprenørskab ikke væk

Når elever og studerende møder og deltager i forløb, der er tilrettelagt ud fra ovenstående elementer og principper, så får deltagerne større entreprenøriel selvtillid, og de oplever mening med deres uddannelse.

 

Så svaret er

Så svaret på spørgsmålet er, at entreprenørskab går ikke væk. Dels fordi elever og studerende får meget ud af at deltage i entreprenørskabsforløb. Dels fordi det skaber værdi på både den korte og lange bane.

Ligeledes er der p.t. fokus på dannelse og en erkendelse af, at unge mennesker skal have muligheden for at kunne skabe deres egen fremtid gennem deres uddannelser.

Denne øgede debat omkring dannelse, studieglæde og studierelevans skubber nok lidt til det fine spørgsmål, jeg fik stillet, så vi fremadrettet skal kunne svare på spørgsmålene: Når entreprenørskab ikke går væk, hvad er så entreprenøriel dannelse, og hvorledes sikres denne gennem uddannelserne?

 

”Det handler ikke om karakteren, men om processen”

I disse dage afvikles Next Level lokalfinaler rundt omkring i hele Danmark. Mere end 150 hold dyster om titlen som Danmarksmester i Entreprenørskab for grundskoler. Next Level konkurrencen er i en spændende ny udvikling, og vi oplever, at forløbet bidrager til nye spændende perspektiver på entreprenørskabsundervisning.


Henrik Thise, Projektleder Next Level og Projekt Edison, Fonden for Entreprenørskab


I disse dage afvikles Next Level lokalfinaler rundt omkring i hele Danmark. Mere end 150 hold dyster om titlen som Danmarksmester i Entreprenørskab for grundskoler. Next Level konkurrencen er i en spændende ny udvikling, og vi oplever, at forløbet bidrager til nye spændende perspektiver på entreprenørskabsundervisning.

I blogindlægget her kan du læse mere om, hvordan Hjørring Kommune har valgt at arbejde med Next Level som en del af deres Åben skole og entreprenørskabsstrategi, og hvordan elever fra Bagterpskolen arbejder med Next Level som ramme for deres projektopgave i 8. klasse.

 

Next Level er en del af den entreprenante strategi i Hjørring Kommune

”Hjørring får i fremtiden brug for borgere, som kan tænke innovativt og løse problemstillinger, som kan være med til at fremme denne del af regionen,” siger Mai-Britt Beith, formand for børne-, fritids- og undervisningsudvalget i Hjørring Kommune.

Hjørring kommune har som et led i deres Åben skole og entreprenørskabsstrategi valgt at deltage i Next Level forløbet, og i år deltager tre skoler med i alt 33 hold fra Hjørring.

”Next Level og entreprenørskabsdidaktik bidrager til et andet mindset hos elever, lærere og skoledere, og kan være med til at danne bindeled mellem skolerne og erhvervslivet i Hjørring,” forklarer John Windbirk, Erhvervsplaymaker Hjørring Kommune.

Pernille Christensen er en af de lærere, som har undervist i Next Level på Bagterpskolen i Hjørring Kommune. Pernille og hendes kollegaer har valgt at lade Next Level forløbet danne ramme for deres projektopgave i 8. klasse. Pernille understreger, at et vigtig kriterie i forløbet er, at det skal være elevernes projekter og ideer, som de arbejder med. Lærerens rolle er at komme med faglige input og hjælpe eleverne til selv at komme til deres ønskede resultat. Endvidere tilføjer hun, at Next Level har været med til at give projektopgaven et løft, og at elevernes produkter og resultater i projektopgaven er blevet mere virkelige, konkrete og brugbare.

Hun oplever, at klasserne har arbejdet meget motiveret, da eleverne selv er med til at bestemme og styre deres egen proces. Dette kan dog også give udfordringer i forhold til samarbejde og udvælgelse af den rigtig problemstilling og ide. Hun understreger, at det er helt ok, at man som lærer ikke altid har det endelige svar, men at man understøtter og hjælper eleverne til selv at komme videre og finde en løsning på deres udfordringer.

Next Level elever Hjørring 1
Oxygen Pacifier da de fik overrakt diplom på scenen

 ”Oxygen pacifier” – en sut som giver ekstra ilt til babyer

Bag ideen ”Oxygen pacifier” står Lærke Søe og Katinka Brix Christiansen for. De to piger er kommet på ideen om at udvikle en sut, som ikke kun trøster nyfødte babyer, men som også kan give ekstra ilt og måle, om barnet får transporteret nok ilt rundt i kroppen. Sutten skal give babyer en bedre og mere tryg oplevelse og sørge for, at de trækker vejret gennem næsen.

De to piger har præsenteret deres ide for fagfolk og har fået god feedback på deres ide.

”I starten var det svært at komme på en ide. Vi har lært at tænke på en ny måde og at få en ide til at blive mere virkelig. Det handler ikke kun om den karakter, man får for sit projekt, men også om processen,” udtaler de to piger.

Next Level er for elever i 7.-10. klasse. Forløbet gennemgår i øjeblikket en ny udvikling, og i Fonden for Entreprenørskab oplever vi en stigende interesse for Next Level blandt både lærere, skoleledere og kommuner.

 

Next Level – tag skridtet videre

Next Level er et spændende og fleksibelt entreprenørskabsforløb, som kan integreres i forskellige faglige situationer, og som skaber værdi for både skoler, lærere, elever og kommuner.

Next Level giver elever mulighed for at udvikle deres entreprenante kompetencer. Eleverne kommer gennem forløbet til at være i kontakt med det danske erhvervsliv, potentielle investorer, dommere og danske iværksættere.

Som et nyt tiltag kvalificerer eleverne sig til Danmarksmesterskabet på baggrund af en skriftlig projektbeskrivelse og en mundtlig præsentation, som finder sted ved lokale finaler på de deltagende skoler og kommuner. Resultatet af de to præsentationer bliver lagt sammen, og de 24 hold som sammenlagt har fået de bedste resultater kvalificerer sig dermed til at dyste om titlen som Danmarksmester i Entreprenørskab 2018 for grundskoler.

Vi ser frem til Danmarksmesterskabet den 12. april.

Hvis du vil vide mere om Next Level, kan du besøge www.nextlevel.ffe-ye.dk

 

Fra paperclip til socialt entreprenørskab

“Jamen kender I ‘the red paperclip‘?” Sådan indleder jeg min undervisning til socialt entreprenørskab i pædagoguddannelsen. En mand bytter en papirclip til et hus! Altså selvfølgelig er det over nogle gange og ‘byttet’ vokser fra gang til gang. Han tager billeder af det, og det bliver et hit på de sociale medier. Det synes jeg er den sociale entreprenørs DNA. 

At gå ud i verden med sin ide og brænde for den; at skabe vækst til gavn for fællesskabet. Det, jeg oplevede på mit hold, slår med længder det, de gjorde derovre i USA. Hør, hvad vi kan lige her i Danmark, og hvordan vi alle vil kunne skabe store bevægelser, hvis vi altså bare tør!


Af Heidi Lykke Nissen, Lektor i Dansk, Kultur og Kommunikation, Pædagoguddannelsen København, UCC. (HLNI@ucc.dk)


Da jeg skulle have socialt entreprenørskab for første gang her i november, vidste jeg, at mine studerende først og fremmest skulle kunne turde udvise mod og proaktivitet. En egenskab der er personligt båret. Derfor gav jeg dem hver især en papirclip, som de frem mod jul skulle få til at vokse i værdi. Mere blev der ikke sagt. Det var opgaven: ”Byt til noget større i værdi”. 

Når pædagogstuderende skal lære om socialt entreprenørskab handler det om, at velfærdsstaten som vi kender, den er under pres. For at skabe morgendagens pædagogiske velfærdsydelser i en fortsat presset økonomi kaldes den pædagogstuderende til at turde se anderledes, kreativt og skabende på, hvad den pædagogiske opgave er, og særligt hvordan den kan løses. Dette tog man konsekvensen af, da pædagoguddannelsen i sin nye form så dagens lys i 2014. Siden har man som valgfag altså kunnet vælge faget ”Socialt entreprenørskab”. Dette fokus har man så i tre måneder på studiet – og forhåbentligt resten af livet i hjertet. De studerende skal faktisk ende ud med at have skabt grundstenene til en social entreprenant virksomhed. Det er den, de i sidste ende går til eksamen i.

Men tilbage til opgaven. En papirclip som ingen af os anvender mere – hvordan får man den til at vokse i værdi?

Det var vildt
Det var grænseoverskridende
Nogen lærte meget om sig selv
Mange lykkedes
Nogen slet ikke

 Efter forløbet går vi på holdet en walk’n’talk, hvor de studerende deler oplevelser og kompetencer, de har haft og anvendt i forbindelse med opgaven. Vilde pointer. Mødet med sine egne begrænsninger at skulle ’sælge noget’ var tabubelagt. For andre mere naturligt. Det der havde været en strategi ind i opgaven, det var at forstå ens ’ting’ papirclipsen. Den havde ikke så megen værdi i sig selv, hvorfor de studerende i starten måtte bruge større overtalelseskraft. Som clipsen blev forvandlet til artefakter af større værdi, blev det nemmere. For flere studerende gjaldt også, at fortællingen om projektet gik dem i forvejen og ligefrem banede vejen. Alt sammen erfaringer de tog med sig ind i teorien om det sociale entreprenørskab.

En historie vakte særligt de potentialer, jeg ser med socialt entreprenørskab i pædagoguddannelsen:

Luise byttede. Fra gang til gang fik hun mod til at fortsætte og fortalte mere og mere om ideen.

Lige før jul stod Luise med en Kählervase i hånden. I ved, den der helt rigtige. Hun tænkte, at hvem kan LIGE VED JULETID være desperat for at få en flot vase som en gave til kvinden i sit liv. En håndværker. Luise delte sit kup på et site for håndværkere. Der gik ikke længe, før der var bid “jamen, det er lige sådan en, min kone ønsker sig, og jeg har ikke kunnet finde den”. I sagens natur ville Luise gerne bytte – det er jo det, det hele drejer sig om. “Hvad tilbyder du?” Håndværkeren ville give Luise fire gode solide håndværkertimer. Luise tænkte ikke længe. For hvem vil ikke gerne have det, men Luises svar viser det sociale entreprenørskabs DNA på flotteste vis. “Jo, men de er ikke til mig selv. Jeg kender denne her børneinstitution, der virkelig kunne bruge din hjælp”.

På den måde blev den lille ubetydelige – i disse tider næsten ubrugelige papirclip – vekslet til fire konkrete håndværkertimer i den lokale børnehave. Håndværkeren og børnehaven er i gang med at aftale, hvad timerne skal veksles til. 

Jeg arbejder med de studerende lyst, evne og mod til at byde fremtiden velkommen. Jeg går tæt på og spørger ind til, hvordan de enkelte ‘byt’ lykkedes eller ej – både i denne øvelse og generelt. For det er det, der afgør om man lykkedes som social entreprenør.

Status på iværksætter-Danmark: Hvad viser tallene?

Iværksætteri fylder meget i alle typer af medier. Og heldigvis for det. Men hvis man dykker ned i tallene bag iværksætter-Danmark, hvordan står det så til? Med 2017 netop afsluttet, så vil dette blogindlæg prøve at gøre status på, hvor vi står.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I Fonden for Entreprenørskab har vi samlet en række tal for iværksætter-Danmark i en kvartalsvis publikation, som vi kalder Iværksætterindblikket (LINK). Publikationen forsøger bl.a. at samle tal for udviklingen i antal danske start-ups, mål for kompetencer, kapital og kultur. Ikke alle data er vores egne, men kan komme fra både danske og internationale statistikker.

 

Udviklingen i antallet af iværksættervirksomheder og CVR-registreringer

Hvis man ser på udviklingen af danske start-ups, så viser der sig et lille fald i antallet af CVR-registreringer i 2017. Konverteret til antallet af danske iværksættervirksomheder, så tegner der sig også et billede af, at vi for første gang i flere år må forvente et år med færre danske opstartsvirksomheder. CVR-registreringerne er nemlig også en indikator for antallet af nye virksomheder. Antallet af nye virksomheder udgør ca. en tredjedel af alle CVR-registreringer, og resten er registreringer som er blevet tilføjet til forskellige allerede eksisterende CVR-numre. Så de mere opdaterede CVR-tal er også en god indikator for udviklingen i antallet af nye start-ups.

Antal CVR-registreringer 2011-2017

I forsøget på at identificere hvor dette fald kommer fra, kan man bl.a. kigge lidt på, hvordan CVR-registreringerne er fordelt rundt i landet. Tallene viser, at der er sket et større fald i Syddanmark og Midtjylland end i resten af landet. Samtidig er der kommet forholdsmæssigt færre kvindelige iværksættere, og sammenholdt med at antallet af konkurser i 2016 og 2017 er rekordhøjt, så bliver det en lidt ærgerlig historie. Samlet set så er det centralt, at når antallet af konkurser stiger, så skal der gerne være andre nye virksomheder, som tager deres plads. Når vi ser et fald i antal nye CVR-registreringer samtidig med en stigning i antallet af konkurser, så er der grund til at spidse opmærksomheden.

Det er også interessant at se på aldersfordelingen over, hvem der starter virksomheder. Ser man på tallene samlet over de seneste fem år, så ses det, at gruppen iværksættere i alderen fra 36-45 har været faldende. Omvendt har særligt den yngste målgruppe (under 25 år) og det ældste alderssegment i opgørelsen (over 55 år) bidraget positivt til udviklingen. Det er en interessant og bemærkelsesværdig udvikling. For den yngste målgruppe skal dele af årsagerne findes i den stigende opmærksomhed i forbindelse med deres uddannelser, men også at iværksætteri er blevet tydeligere i mediebilledet.

CVR-registreringer fordelt på alder 2011-2017

 

Dansk iværksætterkompetence og kapital til iværksættere

Selv om de nyeste CVR-tal ikke tegner et billede af et Danmark med kraftig vækst i iværksætteriet, som mange kunne ønske sig, så skal man også altid tage den slags tal med måde. For der er sket forandringer i Danmark over de seneste år, som peger mod en anden tendens for fremtiden.

For eksempel prøver langt flere elever og studerende i dag kræfter med entreprenørskab og iværksætteri i undervisningen end for bare få år siden. Den nyeste kortlægning fra Fonden for Entreprenørskab viser, at 25 % af alle elever og studerende i Danmark fik entreprenørskabsundervisning sidste år. Det er en tredobling i forhold til første kortlægning for otte år siden, og forskningen viser, at jo tidligere og jo flere gange man får erfaring med entreprenørskab, jo større er sandsynligheden for, at man bliver ansporet til en karrierevej, hvor iværksætteri eller innovation er de bærende elementer.

Antallet af elever og studerende, som får entreprenørskabsundervisning.

En anden positiv tendens bliver tydelig, hvis man ser på kapital tilgængelig for iværksættere. Opgørelser fra bl.a. Vækstfonden viser, at der for kapitalens side er sket i konsolidering i branchen. En analyse fra Vækstfonden viser yderligere, at danske venturefonde har forøget deres investeringer i virksomheder, som befinder sig i de tidlige faser, dvs. seed og startup. Dog foretages 80 pct. af danske fondes investeringer i udenlandske virksomheder. Samtidig viser tallene yderligere, at danske virksomheder er nr. 5. ud af de viste lande til at tiltrække kapital i seed og startup-fasen. Mere end 40 pct. af kapitalen til danske virksomheder kommer fra udlandet, hvilket er det højeste niveau i Norden.

Således afsluttes 2017 med både gode og uheldige tendenser, når man ser på iværksætter-Danmark. Overordnet er det dog tydeligt, at indsatsen for at fremme danske iværksætteri langt fra er slut, og indsatsen bliver nødt til fortsat at have politikernes bevidsthed. Og denne bevidsthed mener jeg også er blevet mere tydelig på tværs af de fleste politiske partier, om end det endnu ikke er alle, som har en formuleret strategi på området. Der er fortsat behov for at forbedre vilkårene med hensyn til både kapital, kompetence og kultur.

Et centralt politisk initiativ i 2017, som blev født i en politisk kontekst, var Iværksætterpanelet. De kom i efteråret med en række anbefalinger, som vi forhåbentlig kommer til at se implementeret i den kommende tid. Det er min klare holdning, at man bør tage panelets forslag seriøst og gøre en politisk indsats for at imødekomme dem.

E3U: Hvad kan man lære af at efteruddanne på tværs af hele uddannelsessystemet på samme tid?

E3U-efteruddannelsen, har nu været i gang i knap to år, og det er tid til at gøre status.

Derfor har vi for nyligt udgivet en samlet evaluering af de første tre forløb, hvor 118 lærere og undervisere fra hele Danmark gennemførte efteruddannelsen. Det svarer til 15.000 timers efteruddannelse samlet set. Som supplement til evalueringsrapporten, sætter vi i denne blog vores egne ord på de erfaringer vi har fået, set fra projektlederstolen.


Af Jesper Risom, Fonden for Entreprenørskab og Mette Brinch Thomsen, CUDiM, Aarhus Universitet


Hvordan er det overordnet gået? Hvad har I opnået?

Jesper: E3U-projektet blev startet i 2015. Den oprindelige tanke var egentlig at udvikle tre forskellige efteruddannelser tilpasset hvert uddannelsesniveau. Men vi valgte i stedet at udvikle én fælles efteruddannelse – deraf navnet “E3U” (Efteruddannelse i Entreprenørskab på 3 Uddannelsesniveauer) – som gik på tværs. Rammen for efteruddannelsen er derfor den samme på alle tre uddannelsesniveauer, og deltagerne samles fysisk og geografisk, så de kan efteruddanne sig med undervisere fra andre niveauer, for derved at sikre sammenhæng og progression i entreprenørskabsundervisningen – fra ABC til Ph.d. For at det kunne lykkes, var vi nødt til  udvikle et koncept, der kunne favne både folkeskolelæreren og universitetsprofessoren på samme tid, og som tog udgangspunkt i den enkelte deltageres faglighed, uanset om man underviser i  dansk, på jordemoderuddannelsen – eller i innovation og entreprenørskab.

Mette: Det var også vigtigt for os, at skabe en efteruddannelse, som virker, og hvor deltagerne rent faktisk forandrer deres tilgang til deres egen undervisning, igennem den entreprenørielle proces, som de gennemgår på E3U-efteruddannelsen. Derfor arbejder vi blandt andet med aktionslæring, handlekompetence, buddy-ordning, motiveret ansøgning, og inddragelse af deltagernes ledere. Og evalueringen tyder på, at det faktisk er lykkedes. Men det er ikke sket uden frustrationer undervejs. Så, man kan faktisk godt efteruddanne på tværs af flere uddannelsesniveauer – også inden for entreprenørskab.

 

Hvad har overrasket jer mest?

Mette: Jeg ved ikke om det har overrasket mig, men det har bestemt glædet mig, at de, der har deltaget på E3U-kurser har været så glade for at deltage som evalueringen viser. Det er dejligt for os som projektledere, at vi har haft is i maven og troet på, at entreprenørskabsundervisning er vigtig for alle undervisere, uanset hvad man underviser i. Og ikke mindst, at undervisere fra de forskellige niveauer har kunnet inspirere hinanden, det har været dejligt at se ske.

Jesper: Mange lærere og undervisere mener ikke, at de er klædt på til at arbejde entreprenørskab og innovation ind i undervisningen og koble det til kernefagligheden. Vi ved at ca. 70% af de underviserrettede aktiviteter, som Fonden for Entreprenørskab har registreret i Danmark siden 2009, har varet under én dag. Det er særligt i grundskolen, at aktiviteterne er kortvarige. Vi ved også at efteruddannelse af en længere varighed er nødvendigt, hvis det skal skabe en reel ændring i praksis og den teoretiske forståelse hos den enkelte. Og en af nøglerne til succes er bl.a. at arbejde med rollen og mindsettet som lærer og underviser -med udvikling af den entreprenørielle didaktik. Og det ved lederne på uddannelsesinstitutionerne også. Og alle taler om vigtigheden af entreprenørskab. Derfor overraskede det mig, hvor svært det faktisk er, at rekruttere deltagere til længerevarende efteruddannelse. Jeg mener, der er ca. 194.000 personer, der arbejder med undervisning i Danmark, så der skulle jo være nok at tage af.

Mette: At der har været så meget tavs viden i hele uddannelsessektoren har været en fantastisk gave at være med til at finde. At vi så faktisk har formået, sammen med kursisterne at pakke gaven ud ved at give dem et fælles sprog at tale om entreprenøriel didaktik har været endnu mere fantastisk.

Der skal ikke herske tvivl om, at der er rigtig, rigtig mange kompetente undervisere i hele vores uddannelsessystem, og når man som vi har mulighed for at bringe dem sammen, give dem input om handlekompetence, entreprenøriel didaktik, taksonomi, læringsmål mm. samt lade dem tale sammen om deres fælles passion: Undervisning med deres “nye fælles sprog”, så skete der mere med undervisernes mindset, end vi havde turde håbe på.

 Jesper: Der var mange der på forhånd advarede mig om at blande niveauer og fagligheder for meget. Så det overraskede mig faktisk, at der måske ikke er så stor forskel på om man underviser i folkeskolen, på et gymnasium eller på et erhvervsakademi. Eller om man underviser i fysik eller i sociologi, som vi nogen gange går og tror. Ved at sætte deltagerne sammen på tværs, tvang vi dem udover deres faglige comfort zone, og de fag-faglige forskelle trådte mere i baggrunden til fordel for den entreprenørielle didaktik, som mange deltagere pludselig kunne se som noget universelt, der kan bruges i utroligt mange sammenhænge og fagligheder.

 

Udviklingsfasen er slut – hvad kommer der til at ske nu?
Jesper: En vigtig del af min opgave var også at sikre, at efteruddannelsen forankres, udbydes og opskaleres i hele Danmark nu hvor udviklingsfasen er overstået og projektmidlerne opbrugt. For her stopper mange gode initiativer desværre. E3U er et blivende initiativ, som forhåbentlig på sigt kan være med til at danne rammen om efteruddannelse af lærere og undervisere inden for innovation og entreprenørskab. Målet var at efteruddanne 100-200 personer i udviklingsfasen 2015-2017 og 1.000 personer indtil 2020, så der er et stykke vej endnu. Så vi skal fortsat arbejde benhårdt for at rekruttere deltagere.

 Mette: Aarhus Universitet (CUDiM) fortsætter selvfølgelig med at udbyde E3U som en efteruddannelse til alle undervisere på alle niveauer. Uddannelsen har vist sit værd og deltagerne har indtil nu været rigtig glade for at deltage. Desværre bliver vi nu nødt til at tage markedsprisen for deltagerne, da vi ikke længere har udviklingsmidler til at finansiere afholdelse af E3U kurser. Men vi vil gøre vores til at holde prisen så lav som muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

 

E3U udbydes nu i tre forskellige formater. Hvorfor og hvilken betydning kommer det til at have?

Mette: Fra efteråret 2017 udbyder vi E3U på tre forskellige måder: ”E3U-classic”, som er åben for alle, og som udbydes forår og efterår skiftevis i Aarhus og København. ”E3U-skræddersyet” som udbydes efter nærmere aftale, tilpasset til lokale forhold, større grupper fra den samme uddannelsesinstitution etc. Og endeligt som et online valgmodul på den fleksible master i IKT og Læring. Det udviklede format er stadig grundideen i alle udbud, men der er jo nogen, der måske har brug for at vi indarbejder f.eks. et “digitalt benspænd” eller arbejder mere med relationerne mellem kursisterne. Det gør vi selvfølgelig gerne, og det sker uden at vi går på kompromis med kernen i E3U (som vi kalder E3U-classic), den er vi tro imod.

 Jesper: Set fra Fondens perspektiv, er det kun godt at der er en fleksibilitet i måden at udbyde E3U på. På den måde kan vi forhåbentlig nå flere. Og det er grundlæggende stadig den samme efteruddannelse uanset om man deltager på det åbne landsdækkende udbud (classic), deltager på et skræddersyet forløb for en hel skole, eller deltager i online versionen.

 

Kan I eventuelt fortælle lidt mere om online-formatet, hvem det henvender sig til, og hvorfor man som underviser skal vælge dette format?

Mette: ”MIL” er en online udgave af E3U, som er målrettet mod de undervisere, der har svært ved at få tid til at mødes med andre kursister fysisk og også mod dem, der rigtig gerne vil arbejde med og afprøve, hvordan det er at arbejde sammen i den ikke-fysiske verden. Det har vi på CUDiM rigtig mange og gode erfaringer med fra andre spændende forløb, så hvorfor ikke også entreprenørskab i virtuelle fora?

Jesper: Vi har fra starten arbejdet henimod at udvikle en version af E3U, som kan udbydes helt eller delvist online. Ligesom vi hele tiden arbejder med at indbygge IT-didaktik og blended learning ind i efteruddannelsen i den åbne platform som E3U udbydes igennem. Online-efteruddannelse er på ingen måde nyt. Men det er faktisk nyt inden for efteruddannelse af undervisere i entreprenørskab. Og her skal E3U være med til at rykke feltet. Også internationalt.

 

Hvordan har det været at samarbejde på tværs af organisationer?

Jesper: Meget lærerigt, kort sagt. Vi har ikke bare skullet samarbejde på tværs af forskellige organisationer, men også forholde os til hvordan vi hver især arbejder med entreprenørskab på de forskellige uddannelsesniveauer.  Jeg (Fonden for Entreprenørskab) havde det overordnede projektlederansvar for E3U-projektet som helhed, i samarbejde med Mette (Aarhus Universitet), som havde det daglige projektlederansvar for partnerskabet af udbydere (Aarhus Universitet, Professionshøjskolen VIA, TURBO og tortzen.bager). Og set fra projektlederstolen synes jeg at noget af det vi er lykkedes godt med, er at udnytte hinandens forskellige styrker og roller. Fonden for Entreprenørskab er en lille organisation, som ikke selv har ressourcerne til at udbyde ECTS-givende efteruddannelse i den skala vi taler om her. Til gengæld ved vi rigtig meget om området, og vi dækker hele Danmark fra grundskole til universitet, så vi har mulighed for at nå bredt ud.

Mette: Det har været rigtig spændende at arbejde sammen med mange forskellige mennesker i forskellige organisatoriske set-ups. At have et fælles mål og ønske har været rigtig, rigtig vigtigt for samarbejdet, hvor vi selvfølgelig alle har skullet “hugge en hæl og klippe en tå”, når det har været nødvendigt. Men på intet tidspunkt har vi måttet opgive at komme til enighed. Det har været en super oplevelse som jeg gerne vil gøre om igen.

Jesper: Og så vil jeg også sige, at man sku bliver en smule stolt, når man som projektleder præsenterer det dream-team af dygtige forskere og undervisere, som er tilknyttet E3U. Eller når man hører kursister sige, at de ikke længere kan være den lærer de var før, efter at have gennemført efteruddannelsen.

Kursister på E3U

Baggrund:


Hvem deltog i E3U efteruddannelsen i udviklingsfasen?

  • 118 personer gennemførte E3U i perioden februar 2016 til april 2017. De 118 dimittender svarer til ca. 000 timers efteruddannelse samlet set.  36% (42 personer) underviser primært i grundskolen. 40% (48 personer) underviser primært på ungdomsuddannelserne. Og 24% (28 personer) underviser primært på de videregående uddannelser.
  • Deltagerne kommer fra et bredt udsnit af Danmark fra over 50 forskellige uddannelsesinstitutioner. Der var dog kun to personer med fra universiteterne.
  • Stort set alle “typer” af fagligheder var repræsenteret.
  • Der er stor spredning på deltagernes egen vurdering af deres brug af innovation og entreprenørskab i undervisningen før de startede på efteruddannelsen. 1 ud af 5 mente, at de bruger innovation/entreprenørskab i deres undervisning hele tiden. 1 ud af 10 mente, at de aldrig bruger det. Resten lå midt imellem. Andelene var nogenlunde ens på tværs af de tre uddannelsesniveauer.
  • Deltagerne på E3U ser ud til at bruge innovation/entreprenørskab i mindre grad end den “typiske” underviser i Fonden for Entreprenørskabs netværk.
  • 3 ud af 4 (77%) har ikke tidligere været på en efteruddannelse i entreprenørskab før de startede på E3U. Denne andel er stort set ens på tværs af de tre uddannelsesniveauer. Samlet indikerer det, at E3U har fat i de nye og mere uerfarne inden for entreprenørskabsundervisning.

 

Udbyttet af efteruddannelsen

  • 86-94% af deltagerne vil anbefale efteruddannelsen til andre. Andelen er størst på grundskolen, hvor 100% på alle tre forløb i udviklingsfasen vil anbefale efteruddannelsen. På ungdomsuddannelserne svinger tallet mellem 75-91%. Og på de videregående er det 71-100%, som vil anbefale efteruddannelsen på tværs af de tre første forløb.
  • Blandt de som ikke vil anbefale E3U, har halvdelen været på efteruddannelse i innovation/entreprenørskab før.
  • Blandt de som gennemførte det første forløb i København, forventer 62% i høj grad at ændre sin undervisning. Og blandt de som gennemførte det andet forløb i Aarhus, var tallet 75% samlet set. I Sønderborg var tallet 60%. Det er særlig på grundskolen at tallet er højt, mens færre i høj grad forventer at ændre sin undervisning på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
  • Gennemgående går kommentarerne om udbyttet på, at man får skabt et fælles sprog, at entreprenørskabsundervisningen nu giver bedre mening, bedre didaktisk forståelse, bedre forståelse for Fondens taksonomi etc. Flere deltagere har desuden nævnt, at “de ikke længere kan være den lærer/underviser de var før” efter at have gennemført E3U.

 

Læs mere om de foreløbige resultater i den samlede evaluering eller besøg projektets hjemmeside.

Kontakt Jesper Risom, jesper@ffe-ye.dk, Fonden for Entreprenørskab om projektets resultater, og Mette Brinch Thomsen, mbthomsen@tdm.au.dk, Aarhus Universitet for mere information og tilmelding til efteruddannelsen.

Entreprenørskab i børnehaven – Nøøj, er det for børn?

Nærværende tekst er en introduktion til publikationen ”Entreprenørskab i børnehaven” med præsentation af den entreprenørskabspædagogiske tilgang og eksempler på dennes relevans for det pædagogiske arbejde i børnehaven. Publikationen er udarbejdet af Anders Rasmussen, teamleder for grundskolen, Fonden for Entreprenørskab og jeg og blev udgivet i december 2017 af Fonden for Entreprenørskab.


Af Louise W. Glenthøj, pædagog og Cand. Pæd. i pædagogisk sociologi med speciale indenfor pædagogik, uddannelse, kreativitet og innovation.


Entreprenørskabspædagogik

Entreprenørskabspædagogik er ”en frisættende pædagogisk mulighed for at give flere mennesker større indflydelse på egen tilværelse”. Den består i en forståelse af, at følgende fire dimensioner er afgørende for at kunne agere entreprenant i egen, andres og en fælles verden: handlings-, kreativitets- og omverdenskompetence og de personlige ressourcer. De tre kompetencer består og udvikles i hinandens gensidige tilstedeværelse og underbygges af den enkeltes personlige ressourcer. Det skal forstås således, at den pædagogiske praksis implicit vil arbejde med og understøtte udviklingen af børnenes personlige ressourcer, hvis tilgangen i praksis er entreprenørskabspædagogisk. Pædagogikkens relevans viser sig også gennem en række velkendte og centrale pædagogiske tematikker, som berøres gennem de fire dimensioner. Det er eksempelvis samarbejde, at sanse egen og andres værdi, vedholdenhed, selvværd og selvtillid.

Handlingskompetencen består i handlingen, det som giver børnene erfaring med bl.a. at skabe noget, alene og i samarbejde, kommunikere mv. Derfor er det også vigtigt, at børnene tør famle og fejle. Det betyder, at pædagogerne må skabe et inspirerende fremfor instruerende læringsmiljø, hvor børnene tør og kan være legende i deres tilgang. Et sådant miljø vil understøtte udviklingen af børnenes kompetencer indenfor det at handle, udføre, samarbejde og kommunikere.

Kreativitetskompetencen handler om børnenes lyst og evne til at agere kreativt. Pædagogerne kan med fokus på kreativitet fremme kreativitet og nysgerrighed og stimulere til opfindsomhed hos børnene. Pædagogerne skal gøre plads til børnenes legende og eksperimenterede processer, som bidrager til ny viden og erfaringer hos børnene. Et sådant miljø vil understøtte udviklingen af børnenes kompetencer indenfor det at sanse, skabe, overskride, tænke divergent og på tværs, problemløse, samarbejde, eksperimentere og vurdere.

Omverdenskompetencen handler om vigtigheden af børnenes forståelse for egen og andres placering i verden. Denne kompetence danner grundlag for børnenes interesse og en aktiv og engageret deltagelse i nærmiljøet og omverdenen. Daginstitutionen er et sted, hvor børnene møder børn og voksne, som er forskellige fra det, de selv kender. Pædagogerne kan med fokus på omverdenskompetencen åbne op for børnenes nærmiljø og omverden, så børnene kan observere, reflektere og stille spørgsmål hertil. Et sådant miljø vil understøtte udviklingen af børnenes kompetencer indenfor deres møde med andre kulturformer, samfundets indretning, og de vil møde egen og andres opfattelse af ”verdenen”.

De personlige ressourcer er ressourcer, som pædagoger arbejder med for at udvikle, understøtte og anerkende i det daglige pædagogiske arbejde i daginstitutionen. Med en entreprenørskabspædagogisk tilgang vil pædagogerne implicit arbejde med børnenes personlige ressourcer. Eksempelvis vil børnene arbejde med de følelser, som kan komme til udtryk, når de samarbejder med andre børn og får øje for, hvad de selv endnu ikke kan i mødet med hvad andre kan. Et entreprenørskabspædagogisk læringsmiljø vil understøtte og udvikle børnenes personlige ressourcer som eksempelvis, mod, selvtillid, selvværd, sociale kompetencer, initiativ, selvstændighed og håndtering af svære følelser som udløses f.eks. ved at fejle.

Entreprenørskabspædagogik i praksis med læringsmål, aktivitetsforslag og principper

Med udgangspunkt i en helhedsforståelse af handlings-, kreativitets- og omverdenskompetencen og de personlige ressourcer præsenterer publikationen en række læringsmål. Læringsmålene skal fungere vejledende for pædagogerne i praksis ved, at pædagogerne kan udvikle og understøtte børnene i at opnå og/eller gøre sig erfaringer med de færdigheder, som hører til de pågældende kompetencer. Målene er gjort kompatible med udkastet til de nye læreplaner, der forventes fastlagt i sommeren 2018. Udkastet til de nye læreplaner er udarbejdet i forbindelse med Masteren for en styrket pædagogisk læreplan af det daværende ministerium for Børn, Undervisning og Ligestilling i 2016. Til hver af kompetencerne præsenteres også et aktivitetsforslag, som eksemplificerer, hvordan det pædagogiske personale kan arbejde med læringsmålene i praksis.

Eksempel på ét af læringsmålene og dets pædagogiske tematikker

Et uddrag fra kreativitetskompetencen handler om, at børnene kan anvende fantasi og kreativitet, sammen med andre og alene – i aktiviteter og projekter. Når pædagogerne skaber læringssituationer, som kan fremme dette, får børnene viden om og erfaring med bl.a. at eksperimentere, navigere socialt og at befinde sig i kreativitetens og fantasiens verden. Det betyder i praksis, at børnene blandt andet får erfaringer med, hvordan de skal supplere til fællesskabet eksempelvis i legesammenhænge, hvor de i den forbindelse også erfarer de sociale regler.

I forhold til den nye læreplan, berøres temaet Krop, sanser og bevægelser, fordi børnene gennem aktiviteter og projekter bruger kroppen til at erfare verden med og gennem. Derfor er kroppen også sædet for bevidsthed om andet, andre og om egen krop i verden og herunder i æstetiske, sociale, følelses- og bevægelsesmæssige processer (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016a). Gennem børnenes kropslige erfaringer undersøger de hvem de er, og hvad de kan i mødet med, hvad andre kan og gennem disse sociale samspil udvikles også deres kropsidentitet (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016a).

De pædagogiske principper:

For at skabe rum for en entreprenørskabspædagogisk tilgang kan pædagogerne have øje for processuelle (relationer og samspil i praksis) og strukturelle (de fysiske rammer, personalets kompetencer) principper. Med principperne kan pædagogerne tænke pædagogikken ind i hverdagen og benytte sig af de muligheder, som dette giver. Eksempelvis fornyet refleksionsevne, viden om tilrettelæggelse af aktiviteter og projekter, øget forståelse for børnenes processer mv. Et eksempel på et strukturelt princip er at skabe et rum, som påminder børnene om tidligere gennemgåede processer ved at fremvise børnenes udtryk. Ved at gøre dette sikrer det pædagogiske personale et læringsmiljø, som påminder børnene om deres tidligere processer. Dette er både inspirerende og motiverende for børnene og derudover kan de fysiske påmindelser også medvirke til, at børnene får øje for et fælles tredje, som er vigtig i fællesskabs- og legesammenhænge.

Entreprenørskab i børnehaven

I relation til Masteren for den styrkede pædagogiske læreplan nævnes det bl.a., at temaerne fra de tidligere læreplanstemaer skal udfoldes, så læringsmiljøets betydning for fx børnenes nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet findes i temabeskrivelserne.” (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016b). Som nævnt kan den entreprenørskabspædagogiske tilgang netop bidrage med viden, læringsmål, aktiviteter og principper, som understøtter børnenes udvikling. Så entreprenørskab er også for børn og med denne pædagogiske tilgang kan pædagogerne støtte udviklingen af vigtige kompetencer samt understøtte børnenes dannelse, læring og alsidige udvikling. Entreprenørskabspædagogik er med andre ord at give børnene en mulighed for at opdage glæde og interesse i at være deltagende i egen hverdag og lægge grundlaget for deres interesse i og mod på at skabe egen fremtid.

 

Find hele publikationen “Entreprenørskab i børnehaven“.

 

Litteraturliste/henvisninger: