Kategori: Grundskolen

Din kommune afgør om dit barn skal have entreprenørskab på skoleskemaet

I sidste uge offentliggjorde Fonden for Entreprenørskab den årlige kortlægning af, hvor meget entreprenørskab fylder i de danske grundskoler. Kortlægningen viser, at der er store regionale forskelle på, i hvilket omfang kommunernes elever får indsigt i innovation og iværksætteri som en del af undervisningen i skolen.  

Af Christian Vintergaard, CEO, Fonden for Entreprenørskab 

I nogle kommuner er det kun få procent af eleverne, som sidste år fik lejlighed til at stifte bekendtskab med entreprenørskab, hvor det i andre kommuner, som fx Ikast-Brande, Hjørring og Næstved var en mere naturlig del af den daglige undervisning. De kommuner er nemlig blandt de bedste i landet til at introducere deres skoleelever for det innovative arbejde ifølge kortlægningen.  

Et problem når entreprenørskab ikke prioriteres i skolerne

Og hvorfor udgør disse geografiske forskelligheder så et problem? Udover at innovation og entreprenørskab siden skolereformen har været obligatorisk tværgående tema – er entreprenørielle kompetencer vigtige i forhold til både elevernes fremtidige arbejdsliv, men også deres interesse for at gå i skole.  

Forskningen viser, at elever, der deltager i entreprenørskabsundervising i løbet af deres skole- og studietid, typisk tilegner sig alsidige færdigheder, som indvirker positivt på hinanden i elevens videre skolegang og uddannelse. Eleven har således gavn af tidligt at lære fx vedholdenhed og kreativitet, fordi han/hun derved får nemmere ved at tilegne sig og drage nytte af andre færdigheder. Samtidig øges elevens motivation for at lære. Entreprenørskabsundervisning har også vist sig at have en positiv påvirkning på elevers karakterer. Samlet set har entreprenørskabsundervisning derfor stor betydning for elevens samlede læringsproces og uddannelse. Derfor er det vigtigt, at entreprenørskabsundervisning finder sted på et tidligt uddannelsestrin.  

Kommunernes prioritering af entreprenørskab i deres skoler er også en god investering i udviklingen af kommunernes erhvervsliv. Forskningen viser nemlig, at entreprenørskabsundervisning på kort sigt øger elevers og studerendes lyst til at blive iværksættere og på længere sigt konkret skaber flere iværksættere.  

Den danske forskning viser, at for at have størst effekt skal entreprenørskabsundervisning differentieres på de forskellige uddannelsestrin og starte på et tidligt trin. I grundskolen er det vigtigt gennem entreprenant didaktik at styrke elevens tilknytning til skole og uddannelse og fremme kompetencer som kreativitet og proaktivitet. Fra udskolingen og på senere niveauer skal entreprenørskabsundervisningen også fremme konkrete kompetencer i at starte egen virksomhed. Såvel danske som udenlandske undersøgelser har vist, at på ungdomsuddannelsesniveau har en kombination af disse to tilgange til entreprenørskabsundervisning den største effekt på elevernes entreprenørielle selvtillid.  

Kort over hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er i danske grundskoler.
Se interaktivt kort her: https://www.ffe-ye.dk/41224

En strategi og prioritering er vigtig for kommunerne 

Det er langt fra en umulig opgave, hvis en kommune gerne vil gøre entreprenørskab til en del af undervisningen i skolerne og dermed elevernes dagligdag. Fælles for de kommuner, som scorer høj i Fondens kommunale kortlægning, er, at de alle har en strategi for indsatsen. En sådan kunne fx indeholde målsætninger for indsatsen, koordineret efter- og videreuddannelse af underviserne, dedikation til entreprenørskabsprogrammer- og konkurrencer for eleverne og løbende monitorering af indsatsen.     

I Ikast-Brande kan vi fx konstatere, at kommunen har valgt at prioritere entreprenørskab højt. Konkret har kommunen siden 2006 arbejdet med at implementere “Entreprenørskabsskolen” på tværs af årgange og skoleformer. I første omgang som et pilotprojekt i samarbejde med Ungdommens Uddannelsescenter Herning og ungdomsuddannelserne i området. I forbindelse med det nye byråds vision 2016 er Entreprenørskabsskolen blevet én af Ikast-Brande Kommunes fire fyrtårne. Med den markering har byrådet cementeret, at der bakkes op om arbejdet med innovation, kreativitet og iværksætterlyst i skolerne i Ikast-Brande Kommune. 

I Næstved har man gennem sin strategi ”Vækst og Dannelse” blandt andet formuleret, at man ønsker at skabe en fælles ramme for innovationsmiljøer i Næstved i et strategisk samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelser og kommune med fokus på talentforløb på tværs af uddannelser, iværksætteri og innovation hos eksisterende virksomheder. Fra grundskolen til de videregående uddannelser i Næstved Kommune arbejdes på mange forskellige niveauer med iværksætteri og innovation. Det drejer sig bl.a. om deltagelse i opfinderkonkurrencen Projekt Edison, hvor et hold elever fra kommunen vandt landsfinalen i Projekt Edison ved Danish Entrepreneurship Award i 2017. De seks elever kaldte sig Aqua og vandt konkurrencen med Aqua Capture – et net til containerskibe, som kan samle plast og andet affald, imens skibet sejler.  

Også Hjørring Kommune har de en entreprenørskabsstrategi. Denne er en tydelig del af deres ungestrategi. Og resultaterne er til at få øje på. Elever på Bagterpskolen i Hjørring kunne her i foråret kalde sig vinder af særprisen fra “PS. I Love You” ved Danmarksmesterskabet i entreprenørskabsprogrammet Next Level. 

Let at komme i gang – også som lærer eller skole 

Hvis man ikke kan vente på, at kommunen får udarbejdet en strategi for entreprenørskab i skolerne, så findes der også gratis tilbud, som den enkelte skole eller lærer allerede i dag kan gøre brug af. Fonden for Entreprenørskab tilbyder bl.a.:

Få mest ud af det gode skole-virksomhedssamarbejde

Skole-virksomhedssamarbejde er populært – men er det spild af ressourcer, eller kan det skabe værdi for skolerne, elever, lærere og virksomheder? Ja, lyder det fra Fonden for Entreprenørskabs direktør Christian Vintergaard og Anders Rasmussen der er chef for grundskole og ungdomsuddannelser i Fonden. Men det kræver tid, planlægning og viden, hvis samarbejdet skal give værdi.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab og Anders Rasmussen, chef for grundskole & ungdomsuddannelser i Fonden for Entreprenørskab


Et af de store temaer inden for skoledebatten er skole-virksomhedssamarbejde.

Skolerne vil gerne sikre, at deres elever og lærere skaber kontakt med verden uden for skolen, og virksomheder vil gerne bidrage med inspirerende og lærerige forløb inden for temaer, de har interesse og kvalifikationer indenfor.

Men skaber skole-virksomhedssamarbejde værdi, eller er det spild af tid og ressourcer?

I dette blogindlæg vil vi komme med en række anbefalinger for, hvordan disse samarbejder skaber både lærerige oplever for elever og lærere og hvor virksomheder føler, at de gør en forskel i samfundet og bidrager til elevernes læring.

Anbefalingerne bygger på vores erfaringer med kompetenceopbyggende forløb inden for entreprenørskab i regi af Fonden for Entreprenørskab og for de tekniske og digitale områder i regi af Teknologipagten.

1+1=3

Skole-virksomhedssamarbejde kan indeholde væsentlige gevinster for både skoler og virksomheder – særligt en masse gode og lærerige oplevelser for eleverne.

Ofte bidrager samarbejdet også positivt til virksomhedens image, den lokale forankring og til de ansattes selvforståelse og fornemmelse af at bidrage til ”noget større”. Mange virksomheder ønsker derfor at deltage i samarbejder med skoler, og der er rundt om i landet oprettet en række initiativer, som hjælper med at gøre samarbejdsrelationerne funktionelle og som sikrer det faglige og læringsmæssige udbytte. For eksempel har en række kommuner ansat playmakere, som formidler kontakter imellem skoler og virksomheder, hvilket reducerer de ressourcer, som parterne selv skal bruge for at lave konstruktive samarbejder.

Der er kommet mange gode forløb ud af skole-virksomhedssamarbejder og mange personer har ydet store indsatser, for at eleverne har kunnet få ekstra oplevelser, faglige input, inspiration og perspektiver på virkelighed, karriere og arbejdsliv.

Udover forløb, der har innovation og entreprenørskab som omdrejningspunkt, omhandler en lang række skole-virksomhedssamarbejder i dag de tekniske og naturvidenskabelige fag. Samarbejdsrelationerne er centreret om at virksomheder har faciliteter, udstyr og viden, som skolen ikke selv har mulighed for at tilbyde. På den måde udvider virksomhederne skolernes læringsrum. Mange af disse forløb er også baseret på et eksplicit ønske om at styrke elevernes interesse og viden indenfor STEM-området. Ønsket om at påvirke elevernes erhvervsvalg er ligeledes blevet et legitimt mål i samarbejdsrelationerne.

På Undervisningsministeriets læringsportal (EMU) fremgår det at:  ”Formålet med skole-virksomhedssamarbejde er at bidrage til elevernes læring og trivsel ved at give dem mulighed for at lære på flere forskellige måder. Det kan for eksempel ske ved at styrke koblingen mellem teori og praksis i undervisningen. Skole-virksomhedssamarbejdet kan tage udgangspunkt i virkelighedsnære og anvendelsesorienterede problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. Et virksomhedssamarbejde kan dermed supplere og understøtte undervisningen i fagene ved at give eleverne tid og mulighed for i praksis og sammen med virksomheden at afprøve de færdigheder og kompetencer, som de har tilegnet sig i undervisningen i fagene.” 

Således er skole-virksomhedssamarbejde ikke tænkt som et alternativ til den faglige undervisning, men netop som en aktivitet der skal give andre muligheder og rammer for fagligheden. Herudover kan skole-virksomhedssamarbejdet give variation og differentiere undervisningen, og endeligt understøtte emnerne ”uddannelse og job” samt ”innovation og entreprenørskab”.

Samtidig giver skole-virksomhedssamarbejdet god mulighed for, at eleverne kan møde rollemodeller som adskiller sig fra dem, de ellers møder i skole- og fritidsliv. Eleverne har også mulighed for at interagere og få faglig sparring fra personer, der har professionel indsigt inden for et felt. Således er en del samarbejdsrelationer i dag præget af, at eleverne kan trække på virksomheder og ansattes viden og specialer. Mange virksomheder stiller således velvilligt tid og ressourcer til rådighed i forbindelse med at elever søger hjælp til deres entreprenørielle projekter.

Det skulle være så godt, men så er det faktisk svært

Om end vi mener, at man altid bør påskynde når oververden ønsker at bidrage til en bedre skole, så har det vist sig, at det ikke er uden udfordringer.

Særligt har vi observeret problematikker når:

1) Aktiviteter ikke matcher formålet med undervisningen

2) Ringe dokumentation af effekterne ved aktiviteterne

3) Aktiviteter ikke er bundet op på faglige mål i skolen

4) Eksterne oplægsholdere ikke har den nødvendige pædagogiske forudsætning

5) Lærerne finder det svært – og de føler at de mangler de didaktiske kompetencer til at indgå i samarbejderne.

Forskningen på området er desværre ikke særligt udbredt. En enkelt Ph.d.-afhandling på området (Thomsen 2016) konkluderer at[i]: Resultaterne peger samlet set på, at elevernes møde med udstyr, medarbejdere og jobfunktioner har betydning for deres interesse for naturfag og naturvidenskab ligesom både varighed og autenticitet spiller en afgørende rolle for elevernes læringsudbytte”.

Da Fonden for Entreprenørskab blev skabt i 2010, var der i forvejen en række aktiviteter i gang på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Nogle af disse var baseret på camps, hvor elever og studerende skulle løse konkrete udfordringer med eksterne partnere, særligt virksomheder. Det har betydet at mange uddannelsesinstitutioner og kommuner siden har baseret deres entreprenørskabsforståelse på netop denne case-metode.

Dette har haft den uhensigtsmæssige sideeffekt, at skole-virksomhedsarbejde er blevet synonymt med entreprenørskabsundervisning. Samtidigt viser undersøgelser at den casebaserede tilgang til undervisning efterlader kortvarig interesse for eleverne, men ikke varig læring eller interesse (Barakat et al., 2010[ii]). Omvendt viser vores undersøgelser at elever fastholder interesse og opnår mere læring hvis de arbejder med deres egne projekter og ideer.  Effekten af entreprenørskabsundervisning er således størst, hvor eleverne selv er engagerede og hvor de føler, de har ejerskab over deres ideer, løsninger og produkter (Moberg, 2014[iii]).

Korte og enkeltstående forløb sætter tilsyneladende ikke de store spor, hverken fagligt eller i forhold til specifik faglig interesse. Det kunne tyde på at samarbejder skal fastholdes over en vis tid og ikke bare bestå af et enkelt besøg eller at en ekstern leverer et enkelt oplæg for klassen på skolen. Ligeledes peger forskningen på, at virkelige og realistiske (i elevernes øjne) udfordringer og oplevelser spiller en rolle for effekten.

Såfremt man arbejder med casebased learning er det at stille de ”rigtige” udfordringer og opgaver for eleverne af største vigtighed. Det skal således både forekomme eleverne autentisk, men også åbne for forskellige løsninger og ideer som eleverne kan føle ejerskab til (Moberg, 2014). Det sætter store krav til planlægningen af forløbene og for de udfordringer og aktiviteter som skal indgå i disse.

Fonden for Entreprenørskabs forskning viser at elevernes udbytte af entreprenørskabsundervisning med eksterne partner har den største effekt, hvor lærere og eksterne sammen planlægger forløbet med inddragelse af både virksomhedens specifikke faglige viden og lærerens pædagogiske viden om tilrettelægning og strukturering af samarbejdet (Moberg, 2017[iv]).

For et par år siden havde vi lejlighed til at indgå i et paneuropæisk forskningsprojekt, som blandt andet havde til formål at undersøge effekterne af at inddrage erhvervslivet (og i nogle tilfælde helt overtage) undervisningen. Resultaterne viste (måske ikke overraskende) at personer uden formel pædagogisk træning havde svært bidrage til hele klassens læring. Således var der en tendens til at de eksterne undervisere brugte deres opmærksomhed på de elever som i forvejen havde interessen (Moberg, 2015[v]). Omvendt viste undersøgelsen at hvis den faste lærer tilrettelagde og gennemførte undervisningen sammen med den eksterne havde det en høj effekt.

Principper for det gode skole-virksomhedssamarbejde

På baggrund af ovenstående – og de mange erfaringer der over tid er gjort, har vi forsøgt at opstille nogle principper for det gode skole-virksomhedsarbejde. Principperne er vigtige, både for skoler og samarbejdspartnere og kan ses som et supplement til de mange manualer der ligger på kommuners og andre organisationers hjemmesider.

Vi håber at se endnu flere skole-virksomhedssamarbejder, der bygger på principper om gensidig værdiskabelse, i fremtiden.

1. Samarbejdet bør så vidt muligt være forankret på ledelsesniveau
Det kræver ressourcer og organisering at lave gode skole-virksomhedssamarbejder og det kan ikke lade sig gøre uden at ledelsen er involveret på begge sider. Samtidig er relationerne mellem skoler og virksomheder mindre sårbare, hvis det har en forankring på ledelsesniveau.

2. Der skal være en tydelig forankring i skolens fag og faglighed
Hvis ikke skole-virksomhedssamarbejdet har et relevant og tydeligt planlagt fagligt indhold – og det ikke er koblet til den øvrige faglige undervisning, risikerer samarbejdsoplevelserne blot at være et afbræk fra undervisningen snarere end en oplevelse som understøtter denne.

3. Værdien er størst, hvis skole og virksomhed sammen planlægger forløbet
Fondens forskning tyder på at effekten af undervisningsforløb med ekstern involvering, har den største effekt, når planlægning og udførelse er skabt i samarbejde og med fælles anerkendelse af henholdsvis faglige og pædagogiske kompetencer.

4. Eventuelle cases og udfordringer bør være så realistiske som mulige og åbne for flere forskellige løsninger
Det sætter store krav til planlægningen og til de involveredes viden om elevernes faglige forudsætninger og deres taksonomiske niveau. Elever lærer ikke meget af at skulle løse problemer som ligger langt under eller udenfor deres faglige rækkevidde.

5. Hvis lærerne ikke har tid eller er motiverede, så lad hellere være
Obligatoriske og centralt bestemte forløb som lærerne alligevel ikke kan se meningen med, er ødelæggende, både for relationerne – samarbejdet og for elevernes faglige udbytte.

6. Det er ikke spor let – heller ikke selvom mange antyder det
Det kræver vilje, energi og ressourcer fra alles side at lave et godt skole-virksomhedssamarbejde. Ressourcerne skal kunne retfærdiggøres i form af læring, viden, indsigt og relevante undervisningsaktiviteter. Det skal således bidrage med noget særligt, både fagligt og evt. til de tværgående emner i skolen.

Litteratur

[i] Thomsen V A, 2016: Eksterne partnere i naturfagsundervisningen: Skole-virksomhedssamarbejde – elevers læringsudbytter i naturfag ved samarbejde med virksomheder og mødet med autentisk praksis uden for skolen PhD afhandling DPU, Aarhus Universitet.

[ii] Barakat, S., Boddington, M. & Vyakarnam, S. 2014 Measuring entrepreneurial self-efficacy to understand the impact of creative activities for learning innovation, The International Journal of Management Education.

[iii] Moberg, S.K. 2014. Assessing the impact of entrepreneurship education: From ABC to Ph.D. Doctorial thesis, Department of Strategic Management and Globalization, Copenhagen Business School.

[iv] Moberg, S.K. 2017. The influence of an entrepreneurship programme with a flexible but structured design at the secondary level of education and the teacher’s role and importance: Results from an ongoing Randomised Controlled Trial. Conference Paper presented at RENT, Lund.   

[v] Moberg, S.K. 2015. JA Europe & MetLife evaluation report: Secondary school students 2014-2015 school year.

 

Folkemødets stråler skinner fortsat, men hvor er entreprenørskaben henne i de stråler?

Det er snart en måned siden, årets Folkemøde blev afholdt på Bornholm. Arrangementer og events er afviklet, politikere og meningsdannere er rejst hjem, men der bliver fortsat snakket om Folkemødet. Bare ikke om entreprenørskab.


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Som solstrålerne fortsat forkæler os alle i disse dage, kommer der også fortsat solstråler fra året Folkemøde. På de sociale medier og i diverse nyhedsbreve ses stadig en lind strøm af billeder og videoer, der fortæller og vidner om udbytterige debatter og events.

Og du er sikkert ved at være ganske træt af at høre om Folkemødet. Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at skrive mere om Folkemødet.

Hvorfor jeg så alligevel går til tasterne og skriver et blogindlæg om Folkemødet, spørger du? Det gør jeg af to årsager:

  1. Publicering af ”Digital analyse – Folkemødet 2018” udgivet af lytteværktøjet, Overskrift
  2. En paneldebat på Folkemødet, hvor kernespørgsmålet var, om man kan uddanne sig til iværksætter

Fonden debatterede – også på sociale medier

Fonden for Entreprenørskab har været med på Folkemødet i mange år, og her har vi sat fokus på og debatteret entreprenørskab og iværksætteri i uddannelsessektoren.

I år havde vi i samarbejde med en række organisationer og virksomheder planlagt Tour d’entreprenørskab, en ”rute” bestående af 15 arrangementer og events i entreprenørskabens og iværksætteriets tegn. Derudover deltog repræsentanter fra Fonden i øvrige debatter.

Når man som jeg mener, at det er vigtigt, at vi sikrer unge mennesker kendskab til og indsigt i entreprenørskab, og muligheden for at kunne omsætte sin viden og indsigt til at handle entreprenørielt, så er det nærliggende at håbe, at emner som ”startup”, ”entreprenørskab”, ”iværksætteri” og ”uddannelse” er det, der fylder på et Folkemøde.

Men ifølge Overskrifts digitale analyse, så var det ikke disse emner, der blev brugt mest på Folkemødet.

Fra den digitale analyse 2018, side 6:

Side 6

Selvom mine kolleger og jeg var meget aktive på de sociale medier, så var det ikke os, der var de mest aktive, mest ’likede’ eller ’retweetede”. Det kan naturligvis tilskrives mange faktorer, men vi må dog konstatere, at ”entreprenørskab” ikke ligger på top 10 listen.

Til gengæld fylder ”uddannelse” heldigvis på opgørelserne og i følge analysen, er Danske Professionshøjskolers tweets blandt de mest retweetede.

Som uddannelsespassionista er det beroligende, at ”uddannelse” og ”børn og unge” er blandt de mest omtalte temaer på Folkemødet. Det entreprenante mindset, som der er brug for blandt de unge mennesker, fostres nemlig gennem uddannelserne.

Vigtig debat om entreprenørskab i undervisningen

Fredag deltog jeg i paneldebatten ”Kan man uddanne sig til iværksætter” sammen med Tommy Ahlers, Uddannelses- og forskningsminister, Michael Paulsen, lektor i pædagogik fra SDU og Jeppe Rahbek, iværksætter og dimittend fra UCN.

Det var en debat, jeg virkelig havde glædet mig til at deltage i, da den tog fat i det klassiske spørgsmål: Kan uddannelser fremme iværksætteri?

Det enkle svar er JA, det kan uddannelser godt.

Det mere nuancerede svar er naturligvis JA, det kan de godt, men der findes, som med så meget andet, ikke en one size fits alle-metode, der kan rulles ud over det ganske land.

Video fra paneldebatten “Kan man uddanne sig til iværksætter?
Paneldebatten kan også høres som podcast her.

Passionerede og engagerede lærere, undervisere, forskere og uddannelsesledere har gennem årene erfaret,  at det er muligt at skabe udfordrende og motiverende uddannelsesforløb med fokus på entreprenørskab.

De unge mennesker får meget ud af at arbejde med entreprenørielle læringsforløb uagtet deres ambitioner om at starte egen virksomhed. For nogle er det endda en stor aha-oplevelse at deltage i entreprenørskabsforløb, fordi de her får lysten, ideen og troen på, at de kan starte deres egen virksomhed.

Der er altså ikke tvivl om de mange glæder og gevinster ved at arbejde med entreprenørskab i uddannelserne. Men det er fortsat vigtigt at få stadfæstet og delt viden herom, så snakken ikke ender med en diskussion af, hvorvidt det er relevant, og om det er noget, de unge finder interessant nok til at deltage i.

Det interessante ved debatten, ”Kan man uddanne sig til iværksætter?”, var ikke om det er muligt at uddanne til iværksætteri, men derimod hvordan vi gør det.

Heri fremstår nuancerne tydeligt. Der er mange veje til iværksætteri, og entreprenørskabsforløb kan tage sig meget forskelligt ud. Gennem årene er der blevet udviklet mange forløb, hvor udgangspunktet er at indlejre entreprenørskab i de forskellige fagligheder. Entreprenørskab bliver dermed en naturlig del af det pågældende fag, hvor elever og studerende anspores til at kunne eksperimentere, fejle, lære af fejlene, se muligheder og anskue sin omverden på nye måder – og dette indenfor de forskellige fag.

Evnen til at omsætte og forestille sig nye måder at løse samfundsmæssige udfordringer bliver mere naturlig sammenlignet med, hvis entreprenørskab var fag på skemaet som eksempelvis dansk eller matematik. Vi ser også, at flere uddannelsesinstitutioner skaber rum, læringsrum såvel som fysiske rum, til at kunne realisere deres ideer – nu forretningsideer. Og rådgivning, vejledning og mentoring af iværksætterspirer bliver essentiel og indgår som en naturlig del af uddannelserne og studierne.

Mere entreprenørskab på Bornholm og i uddannelserne

Det skal selvfølgelig ikke handle om antal ”likes” og ”retweets” på de sociale medier. Jeg synes trods alt, det er betryggende at ”uddannelse” og ”børn og unge” var emner, der blev debatteret og prioriteret på årets Folkemøde.

Men fraværet af ”entreprenørskab” vidner om en udfordring, vi i Fonden for Entreprenørskab er klar over: Uddannelse og børn og unge fylder meget i vores bevidsthed og samfund, MEN!

– Hvor er entreprenørskaben?

Som uddannelsespassionista giver det stof til eftertanke og øget motivation om at fremme den viden, der allerede eksisterer, og de mange erfaringer med at udvikle og sikre entreprenørskabsforløb på landets uddannelser.

Næste års Folkemøde kommer forhåbentligt til at indeholde endnu flere debatter om uddannelse og entreprenørskab. Måske havner ”entreprenørskab” endda på opgørelsen over top 10 emner, debatterne adresserer.

Solstrålerne sender optimismens budskab videre, og jeg ønsker alle en forrygende sommer.

Entreprenørskab i skolen – til daglig?

Det er med entreprenørskab i skolen som med så mange andre projekter og tiltag. Det er ”nemt” nok at arbejde med, når skemaet blankes og alle ugens ressourcer sendes i samme retning. Alle har fokus på det samme projekt, og forældrene kommer torsdag aften, for at se hvad der dog er sket i ugens løb. Motiverende for både elever og lærere, men også noget, som får mange til at længes efter dagligdagen.


Af Peter Rasmussen, projektleder i Fonden for Entreprenørskab


Men hvad stiller man så op, når dagligdagen rammer, og man gerne vil fortsætte med entreprenørskabet?  Mange lærere og elever er enige om kvaliteterne ved at arbejde projektorienteret, men det er også en arbejdsmetode, som skal læres og holdes vedlige, og netop entreprenørskabsundervisningen giver gode muligheder for at øve sig i mange af de udfordringer som projektarbejdet kan give. Men hvordan får man plads til det arbejde i skolens almindelige fag?

Som det nok er mange bekendt, er der 4 kompetencer, som især kommer i spil, når der arbejdes med entreprenørskab:

  • Handlingskompetence
  • Kreativitet
  • Omverdensforståelse
  • Personlig indstilling

Alle kompetencer, som sagtens kan finde sin plads i skolens dagligdag, og de er nærmere beskrevet i ”Fra drøm til virkelighed”.

Det har længe været et anvendeligt planlægningsværktøj for mange lærere, men der har manglet noget til elever. Det kan være en god ide, at eleverne kender til de 4 kompetencer og ved, hvordan de arbejder med dem og især hvordan de udvikler sig. Både for elevernes eget overblik, men også for lærerens løbende evaluering af eleverne.

Lærer Sarah Kirstein har for hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen skrevet en række arbejdsspørgsmål til de 4 kompetencer. Arbejdsspørgsmålene er alle skrevet i et sprog henvendt til eleverne, og det gør det nemmere for elever og lærere i fællesskab at opstille mål for arbejdet med entreprenørskab og især at afdække, hvorledes man kan arbejde med kompetencerne i dagligdagen.

Lad os tage et eksempel:

I ”Fra drøm til virkelighed” defineres kompetenceområdet ”omverdensforståelse” på denne måde:

Viden om kulturformer, globalisering, samfundets indretning, forretningsforståelse, sociale forhold, netværk, evnen til at opfatte og navigere i en kompleks samtid. Måden hvorpå vi opfatter vores verden og vores omgivelser, de indtryk vi er modtagelige for.

Og specifikt for indskolingen beskrives kompetenceområdet på denne måde:

Eleven har begyndende forståelse af egen identitet og kulturel baggrund og kan orientere sig i simple lokale kontekster.

Og her følger arbejdsspørgsmålene:

Indskoling:

  • Jeg taler om forskellige måder at leve livet på, f.eks. i arbejdet med klassens kultur eller skolens værdier
  • Jeg regner med penge i matematik
  • Jeg lærer om det at have et arbejde
  • Jeg undersøger området, som jeg bor i, og taler med andre om det: Hvad kan man i området? Hvad ligger der af virksomheder/institutioner? Er der noget, der kunne forbedres?

Kompetenceområdet for mellemtrinnet:

Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i forskellige teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster.

Arbejdsspørgsmål:

  • Jeg sammenligner forskellige kulturer – nationalt og internationalt
  • Jeg udvider min forståelse af verden
  • Jeg opstiller simple budgetter
  • Jeg deltager i foreningsliv og fritidsarbejde
  • Vi taler om globale muligheder og problemstillinger
  • Jeg undersøger samfundets opbygning mht. ressourcer og økonomi
  • Jeg beskæftiger mig med, hvordan en virksomhed fungerer.

Og endelig for udskolingen:

Kompetenceområdet:

Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i og vurdere teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster.

Med tilhørende arbejdsspørgsmål.

  • Jeg sammenligner forskellige kulturer og måder at leve livet på
  • Jeg taler med andre om min egen forståelse af verden
  • Jeg opstiller simple budgetter og regnskaber
  • Jeg lægger planer for min fremtidige karriere
  • Jeg vurderer effekten af globalisering – muligheder og problemstillinger
  • Jeg analyserer, hvilke ressourcer jeg har til rådighed
  • Jeg overvejer Produkt, Salg, Organisation og Økonomi for at opstille en forretningsmodel.

Lærer og elev kan med arbejdsspørgsmålene som værktøj nu nemmere afdække, hvornår der arbejdes med de fire entreprenørielle kompetencer, og på den måde sikre, at det sker i den daglige undervisning og i samarbejde med de fag-faglige mål: tekstarbejde i dansk på alle trin kan indeholde diskussioner om forskellige kulturer og måder at leve livet på, i samfundsfag arbejdes der med globalisering, og i matematik lærer eleverne at opstille budgetter. Tre hurtige eksempler på, hvorledes man kan arbejde med dele af entreprenørskab, når freden har lagt sig og dagligdagen er vendt tilbage.

Plakaterne med arbejdsspørgsmålene kan hentes her.

”Det handler ikke om karakteren, men om processen”

I disse dage afvikles Next Level lokalfinaler rundt omkring i hele Danmark. Mere end 150 hold dyster om titlen som Danmarksmester i Entreprenørskab for grundskoler. Next Level konkurrencen er i en spændende ny udvikling, og vi oplever, at forløbet bidrager til nye spændende perspektiver på entreprenørskabsundervisning.


Henrik Thise, Projektleder Next Level og Projekt Edison, Fonden for Entreprenørskab


I disse dage afvikles Next Level lokalfinaler rundt omkring i hele Danmark. Mere end 150 hold dyster om titlen som Danmarksmester i Entreprenørskab for grundskoler. Next Level konkurrencen er i en spændende ny udvikling, og vi oplever, at forløbet bidrager til nye spændende perspektiver på entreprenørskabsundervisning.

I blogindlægget her kan du læse mere om, hvordan Hjørring Kommune har valgt at arbejde med Next Level som en del af deres Åben skole og entreprenørskabsstrategi, og hvordan elever fra Bagterpskolen arbejder med Next Level som ramme for deres projektopgave i 8. klasse.

 

Next Level er en del af den entreprenante strategi i Hjørring Kommune

”Hjørring får i fremtiden brug for borgere, som kan tænke innovativt og løse problemstillinger, som kan være med til at fremme denne del af regionen,” siger Mai-Britt Beith, formand for børne-, fritids- og undervisningsudvalget i Hjørring Kommune.

Hjørring kommune har som et led i deres Åben skole og entreprenørskabsstrategi valgt at deltage i Next Level forløbet, og i år deltager tre skoler med i alt 33 hold fra Hjørring.

”Next Level og entreprenørskabsdidaktik bidrager til et andet mindset hos elever, lærere og skoledere, og kan være med til at danne bindeled mellem skolerne og erhvervslivet i Hjørring,” forklarer John Windbirk, Erhvervsplaymaker Hjørring Kommune.

Pernille Christensen er en af de lærere, som har undervist i Next Level på Bagterpskolen i Hjørring Kommune. Pernille og hendes kollegaer har valgt at lade Next Level forløbet danne ramme for deres projektopgave i 8. klasse. Pernille understreger, at et vigtig kriterie i forløbet er, at det skal være elevernes projekter og ideer, som de arbejder med. Lærerens rolle er at komme med faglige input og hjælpe eleverne til selv at komme til deres ønskede resultat. Endvidere tilføjer hun, at Next Level har været med til at give projektopgaven et løft, og at elevernes produkter og resultater i projektopgaven er blevet mere virkelige, konkrete og brugbare.

Hun oplever, at klasserne har arbejdet meget motiveret, da eleverne selv er med til at bestemme og styre deres egen proces. Dette kan dog også give udfordringer i forhold til samarbejde og udvælgelse af den rigtig problemstilling og ide. Hun understreger, at det er helt ok, at man som lærer ikke altid har det endelige svar, men at man understøtter og hjælper eleverne til selv at komme videre og finde en løsning på deres udfordringer.

Next Level elever Hjørring 1
Oxygen Pacifier da de fik overrakt diplom på scenen

 ”Oxygen pacifier” – en sut som giver ekstra ilt til babyer

Bag ideen ”Oxygen pacifier” står Lærke Søe og Katinka Brix Christiansen for. De to piger er kommet på ideen om at udvikle en sut, som ikke kun trøster nyfødte babyer, men som også kan give ekstra ilt og måle, om barnet får transporteret nok ilt rundt i kroppen. Sutten skal give babyer en bedre og mere tryg oplevelse og sørge for, at de trækker vejret gennem næsen.

De to piger har præsenteret deres ide for fagfolk og har fået god feedback på deres ide.

”I starten var det svært at komme på en ide. Vi har lært at tænke på en ny måde og at få en ide til at blive mere virkelig. Det handler ikke kun om den karakter, man får for sit projekt, men også om processen,” udtaler de to piger.

Next Level er for elever i 7.-10. klasse. Forløbet gennemgår i øjeblikket en ny udvikling, og i Fonden for Entreprenørskab oplever vi en stigende interesse for Next Level blandt både lærere, skoleledere og kommuner.

 

Next Level – tag skridtet videre

Next Level er et spændende og fleksibelt entreprenørskabsforløb, som kan integreres i forskellige faglige situationer, og som skaber værdi for både skoler, lærere, elever og kommuner.

Next Level giver elever mulighed for at udvikle deres entreprenante kompetencer. Eleverne kommer gennem forløbet til at være i kontakt med det danske erhvervsliv, potentielle investorer, dommere og danske iværksættere.

Som et nyt tiltag kvalificerer eleverne sig til Danmarksmesterskabet på baggrund af en skriftlig projektbeskrivelse og en mundtlig præsentation, som finder sted ved lokale finaler på de deltagende skoler og kommuner. Resultatet af de to præsentationer bliver lagt sammen, og de 24 hold som sammenlagt har fået de bedste resultater kvalificerer sig dermed til at dyste om titlen som Danmarksmester i Entreprenørskab 2018 for grundskoler.

Vi ser frem til Danmarksmesterskabet den 12. april.

Hvis du vil vide mere om Next Level, kan du besøge www.nextlevel.ffe-ye.dk

 

At skabe en skole der skaber værdi for andre!

På Skolen på Strandboulevarden arbejder vi på at skabe en skole, som udover den værdi, der ligger i, at elever og personale hver dag lærer noget, også har fokus på at skabe værdi for andre. Her tænker vi ikke kun materielt, men i det hele taget skabe værdi, socialt, økonomisk og trivselsmæssigt for ens kammerater eller skolens nære omverden i øvrigt.

Af Lars Aaberg, Skoleleder, Skolen på Strandboulevarden og Mette Lund Thomsen, Souschef, Skolen på Strandboulevarden


Innovation og entreprenørskab bliver således en del af skolens måde at udvikle sig og forstå sig selv på. Skolens dannelsesforståelse omfatter derfor også elevernes muligheder for at være selvbestemmende og kunne være aktive medskabere af deres eget liv og vores fælles samfund og kulturperspektiver. Skolen skal således ikke blot uddanne til videre uddannelse, men også danne eleverne til at kunne se problemer og muligheder i verden og handle på dem.

Skolens opgave er bl.a. at gøre børn og unge klar til en verden i konstant og rivende forandring – gøre dem klar til en fremtid, som vi ikke selv kender til. Hvis vi fortsætter i samme fart som de sidste 15-20 år, så skal vi i skolen tænke anderledes end den traditionelle undervisning.

Derfor arbejder vi på at blive en skole, som styrker elevernes viden om og forståelse af verden, samt deres kompetencer og færdigheder indenfor kreativitet og handling. Vi forsøger, både i den daglige undervisning og gennem særlige aktiviteter og forløb, at give eleverne erfaringer med at være nysgerrige, iværksættende og innovative. De særlige forløb medvirker til at give eleverne erfaringer med at kunne påvirke deres nærmeste omverden og skabe værdi, internt som eksternt. En væsentlig sideeffekt af dette er, at eleverne opbygger deres tro på sig selv, og at de vænner sig til at kunne håndtere usikkerhed og tilgive fejl, både egne og andres.

 

Giv plads til det kreative og skabende

Historisk set har skolen og dens aktiviteter ikke været så åbne mod omverdenen og det at eksperimentere med og i undervisningen har ikke fyldt meget, måske nok som noget der er båret af den enkelte lærer og pædagog, men ikke som en fælles værdi for skolen. Vi arbejder derfor stille og roligt med at opbygge særlige metodiske og didaktiske kompetencer som sikrer, at ledelse, lærere og pædagoger kan håndtere denne ambition for skolen. Med udgangspunkt i det vi i forvejen gør og kan, åbenhed for kreativitet, eksperimenter samt en mindre omlægning af tema- og emneuger, gør, at vi lige så langsomt kommer godt i gang. Som personale gælder det blandt andet om at sidde på sine lærer- og pædagogfaglige hænder for at give plads til det kreative og skabende hos eleverne. Der skal være plads til nysgerrighed, det mærkelige, det skæve og det divergerende. Men også til at samle det hele i noget meningsfyldt igen senere.

En vigtig del af indsatsen er at gøre den synlig på skolen, og vi prioriterer derfor at udstille elevernes produktioner i billeder, artefakter og æstetiske udtryk, som gør at innovation og entreprenørskab får et udtryk og er med til at skabe stemninger i skolens rum.

Indsatsen ligger godt i forlængelse af de tanker, der tidligere indgik i skolens formål om fantasi, virkelyst og handling. Ligeledes i faghæftet om ”Elevernes alsidige udvikling”, som på trods af at det ikke fylder så meget i skoledebatten og i ministeriet, stadig er et godt udgangspunkt for arbejdet med eleverne. Samtidig kan et metodisk og didaktisk løft af lærere og pædagoger sikre varierede og meningsfulde aktiviteter og undervisningsformer. Her er variationen ikke til for dens egen skyld, men for bevidst at understøtte udviklingen af innovative og entreprenørielle kompetencer hos elever, lærere, pædagoger og ledelse.

Vi har fundet god inspiration i ”Fra drøm til virkelighed” fra Nordisk Ministerråd. Den indeholder en kompetenceramme for innovation og entreprenørskab, som letter arbejdet for det pædagogiske personale. Folderen gør det tydeligt, hvad indsatsen med eleverne skal føre frem til, og de didaktiske principper hjælper med at variere og kvalificere den daglige undervisning. Endvidere har vi fundet af inspiration hos Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside samt involvering af grundskoleteamet i Fonden.

Kunsten at skrive en fondsansøgning

Der er næsten ingen større glæde end at besøge en underviser med sine elever eller studerende på en uddannelsesinstitution, der har modtaget udviklingsmidler til at udvikle et nyt entreprenørskabsforløb af én eller anden karakter. At se ideerne tage form, og børn og unge være med til at skabe nye forløb og opleve glæden ved læring, det giver gåsehud, og det er en af glæderne ved at kunne bidrage til udviklingen af entreprenørskab i det danske uddannelseslandskab. Og vi har mange smukke eksempler at dele ud af.


Af Anders Rasmussen, Beate Boysen og Pernille Berg, Fonden for Entreprenørskab


Men inden en skole, erhvervsskole, gymnasium, erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet står med et nyt udviklingsprojekt, skal der skrives en ansøgning, som bliver positivt godkendt. Hvordan sker det så lige?

I disse dage er der udbudsrunder for videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Deadline er den 25. september, og derfor er der mails og telefonopkald, hvor der spørges interesseret, hvad er det lige I vægter i en ansøgning, og hvad dækker I egentlig af udgifter i budgettet? Stiller I krav om medfinansiering, og kan vores timer indgå som medfinansiering?

Den 14. september var der netværksdag for projektlederne på igangsatte udviklingsprojekter, og der blev ansøgningsprocessen også rejst. Som en projektleder sagde til os, der er sikkert flere af mine kolleger, der ville søge, hvis de vidste hvordan man skulle skrive en ansøgning til jer.

Ansøgningsprocessen skal endelig ikke være årsagen til, at vi ikke kan bidrage til at skabe flere udviklingsprojekter inden for entreprenørskabsforløb. Så med dette blogindlæg håber vi at kunne afmystificere lidt om ansøgningsprocessen.

 

Fra idé til projekt

Mange lærere og undervisere får rigtigt gode ideer i hverdagen til at ændre lidt på deres undervisningsforløb eller udvikle nye forløb for at fremme entreprenørielle kompetencer hos deres elever eller studerende. Mange lærere og undervisere har også mange ideer til nye eksperimenter, tit hører vi, at det kunne være ret spændende hvis man lige kunne lege lidt med…

Og det er med udgangspunkt i disse ideer, at ansøgningen skrives.

Det er netop i afsættet i hverdagen og ønsket om at skabe nye tiltag i eksisterende forløb eller skabe nye materialer eller forløb, der er et godt udgangspunkt til at skrive en ansøgning til os.

For at ideen får lidt substans og bliver til et projekt, anbefaler vi tit, at ideen sættes op i hverdagens kontekst ud fra følgende spørgsmål:

  • Er det en idé, andre kolleger kunne tænkes at være interesseret i at udvikle til et projekt?
  • Er det en idé, der passer ind i skolens/institutionens allerede igangsatte portefølje af udviklingsaktiviteter?
  • Er det en idé, der vil kunne motivere elever eller studerende til at indgå i entreprenørskabsforløb?

Med andre ord, ideen skal kunne omsættes til konkrete handlinger/indsatser, der på sigt gør en forskel for elever og studerende samt kolleger.

Ved at beskrive ideen og skabe nogle aktiviteter, der er med til at realisere ideen, tegnes projektet.

Projektet beskrives således med udgangspunkt i hverdagens ideer og tanker og gennem beskrivelsen konkretiseres ideen gennem aktiviteter. Det er en fordel, hvis ideens beskrivelse også inkluderer kolleger og studerende – eller sagt anderledes: jo flere ideen skaber værdi for, desto bedre er det. Og for at ideen skal have de bedste chancer for at modtage fondsmidler hos os, er det vigtigt at vise, hvordan idéen vil blive forankret på skolen/institutionen, sådan at den ikke dør ud, hvis idémanden flytter arbejdsplads.

 

Projektets bæredygtighed

Når vi støtter udviklingsprojekter, bestræber vi os på at støtte projekter, der gør en forskel i hverdagen og som kan bidrage til at skabe en fremtid, hvor flere elever, studerende, lærere og undervisere indgår i entreprenørskabsforløb. Derfor giver vi udviklingsmidler til nye forløb, udvikling af materialer, nye evalueringsformer og kompetenceforløb.

Vi har en klar holdning til, at kvalitet i undervisningsforløbene skabes af lærere og undervisere. Derfor støtter vi også kompetenceudviklingsforløb, hvor lærere og undervisere erhverver sig ny viden og kunnen omkring entreprenørskabsdidaktik og nye vidensområder indenfor entreprenørskab.

Gennem årene har mange på de videregående uddannelsesinstitutioner søgt om midler til at besøge Silicon Valley og Babson College. Vi ser heldigvis, at kredsen for ny viden udvides, og nu går studieturene eksempelvis til Spanien for at få ny viden om socialt entreprenørskab.

Som et nyt tiltag formidles alle studieture som blogindlæg, således tilgår den nye viden, man får med hjem til Danmark, alle interesserede.

Når vi læser og vurderer ansøgningerne, vægter vi projekter, der har overvejelser omkring inddragelse af kolleger og elever og studerende i udviklingsprojekterne. Og i særdeleshed hvordan disse involveres i udviklingsprojektets periode. Ligeledes vægter vi også ansøgernes overvejelser om, hvorledes udviklingsprojekterne indgår i institutionens hverdag efterfølgende. Alt fra materialeformidling og opkvalificering til fast udbud af et nyt kursusforløb, indlejring i eksisterende fag og så fremdeles – de hensyn, der er taget allerede i ansøgningsprocessen, vægtes, da det har en stor betydning for projektets langsigtede bæredygtighed.

Det betyder ikke, at projektet ikke må ændre sig, når bevillingen først er givet. Som garvede projektledere altid siger: ”Et projekt ændrer sig første gang, det møder virkeligheden.” Således er det også for udviklingsprojekter, der omhandler entreprenørskabsuddannelser.

Vores erfaring er dog, at jo mere og flere, der har været indover processen fra idé til projektansøgning, desto flere aspekter er drøftet og overvejet, og desto mere kvalificeret er ideen også.

I projektets bæredygtighed er også institutionens opbakning til udviklingsprojektet. Konkret manifesteres det i en ansøgning gennem medfinansieringen.

Så ja, vi kræver medfinansiering til de udviklingsprojekter, vi støtter. For i medfinansieringen tydeliggøres det, at der er opbakning og villighed til at prioritere en udvikling af entreprenørskabsforløb.

 

Hvad så, når ansøgningen godkendes?

Én ting er at skrive ansøgningen, men hvad sker der efter ansøgningen godkendes?

Fra ansøgningen fremsendes, til man modtager en mail om, at ansøgningen er positivt bedømt, modtager man en kvitteringsmail på modtaget ansøgning.

Vi bestræber os på at være så effektive som mulige i behandlingsprocessen af ansøgninger. Derfor melder vi også ud, hvornår man kan forvente at få besked om en positiv bedømmelse. Modtager man et afslag, får man tilbud om at få sparring efterfølgende til ny ansøgning i næste runde.

Modtager man derimod en positiv bedømmelse, får man først en mail om dette. Dernæst modtager man en kontrakt og projektdataoversigt, begge skal hhv. underskrives, udfyldes og sendes retur. Først da, er projektet oprettet og således i gang.

 

Udviklingsprojektet er i gang, hvad så?

Når udviklingsprojektet er i gang, er vi fortsat interesserede i at følge projektet. Vi besøger jer gerne, og vi indgår også gerne i sparringsmøder om projektets udvikling. Vi ved fra tidligere projekter, at der kan være behov for at ændre aktiviteterne og nogle af udgifterne til projektet. Det er helt naturligt, og efter dialog godkendes ønskede ændringer, såfremt der er reelle argumenter naturligvis. Vi sikrer, at ændringer indgår i vores journaliseringer af hvert projekt.

Vi er også yderst interesserede i at formidle udviklingsprojektet, mens det er i fuld gang, så jo mere vi orienteres, desto mere kan vi bidrage til formidlingen.

Som vi nævnte i indledningen, afholder vi også netværksmøder for projektledere. Vores erfaring herfra er, at disse møder er utroligt givende for deltagerne, da der er tid til erfaringsudveksling, sparring og skabelse af nye relationer på tværs af institutioner og uddannelsesniveauer.

Som noget nyt har vi igangsat udviklingen af et galleri af afsluttede projekter, så det fremtidigt er muligt at se hvilke projekter, vi har støttet. Det gør det forhåbentligt nemmere at skrive ansøgninger samt muligt at få inspiration til nye projekter.

Så lad ikke ansøgningsskriveriet afholde jer fra at søge udviklingsmidler til nye entreprenørskabstiltag. Skriv eller ring snarere til os, så vi kan hjælpe jer i ansøgningsprocessen. Vi vil så gerne sikre, at I søger udviklingsmidler hos os, og vi vil meget gerne bidrage til jeres udvikling af entreprenørskabsforløb!

 

Vil du vide mere, så kontakt:

Grundskolen: Anders Rasmussen anders@ffe-ye.dk
Ungdomsuddannelser: Beate Boysen beate@ffe-ye.dk
Videregående uddannelser: Pernille Berg pberg@ffe-ye.dk

 

 

Tankestreger om I&E i grundskolen – er alt nu godt?

Af Anders Rasmussen, teamleder for grundskoleteamet, Fonden for Entreprenørskab


Igennem 7½ år har Fonden For Entreprenørskab arbejdet for at udbrede innovation og entreprenørskab (I&E) i grundskolen og samtidig på at øge kvaliteten af de aktiviteter, som allerede var i gang ved Fondens oprettelse. Det har resulteret i, at ca. 16 % af alle grundskoleelever møder I&E hvert år, at over halvdelen af de danske skoler på en eller anden måde arbejder med I&E, og at 8000+ elever hvert år deltager i Fondens programmer Edison og NextLevel. Samtidig har over 10.000 lærere i grundskolen mødt kurser eller efteruddannelse i at arbejde med I&E i undervisningen. Dette dækker kun over de aktiviteter, vi kender til, og til de skoler som henter materialer på vores hjemmeside. Så tallet kan sagtens være større.

Er vi så tilfredse med dette resultat? Svaret er ”ikke helt”.

For det første mener vi jo, at som et tværgående emne burde alle elever møde I&E i et eller andet omfang hvert år, ligesom vi godt kunne tænke os en bedre og mere solid forankring på de enkelte skoler. Det er fortsat kun få skoler, hvor I&E er en fast integreret del af aktiviteter og undervisning.

For det andet er vi bekymrede for, om det fortsat er således, at det er en (dog voksende) gruppe ildsjæle og fakkelbærere som understøtter området og ofte gør det på trods af manglende opbakning og forståelse fra deres kollegers og ledelses side.

En tredje bekymring består i, om indsatsen nogle steder er stivnet til en metodisk form som måske nok virker i praksis, men som rent forskningsmæssigt ikke har særlige effekter på eleverne.

I Fonden for Entreprenørskabs team for grundskolen prøver vi i det kommende skoleår, gennem en række indsatsområder, at imødegå disse udfordringer og bekymringer.

 

Orca Press kan hentes som app til Android og IOS


Lettere tilgængelige materialer og indsamling af eksempler på god praksis

Vi har i løbet af det seneste år revideret og tilpasset vores materialer til de nye faglige mål. Samtidig har vi lagt materialerne ind i vores app, Orca Press, så de er blevet mere tilgængelige. Vi vil fortsat arbejde på at udbrede kendskabet til vores materialer og sikre, at de er relevante og nemme at gå til for lærere på alle niveauer. Som en særlig ting har vi sammen med kreativitetsforskeren Christian Byrge udviklet et materiale til kreativitetstræning som ligger på www.idetræning.dk. Der er 200 øvelser i 10 sekvenser, så mulighederne for at lave et kreativitetsspor 5 min. om dagen ligger lige for. Vi håber, at vi sammen med en gruppe af lærere kan udvikle eksempler og opgaver så kreativitetstræning kan integreres i den faglige undervisning. Udover materialeindsatsen vil vi nationalt og internationalt indsamle forskellige eksempler på god praksis. Dette kan angå forskellige niveauer i skolen lige fra konkrete metoder, lektionsplaner og eksempler på undervisning, til årsplaner, lokale strategier og måder at arbejde med skoleudvikling.

Ligeledes arbejder vi på at lave kompetencerammen fra Fra drøm til Virkelighed til plakater i ”elevsprog”, så det bliver mere synligt for eleverne, hvad I&E i skolen egentligt går ud på. I samme ombæring håber vi på, at vi kan producere en række videoer med lærere, der kan fortælle om eksempler på, hvordan de fire dimensioner og de enkelteområder fra kompetencerammen indgår i deres undervisning.

 

Udvikling af programmer og konkurrencer

Vi har over årene udviklet konstant på vores programmer og er meget tilfredse med samarbejdet med GF Fonden om Projekt Edison, som har givet mulighed for at løfte kvaliteten af materialer til elever og lærere i forhold til tidligere. Vi er også til stadighed imponerede over elevernes ideer, deres engagement og evnen til at gøre ideerne til virkelighed. Vi vil dog rigtig gerne have, at flere af de lærere, som har deltaget i projekt Edison med deres elever, også arbejder videre med I&E i deres fag og evt. med NextLevel på et senere tidspunkt. Vi vil derfor gøre en særlig indsats for dette i Projekt Edison 2017.

Med hensyn til NextLevel arbejder vi på en alliance med CFU’erne og Fondens regionsledere, så alle deltagere kan deltage i et fælles arrangement. Samtidig giver NextLevel mulighed for at være med i verdens største skoleprojekt ”Design For Change” og deltage i det årlige internationale møde med elever og lærere fra hele verden. Dette vil give skoler, elever og lærere lejlighed til at være en del af et større internationalt netværk.

 


Styrkelse af ledelses- og undervisningskompetencer

På lærerkompetenceområdet er der fortsat mange lærere, som ikke har fået nogen form for kurser eller efteruddannelse omkring I&E. I Fonden vil vi derfor, på baggrund af vores erfaring fra E3U og egne uddannelsesforløb, udvikle forskellige uddannelses- og kursuspakker – fra ”Den innovative og entreprenørielle proces” over ”I&E i den faglige undervisning”, til skoleudviklingsforløb hvor lærere arbejder sammen om ”feedback på eksperimenter med I&E”.

Læreruddannelserne er udfordrede på tid og er ikke alle gode nok til at sikre, at den næste generation af lærere kommer ud med kompetencer og erfaringer på området. Samtidig er undervisning i at integrere I&E i undervisningsfagene på læreruddannelsen meget lidt udviklet. Vi vil derfor, i samarbejde med Fondens team for Forskning, Analyse og Videregående uddannelse, Fondens politiske partnerskab og vores netværk på UC’erne se, om vi kan finde midler og redskaber til at gøre I&E til en mere integreret del af læreruddannelsen. Der er allerede etableret et samarbejde med læreruddannelserne på VIA og UCC, hvor de lærerstuderende deltager i Projekt Edison sammen med lærere og elever på skolerne.

I forhold til ledelsesområdet fortsætter vi indsatsen for at hjælpe kommuner og ledere med at gøre I&E til en integreret del af skolerne. Dette finder både sted gennem de individuelt tilrettelagte forløb for skoler, men i planerne indgår også konferencer, publikationer og et selvevalueringsværktøj til brug for kommunerne, skolerne og deres ledere.

I planerne indgår også en ”kvalitetsramme” for undervisningsforløb, som på baggrund af Fondens og andres forskning skal hjælpe lærerne i deres planlægning af længerevarende innovations- og entreprenørskabsforløb. Kvalitetsrammen skal sikre, at engagementet og elevernes udbytte sikres og bliver så højt som muligt. Arbejdet foregår løbende og er indtil videre blot streger på et stykke papir.

Fonden har i alle år haft sit eget netværk for alle lærere og undervisere, som er interesseret i I&E og undervisning – NEIS. Netværket er drevet af medlemmerne, som i samarbejde med Fonden arrangerer forskellige møder samt en årlig konference. Formålet med netværket er at etablere et forum, hvor lærere og undervisere kan dele deres erfaringer og ønsker om udvikling af I&E. Vi vil gerne have endnu flere engagerede medlemmer af NEIS, så flere kolleger kan få glæde af al den I&E undervisning, vi ved foregår på mange skoler.

 

Vil du være med?

Alle disse initiativer er meningsløse, hvis ikke vi får involveret rigtige skolefolk, som kan omsætte det til praksis sammen med deres elever. Er du interesseret i at være involveret og bidrage til udviklingen af innovation og entreprenørskab i de danske skoler, hører vi meget gerne fra dig.

 

Grundskoleteamet:

Innovation og entreprenørskab – det er da bare noget vi gør, ikk?

Af Morten Relster, lærer på Sct Hans Skole i Odense


På Sct Hans skole har vi arbejdet med innovation og entreprenørskab (I&E) de sidste 5 år på vores linje i udskolingen. Alle mine erfaringer fra diverse projekter og lysten til videre udbredelse gjorde, at jeg i foråret 2016 søgte fondsmidler til implementering af I&E for hele skolen. Helt konkret skulle alle klasser arbejde med I&E i ugerne 40+41.
Måske havde jeg en lidt naiv forestilling om, at alle mine kollegaer ville tage imod dette med kyshånd, da den nye folkeskolereform jo har indskrevet innovation og entreprenørskab i alle fag, hvorfor disse projekt/temauger ville være en fantastisk tilgang.

Fordi innovation og entreprenørskab er da bare noget vi gør, ikk?

Jeg vidste selvfølgelig, at dette ikke var tilfældet, hvorfor kompetenceudviklingen og forberedelsesperioden var utrolig vigtig, så mine kollegaer ville have en større platform at arbejde ud fra, og derfor blev både Fonden for Entreprenørskab og CFU inviteret til og engageret i projektet.

Alle lærere deltog i indledende workshops, afholdt af Peter Rasmussen fra Fonden for Entreprenørskab, hvor de fik introduceret begreberne innovation og entreprenørskab, og der blev snakket og diskuteret hvad begreberne betød og indeholdt. Disse workshops var målrettet indskoling, mellemtrin og udskoling, da fokus er forskelligt. Lærerne blev her præsenteret for formål, læringsmål, konkrete forløb og der blev diskuteret hvordan det kunne inddrages i de kommende forløb.

De indledende workshops blev efterfulgt af samtaler og møder med Celine Ferot fra CFU, hvis opgave var at skabe en tættere kontakt og dialog til lærerne. En dialog og kontakt, der dog viste sig at tage længere tid at etablere end først antaget, men i dag er yderst vigtig, og som i dag halvandet år efter giver tydeligt udbytte.
Et konkret eksempel: En lærer tog fat i Celine efter vores sidste lærermøde, da han gerne ville have hjælp til at inddrage innovation og entreprenørskab i et kommende forløb, selvom muligheden har været der de sidste 18 måneder. Så implementering og forankring kræver tid!

Efter de indledende workshops i august måned, blev tiden brugt på forberedelse af de kommende projektuger. Men hvordan skabes dette, når man kun har 3 timers workshop som platform? Sammen med Celine blev det umiddelbare fokus derfor at skabe synlighed på skolen, så lærergruppen ikke kunne undgå at møde I&E og blive inspireret.

Lærerværelset blev derfor indrettet på ny:

 

Derudover blev der også oprettet en padlet, så alle materialer kunne tilgås digitalt og forberedelsen blev væsentlig nemmere for lærerteamet.

Så nu er innovation og entreprenørskab da bare noget vi gør, ikk?

I de sidste ugers forberedelse blev Celine kraftigt efterspurgt, og man kunne mærke at projektugerne kom nærmere. For er vi nu klar til at lave I&E i en hel uge?
Men målet var jo ikke at lave I&E i en hel uge, men tage udgangspunkt i et kendt forløb eller stof, og så inddrage I&E i et omfang som giver mening for det enkelte team og den enkelte lærer. Her var Celine en vigtig kontakt. Dialogen og udviklingen af forløbene blev skabt i fællesskab mellem teamet og Celine.

Ugerne kom og en masse fantastisk undervisning blev afviklet. Skolen summede af glade børn og spændende undervisning, ihvertfald i min optik.

Sct Hans Skoles forløb var:

  • 1. årg: Superhelte, FFE-YE
  • 2. årg: Troldetema, lave troldehytter, udklædning, mad og lege
  • 3. årg: Puls og endorfiner: Brobygning mellem skole og daginstitution
  • 4. årg: Hjerte og hjerne
  • 5. årg: Ud i europa: Samfundets ressourcer
  • 6. årg: Brain breaks: Betydning og udvikling til brug i praksis
  • 7y: Identitet: Kampagne
  • 7x: Sprog og identitet: Samarbejde med BazarFyn
  • 8y: Vækst i Odense
  • 7z+8z: Streetfestival: Food, sport, word og art
  • 9 årg: Naturfagsprojekt: Bæredygtig energiforsyning, 1 uge
  • 9y: Bæredygtig energiforsyning: Lave nyhedsudsendelse

Ved det efterfølgende lærermøde skulle lærergruppen evaluere projektugen, hvilket næsten fik det største udbytte ift. forankring og implementering. Dagsordenen for lærermødet var en kort pitch – 20 sekunder, et fra hvert team. Derefter en markedsplads hvor alle kom rundt og hørte om hinandens forløb og kunne snakke om dem. Her et par billeder fra markedsplads øvelsen:

 

De sidste 10 min af lærermødet blev brugt på en tjek-ud øvelse, hvor man skulle fuldføre sætningen “Jeg tjekker ud med….”. Ved denne øvelse oplevede jeg det, der burde være helt essentielt i almindelig praksis. Nemlig fokus på hvor god undervisning vi lige havde gennemført, og hvor meget vi kunne få ud af at bruge hinanden. Her er er par eksempler på hvad mine kollegaer tjekkede ud med:

  • Gode ideer og en ide om at kunne dele og dykke tilbage til i dag
  • God ide at lave samarbejde med børnehaver
  • Tænke mere over, at eleverne “skal selv”
  • Begejstret over så mange gode ideer og engagement
  • Kæmpe inspiration til overskrifter og ideer

Så nu er innovation og entreprenørskab da bare noget vi gør, ikk?

Desværre kræver implementering og forankring tid. Masser af tid. Derfor blev den efterfølgende periode selvfølgelig fyldt med alle de mange andre opgaver vores lærergerning er fyldt af.

Som ildsjæl ønsker jeg selvfølgelig, at vi skal fortsætte med I&E og have endnu mere af det. Men jeg vidste godt, at jeg ikke kunne fortsætte udviklingen alene. Derfor fik jeg yderligere funding fra Odense Kommune, så vores implementering kunne fortsætte. Fokus var nu kompetenceudvikling. Derfor blev Celine igen hentet ind og har siden jul været til flere lærermøder for at præsentere og skabe debat om, hvad I&E er, hvordan der opstilles kriterier, feedback, teorien bag, samt udvikling af nye konkrete forløb.

Men hvordan udvikles ildsjælen? Hvordan skaber man grobund for ny energi og nye veje at gå, når man selv er ildsjæl?

Jeg inviterede til og afholdt derfor netværksmøde for lærere der enten arbejder med I&E eller var nysgerrige herpå. Mødet blev afholdt 4. april 2017 på Sct Hans Skole, og blev en stor succes. På mødet blev der præsenteret hvad både Fonden for Entreprenørskab og CFU kan byde ind med, og hvordan de kan bruges. Mødet gav desuden mulighed for sparring og udvikling af afviklede og kommende forløb, udvikling og erfaring af længere forløb, implementering i alle fag, valgfag, linjer og skoleudvikling, samt udviklet en idebank.

Jeg har allerede planlagt næste møde, som afvikles 24/10 – 2017 på CFU – UCL Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Celine har booket det nye kreative rum, så det skal nok blive spændende, nyt og anderledes. Det er åbent for alle, så meld jer endelig til. Bare send mig en mail, og I bliver inviteret i det nye skoleår.

Dermed er vi tilbage til det konkrete eksempel og læreren der tog fat i Celine ved sidste lærermøde, fordi han ønskede at udvikle sin egen praksis. Tiden er gået, relationerne er skabt, lærerne har afprøvet konkrete forløb, udviklet deres kompetencer og opnået nye konkrete værktøjer til at skabe god, spændende og anderledes undervisning.

Så mon ikke snart innovation og entreprenørskab er noget vi gør!

Peter Lützen

Innovation i dansk som vej til kompleks skrivning

Kan man styrke 1. klasse-elevers handlekompetencer i innovative læringsforløb, samtidig med at de lærer at læse og skrive? Det var udgangspunktet for pilotprojektet Hitte På, som Nationalt Videncenter for Læsning har gennemført i samarbejde med bl.a. Fonden for Entreprenørskab, Nordea-fonden og fem folkeskoler i Kolding Kommune. Projektet har et dobbelt sigte: Dels skal eleverne udvikle innovationskompetencer, dels skal deres literacy-udvikling stimuleres på måder, hvor læsning og skrivning er knyttet til konkrete formål.


Af Peter Heller Lützen, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning


Hitte På-projektet samtænker temaet om innovation og entreprenørskab i Fælles Mål med dansk i 1. klasse. Projektet er evalueret i en kompetencetest, som viser, at Hitte På-klasserne udviklede sig bedre i fremstilling end kontrolklasserne. De udtrykte sig med større iderigdom i et mere komplekst sprog, og deres udvikling hang ikke nødvendigvis sammen med deres staveudvikling. Det fortæller os, at det er en god ide at stimulere elevernes udtrykslyst, idegenerering og samarbejdsevner allerede i indskolingen.

 

Hitte På i Kolding

Hver af de fem skoler i Kolding fik i oktober 2015 en særlig innovationsvogn med værktøj, redskaber samt genbrugsmaterialer fra Skatkammeret, som er Kolding Kommunes pædagogiske ressourcecenter med genbrugsmaterialer fra lokale virksomheder. Samtidig samledes lærere fra de fem skoler til en opstartsworkshop, hvor de blev præsenteret for tre læringsforløb af hver 20-30 lektioners varighed, som de arbejdede med frem til marts 2016.

De tre læringsforløb omhandlede produktion af fagbøger, et bogstav-spil og skiltning omkring affald og skrald på skolen. I alle de tre forløb skal eleverne bruge viden, dokumentere behov, udvikle et produkt og præsentere det for andre. De vænnes dermed til at arbejde i nogle genkommende faser, som det kendes fra innovations-didaktikken, og de lærer at bruge kommunikative færdigheder i en praktisk sammenhæng.

Peter Lützen
Innovationsvognen er et rullende faglokale med værktøj og materialer, som kan rulles ind i klassen. Den gør det nemmere at sætte gang i de praktiske opgaver, uden at man skal forlade klassen. Hver Hitte På-skole fik en vogn med redskaber, værktøj og genbrugsmaterialer fra Kolding Kommunes pædagogiske ressourcecenter ”Skatkammeret”.

Innovation og dansk

I alle de tre forløb indgår en mængde kommunikative processer. Eleverne skal indsamle viden ved fx at interviewe og dokumentere, og de skal udvikle ideer i fællesskab, lave mind maps, post it-øvelser, udarbejde bøger, spil og skilte og præsentere det for andre. Eleverne går imidlertid i 1. klasse og kan ikke fx skrive deres interview-spørgsmål ned eller tage noter. Men de kan tegne, børneskrive og optage lyd med en iPad eller smartphone. De kan tegne og skrive enkeltord på post-it-sedler, når de skal lave ideudvikling, og de kan udarbejde en spilmanual for deres eget spil ved at kombinere tegning og tekst. I alle forløbene arbejder de således med multimodal fremstilling, læsning, skrivning, fortolkning og kommunikation.

De danskfaglige mål er på den måde indbygget i de overordnede innovationsmål. Eleverne skal ikke lave et interview for at mestre denne kommunikationsform, men for at få nødvendig viden om det produkt, de selv skal udvikle. Interviewet er et middel til at få viden med, samtidig med at det er et danskfagligt mål.

 

Lovende testresultat

Elevernes kompetencer i skrivning, tegning og ideudvikling blev testet før og efter indsatsperioden, og testen viser, at eleverne på Hitte På-skolerne blev dygtigere end elever på en række kontrolskoler.

Testen skulle sige noget om elevernes idé- og handlekompetencer samt deres evne til at udtrykke sig: Kan de finde på en realistisk idé, og har de nogle bud på, hvordan den kan realiseres, og kan de forklare den i et skriftsprog, som fx gør brug af kausale og temporale koblinger? Disse koblinger skal man bruge, hvis man på skrift skal begrunde, hvorfor en idé er god og original, eller skal beskrive i hvilken rækkefølge, den kan realiseres.

Testen viste, at Hitte På-klasserne udviklede sig signifikant bedre inden for denne ”innovative fremstillingskompetence”, uden at de var dårligere til de mere formelle aspekter af skrivning som fx stavning. Resultaterne viser herudover, at udvikling af den innovative fremstillingskompetence ikke nødvendigvis følger staveudviklingen. Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at eleverne har styr på bogstaver og stavning først og derefter begynder at skrive ledsætninger, variere verberne eller lave koblinger mellem sætninger.

Peter Lützen
Styrkekortene skal bruges i en gruppedannelses-aktivitet. Kortene har både tekst og tegning og præsenterer forskellige karakteregenskaber som personlige styrker. Eleverne skal reflektere over, hvad karakteregenskaber er, og hvad de selv er gode til. Det stimulerer både deres personlige refleksionsevne, deres fiktionskompetencer og deres læsning.

Variation i dansk

Projektet viser med andre ord, at det har værdi at arbejde med de ’højere’ og mere indholdsorienterede elementer af skriftsproget, selvom vi har en stærk tradition for både i læremidler, evaluering og praktisk undervisning at fokusere meget på bogstaver, stavning og formelle aspekter af sproget. Her kan innovationsundervisning tilbyde en tiltrængt variation, som både er sjovere og mere udbytterig.

 

Fakta om projektet:
Hitte På-projektet er et innovationsprojekt gennemført af Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejde med Nordea-fonden, Fonden for Entreprenørskab, Kolding Kommune, kommunikationsbureauet Welearn samt en række konsulenter og lærere.

Projektets formål er at gøre det tværgående tema Innovation og entreprenørskab i folkeskolens Fælles Mål konkret i faget dansk i 1. klasse (Undervisningsministeriet, 2014).

Fem projektskoler i Kolding har arbejdet med tre innovationsforløb.

Der er gennemført en test af alle deltagende elever samt en kontrolgruppe før og efter projektet. Testen har fokus på bl.a. idéudvikling og fremstillingskompetencer.

Læs mere på projektets hjemmeside www.hittepå.dk. Her finder du blandt andet de tre læringsforløb.

 

Yderligere links:

Læs mere om projektet hos Nationalt Videncenter for Læsning.

Læs om projektets resultater hos folkeskolen.dk.

Se Hitte På’s egen film om innovationsvognen.