Kategori: Fonden for Entreprenørskab

Ny inspiration fra verdens førende universiteter

StartUp i Praksis på studietur til Boston.

Af Jesper Risom, Projektleder for StartUp i Praksis, Fonden for Entreprenørskab.

Co-curriculært. Co-creation. Co-Op….. og Corona!  Der var både viden, inspiration, samarbejde og en lidt for hurtig hjemkomst pga. Corona, da Fonden for Entreprenørskab og fem danske universiteter tog på studietur til Boston i den første uge i marts. Når man til dagligt arbejder med entreprenørskab og udvikler innovative indsatser for at understøtte studerende i at starte egen virksomhed eller afprøve deres entreprenørielle kompetencer, er det tiltrængt med inspiration fra nogle af verdens stærkeste innovations- og entreprenørskabsmiljøer. 

StartUp i Praksis er et stort EU-støttet partnerskab imellem Fonden for Entreprenørskab og de fem universiteter KU, CBS, AU, AAU og SDU, som sammen udvikler ECTS-givende projektorienterede forløb (praktik) i startups. Partnerskabet har nu været i gang i to år og er løbende på udkig efter international inspiration og erfaring, der kan styrke samarbejdet mellem fagmiljøer og studentervæksthusmiljøer og skabe bedre rammer for erfaringsudveksling mellem akademiske vejledere og væksthusvejledere til gavn for de studerendes læring.  

Den 9.-13. marts 2020 tog en gruppe på 14 personer derfor til Boston for at blive klogere. Programmet blev arrangeret i samarbejde med ICDK – det danske innovationscenter i Boston ved attaché Torben Orla Nielsen, som fulgte gruppen under hele turen. 

Hvorfor lige Boston?

Vi tog til Boston for at blive klogere på Boston-universiteternes fokus på curriculær/extra-curriculær/co-curriculær entreprenørskabsundervisning generelt, og specifikt ift. muligheden for praktik i startups. Både praktik i egen og praktik i andres startup. Vi ville gerne høre mere om, hvordan amerikanske universiteter organiserede det arbejde, deres strategiske overvejelser, og hvordan de fik skabt værdi af praktikmulighederne – både for dem selv som universitet, for de enkelte studerende, og for de virksomheder og startups, de samarbejder med. Og høre mere om efterspørgslen, oplevelserne og erfaringerne set fra de studerendes perspektiv og fra de startups, som de studerende indgår i. Vi var samtidigt også nysgerrige på at høre om de udfordringer, der også er. Derudover var vi på jagt efter erfaringer og oplevelser fra faglige vejledere og fra startup-vejledere – og gerne de personer, der har begge roller på samme tid – og som også selv har startup-erfaring. Dem er der en del flere af i USA end i Danmark. Derudover var vi også særligt interesseret i arbejdet med diversitet på de amerikanske universiteter. Foreløbige erfaringer og data fra StartUp i Praksis peger nemlig på, at praktik i startups kan være en ny måde at tiltrække flere kvinder og tiltrække flere ”non usual suspects” af studerende til entreprenørskab på universiteterne. Og så var vi naturligvis også nysgerrige på de seneste trends fra de store spillere som MIT, Harvard, Babson, North Eastern University m.fl. 

Kendall Square, hvor det danske innovationscenter også ligger, er kendt som den mest innovative kvadratkilometer på jorden. Kendall Square repræsenterer alt det, som Boston og omegn er kendt for; mere end 50 universiteter og et utal af R&D-afdelinger for førende globale teknologibaserede virksomheder. Her er mere end 500 startups alene i byens centrum. Danmark og Boston matcher også hinanden godt ift. vidensbaserede styrkepositioner. Det helt store emne i Boston er Life Sciences. Alt fra Biotech over Medtech til Digital Health. Med de mange Life Science-virksomheder netop her er Kendall Square blevet et globalt epicenter. Det er dog ikke mængden der er unik, men sammenhængen og den indbyrdes afhængighed, der gør økosystemet i Boston til noget særligt. Grænserne mellem videninstitutioner og virksomheder er papirtynde, hvilket er med til at holde Bostons innovative økosystem blomstrende. 

Boston er også en drivkraft inden for udvikling af kunstig intelligens (AI). Forskning i AI kan spores tilbage til starten af 60’erne, hvor forskere, særligt på MIT, begyndte at arbejde med AI. Massachusetts er samtidig en af de mest progressive stater i USA i målsætningen om vedvarende energi og energieffektivitet. Det seneste resultat af denne satsning er etablering af den største offshore vindmøllepark, Vineyard Winds, i USA lidt syd for Boston, som bliver udviklet med dansk knowhow. 

Den store koncentration af entreprenørskab er bl.a. båret af et stærkt økosystem. Innovationscentret har indtil videre identificeret 85 inkubatorer og acceleratorer i Boston-området. Et vigtigt aspekt af universiteternes kultur for entreprenørskab viser sig også ved, at forskere og professorer ofte er involveret i en eller flere startups som en del af deres naturlige virke. Kulturen i Boston er heller ikke så ”Silicon Valley-agtig” og the Bostonians, er typisk mere mådeholdende og knap så pralende om deres bedrifter, selv om de rent faktisk har noget at have det i. På den måde minder kulturen mere om en dansk eller europæisk kontekst. 

Hvad tog vi med hjem? 

  • Praktik i startups er meget almindeligt på universiteterne – men ikke nødvendigvis i student startups, sådan som vi primært gør lige nu i StartUp i Praksis i Danmark 
    Entreprenørskabsundervisning i USA differentieres ikke nødvendigvis mellem curriculære kurser og extra-curriculære aktiviteter, men undervisningen ses ofte i højere grad som co-curriculær. Dette er også kernen i StartUp i Praksis, hvor vi prøver at koble den faglige vejledning med entreprenørskabsvejledningen i ECTS-givende projektorienterede forløb, som praktik hedder på universiteterne. Koblingen sætter vi også fokus på i Fonden for Entreprenørskab igennem de kortlægninger af både de curriculære og extra-curriculære entreprenørskabs-aktiviteter på de danske universiteter, som vi løbende udarbejder, og samler i profiler for de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner.  

    Den største inspiration hertil var uden tvivl besøget på North Eastern University, der med deres Cooporative Education Program (Co-Op), har taget skridtet fuldt ud, så stort set alle deres studerende er i praktik én eller flere gange i deres studietid. Det giver ca. 11.000 årlige praktikophold, hvilket gør programmet til et af de største i verden. Det kan både være store corporates, organisationer som NASA eller United States Congress, eller startups, herunder også student startups. Universitetet havde også en del erfaring med at lade studerende gå i praktik i sin egen startup og i andre medstuderendes startups, selvom det dog ikke var det som fyldte mest. Så her kunne vi også bidrage med viden og erfaringer.  

    Set fra startup’ens perspektiv er det vigtigt at være skarp på, hvad man kan tilbyde den studerende, ift. at lære dem hvordan livet virkelig er i en startup. Og at du som studerende bliver nødt til at turde stille spørgsmål og stå på mål for, at du også kan være “eksperten”, hvis du fx er den eneste med lige netop den faglighed. Der blev også lagt vægt på, at der blev stillet meget hjælp til rådighed fra universiteternes side til praktikværtsstederne. 
     
    Læs den opfølgende artikel i næste uge, som sætter særligt fokus på den læring vi tog med hjem ift. det co-curriculære og praktik i startups. 
  • Diversitet som et aktiv i entreprenørskabsundervisningen 
    Diversitet er et centralt element i den strategiske udvikling af entreprenørskabsundervisningen på de førende amerikanske universiteter. Det oplevede vi bl.a. på Babson College, som er ranket #1 i verden inden for entreprenørskab, og som ligger lidt uden for Boston i yderst smukke omgivelser. Her kom hele gruppen på skolebænken i den workshop, som de havde arrangeret for os, hvor bl.a. Susan Duffy, Executive Director of Babson’s Center for Women’s Entrepreneurial Leadership (CWEL), fortalte om det meget systematiske arbejde de laver for at sikre diversitet. Ikke blot som et mål i sig selv, men som et middel til at skabe bedre læring og startups. Vi hørte også om studenterdrevne aktiviteter som fx – The Women’s Interdisciplinary Society of Entrepreneurship (WISE), der er tilknyttet North Eastern University. 

    Der er en kæmpe talentmasse at hente, hvis man tager diversitetsspørgsmålet alvorligt i forhold til de aktiviteter, som universiteterne skal udbyde. Diversitet i entreprenørskabsindsatserne kræver derfor aktiv og bevidst handling. Det handler om at skabe fællesskaber, rollemodeller og ikke mindst koncepter, som inkluderer nogle af de grupper, som ellers ikke identificerer sig med tilbuddene. 

    Læs den opfølgende artikel om to uger, som sætter særligt fokus på den læring vi tog med hjem ift. diversitet. 

Turen gik desværre ikke helt fri for Corona. Så selvom vi startede turen mandag uden større tegn på bekymringer blandt beboerne i Boston, og uden aflysninger, udviklede turen sig herefter drastisk dag for dag. Det betød desværre, at flere besøg blev aflyst, og at gruppen måtte rejse hjem før tid pga. Trumps og Mette Frederiksens udmeldinger om mulig lockdown. Uanset havde vi en meget inspirerende og udbytterig tur, og vi er nu ved at omsætte de mange indsigter i det daglige arbejde. 

Læs mere om StartUp i Praksis her

Om digital læring og erfaringsopbygning: inspiration fra praksis og forskning

Af programleder Carina Hammer, ekstern konsulent Line Gry Knudsen og forskningsleder Kåre Moberg, Fonden for Entreprenørskab. 

I år har vi i Fonden for Entreprenørskab valgt at afholde en række af vores årlige entreprenørskabsmesterskaber digitalt pga. den aktuelle Covid-19 krise. Og vi har selvfølgelig stillet os selv spørgsmålet: kan de deltagende elever, studerende og undervisere få lige så meget ud af en event afholdt virtuelt, som en event afholdt i de spændende fysiske rammer, som vores partnere normalt stiller til rådighed. Sker den læring og erfaringsopbygning, som vi bryster os af at vores mesterskaber i entreprenørskab normalt medfører også, når rammerne blot er sat af de fysiske grænser på vores små computerskærme?    

Det kort svar er: jader er læring at hente i det digitale univers og erfaring med entreprenørskab kan opnås i en digital virkelighed. Det lange svar er mere blandet og følger nedenfor. Én ting er sikkert: når samfundet konstant ændres af den digitale udvikling, kommer det naturligt til at påvirke de måder entreprenørskab udfolder sig på i samfundet, og dermed påvirkes uddannelse i entreprenørskab også. Med andre ord; vi ser forandringer i både den entreprenørielle praksis og i entreprenørskabsundervisningen, og det er vigtigt, at vi høster gevinsterne.      

Den entreprenørielle praksis – hvordan påvirkes den af digitaliseringen?  

Den digitaliserede virkelighed åbner helt klart nogle muligheder. Det er blevet meget lettere at finde potentielle kunder og teste sine services eller sit produkt. Der er langt flere muligheder for at holde omkostningerne nede og øge indtjeningen, når man starter sin virksomhed, end når alt skal bygges op fra grunden og testes fysisk. Cyberspace flyder over med platforme, hvor de unge entreprenører kan samarbejde og dele deres idéer og finde relevante partnere, og det er blevet langt lettere at undersøge om en idé er unik og værdifuld, før den bliver puttet ud på markedet. Og selvsagt er mange produkter og services også digitale af natur. Vi ved, at mange unge i dag er digitale indfødte, så mon ikke den næste store bølge at start-ups vil være ’born digitals’?  

Hvordan med undervisningen, kan den også digitaliseres med fordel? 

Ja, det ser sådan ud. Fonden for Entreprenørskab lavede for nogle år siden et studie, hvor vi testede effekten af online-undervisning i entreprenørskab. Studiet publicerede vi her, men kort fortalt valgte vi 580 tilfældige unge på 14-15 år og inviterede dem til at gennemgå et online læringsforløb om enten 1) entreprenørskab eller 2) klimaforandringer. Vi samlede data ind før, lige efter og et år efter undervisningsforløbet.  

Vores fokus var på opfattede kundskaber om entreprenørskab, entreprenørielle holdninger, entreprenørielle intentioner, iværksætter self-efficacy og generel entreprenøriel self-efficacy. Entreprenørskabsprogrammet havde en tydelig indflydelse på de fire første af disse direkte efter deltagelse, og et år senere var der stadig en signifikant indflydelse på entreprenørielle holdninger og opfattet viden om entreprenørskab. Deltagerens erfaring med entreprenørskab havde ikke en signifikant påvirkning på dette, hvilket tyder på, at der lå andet end øget kendskab til entreprenørskab bag disse effekter. Der var dog ikke nogen signifikant indflydelse på generel entreprenøriel self-efficacy, dvs. entreprenørielle kompetencer såsom kreativitet, mobilisering af ressourcer og håndtering af usikkerhed. Disse kompetencer fokuserer vi på, når vi taler om vigtigheden af at implementere entreprenørskabsundervisning bredt i uddannelsessystemet – alle kan måske ikke blive selvstændige iværksættere, men alle kan blive entreprenørielle.

Idet vi havde inkluderet mål for, hvor stort et fokus, deltagerne oplevede, der var på entreprenøriel undervisning og iværksætterfokuseret undervisning i deres skolegang, kunne vi undersøge, hvordan ændringer på dette område kunne påvirke de samme variabler. Resultatet viser, at iværksætterfokuseret undervisning har lignende effekter som online-programmet, men at det kræver et fokus på entreprenørielle metoder for at påvirke elevernes generelle entreprenørielle self-efficacy. 

Deltagere i entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme, som i 2020 afvikler de regionale mesterskaber online.

Blandede bolsjer og et pædagogisk laboratorium 

Vi konkluderede derfor, at selvom online-uddannelse ser ud til at have mange gode effekter, så som 1) muligheden for at individualisere undervisningsforløb, så de passer bedre til den enkelte studerendes læringsbehov og læringsstil, 2) muligheden for fleksibilitet i tid og sted for afholdelse, 3) øget adgang til viden, 4) mulighed for at holde udgifter til undervisning nede, 5) bedre mulighed for at skabe store læringsfælleskaber, var der også nogle væsentlige udfordringer. Disse kunne være 1) isolation af den enkelte studerende og mangel på direkte interaktion, 2) negative påvirkning på grund af dårlige kommunikationsevner, 3) mangel på eksempler fra underviser og manglende mulighed for at tyde ikke-verbale tegn fra underviser, 4) vanskeligere at opdage snyd med opgaver i forløbet.    

Og det er ikke kun Fonden for Entreprenørskab der interesserer sig for dette felt. I takt med den teknologiske udvikling er udbredelse af digital undervisning eksploderet i de seneste årtier. Faktisk har vi i dag svært ved at vise effekten af digital undervisning, fordi der ikke findes ret mange undervisningsforløb UDEN digitale hjælpemidler, blended eller online læring. Der er med andre ord ikke så meget at sammenligne med.  

Men vi ser hundredvis af studier af, hvordan digitale hjælpemidler og onlineundervisning påvirker studerende af forskellige alder. Nogle af disse fokuserer på udfordringerne, der kan være ved denne type af undervisning, andre ser på de gevinster som teknologiske værktøjer giver. Overordnet set viser meta-analyser (analyser der samler resultater af flere studier og udregner gennemsnitlig effekt), at onlineundervisning fungerer lige så godt som klassisk undervisning, og nogle gange endnu bedre. Læs mere om dette her og her

Interaktion og engagement er key 

På tværs af studierne ser vi én vigtig hovedpointe, nemlig at det, der er essentielt for succes af onlineundervisning, er i hvilken grad deltagerne interagerer med hinanden og med materialet, samt i en vis grad med underviseren. Men kan dette virkelig overføres til et så praktisk fag som entreprenørskab?  

Måske kan vi hente inspiration til et svar på det spørgsmål i denne aktuelle artikel om forskeren Anders Øgaard, der er udstationeret på Grønland. Under Corona-krisen har han vist, at man med kreative metoder kan gennemføre onlineundervisning i så praktiske fag som sløjd. Anders Øgaard fremhæver det vigtige i at etablere læringsfællesskaber, når undervisningen foregår på distancen, og påpeger at den nuværende situation med lukkede skoler og digital undervisning vil bringe en masse ny læring om distanceundervisning. Om end grunden er trist, kan foråret 2020 gå hen og blive et vigtig pædagogisk laboratorium.     

Vejen frem med lærer og underviser i hovedrollen

Studier såvel som praksis viser altså, at digital undervisning med fordel kan anvendes – også indenfor de kreative fag og entreprenørskab – men at underviserne stadigvæk er af afgørende betydning for, om eleverne udvikler generelle entreprenørielle kompetencer, så som evnen til at generere idéer, at kunne håndtere usikkerhed og at kunne mobilisere de nødvendige ressourcer.  

Spørgsmålet er, om ikke det digitale rum blot skal ses som én af de nye spillebaner, som morgendagens entreprenører også skal kunne spille på: det digitale byder på en masse muligheder, men også behov for nye måder at gøre tingene på – og er det ikke netop, hvad vi lærer de unge entreprenører, at de skal: handle på muligheder så idéer omsættes til værdi? Nogle gange i en svær balance mellem risiko og succes.    

Alt i alt ser det altså ud til, at der er gevinster at hente, når vi sætter strøm til undervisningen og den erfaringsopbygning der sker, f.eks. ved Fondens mange mesterskaber i entreprenørskab i april måned. Men det skal ske i en tæt kobling til den fysiske undervisning og den menneskelige interaktion, både med medstuderende og med underviser. Blended learning har været anvendt i en årrække, og det ser stadig ud til at det er vejen frem. Blandet andet fordi det imødekommer unge med forskellige læringsstile, men måske lige så vigtigt: fordi det giver mulighed for at indtage den digitale spillebane sammen med de studerende og give dem den nødvendige selvtillid til at handle entreprenant – også i den digitale virkelighed.     

SDU spænder efteruddannelsesbuen på innovations- & entreprenørskabsområdet

Alle ressourcer er på banen, når vi på SDU arbejder med projektet ”Underviser-Hackathon: Ny motor for udvikling af Innovations- og Entreprenørskabsundervisning på SDU”. Faglige miljøer på flere fakulteter, centrale enheder samt studerende. Igangværende og projekteret undervisning lægger ryg til en hackathon over to dage, hvor deltagerne skal finde innovative løsninger og muligheder for fremtidens I&E undervisning på SDU. Projektet er en cocktail af efteruddannelse, som skal kvalificere deltagerne inden for I&E undervisning, samtidig med at der udvikles på kurser i I&E undervisning – alt sammen lagt ind i konceptet for en hackathon. 


Af Cita NørgårdSDU Universitetspædagogik


Efteruddanelse og kursusinnovaton samlet i ét 

De intensive hacking-forløb tager afsæt i hackathon-formatets metoder og kreative læringsprocesser for at bryde med vanetænkningen og skabe kreative rum for gentænkning af den nuværende I&E undervisning. Deltagerne skal hacke sig ind på kollegers undervisning igennem de cases, som studierne stiller til rådighed. Initiativet er så meget en ”walk the talk”, at de gængse kursusformater for efteruddannelse af universitetets undervisere bliver udfordret godt og grundigt. Samtidigt er det intensionen, at kursusdeltagerne også kommer ud af komfortzonen – på den gode måde! – og selv prøver processer og situationer af, som ligner dem, studerende ofte møde. Alt sammen imens der skabes nye ideer til casene, og undervisningsideerne på I&E feltet udfordres. 

Ambitiøse mål, der støtter hinanden 

Vi vil inspirere og kompetenceudvikle SDUs undervisere inden for innovations- og entreprenørskabsundervisning på en interessant og relevant måde, hvor man som deltager selv får prøvet forskellige metodikker og tilgange af undervejs. 

Produktet er også et mål i sig selv, da der over de to dage skal arbejdes med I&E undervisning, som kan få en makeover eller som skal realiseres fremadrettet.  

Udvikling af hackathonkonceptet og faglige materialer til denne hackathon er det tredje og fjerde mål, idet vi forventer at hackathon kan blive en efteruddannelsesstandard for kurser både på SDU og også på andre universiteter efter denne afprøvning. 

Hackaton-formatet repræsenterer en sammentrækning af begreberne ’hacking’ og ’maraton’.  Projektet har fokus på et intensivt udviklingsforløb. Her er det undervisere på tværs af fagfelter og sammen med eksperter i undervisning, som læring hacker sig ind i hinandens undervisning og kurser indenfor Innovations- og Entreprenørskabsundervisning (I&E undervisning).  

En rejse fra start til slut for deltageren 

Efteruddannelseselementet i hackathonet består i, at deltagerne i arbejdet med casene kvalificeres til at reflektere, planlægge og gennemføre I&E uddannelse for egne studerende.  

Deltagerne arbejder sig ud fra deres eget startniveau ind i I&E pædagogikken og i SDUs ambitiøse målsætning på dette område. Undervejs bliver deltagerne bekendt med SDUs supportfunktioner som SDU-Universitetspædagogik (SDUUP), SDU-RIO og online faciliteter. Under positiv sparring og afprøvning arbejder deltagerne således med taksonomien for I&E undervisning og formulering af læringsmål for I&E undervisning, relevante metodikker og læringsaktiviteter samt undersøger eksamensformer, der egner sig til udprøvning i I&E undervisning. Deltagerne erfarer I&E undervisningens særlige udfordringer omkring lærer- og studenterroller og afprøver desuden personligt de usikkerhedsbetonede situationer, der er karakteristisk for meget I&E undervisning. Ved at gennemføre dette projekt tilegner underviserne sig således relevant viden om I&E undervisning samtidig med, at de arbejder i dybden og også selv gør erfaringer med at komme ud af komfortzonen. 

Der er tænkt over læringen 

Deltagerne på kurset er såvel undervisere på SDU, som allerede underviser i I&E, som undervisere med interesse i emnet og f.eks. skal til at undervise i I&E. Deltagerne vil få mange forskelligeartede inputs til deres arbejde med casen igennem dagene. Alle får en mentor, som er en af vores mere erfarne I&E undervisere, og der vil være en fælles framing af dagene og arbejdsprocesser. Derudover vil der være onlineressourcer, videoressourcer, workshops (ideation, pitch, maker space m.fl.) samt stande, som skal besøges (fra f.eks. FFE, SDU universitetspædagogik, startup-afdelingen af RIO, studerende, m.fl.). Generelt set er de initiativer og ressourcer, deltagerne vil møde, også ressourcer, som de selv har til rådighed i deres undervisning efterfølgende. F.eks. pitch workshop, RIOs og SDU universitetspædagogiks konsulenter og avancerede onlineressourcer. 

Luksus for caseholdere 

Hvor ofte har man som kursusansvarlig underviser lige mulighed for, at andre kan kaste deres fulde energi efter at renovere ens kursus i to dage?  

I andre sammenhænge har vi stor succes med at lave kurser på tværs af fagligheder og fakulteter til meget stor inspiration. F.eks. mikses alle supervisionsgrupper i universitetspædagogikum på tværs af fakulteter. Erfaringen herfra fortæller os, at der er rigtig meget nytænkning at hente, når man tænker sammen med kolleger fra andre fagligheder, forudsætninger og rammer. Vi forventer at se forslag til løsninger, som udfordrer I&E-undervisningens organisering, formalisering, rollefordeling, mål, metoder og eksamener. 

Herlige sidegevinster  

Dét at repræsentation af fakulteter, enheder og studerende samarbejder igennem projektet er med til at binde SDU sammen omkring I&E undervisning.  

Formatet for dette projekt lægger op til innovation, og vi forventer ambitiøse og nyskabende bud på SDUs fremtidige I&E-undervisning. Deltagerne i hackathonet vælger sig ind på 1 af 4-6 cases, som repræsenterer konkrete I&E undervisningsforløb på forskellige fakulteter herunder tværfaglige forløb. Deltagernes løsningsforslag formidles dels i pitches og dels i produktioner fra grupperne og kan efterfølgende anvendes af den fagansvarlige (case-ejer), som kan arbejde videre med at implementere gruppernes løsninger.  

Studier af hvordan undervisning udvikles positivt i mikrokulturer, hvor kolleger diskuterer undervisning med hinanden gør, at vi har store forhåbninger til, at de interessefællesskaber og kontakter, der etableres i dette kursus, har mulighed for at fortsætte også efter de to dages kursus.
 

Projektets arbejdsgruppe: 

SDUUP: Cita Nørgård, Rie Troelsen 
RIO: Thomas Bernhard Kjærgaard, Sine Berg Schuwendt m.fl. 
IER: Suna Løwe Nielsen, Martin Senderovitz 
HUM FAK: Tine Lynfort Jensen 
TEK FAK: Steffen Kjær Johansen 

Iværksættere er afgørende for at nå FN’s Verdensmål

Fire studerende fra University College Nordjylland vil have os til at pante mere og smartere, og de arbejder direkte med FN’s verdensmål om at sikre ansvarligt forbrug og et bedre klima for at udvikle den bedste løsning. 


Af Nanna Rasmussen, Projektleder i Fonden for Entreprenørskab


Danmark er med til at gøre sin del for at opnå verdensmålene, men kan den enkelte borger gøre en forskel? Det mener SmartPant! De fire studerende bag SmartPant mødte hinanden gennem deres studie og et fælles ønske om at udvikle et produkt, der øger danskerne bevidsthed om klima og miljø.  

SmartPant vil gøre pant digitalt og motivere folk til at pante mere – uanset om flasken eller dåsen har en pantværdi. Derfor har de unge iværksættere udviklet en app, som skal digitalisere betalingen og bygge ovenpå den allerede eksisterende pantindustri. Appen taler sammen med pantautomater og pantstationer rundt omkring i Danmark, og derudover skal appen også motivere til handling, så den enkelte borger kan indflydelse og gøre en forskel.  

Ideen til SmartPant opstod på en tur rundt i bybilledet: 

Da vi første gang var ude i naturen og observere, var vi faktisk overraskede over, hvor mange dåser og flasker, der egentlig lå i naturen, både med og uden pant. Det åbnede virkelig vores øjne for, hvor stort et problem det egentlig er,” siger idemagerne bag SmartPant. 

Arbejdet med verdensmålene betyder alt

Vejen fra en god idé til et færdigt produkt kan være lang og hård. Men ønsket om at arbejde med verdensmålene har hjulpet SmartPant som et værktøj og været med til at skabe fokus.  

“Vi brænder for at gøre en forskel i forhold til genanvendelse af plast og metal. Med vores mission sætter vi et skarpt fokus på FN’s verdensmål, hvor vi har et øget fokus på verdensmål 12 og 13, da vi har fokus på genanvendelse af alt plast og metal, og skaber motivation til forbrugerne, så vi kan nå genanvendelsesprocenten på 100%. At arbejde med verdensmålene og sætte et øget fokus på dem er en stor motivation for os, da vi kæmper for at udvikle en app, som gør en forskel for den enkelte forbruger og vil få en positiv indvirkning for miljøet,” forklarer SmartPant. 

Smart Pant fra UCN vandt et verdensmålsmikrolegat til Danish Entrepreneurship Award 2019.

SmartPant har siden oktober 2018 arbejdet på at gøre deres idé til virkelighed og modtog i november 2019 et verdensmålsmikrolegat til Danish Entrepreneurship Award netop fordi de arbejder decideret med verdensmålene.  

Vi tror på, at hvis vi kan få verdensmålene ned til at være et hverdagsproblem, som forbrugerne kan løse, så kan vi alle være med til at opfylde verdensmålene inden 2030. Derfor er det vigtigt for os at skabe opmærksomhed på vigtigheden af genanvendelse af drikkevareemballager,” forklarer SmartPant. 

Flere verdensmålsiværksættere 

Tuborgfondet og Fonden for Entreprenørskab er gået sammen om at sætte fokus på og styrke unge iværksættere og nye virksomheder, der arbejder for at løse store globale udfordringer. En del af samarbejdet er at uddele 150 verdensmålsmikrolegater over de tre år. Og netop verdensmålsmikrolegatet har gjort en forskel for SmartPant, så ambitionerne er store: 

”I 2020 vil vi have vores første version af vores app på markedet, og vi vil have den fulde app klar i slutningen af 2020 eller start 2021. Vores plan er inden for de næste fem år at komme på det norske og det svenske marked, og derefter har vi en større international udviklingsplan.” 

Vil du søge et verdensmålsmikrolegat? 

Du kan søge om et verdensmålsmikrolegat flere gange årligt. Næste deadline for ansøgninger er den 19. februar 2020. 

Læs mere om verdensmålsmikrolegaterne her.

Din kommune afgør om dit barn skal have entreprenørskab på skoleskemaet

I sidste uge offentliggjorde Fonden for Entreprenørskab den årlige kortlægning af, hvor meget entreprenørskab fylder i de danske grundskoler. Kortlægningen viser, at der er store regionale forskelle på, i hvilket omfang kommunernes elever får indsigt i innovation og iværksætteri som en del af undervisningen i skolen.  

Af Christian Vintergaard, CEO, Fonden for Entreprenørskab 

I nogle kommuner er det kun få procent af eleverne, som sidste år fik lejlighed til at stifte bekendtskab med entreprenørskab, hvor det i andre kommuner, som fx Ikast-Brande, Hjørring og Næstved var en mere naturlig del af den daglige undervisning. De kommuner er nemlig blandt de bedste i landet til at introducere deres skoleelever for det innovative arbejde ifølge kortlægningen.  

Et problem når entreprenørskab ikke prioriteres i skolerne

Og hvorfor udgør disse geografiske forskelligheder så et problem? Udover at innovation og entreprenørskab siden skolereformen har været obligatorisk tværgående tema – er entreprenørielle kompetencer vigtige i forhold til både elevernes fremtidige arbejdsliv, men også deres interesse for at gå i skole.  

Forskningen viser, at elever, der deltager i entreprenørskabsundervising i løbet af deres skole- og studietid, typisk tilegner sig alsidige færdigheder, som indvirker positivt på hinanden i elevens videre skolegang og uddannelse. Eleven har således gavn af tidligt at lære fx vedholdenhed og kreativitet, fordi han/hun derved får nemmere ved at tilegne sig og drage nytte af andre færdigheder. Samtidig øges elevens motivation for at lære. Entreprenørskabsundervisning har også vist sig at have en positiv påvirkning på elevers karakterer. Samlet set har entreprenørskabsundervisning derfor stor betydning for elevens samlede læringsproces og uddannelse. Derfor er det vigtigt, at entreprenørskabsundervisning finder sted på et tidligt uddannelsestrin.  

Kommunernes prioritering af entreprenørskab i deres skoler er også en god investering i udviklingen af kommunernes erhvervsliv. Forskningen viser nemlig, at entreprenørskabsundervisning på kort sigt øger elevers og studerendes lyst til at blive iværksættere og på længere sigt konkret skaber flere iværksættere.  

Den danske forskning viser, at for at have størst effekt skal entreprenørskabsundervisning differentieres på de forskellige uddannelsestrin og starte på et tidligt trin. I grundskolen er det vigtigt gennem entreprenant didaktik at styrke elevens tilknytning til skole og uddannelse og fremme kompetencer som kreativitet og proaktivitet. Fra udskolingen og på senere niveauer skal entreprenørskabsundervisningen også fremme konkrete kompetencer i at starte egen virksomhed. Såvel danske som udenlandske undersøgelser har vist, at på ungdomsuddannelsesniveau har en kombination af disse to tilgange til entreprenørskabsundervisning den største effekt på elevernes entreprenørielle selvtillid.  

Kort over hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er i danske grundskoler.
Se interaktivt kort her: https://www.ffe-ye.dk/41224

En strategi og prioritering er vigtig for kommunerne 

Det er langt fra en umulig opgave, hvis en kommune gerne vil gøre entreprenørskab til en del af undervisningen i skolerne og dermed elevernes dagligdag. Fælles for de kommuner, som scorer høj i Fondens kommunale kortlægning, er, at de alle har en strategi for indsatsen. En sådan kunne fx indeholde målsætninger for indsatsen, koordineret efter- og videreuddannelse af underviserne, dedikation til entreprenørskabsprogrammer- og konkurrencer for eleverne og løbende monitorering af indsatsen.     

I Ikast-Brande kan vi fx konstatere, at kommunen har valgt at prioritere entreprenørskab højt. Konkret har kommunen siden 2006 arbejdet med at implementere “Entreprenørskabsskolen” på tværs af årgange og skoleformer. I første omgang som et pilotprojekt i samarbejde med Ungdommens Uddannelsescenter Herning og ungdomsuddannelserne i området. I forbindelse med det nye byråds vision 2016 er Entreprenørskabsskolen blevet én af Ikast-Brande Kommunes fire fyrtårne. Med den markering har byrådet cementeret, at der bakkes op om arbejdet med innovation, kreativitet og iværksætterlyst i skolerne i Ikast-Brande Kommune. 

I Næstved har man gennem sin strategi ”Vækst og Dannelse” blandt andet formuleret, at man ønsker at skabe en fælles ramme for innovationsmiljøer i Næstved i et strategisk samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelser og kommune med fokus på talentforløb på tværs af uddannelser, iværksætteri og innovation hos eksisterende virksomheder. Fra grundskolen til de videregående uddannelser i Næstved Kommune arbejdes på mange forskellige niveauer med iværksætteri og innovation. Det drejer sig bl.a. om deltagelse i opfinderkonkurrencen Projekt Edison, hvor et hold elever fra kommunen vandt landsfinalen i Projekt Edison ved Danish Entrepreneurship Award i 2017. De seks elever kaldte sig Aqua og vandt konkurrencen med Aqua Capture – et net til containerskibe, som kan samle plast og andet affald, imens skibet sejler.  

Også Hjørring Kommune har de en entreprenørskabsstrategi. Denne er en tydelig del af deres ungestrategi. Og resultaterne er til at få øje på. Elever på Bagterpskolen i Hjørring kunne her i foråret kalde sig vinder af særprisen fra “PS. I Love You” ved Danmarksmesterskabet i entreprenørskabsprogrammet Next Level. 

Let at komme i gang – også som lærer eller skole 

Hvis man ikke kan vente på, at kommunen får udarbejdet en strategi for entreprenørskab i skolerne, så findes der også gratis tilbud, som den enkelte skole eller lærer allerede i dag kan gøre brug af. Fonden for Entreprenørskab tilbyder bl.a.:

Innovation i den virkelige verden

Ofte tror studerende, at rigtig innovation handler om at få en ide, andre ikke har fået før. Derfor bliver de også demotiverede og giver op, når de finder ud af, at deres nye ide slet ikke er så ny, som de tror. Men dette er en stor fejl, der bl.a. er forårsaget af den måde, hvorpå kreativitet forstås og defineres.


Af docent og Ph.d. Mikkel Snorre Wilms Boysen og pædagogstuderende Hege Luitgarde Winther Griffel.


Inden for kreativitetsteori og innovationsteori er der fokus på det nye. Et kreativt produkt defineres ofte som noget, der både er nyt og værdifuldt. Det samme er gældende for innovation. Men fokus på nyhed kan give nogle urealistiske forestillinger i forhold til innovation og kreative processer. For selvom man har fundet på noget nyt, vil der ofte være andre, der har fundet på noget lignende.

Det er sjovt at være innovativ, men det kan være et møjsommeligt arbejde at finde ud af, hvilke lignende ideer andre kreative sjæle har fundet på. Der er godt 7,5 milliarder mennesker på jorden, så omfanget af ideer og initiativer er uoverskueligt. Men det er denne møjsommelige fase, der ofte er den virkelig værdifulde. Det er her, man finder nye samarbejdspartnere og udvikler ideer, der kan blive værdifulde for samfundet. 

I den her artikel vil vi give et eksempel på en sådan udviklingsproces. Historien skal gerne give studerende, der arbejder med innovation og entreprenørskab, en større forståelse for innovationens anatomi. Ultimativt er håbet, at studerende med afsæt i denne case vil få øje på, at det er godt (snarere end det modsatte), at andre har fået en ide, der minder om den, man selv har fået. Dette giver nemlig potentielle samarbejdspartnere og større chancer for at løse reelle samfundsudfordringer.

En ide fødes  

Hege er pædagogstuderende og deltager på et modul, hvor de studerende skal udvikle velfærdsteknologi. I modulet skal de studerende arbejde sammen med et privat firma, der bl.a. benytter sensorer i deres teknologiske løsninger. Desuden medvirker Syddansk Universitet og multimedieteknikker-uddannelsen i Slagelse.

For at finde forbedringspotentialer i den pædagogiske praksis, besøger Hege og hendes gruppe ASK-klassen på Center for specialundervisning (CSU). Eleverne i ASK-klassen er multihandicappede og har brug for megen støtte.  

”Vi spurgte lærerne i klassen om, hvilke problemer de godt kunne tænke sig at få løst. Lærerne fortalte om udfordringer med tænd/sluk-kontakter. For at inddrage eleverne mest muligt bruger de elektriske køkkenmaskiner, som eleverne kan betjene med en tænd/sluk-kontakt. De viste os en stor rød knap, som forbindes med maskinen med en ledning. Ordningen giver flere problemer. Den kan være svær at betjene, hvis eleven har vanskeligheder med sine hænder. Nogle elever har desuden svært ved at forstå, at det er den samme bevægelse, de skal anvende for at tænde, som for at slukke”, fortæller Hege Luitgarde Winther Griffel.

Med udgangspunkt i det private firmas teknologi, udvikler Hege og hendes gruppe en ide til en kontakt, som via en sensor kan opfange en bevægelse og dermed tænde og slukke. En sådan anordning vil gøre det muligt at designe individuelle løsninger tilpasset den enkeltes handicap. Der er således mulighed for at gøre eleverne mere selvstændige og selvhjulpne. På CSU er de meget glade for perspektivet i en sådan løsning.

Ideer mødes

Hege præsenterer ideen ved forskellige arrangementer, herunder Fonden for Entreprenørskabs regionale konkurrence og ved lokale vidensmesser. Men hun mangler teknisk ekspertise til at komme videre med ideen. Først prøver hun at henvende sig til forskellige uddannelser, hvor der er teknologisk knowhow tilstede. Bl.a. henvender hun sig til DTU, hvor der er en søgebase, der kan benyttes til at præsentere et problem og invitere til samarbejde. Dette resulterer dog ikke i nogen henvendelser. Herefter skriver hun i en periode sammen med en underviser fra DTU. Men denne kontakt giver umiddelbart heller ingen fremdrift i projektet. Men Hege forsætter.

”Så kom jeg i tanke om en nordmand helt oppe i Nordnorge, som jeg havde mødt i 2009, da vi som familie rejste til Nordkap i vores ombyggede minibus. Vores bil gik i stykker, og mens vi ventede på at få sendt en speciel reservedel, boede vi i haven hos Torbjörn og hans familie. Torbjörn er pensioneret nørdet fysiklærer. Så ham skrev jeg til. Vi skrev en del sammen, men jeg tror ikke, jeg helt kunne følge med i de tekniske overvejelser, han gjorde sig. Så heller ingen løsning der,” fortæller Hege.

For at kvalificere ideen laver Hege nu en række filmoptagelser af eleverne på CSU og deres daglige udfordringer. Filmene skal bruges til at kvalificere arbejdet med at udvikle de rette teknologiske løsninger. Der er meget arbejde forbundet med dette. Tilladelser til filmoptagelser skal gives, m.m. Men under filmoptagelserne opstår pludselig en dialog med en lærer, som sender projektet i en ny retning.

”Læreren fortalte om et computersystem, der hedder Tobii, som hjælper handicappede med at kommunikere, ved at de kan aktivere bogstaver eller symboler ved at kigge på dem. Med den tanke i baghovedet gik jeg på nettet for se, hvad der fandtes af muligheder i forhold til tænd/sluk-knapper. Der var ikke ret meget at finde. Men jeg stødte på Elias og Frederik, som i forbindelse med deres studie på DTU var ved at udvikle en app, der kan gøre en smartphone eller tablet til en øjenstyret tænd/sluk-kontakt,” fortæller Hege.

Da Hege bliver opmærksom på mulighederne ved øjenstyring, går det op for hende, at der muligvis gemmer sig en løsning her, der er endnu bedre end løsningen med sensoren. Øjenstyring vil kunne give endnu flere handicappede elever på CSU mulighed for at være mere selvhjulpne. Ligeledes vil den app, som de studerende fra DTU er i gang med at udvikle, kunne indbygges i allerede eksisterende teknologi, såsom smartphones.  

Hege og hendes gruppes nye ide med sensoren viser sig altså at være overflødig, da en endnu bedre løsning er undervejs. Mange studerende vil i den situation blive skuffede og tænke ”så har det hele jo været spildt arbejde”. Men det tænker Hege ikke. Hege er bare glad for, at der nu er endnu større chancer for, at eleverne på CSU kan blive selvhjulpne i dagligdagen med brug af øjenstyring.

Efterspillet

Selvom Hege nu har fundet en potentiel løsning, er det nødvendigt at følge projektet helt til dørs. Hege afholder derfor en række møder på DTU med de to studerende med henblik på at finde en måde at bruge deres teknologi til at støtte eleverne på CSU. Samtidig er de to DTU-studerende interesseret i at afprøve og tilpasse deres produkt i forhold til den målgruppe, som Hege har etableret kontakt til.

Hege indleder således et samarbejde med Obital, som de to studerendes firma hedder. Obital kan bruge Heges erfaring som repræsentant for nogle mindre teknik-mindede pædagoger, der i sidste ende skal kunne drage nytte af produktet. Ligeledes repræsenterer eleverne i ASK-klassen en målgruppe, som Obital i mindre grad har erfaring med.

Et sådant type samarbejde kan føre til, at produkter udvikles, tilpasses og bliver til stor værdi for mennesker. Historien med Hege ender altså ikke med, at det er ”Heges ide”, der umiddelbart kommer til at forandre den pædagogiske hverdag inden for specialområdet. Men Hege er en central del af processen og hendes indsats er afgørende i forhold til at skabe nye relationer mellem DTU og den pædagogiske verden. Relationer med et udviklingspotentiale, som kan vise sig at være afgørende, ikke mindst for eleverne på CSU.  

Elias Lundgaard Pedersen og Frederik Østergaard Neble i gang med at afprøve deres teknologi i samarbejde med en bruger.

Pointen

Innovation opdeles ofte i radikal og inkrementel innovation. Den radikale innovation associeres med nye opfindelser, som fundamentalt ændrer markedet, fx en smartphone. Med inkrementel innovation refereres til processer, hvor der bygges videre på eksisterende løsninger.

Kreative processer involverer typisk mange forskellige aktører, der med små skridt bygger videre på hinandens løsninger og initiativer. Derfor kan langt det meste innovation karakteriseres som inkrementel. Ligeledes er det vigtigt at forstå, at man som enkelt individ altid vil spille en relativt begrænset rolle, fordi man altid vil være inspireret eller afhængig af andre.

Ovenstående case giver et glimt af innovationens anatomi i den virkelige verden. Hege får en god ide, men de følgende faser består af møjsommeligt arbejde, og der er mange blindgyder undervejs. Hele processen synes langt fra den traditionelle forestilling om den kreative person, der pludselig får en lys ide. Det er en bøvlet proces, men sådan er innovation.

Med afsæt i fortællingen kommer til slut tre gode råd til studerende, der beskæftiger sig med innovation:

  • Hvis du har fået en ide, så prøv at undersøge, hvem der har fundet lignende ideer.
  • Hvis du ikke kan finde lignende ideer, er det formentlig, fordi du ikke har ledt grundigt nok.
  • Hvis du finder nogle, der har fået en god ide, indled da et samarbejde, således at ideen kan udbredes, kvalificeres og komme flere til gavn.

Hvis man er interesseret i mere dybdegående og teoretiske beskrivelser af kreativtetens og innovationens komplekse og samskabende karakter, kan man læse følgende:

  • Boysen, M. S. W. (2017). Embracing the Network: A Study of Distributed Creativity in a School Setting. Thinking Skills and Creativity, Volume 26, 102-112.
  • Clapp, E. P. (2017). Participatory creativity: introducing access and equity to the creative classroom. Routledge New York and London: Routledge.

Hvis man vil vide mere om Obital og deres teknologi, besøg www.obital.io. Obital er opstartet og ejet af Elias Lundgaard Pedersen og Frederik Østergaard Neble.

Øvebaner i skolen – kapitel 2

Hvor kan elever træne entreprenørielle færdigheder i skolen, hvis ikke det skal være i fagene? Muligheder er der nok af, men det handler om at identificere dem og give plads og ansvar til eleverne. Få konkrete bud på entreprenørielle øvebaner her.


Af Anders Rasmussen, chef for grundskole og ungdomsuddannelser, Fonden for Entreprenørskab


I sidste måneds blogindlæg beskrev jeg nogle tanker om, hvordan nogle af de aktiviteter, vi laver i skolen også, med den rette tilgang, vil kunne udgøre såkaldte entreprenørielle øvebaner. Altså aktiviteter hvor eleverne har mulighed for både at erhverve gode erfaringer og at træne entreprenørielle kompetencer. Her følger et par af de mest oplagte eksempler og ideer vi af og til møder på skolerne. Jeg er sikker på, at andre med en tættere tilknytning til skolen vil kunne finde på mange flere.

  • En af de mange dygtige lærere i NEIS-netværket fortalte, at skolen hvert år inviterede de kommende elever på besøg på skolen. Det er der formentlig mange skoler, der gør, men i dette tilfælde var værterne ikke kun lærere og ledelse, men også eleverne fra indskolingen, som havde haft ansvaret for (som eksperter) at lave et program for de kommende elever.
  • Et andet eksempel på at inddrage eleverne i planlægningen er, at de kan være med til at planlægge forældrearrangementer, gerne under overskriften ”Verdens bedste forældremøde”. Dette indebærer nemlig også, at eleverne laver en udforskning af, hvad forældrene egentlig synes er vigtigt at få med fra møderne.
  • Planlægningen af skolernes motionsdag er ofte en opgave for en lille gruppe lærere, men hvis eleverne er medansvarlige, er der også her en øvebane. Her skal der både laves nye ideer til aktiviteter, planlægges, markedsføres (alle skulle jo gerne glæde sig til dagen) og kommunikeres til både forældre, lærere og elever. Der skal ligeledes evalueres og samles op. Alt i alt en god mulighed for både at være kreative, men også at planlægge og udføre for en (sommetider) kritisk målgruppe.
  • Planlægningen af den årlige skolefest. Her kan de ældste elever stå for hele det koordinerende arbejde, imens andre elever planlægger dele af indholdet og de eventuelle boder og aktiviteter, som er en del af årets fest. Der er sikkert traditioner, som skal bevares og holdes i hævd, det er i givet fald en del af rammesætningen.
  • Måske er der mulighed for bedre frikvarterer på skolen, hvis man lader eleverne være legepatruljer, eller komme med ideer til aktiviteter, regler og indretning, som de selv er med til at give et liv i frikvartererne.
  • Klassen kan organisere indsamlinger gennem en lang række aktiviteter som etablering af motionsløb, salg af kager eller andre hjemmelavede produkter, tombolaer, lotterier og sikkert en masse andet. Husk at eleverne kan lære uendeligt meget af selv at komme med ideerne og udføre dem. Måske skal klassen lave flere forskellige aktiviteter, så alle får mulighed for at være med til at tage ansvar.
  • Lad eleverne være med i planlægningen af lejrskoler og udflugter. På den måde kan de selv få indflydelse, men også lære at tage ansvar og at være med til at organisere for en målgruppe, her klassekammeraterne. Generelt er der stor forskel på at være på lejrskoler, hvor lærerne står med det hele, og at organisere en lejrskole hvor man har uddelegeret planlægning og forberedelse til eleverne. Jeg tror selv, jeg ville foretrække det sidste.
  • En særlig aktivitet finder sted, når en klasse eller en årgang samler penge ind, enten til finansiering af skolerejser og udflugter, eller som støtte til særlige grupper som eleverne eller skolen gerne vil hjælpe.

I alle disse eksempler gør det samme sig gældende – at de voksne (og også velmenende forældre) har mulighed for at planlægge og strukturere det hele. Det gør det naturligvis meget nemmere og mere effektivt, men vi risikerer – ikke blot at tage eleverne (og andre forældre) som gidsler i et voksent spil – men også at fratage børnene muligheden for selv at skabe noget og herigennem at få vigtig læring og erfaring. I sidste ende risikerer vi at fratage dem muligheden for at opnå ejerskab og succesoplevelsen af at lykkedes med noget, de selv har skabt og gennemført.

Det sidste ved vi er supervigtigt for opbygningen af elevernes ”selfefficacy”, troen på med egne evner – at kunne foretage forandrende handlinger. Vi ved også, at selfefficacy i høj grad er et mål for i det hele taget at lykkedes i livet. Derfor er øvebaner ikke blot et spørgsmål om lidt organisatorisk omfordeling. Det handler i sidste instans om at udnytte, de muligheder der er for at styrke elevernes chancer i livet og i verden – hvis man sætter det helt på spidsen, hvilket jeg vælger at gøre her.

Erfaringer fra USA: 10 konkrete overvejelser danske universiteter bør gøre for at styrke entreprenørskab

Selv om der er stor forskel på kultur, traditioner og opbygning af universitetsuddannelser i Danmark og USA, så er der alligevel inspiration og konkrete råd at hente, når det kommer til at integrere og bruge entreprenørskab i undervisningen. Få 10 konkrete forslag her.


Af Christian Vintergaard, Adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I sidste uge havde det danske innovationscenter i henholdsvis Boston og Silicon Valley inviteret ledelsesrepræsentanter fra de danske universiteter på et såkaldt ”Entrepreneursip Academy”. Målet med turen var dels at lære af hinanden på tværs af universiteterne, men ikke mindst at lade sig inspirere til, hvordan de danske universiteter kan indrette deres satsninger på entreprenørskab. Turen var med besøg på flere af universiteterne i Boston-området (MIT og Babson), men også universiteter på vestkysten (Berkeley og Stanford). Desuden var vi privilegeret ved at også at besøge et utal af entreprenørskabs-aktører, som indgår i universiteternes netværk.

Det er svært ikke at blive imponeret, når man besøger disse universiteter. De har bidraget til skabelse af tusindvis af virksomheder, børsintroduktioner og licenser. De virksomheder, som de har bidraget til, er blandt verdens mest økonomisk stærke. Desuden er det tydeligt, at universiteterne spiller en afgørende rolle for økosystemet omkring innovation og iværksætteri – de er en magnet for både kapital, forskning og virksomheder. En effekt, som bliver selvforstærkende for universiteternes forståelse af, hvad det er for bidrag og programmer, de bør have.

Man kan naturligvis altid spørge sig selv om, hvor meget man reelt kan lære på et så koncentreret udlandsforløb fra en så anderledes national- og uddannelsesinstitutionskultur, som den amerikanske. De har en væsentlig anderledes struktur og økonomi, end den vi kender fra Danmark. Når det er sagt, så opstod der i løbet af dagene tydelige indikationer på, at vi stadig godt kan lære noget fra USA, når det kommer til entreprenørskab og ikke mindst det at skabe et frirum i en travl hverdag for universiteternes ledelser til at koncentrere sig om netop denne indsats.

pp 3

 

Refleksioner

Fra noget særligt til ”mainstream”: Da jeg var på en lignende tur arrangeret af innovationscentret i Silicon Valley for næsten 10 år siden, sammen med de danske rektorer og dekaner, så var der lidt en stemning blandt flere af de danske rektorer, at det der med innovation og iværksætteri i relation til de videregående uddannelser var noget, der nok forsvandt igen med en ny minister. Nu har de fleste danske videregående uddannelser i højere eller lavere grad denne type af aktiviteter, og på de amerikanske institutioner er det også noget, som gennemsyrer både strukturen, indhold, programmer og universiteternes økonomi. Det er ikke længere et spørgsmål, om man skal have denne type af aktiviteter, men snarere et spørgsmål om at orkestrere sine tilbud mest effektivt og skabe sig en klar vision og mål med indsatsen – entreprenørskab er således ikke længere noget særligt, men er blevet til en mainstream del af universiteternes portefølje.

Entreprenørskab som værktøj og metode for at løse verdens udfordringer: På mit tidligere besøg i Silicon Valley var det primære fokus at inkludere entreprenørskab på de videregående uddannelser, og at de studerende og forskerne skulle skabe virksomheder med økonomisk vækst, som det eneste mål for øje. Ligesom i Danmark er der også i USA kommet en større og større erkendelse af, at entreprenørskab også er et væsentligt redskab og en metode til at løse verdens problemer og udfordringer. Herunder bliver entreprenørskab tit nævnt i relation til at nå FN´s Verdensmål – noget vi også i Fonden for Entreprenørskab sammen med bl.a. Tuborgfondet er begyndt at fokusere mere på. Det er min klare opfattelse, at denne mere samfundsbevidste og orienterende tilgang til at udvikle fremtidens løsninger, faktisk er et sted, hvor Danmark kan have en relativ fordel. Vi har erhvervstraditioner for dette, men har måske også en større grad af social bevidsthed, end man finder mange andre steder i verden.

For få kvindelige iværksættere: Også i USA er det en udfordring, at der ikke er flere kvinder, som starter egen virksomhed. Desværre var der ikke nogle ”nemme” og gode løsninger, som vi med fordel kunne tage med hjem. Amerikanerne forsøger sig lige nu med forskellige special- og kvoteprogrammer for at udligne forskellene, men desværre stadig uden mærkbare resultater. Her er der således fortsat en fælles opgave i at finde nøglen til få flere kvinder til at interessere sig for entreprenørskab.

Entreprenørskab er både i curriculære og ekstra-curriculære aktiviteter: Entreprenørskab kommer i mange forskellige former afhængigt af universiteters egne prioriteter. Der er dog en fælles forståelse af, at der er et behov for både curriculære og ekstra-curriculære entreprenørskabsaktiviteter. Her bør de curriculære aktiviteter handle om at sikre bredere læringsoplevelser for de studerende, og de ekstra-curriculære aktiviteter ses som accelerator- og mentorforløb, konkurrencer etc. Disse har traditionelle start-up mål (antal start-ups, vækst, opnåelse af kapital, antal IPO´s etc.). På tværs af de amerikanske universiteter var der dog ikke en tydelig formular på balancen mellem curriculære og ekstra-curriculære entreprenørskabsaktiviteter, men en generel forståelse af behovet for begge dele. I lyset af de amerikanske universiteters mindre økonomiske afhængighed af statslig finansiering, så var der flere steder en tendens til flere ekstra-curriculære entreprenørskabsaktiviteter, end det nok ville give mening i Danmark. Der var dog en tydelig anerkendelse af, at de curriculære entreprenørskabsaktiviteter var de væsentligste qua universiteternes rolle som uddannelsesinstitution. En spændende observation fra tech-trans enheden på Berkeley var, at man for 10 år siden havde intensiveret antallet af entreprenørskabsuddannelser for at sikre en konstant stigende pipeline af nye start-ups.

Fællesfoto 1

Erfaringer, kompetence og kultur: På både den amerikanske øst- og vestkyst var der en generel og tydelig forskel i erfaringer, kompetence og kultur, når det kom til entreprenørskab og start-ups, end vi kender det fra Danmark. Den kritiske masse af forskere og undervisere, der havde personlig erfaring med at starte egen virksomhed, er mange gange større end vi kender fra Danmark. Ligeledes var det akademiske miljø inden for den entreprenørskabsteoretiske tradition mere erfaren. Desuden var det ikke unormalt, at de medarbejdere, som arbejder i acceleratorer for studenter-inkubatorer, selv havde indtil flere succesfulde start-ups i bagagen forud for deres arbejde med studerende. Desuden var der i begge amerikanske regioner et veludviklet fælles iværksættersprog på campus, hvor kun få var i tvivl om, hvad der skulle til for at starte en virksomhed. Dette fælles sprog og fælles viden var også efter min mening med til at sikre endnu bedre netværk på tværs af universitet og erhvervsliv. Det skabte også en fælles bevidsthed blandt forskere og studerende om, at det at starte en virksomhed ikke var noget særligt, men var lige som det at skifte job – blot en del af de muligheder, man har som en del af ens karriere. Dette smitter af på sproget, hastighed, færre misforståelser, kontakter, fleksibilitet i karrierer og social accept etc.

Flere (og mere succesfulde) amerikanske start-ups: Gennemgående for alle vores besøg var traditionen og frekvensen hvormed amerikanske studerende starter egen virksomhed. Det er langt højere, end det vi kender fra Danmark. Således har mange amerikanske studerende også været med til at bidrage til unicorns. Universiteterne gjorde også en dyd ud af at fortælle om dette. Ser vi isoleret på antallet af studerende, der starter egen virksomhed, så er tallet også langt større, end det vi kender fra Danmark. Det er heller ikke unormalt, at flere studerende når at børsintroducere deres virksomhed, inden de er færdige med studierne. Det er også normalt, at man giver et økonomisk bidrag tilbage til universiteterne i taknemmelighed for de muligheder, de har skabt.

Et økosystem i konstant forandring: Umiddelbart skulle man tro, at de amerikanske programmer og initiativer i start-up økosystemet havde en lang historik. Det viste sig dog, at mange af de nuværende initiativer var relativt nye eller under udvikling. Dette vidner om et økosystem, hvor tingene hele tiden skifter og bliver forbedret. Det vidner også om, at der ikke findes ét rigtigt program, men flere modeller for entreprenørskabsaktiviteter. Samtidig peger det også på, at man i Danmark ikke behøver at prøve at kopiere de amerikanske programmer, men blot anvende dem som inspiration til en samlet portefølje. Den konstante udvikling af aktiviteter kender vi også i en vis udstrækning fra Danmark, hvor initiativer lukker, i takt med at nye kommer til, eller pengene ophører. Det skal dog siges, at amerikanerne var ret gode til at skabe overblik på tværs af de forskellige initiativer – både de, som de havde på universitetet, men også de, som var en del af resten af økosystemet. Det virkede også som om, at man var god til ikke at have for mange konkurrerende initiativer.

Universitetet opretholder et stærk netværk: Det var tydeligt, at en af de centrale nøgler til et godt iværksættersystem var evnen til at være strategisk omkring sit netværk. Dette gælder universiteterne, men også andre aktører. F.eks. viste det sig tit, at det som adskilte et godt entreprenørskabsforløb fra et dårligt i høj grad handlede om underviserens eller programmets evne til at skabe netværk til nuværende og tidligere iværksættere, alumner og venture kapitalister/business angels. Disse ressourcepersoner blev brugt i både undervisning og som mentorer i de forskellige programmer. Samtidig var der en generel opmærksomhed på, at hvis jeg bidrager til andres succes, så kommer det positivt tilbage senere. Således oplevede de amerikanske universiteter den luksus at kunne plukke mentorer fra et utal af dygtige mennesker, som gerne ville give tilbage. Det er min oplevelse, at vi i Danmark er i gang med en lignede udvikling, vi er dog stadig lidt umodne i at udnytte disse muligheder.

Men hvad er det så, de danske universiteter kan tage med hjem og bør overveje efter denne tur? Her er mine bud på en række spørgsmål, de danske videregående uddannelsesinstitutioner med fordel bør stille sig:

  1. Hvilken balance vil vi have på mit universitet have mellem curriculære og ekstra-curriculære aktiviteter?
  2. Hvilke lærings- og start-up KPI’er bør der knyttes til vores aktiviteter?
  3. Har vi på mit universitetet den rette mængde og de rette toninger af entreprenørskabsuddannelser/fag til, at vi har noget at tilbyde de fleste af vores studerende?
  4. Har vi den kritiske mængde akademisk personale til at levere den ønskede forskningsbaserede entreprenørskabsundervisning?
  5. Har vores personale, der står for vores ekstra-curriculære aktiviteter, tilstrækkelig erfaring til at stå mål med de studerendes behov for både faglig sparring, rollemodeller og netværk?
  6. Har vi det rette netværk til at sikre eksterne personer, der kan indgå i både vores undervisning og i vores ekstra-curriculære aktiviteter?
  7. Hvilken rolle bør mit universitet spille i relation til vores lokale økosystem for innovation og iværksætteri?
  8. Hvordan bør vi på mit universitet berette om nuværende og tidligere studerendes iværksættersucceser?
  9. Hvordan bør vi på mit universitet anerkende vores forskere og underviseres egne iværksættererfaringer?
  10. Hvordan vil vi på mit universitet sikre den rette start-up-erfaring og -sprog, så det bliver naturligt for alle vores ansatte samt vores studerende?

 

 

Entreprenørielle øvebaner i skolen

Det kræver tid at give elever virkelighedsnær undervisning. Men hvis man lod eleverne stå for den næste skolefest, motionsdag eller udflugt, kunne de derved øve og træne entreprenørielle kompetencer. En slags entreprenøriel øvebane.   


Af Anders Rasmussen, chef for Grundskole & Ungdomsuddannelser, Fonden for Entreprenørskab


For længe siden, og før at innovation og entreprenørskab blev del af skolereformen, var jeg til et spændende møde med ledelsen på Læssøesgade Skole i Aarhus. Vi talte om, hvordan man kunne gøre entreprenørskab til en del af skolen, og vi var enige om, at der var der mange veje at gå.

Vi kunne også se, at en af problemstillingerne var muligheden for, at eleverne gjorde reelle erfaringer med processen fra idé til værdiskabende handling indenfor skolens rammer.

SFO-lederen, hvis navn jeg desværre ikke husker, udbrød på et tidspunkt: ”Vi mangler simpelthen øvebaner!” Og det synes jeg gav rigtig god mening.

Oplevelser og erfaringer i undervisningen

I en skolesammenhæng er det forholdsvis ”let” at lave som-om undervisning, hvor processen slutter med prototyper, pitch, plancher eller præsentationer (i dag suppleret med makerspace og fablab-produktioner). Dette er superfint, men der mangler den del, der handler om at virkeliggøre projekterne og tage dem ud i verden (eller bare på skolen eller i lokalmiljøet), hvilket vil give mulighed for at skabe reel værdi og mulighed for, at eleverne oplever risiko og ansvar.

En mere virkelighedsnær oplevelse vil særligt give eleverne erfaringer med mestring og succes, begge væsentlige faktorer for at opbygge selfefficacy (et mål for troen på at kunne beslutte og foretage ændringer i eget liv)  og entreprenøriel selvtillid. Derfor skal vi lede efter og måske konstruere øvebaner – altså små nicher, hvor eleverne kan få virkelige erfaringer.

Problemet er, at det er svært at lave øvebaner, altså at finde plads i kalender og skema til at give eleverne mulighed for at få de entreprenørielle erfaringer. Men måske ligger en del af løsningen i virkeligheden ligefor. Gør vi ikke noget allerede, som en del af skoledriften?

Her tænker jeg særligt på den uformelle del af skolens dagligdag og de arrangementer, som på de fleste skoler er en del af årsplanen, men som vi normalt ikke tænker som en del af innovation og entreprenørskab. Det gælder frikvarterer, forældremøder, motionsdage, skolefester, udflugter, indsamlinger, skolerejser og andre mere eller mindre faste arrangementer på skolen.

Eleverne bliver naturligvis ikke entreprenørielle af at gå til skolefest eller at løbe 5 kilometer på skolernes motionsdag, men eleverne kan øve og træne en masse entreprenørielle kompetencer, hvis de står med opgaven og ansvaret for at planlægge, koordinere og udføre. Samtidig skaber eleverne reel værdi for de andre elever (og lærerne) som deltager i arrangementerne. Der er naturligvis chance for succes, men også risiko for at det kan gå galt, og at ideer og planer ikke holder, når de møder virkeligheden.

På mange skoler er de ovennævnte arrangementer styret af traditioner og planlagt af en mindre gruppe lærere, som står med opgaven at planlægge og udføre dem. Jeg har af og til, med let spydighed, kaldt denne form for pædagogisk gidseltagning – hvor de voksne får en idé, og så tages eleverne som gidsler i afviklingen. Alternativet er give opgaven til udvalgte klasser, så de står for at skabe, udvikle og koordinere disse arrangementer. I så fald har eleverne fået, ikke blot en opgave, men også en entreprenøriel øvebane.

Det kræver selvfølgelig, at skolen er indstillet på at form og indhold i disse arrangementer udfordres og fornyes lidt fra år til år. Det kræver også at vi som voksne holder os lidt tilbage, og afstår fra at anvende det voksne overblik og vores egne erfaringer med at arrangere og planlægge.

I alle disse aktiviteter er der mulighed for at øve en række entreprenørielle færdigheder. Der skal laves undersøgelser af målgrupper. Der skal skabes ideer gennem kreative processer og disse skal diskuteres og videreudvikles. Der skal planlægges, kommunikeres, findes ressourcer og laves budgetter og nogle gange skal der også sælges og markedsføres. I sidste ende skal der også udføres og tages ansvar for at alle, både arrangører og deltagere har en god oplevelse. Dette er selvsagt ikke ”rigtigt” entreprenørskab, men det er et skridt taget på en øvebane på vejen til innovative og entreprenørielle færdigheder. Samtidig er det en vej til at øge elevernes tro på sig selv og på deres evner til at sætte ting i gang i verden.

Man kan naturligvis ikke blot forlade eleverne, og overlade det hele til dem selv. I stedet bør man hjælpe med overblik, redskaber og klar rammesætning af opgaven. Det er samtidig de voksnes opgave at sikre at omfanget af opgaverne og kompleksitetsniveauet ikke overstiger det, eleverne kan klare. Der er altså ikke tale om en spareøvelse, hvor eleverne skal løse de ”voksnes” opgaver. Tværtimod er det en øvelse, hvor vi som de voksne professionelle har et pædagogisk blik for, hvornår eleverne kan få reelle erfaringer ved at overlade en del af ansvaret, ideer, planlægning og udførelse til eleverne.

Dette entreprenørskabspædagogiske blik kan såmænd også være en del af emne- og projektarbejde – og i nogle tilfælde også i den mere almindelige undervisning, men se – det er en helt anden historie.

 

 

Innovation og entreprenørskab på gymnasiet har ført elever til mesterskab

Fire elever fra Næstved Gymnasium og HF deltager i entreprenørskabsprogrammet Company Programme. På onsdag skal de til DM i Entreprenørskab – som det eneste elevhold fra STX. Underviser Christine Wikkelsø mener, at eleverne både har tilegnet sig personlige og faglige styrker og kompetencer af at være med i Company Programme. Læs hendes tanker her.


Af Christine Wikkelsø, underviser Næstved Gymnasium & HF


Næstved Gymnasium og HF har gennem mange år valgt at have særlig stort fokus på innovation og entreprenørskab. Dette for at give eleverne værktøjer til at mestre processerne fra idé til en handling, hvilket skaber værdi for andre end blot en selv.

For Næstved Gymnasium og HF er innovation og entreprenørskab en naturlig del af det dannelsesbegreb, som STX og HF har fokus på i arbejdet med den almene dannelse og kompetencen til at studere.

Entreprenørskab i undervisningen

Der arbejdes med innovation og entreprenørskab i alle fag og flerfaglige forløb. I forlængelse heraf, har skolen i foråret 2019 oprettet et Maker Space som alle skolens elever skal og kan arbejde i. I fagene lægges der især vægt på at give eleverne viden, så de bliver i stand til at arbejde systematisk, metodisk og kreativt med idé- og produktudvikling. Her er det vigtigt at vinkle undervisningen, så eleverne har opmærksomheden rettet på foretagsomhed og værdiskabelse. Og det er især vigtigt, at eleverne lærer at fokusere på virkelighedsnære problemstillinger, hvor de kan inddrage deres faglige viden og erfaringer på måder, der er nye og kreative, og som løser et problem både på et individuelt og samfundsmæssigt niveau.

Med i Company Programme

I erhvervsøkonomi C på STX ”lægges der i undervisningen vægt på innovation og problemløsning, herunder ved arbejde med virkelighedsnære cases og projekter”. Derfor var det oplagt, at erhvervsøkonomiholdet blev udfordret til at udpege problemstillinger, der råber på innovative løsninger til gavn for særligt udsatte grupper.

Eleverne dannede på baggrund af individuelle interesser grupper, som havde til opgave at løse et selvdefineret dagligdagsproblem, for enten enkelte individer eller for en gruppe. På den baggrund foreslog gruppen Vestititas bestående af fire piger (Katrine Dalgaard, Sasja Ebbesen, Emma Neigaard og Emma Røhmer) at arbejde med løsninger for ældre, gangbesværede mennesker, som selv med eksisterende hjælpemidler ikke til fulde fik hjælp til at kompensere for deres handicap.

Det er første gang, at Næstved Gymnasium og HF deltager i Company Programme. Entreprenørskabsforløbet er særlig velegnet i erhvervsøkonomiundervisningen, fordi deltagelsen i forløbet giver rigtig gode muligheder for at:

  • Anvende teorier i praksis
  • Arbejde dybdegående med iværksætteri
  • Have et anvendelsesorienteret fokus på idégenerering
  • Give eleverne selvtillid og omverdensforståelse
  • Kombinere faglighed og kreativitet

Vestititas og Company Programme

I forbindelse med deltagelsen i Company Programme har gruppen Vestititas udviklet et motoriseret hjul, der kan tilkobles en rollator, så gangbesværede lettere kan bevæge sig rundt uden for hjemmets fire vægge. Også når terrænet giver udfordringer.

Det ekstra motoriserede hjul giver rollatoren, og dens bruger, mulighed for at aktivere ekstra energi, når det for eksempel går op ad bakke. Rollatorhjulet kompenserer altså for den ekstra kraftanstrengelse, den gangbesværede ellers skulle aktivere, og som han/hun sædvanligvis ikke kan trække på. På den måde tilføjes en ekstra mulighed til en ellers statisk rollator, og netop dette giver gangbesværede ekstra livsværdi.

Vestititas har i deres udviklingsproces observeret de udfordringer, som ældre gangbesværede fra et nærtliggende plejehjem havde, når de skulle forcere en mindre bakke. Det gav dem ideen til det motoriserede hjul.

I den forbindelse stødte de på udfordringer, som krævede, at de besøgte et værksted for at gøre brug af relevante værktøjer, så de kunne bygge hjulet og montere elektromotoren. Dernæst gik de i gang med at afprøve den ombyggede rollator hos målgruppen. Virkede den efter hensigten? Og havde målgruppen interesse for produktet? Det blev ved alle besøg på forskellige plejehjem og ældrecentre, bekræftet.

Præmieret idé

Vestititas vandt i januar 2019 førstepladsen i ”Regional Entreprenørskabsmesse, Sjælland” og vandt særprisen ”Bedste stand”.

I februar 2019 deltog Vestititas i ”National Entreprenørskabsmesse”, hvor de vandt prisen for bedst placerede STX og samlet blev nr. 8 i konkurrencen.

I marts 2019 vandt de med deres motoriserede hjul kategorien ”Society & Globalisation” Fonden for Entreprenørskabs regionale mesterskaber i Company Programme. På tværs af alle kategorierne i samme mesterskab fik de ligeledes en samlet 1. plads. I den forbindelse inviterede firmaet ”Ropox” Vestititas til en boot camp, som de siden har deltaget i.

Nu glæder pigerne sig til, som det eneste STX-hold, at deltage i DM den 24. april 2019.

Deltagelsen har udviklet eleverne både fagligt og personligt:

  • De har brudt personlige grænser i forbindelse med pitch
  • De har fået et større indblik i, hvad der kræves i forbindelse med opstart af virksomhed
  • De har lært, hvordan de metoder, der arbejdes med i undervisning, anvendes i virkeligheden
  • De har arbejdet med personlighedstests for at identificere egne styrker og svagheder
  • De har lært at samarbejde og udnytte gruppens individuelle styrker

Læs mere om Company Programme her.