Kategori: Iværksætteri

Iværksætteri på erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasier

Kan en målrettet indsats, der sætter iværksætteri i centrum på erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasier, skabe flere virksomheder, spændende produkter og arvtagere til eksisterende virksomheder? Det er nogle af de spørgsmål der ønskes afdækket i EU-projektet Undervisning i iværksætteri, som Fonden for Entreprenørskab sammen med en række uddannelsesinstitutioner og SMV Danmark netop har sat i værk.


Af Beate Laubel Boysen, projektleder, Fonden for Entreprenørskab og Anne Bahn Eghøje, Projektleder, Undervisning i iværksætteri, ZBC


Kigger vi på det samlede antal iværksættere i Danmark, og sammenligner os med udlandet, kan vi se, at Danmark ikke just er førende på området – faktisk tværtimod.

EntreprenørskabEntreprenørskab målt på befolkningen mellem 18-64 år som har startet eller styrer en virksomhed, der er mindre end 3,5 år gammel. Iværksætterindblikket, side 24

Der kan derfor være god grund til at kigge på undervisningen for at skabe endnu større motivation og kompetence til at starte virksomhed – hvilket regeringen i deres seneste udspil om erhvervsuddannelserne har gjort i initiativ 6.9. ”Understøtte undervisning i iværksætteri og virksomhedsstart på grundforløbet”. Initiativet bygger videre på den tidligere reform, der indførte innovation på EUD-grundforløbet, og som har forstærket uddannelsernes fokus på produkt- og serviceudvikling og på intraprenørskab.

Intraprenørskab er stærkt i Danmark

Innovation og intraprenørskab er vi til gengæld gode til. Danmark står stærkt når det gælder intraprenørskab (den enkeltes handlekraft i forhold til at skabe nyt i eksisterende virksomheder) med en andel på 9% kun overgået af Sverige med 9,1%.
IntraprenørskabIntreprenørskab målt på befolkningen mellem 18-64 år, der aktivt spiller en førende rolle i idéudvikling eller forbedrelse og implementering af nye aktiviteter for deres arbejdsgiver. Iværksætterindblikket, side 25

Dén flotte placering kan der være mange grunde til: I den danske kultur er distancen mellem ledelse og medarbejdere ikke er så stor, og lønmodtagere har i mange generationer haft et godt sikkerhedsnet, og har derfor søgt fastansættelser frem for selv at starte virksomhed.

I uddannelsessystemet er innovation tydeligere end iværksætteri – og dét er relevant for projektet Undervisning i iværksætteri, der er støttet med EU-midler. De kompetencer og erfaringer, som de unge mennesker kan få med sig gennem innovationsundervisning kan i høj grad være relevante at have med sig, hvis man skal starte virksomhed.

Det kan være kompetencer som:

  • At kunne finde på nye idéer
  • At kunne håndtere usikkerhed
  • At kunne indgå i et samarbejde med andre og skabe nye kontakter
  • At kunne strukturere opgaver i et projekt, inklusive deadlines og ansvarsområder
  • At kunne styre omkostninger

Hvordan får vi flere virksomheder?

I projekt Undervisning i iværksætteri har vi – foruden de ovennævnte kompetencer – fokus på 4 andre og mere iværksætterrettede kompetenceområder:

  1. Produkt- og konceptudvikling
  2. Kunde- og konkurrentafklaring
  3. Ressourcer og netværk
  4. Etablering og karriereafklaring

Vi ved, at det skaber størst faglig relevans hos eleverne, hvis de beskæftiger sig med iværksætteri i sammenhæng med deres uddannelsers kernefaglighed.

Derfor har erhvervsskolerne ZBC (projektleder), Mercantec, IBC, CELF, EUC Syd, EUC Nordvestsjælland, EUC Sjælland, Køge Handelsskole og SMV Danmark i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab valgt at lave en indsats, der omfatter både erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb samt de gymnasiale erhvervsrettede uddannelser.

Projektets hovedsigte er at:

  • Øge de unges kompetencer til at turde og kunne starte små og mellemstore virksomheder, der er en stor del af den danske vækstmotor, og som der til stadighed er brug for (og som Danmark ifølge den statistik, der indledte denne blog ikke er europamester i)
  • Øge overlevelsesevnen på de virksomheder, der startes af de unge mennesker
  • Opkvalificere undervisere til at kunne bedrive iværksætterundervisning
  • Styrke indsatsen for at motivere flere unge mennesker på erhvervsskolerne til opstart af virksomhed
  • Tænde en ambition hos de unge om at være virksomhedsejer, og dermed understøtte de mange eksisterende små og mellemstore virksomheder i at finde egnede arvtagere, når der skal ske et generationsskifte

Mange veje til iværksætteri

De deltagende skoler udvælger selv de uddannelser og lærere, der skal indgå i projektet. Det er også op til den enkelte lærer at udvælge hvilken type forløb, der skal arbejdes med.

Én skole kan for eksempel vælge at arbejde med valgfag på tværs af uddannelser, en anden kan lave en eftermiddags-iværksættercafé for talentelever, og en tredje kan vælge at arbejde med forløb i skolepraktikken.

Mangler den enkelte lærer kompetencer til at give eleverne en vedkommende og relevant undervisning i iværksætteri, kan han eller hun gøre brug af den opkvalificeringspakke på 2 x 2 dage, der er udviklet til projektet.

Opkvalificeringspakken vil give den enkelte lærer viden om iværksætteri, metoder og værktøjer til at gennemføre iværksætterundervisning og erfaring med at designe egne iværksætterundervisningsforløb.

Til brug for de lærere, der er ”nye” i iværksættersammenhænge er der i projektet udarbejdet en pakke af fagmål i de fire førnævnte kompetenceområder, som vi arbejder med:

  • Produkt- og konceptudvikling,
  • Kunde- og konkurrentafklaring,
  • Ressourcer og netværk
  • Etablering og karriereafklaring

Kompetenceområderne er defineret gennem videns- og færdighedsmål for eleverne. I løbet af de kommende faser af projektet får lærerne adgang til en værktøjskasse af pluk-selv metoder, tekster og øvelser, der kan hjælpe nye og knap så erfarne undervisere med at planlægge gennemførelse af undervisning til deres elever.

De lærere, der allerede har de relevante kompetencer og erfaringer, har mulighed for at tilgå samme værktøjskasse for inspiration, og vil yderligere få adgang til de forløb, der bliver udviklet i løbet af projektet eller undervisere, og som kan udfordre erfarne undervisere til at skabe plads til iværksætterundervisning i fag og uddannelser, der ikke traditionelt har tid og rammer til at arbejde med iværksætteri.

Hvad er iværksætteri?

Der findes adskillige definitioner på iværksætteri, og som vejviser for projektets deltagere har Fonden for Entreprenørskab udarbejdet en fælles definition af iværksætteri og af iværksætterundervisning, som skaber et fælles udgangspunkt for den undervisning, der udvikles i projektet.

Definition på iværksætteri:

  • Iværksætteri betyder “virksomhedsopstart” og behøver ikke indeholde en opfinderdimension. Den virksomhed, man starter, kan tilbyde såvel produkter som services mm. Det kan fx være:
    – Nyt og banebrydende
    – Gammelt og kendt, fx gensalg af varer, man har købt i fjernøsten
    – Samme håndværksydelse, som de andre i byen tilbyder
    – Andet
  • Fælles for al virksomhedsopstart er dog, at der skal være tale om at skabe “værdi for andre”, og den værdi, der er tale om, kan være social, økonomisk eller kulturel

Definition på iværksætterundervisning:

  • Den iværksætterundervisning, der skal lede frem til elevernes tilegnelse af iværksætterviden og iværksætterkompetencer er indhold, metoder og aktiviteter, der understøtter motivation, kompetence og erfaring, som gør det muligt at opstarte og lede en virksomhed

Kort om Undervisning i iværksætteri

Med udgangspunkt i ovenstående definition, vil der blive gennemført opkvalificering, udvikling af undervisning og gennemførelse af undervisning, sådan at både lærere og elever på de 8 deltagende skoler i løbet af projektets 3 år kommer til at nyde godt af projektet, samtidig med at resultaterne, værktøjskassen, definitionerne og meget mere vil blive spredt til uddannelser i ind- og udland efterfølgende.

Undervejs vil elever og lærere få mulighed for at reflektere over egen holdning til, viden om, og færdigheder i at være iværksætter gennem appen Octoskills, der er et digitalt evalueringsværktøj, som skoler både i og uden for projektet kan bruge gratis. Appen er udviklet ud fra resultaterne i et europæisk forskningsprojekt og er baseret på både dansk og international forskning. Værktøjet måler dimensioner såsom entreprenøriel ’self-efficacy’ (tro på egen formåen), entreprenørielle holdninger, intentioner og social kapital, samt skoleengagement, motivation for læring og relationer til lærere og klassekammerater.

Følg med Undervisning i iværksætteri her.

 

Projektet er støttet af EU-socialfondsmidler og midler fra Væktsforum Sjælland.

UIVlogo vækstforum

 

eu

 

70 år er ingen alder når man har innovation i årerne

Jørgen Mads Clausen var i mange år formand for bestyrelsen i Fonden for Entreprenørskab og dybt engageret i Fondens arbejde – også længe inden Fonden så ud, som den gør i dag. I søndags fyldte han 70 år, men det er ingen alder, lyder det fra Fondens administrerende direktør. 


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


På en kold decemberdag i 2009 ringede min mobil, da jeg var på vej over Knippelsbro i København. Nummeret var ukendt, men stemmen var betydelig og med sønderjysk dialekt:

Det er Jørgen. Vi skal etablere denne her fond, Fonden for Entreprenørskab. Vil du komme ned og snakke med mig om det?”

Næste dag sad jeg på Jørgen Mads Clausens kontor. Jørgen var på det tidspunkt bestyrelsesformand for en fond, som skulle konverteres til Fonden for Entreprenørskab. En privat fond som i samarbejde med staten skulle fremme innovation og iværksætteri gennem hele uddannelsessystemet. Et arbejde som dengang mest af alt var en vision, men som i dag er på vej til være en realitet.

Jeg har mødt mange mennesker i mit liv og i min karriere. Mange husker jeg flygtigt, og andre har brændt sig fast og gjort indtryk. Jørgen Mads Clausen er en af dem, der har gjort indtryk – ikke kun på mig, men også på dansk iværksættermiljø. Han er en ener. På den gode og engagerende måde.

Store stemmer i erhvervslivet kan høres

Innovation- og iværksætterkulturen i Danmark har brug for markante stemmer fra det etablerede erhvervsliv. Vi kan ikke nøjes med politikernes og iværksættermiljøets egen stemme. Når innovation og iværksætteri skal på dagsordenen, så er det afgørende, at fremtrædende erhvervsprofiler fra de store arbejdspladser går forrest.

En af de stemmer, og som jeg kender godt, er Jørgen Mads Clausen, som i dag er bestyrelsesformand i Danfoss. Den 23. september fyldte han 70 år, men det er ingen alder, når man har innovation i årene.

Iværksætteri skal drives frem

Jeg har kendt Jørgen i snart 10 år, og han er en af de stemmer, der altid har været der: Markant, når snakken faldt på iværksætteri og innovation. Og den kan stadig høres. Ørerne spidses når Jørgen rejser snakken i brancheorganisationerne og foran politikerene. Og når man repræsenterer en af Danmarks største arbejdspladser, åbnes spaltepladsen nemmere i pressen, end hvis en ukendt iværksætter fortæller om sine udfordringer.

Jørgen Mads Clausen har haft sit virke i Danfoss i mange år, og her har han en betydelig rolle. Som det er med de fleste andre virksomheder, så ligger udfordringen i skabe nyt og være på forkant med det nuværende og fremtidige marked. Her har iværksætteriet været en afgørende brik i Danfoss’ udvikling – og det har været med Jørgen som drivkraft. I Danfoss kalder de det innovation, new business eller intrapreneurship. Men sagen er den samme: Iværksætteriet udfoldes inden for den etablerede virksomheds rammer.

Iværksætteri for alles skyld

De fleste der kender Jørgen ved også, at hans ønske om en mere markant iværksætterkultur rækker langt ud over hans egen virksomheds behov. For Jørgen handler det om Danmarks udvikling og danskernes mulighed for at skabe spændende muligheder for sig selv.

Det er sådan jeg kender Jørgen. Som en mand, der sætter egne behov til side i en større sags tjeneste. Det har været i kronikker om behovet for mere iværksætteri i uddannelserne. Adskillige møder med ministre og som sponsor af events.

Siden mit første møde med Jørgen tilbage i 2009 har mange andre møder fulgt. Agendaen har altid været den samme og handlet om, hvordan Jørgen kunne være mere med til at øge de unges interesse for iværksætteri, innovation og naturvidenskab.

Jeg håber at mange flere danske erhvervsledere vil lade deres stemme høre for dansk innovation og iværksætterkultur. Gør jeres vigtige stemme til kende for den kan sagtens være højere i debatten. Eller deltag mere aktivt i at skabe en iværksætterkultur. Kent Damsgaard har tidligere skrevet et indlæg om dette.

Særligt vil jeg gerne benytte mig af lejligheden for at ønske Jørgen tillykke med de 70 år.

Folkemødets stråler skinner fortsat, men hvor er entreprenørskaben henne i de stråler?

Det er snart en måned siden, årets Folkemøde blev afholdt på Bornholm. Arrangementer og events er afviklet, politikere og meningsdannere er rejst hjem, men der bliver fortsat snakket om Folkemødet. Bare ikke om entreprenørskab.


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Som solstrålerne fortsat forkæler os alle i disse dage, kommer der også fortsat solstråler fra året Folkemøde. På de sociale medier og i diverse nyhedsbreve ses stadig en lind strøm af billeder og videoer, der fortæller og vidner om udbytterige debatter og events.

Og du er sikkert ved at være ganske træt af at høre om Folkemødet. Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at skrive mere om Folkemødet.

Hvorfor jeg så alligevel går til tasterne og skriver et blogindlæg om Folkemødet, spørger du? Det gør jeg af to årsager:

  1. Publicering af ”Digital analyse – Folkemødet 2018” udgivet af lytteværktøjet, Overskrift
  2. En paneldebat på Folkemødet, hvor kernespørgsmålet var, om man kan uddanne sig til iværksætter

Fonden debatterede – også på sociale medier

Fonden for Entreprenørskab har været med på Folkemødet i mange år, og her har vi sat fokus på og debatteret entreprenørskab og iværksætteri i uddannelsessektoren.

I år havde vi i samarbejde med en række organisationer og virksomheder planlagt Tour d’entreprenørskab, en ”rute” bestående af 15 arrangementer og events i entreprenørskabens og iværksætteriets tegn. Derudover deltog repræsentanter fra Fonden i øvrige debatter.

Når man som jeg mener, at det er vigtigt, at vi sikrer unge mennesker kendskab til og indsigt i entreprenørskab, og muligheden for at kunne omsætte sin viden og indsigt til at handle entreprenørielt, så er det nærliggende at håbe, at emner som ”startup”, ”entreprenørskab”, ”iværksætteri” og ”uddannelse” er det, der fylder på et Folkemøde.

Men ifølge Overskrifts digitale analyse, så var det ikke disse emner, der blev brugt mest på Folkemødet.

Fra den digitale analyse 2018, side 6:

Side 6

Selvom mine kolleger og jeg var meget aktive på de sociale medier, så var det ikke os, der var de mest aktive, mest ’likede’ eller ’retweetede”. Det kan naturligvis tilskrives mange faktorer, men vi må dog konstatere, at ”entreprenørskab” ikke ligger på top 10 listen.

Til gengæld fylder ”uddannelse” heldigvis på opgørelserne og i følge analysen, er Danske Professionshøjskolers tweets blandt de mest retweetede.

Som uddannelsespassionista er det beroligende, at ”uddannelse” og ”børn og unge” er blandt de mest omtalte temaer på Folkemødet. Det entreprenante mindset, som der er brug for blandt de unge mennesker, fostres nemlig gennem uddannelserne.

Vigtig debat om entreprenørskab i undervisningen

Fredag deltog jeg i paneldebatten ”Kan man uddanne sig til iværksætter” sammen med Tommy Ahlers, Uddannelses- og forskningsminister, Michael Paulsen, lektor i pædagogik fra SDU og Jeppe Rahbek, iværksætter og dimittend fra UCN.

Det var en debat, jeg virkelig havde glædet mig til at deltage i, da den tog fat i det klassiske spørgsmål: Kan uddannelser fremme iværksætteri?

Det enkle svar er JA, det kan uddannelser godt.

Det mere nuancerede svar er naturligvis JA, det kan de godt, men der findes, som med så meget andet, ikke en one size fits alle-metode, der kan rulles ud over det ganske land.

Video fra paneldebatten “Kan man uddanne sig til iværksætter?
Paneldebatten kan også høres som podcast her.

Passionerede og engagerede lærere, undervisere, forskere og uddannelsesledere har gennem årene erfaret,  at det er muligt at skabe udfordrende og motiverende uddannelsesforløb med fokus på entreprenørskab.

De unge mennesker får meget ud af at arbejde med entreprenørielle læringsforløb uagtet deres ambitioner om at starte egen virksomhed. For nogle er det endda en stor aha-oplevelse at deltage i entreprenørskabsforløb, fordi de her får lysten, ideen og troen på, at de kan starte deres egen virksomhed.

Der er altså ikke tvivl om de mange glæder og gevinster ved at arbejde med entreprenørskab i uddannelserne. Men det er fortsat vigtigt at få stadfæstet og delt viden herom, så snakken ikke ender med en diskussion af, hvorvidt det er relevant, og om det er noget, de unge finder interessant nok til at deltage i.

Det interessante ved debatten, ”Kan man uddanne sig til iværksætter?”, var ikke om det er muligt at uddanne til iværksætteri, men derimod hvordan vi gør det.

Heri fremstår nuancerne tydeligt. Der er mange veje til iværksætteri, og entreprenørskabsforløb kan tage sig meget forskelligt ud. Gennem årene er der blevet udviklet mange forløb, hvor udgangspunktet er at indlejre entreprenørskab i de forskellige fagligheder. Entreprenørskab bliver dermed en naturlig del af det pågældende fag, hvor elever og studerende anspores til at kunne eksperimentere, fejle, lære af fejlene, se muligheder og anskue sin omverden på nye måder – og dette indenfor de forskellige fag.

Evnen til at omsætte og forestille sig nye måder at løse samfundsmæssige udfordringer bliver mere naturlig sammenlignet med, hvis entreprenørskab var fag på skemaet som eksempelvis dansk eller matematik. Vi ser også, at flere uddannelsesinstitutioner skaber rum, læringsrum såvel som fysiske rum, til at kunne realisere deres ideer – nu forretningsideer. Og rådgivning, vejledning og mentoring af iværksætterspirer bliver essentiel og indgår som en naturlig del af uddannelserne og studierne.

Mere entreprenørskab på Bornholm og i uddannelserne

Det skal selvfølgelig ikke handle om antal ”likes” og ”retweets” på de sociale medier. Jeg synes trods alt, det er betryggende at ”uddannelse” og ”børn og unge” var emner, der blev debatteret og prioriteret på årets Folkemøde.

Men fraværet af ”entreprenørskab” vidner om en udfordring, vi i Fonden for Entreprenørskab er klar over: Uddannelse og børn og unge fylder meget i vores bevidsthed og samfund, MEN!

– Hvor er entreprenørskaben?

Som uddannelsespassionista giver det stof til eftertanke og øget motivation om at fremme den viden, der allerede eksisterer, og de mange erfaringer med at udvikle og sikre entreprenørskabsforløb på landets uddannelser.

Næste års Folkemøde kommer forhåbentligt til at indeholde endnu flere debatter om uddannelse og entreprenørskab. Måske havner ”entreprenørskab” endda på opgørelsen over top 10 emner, debatterne adresserer.

Solstrålerne sender optimismens budskab videre, og jeg ønsker alle en forrygende sommer.

Entreprenørerne sikrer vores fremtidige velfærd

Entreprenørskab og iværksætterånd er ved at blive mainstream i Danmark. Blandt nutidens helte finder vi ikke længere kun sports- og filmstjerner, men også iværksættere, der succesfuldt har startet og opbygget virksomheder til gavn for kunderne, deres ansatte, samfundet og for sig selv.


Af Michael Christiansen, CEO, BRITE og mangeårig dommer ved Company Programme


Sådan har det langt fra altid været. I min egen barndom og skolegang var målet at færdiggøre en uddannelse for at få et job. Enten i en virksomhed eller i den offentlige sektor. At drømme om eller overveje at starte sin egen virksomhed var stort set kun noget, som børn af selvstændige erhvervsdrivende eller håndværksmestre måske tænkte på.

I takt med at digital teknologi er blevet tilgængelig for alle, at verden er blevet mindre og samtidig mere global, og at vores internationale verdenssyn er blevet udvidet, så er forudsætningerne for at tænke nye større tanker og se nye muligheder blevet langt bedre.

Entreprenørskab kommer dog ikke kun af tilstedeværelsen af tekniske og faglige muligheder eller af globalisering. Den ændring som vores samfund har gennemgået på dette område igennem de seneste 15-20 år, er i høj grad drevet og påvirket af andre vigtige katalysatorer.

Nogle af disse katalysatorer har været idékonkurrencer, entreprenørskabsmesser, sponserede aktiviteter og uddannelsestiltag, hvor det er blevet muligt at lære, at prøve, at udvikle sig og at samarbejde med andre på helt andre vilkår, end man normalt gør i sit traditionelle uddannelsesforløb.

Michael Christiansen til scenepræsentation
Michael Christiansen til scenepræsentation ved DM i Entreprenørskab – Company Programme

Iværksætteriets katalysatorer

Jeg var for snart 20 år siden involveret i starten af Venture Cup i Danmark, da McKinsey&Company etablerede denne konkurrence her i landet. Med min erfaring fra finans- og konsulentbranchen, min egen virksomhed og en nylig gennemført MBA, blev jeg mentor og coach for teams i konkurrencen. Det var fantastisk at bidrage til dygtige universitetsstuderendes drømme om at skabe levedygtige produkter og virksomheder.

Nogle få år senere stødte jeg så på Young Enterprise, og jeg har nu været så heldig at få lov at samarbejde med Fonden for Entreprenørskab i 12 år, og jeg deltager hvert år som dommer i Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab for ungdomsuddannelserne – Company Programme.

Det er et undervisningsforløb, hvor elever på ungdomsuddannelserne bliver taget gennem alle faser af livet som iværksætter. I løbet af skoleåret skal de bl.a. arbejde med forretningsmodeller, indgå aftaler med samarbejdspartnere fra det nære erhvervsliv og den finansielle sektor, lave markedsføring og aflægge regnskab. Ca. 4000 elever er årligt med i Company Programme.

Det er både fascinerende og udviklende at være sammen med unge mennesker, som formår at arbejde i et team om en idé, at få den hele vejen fra tegnebrættet til en flot forretningsplan med de første prototyper, et regnskab og meget ofte de første kunder om bord.

I dommerteamet er vi fulde af beundring og begejstring, og ofte kan man under DM se dommere under fire øjne spørge hinanden, om de selv ville have været i stand til at nå så langt, da de var 16-17 år gamle – svaret er som regel et klart nej!

Foto 3 til MCs blogindlæg_maj 2018
Elever snakker med dommer ved Company Programme-konkurrence

 

Trends i Company Programme

I de forløbne år er det blevet tydeligt for mig, at der er nogle interessante trends i udviklingen af de forretningsplaner, som er blevet skabt i disse udviklings- og læringsforløb.

Eksemplerne – med mange deltagere i flere år – er naturligvis mange, men nogle af de typiske kan nævnes:

Forbedring af produktion og teknik eller optimering af områder, som deltagerne oplever i deres nærmiljø og i deres familie:

  • Børn af landmænd, der vil forbedre dyrevelfærden, styrke miljøindsatsen eller forædle produkterne.
  • Børn af selvstændige, der over middagsbordet derhjemme hører om faglige besværligheder, der kan afhjælpes – eller om helt nye kundegrupper, der kan sælges til.
  • Unge mennesker, der oplever egen eller families sygdom eller alderdom som igangsætter (forbedring af forhold for gamle eller demente, hjælpeforanstaltninger til handicappede, hygiejne, distribution af medicin etc.)
  • Praktiske dagligdags udfordringer som teenagere oplever, og som kan fjernes eller lettes ved hjælp af fysiske eller teknologiske tiltag (kø-løsninger, indkøbsordninger, festival tilbehør etc.)
Fonden-180
Der er mange og varierede ideer fra eleverne, som deltager i Company Programme.

 

Ud over inspirationen fra det nære miljø, så bliver der også skabt ideer med udgangspunkt i udviklingen i det omgivende samfund

  • Online handel: Især for 5-10 år siden, var der stadig mange fysiske indkøbsområder, som med fordel kunne digitaliseres. De unge deltagere var virkelig ’first-movers’.
  • Mode: Der er inspiration at hente fra smykke- og beklædningsbranchen, som betyder meget i Danmark og som også fylder godt i deltagernes daglige liv.
  • Mobil teknologi/app-udvikling. Kun fantasien sætter grænser. For 10 år siden var det iderigt bare at lave en app uanset løsningens øvrige indhold. I dag har langt de fleste tænkt flere forskellige teknologier ind i deres idé, som en nødvendig og naturlig del, et supplement eller som en vigtig differentieringsfaktor.
  • Videreudvikling, salg og markedsføring af det lokale samfunds særkende eller produkter. Dette er en stigende trend, som er vokset i de seneste år. Vores lokale ophav og miljø gør os unikke, der er mere fokus på nære værdier (special fødevarer, oplevelser, turisme etc.)

 

Entreprenørskab som disciplin og som ambition

Jeg synes, at det er vigtigt til stadighed at have fokus på entreprenørskab og lystbetonet virkelyst og at styrke en entreprenant tilgang til livet og til arbejdet.

Der er børn, der er entreprenante allerede i deres barndom. De slår græsset hos naboen for en skilling, går med aviser eller gør andre ting, som både er godt for deres egen lille lommepengeøkonomi, og også er godt for de mennesker, som de gør en tjeneste. Jeg synes, at de skal opmuntres til at fortsætte med at tage initiativ, for det er også godt, når de bliver ældre. De fleste succesfulde (voksne) entreprenører, der har skabt gode nye virksomheder, har haft denne tilgang allerede fra de var børn.

Vores samfund bliver rigere og udviklet til gavn for os alle og vores fælles velfærd, når nye ideer bliver skabt og afprøvet. Det kræver både opfindsomme individualister, stærke teams og et omgivende samfund, som giver plads og frie rammer.

Langt fra alle de unge mennesker, som jeg har haft fornøjelsen af at møde i Company Programme bliver ’selvstændige erhvervsdrivende’ i ordet traditionelle forstand. Men mange af dem bevarer og udvikler deres evner for entreprenørskab på baggrund af deres deltagelse, og det er meget gavnligt for dem og for samfundet.

Lad os derfor støtte entreprenørerne, der er med til at sikre vores fremtidige velfærd, og lad os også støtte dem, der er katalysatorer for den positive udvikling, som vi har oplevet i de seneste år, og som vil skaffe os endnu flere iværksættere i fremtiden.

glad pige

 

Fra Danmark til Kina – hvor står entreprenørskab stærkest?

Det tog længere tid, end vi havde regnet med. Flyet mod Beijing var forsinket pga. et overraskende kraftigt snevejr i påskedagene. Inden lyset blev slukket i kabinen havde jeg dog tid til at reflektere over de forventninger, jeg havde til både byen Beijing, men også til mødet med den kinesiske iværksætterkultur.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Anledningen var, at vi havde fået en enestående mulighed for at deltage i de asiatiske mesterskaber for iværksætteri (JA Asian Pacific Company of the Year Competition) for ungdomsuddannelsesniveau. Jeg skulle sammen med gruppe gæve elever fra Nordjylland vise, hvad vi havde at byde på i Danmark, når det kom til iværksætteri i et elevperspektiv. Eleverne fra Aalborg Handelsskole havde med deres virksomhed ”Salus Nord” vundet vores National Entreprenørskabsmesse i Odense tidligere på året. Teamet er i proces med at udvikle en virksomhed, der på en ny måde vil sikre, at demente ikke forlader plejehjem uden at blive genkendt og registreret med en ansigtsgenkendelsesteknologi.

Men tilbage til de forventninger jeg sad og grublede over, inden flyet blev afiset, og vi kunne tage af sted: Jeg kendte naturligvis godt til Kina fra et sådan helt overordnet perspektiv med en enorm befolkning på ca. en femtedel af jordens befolkning og med et dominerende etparti-styre, som holder stram styring med både uddannelse, erhverv og befolkning. Tankerne om Beijing med sin befolkning på over 20 mio. mennesker kunne jeg nok bedst koble på dens historiske bygningsværker, så som Den Forbudte By, Sommerpaladset, Den Himmelske Freds Plads etc.

Jeg kender også til Kina som et produktionsland, hvor mange vestlige lande har lagt deres produktion. Men ud fra et iværksætter- og innovationsperspektiv havde jeg svært ved at frembringe nogle billeder af, hvad status var. Mine umiddelbare tanker ledte mig i retning af den sammenhæng, der ofte er, når staten er meget dominerende: Så fører det til få private erhvervsinitiativer og vigende innovationskraft. Men om dette også var tilfælde i Beijing eller ej, vidste jeg ikke.

Salus Nord i Kina
De unge danske iværksættere i Salus Nord deltog i JA Asia Pacific Company of the Year Competition

”Welcome to Beijing. It is 25 degrees and the sun is shining”

Vi var landet og foran os ventede nogle spændende dage med et væld af oplevelser og mødet med spændende og imødekommende mennesker. Vi var kun lige kommet ind på hotellet, før Alice Chou modtog os med åbne arme og et stort smil. Alice er CEO for JA China og var den, som havde inviteret os, da de tidligere har deltaget i Fondens Danish Entrepreneurship Award med to iværksætterhold fra en kinesisk skole. Alice Chou og hendes mand gik ind i arbejdet for mere iværksætteri i Kina for ca. 25 år siden som en CSR-opgave, en livsmission og en måde at hjælpe de kinesiske unge på vej mod en karriere som iværksættere. Hendes mand, Paul Chou, som også var formand for bestyrelsen, har haft en meget succesfuld erhvervskarriere og har igennem de sidste ca. 25 år brugt egne penge og tid på dette arbejde.

Både Alice og Paul udviste en ekstraordinær gæstfrihed og et ønske om at samarbejde med Danmark. Dette var noget, som generelt gik igen: Kinesere ønsker at samarbejde med Danmark. De anser danskere som nogen, der står for høj kvalitet i alt, hvad vi gør, og nogen man gerne vil lære af med hensyn til teknologi, uddannelse og design. Disse muligheder burde helt åbenlyst udnyttes mere.

 

Innovativ app med alt-i-en-løsning

Senere på ugen mødes jeg med Alfred Che Wei, som er direktør i Danfoss. Han kunne bekræfte, at danske virksomheder er i høj kurs i Kina qua den høje kvalitet i produkterne, men også på grund af niveauet af innovation.

Alfred introducerede mig også til WeChat. WeChat kan vel bedst beskrives som en app indeholdende funktioner fra både MobilePay, Twitter, Instagram og Facebook. Man kan både skrive og diktere beskeder, tjekke ind på fysiske lokaliteter eller sende live. Desuden kan man overføre penge og betale i forretninger. Ud fra et innovationsperspektiv var det interessant at se, hvor meget kineserne bruger denne ”super app” på tværs af alder og beskæftigelse, til trods for at staten er så involveret i WeChat´s form og indhold.

Traditionelt vil man jo sige, at når staten prøver at udvikle teknologier, så har de svært ved at følge med på både brugerflade og back end-teknologi. Det besynderlige var, at WeChat faktisk på mange måder virkede mere teknologisk avanceret end de apps, vi selv anvender i Danmark. Men det er tydeligt, at når kineserne vil noget, så sker det. Således kunne jeg også observere, at kineserne nærmest ikke brugte kreditkort eller kontanter – betalingen foregik med mobilen. Den samme beslutsomhed kunne man fx også finde i tilrettelæggelse af offentlig transport og dennes interaktion med mobiltelefonen.

CV i Kina hos Danfoss
Christian Vintergaard på besøg hos Danfoss i Kina

Danmark er stadig i førertrøjen med entreprenørskab

Et af mine store spørgsmål var selvfølgelig også, i hvilket omfang innovation og iværksætteri var en del af de kinesiske uddannelser. Jeg havde æren af at møde de unge iværksættere til konkurrencen og sammenligne dem med de unge, jeg møder i Danmark, og så mødtes jeg også med en repræsentant fra det danske innovationscenter.

Min generelle opfattelse er, at vi i Danmark indtil videre i højere grad er lykkedes med at gøre entreprenørskab til en del af uddannelserne. Desuden synes vores elever at være bedre til at tænke i unikke og teknologiske løsninger. Omvendt er det også min opfattelse, at kineserne er opmærksomme på, at de skal være med på dette felt, og det kun er et spørgsmål om tid, hvornår de er på linje med Danmark mht. den lovgivningsmæssige side. Som udtryk for deres beslutsomhed, har man efter sigende for ikke længe siden sat en proces i gang, som vil gøre entreprenørskab til en obligatorisk del af universiteterne. De andre uddannelsesniveauer følger snart efter.

Konkluderende kan man vel sige, at vi i Danmark i forhold til innovation og iværksætteri fortsat er foran. Og dette gælder specielt fra et uddannelsesperspektiv. Omvendt kan den kinesiske beslutsomhed godt føre dem hurtigt frem til et skandinavisk niveau. Det bliver så spændende om denne udvikling også (lige som vi ser det i Danmark) vil medføre, at flere kinesiske unge vil starte egen virksomhed og om disse vil bygge på en eller anden unik innovation.

Jeg ser personligt, at der er mange gode muligheder for samarbejde mellem Danmark og Kina.

Status på iværksætter-Danmark: Hvad viser tallene?

Iværksætteri fylder meget i alle typer af medier. Og heldigvis for det. Men hvis man dykker ned i tallene bag iværksætter-Danmark, hvordan står det så til? Med 2017 netop afsluttet, så vil dette blogindlæg prøve at gøre status på, hvor vi står.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I Fonden for Entreprenørskab har vi samlet en række tal for iværksætter-Danmark i en kvartalsvis publikation, som vi kalder Iværksætterindblikket (LINK). Publikationen forsøger bl.a. at samle tal for udviklingen i antal danske start-ups, mål for kompetencer, kapital og kultur. Ikke alle data er vores egne, men kan komme fra både danske og internationale statistikker.

 

Udviklingen i antallet af iværksættervirksomheder og CVR-registreringer

Hvis man ser på udviklingen af danske start-ups, så viser der sig et lille fald i antallet af CVR-registreringer i 2017. Konverteret til antallet af danske iværksættervirksomheder, så tegner der sig også et billede af, at vi for første gang i flere år må forvente et år med færre danske opstartsvirksomheder. CVR-registreringerne er nemlig også en indikator for antallet af nye virksomheder. Antallet af nye virksomheder udgør ca. en tredjedel af alle CVR-registreringer, og resten er registreringer som er blevet tilføjet til forskellige allerede eksisterende CVR-numre. Så de mere opdaterede CVR-tal er også en god indikator for udviklingen i antallet af nye start-ups.

Antal CVR-registreringer 2011-2017

I forsøget på at identificere hvor dette fald kommer fra, kan man bl.a. kigge lidt på, hvordan CVR-registreringerne er fordelt rundt i landet. Tallene viser, at der er sket et større fald i Syddanmark og Midtjylland end i resten af landet. Samtidig er der kommet forholdsmæssigt færre kvindelige iværksættere, og sammenholdt med at antallet af konkurser i 2016 og 2017 er rekordhøjt, så bliver det en lidt ærgerlig historie. Samlet set så er det centralt, at når antallet af konkurser stiger, så skal der gerne være andre nye virksomheder, som tager deres plads. Når vi ser et fald i antal nye CVR-registreringer samtidig med en stigning i antallet af konkurser, så er der grund til at spidse opmærksomheden.

Det er også interessant at se på aldersfordelingen over, hvem der starter virksomheder. Ser man på tallene samlet over de seneste fem år, så ses det, at gruppen iværksættere i alderen fra 36-45 har været faldende. Omvendt har særligt den yngste målgruppe (under 25 år) og det ældste alderssegment i opgørelsen (over 55 år) bidraget positivt til udviklingen. Det er en interessant og bemærkelsesværdig udvikling. For den yngste målgruppe skal dele af årsagerne findes i den stigende opmærksomhed i forbindelse med deres uddannelser, men også at iværksætteri er blevet tydeligere i mediebilledet.

CVR-registreringer fordelt på alder 2011-2017

 

Dansk iværksætterkompetence og kapital til iværksættere

Selv om de nyeste CVR-tal ikke tegner et billede af et Danmark med kraftig vækst i iværksætteriet, som mange kunne ønske sig, så skal man også altid tage den slags tal med måde. For der er sket forandringer i Danmark over de seneste år, som peger mod en anden tendens for fremtiden.

For eksempel prøver langt flere elever og studerende i dag kræfter med entreprenørskab og iværksætteri i undervisningen end for bare få år siden. Den nyeste kortlægning fra Fonden for Entreprenørskab viser, at 25 % af alle elever og studerende i Danmark fik entreprenørskabsundervisning sidste år. Det er en tredobling i forhold til første kortlægning for otte år siden, og forskningen viser, at jo tidligere og jo flere gange man får erfaring med entreprenørskab, jo større er sandsynligheden for, at man bliver ansporet til en karrierevej, hvor iværksætteri eller innovation er de bærende elementer.

Antallet af elever og studerende, som får entreprenørskabsundervisning.

En anden positiv tendens bliver tydelig, hvis man ser på kapital tilgængelig for iværksættere. Opgørelser fra bl.a. Vækstfonden viser, at der for kapitalens side er sket i konsolidering i branchen. En analyse fra Vækstfonden viser yderligere, at danske venturefonde har forøget deres investeringer i virksomheder, som befinder sig i de tidlige faser, dvs. seed og startup. Dog foretages 80 pct. af danske fondes investeringer i udenlandske virksomheder. Samtidig viser tallene yderligere, at danske virksomheder er nr. 5. ud af de viste lande til at tiltrække kapital i seed og startup-fasen. Mere end 40 pct. af kapitalen til danske virksomheder kommer fra udlandet, hvilket er det højeste niveau i Norden.

Således afsluttes 2017 med både gode og uheldige tendenser, når man ser på iværksætter-Danmark. Overordnet er det dog tydeligt, at indsatsen for at fremme danske iværksætteri langt fra er slut, og indsatsen bliver nødt til fortsat at have politikernes bevidsthed. Og denne bevidsthed mener jeg også er blevet mere tydelig på tværs af de fleste politiske partier, om end det endnu ikke er alle, som har en formuleret strategi på området. Der er fortsat behov for at forbedre vilkårene med hensyn til både kapital, kompetence og kultur.

Et centralt politisk initiativ i 2017, som blev født i en politisk kontekst, var Iværksætterpanelet. De kom i efteråret med en række anbefalinger, som vi forhåbentlig kommer til at se implementeret i den kommende tid. Det er min klare holdning, at man bør tage panelets forslag seriøst og gøre en politisk indsats for at imødekomme dem.

Iværksætteri: De unge og politikerne vil have det, men kan uddannelserne følge med?


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Der er ikke langt mellem pressens historier om unge iværksættere, som bryder med hidtidige normer for karrierevalg. De unge iværksættere dukker op alle steder, og de skaber i stigende grad nye virksomheder, som vi alle bliver glade for. Og det er ikke kun, fordi de unge udgør gode forbilleder og spektakulære historier. Når vi ser statistikerne, så viser de, at aldersgruppen ”under 25” er den gruppe, hvor der har været den største udvikling siden 2010 (kilde: Iværksætterindblikket). Så der sker altså virkeligt noget her.

Men dette er ikke kommet af sig selv: Både dansk og international forskning understreger, at mere entreprenørskab i uddannelserne også medfører en stigning i antallet af unge iværksættere. Dvs. jo mere entreprenørskab i uddannelserne, jo flere unge ser det også som en karrieremulighed. Og også her taler tallene deres klare sprog: I 2009 deltog 90.000 elever og studerende i entreprenørskabsundervisning, og i dag er tallet ca. 300.000. Altså mere end en tredobling og en udvikling jeg personligt er virkeligt stolt af at have haft indflydelse på.

Sammenhængen mellem uddannelse og karriere er altså til at få øje på. Det er heller ikke gået danske politikeres næse forbi. Der er konsensus om, at entreprenørskab er en vigtig kompetence for danske unge, uagtet om man ønsker at være iværksætter eller målet er medarbejdere med innovative kompetencer.

Hvis man ser på den politiske velvilje til at effektuere entreprenørskab i de danske uddannelser, så har det heller ikke skortet på reformer, som har bragt entreprenørskab ind på uddannelserne. Både folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasiereformerne har introduceret innovation og entreprenørskab som overordnede begreber. På dette område har danske politikere udvist et forbilledligt visionært blik.

På mange måder kan man sige, at Danmark er kommet rigtig langt i forhold til at implementere entreprenørskab i den danske uddannelseslovgivning. Det betyder dog ikke, at vi er i mål endnu. Der udestår stadig et lovgivningsarbejde og specielt et stort arbejde i at sikre en storstilet implementering med høj kvalitet i undervisningen.

 

Det er nu, der skal leveres

Der nok at tage fat på, hvis de politiske reformer skal implementeres med succes og tidshorisonten ikke skal trække ud i det uendelige. Således skal lærere og undervisere nu i hundredvis være ansvarlige for, at elever og studerende opnår de entreprenante kompetencer, som den nye lovgivning forskriver og som omverdenen efterspørger. Det er jo ikke en naturlov, at underviserne kan levere undervisning af høj kvalitet på denne dagsorden – ikke alle har denne faglige kompetence som en del af deres underviseruddannelse, og det er heller ikke alle, som er blevet efteruddannet.

Arbejdet kan ikke løses politisk alene, men i et samarbejde hvor alle bidrager – uanset om de er repræsentanter for læreruddannelser, adjunktpædagogikum, ledelser på videregående uddannelser, repræsentanter for erhvervslivet eller på anden måde involveret i udviklingen af vores fælles uddannelser.

I Fonden for Entreprenørskab skruer vi også gerne op for blusset i vores tilbud af efteruddannelser, udvikling af faglige programmer og undervisningsmaterialer etc.

Afslutningsvis håber vi på, at de folkevalgte under dette års finanslov særligt husker at lade de økonomiske midler følge de politiske ambitioner. Vi vil gerne sikre, at underviserne bliver klædt ordentligt på, og at de har de rette undervisningsmaterialer, så kvaliteten af entreprenørskabsundervisningen bliver af høj faglig kvalitet.

Forretning og gaming i Los Angeles – Lessons Learned

Takket være bl.a. Fonden for Entreprenørskab fik vi hos Plai mulighed for at deltage i en af verdens største gaming messer, E3. Turen har været skelsættende for os, og vi har opnået vores mål om at få aftaler i hus, etablere nye kontakter, og på første hånd opleve en af de vigtigste årlige begivenheder i vores branche. Vi vil gerne benytte dette blogindlæg til at dele ud af vores erfaringer og fortælle om de ting vi har lært på turen, samt ting der overraskede os eller vi skulle have vidst i forvejen.


Af Tobias Kastrup Andersen, CTO, Plai 


Den primære grund til, at vi besluttede os for at tage til E3 i Los Angeles, var for at knække entreprenørens evige problem: Hønen og ægget. For at kunne få kunder, skal vi have computerspil, de vil betale for, og for at få spilforlagene med om bord, skal vi have kunder til dem. Da det er svært at markedsføre en platform som Plai uden nogle spil at sælge, går vi forlags-vejen først. Vi har før klaret os med e-mailkorrespondance og Skype-møder fra Danmark, men E3 repræsenterede en unik chance for at have personlige møder med de mennesker, vi før kun havde skrevet med, og for at kunne gøre indtryk på de personer, der er vigtige for vores succes. Dette blev bl.a. gjort muligt af Fonden for Entreprenørskab, som var villig til at hjælpe os og dække nogle af udgifterne til vores adgang til messen.

 

Plai og E3

Plai er en computerspilsplatform, hvor vi tilbyder spil på en Pay-as-you-go basis, som vi kalder Pay-as-you-play. Platformen er snart klar til at blive releaset i en beta-version med begrænset adgang, men før det kan lade sig gøre, skal vi have spil at sælge derpå. For at udvide vores nuværende udvalg af spil, besluttede vi derfor at drage mod E3 i Los Angeles for at mødes med spilforlag og udviklere.

Selvom gamingbranchen er relativt ung, er dele af den stadig bygget på konservative principper, levn fra den traditionelle forlagsindustri. Vi følte derfor, vi potentielt havde en stor opgave på hænderne med at sælge Pay-as-you-play til forlagene, da det er en innovativ tilgang, de ikke har stødt på før. En fornemmelse der viste sig at være fuldstændig uberettiget.

Turen var lærerig, og vi vil gerne dele ud af de erfaringer, vi hos Plai har gjort os undervejs. Disse ting vil virke åbenlyse for nogle, men for sådan en som undertegnede, en teknisk medstifter der primært fokuserer på produktudvikling og ikke har så stærke soft skills som resten af medstifterne, kan det være rart at få en reminder, inden man tager på en tur, hvor salg og netværk er hensigten.

 

#1: Vær hvor folk er

Det virker som det mest åbenlyse i hele verden, og det er det skam også. Vi befandt os selvfølgelig på messen hele dagen hver dag den var åben, dukkede op til de møder vi havde booket, og besøgte alle stande på expoen for at fornemme, hvad der er populært og hvad der ikke er. Det der er mindre åbenlyst er, hvor man befinder sig uden for ”arbejdstiden”. Hvilket hotel man bor på, og hvor man får sin fyraftensdrink?

Vi var sent ude med vores bookings og var nødsaget til at bo på Hilton, 40 minutter væk fra LA Convention Center. Hvis man er til E3 for at lave forretning, er det rigtige valg dog at bo på JW Marriott, et hotel der ligger et stenkast fra LA Convention Center. Under E3 bliver JW Marriott forvandlet til den uofficielle business hall for E3. Lobbyen summer af forretning hele dagen, og vi havde mere end et møde der, da nogle deltagere tilbringer mere tid her end på selve messen. Man ved ikke, hvem af betydning man kan rende ind i sådan et sted. Man skal ikke undervurdere antallet af aftaler, der er kommet til verden grundet et tilfælde.

Da den sidste dag var overstået på E3, ville vi fejre indsatsen med en drink. Vi var tæt på at gå målrettet efter et sted med få mennesker, men besluttede i stedet at gøre det stik modsatte og gik på The Mixing Room, en cocktailbar der ligger i lobbyen på JW Marriott. Hvis vi ikke havde gjort det, var vi ikke rendt ind i vores forretningsmentor, som introducerede os til nogle andre og endte med at blive et underholdende netværksmøde. Øl blev drukket og visitkort blev udvekslet.

#2 Vær klar over din værdi

Det er let at blive forblændet af sit eget produkt og den værdi det skaber, og så glemme hvordan andre mennesker vil opfatte det. På den anden side kan det være ligeså let at undervurdere sit produkt og sig selv. Vores opgave var at sælge Pay-as-you-play til spilforlag af enhver størrelse. Det er en skræmmende opgave, og man begynder at forestille sig alle de negative kommentarer og spørgsmål, de kunne risikere at stille (især fordi andre interessenter har stillet spørgsmålstegn ved forlagenes interesse i Pay-as-you-play).

Virkeligheden er dog en anden: Spilforlagene vil ud til flere kunder i en monopol- og konkurrencepræget branche, og det kan vi give dem. Vi blev overraskede over, at der ikke skulle nogen overtalelse til, men at snakken i stedet faldt direkte på vilkår og tidshorisont i hvert møde.

 

#3 Kend forretningskulturen

E3 er et internationalt samlingspunkt med deltagere fra hele verden. Forskellige kulturer betyder også forskellige måder at lave forretning på. Forskellene er ikke store, men derimod små og subtile. Prøv at lave en smule research hjemmefra, så man i det mindste er lidt forberedt inden et vigtigt møde. Amerikanerne begår sig forsigtigt, og det er kutyme at være på den sikre side og underskrive en fortrolighedserklæring, inden man mødes for alvor. Nogle software-startups herhjemme render rundt med NDA’er i baglommen, men ikke os, og det kom bag på os, at vi skulle til at udarbejde en til at tage med (When in Rome…).

Prøv desuden at tænke over, hvor mange man deltager til møderne. At tage til E3 var en vigtig ting for os, og alle tre stiftere tog af sted, men møder endte med at blive 3-mod-1. Overvej hvem og hvor mange man skal mødes med, og hvilke kompetencer der er behov for til mødet, og tag en beslutning om hvem der skal repræsentere virksomheden.

Hjemme igen

Turen har været succesfuld, og vi er kommet hjem med mange nye aftaler og nye kontakter, som vi nu arbejder på at formalisere og færdiggøre. Blandt dem er tre distribueringsaftaler med tre forskellige forlag, og en advisor-aftale med en betydningsfuld rådgiver med mange års brancheerfaring og som selv har tacklet de problemstillinger, vi hos Plai står med.

Desuden har vi i den grad fået en oplevelse ud af at deltage i E3. Messen er fantastisk stor, fyldte hele LA Convention Center, og havde over 68.000 besøgene. Det gav os en endnu bedre fornemmelse for, hvor stor og alsidig vores branche er, og hvor mange mennesker vi vil kunne skabe værdi for med vores platform. Det er vigtigt at huske at have det sjovt, når man er på sådan en rejse, både for teamets og ens egen skyld. Husk altid at være udadvendt og imødekommende, når man møder nye potentielle partnere. Det kan være svært for nogle, men heldigvis kan det læres, ligesom alt andet.

Det har været en skelsættende tur for os, og den har i den grad været med til at skubbe snebolden. Vi vil tage de ting, vi har lært, med os, så vi fremover ikke begår de samme ”begynderfejl” igen og mere effektivt kan sprede budskabet om Plai.

 

Hvad er Plai?

Plai er en ny digital computerspilsplatform, hvor kunden kun betaler for den tid, han eller hun spiller i. Hvert spil på platformen har en fast timepris tilknyttet, og når kunden har spillet i lang nok tid, og betalt det der svarer til spillets originale købspris, stopper kunden med at betale og ejer nu spillet, da det er blevet afbetalt. Plai er en interaktiv afbetalingstjeneste for computerspil, et koncept som vi kalder Pay-as-you-play.

Hvad tiltrækker ansatte til en startup?

Af Malene Dahl Nielsen, analytiker, Fonden for Entreprenørskab


En af de første opgaver, som stifteren af en nystartet virksomhed bliver sat overfor, er rekruttering af nye medarbejdere. Valg af medarbejder kan have stor betydning for startup’ens videre form, men udfordringen ved at finde en passende kandidat kan være vanskelig, dels da nystartede virksomheder som udgangspunkt ikke har let ved at tiltrække medarbejdere grundet konkurrence fra større og mere etablerede virksomheder[1] og dels pga. manglende kapital, da kapital ofte er en knap ressource i startups. I det her indlæg vil jeg fokusere på, hvilke kandidater stifterne er særligt interesserede i, og hvad det egentlig er, der tiltrækker medarbejdere til startups.

INFOBOKS:
Siden 2011 har Fonden for Entreprenørskab uddelt mikrolegater til startups, startet af studerende på de videregående uddannelser for at fremme vækst og jobskabelse. Stifterne og de ansatte i de startups, som har modtaget et mikrolegat siden 2014, har medvirket i en spørgeskemaundersøgelse omkring de ansatte. Dette indlæg tager afsæt i resultaterne fra analysen, som kan læses her. Analysen er støttet af midler fra Erhvervsstyrelsen.

Hvem kan bidrage til vækst?

Der er endnu ikke lavet mange studier med fokus på startups ansættelser i deres første levetid, som egentlig er et meget interessant emne, fordi den nyansatte kandidat uden tvivl kan have en afgørende indflydelse på at præge og forme startup’en fremadrettet. Den ansatte bliver ikke nr. 500 i en større virksomhed, men nr. 1 i en lille startup, og vil derfor i mange tilfælde blive stifternes højre hånd, hvilket også betyder, at den ansatte skal være selvkørende. Det kan dog være vanskeligt at definere en klar rolle for den ansatte, hvilket kun vanskeliggør processen i at finde den helt rigtige kandidat.

Et studie af Dahl & Klepper fra 2015 konkluderer dog, at der er en positiv sammenhæng mellem stifternes kvalitet, målt på stifterens ambitioner for startup’en og erhvervserfaring, og ansattes kvalitet, målt på løn. Det betyder, at ambitiøse unge iværksættere skal formå at tiltrække og fastholde kompetente kandidater, som lever op til stifternes egne ambitioner for startup’en.

Med andre ord så leder stiftere altså efter ansatte, som ud fra erhvervserfaring og uddannelse, kan bidrage til vækst i deres startup. Det giver jo rigtig god mening, men er disse kandidater ikke altid eftertragtede? Vi kigger derfor nærmere på de ansatte for at vurdere, om denne teori også gør sig gældende for vores udsnit af startups og kigger også på, hvordan startups kan tiltrække de eftertragtede kandidater.

Kvalifikationer og uddannelsesniveau vægter højt

Fonden for Entreprenørskab har netop foretaget en analyse af startups første ansatte, og analysen kan netop give et indblik i de ansattes uddannelsesniveau og erhvervserfaring. Figur 1 viser, at mere end tre ud af fire ansatte som minimum har en lang videregående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, mens figur 2 viser, at 96 pct. af alle ansatte som minimum har 1-2 års erhvervserfaring og endda op mod mere end 10 års samlet erhvervserfaring (inkl. arbejde ved siden af studiet).

Figur 1: Ansattes højeste fuldførte uddannelse

Figur 2: Figuren viser hvor mange års erhvervserfaring, de ansatte har. Erhvervserfaringen tælle både deltids- og fuldtidsarbejde

 

Det giver en indikation på, at stifterne i de nystartede virksomheder i denne analyse er meget bevidste omkring valget af medarbejder. At hive højtuddannede ansatte med relativt meget erhvervserfaring ind i sin startup, kan være et resultat af stifternes (måske høje?) ambitioner for startup’en. Samtidig vidner det om, at ansættelse handler om kompetencer og kvalitet frem for alt, og at stifterne ikke er bange for at ansætte højtkvalificerede og muligvis bedre uddannede end dem selv.

Analysen viser yderligere, at stifterne har en meget professionel tilgang til rekrutteringen, da deres primære rekrutteringskanal er deres netværk, som ligeledes er den foretrukne rekrutteringskanal blandt små og private virksomheder[2]. Men hvorfor er det lige netop gennem deres netværk de rekrutterer? Giver deres netværk en mere direkte adgang til den rette kandidat som virkelig brænder for idéen? Dette vil være interessant at undersøge gennem et kvalitativ studie.

Hvad gør startups attraktive for ansatte?

Det altafgørende spørgsmål er så, hvordan disse startups kan tiltrække kompetente medarbejdere? Her også taget i betragtning, at stifternes manglende kapital er en afgørende faktor – hvilket også gør sig gældende i denne analyse, hvor tre ud af fire stiftere tilkendegiver, at manglende kapital er den væsentligste årsag til, at de ikke ansætter nye medarbejdere. Hvis størstedelen af stiftere ikke kan tiltrække medarbejdere med en stor lønpose, hvordan kan de så tiltrække? Og stemmer det overens med, hvad startup’en egentlig kan tilbyde på et tidligt stadie?

De ansatte i vores analyse giver udtryk for, at de i høj grad leder efter muligheden for at få mere ansvar. Dette stemmer overens med, at stifteren har brug for en ansat, som netop er selvkørende. De ansatte i analysen giver ligeledes udtryk for, at de mener at de får mere ansvar i deres arbejde hos den respektive startup. Desuden tilkendegiver de ansatte, at muligheden for mere ansvar er vigtigere for dem, end om deres arbejdsopgaver i startup’en passer til deres uddannelse.

Det er altså tydeligt, at det som tiltrækker de ansatte til startups – nemlig ansvar og at kunne være selvkørende – er det, som stifterne netop kan tilbyde. Lønningsposen ser ud til at stå mere i baggrunden, og derfor får stifterne også lige præcis den medarbejder, som brænder for idéen – hvilket rekruttering gennem netværk også bidrager med. Idét den første ansatte næsten altid får en afgørende rolle i startup’ens videre form, vil det være oplagt at tilbyde den ansatte ejerandele i startup’en.

Undersøgelsen dækker kun over relativt få ansatte, og derfor bør analysen som der henvises til, ses som et pilotstudie til et fremtidig større studie. Analysen udviser dog nogle meget interessante perspektiver, der ikke alene siger noget om udviklingen blandt startups startet af studerende, men også om en tendens på arbejdsmarkedet generelt. Vi håber på at kunne undersøge dette felt nærmere i fremtidige analyser.

[1] Kilde: https://medium.com/@DahlEOB/hvem-ans%C3%A6ttes-i-nye-virksomheder-663b777e9c05

[2] Kilde: https://ballisager.com/wp-content/uploads/2015/09/Rekrutteringsanalysen-2015_web.pdf

 

 

Undgå disse iværksætterideer

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


For et år siden skrev jeg et blogindlæg under overskriften: ”10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid”. Siden da har jeg været så heldig at gennemgå yderligere godt 500 iværksætterideer. Med disse i bagagen mener jeg, at der nu grobund for et opdateret indlæg.

Evaluering af en forretningsidé, et pitch eller en forretningsplan er jo på mange måder et forsøg på at kunne ”spå” om ideens udvikling i fremtiden – altså en vurdering af dens potentiale for succes i fremtiden. Men da jeg og andre, som vurderer denne type af ideer, jo i sagens natur ikke bogstaveligt talt kan se ind i fremtiden, så vil vurderingen jo altid have en vis subjektiv toning. Ikke desto mindre er det jo formålet at udpege de startup-ideer, som har størst sandsynlighed for succes.

Forskningen viser, at jo mere erfaring de der evaluerer ideerne har, jo oftere rammer man rigtig med sin evaluering og spotter ideerne med stort potentiale. Og da jeg er så heldig årligt at evaluere rigtig mange forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere, og samtidig kunne følge deres udvikling, så opstår også nogle mønstre. De fleste af de iværksættere, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

I Fonden for Entreprenørskab har vi gennem særligt vores Mikrolegatordning en meget konkret erfaring med både at evaluere og efterfølgende følge de startups, som har modtaget disse legater. Og vores analyser viser også, at vi efterhånden er ret gode til denne evaluering.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid.

 

Svære iværksætterideer med lav succesrate

Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå. 

  1. Teknologier, som leder efter et behov
    En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde, som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i sensor-, GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”.
  2. Social / impact ideer uden økonomi
    Den seneste tid har jeg oplevet, at der er kommet rigtig godt gang i de social- og impact-økonomiske ideer: altså ideer som søger at løse en større samfundsudfordring (læs mere i dette tidligere blogindlæg). Dette kan være at løse udfordringer for en særlig udsat befolkningsgruppe, at skabe et bedre klima, løse fødevareudfordringer etc. Det er fantastisk med denne type ideer, som løser noget, som er større end dem selv. Udfordringen er, hvis man ikke formår at tydeliggøre og skabe en forretning, samtidig med at ideen løser en samfundsmæssig udfordring. Hvis indtægterne kun tænkes at komme fra offentlige subsidier eller private sponsorater, så viser erfaringen, at ideerne er udfordret.
  3. Deleøkonomiens eufori
    Deleøkonomi er stadig ”hot”. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.
    De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Jeg anbefaler således, at man afholder sig fra deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter og ting hvor slidtage mm. er høj.
  4. Uopdagede talentfulde unge
    Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.
  5. Jeg vil bare så gerne være iværksætter
    Det at være iværksætter er heldigvis blevet hot. Særligt blandt unge ser vi heldigvis en spirende iværksætterkultur – og dette er en god udvikling. Vi ser dog også flere som lidt ukritisk forsøger at skabe en virksomhed for bare at gøre det. Man skal huske, at det at skabe en virksomhed er en ressourcekrævende opgave, som man skal brænde for, og hvor man skal forvente at lægge mange timer. Derfor kan det være en god idé at gøre op med sig selv, om det er ønsket om at blive iværksætter, der trækker, eller det er den løsning, man skaber, som er det drivende. Hvis det er det første, så vil jeg opfordre til, at man i stedet bruger tiden på at finde den rette idé eller deltage i et eksisterende team.
  6. Det hjælpeløse erhvervsliv
    En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.
  7. Sociale connection apps
    Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.
  8. Iværksættere, der sælger til andre iværksættere
    En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.
  9. Kommercielle ideer uden teknisk kompetence
    Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.
  10. Ét-produkt-designeren
    I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.
  11. Virksomheder, som vil sælge til uddannelsesinstitutioner
    I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordrede, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er disse her, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.

Blogindlæggets forfatter, Christian Vintergaard