Kategori: Iværksætteri

Fra Danmark til Kina – hvor står entreprenørskab stærkest?

Det tog længere tid, end vi havde regnet med. Flyet mod Beijing var forsinket pga. et overraskende kraftigt snevejr i påskedagene. Inden lyset blev slukket i kabinen havde jeg dog tid til at reflektere over de forventninger, jeg havde til både byen Beijing, men også til mødet med den kinesiske iværksætterkultur.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Anledningen var, at vi havde fået en enestående mulighed for at deltage i de asiatiske mesterskaber for iværksætteri (JA Asian Pacific Company of the Year Competition) for ungdomsuddannelsesniveau. Jeg skulle sammen med gruppe gæve elever fra Nordjylland vise, hvad vi havde at byde på i Danmark, når det kom til iværksætteri i et elevperspektiv. Eleverne fra Aalborg Handelsskole havde med deres virksomhed ”Salus Nord” vundet vores National Entreprenørskabsmesse i Odense tidligere på året. Teamet er i proces med at udvikle en virksomhed, der på en ny måde vil sikre, at demente ikke forlader plejehjem uden at blive genkendt og registreret med en ansigtsgenkendelsesteknologi.

Men tilbage til de forventninger jeg sad og grublede over, inden flyet blev afiset, og vi kunne tage af sted: Jeg kendte naturligvis godt til Kina fra et sådan helt overordnet perspektiv med en enorm befolkning på ca. en femtedel af jordens befolkning og med et dominerende etparti-styre, som holder stram styring med både uddannelse, erhverv og befolkning. Tankerne om Beijing med sin befolkning på over 20 mio. mennesker kunne jeg nok bedst koble på dens historiske bygningsværker, så som Den Forbudte By, Sommerpaladset, Den Himmelske Freds Plads etc.

Jeg kender også til Kina som et produktionsland, hvor mange vestlige lande har lagt deres produktion. Men ud fra et iværksætter- og innovationsperspektiv havde jeg svært ved at frembringe nogle billeder af, hvad status var. Mine umiddelbare tanker ledte mig i retning af den sammenhæng, der ofte er, når staten er meget dominerende: Så fører det til få private erhvervsinitiativer og vigende innovationskraft. Men om dette også var tilfælde i Beijing eller ej, vidste jeg ikke.

Salus Nord i Kina
De unge danske iværksættere i Salus Nord deltog i JA Asia Pacific Company of the Year Competition

”Welcome to Beijing. It is 25 degrees and the sun is shining”

Vi var landet og foran os ventede nogle spændende dage med et væld af oplevelser og mødet med spændende og imødekommende mennesker. Vi var kun lige kommet ind på hotellet, før Alice Chou modtog os med åbne arme og et stort smil. Alice er CEO for JA China og var den, som havde inviteret os, da de tidligere har deltaget i Fondens Danish Entrepreneurship Award med to iværksætterhold fra en kinesisk skole. Alice Chou og hendes mand gik ind i arbejdet for mere iværksætteri i Kina for ca. 25 år siden som en CSR-opgave, en livsmission og en måde at hjælpe de kinesiske unge på vej mod en karriere som iværksættere. Hendes mand, Paul Chou, som også var formand for bestyrelsen, har haft en meget succesfuld erhvervskarriere og har igennem de sidste ca. 25 år brugt egne penge og tid på dette arbejde.

Både Alice og Paul udviste en ekstraordinær gæstfrihed og et ønske om at samarbejde med Danmark. Dette var noget, som generelt gik igen: Kinesere ønsker at samarbejde med Danmark. De anser danskere som nogen, der står for høj kvalitet i alt, hvad vi gør, og nogen man gerne vil lære af med hensyn til teknologi, uddannelse og design. Disse muligheder burde helt åbenlyst udnyttes mere.

 

Innovativ app med alt-i-en-løsning

Senere på ugen mødes jeg med Alfred Che Wei, som er direktør i Danfoss. Han kunne bekræfte, at danske virksomheder er i høj kurs i Kina qua den høje kvalitet i produkterne, men også på grund af niveauet af innovation.

Alfred introducerede mig også til WeChat. WeChat kan vel bedst beskrives som en app indeholdende funktioner fra både MobilePay, Twitter, Instagram og Facebook. Man kan både skrive og diktere beskeder, tjekke ind på fysiske lokaliteter eller sende live. Desuden kan man overføre penge og betale i forretninger. Ud fra et innovationsperspektiv var det interessant at se, hvor meget kineserne bruger denne ”super app” på tværs af alder og beskæftigelse, til trods for at staten er så involveret i WeChat´s form og indhold.

Traditionelt vil man jo sige, at når staten prøver at udvikle teknologier, så har de svært ved at følge med på både brugerflade og back end-teknologi. Det besynderlige var, at WeChat faktisk på mange måder virkede mere teknologisk avanceret end de apps, vi selv anvender i Danmark. Men det er tydeligt, at når kineserne vil noget, så sker det. Således kunne jeg også observere, at kineserne nærmest ikke brugte kreditkort eller kontanter – betalingen foregik med mobilen. Den samme beslutsomhed kunne man fx også finde i tilrettelæggelse af offentlig transport og dennes interaktion med mobiltelefonen.

CV i Kina hos Danfoss
Christian Vintergaard på besøg hos Danfoss i Kina

Danmark er stadig i førertrøjen med entreprenørskab

Et af mine store spørgsmål var selvfølgelig også, i hvilket omfang innovation og iværksætteri var en del af de kinesiske uddannelser. Jeg havde æren af at møde de unge iværksættere til konkurrencen og sammenligne dem med de unge, jeg møder i Danmark, og så mødtes jeg også med en repræsentant fra det danske innovationscenter.

Min generelle opfattelse er, at vi i Danmark indtil videre i højere grad er lykkedes med at gøre entreprenørskab til en del af uddannelserne. Desuden synes vores elever at være bedre til at tænke i unikke og teknologiske løsninger. Omvendt er det også min opfattelse, at kineserne er opmærksomme på, at de skal være med på dette felt, og det kun er et spørgsmål om tid, hvornår de er på linje med Danmark mht. den lovgivningsmæssige side. Som udtryk for deres beslutsomhed, har man efter sigende for ikke længe siden sat en proces i gang, som vil gøre entreprenørskab til en obligatorisk del af universiteterne. De andre uddannelsesniveauer følger snart efter.

Konkluderende kan man vel sige, at vi i Danmark i forhold til innovation og iværksætteri fortsat er foran. Og dette gælder specielt fra et uddannelsesperspektiv. Omvendt kan den kinesiske beslutsomhed godt føre dem hurtigt frem til et skandinavisk niveau. Det bliver så spændende om denne udvikling også (lige som vi ser det i Danmark) vil medføre, at flere kinesiske unge vil starte egen virksomhed og om disse vil bygge på en eller anden unik innovation.

Jeg ser personligt, at der er mange gode muligheder for samarbejde mellem Danmark og Kina.

Status på iværksætter-Danmark: Hvad viser tallene?

Iværksætteri fylder meget i alle typer af medier. Og heldigvis for det. Men hvis man dykker ned i tallene bag iværksætter-Danmark, hvordan står det så til? Med 2017 netop afsluttet, så vil dette blogindlæg prøve at gøre status på, hvor vi står.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I Fonden for Entreprenørskab har vi samlet en række tal for iværksætter-Danmark i en kvartalsvis publikation, som vi kalder Iværksætterindblikket (LINK). Publikationen forsøger bl.a. at samle tal for udviklingen i antal danske start-ups, mål for kompetencer, kapital og kultur. Ikke alle data er vores egne, men kan komme fra både danske og internationale statistikker.

 

Udviklingen i antallet af iværksættervirksomheder og CVR-registreringer

Hvis man ser på udviklingen af danske start-ups, så viser der sig et lille fald i antallet af CVR-registreringer i 2017. Konverteret til antallet af danske iværksættervirksomheder, så tegner der sig også et billede af, at vi for første gang i flere år må forvente et år med færre danske opstartsvirksomheder. CVR-registreringerne er nemlig også en indikator for antallet af nye virksomheder. Antallet af nye virksomheder udgør ca. en tredjedel af alle CVR-registreringer, og resten er registreringer som er blevet tilføjet til forskellige allerede eksisterende CVR-numre. Så de mere opdaterede CVR-tal er også en god indikator for udviklingen i antallet af nye start-ups.

Antal CVR-registreringer 2011-2017

I forsøget på at identificere hvor dette fald kommer fra, kan man bl.a. kigge lidt på, hvordan CVR-registreringerne er fordelt rundt i landet. Tallene viser, at der er sket et større fald i Syddanmark og Midtjylland end i resten af landet. Samtidig er der kommet forholdsmæssigt færre kvindelige iværksættere, og sammenholdt med at antallet af konkurser i 2016 og 2017 er rekordhøjt, så bliver det en lidt ærgerlig historie. Samlet set så er det centralt, at når antallet af konkurser stiger, så skal der gerne være andre nye virksomheder, som tager deres plads. Når vi ser et fald i antal nye CVR-registreringer samtidig med en stigning i antallet af konkurser, så er der grund til at spidse opmærksomheden.

Det er også interessant at se på aldersfordelingen over, hvem der starter virksomheder. Ser man på tallene samlet over de seneste fem år, så ses det, at gruppen iværksættere i alderen fra 36-45 har været faldende. Omvendt har særligt den yngste målgruppe (under 25 år) og det ældste alderssegment i opgørelsen (over 55 år) bidraget positivt til udviklingen. Det er en interessant og bemærkelsesværdig udvikling. For den yngste målgruppe skal dele af årsagerne findes i den stigende opmærksomhed i forbindelse med deres uddannelser, men også at iværksætteri er blevet tydeligere i mediebilledet.

CVR-registreringer fordelt på alder 2011-2017

 

Dansk iværksætterkompetence og kapital til iværksættere

Selv om de nyeste CVR-tal ikke tegner et billede af et Danmark med kraftig vækst i iværksætteriet, som mange kunne ønske sig, så skal man også altid tage den slags tal med måde. For der er sket forandringer i Danmark over de seneste år, som peger mod en anden tendens for fremtiden.

For eksempel prøver langt flere elever og studerende i dag kræfter med entreprenørskab og iværksætteri i undervisningen end for bare få år siden. Den nyeste kortlægning fra Fonden for Entreprenørskab viser, at 25 % af alle elever og studerende i Danmark fik entreprenørskabsundervisning sidste år. Det er en tredobling i forhold til første kortlægning for otte år siden, og forskningen viser, at jo tidligere og jo flere gange man får erfaring med entreprenørskab, jo større er sandsynligheden for, at man bliver ansporet til en karrierevej, hvor iværksætteri eller innovation er de bærende elementer.

Antallet af elever og studerende, som får entreprenørskabsundervisning.

En anden positiv tendens bliver tydelig, hvis man ser på kapital tilgængelig for iværksættere. Opgørelser fra bl.a. Vækstfonden viser, at der for kapitalens side er sket i konsolidering i branchen. En analyse fra Vækstfonden viser yderligere, at danske venturefonde har forøget deres investeringer i virksomheder, som befinder sig i de tidlige faser, dvs. seed og startup. Dog foretages 80 pct. af danske fondes investeringer i udenlandske virksomheder. Samtidig viser tallene yderligere, at danske virksomheder er nr. 5. ud af de viste lande til at tiltrække kapital i seed og startup-fasen. Mere end 40 pct. af kapitalen til danske virksomheder kommer fra udlandet, hvilket er det højeste niveau i Norden.

Således afsluttes 2017 med både gode og uheldige tendenser, når man ser på iværksætter-Danmark. Overordnet er det dog tydeligt, at indsatsen for at fremme danske iværksætteri langt fra er slut, og indsatsen bliver nødt til fortsat at have politikernes bevidsthed. Og denne bevidsthed mener jeg også er blevet mere tydelig på tværs af de fleste politiske partier, om end det endnu ikke er alle, som har en formuleret strategi på området. Der er fortsat behov for at forbedre vilkårene med hensyn til både kapital, kompetence og kultur.

Et centralt politisk initiativ i 2017, som blev født i en politisk kontekst, var Iværksætterpanelet. De kom i efteråret med en række anbefalinger, som vi forhåbentlig kommer til at se implementeret i den kommende tid. Det er min klare holdning, at man bør tage panelets forslag seriøst og gøre en politisk indsats for at imødekomme dem.

Iværksætteri: De unge og politikerne vil have det, men kan uddannelserne følge med?


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Der er ikke langt mellem pressens historier om unge iværksættere, som bryder med hidtidige normer for karrierevalg. De unge iværksættere dukker op alle steder, og de skaber i stigende grad nye virksomheder, som vi alle bliver glade for. Og det er ikke kun, fordi de unge udgør gode forbilleder og spektakulære historier. Når vi ser statistikerne, så viser de, at aldersgruppen ”under 25” er den gruppe, hvor der har været den største udvikling siden 2010 (kilde: Iværksætterindblikket). Så der sker altså virkeligt noget her.

Men dette er ikke kommet af sig selv: Både dansk og international forskning understreger, at mere entreprenørskab i uddannelserne også medfører en stigning i antallet af unge iværksættere. Dvs. jo mere entreprenørskab i uddannelserne, jo flere unge ser det også som en karrieremulighed. Og også her taler tallene deres klare sprog: I 2009 deltog 90.000 elever og studerende i entreprenørskabsundervisning, og i dag er tallet ca. 300.000. Altså mere end en tredobling og en udvikling jeg personligt er virkeligt stolt af at have haft indflydelse på.

Sammenhængen mellem uddannelse og karriere er altså til at få øje på. Det er heller ikke gået danske politikeres næse forbi. Der er konsensus om, at entreprenørskab er en vigtig kompetence for danske unge, uagtet om man ønsker at være iværksætter eller målet er medarbejdere med innovative kompetencer.

Hvis man ser på den politiske velvilje til at effektuere entreprenørskab i de danske uddannelser, så har det heller ikke skortet på reformer, som har bragt entreprenørskab ind på uddannelserne. Både folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasiereformerne har introduceret innovation og entreprenørskab som overordnede begreber. På dette område har danske politikere udvist et forbilledligt visionært blik.

På mange måder kan man sige, at Danmark er kommet rigtig langt i forhold til at implementere entreprenørskab i den danske uddannelseslovgivning. Det betyder dog ikke, at vi er i mål endnu. Der udestår stadig et lovgivningsarbejde og specielt et stort arbejde i at sikre en storstilet implementering med høj kvalitet i undervisningen.

 

Det er nu, der skal leveres

Der nok at tage fat på, hvis de politiske reformer skal implementeres med succes og tidshorisonten ikke skal trække ud i det uendelige. Således skal lærere og undervisere nu i hundredvis være ansvarlige for, at elever og studerende opnår de entreprenante kompetencer, som den nye lovgivning forskriver og som omverdenen efterspørger. Det er jo ikke en naturlov, at underviserne kan levere undervisning af høj kvalitet på denne dagsorden – ikke alle har denne faglige kompetence som en del af deres underviseruddannelse, og det er heller ikke alle, som er blevet efteruddannet.

Arbejdet kan ikke løses politisk alene, men i et samarbejde hvor alle bidrager – uanset om de er repræsentanter for læreruddannelser, adjunktpædagogikum, ledelser på videregående uddannelser, repræsentanter for erhvervslivet eller på anden måde involveret i udviklingen af vores fælles uddannelser.

I Fonden for Entreprenørskab skruer vi også gerne op for blusset i vores tilbud af efteruddannelser, udvikling af faglige programmer og undervisningsmaterialer etc.

Afslutningsvis håber vi på, at de folkevalgte under dette års finanslov særligt husker at lade de økonomiske midler følge de politiske ambitioner. Vi vil gerne sikre, at underviserne bliver klædt ordentligt på, og at de har de rette undervisningsmaterialer, så kvaliteten af entreprenørskabsundervisningen bliver af høj faglig kvalitet.

Forretning og gaming i Los Angeles – Lessons Learned

Takket være bl.a. Fonden for Entreprenørskab fik vi hos Plai mulighed for at deltage i en af verdens største gaming messer, E3. Turen har været skelsættende for os, og vi har opnået vores mål om at få aftaler i hus, etablere nye kontakter, og på første hånd opleve en af de vigtigste årlige begivenheder i vores branche. Vi vil gerne benytte dette blogindlæg til at dele ud af vores erfaringer og fortælle om de ting vi har lært på turen, samt ting der overraskede os eller vi skulle have vidst i forvejen.


Af Tobias Kastrup Andersen, CTO, Plai 


Den primære grund til, at vi besluttede os for at tage til E3 i Los Angeles, var for at knække entreprenørens evige problem: Hønen og ægget. For at kunne få kunder, skal vi have computerspil, de vil betale for, og for at få spilforlagene med om bord, skal vi have kunder til dem. Da det er svært at markedsføre en platform som Plai uden nogle spil at sælge, går vi forlags-vejen først. Vi har før klaret os med e-mailkorrespondance og Skype-møder fra Danmark, men E3 repræsenterede en unik chance for at have personlige møder med de mennesker, vi før kun havde skrevet med, og for at kunne gøre indtryk på de personer, der er vigtige for vores succes. Dette blev bl.a. gjort muligt af Fonden for Entreprenørskab, som var villig til at hjælpe os og dække nogle af udgifterne til vores adgang til messen.

 

Plai og E3

Plai er en computerspilsplatform, hvor vi tilbyder spil på en Pay-as-you-go basis, som vi kalder Pay-as-you-play. Platformen er snart klar til at blive releaset i en beta-version med begrænset adgang, men før det kan lade sig gøre, skal vi have spil at sælge derpå. For at udvide vores nuværende udvalg af spil, besluttede vi derfor at drage mod E3 i Los Angeles for at mødes med spilforlag og udviklere.

Selvom gamingbranchen er relativt ung, er dele af den stadig bygget på konservative principper, levn fra den traditionelle forlagsindustri. Vi følte derfor, vi potentielt havde en stor opgave på hænderne med at sælge Pay-as-you-play til forlagene, da det er en innovativ tilgang, de ikke har stødt på før. En fornemmelse der viste sig at være fuldstændig uberettiget.

Turen var lærerig, og vi vil gerne dele ud af de erfaringer, vi hos Plai har gjort os undervejs. Disse ting vil virke åbenlyse for nogle, men for sådan en som undertegnede, en teknisk medstifter der primært fokuserer på produktudvikling og ikke har så stærke soft skills som resten af medstifterne, kan det være rart at få en reminder, inden man tager på en tur, hvor salg og netværk er hensigten.

 

#1: Vær hvor folk er

Det virker som det mest åbenlyse i hele verden, og det er det skam også. Vi befandt os selvfølgelig på messen hele dagen hver dag den var åben, dukkede op til de møder vi havde booket, og besøgte alle stande på expoen for at fornemme, hvad der er populært og hvad der ikke er. Det der er mindre åbenlyst er, hvor man befinder sig uden for ”arbejdstiden”. Hvilket hotel man bor på, og hvor man får sin fyraftensdrink?

Vi var sent ude med vores bookings og var nødsaget til at bo på Hilton, 40 minutter væk fra LA Convention Center. Hvis man er til E3 for at lave forretning, er det rigtige valg dog at bo på JW Marriott, et hotel der ligger et stenkast fra LA Convention Center. Under E3 bliver JW Marriott forvandlet til den uofficielle business hall for E3. Lobbyen summer af forretning hele dagen, og vi havde mere end et møde der, da nogle deltagere tilbringer mere tid her end på selve messen. Man ved ikke, hvem af betydning man kan rende ind i sådan et sted. Man skal ikke undervurdere antallet af aftaler, der er kommet til verden grundet et tilfælde.

Da den sidste dag var overstået på E3, ville vi fejre indsatsen med en drink. Vi var tæt på at gå målrettet efter et sted med få mennesker, men besluttede i stedet at gøre det stik modsatte og gik på The Mixing Room, en cocktailbar der ligger i lobbyen på JW Marriott. Hvis vi ikke havde gjort det, var vi ikke rendt ind i vores forretningsmentor, som introducerede os til nogle andre og endte med at blive et underholdende netværksmøde. Øl blev drukket og visitkort blev udvekslet.

#2 Vær klar over din værdi

Det er let at blive forblændet af sit eget produkt og den værdi det skaber, og så glemme hvordan andre mennesker vil opfatte det. På den anden side kan det være ligeså let at undervurdere sit produkt og sig selv. Vores opgave var at sælge Pay-as-you-play til spilforlag af enhver størrelse. Det er en skræmmende opgave, og man begynder at forestille sig alle de negative kommentarer og spørgsmål, de kunne risikere at stille (især fordi andre interessenter har stillet spørgsmålstegn ved forlagenes interesse i Pay-as-you-play).

Virkeligheden er dog en anden: Spilforlagene vil ud til flere kunder i en monopol- og konkurrencepræget branche, og det kan vi give dem. Vi blev overraskede over, at der ikke skulle nogen overtalelse til, men at snakken i stedet faldt direkte på vilkår og tidshorisont i hvert møde.

 

#3 Kend forretningskulturen

E3 er et internationalt samlingspunkt med deltagere fra hele verden. Forskellige kulturer betyder også forskellige måder at lave forretning på. Forskellene er ikke store, men derimod små og subtile. Prøv at lave en smule research hjemmefra, så man i det mindste er lidt forberedt inden et vigtigt møde. Amerikanerne begår sig forsigtigt, og det er kutyme at være på den sikre side og underskrive en fortrolighedserklæring, inden man mødes for alvor. Nogle software-startups herhjemme render rundt med NDA’er i baglommen, men ikke os, og det kom bag på os, at vi skulle til at udarbejde en til at tage med (When in Rome…).

Prøv desuden at tænke over, hvor mange man deltager til møderne. At tage til E3 var en vigtig ting for os, og alle tre stiftere tog af sted, men møder endte med at blive 3-mod-1. Overvej hvem og hvor mange man skal mødes med, og hvilke kompetencer der er behov for til mødet, og tag en beslutning om hvem der skal repræsentere virksomheden.

Hjemme igen

Turen har været succesfuld, og vi er kommet hjem med mange nye aftaler og nye kontakter, som vi nu arbejder på at formalisere og færdiggøre. Blandt dem er tre distribueringsaftaler med tre forskellige forlag, og en advisor-aftale med en betydningsfuld rådgiver med mange års brancheerfaring og som selv har tacklet de problemstillinger, vi hos Plai står med.

Desuden har vi i den grad fået en oplevelse ud af at deltage i E3. Messen er fantastisk stor, fyldte hele LA Convention Center, og havde over 68.000 besøgene. Det gav os en endnu bedre fornemmelse for, hvor stor og alsidig vores branche er, og hvor mange mennesker vi vil kunne skabe værdi for med vores platform. Det er vigtigt at huske at have det sjovt, når man er på sådan en rejse, både for teamets og ens egen skyld. Husk altid at være udadvendt og imødekommende, når man møder nye potentielle partnere. Det kan være svært for nogle, men heldigvis kan det læres, ligesom alt andet.

Det har været en skelsættende tur for os, og den har i den grad været med til at skubbe snebolden. Vi vil tage de ting, vi har lært, med os, så vi fremover ikke begår de samme ”begynderfejl” igen og mere effektivt kan sprede budskabet om Plai.

 

Hvad er Plai?

Plai er en ny digital computerspilsplatform, hvor kunden kun betaler for den tid, han eller hun spiller i. Hvert spil på platformen har en fast timepris tilknyttet, og når kunden har spillet i lang nok tid, og betalt det der svarer til spillets originale købspris, stopper kunden med at betale og ejer nu spillet, da det er blevet afbetalt. Plai er en interaktiv afbetalingstjeneste for computerspil, et koncept som vi kalder Pay-as-you-play.

Hvad tiltrækker ansatte til en startup?

Af Malene Dahl Nielsen, analytiker, Fonden for Entreprenørskab


En af de første opgaver, som stifteren af en nystartet virksomhed bliver sat overfor, er rekruttering af nye medarbejdere. Valg af medarbejder kan have stor betydning for startup’ens videre form, men udfordringen ved at finde en passende kandidat kan være vanskelig, dels da nystartede virksomheder som udgangspunkt ikke har let ved at tiltrække medarbejdere grundet konkurrence fra større og mere etablerede virksomheder[1] og dels pga. manglende kapital, da kapital ofte er en knap ressource i startups. I det her indlæg vil jeg fokusere på, hvilke kandidater stifterne er særligt interesserede i, og hvad det egentlig er, der tiltrækker medarbejdere til startups.

INFOBOKS:
Siden 2011 har Fonden for Entreprenørskab uddelt mikrolegater til startups, startet af studerende på de videregående uddannelser for at fremme vækst og jobskabelse. Stifterne og de ansatte i de startups, som har modtaget et mikrolegat siden 2014, har medvirket i en spørgeskemaundersøgelse omkring de ansatte. Dette indlæg tager afsæt i resultaterne fra analysen, som kan læses her. Analysen er støttet af midler fra Erhvervsstyrelsen.

Hvem kan bidrage til vækst?

Der er endnu ikke lavet mange studier med fokus på startups ansættelser i deres første levetid, som egentlig er et meget interessant emne, fordi den nyansatte kandidat uden tvivl kan have en afgørende indflydelse på at præge og forme startup’en fremadrettet. Den ansatte bliver ikke nr. 500 i en større virksomhed, men nr. 1 i en lille startup, og vil derfor i mange tilfælde blive stifternes højre hånd, hvilket også betyder, at den ansatte skal være selvkørende. Det kan dog være vanskeligt at definere en klar rolle for den ansatte, hvilket kun vanskeliggør processen i at finde den helt rigtige kandidat.

Et studie af Dahl & Klepper fra 2015 konkluderer dog, at der er en positiv sammenhæng mellem stifternes kvalitet, målt på stifterens ambitioner for startup’en og erhvervserfaring, og ansattes kvalitet, målt på løn. Det betyder, at ambitiøse unge iværksættere skal formå at tiltrække og fastholde kompetente kandidater, som lever op til stifternes egne ambitioner for startup’en.

Med andre ord så leder stiftere altså efter ansatte, som ud fra erhvervserfaring og uddannelse, kan bidrage til vækst i deres startup. Det giver jo rigtig god mening, men er disse kandidater ikke altid eftertragtede? Vi kigger derfor nærmere på de ansatte for at vurdere, om denne teori også gør sig gældende for vores udsnit af startups og kigger også på, hvordan startups kan tiltrække de eftertragtede kandidater.

Kvalifikationer og uddannelsesniveau vægter højt

Fonden for Entreprenørskab har netop foretaget en analyse af startups første ansatte, og analysen kan netop give et indblik i de ansattes uddannelsesniveau og erhvervserfaring. Figur 1 viser, at mere end tre ud af fire ansatte som minimum har en lang videregående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, mens figur 2 viser, at 96 pct. af alle ansatte som minimum har 1-2 års erhvervserfaring og endda op mod mere end 10 års samlet erhvervserfaring (inkl. arbejde ved siden af studiet).

Figur 1: Ansattes højeste fuldførte uddannelse

Figur 2: Figuren viser hvor mange års erhvervserfaring, de ansatte har. Erhvervserfaringen tælle både deltids- og fuldtidsarbejde

 

Det giver en indikation på, at stifterne i de nystartede virksomheder i denne analyse er meget bevidste omkring valget af medarbejder. At hive højtuddannede ansatte med relativt meget erhvervserfaring ind i sin startup, kan være et resultat af stifternes (måske høje?) ambitioner for startup’en. Samtidig vidner det om, at ansættelse handler om kompetencer og kvalitet frem for alt, og at stifterne ikke er bange for at ansætte højtkvalificerede og muligvis bedre uddannede end dem selv.

Analysen viser yderligere, at stifterne har en meget professionel tilgang til rekrutteringen, da deres primære rekrutteringskanal er deres netværk, som ligeledes er den foretrukne rekrutteringskanal blandt små og private virksomheder[2]. Men hvorfor er det lige netop gennem deres netværk de rekrutterer? Giver deres netværk en mere direkte adgang til den rette kandidat som virkelig brænder for idéen? Dette vil være interessant at undersøge gennem et kvalitativ studie.

Hvad gør startups attraktive for ansatte?

Det altafgørende spørgsmål er så, hvordan disse startups kan tiltrække kompetente medarbejdere? Her også taget i betragtning, at stifternes manglende kapital er en afgørende faktor – hvilket også gør sig gældende i denne analyse, hvor tre ud af fire stiftere tilkendegiver, at manglende kapital er den væsentligste årsag til, at de ikke ansætter nye medarbejdere. Hvis størstedelen af stiftere ikke kan tiltrække medarbejdere med en stor lønpose, hvordan kan de så tiltrække? Og stemmer det overens med, hvad startup’en egentlig kan tilbyde på et tidligt stadie?

De ansatte i vores analyse giver udtryk for, at de i høj grad leder efter muligheden for at få mere ansvar. Dette stemmer overens med, at stifteren har brug for en ansat, som netop er selvkørende. De ansatte i analysen giver ligeledes udtryk for, at de mener at de får mere ansvar i deres arbejde hos den respektive startup. Desuden tilkendegiver de ansatte, at muligheden for mere ansvar er vigtigere for dem, end om deres arbejdsopgaver i startup’en passer til deres uddannelse.

Det er altså tydeligt, at det som tiltrækker de ansatte til startups – nemlig ansvar og at kunne være selvkørende – er det, som stifterne netop kan tilbyde. Lønningsposen ser ud til at stå mere i baggrunden, og derfor får stifterne også lige præcis den medarbejder, som brænder for idéen – hvilket rekruttering gennem netværk også bidrager med. Idét den første ansatte næsten altid får en afgørende rolle i startup’ens videre form, vil det være oplagt at tilbyde den ansatte ejerandele i startup’en.

Undersøgelsen dækker kun over relativt få ansatte, og derfor bør analysen som der henvises til, ses som et pilotstudie til et fremtidig større studie. Analysen udviser dog nogle meget interessante perspektiver, der ikke alene siger noget om udviklingen blandt startups startet af studerende, men også om en tendens på arbejdsmarkedet generelt. Vi håber på at kunne undersøge dette felt nærmere i fremtidige analyser.

[1] Kilde: https://medium.com/@DahlEOB/hvem-ans%C3%A6ttes-i-nye-virksomheder-663b777e9c05

[2] Kilde: https://ballisager.com/wp-content/uploads/2015/09/Rekrutteringsanalysen-2015_web.pdf

 

 

Undgå disse iværksætterideer

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


For et år siden skrev jeg et blogindlæg under overskriften: ”10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid”. Siden da har jeg været så heldig at gennemgå yderligere godt 500 iværksætterideer. Med disse i bagagen mener jeg, at der nu grobund for et opdateret indlæg.

Evaluering af en forretningsidé, et pitch eller en forretningsplan er jo på mange måder et forsøg på at kunne ”spå” om ideens udvikling i fremtiden – altså en vurdering af dens potentiale for succes i fremtiden. Men da jeg og andre, som vurderer denne type af ideer, jo i sagens natur ikke bogstaveligt talt kan se ind i fremtiden, så vil vurderingen jo altid have en vis subjektiv toning. Ikke desto mindre er det jo formålet at udpege de startup-ideer, som har størst sandsynlighed for succes.

Forskningen viser, at jo mere erfaring de der evaluerer ideerne har, jo oftere rammer man rigtig med sin evaluering og spotter ideerne med stort potentiale. Og da jeg er så heldig årligt at evaluere rigtig mange forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere, og samtidig kunne følge deres udvikling, så opstår også nogle mønstre. De fleste af de iværksættere, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

I Fonden for Entreprenørskab har vi gennem særligt vores Mikrolegatordning en meget konkret erfaring med både at evaluere og efterfølgende følge de startups, som har modtaget disse legater. Og vores analyser viser også, at vi efterhånden er ret gode til denne evaluering.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid.

 

Svære iværksætterideer med lav succesrate

Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå. 

  1. Teknologier, som leder efter et behov
    En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde, som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i sensor-, GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”.
  2. Social / impact ideer uden økonomi
    Den seneste tid har jeg oplevet, at der er kommet rigtig godt gang i de social- og impact-økonomiske ideer: altså ideer som søger at løse en større samfundsudfordring (læs mere i dette tidligere blogindlæg). Dette kan være at løse udfordringer for en særlig udsat befolkningsgruppe, at skabe et bedre klima, løse fødevareudfordringer etc. Det er fantastisk med denne type ideer, som løser noget, som er større end dem selv. Udfordringen er, hvis man ikke formår at tydeliggøre og skabe en forretning, samtidig med at ideen løser en samfundsmæssig udfordring. Hvis indtægterne kun tænkes at komme fra offentlige subsidier eller private sponsorater, så viser erfaringen, at ideerne er udfordret.
  3. Deleøkonomiens eufori
    Deleøkonomi er stadig ”hot”. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.
    De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Jeg anbefaler således, at man afholder sig fra deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter og ting hvor slidtage mm. er høj.
  4. Uopdagede talentfulde unge
    Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.
  5. Jeg vil bare så gerne være iværksætter
    Det at være iværksætter er heldigvis blevet hot. Særligt blandt unge ser vi heldigvis en spirende iværksætterkultur – og dette er en god udvikling. Vi ser dog også flere som lidt ukritisk forsøger at skabe en virksomhed for bare at gøre det. Man skal huske, at det at skabe en virksomhed er en ressourcekrævende opgave, som man skal brænde for, og hvor man skal forvente at lægge mange timer. Derfor kan det være en god idé at gøre op med sig selv, om det er ønsket om at blive iværksætter, der trækker, eller det er den løsning, man skaber, som er det drivende. Hvis det er det første, så vil jeg opfordre til, at man i stedet bruger tiden på at finde den rette idé eller deltage i et eksisterende team.
  6. Det hjælpeløse erhvervsliv
    En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.
  7. Sociale connection apps
    Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.
  8. Iværksættere, der sælger til andre iværksættere
    En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.
  9. Kommercielle ideer uden teknisk kompetence
    Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.
  10. Ét-produkt-designeren
    I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.
  11. Virksomheder, som vil sælge til uddannelsesinstitutioner
    I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordrede, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er disse her, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.

Blogindlæggets forfatter, Christian Vintergaard

At drømme, at turde, at skabe, at handle – sammen!

Af Pernille Berg, fil.dr., Forskning og Analyse, Fonden for Entreprenørskab


Det har gennem noget tid ikke været muligt at læse en avis, åbne en nyhedshjemmeside, eller se en nyhedsudsendelse uden at få fremtidens udfordringer præsenteret. Fremtidens udfordringer er komplekse og kalder på mange forskellige typer af viden, visioner om at skabe nye løsninger og mod til at handle på nye måder – omsætte ideerne til konkrete initiativer, produkter, løsninger.

Netop disse evner fremmes gennem entreprenørskabsundervisning og derfor er stigende interesse og erkendelse af, at entreprenørskabsundervisning er givende for elever og studerende vigtig.

I Fonden har vi ambitionen om, at hvert ungt menneske møder entreprenørskabsundervisning minimum én gang på hvert uddannelsesniveau. Dette ud fra devisen om, at øvelse gør mester.

Men som det gamle ordsprog lyder: ”It takes a village”, så kræver det mere end én gangs entreprenørskabsundervisning under sit studie for, at det spirende frø omsættes til konkrete produkter eller nye virksomheder.

Derfor har Fonden også konkrete initiativer på hvert uddannelsesniveau, der kører over længere tid, og som udmunder med et Danmarksmesterskab. På de videregående uddannelser er det Start Up Programme, hvor vi netop i tæt samarbejde med de deltagende uddannelsesinstitutioner bestræber os på at skabe et netværk for såvel studerende og undervisere. Gennem netværket og konkurrenceforløbet får de studerende mulighed for at forme deres egne ideer, omsætte disse ideer til konkrete produkter og realisere dem gennem etablering af virksomheder.

De studerende arbejder således gennem et akademisk år med entreprenørskab og får gennem deres deltagelse i Start Up Programme sparring, feedback og bedømmelse af deres idé fra både deres medstuderende, studerende fra andre uddannelsesinstitutioner, egne undervisere, eksterne mentorer og dommere. Fra den spæde idé til at stå som et af de teams, der nåede til Danmarksmesterskabet på Børsen og pitche foran eksterne dommere, arbejder de studerende med at udvikle løsninger til nogle af de komplekse samfundsmæssige udfordringer.

Og disse udfordringer kalder på forskelligheder fagligheder, og netop derfor giver Start Up Programme også mulighed for, at de studerende deltager i teams fra forskellige uddannelsesinstitutioner. De studerende skal indenfor fire forskellige kategorier komme med konkrete forretningsideer. De fire kategorier er:

  • GreenTech
  • LifeTech
  • Service Innovation
  • Social Entrepreneurship

I år har vi således set to teams, der består af studerende fra hhv. Maskinmesterskolen SIMAC og UCL. Maskinmesterstuderende og sygeplejerskestuderende er gået sammen for på denne måde at udvikle på relevante og teknisk smarte løsninger til nogle af de udfordringer, vi i Danmark står overfor.

”Ene mand gør det ikke alene”, og ligeså kan en uddannelsesinstitution ikke altid alene sikre de studerendes entreprenørielle mindset, men gennem samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner får de studerende mulighed for at kunne omsætte deres ideer til handling. De får netop herved muligheden for at samarbejde på tværs af hverdagens rammer for at kunne skabe de nye løsninger.

I år afholder vi i Start Up Programme tre regionalmesterskaber. Det har vi ikke gjort tidligere. Vi gør det nu for at sikre flere studerende muligheden for at kunne deltage i Start Up Programme og for at give dem oplevelsen og glæden ved at skabe noget nyt sammen med andre. Vi gør det også for at sikre de studerende muligheden for at snuse til startup livet. Ikke ud fra ambitionen om, at de alle skal starte egen virksomhed efterfølgende, men ud fra ambitionen om, at de alle får nogle entreprenørielle indsigter, som kan fastholde deres evne til at drømme, modet til at omsætte og til at handle sammen. Og dem, der starter egen virksomhed, de vil forhåbentligt se tilbage på deres studietid og sige, at de blev iværksætter på grund af og ikke på trods af deres studie.

I morgen går det løs i Aarhus, de deltagende teams har skullet fremsende konceptbeskrivelse for deres løsningsforslag. De respektive teams vil blive interviewet af eksterne dommere og skal også pitche. På tirsdag afholdes næste regionalmesterskab i København, og i tirsdags den 2. maj afholdt vi årets første regionalmesterskab i Odense.

Den 1. juni mødes de 20 teams, der har kvalificeret sig til Danmarksmesterskabet på Børsen, og når dagen er omme, ved vi hvilket team, der er Danmarksmester, og som skal til Helsinki for at repræsentere Danmark på årets Europamesterskab.

”It takes a village” og man fristes også til at tilføje ”and it takes a whole lot of love, hard work and time”.

Ting du skal undlade i dit (video) pitch

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I iværksætter- og investorverdenen er pitchet centralt. Det er golfsportens svar på tee off, svømningen startspring fra skammel, novellens første linje. Med andre ord – det er et helt centralt afsæt, som bliver afgørende for det videre forløb. Det er gennem pitchet, at iværksætter og investor første gang møder hinanden, og her skal indtrykket gerne være så godt, at processen kan fortsætte til et mere dialogpræget format.

Pitchet kan have mange former (live, skrift, lyd etc.), men i denne blog vil jeg primært fokusere på de som foregår i et kort videoformat (3-4 min.). I kraft af at pitchet er blevet en form for kunststykke, så er der også udarbejdet et utal af forskellige guides i ”det gode pitch”. Dette indlæg er en anelse anderledes: Det vil beskrive de ting, som jeg mener, man ikke bør gøre i sit video pitch. Eller de elementer som i hvert fald gør, at jeg personligt bliver mindre interesseret i at høre mere.

Ofte kommer video-pitchet sammen med en skriftlig formidling, men det gør ikke video-pitchet mindre vigtigt at bruge kræfter på. I en del tilfælde kan man se, at videoen er optaget sådan lidt i sidste øjeblik, og uden at det virker som om, at der er nogen, der har gjort sig umagen at se den kritisk igennem, inden den blev skippet af sted. Man skal huske på, at når en investor, lån- eller legatgiver også udbeder sig en video, så er det fordi, de rent faktisk har tænkt sig at lade den indgå i evalueringen. Det er fordi, en video giver en bedre indsigt i teamet, deres formidlingsevne, en visuel indsigt i produktet etc. Således er videoen også med til at skabe en første indsigt eller holdning.

Min motivation for at skrive netop dette oplæg er, blandt andet, at jeg i forbindelse med Fonden for Entreprenørskabs Mikrolegat-ordning hvert år ser flere hundrede video-pitches med meget forskellig gennemslagskraft. I denne proces har der også udkrystalliseret sig nogle elementer, som jeg mener ødelægger video-pitchet og derfor også det samlede indtryk. Her er de i opremset form:

Video og lydkvalitet

Der er ingen som forventer, at video-pitches leveres i kvalitet med en spillefilm, men jeg har desværre set rigtig mange eksempler på, at optagelserne er foretaget i så stærkt modlys, mørke eller med så dårlig lyd, at man hverken kan se eller høre pitchet. De fleste mobiltelefoner kan fint levere den kvalitet som kræves, og med et par prøveoptagelser kan man fint vurdere, om kvaliteten er seervenlig. Ellers kan jeg anbefale, at man kort gennemser filen – også på et andet device end hvor den er optaget.

Husk på, hvad der skal siges

Det er de færreste, som kan levere et pitch uden et manus eller en anden rettesnor for, hvordan man bedst muligt anvender den begrænsede tid, man har til sit pitch. De fleste video-pitches har et krav om, hvor lange de må være, så husk at prioritér dette. Jeg ser mange, som spilder tiden og prioriterer den forkert i forhold til at nå frem til centrale pointer. Det giver et meget rodet indtryk, men også et indtryk af at være ligeglad med den modtager, som skal se videoen. Så hvis man ikke vil gøre sig den ulejlighed at forberede sig, så kan man heller ikke forvente, at andre vil bruge tiden på at se det.

Du har ikke tid til at tale dig varm

I forlængelse af det ovenstående punkt om prioritering af tiden, så pas på ikke at bruge for meget indledende tid på ”tomgangssnak”. Jeg ser desværre mange pitches, hvor der bruges for meget indledende tid med fx at fortælle om, hvordan man kom på ideen, samfundets udvikling etc. Husk kun at nævne elementer, som er centrale for fange læseren og hurtigt lade denne forstå, hvad ideen bag startup’en er. Det gælder således også, at man ikke behøver at bruge alle ”tilladte” minutter, hvis man kan gøre det kortere end den tilladte tid.

Stå stille!

Den sidste nye trend er at gå rundt, mens man taler til sit kamera. Tanken om at det bliver mere medlevende bliver i løbet af ingen tid til en irritation for seeren og en distraktion fra det væsentlige indhold. Lad derfor gerne kameraet stå, og fokuser mere på det budskab som skal overbringes. Så med mindre det understøtter budskabet at gå rundt, så lad være med det!

Stop skuespillet

Om end et pitch skal være velforberedt, så behøver det ikke for min skyld at være så indstuderet, at det ender med at blive et skuespil med tildelte roller. Herunder med nogle roller som ikke harmonerer med, hvem folkene bag egentligt er. Man skal heller ikke opfører pitchet som en komedie. Publikums humor kan være vidt forskellig, så her skal man være varsom. Desuden er det vigtig at huske på, at de som ofte gennemser video-pitches har set mange og ikke behøver fundamentale informationer.

Det er ikke en reklamefilm

Tanken bag et video-pitch er sjældent at sælge selve produktet eller servicen. Det handler mere om at sælge virksomheden til en evt. finansiel institution. Derfor bør pitchet heller ikke fremføres som en reklame for produktet. Det føles som spild af tid, for det giver ikke den fornødne indsigt i virksomheden og teamet bag.

Teamet skal frem

En af de centrale grunde til at video-pitchet bliver anvendt, er for at få et bedre indtryk af teamet bag. Det bedste er naturligvis at møde temaet face-to-face, men video antages for at være næstbedst. Således er det min erfaring, at det er en god idé at have alle med. Derfor er det en god idé at tage sig den tid og energi det kræver, at hele teamet deltager; altså med mindre det ikke er muligt grundet fx at nogle fra teamet sidder i andre lande.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at langt de fleste video-pitches, som jeg ser, er rigtig gode! Og de viser på bedste vis, det de skal. Men står du og skal lave et video-pitch, så er mit råd, at du bruger lidt ekstra energi på at tænke over, hvem målgruppe for videoen er: Hvad vil de gerne vide, og hvordan fortæller du det bedst muligt? Og se så videoen igennem efter optagelse, så du er sikker på, at din planlægning og tanken med videoen også afspejler sig i resultatet. Overvej evt. at lave dit netværk se videoen igennem.

Ready, set, camera, action!

Foto: norden.org/Oddleiv Apneseth

Entreprenørskab som vækstmotor for nordiske øer

Af Tilde Reffstrup, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab og  Susanne Kærn Christiansen, Projektkoordinator, Fonden for Entreprenørskab


Trods mange gode bud på, hvad vi skal leve af i Norden, og hvordan vi skal skabe vækst, er én ting sikker: Vi skal leve af den næste generation.

Vi lever i dag i en uforudsigelig og hurtigt skiftende verden. Moderne samfund ændrer karakter, og vi går fra at skulle leve af de klassiske fag og traditionelle erhverv som fiskeri, håndværk og industri til et mere viden- og innovationstungt samfund, hvor også de traditionelle erhverv ændrer karakter, blandt andet i retning af at blive stadig mere viden- og innovationstunge. Det betyder, at arbejdslivet for mange af os og de kommende generationer kommer til at se meget anderledes ud i fremtiden, og det vil kræve nye kompetencer som fx evnen til at kunne tænke nyt og evnen til at kunne håndtere usikkerhed.

I de nordiske lande og selvstyreområder har demografiske ændringer og større afstand mellem by og land bidraget til særlige fælles udfordringer for især de afsidesliggende og ofte tyndtbefolkede områder, som fx øer. Specielt unge, som har høje ambitioner for deres karriere og ønsker en videregående uddannelse, vælger at flytte væk fra øerne og kommer måske ikke tilbage, blandt andet fordi der er for få arbejdspladser og de virksomheder, der forsvinder, ikke erstattes af nye i samme tempo.

Nogle steder er situationen så kritisk, at forandring er en akut nødvendighed. Det bliver stadigt tydeligere, at fremtidens velfærd i de nordiske ø-samfund og tyndtbefolkede områder afhænger af vores – og vores børns – evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte idéer til handling og værdi for andre. Med andre ord; der er på de nordiske øer brug for unge iværksættere og entreprenante medarbejdere.

Fonden for Entreprenørskab/Edison

Fra danske erfaringer til nordiske anbefalinger

Forandringen sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden på de nordiske øer, men processen kan påbegyndes ved at skabe gode vilkår for unge iværksættere og give unge evnerne og kompetencerne til at tænke nyt.

Netop på den baggrund valgte Fonden for Entreprenørskab i 2016, i et samarbejde med Nordisk Ministerråd, at igangsætte et 1-årigt pilotprojekt for at kortlægge syv udvalgte nordiske øers eksisterende indsatser for entreprenørskab i uddannelserne. Og med afsæt i kortlægningen at identificere øernes potentialer gennem estimerede prognoser for entreprenørskabsundervisning samt for uddelingen af Mikrolegater til studerende med en god idé. De syv øer i projektet er Andøy i Norge, Pargas i Finland, Bornholm i Danmark, Færøerne, Grønland, Gotland i Sverige og Island.

Fonden for Entreprenørskab har i en årrække arbejdet med at øge udbredelsen af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem og sikre sammenhængen med de muligheder, som unge mennesker har for at starte egen virksomhed. Erfaringerne viser, at et øget fokus på entreprenørskab i uddannelserne og et godt iværksættermiljø kan stimulere økonomisk vækst og udvikling.

I den netop publicerede rapport ’Nordic Entrepreneurship Islands’, der er resultatet af det 1-årige pilotprojekt, præsenteres de eksisterende politiske og uddannelsesmæssige tiltag for entreprenørskab på hver ø. Og med afsæt i kortlægningen samt i erfaringerne fra Danmark gives et bud på en prognose for hver øs udvikling over en 5-årig periode.

 

Nordiske øer er fulde af potentiale

De syv øer er i udgangspunktet yderst heterogene størrelser. Både når det gælder omfanget af skoler og indbyggere på øen, men også hvad angår deres erfaringer med og nuværende indsats for entreprenørskab i undervisningen. Nogle øer har arbejdet med entreprenørskab i undervisningen igennem længere tid, hvorimod det for andre øer er et forholdsvist nyt og ukendt område. Det vil sige, at selvom der i rapporten generelt på alle øer forudses en stigning i antallet af elever og studerende, der modtager entreprenørskabsundervisning samt en stigning i antallet af ansøgere til et Mikrolegat – forudsat en særlig indsats på området – så er deres udgangspunkt og dermed også deres prognoser forskellige.

Rapporten byder desuden på en række anbefalinger, på en række overordnede områder, til hver af de syv øer. Det er tydeligt, at der er et stort potentiale på øerne, og med relativt få midler kan man integrere entreprenørskab i undervisningen og støtte opstart af studerendes iværksættervirksomheder. Det afgørende er dog, at øerne iværksætter en målrettet indsats og at de unge møder entreprenørskab allerede under deres uddannelse, hvis øsamfundet skal have gavn af udviklingen, og hvis der skal skabes flere innovative medarbejdere og iværksættere på de nordiske øer.

Læs mere om analysen og hent rapporten her.

 

Artikelens forfattere:

Susanne Kærn Christiansen
Tilde Reffstrup

Datamining eller hurtig handling – et moderne iværksætterparadoks

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


”You need to know your F… numbers!” Ja, de af jer, som har haft glæde af se den nye sæson af iværksætter-tv-programmet ”Løvernes Hule”, kender godt retorikken. Din troværdighed daler i løvernes anerkendelse, hvis du ikke kender trends og nøgletal for den branche, du skal ind i. Dette gælder ikke kun for de garvede løver, men også for de fleste andre professionelle investorer og forretningsfolk, som skal tage stilling til et iværksætterpotentiale. Iværksætterne skal kende deres branche, og de skal kunne udtrykke den i tal og statistikker.

I dag findes der data på næsten alt, og med en hurtig Google-søgning kan man finde statistik på de mest nicheorienterede områder. Disse data bliver produceret af både danske og internationale analyse- og forskningsenheder. Formålene med dataenes tilvejebringelse kan nogle gange være svære at gennemskue, men faktum er dog, at de er der, og at de som oftest er gratis at tilgå.

Det, at dataene bliver ”brugt”, er ofte betaling nok i sig selv for dataproducenterne, hvis de blot får en marginal kredit i form af en reference. Og med denne mangfoldighed i frit tilgængelig data, så er der ingen gode undskyldninger for ikke at kende den branche, man er i. Med få sekunder i en søgemaskine kan den spirende iværksætter derfor hurtigt sætte tal på branchens størrelse, kundernes præferencer, konkurrenter på markedet osv.

 

Forfinet fokus på de tidlige faser

Men hvordan er det så med data kontra nye forretningsmodeller og virksomheder? I et historisk lys er der nok ingen tvivl om, at det primært var de teknologiske innovationer, gåpåmod og den kendte mavefornemmelse, som var indikator for, om man udviklede sin virksomhed eller investerede i andres.

Da både Lego, Danfoss, Grundfos m.fl. blev grundlagt, var der ingen data eller offentlige tal, som hurtigt kunne guide iværksættere. Der var ingen Google, der kunne hjælpe ens søgen, og der var ingen forbrugertrends, som kunne dokumenteres. Her afhang ens succes eller fiasko mere af den fremadrettede kraft og evnen til selv at kunne aflæse markedets reaktioner, og ud fra dette blev redningsplaner i højere grad brugt til at retfærdiggøre iværksætterens fornemmelse for succes.

Tidligere tiders mavefornemmelser og hurtige handlestrategier er i dag forfinet til forskellige, nutidige strategier eller handlingsmønstre for især de tidligere faser af iværksættervirksomhedens udvikling. Begreber som Prototyping, Lean Start Up og Fail-fast er alle centreret omkring det at handle, prøve ting af, komme ud over rampen og sælge produkter, som måske endda endnu ikke findes – alt sammen med fokus på, at det ingenting må koste. Mantraet er bare ”Go Go!” – lær af dine fejl, og se, om du kan observere markedets reaktion.

 

Fail fast eller styr på data?

I iværksætterdebatten har jeg dog gennem den seneste tid oplevet et interessant paradoks: Selv de mest hardcore serieiværksættere og investorer prædiker på den ene side om, at de nye iværksættere bare skal kaste sig ud i det (fail fast), og på den anden side er de meget fokuserede på i løbet af første pitch at kunne aflæse iværksættercasens succes eller fiasko i en mangfoldighed af eksisterende data.

Således forlanges det både, at iværksætteren skal udvise en ekstrem handlevilje med en forretningsplan i servietstørrelse, og på den anden side at iværksætteren med en ”DJØF’ers” præcision skal kunne fremlægge alle tænkelige data for virksomhedens udvikling. I sin higen efter at gøre det rigtigt, bliver det store dilemma så derfor ofte: Skal jeg blindt handle på ideen, eller skal jeg bruge tiden på at søge i data?

Og hvad er så paradoksets konsekvenser:

  • Alle data, som kan googles, kan bruges: Desværre ser jeg rigtig mange iværksættere, som i jagten på investorernes krav til dokumentation helt ukritisk anvender andres data. I sådanne tilfælde bliver al data, som kan findes, gjort til genstand for dokumentation for virksomhedens succes. Så medmindre investoren gør sig store anstrengelser for at undersøge dataenes validitet, tages den også til indtægt.
  • Iværksætteren med speederen i bund og smadret forrude: Jeg ser også ofte iværksættere, som uden videre overvejelse lader deres beslutninger afhænge af mavefornemmelser og udokumenterede antagelser, til trods for at de arbejder i et marked med et væld af tilgængelig information om deres kunder og markeder. Målet i sig selv må i stedet blive at udvise handlekraft og beslutsomhed.
  • Jeg vil bare gerne gøre det så godt: Den sidste gruppe er de (ofte meget) uerfarne, som blindt zigzagger deres vej derudaf. De forsøger med den ene hånd at indfange data og med den anden at lancere så hurtigt som muligt. Udfordringerne er ofte, at de to ting sjældent når at blive gensidigt berigende.

Mit bud er, at de to kerneområder for iværksætterens dokumentation (data og handling) også i fremtiden vil være til genstand for udfordringer. Mht. data og dokumentation så jeg gerne, at man som investor går fra en tid, hvor al data (kvantitet) er godt, til en tid hvor man bliver mere kritisk over for kvaliteten af data. Det er således ikke alle kilder eller undersøgelser, som vil blive godtaget, men kun de undersøgelser hvor dokumentationen for validitet og relevans er opfyldt.

Som jeg ser det, er ”just go – do it!” ikke nok, når det kommer til at vurdere iværksætterens evne til at handle. I stedet skal der stilles et øget krav til dokumentation for handlingerne og evnen til at lære af de erfaringer, som følger med. For fremtidens iværksættere er det derfor først og fremmest vigtigt, at handling og data indgår i et fornuftigt mængdeforhold.