Kategori: Grundskolen

Entreprenørskab som løftestang i internationale skoleprojekter

Af Peter Rasmussen, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab


Længe før der var nogen, som havde fokus på entreprenørskab i undervisningsverdenen, har der været en stor interesse for at arbejde på tværs af landegrænser. Det ligger i undervisningens natur, at man vender sig mod sin omverden, og mange lærere og undervisere kan godt se potentialet i at samarbejde med kolleger fra andre lande. Der opstår dog hurtigt to problemer: hvem kan vi arbejde med, og hvad skal vi lave?

Traditionelt handlede det naturligvis om pennevenner, og kontakterne var baseret på lærerens personlige bekendtskaber eller diverse venskabsforeninger. Der er blevet sendt mange parfumerede breve og tegninger mellem skoler gennem årene, men det var egentligt først med e-mail og senere internettet, at det pædagogiske potentiale virkelig udfoldede sig.  Nu kunne eleverne og de studerende udveksle data i en helt anden grad, og indholdet flyttede sig i mange tilfælde fra det mere personlige og private til små internationale projekter, hvor flere elever arbejdede sammen om at beskrive deres hverdag, skole eller kultur.

Fælles for mange af projekterne var dog, at de netop var beskrivende: ”jeg laver en powerpoint-præsentation af mit værelse og sender den til dig, og du gør det samme. Nu kender vi så hinanden, og vi har begge lært noget om hver vores kultur”. I mange tilfælde er det et fint sted at begynde sit internationale samarbejde, men efter et stykke tid vil både elever og lærere gerne have lidt mere substans i samarbejdet, og her kommer entreprenørskab ind i billedet!

Artiklens forfatter, Peter Rasmussen
Artiklens forfatter, Peter Rasmussen

 

Skab værdi med værdi for andre

Entreprenørskab i internationale projekter handler om, at deltagerne kan flytte noget sammen og hos hinanden, og ikke bare viser frem eller beskriver virkeligheden fra hvert deres sted i verden, men i samarbejde forsøger at skabe noget nyt, som kan være af værdi for andre. Netop det værdiskabende har Vestedal Efterskole ved Middelfart haft gode erfaringer med i deres samarbejde med den engelske skole Fulham Enterprise Studio:

Samarbejdet med Fulham Enterprise Studio (FES) giver vores elever en unik mulighed for at kommunikere med andre elever på et fremmed sprog, og for at arbejde med kulturforskelle indenfor såvel uddannelsessystemet, ungekulturen som samfundet generelt. Det fine ved netop dette samarbejde er, at eleverne kommunikerer om noget reelt, samt at de ydmygt må sætte sig ind den engelske kultur og de engelske traditioner for at kunne fremkomme med kreative og værdifulde løsninger på de opgaver, som vi bliver stillet af elever og lærere på FES. Elever fra VE’s PRO-klasse har i foråret 2015 arbejdet med bl.a. indretningen af et fælleslokale på FES. Først er eleverne blevet stillet opgaven via skype, hvor de haft en dialog med såvel de engelske elever som lærere om udfordringen, og sidenhen har de præsenteret deres kreative løsningsforslag for dem – og det har været en fornøjelse at se elevernes ideer tage form i en forstad til London. FES besøgte Vesterdal i forbindelse med Danish Entrepreneurship Award 2015, hvilket var et utroligt spændende, lærerigt og givende besøg for alle involverede. Det har bl.a. ført til endnu et samarbejde i april 2016, hvor PRO-eleverne har arbejdet med tre specifikke udfordringer fra FES’ hverdag, og vi håber meget på at kunne fortsætte samt udvikle samarbejdet med FES.

Lærer Flemming Schultz, Vesterdal Efterskole.

FES på Danish Entrepreneurship Award 2015_maj 2016
Fulham Enterprise Studio på Danish Entrepreneurship Award 2015

Og i England er holdingen den samme:

“Fulham Enterprise Studio is very privileged to have the opportunity to collaborate with Vesterdal Efterskole for a second year. Working on the global project has helped our students to broaden their horizons and have first hand experience of communicating with other young people outside of their immediate school and local communities. The PRO students at Vesterdal have demonstrated to FES students how to respond to challenges with creativity and with a solution focused mindset. In return, our students have developed their communication and listening skills, as well as being able to make reasoned judgements about the viability of projects. Being able to visit Vesterdal was a life changing experience for all of our student who took part in the trip. Learning about different cultures and delivering a pitch at the Entrepreneurship Conference has increased their confidence and business abilities for the future. Not to mention making new friends and going on a plane for the first time! Overall, having the freedom to focus on projects that they have proposed has been a great deal of fun for our learners and we look forward to seeing the Vesterdal vision on the global project put into action again this year!

Miss Gemma Powell, Fulham Enterprise Studio.

Internationalt samarbejde med udgangspunkt i de kreative industrier

Dette forbilledlige samarbejde er opstået via de to skolers forbindelse med Fonden for Entreprenørskab, som oprindeligt lærte FES at kende gennem et andet internationalt projekt: CENTRES – creative entrepreneurship in schools. Fonden var partner i CENTRES og projektets formål var gennem pilotprojekter på skoler og uddannelsesinstitutioner i de deltagende lande at skabe erfaringer, som skulle lægge til grund for anbefalinger til politikere og beslutningstagere, som var interesserede i at implementere entreprenørskab. Det specielle ved CENTRES var, at man tog udgangspunkt i de kreative industrier og deres samarbejde med skoler. Altså alt fra Sony Productions til pottemageren rundt om hjørnet. Skoler i Danmark arbejdede sammen med bl.a. Arken – Museum for Moderne Kunst i Ishøj hvor undervisnings- og udviklingsansvarlig Jane Bendix havde følgende oplevelse:

For os kom projektet CENTRES til at betyde en hel masse. Ud over at få udblik til andre entreprenørskabsprojekter i Europa – og se hvor kontekstuelt betinget forståelsen af entreprenørskab er – blev det startskuddet til en lang række lokale samarbejder. Det er blevet en årligt tilbagevendende del af vores samarbejde med en lokal skole, at vi sammen med skolens 8. klasser udvikler en af oplevelserne på Copenhagen Art Run i Ishøj Strandpark. Og i et flerårigt udviklingsprojekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsen har vi sammen med partnere fra Teknologisk Institut og erhvervsrettede gymnasier undersøgt potentialerne, i hvad vi har kaldt “kunstdreven innovation” – nærmere bestemt hvilken rolle kunst og kunstneriske processer kan spille i entreprenørskabs- og innovationsforløb.

Et konkret udbytte af CENTRES var en samling anbefalinger til samarbejde mellem skoler og de kreative industrier, som kan hentes her: http://centres-eu.org/centres-policy-recommendations/centres-policy-recommendations/

Centers_maj 2016
CENTRES og Copenhagen Art Run i Ishøj Strandpark

En sidste beretning kommer fra projektet LifeSkills. Er projekt, som samler elever fra Portugal, Guadeloupe og Danmark med det formål at give dem netop ”life skills” – altså kompetencer, som de kan bruge i deres almindelige udvikling og dannelse. Fælles for eleverne er, at de alle kommer fra en dagligdag, hvor de møder flere udfordringer end de fleste af deres jævnaldrende og derfor har brug for andre og nye måder at komme videre i livet på. Lærer Marta Reis Nunes fra Portugal udtrykker det således:

“Working in an international project broadens one’s mind because both teachers and students are given the opportunity to experience different social, cultural and educational settings in relation to their own. In this project, Portuguese students were able to develop their creativity, their autonomy, and their planning and organizational skills. They also had to make use of their emotional resources so as to face the difficulty that arises from not knowing a foreign language or a situation where they need help to get by. The special focus on challenged students in LifeSkills showed that entrepreneurial skills also can be used to show new pathways and different solutions to their personal problems and situations.” 

LifeSkills afsluttes i 2016, og på projektets hjemmeside kan man hente en lærerguide, til hvordan entreprenørskabsundervisningen kan gribes an, se elevproducerede videoer om projektledelse samt finde værktøjer til planlægning og evaluering. http://lifeskillseurope.com/

Alle tre vidt forskellige eksempler viser, hvordan entreprenørskab kan være med til at give arbejdet med den internationale dimension i undervisningen et løft. Samtidig bekræfter de, at andre lande også har fokus på området, og der derfor er mange muligheder for fremtidige samarbejder.

I indlægget her har der været fokus på tre projekter fra grundskolen, men Fonden for Entreprenørskab deltager også i internationale projekter, når det kommer til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det er tydeligt for alle tre uddannelsesområder, at Danmark og danske skoler er eftertragtede partnere i disse projekter. Både på grund af viden og erfaringer, men også på grund af den velvillighed og almene interesse i andre kulturer og lande som er altafgørende i alt internationalt samarbejde.

Ledelse af I&E i skolen

Af Anders Rasmussen, teamleder, Fonden for Entreprenørskab


I sensommeren 2015 deltog jeg i et lederseminar om entreprenørskabsundervisning. Oplægsholderens indgangsbøn var, at man ikke kan lede I&E i skolen, hvis man ikke er en innovativ & entreprenøriel leder. Jeg har hørt dette mantra før, og mener det er forkert. At gøre I&E til en del af en organisation kræver nærmere strategi og organisatorisk overblik. Som Lene Tanggaard (der var en del af seminaret) skriver, handler det om at være ”mere interesseret end interessant”.

I&E i skolen står stærkt på 2 områder: Der er fra det øverste strategiske niveau (EU, OECD, Regeringen, Ministeriet) et stærkt fokus på området, og der er en voksende gruppe af lærerildsjæle som eksperimenterer, udvikler og arbejder med entreprenørskabsundervisning.

Anders Rasmussen
Artiklens forfatter Anders Rasmussen

Problemet består i, at alle mellemregningerne imellem strategi og ildsjæle kun delvist er beskrevet og udviklet. I det følgende vil jeg derfor forsøge at tegne et tentativt billede af, hvordan man kan forbinde strategi og praksis gennem et systematisk arbejde med I&E. I første omgang vil jeg søge at reducere dette til en kæde bestående af fem hovedområder og lave generelle tips til ledelse i forbindelse med disse.

  • Strategi, som angår baggrund, motivation, udfordring, målsætning og lovgivning på forskellige niveauer.
  • Form, som angår fælles forståelse, kommunikation og det man vælger at fokusere og evaluere på.
  • Organisation, som angår ressourcer, rum, tid, strukturer og forventninger.
  • Kompetence, som angår kvalificering, videndeling, pædagogik og samarbejdsrelationer.
  • Praksis, som angår konkrete undervisningsformer og forløb, feedback, materialer og hjælpemidler.

STRATEGI: Selvom dette er velbeskrevet på et overordnet nationalt og evt. kommunalt niveau, må den enkelte skole gøre I&E til en del af skolens egen strategi eller fortælling, om hvad den vil arbejde med og tage alvorligt, altså en beskrivelse af hvorfor og hvordan man helt overordnet vil arbejde med og målsætte området.

Tip nr. 1: Sørg for at inddrage skolens bestyrelse og søg at mobilisere denne og andre lokale personer som en ressource for skolens arbejde. Entreprenørskab handler ikke blot om samarbejde med erhvervsliv og om den åbne skole, men elevernes muligheder for at henvende sig til skolens eksterne netværk er en væsentlig mulighed for at udvide undervisningsrummet.

FORM: Over tid er der opstået en mangfoldighed af forståelser af, hvad I&E er, og hvordan det skal praktiseres. Det betyder, at vi ofte oplever, at der findes mange forskellige opfattelser af, hvad I&E er. Af og til er ildsjælenes forståelse blevet så fasttømret, så den er svær at forandre.

Fra et ledelsessynspunkt er det meget svært at implementere noget i skolen, hvis ikke der er en eller anden form for fælles forståelse af, hvad det er, man har med at gøre. Ligeledes er det ikke muligt for lærere og pædagoger at omsætte det til praktisk pædagogik, og at vide hvornår de er i mål med opgaven. Manglende forståelse og beskrivelse gør det også vanskeligt at kommunikere, både indadtil og udadtil, hvilket svækker opbakningen fra forældre og bestyrelse.

Tip nr. 2: Brug tid på at skabe en fælles forståelsesramme i organisationen og på at kommunikere den, indadtil og udadtil. Dette er en forudsætning for alt andet, og vi anbefaler, at forståelsen i højere grad baserer sig på målet med entreprenørskabsundervisning, end på en bestemt type af aktiviteter. På den måde bliver der en målorientering, der sikrer, at man ikke blot iværksætter en række aktiviteter uden at forholde sig til, hvad disse skal føre frem til.

ORGANISATION: Det er svært at forestille sig, at man kan integrere I&E i skolen, uden på en eller anden måde at ændre de strukturer i form af skema, årsplanlægning etc., som danner ramme om skolens hverdag. Der er ikke nødvendigvis tale om store brud, men snarere om at man som leder sikrer, at der er plads til at I&E kan få en plads i hverdagen og i løbet af skoleåret. Der skal allokeres tid i årsplanlægningen til længerevarende entreprenørielle undervisningsforløb, der skal måske være mulighed for flere arrangementer, som eleverne har ansvar for, og endelig skal der afsættes tid til samarbejde i forhold til opgaven. Alt dette angår skolens overordnede planlægning.

En anden del af organisationen er de forventninger, som ledelsen har til lærere og pædagoger. Hvis I&E skal have et liv på skolen, skal det være synligt, og det bliver det kun, hvis ledelsen melder ud, hvilke forventninger den har til hvor, hvornår og hvordan dette foregår. Der findes mange eksempler på, at skoler har allokeret tid til særlige forløb, valgfag, projektuger osv. En knap så brugt måde at implementere I&E på har været at sætte krav om, at lærerne beskriver, hvordan de integrerer I&E i de almindelige fag i deres årsplaner. Hvis intentionen med at give elever entreprenørielle kompetencer skal lykkedes, skal begge dele være en del af skolen – altså både særlige forløb og integration i den daglige undervisning.

Elever på Nærum Skole

Tip nr. 3: Sørg for at beskrive, hvor på skoleåret I&E finder sted som sammenhængende UV-forløb (eller beskrive hvem der skal beslutte det) og lav forventningsrammer til disse forløb. Stil også forventninger til personalet om at medtage entreprenørielle læringsmål i den daglige undervisning og i de aktiviteter, som de etablerer med eleverne.

KOMPETENCER: Det er ikke muligt at få I&E til at være en del af skolen, hvis ikke lærere og pædagoger er i stand til at omsætte intentionerne til undervisning og aktiviteter for eleverne. Der findes i dag en del ”plug and play”-materialer, men selvom kvaliteten af disse er høj, er der tale om drypvise forløb, som ikke alene løser opgaven. Der er derfor brug for, at de professionelle selv kan omsætte intentionerne om I&E i praksis og udvikle særlige metoder og didaktikker som muliggør, at eleverne opbygger entreprenørielle kompetencer og erfaringer. Særligt er der brug for at kunne sammentænke skolens fag og entreprenørielle kompetencer, en udfordring der angår den didaktiske tænkning i forbindelse med lærernes og pædagogernes planlægning.

Lærerne og pædagogerne skal således klædes på til denne opgave gennem kurser, efteruddannelse, mulighed for videndeling og fælles faglig udvikling. Det er et område som kræver planlægning og systematik således, at man sikrer, at der både findes enkelte meget kompetente medarbejdere på området, men at der også er ressourcer, tid og mål for, at de øvrige ansatte over tid bliver dygtigere og dygtigere.

Tip nr. 4: Sørg for at lave en plan for kompetenceudvikling og videndeling. Afsæt tid og ressourcer til at lærere og pædagoger føler, at de er medskabere og medudviklere; dette er en stærk motiverende faktor. Giv rum til eksperimenter og til en legende tilgang til undervisnings- og aktivitetsformer, og giv mulighed for at dele på succeser og fiaskoer. Vær interesseret, og fortæl historierne videre.

PRAKSIS: Såfremt de førstnævnte områder er på plads, skulle praksis gerne komme af sig selv. Men, forankring sker ikke af sig selv, og den kræver opmærksomhed og interesse. Derfor er det hensigtsmæssigt at skabe en form for feedbacksystem, hvor lærere og pædagoger sikrer, at eleverne opnår de tilsigtede og opstillede mål. Samtidig skal ledelsen sikre, at de forventninger, der stilles til lærere og pædagoger, indfries. Det sidste feedback er, at lærere og pædagoger har mulighed for at give feedback til ledelsen omkring form, organisation og kompetencer.

Tip nr. 5: Sørg for at skabe feedback-systemer og procedurer for, hvordan lærerne følger op på pædagogiske målsætninger. Udvis interesse og nysgerrighed på, hvad det er der sker i undervisning og aktiviteter, og vær åben overfor at der skal ændres forventninger, organisation eller kompetencestrukturer.

Det er her, at ledelsen har brug for selv at være innovativ og entreprenøriel, og først her.

Et sidste tip kan være at bruge de ressourcer, der findes i Fonden for Entreprenørskab, i netværket NEIS og hos de mange ledere, som over mange år har arbejdet med I&E i skolen.