Kategori: Grundskolen

Kunsten at skrive en fondsansøgning

Der er næsten ingen større glæde end at besøge en underviser med sine elever eller studerende på en uddannelsesinstitution, der har modtaget udviklingsmidler til at udvikle et nyt entreprenørskabsforløb af én eller anden karakter. At se ideerne tage form, og børn og unge være med til at skabe nye forløb og opleve glæden ved læring, det giver gåsehud, og det er en af glæderne ved at kunne bidrage til udviklingen af entreprenørskab i det danske uddannelseslandskab. Og vi har mange smukke eksempler at dele ud af.


Af Anders Rasmussen, Beate Boysen og Pernille Berg, Fonden for Entreprenørskab


Men inden en skole, erhvervsskole, gymnasium, erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet står med et nyt udviklingsprojekt, skal der skrives en ansøgning, som bliver positivt godkendt. Hvordan sker det så lige?

I disse dage er der udbudsrunder for videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Deadline er den 25. september, og derfor er der mails og telefonopkald, hvor der spørges interesseret, hvad er det lige I vægter i en ansøgning, og hvad dækker I egentlig af udgifter i budgettet? Stiller I krav om medfinansiering, og kan vores timer indgå som medfinansiering?

Den 14. september var der netværksdag for projektlederne på igangsatte udviklingsprojekter, og der blev ansøgningsprocessen også rejst. Som en projektleder sagde til os, der er sikkert flere af mine kolleger, der ville søge, hvis de vidste hvordan man skulle skrive en ansøgning til jer.

Ansøgningsprocessen skal endelig ikke være årsagen til, at vi ikke kan bidrage til at skabe flere udviklingsprojekter inden for entreprenørskabsforløb. Så med dette blogindlæg håber vi at kunne afmystificere lidt om ansøgningsprocessen.

 

Fra idé til projekt

Mange lærere og undervisere får rigtigt gode ideer i hverdagen til at ændre lidt på deres undervisningsforløb eller udvikle nye forløb for at fremme entreprenørielle kompetencer hos deres elever eller studerende. Mange lærere og undervisere har også mange ideer til nye eksperimenter, tit hører vi, at det kunne være ret spændende hvis man lige kunne lege lidt med…

Og det er med udgangspunkt i disse ideer, at ansøgningen skrives.

Det er netop i afsættet i hverdagen og ønsket om at skabe nye tiltag i eksisterende forløb eller skabe nye materialer eller forløb, der er et godt udgangspunkt til at skrive en ansøgning til os.

For at ideen får lidt substans og bliver til et projekt, anbefaler vi tit, at ideen sættes op i hverdagens kontekst ud fra følgende spørgsmål:

  • Er det en idé, andre kolleger kunne tænkes at være interesseret i at udvikle til et projekt?
  • Er det en idé, der passer ind i skolens/institutionens allerede igangsatte portefølje af udviklingsaktiviteter?
  • Er det en idé, der vil kunne motivere elever eller studerende til at indgå i entreprenørskabsforløb?

Med andre ord, ideen skal kunne omsættes til konkrete handlinger/indsatser, der på sigt gør en forskel for elever og studerende samt kolleger.

Ved at beskrive ideen og skabe nogle aktiviteter, der er med til at realisere ideen, tegnes projektet.

Projektet beskrives således med udgangspunkt i hverdagens ideer og tanker og gennem beskrivelsen konkretiseres ideen gennem aktiviteter. Det er en fordel, hvis ideens beskrivelse også inkluderer kolleger og studerende – eller sagt anderledes: jo flere ideen skaber værdi for, desto bedre er det. Og for at ideen skal have de bedste chancer for at modtage fondsmidler hos os, er det vigtigt at vise, hvordan idéen vil blive forankret på skolen/institutionen, sådan at den ikke dør ud, hvis idémanden flytter arbejdsplads.

 

Projektets bæredygtighed

Når vi støtter udviklingsprojekter, bestræber vi os på at støtte projekter, der gør en forskel i hverdagen og som kan bidrage til at skabe en fremtid, hvor flere elever, studerende, lærere og undervisere indgår i entreprenørskabsforløb. Derfor giver vi udviklingsmidler til nye forløb, udvikling af materialer, nye evalueringsformer og kompetenceforløb.

Vi har en klar holdning til, at kvalitet i undervisningsforløbene skabes af lærere og undervisere. Derfor støtter vi også kompetenceudviklingsforløb, hvor lærere og undervisere erhverver sig ny viden og kunnen omkring entreprenørskabsdidaktik og nye vidensområder indenfor entreprenørskab.

Gennem årene har mange på de videregående uddannelsesinstitutioner søgt om midler til at besøge Silicon Valley og Babson College. Vi ser heldigvis, at kredsen for ny viden udvides, og nu går studieturene eksempelvis til Spanien for at få ny viden om socialt entreprenørskab.

Som et nyt tiltag formidles alle studieture som blogindlæg, således tilgår den nye viden, man får med hjem til Danmark, alle interesserede.

Når vi læser og vurderer ansøgningerne, vægter vi projekter, der har overvejelser omkring inddragelse af kolleger og elever og studerende i udviklingsprojekterne. Og i særdeleshed hvordan disse involveres i udviklingsprojektets periode. Ligeledes vægter vi også ansøgernes overvejelser om, hvorledes udviklingsprojekterne indgår i institutionens hverdag efterfølgende. Alt fra materialeformidling og opkvalificering til fast udbud af et nyt kursusforløb, indlejring i eksisterende fag og så fremdeles – de hensyn, der er taget allerede i ansøgningsprocessen, vægtes, da det har en stor betydning for projektets langsigtede bæredygtighed.

Det betyder ikke, at projektet ikke må ændre sig, når bevillingen først er givet. Som garvede projektledere altid siger: ”Et projekt ændrer sig første gang, det møder virkeligheden.” Således er det også for udviklingsprojekter, der omhandler entreprenørskabsuddannelser.

Vores erfaring er dog, at jo mere og flere, der har været indover processen fra idé til projektansøgning, desto flere aspekter er drøftet og overvejet, og desto mere kvalificeret er ideen også.

I projektets bæredygtighed er også institutionens opbakning til udviklingsprojektet. Konkret manifesteres det i en ansøgning gennem medfinansieringen.

Så ja, vi kræver medfinansiering til de udviklingsprojekter, vi støtter. For i medfinansieringen tydeliggøres det, at der er opbakning og villighed til at prioritere en udvikling af entreprenørskabsforløb.

 

Hvad så, når ansøgningen godkendes?

Én ting er at skrive ansøgningen, men hvad sker der efter ansøgningen godkendes?

Fra ansøgningen fremsendes, til man modtager en mail om, at ansøgningen er positivt bedømt, modtager man en kvitteringsmail på modtaget ansøgning.

Vi bestræber os på at være så effektive som mulige i behandlingsprocessen af ansøgninger. Derfor melder vi også ud, hvornår man kan forvente at få besked om en positiv bedømmelse. Modtager man et afslag, får man tilbud om at få sparring efterfølgende til ny ansøgning i næste runde.

Modtager man derimod en positiv bedømmelse, får man først en mail om dette. Dernæst modtager man en kontrakt og projektdataoversigt, begge skal hhv. underskrives, udfyldes og sendes retur. Først da, er projektet oprettet og således i gang.

 

Udviklingsprojektet er i gang, hvad så?

Når udviklingsprojektet er i gang, er vi fortsat interesserede i at følge projektet. Vi besøger jer gerne, og vi indgår også gerne i sparringsmøder om projektets udvikling. Vi ved fra tidligere projekter, at der kan være behov for at ændre aktiviteterne og nogle af udgifterne til projektet. Det er helt naturligt, og efter dialog godkendes ønskede ændringer, såfremt der er reelle argumenter naturligvis. Vi sikrer, at ændringer indgår i vores journaliseringer af hvert projekt.

Vi er også yderst interesserede i at formidle udviklingsprojektet, mens det er i fuld gang, så jo mere vi orienteres, desto mere kan vi bidrage til formidlingen.

Som vi nævnte i indledningen, afholder vi også netværksmøder for projektledere. Vores erfaring herfra er, at disse møder er utroligt givende for deltagerne, da der er tid til erfaringsudveksling, sparring og skabelse af nye relationer på tværs af institutioner og uddannelsesniveauer.

Som noget nyt har vi igangsat udviklingen af et galleri af afsluttede projekter, så det fremtidigt er muligt at se hvilke projekter, vi har støttet. Det gør det forhåbentligt nemmere at skrive ansøgninger samt muligt at få inspiration til nye projekter.

Så lad ikke ansøgningsskriveriet afholde jer fra at søge udviklingsmidler til nye entreprenørskabstiltag. Skriv eller ring snarere til os, så vi kan hjælpe jer i ansøgningsprocessen. Vi vil så gerne sikre, at I søger udviklingsmidler hos os, og vi vil meget gerne bidrage til jeres udvikling af entreprenørskabsforløb!

 

Vil du vide mere, så kontakt:

Grundskolen: Anders Rasmussen anders@ffe-ye.dk
Ungdomsuddannelser: Beate Boysen beate@ffe-ye.dk
Videregående uddannelser: Pernille Berg pberg@ffe-ye.dk

 

 

Tankestreger om I&E i grundskolen – er alt nu godt?

Af Anders Rasmussen, teamleder for grundskoleteamet, Fonden for Entreprenørskab


Igennem 7½ år har Fonden For Entreprenørskab arbejdet for at udbrede innovation og entreprenørskab (I&E) i grundskolen og samtidig på at øge kvaliteten af de aktiviteter, som allerede var i gang ved Fondens oprettelse. Det har resulteret i, at ca. 16 % af alle grundskoleelever møder I&E hvert år, at over halvdelen af de danske skoler på en eller anden måde arbejder med I&E, og at 8000+ elever hvert år deltager i Fondens programmer Edison og NextLevel. Samtidig har over 10.000 lærere i grundskolen mødt kurser eller efteruddannelse i at arbejde med I&E i undervisningen. Dette dækker kun over de aktiviteter, vi kender til, og til de skoler som henter materialer på vores hjemmeside. Så tallet kan sagtens være større.

Er vi så tilfredse med dette resultat? Svaret er ”ikke helt”.

For det første mener vi jo, at som et tværgående emne burde alle elever møde I&E i et eller andet omfang hvert år, ligesom vi godt kunne tænke os en bedre og mere solid forankring på de enkelte skoler. Det er fortsat kun få skoler, hvor I&E er en fast integreret del af aktiviteter og undervisning.

For det andet er vi bekymrede for, om det fortsat er således, at det er en (dog voksende) gruppe ildsjæle og fakkelbærere som understøtter området og ofte gør det på trods af manglende opbakning og forståelse fra deres kollegers og ledelses side.

En tredje bekymring består i, om indsatsen nogle steder er stivnet til en metodisk form som måske nok virker i praksis, men som rent forskningsmæssigt ikke har særlige effekter på eleverne.

I Fonden for Entreprenørskabs team for grundskolen prøver vi i det kommende skoleår, gennem en række indsatsområder, at imødegå disse udfordringer og bekymringer.

 

Orca Press kan hentes som app til Android og IOS


Lettere tilgængelige materialer og indsamling af eksempler på god praksis

Vi har i løbet af det seneste år revideret og tilpasset vores materialer til de nye faglige mål. Samtidig har vi lagt materialerne ind i vores app, Orca Press, så de er blevet mere tilgængelige. Vi vil fortsat arbejde på at udbrede kendskabet til vores materialer og sikre, at de er relevante og nemme at gå til for lærere på alle niveauer. Som en særlig ting har vi sammen med kreativitetsforskeren Christian Byrge udviklet et materiale til kreativitetstræning som ligger på www.idetræning.dk. Der er 200 øvelser i 10 sekvenser, så mulighederne for at lave et kreativitetsspor 5 min. om dagen ligger lige for. Vi håber, at vi sammen med en gruppe af lærere kan udvikle eksempler og opgaver så kreativitetstræning kan integreres i den faglige undervisning. Udover materialeindsatsen vil vi nationalt og internationalt indsamle forskellige eksempler på god praksis. Dette kan angå forskellige niveauer i skolen lige fra konkrete metoder, lektionsplaner og eksempler på undervisning, til årsplaner, lokale strategier og måder at arbejde med skoleudvikling.

Ligeledes arbejder vi på at lave kompetencerammen fra Fra drøm til Virkelighed til plakater i ”elevsprog”, så det bliver mere synligt for eleverne, hvad I&E i skolen egentligt går ud på. I samme ombæring håber vi på, at vi kan producere en række videoer med lærere, der kan fortælle om eksempler på, hvordan de fire dimensioner og de enkelteområder fra kompetencerammen indgår i deres undervisning.

 

Udvikling af programmer og konkurrencer

Vi har over årene udviklet konstant på vores programmer og er meget tilfredse med samarbejdet med GF Fonden om Projekt Edison, som har givet mulighed for at løfte kvaliteten af materialer til elever og lærere i forhold til tidligere. Vi er også til stadighed imponerede over elevernes ideer, deres engagement og evnen til at gøre ideerne til virkelighed. Vi vil dog rigtig gerne have, at flere af de lærere, som har deltaget i projekt Edison med deres elever, også arbejder videre med I&E i deres fag og evt. med NextLevel på et senere tidspunkt. Vi vil derfor gøre en særlig indsats for dette i Projekt Edison 2017.

Med hensyn til NextLevel arbejder vi på en alliance med CFU’erne og Fondens regionsledere, så alle deltagere kan deltage i et fælles arrangement. Samtidig giver NextLevel mulighed for at være med i verdens største skoleprojekt ”Design For Change” og deltage i det årlige internationale møde med elever og lærere fra hele verden. Dette vil give skoler, elever og lærere lejlighed til at være en del af et større internationalt netværk.

 


Styrkelse af ledelses- og undervisningskompetencer

På lærerkompetenceområdet er der fortsat mange lærere, som ikke har fået nogen form for kurser eller efteruddannelse omkring I&E. I Fonden vil vi derfor, på baggrund af vores erfaring fra E3U og egne uddannelsesforløb, udvikle forskellige uddannelses- og kursuspakker – fra ”Den innovative og entreprenørielle proces” over ”I&E i den faglige undervisning”, til skoleudviklingsforløb hvor lærere arbejder sammen om ”feedback på eksperimenter med I&E”.

Læreruddannelserne er udfordrede på tid og er ikke alle gode nok til at sikre, at den næste generation af lærere kommer ud med kompetencer og erfaringer på området. Samtidig er undervisning i at integrere I&E i undervisningsfagene på læreruddannelsen meget lidt udviklet. Vi vil derfor, i samarbejde med Fondens team for Forskning, Analyse og Videregående uddannelse, Fondens politiske partnerskab og vores netværk på UC’erne se, om vi kan finde midler og redskaber til at gøre I&E til en mere integreret del af læreruddannelsen. Der er allerede etableret et samarbejde med læreruddannelserne på VIA og UCC, hvor de lærerstuderende deltager i Projekt Edison sammen med lærere og elever på skolerne.

I forhold til ledelsesområdet fortsætter vi indsatsen for at hjælpe kommuner og ledere med at gøre I&E til en integreret del af skolerne. Dette finder både sted gennem de individuelt tilrettelagte forløb for skoler, men i planerne indgår også konferencer, publikationer og et selvevalueringsværktøj til brug for kommunerne, skolerne og deres ledere.

I planerne indgår også en ”kvalitetsramme” for undervisningsforløb, som på baggrund af Fondens og andres forskning skal hjælpe lærerne i deres planlægning af længerevarende innovations- og entreprenørskabsforløb. Kvalitetsrammen skal sikre, at engagementet og elevernes udbytte sikres og bliver så højt som muligt. Arbejdet foregår løbende og er indtil videre blot streger på et stykke papir.

Fonden har i alle år haft sit eget netværk for alle lærere og undervisere, som er interesseret i I&E og undervisning – NEIS. Netværket er drevet af medlemmerne, som i samarbejde med Fonden arrangerer forskellige møder samt en årlig konference. Formålet med netværket er at etablere et forum, hvor lærere og undervisere kan dele deres erfaringer og ønsker om udvikling af I&E. Vi vil gerne have endnu flere engagerede medlemmer af NEIS, så flere kolleger kan få glæde af al den I&E undervisning, vi ved foregår på mange skoler.

 

Vil du være med?

Alle disse initiativer er meningsløse, hvis ikke vi får involveret rigtige skolefolk, som kan omsætte det til praksis sammen med deres elever. Er du interesseret i at være involveret og bidrage til udviklingen af innovation og entreprenørskab i de danske skoler, hører vi meget gerne fra dig.

 

Grundskoleteamet:

Innovation og entreprenørskab – det er da bare noget vi gør, ikk?

Af Morten Relster, lærer på Sct Hans Skole i Odense


På Sct Hans skole har vi arbejdet med innovation og entreprenørskab (I&E) de sidste 5 år på vores linje i udskolingen. Alle mine erfaringer fra diverse projekter og lysten til videre udbredelse gjorde, at jeg i foråret 2016 søgte fondsmidler til implementering af I&E for hele skolen. Helt konkret skulle alle klasser arbejde med I&E i ugerne 40+41.
Måske havde jeg en lidt naiv forestilling om, at alle mine kollegaer ville tage imod dette med kyshånd, da den nye folkeskolereform jo har indskrevet innovation og entreprenørskab i alle fag, hvorfor disse projekt/temauger ville være en fantastisk tilgang.

Fordi innovation og entreprenørskab er da bare noget vi gør, ikk?

Jeg vidste selvfølgelig, at dette ikke var tilfældet, hvorfor kompetenceudviklingen og forberedelsesperioden var utrolig vigtig, så mine kollegaer ville have en større platform at arbejde ud fra, og derfor blev både Fonden for Entreprenørskab og CFU inviteret til og engageret i projektet.

Alle lærere deltog i indledende workshops, afholdt af Peter Rasmussen fra Fonden for Entreprenørskab, hvor de fik introduceret begreberne innovation og entreprenørskab, og der blev snakket og diskuteret hvad begreberne betød og indeholdt. Disse workshops var målrettet indskoling, mellemtrin og udskoling, da fokus er forskelligt. Lærerne blev her præsenteret for formål, læringsmål, konkrete forløb og der blev diskuteret hvordan det kunne inddrages i de kommende forløb.

De indledende workshops blev efterfulgt af samtaler og møder med Celine Ferot fra CFU, hvis opgave var at skabe en tættere kontakt og dialog til lærerne. En dialog og kontakt, der dog viste sig at tage længere tid at etablere end først antaget, men i dag er yderst vigtig, og som i dag halvandet år efter giver tydeligt udbytte.
Et konkret eksempel: En lærer tog fat i Celine efter vores sidste lærermøde, da han gerne ville have hjælp til at inddrage innovation og entreprenørskab i et kommende forløb, selvom muligheden har været der de sidste 18 måneder. Så implementering og forankring kræver tid!

Efter de indledende workshops i august måned, blev tiden brugt på forberedelse af de kommende projektuger. Men hvordan skabes dette, når man kun har 3 timers workshop som platform? Sammen med Celine blev det umiddelbare fokus derfor at skabe synlighed på skolen, så lærergruppen ikke kunne undgå at møde I&E og blive inspireret.

Lærerværelset blev derfor indrettet på ny:

 

Derudover blev der også oprettet en padlet, så alle materialer kunne tilgås digitalt og forberedelsen blev væsentlig nemmere for lærerteamet.

Så nu er innovation og entreprenørskab da bare noget vi gør, ikk?

I de sidste ugers forberedelse blev Celine kraftigt efterspurgt, og man kunne mærke at projektugerne kom nærmere. For er vi nu klar til at lave I&E i en hel uge?
Men målet var jo ikke at lave I&E i en hel uge, men tage udgangspunkt i et kendt forløb eller stof, og så inddrage I&E i et omfang som giver mening for det enkelte team og den enkelte lærer. Her var Celine en vigtig kontakt. Dialogen og udviklingen af forløbene blev skabt i fællesskab mellem teamet og Celine.

Ugerne kom og en masse fantastisk undervisning blev afviklet. Skolen summede af glade børn og spændende undervisning, ihvertfald i min optik.

Sct Hans Skoles forløb var:

  • 1. årg: Superhelte, FFE-YE
  • 2. årg: Troldetema, lave troldehytter, udklædning, mad og lege
  • 3. årg: Puls og endorfiner: Brobygning mellem skole og daginstitution
  • 4. årg: Hjerte og hjerne
  • 5. årg: Ud i europa: Samfundets ressourcer
  • 6. årg: Brain breaks: Betydning og udvikling til brug i praksis
  • 7y: Identitet: Kampagne
  • 7x: Sprog og identitet: Samarbejde med BazarFyn
  • 8y: Vækst i Odense
  • 7z+8z: Streetfestival: Food, sport, word og art
  • 9 årg: Naturfagsprojekt: Bæredygtig energiforsyning, 1 uge
  • 9y: Bæredygtig energiforsyning: Lave nyhedsudsendelse

Ved det efterfølgende lærermøde skulle lærergruppen evaluere projektugen, hvilket næsten fik det største udbytte ift. forankring og implementering. Dagsordenen for lærermødet var en kort pitch – 20 sekunder, et fra hvert team. Derefter en markedsplads hvor alle kom rundt og hørte om hinandens forløb og kunne snakke om dem. Her et par billeder fra markedsplads øvelsen:

 

De sidste 10 min af lærermødet blev brugt på en tjek-ud øvelse, hvor man skulle fuldføre sætningen “Jeg tjekker ud med….”. Ved denne øvelse oplevede jeg det, der burde være helt essentielt i almindelig praksis. Nemlig fokus på hvor god undervisning vi lige havde gennemført, og hvor meget vi kunne få ud af at bruge hinanden. Her er er par eksempler på hvad mine kollegaer tjekkede ud med:

  • Gode ideer og en ide om at kunne dele og dykke tilbage til i dag
  • God ide at lave samarbejde med børnehaver
  • Tænke mere over, at eleverne “skal selv”
  • Begejstret over så mange gode ideer og engagement
  • Kæmpe inspiration til overskrifter og ideer

Så nu er innovation og entreprenørskab da bare noget vi gør, ikk?

Desværre kræver implementering og forankring tid. Masser af tid. Derfor blev den efterfølgende periode selvfølgelig fyldt med alle de mange andre opgaver vores lærergerning er fyldt af.

Som ildsjæl ønsker jeg selvfølgelig, at vi skal fortsætte med I&E og have endnu mere af det. Men jeg vidste godt, at jeg ikke kunne fortsætte udviklingen alene. Derfor fik jeg yderligere funding fra Odense Kommune, så vores implementering kunne fortsætte. Fokus var nu kompetenceudvikling. Derfor blev Celine igen hentet ind og har siden jul været til flere lærermøder for at præsentere og skabe debat om, hvad I&E er, hvordan der opstilles kriterier, feedback, teorien bag, samt udvikling af nye konkrete forløb.

Men hvordan udvikles ildsjælen? Hvordan skaber man grobund for ny energi og nye veje at gå, når man selv er ildsjæl?

Jeg inviterede til og afholdt derfor netværksmøde for lærere der enten arbejder med I&E eller var nysgerrige herpå. Mødet blev afholdt 4. april 2017 på Sct Hans Skole, og blev en stor succes. På mødet blev der præsenteret hvad både Fonden for Entreprenørskab og CFU kan byde ind med, og hvordan de kan bruges. Mødet gav desuden mulighed for sparring og udvikling af afviklede og kommende forløb, udvikling og erfaring af længere forløb, implementering i alle fag, valgfag, linjer og skoleudvikling, samt udviklet en idebank.

Jeg har allerede planlagt næste møde, som afvikles 24/10 – 2017 på CFU – UCL Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Celine har booket det nye kreative rum, så det skal nok blive spændende, nyt og anderledes. Det er åbent for alle, så meld jer endelig til. Bare send mig en mail, og I bliver inviteret i det nye skoleår.

Dermed er vi tilbage til det konkrete eksempel og læreren der tog fat i Celine ved sidste lærermøde, fordi han ønskede at udvikle sin egen praksis. Tiden er gået, relationerne er skabt, lærerne har afprøvet konkrete forløb, udviklet deres kompetencer og opnået nye konkrete værktøjer til at skabe god, spændende og anderledes undervisning.

Så mon ikke snart innovation og entreprenørskab er noget vi gør!

Peter Lützen

Innovation i dansk som vej til kompleks skrivning

Kan man styrke 1. klasse-elevers handlekompetencer i innovative læringsforløb, samtidig med at de lærer at læse og skrive? Det var udgangspunktet for pilotprojektet Hitte På, som Nationalt Videncenter for Læsning har gennemført i samarbejde med bl.a. Fonden for Entreprenørskab, Nordea-fonden og fem folkeskoler i Kolding Kommune. Projektet har et dobbelt sigte: Dels skal eleverne udvikle innovationskompetencer, dels skal deres literacy-udvikling stimuleres på måder, hvor læsning og skrivning er knyttet til konkrete formål.


Af Peter Heller Lützen, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning


Hitte På-projektet samtænker temaet om innovation og entreprenørskab i Fælles Mål med dansk i 1. klasse. Projektet er evalueret i en kompetencetest, som viser, at Hitte På-klasserne udviklede sig bedre i fremstilling end kontrolklasserne. De udtrykte sig med større iderigdom i et mere komplekst sprog, og deres udvikling hang ikke nødvendigvis sammen med deres staveudvikling. Det fortæller os, at det er en god ide at stimulere elevernes udtrykslyst, idegenerering og samarbejdsevner allerede i indskolingen.

 

Hitte På i Kolding

Hver af de fem skoler i Kolding fik i oktober 2015 en særlig innovationsvogn med værktøj, redskaber samt genbrugsmaterialer fra Skatkammeret, som er Kolding Kommunes pædagogiske ressourcecenter med genbrugsmaterialer fra lokale virksomheder. Samtidig samledes lærere fra de fem skoler til en opstartsworkshop, hvor de blev præsenteret for tre læringsforløb af hver 20-30 lektioners varighed, som de arbejdede med frem til marts 2016.

De tre læringsforløb omhandlede produktion af fagbøger, et bogstav-spil og skiltning omkring affald og skrald på skolen. I alle de tre forløb skal eleverne bruge viden, dokumentere behov, udvikle et produkt og præsentere det for andre. De vænnes dermed til at arbejde i nogle genkommende faser, som det kendes fra innovations-didaktikken, og de lærer at bruge kommunikative færdigheder i en praktisk sammenhæng.

Peter Lützen
Innovationsvognen er et rullende faglokale med værktøj og materialer, som kan rulles ind i klassen. Den gør det nemmere at sætte gang i de praktiske opgaver, uden at man skal forlade klassen. Hver Hitte På-skole fik en vogn med redskaber, værktøj og genbrugsmaterialer fra Kolding Kommunes pædagogiske ressourcecenter ”Skatkammeret”.

Innovation og dansk

I alle de tre forløb indgår en mængde kommunikative processer. Eleverne skal indsamle viden ved fx at interviewe og dokumentere, og de skal udvikle ideer i fællesskab, lave mind maps, post it-øvelser, udarbejde bøger, spil og skilte og præsentere det for andre. Eleverne går imidlertid i 1. klasse og kan ikke fx skrive deres interview-spørgsmål ned eller tage noter. Men de kan tegne, børneskrive og optage lyd med en iPad eller smartphone. De kan tegne og skrive enkeltord på post-it-sedler, når de skal lave ideudvikling, og de kan udarbejde en spilmanual for deres eget spil ved at kombinere tegning og tekst. I alle forløbene arbejder de således med multimodal fremstilling, læsning, skrivning, fortolkning og kommunikation.

De danskfaglige mål er på den måde indbygget i de overordnede innovationsmål. Eleverne skal ikke lave et interview for at mestre denne kommunikationsform, men for at få nødvendig viden om det produkt, de selv skal udvikle. Interviewet er et middel til at få viden med, samtidig med at det er et danskfagligt mål.

 

Lovende testresultat

Elevernes kompetencer i skrivning, tegning og ideudvikling blev testet før og efter indsatsperioden, og testen viser, at eleverne på Hitte På-skolerne blev dygtigere end elever på en række kontrolskoler.

Testen skulle sige noget om elevernes idé- og handlekompetencer samt deres evne til at udtrykke sig: Kan de finde på en realistisk idé, og har de nogle bud på, hvordan den kan realiseres, og kan de forklare den i et skriftsprog, som fx gør brug af kausale og temporale koblinger? Disse koblinger skal man bruge, hvis man på skrift skal begrunde, hvorfor en idé er god og original, eller skal beskrive i hvilken rækkefølge, den kan realiseres.

Testen viste, at Hitte På-klasserne udviklede sig signifikant bedre inden for denne ”innovative fremstillingskompetence”, uden at de var dårligere til de mere formelle aspekter af skrivning som fx stavning. Resultaterne viser herudover, at udvikling af den innovative fremstillingskompetence ikke nødvendigvis følger staveudviklingen. Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at eleverne har styr på bogstaver og stavning først og derefter begynder at skrive ledsætninger, variere verberne eller lave koblinger mellem sætninger.

Peter Lützen
Styrkekortene skal bruges i en gruppedannelses-aktivitet. Kortene har både tekst og tegning og præsenterer forskellige karakteregenskaber som personlige styrker. Eleverne skal reflektere over, hvad karakteregenskaber er, og hvad de selv er gode til. Det stimulerer både deres personlige refleksionsevne, deres fiktionskompetencer og deres læsning.

Variation i dansk

Projektet viser med andre ord, at det har værdi at arbejde med de ’højere’ og mere indholdsorienterede elementer af skriftsproget, selvom vi har en stærk tradition for både i læremidler, evaluering og praktisk undervisning at fokusere meget på bogstaver, stavning og formelle aspekter af sproget. Her kan innovationsundervisning tilbyde en tiltrængt variation, som både er sjovere og mere udbytterig.

 

Fakta om projektet:
Hitte På-projektet er et innovationsprojekt gennemført af Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejde med Nordea-fonden, Fonden for Entreprenørskab, Kolding Kommune, kommunikationsbureauet Welearn samt en række konsulenter og lærere.

Projektets formål er at gøre det tværgående tema Innovation og entreprenørskab i folkeskolens Fælles Mål konkret i faget dansk i 1. klasse (Undervisningsministeriet, 2014).

Fem projektskoler i Kolding har arbejdet med tre innovationsforløb.

Der er gennemført en test af alle deltagende elever samt en kontrolgruppe før og efter projektet. Testen har fokus på bl.a. idéudvikling og fremstillingskompetencer.

Læs mere på projektets hjemmeside www.hittepå.dk. Her finder du blandt andet de tre læringsforløb.

 

Yderligere links:

Læs mere om projektet hos Nationalt Videncenter for Læsning.

Læs om projektets resultater hos folkeskolen.dk.

Se Hitte På’s egen film om innovationsvognen.

 

Hvad bidrager entreprenørskab med i den danske folkeskole?

Af Henrik Thise, projektleder, Fonden for Entreprenørskab


Entreprenørskabsundervisning er med til at gøre eleverne handlekompetente og forbereder dem til at kunne navigere i en kompleks verden. Vores samfund kræver i stigende grad omstillingsparate mennesker, der kan tænke nyt og se muligheder og potentialer, dér hvor andre ikke ser det, og omsætte deres viden til ny værdi – til gavn for andre.

Entreprenørskabsundervisning er med til at skabe bindeled mellem klasselokalet og det omkringliggende samfund, ved at eleverne lærer at bruge deres faglighed til at løse virkelige problemstillinger. Det kunne for eksempel være den lokale genbrugsplads, som søger nye kreative løsninger på, hvordan de får flere mennesker til at sortere deres affald mere bæredygtigt. For at løse problemstillingen skal eleverne indsamle viden om emnet gennem blandt andet undervisning og gruppearbejde. Med den viden og forståelse, de opnår herigennem, har de nu grundlag for at idégenere på den aktuelle problemstilling og komme med deres løsningsforslag.

I dette tilfælde kunne det for eksempel være pant på konservesdåser, affaldsscanner i hjemmet eller en social app, hvor man samler point for sorteret affald. Dette samarbejde mellem virksomheder og skoler bidrager ikke kun til elevernes entreprenante udvikling, men kan samtidig også være med til at kaste lys på nye og innovative potentialer og løsningsforslag til virksomhedernes problematikker.

Ud over denne projektbaserede form for entreprenørskabsundervisning kan man også arbejde mere fokuseret på de kompetencer, som er en forudsætning for at arbejde innovativt og entreprenant.

 

Hvordan kan Projekt Edison være med til at skabe handlekompetente elever?

Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. Eleverne får her mulighed for at arbejde med deres kreativitet samt at træne og udvikle deres kompetencer inden for innovation og entreprenørskab. Formålet med konkurrencen er at styrke elevernes handlekompetence, kreativitetsforståelse, omverdensforståelse og relationelle kompetencer. Eleverne skal under et givent emne finde potentialer og problemstillinger, som de skal udvikle nye ideer på. Processen i Projekt Edison skærper elevernes samarbejdsevne og udvikler elevernes evne til at tænke i flere løsninger på samme problemstilling.

Processen i Projekt Edison kan tage mange former. Herunder er vist et eksempel på, hvordan en proces i projektet kunne forløbe, og hvilke fokusområder de kunne indeholde:

  1. Indsamle viden om den givne problemstilling
    Fokus: Samarbejde og kortlægning af viden.
  2. Idégenerering og udvælgelse af idé
    Fokus: Kreativ tænkning, divergent tænkning, samarbejde og tillid til hinandens idéer, kommunikation og afprøvning af sine idéer.
  3. Idéen sættes i værk, og der udvikles en prototype
    Fokus: Forståelse for omverdenen, at føre en idé ud i virkeligheden, at bidrage med værdi, eksperimentere og indsamle erfaringer.
  4. Evaluering og refleksion
    Fokus: Egen indsats, udvikling og læring.

Uanset hvordan man vælger at gribe processen an, er elevernes rolle central. De beskæftiger sig ydermere med virkelighedsnær læring, hvilket øger deres motivation og indsats.

”WHY” – en 6.klasses bud på mere sikker trafik i hverdagen

I år var emnet for Projekt Edison ”Bedre og mere sikker trafik” i samarbejde med GF Fonden. På Læssøesgades Skole i Aarhus har man deltaget i Projekt Edison siden 2012, og i år deltog blandt andre Nora, Thea, Mohammed, Alfred, Khaled og Aske fra 6. klasse. Deres idé, der omfattede armbånd og covers, som skal øge kendskabet til førstehjælp blandt børn, havde de døbt ”WHY – We Help You”

Eleverne havde blandt andet indsamlet viden hos Falck, Hjerteforeningen og hos Tryg Fonden. Gennem denne proces så gruppen et behov for at udbrede kendskabet til førstehjælp blandt børn, og derfor udviklede de en prototype på armbånd og mobilcovers, der illustrerer, hvordan man skal agere, hvis uheldet er ude. Som en del af processen gik gruppen i gang med at undersøge muligheden for at sætte deres idé i produktion, og det var ifølge gruppen sjovt og spændende at deltage i Projekt Edison.

Klassens lærer, Per Søndergaard, har flere gange deltaget i konkurrencen med forskellige klasser. ”Én af styrkerne ved Projekt Edison er, at eleverne lærer at arbejde på kanten af deres viden. Samtidig er konkurrencen med til at skabe sammenhæng mellem skole og virkelighed, ” forklarer han.

I 2016 deltog ca. 7000 elever i Projekt Edison og landsfinalen blev afholdt i Fredericia d. 17. november 2016 som en del af Danish Entrepreneurship Award.

Entreprenørskab som løftestang i internationale skoleprojekter

Af Peter Rasmussen, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab


Længe før der var nogen, som havde fokus på entreprenørskab i undervisningsverdenen, har der været en stor interesse for at arbejde på tværs af landegrænser. Det ligger i undervisningens natur, at man vender sig mod sin omverden, og mange lærere og undervisere kan godt se potentialet i at samarbejde med kolleger fra andre lande. Der opstår dog hurtigt to problemer: hvem kan vi arbejde med, og hvad skal vi lave?

Traditionelt handlede det naturligvis om pennevenner, og kontakterne var baseret på lærerens personlige bekendtskaber eller diverse venskabsforeninger. Der er blevet sendt mange parfumerede breve og tegninger mellem skoler gennem årene, men det var egentligt først med e-mail og senere internettet, at det pædagogiske potentiale virkelig udfoldede sig.  Nu kunne eleverne og de studerende udveksle data i en helt anden grad, og indholdet flyttede sig i mange tilfælde fra det mere personlige og private til små internationale projekter, hvor flere elever arbejdede sammen om at beskrive deres hverdag, skole eller kultur.

Fælles for mange af projekterne var dog, at de netop var beskrivende: ”jeg laver en powerpoint-præsentation af mit værelse og sender den til dig, og du gør det samme. Nu kender vi så hinanden, og vi har begge lært noget om hver vores kultur”. I mange tilfælde er det et fint sted at begynde sit internationale samarbejde, men efter et stykke tid vil både elever og lærere gerne have lidt mere substans i samarbejdet, og her kommer entreprenørskab ind i billedet!

Artiklens forfatter, Peter Rasmussen
Artiklens forfatter, Peter Rasmussen

 

Skab værdi med værdi for andre

Entreprenørskab i internationale projekter handler om, at deltagerne kan flytte noget sammen og hos hinanden, og ikke bare viser frem eller beskriver virkeligheden fra hvert deres sted i verden, men i samarbejde forsøger at skabe noget nyt, som kan være af værdi for andre. Netop det værdiskabende har Vestedal Efterskole ved Middelfart haft gode erfaringer med i deres samarbejde med den engelske skole Fulham Enterprise Studio:

Samarbejdet med Fulham Enterprise Studio (FES) giver vores elever en unik mulighed for at kommunikere med andre elever på et fremmed sprog, og for at arbejde med kulturforskelle indenfor såvel uddannelsessystemet, ungekulturen som samfundet generelt. Det fine ved netop dette samarbejde er, at eleverne kommunikerer om noget reelt, samt at de ydmygt må sætte sig ind den engelske kultur og de engelske traditioner for at kunne fremkomme med kreative og værdifulde løsninger på de opgaver, som vi bliver stillet af elever og lærere på FES. Elever fra VE’s PRO-klasse har i foråret 2015 arbejdet med bl.a. indretningen af et fælleslokale på FES. Først er eleverne blevet stillet opgaven via skype, hvor de haft en dialog med såvel de engelske elever som lærere om udfordringen, og sidenhen har de præsenteret deres kreative løsningsforslag for dem – og det har været en fornøjelse at se elevernes ideer tage form i en forstad til London. FES besøgte Vesterdal i forbindelse med Danish Entrepreneurship Award 2015, hvilket var et utroligt spændende, lærerigt og givende besøg for alle involverede. Det har bl.a. ført til endnu et samarbejde i april 2016, hvor PRO-eleverne har arbejdet med tre specifikke udfordringer fra FES’ hverdag, og vi håber meget på at kunne fortsætte samt udvikle samarbejdet med FES.

Lærer Flemming Schultz, Vesterdal Efterskole.

FES på Danish Entrepreneurship Award 2015_maj 2016
Fulham Enterprise Studio på Danish Entrepreneurship Award 2015

Og i England er holdingen den samme:

“Fulham Enterprise Studio is very privileged to have the opportunity to collaborate with Vesterdal Efterskole for a second year. Working on the global project has helped our students to broaden their horizons and have first hand experience of communicating with other young people outside of their immediate school and local communities. The PRO students at Vesterdal have demonstrated to FES students how to respond to challenges with creativity and with a solution focused mindset. In return, our students have developed their communication and listening skills, as well as being able to make reasoned judgements about the viability of projects. Being able to visit Vesterdal was a life changing experience for all of our student who took part in the trip. Learning about different cultures and delivering a pitch at the Entrepreneurship Conference has increased their confidence and business abilities for the future. Not to mention making new friends and going on a plane for the first time! Overall, having the freedom to focus on projects that they have proposed has been a great deal of fun for our learners and we look forward to seeing the Vesterdal vision on the global project put into action again this year!

Miss Gemma Powell, Fulham Enterprise Studio.

Internationalt samarbejde med udgangspunkt i de kreative industrier

Dette forbilledlige samarbejde er opstået via de to skolers forbindelse med Fonden for Entreprenørskab, som oprindeligt lærte FES at kende gennem et andet internationalt projekt: CENTRES – creative entrepreneurship in schools. Fonden var partner i CENTRES og projektets formål var gennem pilotprojekter på skoler og uddannelsesinstitutioner i de deltagende lande at skabe erfaringer, som skulle lægge til grund for anbefalinger til politikere og beslutningstagere, som var interesserede i at implementere entreprenørskab. Det specielle ved CENTRES var, at man tog udgangspunkt i de kreative industrier og deres samarbejde med skoler. Altså alt fra Sony Productions til pottemageren rundt om hjørnet. Skoler i Danmark arbejdede sammen med bl.a. Arken – Museum for Moderne Kunst i Ishøj hvor undervisnings- og udviklingsansvarlig Jane Bendix havde følgende oplevelse:

For os kom projektet CENTRES til at betyde en hel masse. Ud over at få udblik til andre entreprenørskabsprojekter i Europa – og se hvor kontekstuelt betinget forståelsen af entreprenørskab er – blev det startskuddet til en lang række lokale samarbejder. Det er blevet en årligt tilbagevendende del af vores samarbejde med en lokal skole, at vi sammen med skolens 8. klasser udvikler en af oplevelserne på Copenhagen Art Run i Ishøj Strandpark. Og i et flerårigt udviklingsprojekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsen har vi sammen med partnere fra Teknologisk Institut og erhvervsrettede gymnasier undersøgt potentialerne, i hvad vi har kaldt “kunstdreven innovation” – nærmere bestemt hvilken rolle kunst og kunstneriske processer kan spille i entreprenørskabs- og innovationsforløb.

Et konkret udbytte af CENTRES var en samling anbefalinger til samarbejde mellem skoler og de kreative industrier, som kan hentes her: http://centres-eu.org/centres-policy-recommendations/centres-policy-recommendations/

Centers_maj 2016
CENTRES og Copenhagen Art Run i Ishøj Strandpark

En sidste beretning kommer fra projektet LifeSkills. Er projekt, som samler elever fra Portugal, Guadeloupe og Danmark med det formål at give dem netop ”life skills” – altså kompetencer, som de kan bruge i deres almindelige udvikling og dannelse. Fælles for eleverne er, at de alle kommer fra en dagligdag, hvor de møder flere udfordringer end de fleste af deres jævnaldrende og derfor har brug for andre og nye måder at komme videre i livet på. Lærer Marta Reis Nunes fra Portugal udtrykker det således:

“Working in an international project broadens one’s mind because both teachers and students are given the opportunity to experience different social, cultural and educational settings in relation to their own. In this project, Portuguese students were able to develop their creativity, their autonomy, and their planning and organizational skills. They also had to make use of their emotional resources so as to face the difficulty that arises from not knowing a foreign language or a situation where they need help to get by. The special focus on challenged students in LifeSkills showed that entrepreneurial skills also can be used to show new pathways and different solutions to their personal problems and situations.” 

LifeSkills afsluttes i 2016, og på projektets hjemmeside kan man hente en lærerguide, til hvordan entreprenørskabsundervisningen kan gribes an, se elevproducerede videoer om projektledelse samt finde værktøjer til planlægning og evaluering. http://lifeskillseurope.com/

Alle tre vidt forskellige eksempler viser, hvordan entreprenørskab kan være med til at give arbejdet med den internationale dimension i undervisningen et løft. Samtidig bekræfter de, at andre lande også har fokus på området, og der derfor er mange muligheder for fremtidige samarbejder.

I indlægget her har der været fokus på tre projekter fra grundskolen, men Fonden for Entreprenørskab deltager også i internationale projekter, når det kommer til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det er tydeligt for alle tre uddannelsesområder, at Danmark og danske skoler er eftertragtede partnere i disse projekter. Både på grund af viden og erfaringer, men også på grund af den velvillighed og almene interesse i andre kulturer og lande som er altafgørende i alt internationalt samarbejde.

Ledelse af I&E i skolen

Af Anders Rasmussen, teamleder, Fonden for Entreprenørskab


I sensommeren 2015 deltog jeg i et lederseminar om entreprenørskabsundervisning. Oplægsholderens indgangsbøn var, at man ikke kan lede I&E i skolen, hvis man ikke er en innovativ & entreprenøriel leder. Jeg har hørt dette mantra før, og mener det er forkert. At gøre I&E til en del af en organisation kræver nærmere strategi og organisatorisk overblik. Som Lene Tanggaard (der var en del af seminaret) skriver, handler det om at være ”mere interesseret end interessant”.

I&E i skolen står stærkt på 2 områder: Der er fra det øverste strategiske niveau (EU, OECD, Regeringen, Ministeriet) et stærkt fokus på området, og der er en voksende gruppe af lærerildsjæle som eksperimenterer, udvikler og arbejder med entreprenørskabsundervisning.

Anders Rasmussen
Artiklens forfatter Anders Rasmussen

Problemet består i, at alle mellemregningerne imellem strategi og ildsjæle kun delvist er beskrevet og udviklet. I det følgende vil jeg derfor forsøge at tegne et tentativt billede af, hvordan man kan forbinde strategi og praksis gennem et systematisk arbejde med I&E. I første omgang vil jeg søge at reducere dette til en kæde bestående af fem hovedområder og lave generelle tips til ledelse i forbindelse med disse.

  • Strategi, som angår baggrund, motivation, udfordring, målsætning og lovgivning på forskellige niveauer.
  • Form, som angår fælles forståelse, kommunikation og det man vælger at fokusere og evaluere på.
  • Organisation, som angår ressourcer, rum, tid, strukturer og forventninger.
  • Kompetence, som angår kvalificering, videndeling, pædagogik og samarbejdsrelationer.
  • Praksis, som angår konkrete undervisningsformer og forløb, feedback, materialer og hjælpemidler.

STRATEGI: Selvom dette er velbeskrevet på et overordnet nationalt og evt. kommunalt niveau, må den enkelte skole gøre I&E til en del af skolens egen strategi eller fortælling, om hvad den vil arbejde med og tage alvorligt, altså en beskrivelse af hvorfor og hvordan man helt overordnet vil arbejde med og målsætte området.

Tip nr. 1: Sørg for at inddrage skolens bestyrelse og søg at mobilisere denne og andre lokale personer som en ressource for skolens arbejde. Entreprenørskab handler ikke blot om samarbejde med erhvervsliv og om den åbne skole, men elevernes muligheder for at henvende sig til skolens eksterne netværk er en væsentlig mulighed for at udvide undervisningsrummet.

FORM: Over tid er der opstået en mangfoldighed af forståelser af, hvad I&E er, og hvordan det skal praktiseres. Det betyder, at vi ofte oplever, at der findes mange forskellige opfattelser af, hvad I&E er. Af og til er ildsjælenes forståelse blevet så fasttømret, så den er svær at forandre.

Fra et ledelsessynspunkt er det meget svært at implementere noget i skolen, hvis ikke der er en eller anden form for fælles forståelse af, hvad det er, man har med at gøre. Ligeledes er det ikke muligt for lærere og pædagoger at omsætte det til praktisk pædagogik, og at vide hvornår de er i mål med opgaven. Manglende forståelse og beskrivelse gør det også vanskeligt at kommunikere, både indadtil og udadtil, hvilket svækker opbakningen fra forældre og bestyrelse.

Tip nr. 2: Brug tid på at skabe en fælles forståelsesramme i organisationen og på at kommunikere den, indadtil og udadtil. Dette er en forudsætning for alt andet, og vi anbefaler, at forståelsen i højere grad baserer sig på målet med entreprenørskabsundervisning, end på en bestemt type af aktiviteter. På den måde bliver der en målorientering, der sikrer, at man ikke blot iværksætter en række aktiviteter uden at forholde sig til, hvad disse skal føre frem til.

ORGANISATION: Det er svært at forestille sig, at man kan integrere I&E i skolen, uden på en eller anden måde at ændre de strukturer i form af skema, årsplanlægning etc., som danner ramme om skolens hverdag. Der er ikke nødvendigvis tale om store brud, men snarere om at man som leder sikrer, at der er plads til at I&E kan få en plads i hverdagen og i løbet af skoleåret. Der skal allokeres tid i årsplanlægningen til længerevarende entreprenørielle undervisningsforløb, der skal måske være mulighed for flere arrangementer, som eleverne har ansvar for, og endelig skal der afsættes tid til samarbejde i forhold til opgaven. Alt dette angår skolens overordnede planlægning.

En anden del af organisationen er de forventninger, som ledelsen har til lærere og pædagoger. Hvis I&E skal have et liv på skolen, skal det være synligt, og det bliver det kun, hvis ledelsen melder ud, hvilke forventninger den har til hvor, hvornår og hvordan dette foregår. Der findes mange eksempler på, at skoler har allokeret tid til særlige forløb, valgfag, projektuger osv. En knap så brugt måde at implementere I&E på har været at sætte krav om, at lærerne beskriver, hvordan de integrerer I&E i de almindelige fag i deres årsplaner. Hvis intentionen med at give elever entreprenørielle kompetencer skal lykkedes, skal begge dele være en del af skolen – altså både særlige forløb og integration i den daglige undervisning.

Elever på Nærum Skole

Tip nr. 3: Sørg for at beskrive, hvor på skoleåret I&E finder sted som sammenhængende UV-forløb (eller beskrive hvem der skal beslutte det) og lav forventningsrammer til disse forløb. Stil også forventninger til personalet om at medtage entreprenørielle læringsmål i den daglige undervisning og i de aktiviteter, som de etablerer med eleverne.

KOMPETENCER: Det er ikke muligt at få I&E til at være en del af skolen, hvis ikke lærere og pædagoger er i stand til at omsætte intentionerne til undervisning og aktiviteter for eleverne. Der findes i dag en del ”plug and play”-materialer, men selvom kvaliteten af disse er høj, er der tale om drypvise forløb, som ikke alene løser opgaven. Der er derfor brug for, at de professionelle selv kan omsætte intentionerne om I&E i praksis og udvikle særlige metoder og didaktikker som muliggør, at eleverne opbygger entreprenørielle kompetencer og erfaringer. Særligt er der brug for at kunne sammentænke skolens fag og entreprenørielle kompetencer, en udfordring der angår den didaktiske tænkning i forbindelse med lærernes og pædagogernes planlægning.

Lærerne og pædagogerne skal således klædes på til denne opgave gennem kurser, efteruddannelse, mulighed for videndeling og fælles faglig udvikling. Det er et område som kræver planlægning og systematik således, at man sikrer, at der både findes enkelte meget kompetente medarbejdere på området, men at der også er ressourcer, tid og mål for, at de øvrige ansatte over tid bliver dygtigere og dygtigere.

Tip nr. 4: Sørg for at lave en plan for kompetenceudvikling og videndeling. Afsæt tid og ressourcer til at lærere og pædagoger føler, at de er medskabere og medudviklere; dette er en stærk motiverende faktor. Giv rum til eksperimenter og til en legende tilgang til undervisnings- og aktivitetsformer, og giv mulighed for at dele på succeser og fiaskoer. Vær interesseret, og fortæl historierne videre.

PRAKSIS: Såfremt de førstnævnte områder er på plads, skulle praksis gerne komme af sig selv. Men, forankring sker ikke af sig selv, og den kræver opmærksomhed og interesse. Derfor er det hensigtsmæssigt at skabe en form for feedbacksystem, hvor lærere og pædagoger sikrer, at eleverne opnår de tilsigtede og opstillede mål. Samtidig skal ledelsen sikre, at de forventninger, der stilles til lærere og pædagoger, indfries. Det sidste feedback er, at lærere og pædagoger har mulighed for at give feedback til ledelsen omkring form, organisation og kompetencer.

Tip nr. 5: Sørg for at skabe feedback-systemer og procedurer for, hvordan lærerne følger op på pædagogiske målsætninger. Udvis interesse og nysgerrighed på, hvad det er der sker i undervisning og aktiviteter, og vær åben overfor at der skal ændres forventninger, organisation eller kompetencestrukturer.

Det er her, at ledelsen har brug for selv at være innovativ og entreprenøriel, og først her.

Et sidste tip kan være at bruge de ressourcer, der findes i Fonden for Entreprenørskab, i netværket NEIS og hos de mange ledere, som over mange år har arbejdet med I&E i skolen.