Kategori: Iværksætteri

Innovation i den virkelige verden

Ofte tror studerende, at rigtig innovation handler om at få en ide, andre ikke har fået før. Derfor bliver de også demotiverede og giver op, når de finder ud af, at deres nye ide slet ikke er så ny, som de tror. Men dette er en stor fejl, der bl.a. er forårsaget af den måde, hvorpå kreativitet forstås og defineres.


Af docent og Ph.d. Mikkel Snorre Wilms Boysen og pædagogstuderende Hege Luitgarde Winther Griffel.


Inden for kreativitetsteori og innovationsteori er der fokus på det nye. Et kreativt produkt defineres ofte som noget, der både er nyt og værdifuldt. Det samme er gældende for innovation. Men fokus på nyhed kan give nogle urealistiske forestillinger i forhold til innovation og kreative processer. For selvom man har fundet på noget nyt, vil der ofte være andre, der har fundet på noget lignende.

Det er sjovt at være innovativ, men det kan være et møjsommeligt arbejde at finde ud af, hvilke lignende ideer andre kreative sjæle har fundet på. Der er godt 7,5 milliarder mennesker på jorden, så omfanget af ideer og initiativer er uoverskueligt. Men det er denne møjsommelige fase, der ofte er den virkelig værdifulde. Det er her, man finder nye samarbejdspartnere og udvikler ideer, der kan blive værdifulde for samfundet. 

I den her artikel vil vi give et eksempel på en sådan udviklingsproces. Historien skal gerne give studerende, der arbejder med innovation og entreprenørskab, en større forståelse for innovationens anatomi. Ultimativt er håbet, at studerende med afsæt i denne case vil få øje på, at det er godt (snarere end det modsatte), at andre har fået en ide, der minder om den, man selv har fået. Dette giver nemlig potentielle samarbejdspartnere og større chancer for at løse reelle samfundsudfordringer.

En ide fødes  

Hege er pædagogstuderende og deltager på et modul, hvor de studerende skal udvikle velfærdsteknologi. I modulet skal de studerende arbejde sammen med et privat firma, der bl.a. benytter sensorer i deres teknologiske løsninger. Desuden medvirker Syddansk Universitet og multimedieteknikker-uddannelsen i Slagelse.

For at finde forbedringspotentialer i den pædagogiske praksis, besøger Hege og hendes gruppe ASK-klassen på Center for specialundervisning (CSU). Eleverne i ASK-klassen er multihandicappede og har brug for megen støtte.  

”Vi spurgte lærerne i klassen om, hvilke problemer de godt kunne tænke sig at få løst. Lærerne fortalte om udfordringer med tænd/sluk-kontakter. For at inddrage eleverne mest muligt bruger de elektriske køkkenmaskiner, som eleverne kan betjene med en tænd/sluk-kontakt. De viste os en stor rød knap, som forbindes med maskinen med en ledning. Ordningen giver flere problemer. Den kan være svær at betjene, hvis eleven har vanskeligheder med sine hænder. Nogle elever har desuden svært ved at forstå, at det er den samme bevægelse, de skal anvende for at tænde, som for at slukke”, fortæller Hege Luitgarde Winther Griffel.

Med udgangspunkt i det private firmas teknologi, udvikler Hege og hendes gruppe en ide til en kontakt, som via en sensor kan opfange en bevægelse og dermed tænde og slukke. En sådan anordning vil gøre det muligt at designe individuelle løsninger tilpasset den enkeltes handicap. Der er således mulighed for at gøre eleverne mere selvstændige og selvhjulpne. På CSU er de meget glade for perspektivet i en sådan løsning.

Ideer mødes

Hege præsenterer ideen ved forskellige arrangementer, herunder Fonden for Entreprenørskabs regionale konkurrence og ved lokale vidensmesser. Men hun mangler teknisk ekspertise til at komme videre med ideen. Først prøver hun at henvende sig til forskellige uddannelser, hvor der er teknologisk knowhow tilstede. Bl.a. henvender hun sig til DTU, hvor der er en søgebase, der kan benyttes til at præsentere et problem og invitere til samarbejde. Dette resulterer dog ikke i nogen henvendelser. Herefter skriver hun i en periode sammen med en underviser fra DTU. Men denne kontakt giver umiddelbart heller ingen fremdrift i projektet. Men Hege forsætter.

”Så kom jeg i tanke om en nordmand helt oppe i Nordnorge, som jeg havde mødt i 2009, da vi som familie rejste til Nordkap i vores ombyggede minibus. Vores bil gik i stykker, og mens vi ventede på at få sendt en speciel reservedel, boede vi i haven hos Torbjörn og hans familie. Torbjörn er pensioneret nørdet fysiklærer. Så ham skrev jeg til. Vi skrev en del sammen, men jeg tror ikke, jeg helt kunne følge med i de tekniske overvejelser, han gjorde sig. Så heller ingen løsning der,” fortæller Hege.

For at kvalificere ideen laver Hege nu en række filmoptagelser af eleverne på CSU og deres daglige udfordringer. Filmene skal bruges til at kvalificere arbejdet med at udvikle de rette teknologiske løsninger. Der er meget arbejde forbundet med dette. Tilladelser til filmoptagelser skal gives, m.m. Men under filmoptagelserne opstår pludselig en dialog med en lærer, som sender projektet i en ny retning.

”Læreren fortalte om et computersystem, der hedder Tobii, som hjælper handicappede med at kommunikere, ved at de kan aktivere bogstaver eller symboler ved at kigge på dem. Med den tanke i baghovedet gik jeg på nettet for se, hvad der fandtes af muligheder i forhold til tænd/sluk-knapper. Der var ikke ret meget at finde. Men jeg stødte på Elias og Frederik, som i forbindelse med deres studie på DTU var ved at udvikle en app, der kan gøre en smartphone eller tablet til en øjenstyret tænd/sluk-kontakt,” fortæller Hege.

Da Hege bliver opmærksom på mulighederne ved øjenstyring, går det op for hende, at der muligvis gemmer sig en løsning her, der er endnu bedre end løsningen med sensoren. Øjenstyring vil kunne give endnu flere handicappede elever på CSU mulighed for at være mere selvhjulpne. Ligeledes vil den app, som de studerende fra DTU er i gang med at udvikle, kunne indbygges i allerede eksisterende teknologi, såsom smartphones.  

Hege og hendes gruppes nye ide med sensoren viser sig altså at være overflødig, da en endnu bedre løsning er undervejs. Mange studerende vil i den situation blive skuffede og tænke ”så har det hele jo været spildt arbejde”. Men det tænker Hege ikke. Hege er bare glad for, at der nu er endnu større chancer for, at eleverne på CSU kan blive selvhjulpne i dagligdagen med brug af øjenstyring.

Efterspillet

Selvom Hege nu har fundet en potentiel løsning, er det nødvendigt at følge projektet helt til dørs. Hege afholder derfor en række møder på DTU med de to studerende med henblik på at finde en måde at bruge deres teknologi til at støtte eleverne på CSU. Samtidig er de to DTU-studerende interesseret i at afprøve og tilpasse deres produkt i forhold til den målgruppe, som Hege har etableret kontakt til.

Hege indleder således et samarbejde med Obital, som de to studerendes firma hedder. Obital kan bruge Heges erfaring som repræsentant for nogle mindre teknik-mindede pædagoger, der i sidste ende skal kunne drage nytte af produktet. Ligeledes repræsenterer eleverne i ASK-klassen en målgruppe, som Obital i mindre grad har erfaring med.

Et sådant type samarbejde kan føre til, at produkter udvikles, tilpasses og bliver til stor værdi for mennesker. Historien med Hege ender altså ikke med, at det er ”Heges ide”, der umiddelbart kommer til at forandre den pædagogiske hverdag inden for specialområdet. Men Hege er en central del af processen og hendes indsats er afgørende i forhold til at skabe nye relationer mellem DTU og den pædagogiske verden. Relationer med et udviklingspotentiale, som kan vise sig at være afgørende, ikke mindst for eleverne på CSU.  

Elias Lundgaard Pedersen og Frederik Østergaard Neble i gang med at afprøve deres teknologi i samarbejde med en bruger.

Pointen

Innovation opdeles ofte i radikal og inkrementel innovation. Den radikale innovation associeres med nye opfindelser, som fundamentalt ændrer markedet, fx en smartphone. Med inkrementel innovation refereres til processer, hvor der bygges videre på eksisterende løsninger.

Kreative processer involverer typisk mange forskellige aktører, der med små skridt bygger videre på hinandens løsninger og initiativer. Derfor kan langt det meste innovation karakteriseres som inkrementel. Ligeledes er det vigtigt at forstå, at man som enkelt individ altid vil spille en relativt begrænset rolle, fordi man altid vil være inspireret eller afhængig af andre.

Ovenstående case giver et glimt af innovationens anatomi i den virkelige verden. Hege får en god ide, men de følgende faser består af møjsommeligt arbejde, og der er mange blindgyder undervejs. Hele processen synes langt fra den traditionelle forestilling om den kreative person, der pludselig får en lys ide. Det er en bøvlet proces, men sådan er innovation.

Med afsæt i fortællingen kommer til slut tre gode råd til studerende, der beskæftiger sig med innovation:

  • Hvis du har fået en ide, så prøv at undersøge, hvem der har fundet lignende ideer.
  • Hvis du ikke kan finde lignende ideer, er det formentlig, fordi du ikke har ledt grundigt nok.
  • Hvis du finder nogle, der har fået en god ide, indled da et samarbejde, således at ideen kan udbredes, kvalificeres og komme flere til gavn.

Hvis man er interesseret i mere dybdegående og teoretiske beskrivelser af kreativtetens og innovationens komplekse og samskabende karakter, kan man læse følgende:

  • Boysen, M. S. W. (2017). Embracing the Network: A Study of Distributed Creativity in a School Setting. Thinking Skills and Creativity, Volume 26, 102-112.
  • Clapp, E. P. (2017). Participatory creativity: introducing access and equity to the creative classroom. Routledge New York and London: Routledge.

Hvis man vil vide mere om Obital og deres teknologi, besøg www.obital.io. Obital er opstartet og ejet af Elias Lundgaard Pedersen og Frederik Østergaard Neble.

Entreprenørielle øvebaner i skolen

Det kræver tid at give elever virkelighedsnær undervisning. Men hvis man lod eleverne stå for den næste skolefest, motionsdag eller udflugt, kunne de derved øve og træne entreprenørielle kompetencer. En slags entreprenøriel øvebane.   


Af Anders Rasmussen, chef for Grundskole & Ungdomsuddannelser, Fonden for Entreprenørskab


For længe siden, og før at innovation og entreprenørskab blev del af skolereformen, var jeg til et spændende møde med ledelsen på Læssøesgade Skole i Aarhus. Vi talte om, hvordan man kunne gøre entreprenørskab til en del af skolen, og vi var enige om, at der var der mange veje at gå.

Vi kunne også se, at en af problemstillingerne var muligheden for, at eleverne gjorde reelle erfaringer med processen fra idé til værdiskabende handling indenfor skolens rammer.

SFO-lederen, hvis navn jeg desværre ikke husker, udbrød på et tidspunkt: ”Vi mangler simpelthen øvebaner!” Og det synes jeg gav rigtig god mening.

Oplevelser og erfaringer i undervisningen

I en skolesammenhæng er det forholdsvis ”let” at lave som-om undervisning, hvor processen slutter med prototyper, pitch, plancher eller præsentationer (i dag suppleret med makerspace og fablab-produktioner). Dette er superfint, men der mangler den del, der handler om at virkeliggøre projekterne og tage dem ud i verden (eller bare på skolen eller i lokalmiljøet), hvilket vil give mulighed for at skabe reel værdi og mulighed for, at eleverne oplever risiko og ansvar.

En mere virkelighedsnær oplevelse vil særligt give eleverne erfaringer med mestring og succes, begge væsentlige faktorer for at opbygge selfefficacy (et mål for troen på at kunne beslutte og foretage ændringer i eget liv)  og entreprenøriel selvtillid. Derfor skal vi lede efter og måske konstruere øvebaner – altså små nicher, hvor eleverne kan få virkelige erfaringer.

Problemet er, at det er svært at lave øvebaner, altså at finde plads i kalender og skema til at give eleverne mulighed for at få de entreprenørielle erfaringer. Men måske ligger en del af løsningen i virkeligheden ligefor. Gør vi ikke noget allerede, som en del af skoledriften?

Her tænker jeg særligt på den uformelle del af skolens dagligdag og de arrangementer, som på de fleste skoler er en del af årsplanen, men som vi normalt ikke tænker som en del af innovation og entreprenørskab. Det gælder frikvarterer, forældremøder, motionsdage, skolefester, udflugter, indsamlinger, skolerejser og andre mere eller mindre faste arrangementer på skolen.

Eleverne bliver naturligvis ikke entreprenørielle af at gå til skolefest eller at løbe 5 kilometer på skolernes motionsdag, men eleverne kan øve og træne en masse entreprenørielle kompetencer, hvis de står med opgaven og ansvaret for at planlægge, koordinere og udføre. Samtidig skaber eleverne reel værdi for de andre elever (og lærerne) som deltager i arrangementerne. Der er naturligvis chance for succes, men også risiko for at det kan gå galt, og at ideer og planer ikke holder, når de møder virkeligheden.

På mange skoler er de ovennævnte arrangementer styret af traditioner og planlagt af en mindre gruppe lærere, som står med opgaven at planlægge og udføre dem. Jeg har af og til, med let spydighed, kaldt denne form for pædagogisk gidseltagning – hvor de voksne får en idé, og så tages eleverne som gidsler i afviklingen. Alternativet er give opgaven til udvalgte klasser, så de står for at skabe, udvikle og koordinere disse arrangementer. I så fald har eleverne fået, ikke blot en opgave, men også en entreprenøriel øvebane.

Det kræver selvfølgelig, at skolen er indstillet på at form og indhold i disse arrangementer udfordres og fornyes lidt fra år til år. Det kræver også at vi som voksne holder os lidt tilbage, og afstår fra at anvende det voksne overblik og vores egne erfaringer med at arrangere og planlægge.

I alle disse aktiviteter er der mulighed for at øve en række entreprenørielle færdigheder. Der skal laves undersøgelser af målgrupper. Der skal skabes ideer gennem kreative processer og disse skal diskuteres og videreudvikles. Der skal planlægges, kommunikeres, findes ressourcer og laves budgetter og nogle gange skal der også sælges og markedsføres. I sidste ende skal der også udføres og tages ansvar for at alle, både arrangører og deltagere har en god oplevelse. Dette er selvsagt ikke ”rigtigt” entreprenørskab, men det er et skridt taget på en øvebane på vejen til innovative og entreprenørielle færdigheder. Samtidig er det en vej til at øge elevernes tro på sig selv og på deres evner til at sætte ting i gang i verden.

Man kan naturligvis ikke blot forlade eleverne, og overlade det hele til dem selv. I stedet bør man hjælpe med overblik, redskaber og klar rammesætning af opgaven. Det er samtidig de voksnes opgave at sikre at omfanget af opgaverne og kompleksitetsniveauet ikke overstiger det, eleverne kan klare. Der er altså ikke tale om en spareøvelse, hvor eleverne skal løse de ”voksnes” opgaver. Tværtimod er det en øvelse, hvor vi som de voksne professionelle har et pædagogisk blik for, hvornår eleverne kan få reelle erfaringer ved at overlade en del af ansvaret, ideer, planlægning og udførelse til eleverne.

Dette entreprenørskabspædagogiske blik kan såmænd også være en del af emne- og projektarbejde – og i nogle tilfælde også i den mere almindelige undervisning, men se – det er en helt anden historie.

 

 

Innovation og entreprenørskab på gymnasiet har ført elever til mesterskab

Fire elever fra Næstved Gymnasium og HF deltager i entreprenørskabsprogrammet Company Programme. På onsdag skal de til DM i Entreprenørskab – som det eneste elevhold fra STX. Underviser Christine Wikkelsø mener, at eleverne både har tilegnet sig personlige og faglige styrker og kompetencer af at være med i Company Programme. Læs hendes tanker her.


Af Christine Wikkelsø, underviser Næstved Gymnasium & HF


Næstved Gymnasium og HF har gennem mange år valgt at have særlig stort fokus på innovation og entreprenørskab. Dette for at give eleverne værktøjer til at mestre processerne fra idé til en handling, hvilket skaber værdi for andre end blot en selv.

For Næstved Gymnasium og HF er innovation og entreprenørskab en naturlig del af det dannelsesbegreb, som STX og HF har fokus på i arbejdet med den almene dannelse og kompetencen til at studere.

Entreprenørskab i undervisningen

Der arbejdes med innovation og entreprenørskab i alle fag og flerfaglige forløb. I forlængelse heraf, har skolen i foråret 2019 oprettet et Maker Space som alle skolens elever skal og kan arbejde i. I fagene lægges der især vægt på at give eleverne viden, så de bliver i stand til at arbejde systematisk, metodisk og kreativt med idé- og produktudvikling. Her er det vigtigt at vinkle undervisningen, så eleverne har opmærksomheden rettet på foretagsomhed og værdiskabelse. Og det er især vigtigt, at eleverne lærer at fokusere på virkelighedsnære problemstillinger, hvor de kan inddrage deres faglige viden og erfaringer på måder, der er nye og kreative, og som løser et problem både på et individuelt og samfundsmæssigt niveau.

Med i Company Programme

I erhvervsøkonomi C på STX ”lægges der i undervisningen vægt på innovation og problemløsning, herunder ved arbejde med virkelighedsnære cases og projekter”. Derfor var det oplagt, at erhvervsøkonomiholdet blev udfordret til at udpege problemstillinger, der råber på innovative løsninger til gavn for særligt udsatte grupper.

Eleverne dannede på baggrund af individuelle interesser grupper, som havde til opgave at løse et selvdefineret dagligdagsproblem, for enten enkelte individer eller for en gruppe. På den baggrund foreslog gruppen Vestititas bestående af fire piger (Katrine Dalgaard, Sasja Ebbesen, Emma Neigaard og Emma Røhmer) at arbejde med løsninger for ældre, gangbesværede mennesker, som selv med eksisterende hjælpemidler ikke til fulde fik hjælp til at kompensere for deres handicap.

Det er første gang, at Næstved Gymnasium og HF deltager i Company Programme. Entreprenørskabsforløbet er særlig velegnet i erhvervsøkonomiundervisningen, fordi deltagelsen i forløbet giver rigtig gode muligheder for at:

  • Anvende teorier i praksis
  • Arbejde dybdegående med iværksætteri
  • Have et anvendelsesorienteret fokus på idégenerering
  • Give eleverne selvtillid og omverdensforståelse
  • Kombinere faglighed og kreativitet

Vestititas og Company Programme

I forbindelse med deltagelsen i Company Programme har gruppen Vestititas udviklet et motoriseret hjul, der kan tilkobles en rollator, så gangbesværede lettere kan bevæge sig rundt uden for hjemmets fire vægge. Også når terrænet giver udfordringer.

Det ekstra motoriserede hjul giver rollatoren, og dens bruger, mulighed for at aktivere ekstra energi, når det for eksempel går op ad bakke. Rollatorhjulet kompenserer altså for den ekstra kraftanstrengelse, den gangbesværede ellers skulle aktivere, og som han/hun sædvanligvis ikke kan trække på. På den måde tilføjes en ekstra mulighed til en ellers statisk rollator, og netop dette giver gangbesværede ekstra livsværdi.

Vestititas har i deres udviklingsproces observeret de udfordringer, som ældre gangbesværede fra et nærtliggende plejehjem havde, når de skulle forcere en mindre bakke. Det gav dem ideen til det motoriserede hjul.

I den forbindelse stødte de på udfordringer, som krævede, at de besøgte et værksted for at gøre brug af relevante værktøjer, så de kunne bygge hjulet og montere elektromotoren. Dernæst gik de i gang med at afprøve den ombyggede rollator hos målgruppen. Virkede den efter hensigten? Og havde målgruppen interesse for produktet? Det blev ved alle besøg på forskellige plejehjem og ældrecentre, bekræftet.

Præmieret idé

Vestititas vandt i januar 2019 førstepladsen i ”Regional Entreprenørskabsmesse, Sjælland” og vandt særprisen ”Bedste stand”.

I februar 2019 deltog Vestititas i ”National Entreprenørskabsmesse”, hvor de vandt prisen for bedst placerede STX og samlet blev nr. 8 i konkurrencen.

I marts 2019 vandt de med deres motoriserede hjul kategorien ”Society & Globalisation” Fonden for Entreprenørskabs regionale mesterskaber i Company Programme. På tværs af alle kategorierne i samme mesterskab fik de ligeledes en samlet 1. plads. I den forbindelse inviterede firmaet ”Ropox” Vestititas til en boot camp, som de siden har deltaget i.

Nu glæder pigerne sig til, som det eneste STX-hold, at deltage i DM den 24. april 2019.

Deltagelsen har udviklet eleverne både fagligt og personligt:

  • De har brudt personlige grænser i forbindelse med pitch
  • De har fået et større indblik i, hvad der kræves i forbindelse med opstart af virksomhed
  • De har lært, hvordan de metoder, der arbejdes med i undervisning, anvendes i virkeligheden
  • De har arbejdet med personlighedstests for at identificere egne styrker og svagheder
  • De har lært at samarbejde og udnytte gruppens individuelle styrker

Læs mere om Company Programme her.

 

 

Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Er vi kommet dertil, hvor entreprenørskabsmetoder kan udbredes til alle studerende, og ikke kun dem, der selv kan og vil? Carina Hammer og Pernille Berg fra Fonden for Entreprenørskab reflekterer i et blogindlæg, og konkluderer at entreprenørskabsmetoder er for de mange.


Af programleder Carina Hammer & Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse på videregående uddannelser, Fonden for Entreprenørskab.


I skrivende stund er vi midt i afholdelsen af de regionale mesterskaber i Start Up Programme. I sidste uge afholdt vi i Odense det første af i alt tre regionsmesterskaber. Fem hold studerende med brandgode ideer blev sendt videre til Danmarksmesterskabet, der afholdes på Børsen i København den 29. maj.

Men inden vi når regionsmesterskaberne, afventer vi altid tilmeldingerne med bankende hjerter – for vi ved, at der forinden har været knoklet hårdt på uddannelsesinstitutionerne med at sikre de studerendes motivation, selvtillid og i det hele taget entreprenante forløb op til tilmeldingsfristen.

Vi ved også, at både studerende og undervisere, udover deres studienære opgaver, har utallige muligheder for at deltage i events, netværk og programmer. Så en prioritering af at deltage i uddannelses- og entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme tager vi i Fonden for Entreprenørskab på ingen måde for givet.

Omvendt ved vi fra interviews og erfaringsopsamlinger, at når studerende deltager i uddannelsesforløb, og kaster sig ud i at deltage i en entreprenørskabskonkurrence med en idé, så fremmer det deres entreprenørielle selvtillid, og det giver dem mod til at realisere dem selv, deres start up, ideer og projekter. Og vi kan se, at de studerende omsætter ideer til konkrete start ups i de efterfølgende år.

Entreprenørskab er vigtigt og det virker!

Naturligvis mener vi i Fonden for Entreprenørskab, at entreprenørskab i uddannelserne er vigtigt. Det mener vi, fordi vi ved, at entreprenørskabsmetoder i undervisningen skaber fremtidens iværksættere og værdifulde innovative medarbejdere. Og dem har vi brug for.

Vi ved fra international og egen forskning, at når undervisere anvender entreprenørskabsmetoder i undervisningen, bliver de studerende mere motiveret og engageret i deres studier og undervisning, fordi de er med til at skabe værdi. Både for dem selv – men især også for andre i samfundet.

De studerende bliver mere motiveret og gladere for at gå i skole, da de samtidig føler øget opbakning fra deres undervisere. Vi ved også, at entreprenørskabsundervisning har en positiv sammenhæng med de studerendes mod, selvindsigt, selvtillid, udholdenhed og lysten til at blive iværksætter. Ydermere ved vi, at entreprenørskabsmetoder kan styrke fagfagligheden, da entreprenørskabsforløb giver den studerende mulighed for at anvende og omsætte viden til praksis.

Kort sagt: Med et formål om at drive Danmark fremad, skabe flere iværksættere og innovative medarbejdere, så virker entreprenørskabsundervisning!

Øget interesse fra undervisere

Igennem vores uddannelses- og entreprenørskabsprogram Start Up Programme oplever vi en øget interesse for entreprenørskabsdidaktikken. Og vi oplever, at undervisere fra erhvervsakademier og professionshøjskoler ønsker opkvalificering indenfor entreprenørskabsmetoder og undervisning.

Siden 2016 er antallet i Fondens program steget fra 15 ildsjæle til et netværk af 250 undervisere, som på den ene eller anden måde arbejder med entreprenørskab. Interessen og motivationen er der fra underviserne, og det er en essentiel forudsætning for, at de studerende får mere entreprenørskabsundervisning.

Men, vi kan dog samtidig se udfordringer i forhold til at få omsat motivationen og interessen fra underviserne til konkrete handlinger på de respektive institutioner. Udfordringer som økonomiske ressourcer, semesterplanlægning, men også ledelsesmæssig forståelse eller interesse for området, kan være nogle af de knaster vi ser, for at sikre en omsætning af interessen for entreprenørskab til konkrete entreprenørskabsforløb på uddannelserne. Det betyder at undervisere vælger det fra og ”gør som de plejer”.

Det kræver ekstra at lære nyt og anvende nye metoder i undervisningen

Det kræver adgang til netværk og opkvalificering og det kræver tid til at sikre, at de nye metoder indlejres i undervisningen, vejledningen og bedømmelsen af de studerende. Dertil ikke at forglemme den kollegiale dialog og samarbejdet omkring tilrettelæggelsen af semestre m.v.

Hvis vi skal have flere undervisere med på vognen, der anvender entreprenørskab i undervisningen, så kræver det ikke bare motivation og interesse fra underviserne, det fordrer opbakning, tid og støtte fra baglandet.

Dette gør det dog ikke alene…

Fagfaglighed og entreprenørskabsmetoder

Vi ved, at de ekstra-curriculære tilbud som studentervæksthuse, Maker Labs mm. står skarpt ude på de fleste af institutionerne. De ekstra-curriculære tiltag er en fantastisk måde at sikre en fysisk infrastruktur til de studerende, som ønsker at arbejde med iværksætteri, og vi ved fra øvrige kortlægninger, at studentervæksthusene også arbejder med professionel rådgivning, som er umådelig værdifuld for de konkrete student start ups.

Men, hvis de ekstra-curriculære tilbud overtager entreprenørskabsdagsordenen, glemmer vi så ikke entreprenørskabsmetoden i faget? Og ”giver” vi så egentlig ikke kun ”entreprenørskab” til dem der kan og vil? Hvad med dem vi gerne vil træne, danne og udvikle kompetencerne hos til at skabe den næste succes?

Vi møder mange undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler som gerne vil arbejde med entreprenørskabsundervisning. Udfordringen for underviserne er ofte den øvelse, der ligger i at få entreprenørskab oversat, eller metodeliggjort til deres egen fagfaglighed. Som for eksempel laboranter, læreruddannelser, optometristerne, pædagoguddannelsen, bygningskonstruktøren osv. Her tror vi der ligger en reel opgave i at skabe netværk og viden for underviserne om, hvordan man indenfor en særlig fagfaglighed kan anvende entreprenørskabsmetoder.

Vi ved, at ved brug af entreprenørskabsmetoder i undervisningen, styrkes de studerendes faglighed og forståelse af samme. Men det er en udfordring og tidskrævende øvelse for mange undervisere at forstå og anvende metoderne curriculært i deres fag. Og se det som en metode, og ikke som en ekstra-curriculær øvelse, der ligger udenfor den konkrete uddannelse, men snarere forankret i studentervæksthuse, hubs osv.

Entreprenørskab er for alle

Som det seneste Uddannelses- & Forskningsmøde også fokuserede på, skal de studerende gennem deres studier opfordres og motiveres til at turde:

Vores videregående uddannelsesinstitutioner skal give de studerende tro på, at de kan skabe noget nyt. Så de både får en solid kernefaglighed men også lærer at tænke innovativt og skabe noget nyt, som en integreret del af deres uddannelse. Så de tør bringe sig selv i spil og være mere selvstændige”. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers’ debatoplæg til Uddannelses- og Forskningsmødet 2019 den 4. og 5. april 2019

Øvelse gør mester, og derfor mener vi også, at alle studerende har godt af at træne deres entreprenante kompetencer. Om de anvender dem som iværksætter eller innovativ medarbejder, kan kun tiden vise os.

Udviklingen af ekstra-curriculære aktiviteter overfor det curriculære

Siden 2009 har vi set en markant ændring, hvor flere studerende møder entreprenørskabsundervisning (kortlægning af curriculære aktiviteter med fokus på entreprenørskabsmetoder). Men alligevel er det oplagt at spørge: Hvorfor er tallene stagneret – generelt set på videregående uddannelser i 2016-2018? Og hvorfor er der desuden nogle steder som Erhvervsakademierne, hvor der er færre studerende, der møder entreprenørskabsundervisning?

Interessant er det, når vi samtidig ser på nye tal over deltagerantallet siden 2012 til nu i vores egen entreprenørskabskonkurrence i Start Up Programme. Her kan vi se hvordan deltagerantallet er gået fra de mange i 2012, hvor hele klasser deltog fra uddannelserne, til de færre og studerende fra studentervæksthuse i 2018.

Kort sagt ser vi en tendens til, at fokus på institutionerne er på entreprenørskabsaktiviteter til de studerende der kan og vil igennem mange og gode ekstra-curriculære aktiviteter. Og fokus på entreprenørskabsaktiviteter til de mange igennem uddannelserne, er faldet.

Vi ved godt, der er mange dagsordener på institutionerne, og at entreprenørskab ikke altid står øverst på dosmersedlen – men måske det alligevel giver stof til eftertanke, når vi ser nærmere på tallene? Ifølge vores kortlægning kan det se ud som om at færre studerende får entreprenørskabsundervisning på uddannelserne.

1_blog

2_blog

Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Hvis vi opsummerer, hvad vi ved, så er der øget interesse for entreprenørskabsmetoder fra underviserne. Vi ved entreprenørskabsmetoder virker, øger entreprenante kompetencer hos studerende, selvtillid og styrker fagligheden. Vi ved at ekstra-curriculære tilbud på institutionerne løftes stærkt og vil gøres fremover, og vi kan groft sagt gå ud fra, at de studerende, der kan og vil arbejde med iværksætteri, har mulighed for støtte og opbakning. Ydermere ved vi fra en undersøgelse fra henholdsvis KEA og CphBusiness at 64% af alle studerende har en såkaldt iværksætterspire i maven, når de starter deres studie.

Hvis vi hælder alt dette ned i en stor omgang entreprenørskabssuppe på institutionerne – er der så ikke en fordelagtig platform for at få entreprenørskabsmetoderne ud på alle uddannelser og fagligheder?

Ikke med det formål at alle studerende skal være iværksættere og skabe start ups. Nej med det formål at fremme og supportere de studerendes aspirationer og sørge for, at alle studerende har lige muligheder, således alle kan præges og løftes frem uanset faglighed.

Entreprenørskab er vigtigt, også for de mange!

Tak for den store indsats i netværket hos Start Up Programme

I år har vi flere studerende med i regionalmesterskaberne end tidligere. Det er utroligt glædeligt at se, at undervisere og studerende kaster sig ind i et program og har mod til at teste deres start up og projektideer og få feedback på disse. Vores hjerter banker for dem, der kommer med start up-ambitioner og dem, der aldrig så sig selv med en start up-idé, inden de trådte ind i et uddannelsesforløb.

Alle er velkomne, og vi ved, at de start up- og projektideer, vi præsenteres for de kommende uger, om nogle år vil være at se på start up-scenen eller omsat hos virksomheder og organisationer.

Forskningen siger: Sådan får vi flere milliardvirksomheder i Danmark

Universiteterne skal i løbet af de næste 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder, lyder det fra politisk hold. Men hvad skal der til? Fonden for Entreprenørskab har samlet forsknings- og analyseresultater, der kan hjælpe politikerne på rette vej. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser, Kåre Moberg, Forskningsleder og Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab 


Ifølge Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers skal universiteterne i løbet af de kommende 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder. Danmark skal udnytte sin position som et af de stærkeste forskningsmiljøer i verden og derved forme en hel ny generation af iværksættere.

Det er en ambition, vi i Fonden for Entreprenørskab kan følge Uddannelses- og Forskningsministeren i.

Og det er ikke umuligt, hvis det gribes rigtig an. Det er også en ambition, som flere forskere har vurderet, hvilke initiativer der skal til, for at øge sandsynligheden for denne politiske målsætning.

I dette blogindlæg søger vi at opsummere analyser og forskning, som kan bidrage med at finde de rette politiske håndtag som Uddannelses- og Forskningsminister m.fl. kan dreje på, hvis ønsket er flere milliardvirksomheder.

Stigende interesse for iværksætteri på universiteterne

Det går egentlig nogenlunde for iværksætterne på universiteterne.

Ifølge undersøgelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet ses det, at iværksættere fra universiteterne er bedre end andre iværksættere til at skabe arbejdspladser, og at de i løbet af de første 3 leveår oplever en vækst på 7 procent pr. år i modsætning til øvrige iværksættere (UFM, 2017).

Flere og flere unge (under 25 år) vælger også at starte egen virksomhed, hvilket indikerer, at de studerende har fundet en særlig interesse for at skabe egen virksomhed. Faktisk er det den aldersgruppe, som har oplevet den største stigning i forhold til at starte egen virksomhed siden 2010 (FFE, 2016).

Tal fra Danmarks Statistik viser også, at der er kommet flere iværksættere med en lang videregående uddannelse – og typisk inden for et videnstungt fag. Og det er typisk i de store universitetsbyer, der er gang i vækstende virksomheder.

Således, så godt, og så er vi alligevel ikke i mål.

Hvad skal der til for, at man som iværksætter øger sin chance for få vækst?

  • Vækstiværksættere er born global. Det vil sige, at de fra starten af tænker på internationale markeder og samarbejder
  • Vækstiværksættere modtager tidlig fremmedkapital (IDA, 2017)
  • Iværksættere med en professionel bestyrelse har ofte flere medarbejdere end iværksættervirksomheder uden (IDA, 2017)
  • Ledelsen af vækstvirksomheder har ofte brancheerfaring (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er ofte bedre til at diversificere deres produkter og markeder (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er generelt bedre til at passe på deres penge og bruge dem klogt (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)

Seks politiske områder, der har betydning for vækstvirksomheder

Udover de ovennævnte punkter så peger flere sammenhængende analyser på, at ministeren kan søge yderligere hjælp til sin mission ved særligt at se på seks politiske områder, som ser ud til at have betydning for vækstvirksomheder (Hoffmann et al., 2011):

  1. Iværksætteruddannelser
  2. Arbejdsmarkedsregulering
  3. Selskabs- og kapitalskat
  4. Venturekapital
  5. Indkomstskat
  6. Genstartsmuligheder

Hvad med iværksætteren selv?

Selvfølgelig er iværksætteren central, men der er mange faktorer, der er afgørende for, om det lykkedes at skabe en vækstvirksomhed.

Vi kan se, at kontekst (fx branche, uddannelse osv.) og regionale faktorer samt valg af strategi, spiller en stor rolle, men de individuelle faktorer som iværksætternes self-efficacy (læs: personlig tanke- og handleredskab) og selvsikkerhed spiller også en stor rolle (Markman, Balkin & Baron, 2002). Succesrige virksomheder etableres typisk af teams med forskellig erhvervserfaring og store netværk (Gruber, MacMillan & Thomson, 2013; Scott & Sedaghat, 2014).

Så! For at lykkes med at skabe nye milliardvirksomheder, så er det både vigtigt at fokusere på den enkelte iværksætter, men også på det miljø, den hverdag og sammenhæng, som disse er en del af.

Mulighed for samarbejde over faggrænser, og accept af forskelligheder og diversitet er ofte forudsætningerne for, at succesrige og innovative virksomheder bliver skabt og har mulighed for at vokse. Det er disse forudsætninger, vores uddannelsesinstitutioner har mulighed for at sikre, fremme og excellere i.

Det er gennem blandt andet uddannelse, at de unge kan tilegne sig self-efficacy. Det er gennem studielivet, at de unge kan få skabt en respekt for de forskellige fagligheder, diversiteten, samarbejder, det globale udsyn og netværket. Det er gennem uddannelse, at de studerende kan møde rollemodeller, vejledere, mentorer m.fl. for herved at opbygge et netværk, der fremadrettet kan bidrage til den professionelle rådgivning af deres virksomheder.

Vi hilser ministerens konkrete ambitioner velkommen, og de er efter vores meninger ikke urealistiske, men ambitionerne kræver samarbejde på tværs af institutioner og organisationer for at fremme samarbejde, kompetence, netværk og kapital – og det kræver også et samarbejde med ministre i de fleste andre politiske ressortområder.

Desuden er det centralt, at projekter af denne vækstorienterede type kun opstår, hvis der er en generel og omfangsrig iværksætterkultur. Altså lidt som i sportens verden, så kræver det mange mindre og lokale indsatser før der kan blive en trup til landsholdet. Talenterne er mangfoldige og eliten kommer kun gennem anerkendelse og fremme af bredden. Jo flere, desto bedre gør sig også i denne sammenhæng.

Referencer 

Block, J.H., Fisch, C.O. & van Praag, M. 2017. The Schumpeterian entrepreneur: a review of the empirical evidence on the antecedents, behaviour and consequences of innovative entrepreneurship, Industry and Innovation, 24:1, 61-95, DOI: 10.1080/13662716.2016.1216397

FFE, 2016. Iværksætterindblikket. Report by the Danish Foundation for Entrepreneurship. https://www.ffe-ye.dk/media/784726/ivaerksaetterindblikket.pdf

Hoffmann et al., 2011. Iværksætterindeks 2011 – Vilkår for iværksættere i Danmark

IDA, 2017. Vækstiværksættere med teknisk og naturvidenskabelig baggrund. Analyse: https://ida.dk/media/2368/vaekstivaerksaettere_med_teknisk_og_naturvidenskabelig_baggrund.pdf

Gruber, M., MacMillan, I. C. & Thompson, J. D. 2013. Escaping the Prior Knowledge Corridor: What Shapes the Number and Variety of Market Opportunities Identified before Market Entry of Technology Start-ups? Organization Science 24(1), 280–300.*10.1287/orsc.1110.0721

Markman, G.D., Balkin, D.B. & Baron. R.A. 2002. “Inventors and New Venture Formation: The Effects of General Self-efficacy and Regretful Thinking.” Entrepreneurship Theory and Practice 27 (2): 149–165.*10.1111/etap.2002.27.issue-2

Schott, T. & Sedaghat, M. 2014. Innovation Embedded in Entrepreneurs’ Networks and National Educational Systems. Small Business Economics 43(2), 463–476.*10.1007/s11187-014-9546-8.

Siegel, R., Siegel, E. & Macmillan, C. 1993. Characteristics distinguishing high-growth ventures. Journal of Business Venturing, 6, 169-180. https://doi.org/10.1016/0883-9026(93)90018-Z

UFM. 2017. Analyse: Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne. Kommercialisering af forskningsresultater rapport. https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/kommercialiseringsstatistik/stigende-ivaerksaetteraktivitet-pa-universiteterne

Åstebro, T. & Thompson. P. 2011. Entrepreneurs, Jacks of All Trades or Hobos? Research Policy 40 (5), 637–649.*10.1016/j.respol.2011.01.010

 

Mange bække små – værdien af at søge midler hos Fonden for Entreprenørskab

To gange om året uddeler Fonden for Entreprenørskab udviklingsmidler til støtte af entreprenørskab på skoler og uddannelser. Midlerne gør en stor forskel i en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde tid til at træne en vigtig muskel: Udviklingsmusklen. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser


Jeg læste engang et digt. Digtet var skrevet af en lærer, som beskrev lærerens personlige rejse gennem livet.

Digtet beskrev på fin vis den nyuddannede lærers drøm om at gøre en forskel. Digtet beskrev de tidlige år, hvor nye forløb og didaktikker skulle udvikles, og de sene år, hvor læreren sukkende i sit stille sind tænkte, at udvikling er prøvet flere gange, og at nye udviklingstiltag sjældent skaber reel ny viden.

Ikke specielt opløftende, men dog ganske ærligt: Udviklingsmusklen var blevet en kende træt hos læreren.

I Fonden for Entreprenørskab har vi hvert år udbud til udviklingsmidler til uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutioner kan søge om midler til:

  • Udvikling af nye entreprenørskabsuddannelser og -forløb. Det er også muligt at søge om midler sikring af eksisterende uddannelser og forløb indeholdende entreprenørskabsaktiviteter
  • Opkvalificering af lærere og undervisere – enten gennem kurser eller studieture til udlandet

Studerende kan også søge om midler til etablering af studenterorganisationer eller udvikling af en eksisterende studenterorganisation. Dertil kan studerende søge om midler til deres startup gennem Fonden for Entreprenørskabs mikrolegatordning.

Der er ansøgningfrist for udviklingsmidler den 25. marts. Læs mere om, hvordan du søger her. 

søg midler

 

Og hvorfor fastholder vi i Fonden for Entreprenørskab troen på værdien af udvikling af uddannelser og fag, kurser og forløb ihukommende den trætte lærer, der ikke orkede mere udvikling?

Siden Fonden for Entreprenørskabs etablering har vi fokuseret på at kunne støtte udviklingsprojekter på uddannelsesinstitutioner, for at fremme udviklingen af entreprenørskabsuddannelser.

I 2010 var innovation og entreprenørskab ikke på alles dagsordener og entreprenørskabsundervisning og entreprenørskabsuddannelser var mere for de få end for de mange.

At støtte udvikling af nye fag, forløb, kurser og uddannelser var nødvendigt og meningsfuldt. Ligeledes var støtten til opkvalificering af lærere og undervisere  værdiskabende for de institutioner, der gerne ville gå fra udviklingen af entreprenørskab, forankret hos ildsjælen, til de mange.

En tur gennem de mange afrapporteringer, vi har modtaget gennem årene, vidner også om en udviklingskraft på institutionerne, der imponerer, inspirerer og motiverer os til fortsat at kunne støtte denne udviklingskraft.

Mange dedikerede lærere og undervisere, forskere og ledere har gennem udholdenhed og en skarp sans for, hvad der kommer lige rundt hjørnet, som de studerende skal sikres en viden og kunnen om, udviklet nogle eksemplariske entreprenørskabsforløb.

De mange udviklingsprojekter, som vi har støttet gennem årene, vidner også om, at entreprenørskab og udviklingen af de studerendes entreprenante kompetencer ligger mange institutioner og fagområder på sinde. Det være sig de kreative fag, sundhedsuddannelser, de pædagogiske fag, humanistiske fag, naturvidenskabelige og så videre. Mange undervisere har viden, ideer og ambitioner på deres uddannelser og studerendes vegne.

Verden flytter sig – sjovt nok

En hverdag på en uddannelsesinstitution efterlader ikke tvivl om, at der er meget at se til. Fra hverdagens gøremål med elever og studerende til de overordnede opgaver vedrørende kvalitet, akkreditering, økonomisk skærpede betingelser, relationer til omverden, forskning, praktiksamarbejde, fremtidig beskæftigelse, faglig opkvalificering af lærere og undervisere – og jeg kunne blive ved. Der er rigeligt at se til. Herom hersker der ingen tvivl!

Et udviklingsprojekt kan let forsvinde i de mange punkter, der fylder på hverdagens dagsorden. Når vi har valgt at støtte udviklingsprojekter med et beløb på 75.000-150.000 kr. (universiteter kan søge op til 150.000 kr.), er det baseret på en viden om, at entreprenørskab fordrer en kontinuerlig udvikling af videngrundlaget (det gælder for alle videnområder). Entreprenørskabsforløb fordrer også en kontinuerlig udvikling af samarbejde med omverden (rollemodeller, oplægsholdere osv.) samt fortsat fokus på de didaktiske metoder, der er befordrende for de faglige kontekster, entreprenørskabsforløbene indgår i.

Entreprenørskab fordrer med andre ord en veltrænet udviklingsmuskel på uddannelserne og hos undervisere og ledere.

Søg! Søg! Søg!

Når vi i Fonden ønsker at understøtte undervisernes udviklingsideer, så har vi i samme åndedræt en ambition om at lade det være så administrativt let som overhovedet muligt, når der søges midler hos os. Det skal ikke være omstændigt at søge midler og det skal ikke være omstændigt at afrapportere.

Fokus skal være på udviklingstankerne, baggrunden for de nye udviklingstiltag og hvad udviklingsprojektet skal skabe af forskel for institutionen, uddannelsen og de studerende.

Ambitionen er, at løbende udviklingstiltag relativt let kan opnå midler, og at en uddannelse derved kan fastholde en udviklingskadence ved at søge midler hvert år uden at denne proces dræner den enkelte uddannelse og underviser unødvendigt. Herved sikrer vi i Fonden at kunne støtte de konkrete udviklingsbehov, der identificeres i løbet af et semester, allerede næste semester. I kvalitetssammenhæng betyder det, at studerende potentielt kan involveres i udviklingsprojekter, hvor de selv har bidraget til at identificere dette behov.

Og det leder mig hen til næste refleksion. Det er vores erfaring fra de støttede projekter, at udviklingsprojekter, der sker i teams af undervisere, og gerne sammen med studerende, skaber begejstring. Det er derfor godt at få et projekt defineret, så undervisere sammen med studerende kan se, at det er sjovt at arbejde med entreprenørskab.

Et konkret eksempel på dette er et udviklingsprojekt fra Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, How to start a start-up?: Law of start-up companies. Udviklingsprojektet fokuserer på flere relevante temaer: Jurastuderendes viden om startups og startups behov for at få juridisk rådgivning på det rette tidspunkt.

I en tid, hvor der er fokus på effektiv institutionsdrift og hvor udviklingstiltag skal tænkes i ekstern finansiering som en del af finansieringskilderne, er vores udviklingsmidler en oplagt måde at sikre udvikling af entreprenørskab på institutionerne.

3 gode råd til ansøgningsprocessen

  1. Tag udgangspunkt i institutionens overordnede strategi
  2. Identificér det konkrete udviklingsbehov for uddannelsen/rne ift. mere entreprenørskab eller sikring af entreprenørskab på uddannelsen (der er fortsat mange uddannelser, hvor entreprenørskab kan skærpes og indlejres i eksisterende fag og forløb)
  3. Involvér gerne kolleger i ansøgningsprocessen og tænk studerende ind i udviklingsprojektet

    Læs mere om at søge udviklingsmidler her. 

Siden 2010 har Fonden for Entreprenørskab uddelt udviklingsmidler til 149 projekter på landets universiteter svarende til 16.824.586 kr. På de videregående uddannelser har Fonden støttet 245 projekter svarende til 19.824.586 kr.

En rejse i Start Up Programme – fortalt af sidste års danmarksmestre

I maj måned sidste år vandt studentervirksomheden Kale Nyabo danmarksmesterskabet i Entreprenørskab. Til det efterfølgende europamesterskab vandt de e-handelsprisen ”The VISA Everywhere Award for Digital Commerce”. Havde de forventet det? Bestemt ikke, lyder det fra de fire studerende.


Af Soraya Zieren, Florentina Ceapa, Andrei Toth og Nicki Grønkjær Jensen, teamet bag virksomheden Kale Nyabo


Bag Kale Nyabo er vi fire studerende, der læser Innovation og Entreprenørskab på Erhvervsakademi Aarhus. Vi sælger unikke håndlavede accessoires lavet af uforarbejdede naturlige materialer såsom frø, bønner, kokosnød og genbrugspapir.

Vores produktmagere er enlige mødre i Uganda med et iværksætterdrive, som kæmper for at brødføde deres familier. Vi sælger deres produkter online gennem Kale Nyabo, så vi sikrer dem en fast indkomst og adgang til det globale online marked. Derudover donerer vi op til 50 procent af virksomhedens overskud til underprivilegerede børn i Uganda i form af skolepenge og/eller medicinske behandlinger.

32506907_1638971876150578_1037070873535709184_o

Det regionale mesterskab i Entreprenørskab

Vi var på forretningsrejse i Uganda, da deadline for ansøgning til det regionale mesterskab I entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme nærmede sig. I næsten en måned havde vi haft meget travlt med vores designere, med at besøge de børn, vi støttede, og med at dokumentere vores arbejde. Vi var usikre på, hvordan vi skulle skrive forretningsplanen; vi havde brug for et skub af nogen, der troede på os. Gitte Buje fra Erhvervsakademi Aarhus – som var en utrolig stor støtte og som virkelig troede på os – gav os det skub, der skulle til, så vi fik skrevet forretningsplanen og sendt ansøgningen. Ellers havde vi måske aldrig fået en så stor chance, og hvilken skam det ville have været.

Til de regionale mesterskaber i slutningen af april 2018 vandt vi ingen af priserne, men vi fik et wildcard til DM i Entreprenørskab. Det blev til mange lange arbejdsdage og nætter, hvor vi øvede vores pitch, indtil det blev helt perfekt. Vores undervisere kom ofte forbi for at lytte til vores pitch og give os værdifuld feedback.

50.000 kr. og et håndtryk fra H.K.H. Kronprinsen

Til danmarksmesterskabet var vi det første team, der skulle pitche på scenen. Vi var godt forberedte, men alligevel nervøse. Vi havde på forhånd som team besluttet, at blot det at få lov at være med og netværke med andre var en sejr for os, så alt derudover ville være en fantastisk bonus.

Vores pitch var fuldstændig gennemarbejdet og sikkert, men vi var ikke de eneste med en god idé. Tiden gik uendeligt langsomt, så da vi endelig hørte vores navn blive råbt op som ‘’Kategorivinder i Social Entrepreneurship’’, blev vi overvældet af følelser og utrolig stolte. H.K.H. Kronprinsen deltog i prisuddelingen og skulle personligt overrække hovedprisen til vinderen af det danske mesterskab. Da H.K.H Kronprinsen begyndte at tale om det team, der havde vundet titlen og hovedprisen, lød det meget som os. Men vi var jo lige gået fra scenen med 25.000 kr.! Vi kunne næsten ikke tro, at det var sandt: ‘’Og vinderen er KALE NYABO.’’ Alle begyndte at klappe, vi omfavnede hinanden og var helt overvældede. Havde vi lige vundet det danske mesterskab i entreprenørskab 2018?! Den aften gik vi hjem med ikke alene 50.000 kr. til Kale Nyabo, men også en fantastisk oplevelse og masser af nye forbindelser, og så havde vi talt med selveste H.K.H Kronprinsen. Og alligevel var der stadig noget i vente…

IMG_3772.jpeg

Kale Nyabo repræsenterer Danmark i Letland

Så var det blevet juni 2018, og vi drev Kale Nyabo, gik til undervisning, forberedte os til eksamen og arbejdede i vores deltidsjobs, og nu skulle vi så også forberede os til EM i Entreprenørskab i Riga i Letland. Her var der mange priser at vinde og mange nye mennesker at møde. Hele arrangementet varede i 2 dage, og efter vores pitch, interview med juryen og interviews på vores stand-udstilling var der ikke andet at gøre for os end at krydse fingre og håbe på det bedste.

Imens vi utålmodigt ventede på award-ceremonien var vi naturligvis ekstremt spændte og havde høje forhåbninger. Da Anthony Craufurd fra VISA gik på scenen for at afsløre vinderen af “VISA – Everywhere Award for Digital Commerce” og sagde de ord, vi brændte så meget efter at høre: ”Og vinderen er: KALE NYABO”, var vi overlykkelige. Vi havde vundet 1000 Euro og en rejse til London for at besøge VISA’ s hovedkvarter og møde nogle af deres eksperter, som skulle hjælpe os med vores virksomhed. Alene det, at Kale Nyabo blev udvalgt af VISA, var et kæmpe klap på skulderen for os.

Drøm stort og giv den hele armen

Den 7. december tog vi af sted til London for at besøge VISA. Besøget startede med en rundvisning i VISA’s Innovation Center, hvor vi fik mulighed for at se og afprøve nogle af VISA’s nye gadgets og opleve hvordan disse kan forsimple online betalinger i dagligdagen. Derefter mødte vi forskellige eksperter, blandt andet grundlæggerne af From Babies with Love, som fortalte om deres erfaringer med socialt entreprenørskab. Vi fik også mulighed for at tale med to af VISA’s egne eksperter om online betalingssystemer, hvordan man optimerer brugerens oplevelse, og hvordan man promoverer en social virksomhed. Og efter frokostpausen talte vi med to marketingeksperter om sociale medier, google ads og om forskellige kanaler og måder at markedsføre vores sociale virksomhed.

Vi fik utrolig meget ny viden og vendte hjem fra London med masser af noter og gode idéer. Nu forbereder vi os på at føre dem ud i livet og at bringe Kale Nyabo op på det næste niveau.

Vi siger mange tak til Visa, Fonden for Entreprenørskab, JA Europe, og Erhvervsakademi Aarhus for denne fantastiske oplevelse. Vi er evigt taknemmelige!

Læs mere om Kale Nyabos deltagelse i DM og EM.

50408626_585009078627774_371988869853216768_n.jpg

Hvilke personlige karakteristika kan hjælpe dig som iværksætter?

Christian Vintergaard er adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab og evaluerer ca. 500 iværksætterprojekter årligt. Læs Christian Vintergaards 6 bud på personlige karakteristika hos iværksættere, som han mener tiltaler investorer og samarbejdspartnere – for det er ikke kun den gode idé, der tæller.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Hvis jeg skal investere i en forretning, så handler det om menneskerne. De skal have et specielt drive. De skal have ild i øjnene”.

Sådan lyder det fra Birgit Aaby i DR1’s programserie Løvens hule, når hun bliver spurgt om, hvordan hun foretager sine investeringer.

Som Birgit Aaby, taler mange om, at man som investor i høj grad investerer i menneskene bag den enkelte startup. I anden række kommer selve idéen, hvilket betyder, at mange også fortæller, at de hellere investerer i et godt team med en halvdårlig idé – end i en god idé med et dårligt team.

Man skulle tro, at forretningsidéen var det afgørende for, hvorvidt en investor vil investere i en virksomhed eller ej.

Sagen er blot den, at en idés form og indhold kan nå at ændre sig mange gange, inden det endelige fit findes mellem iværksætter og investor. Omvendt er personerne i teamet – og deres måde at være og opføre sig på – lidt svære at ændre ved.

Lidt tanker bag dette indlæg

Jeg har længe overvejet, om jeg skulle (læs: turde) skrive dette indlæg, da det at vurdere folks måde at opføre sig på hurtigt bliver en subjektiv vurdering. Mine personlige erfaringer har dog vist mig, at måden den enkelte iværksætter er på, har indflydelse på graden af deres succes. Gennem årene har jeg gjort mig nogle erfaringer om forholdet mellem iværksætter og investor, som jeg mener er vigtige at dele – og som måske kan tænkes ind i entreprenørskabsundervisningen og investorevalueringer.

Er der kemi og tillid?

Jeg oplever ofte, at man nøjes med at tale om teamets konkrete og dokumenterbare erfaringer og uddannelsesmæssige baggrund. Det bliver mest af alt en gennemgang af CV’et og en vurdering af uddannelse og erhvervsmæssige erfaring. Mindre tid bliver brugt på at tale om selve teamet, og dets måde at være på.

En del af årsagen kan være, at det kan være svært at sætte ord på. Det kan være svært at formulere, hvorfor man ikke tror på en given person, eller hvorfor man ikke kan se sig selv have en god relation med denne.

Det er lidt som til en ansættelsessamtale, hvor alt det formelle umiddelbart er som ønsket, men på det personlige plan, kan man ikke se et match. Kemien er der bare ikke. Det samme gør sig gældende, når fx en investor skal vurdere en startup: Er kemien og tilliden der?

I det lys mener jeg, at investoren, bevidst eller ubevidst, søger svar på to overordnede spørgsmål:

1) Kan jeg se min selv arbejde sammen med teamet?

2) Tror jeg, at iværksætteren eller teamet har en personlighed, som er nødvendig for at indgå i partnerskaber med andre?

Egne erfaringer

Hvert år møder og evaluerer jeg ca. 500 iværksætterprojekter. De fleste er unge iværksættere, men jeg har også glæden af at sparre med mere modne projekter, der er godt på vej. Jeg får indblik i en række teams og deres måder at agere og være på i deres møde med investorer og andre partnere.

Derudover har jeg mulighed for at følge med i, hvad der senere sker med projekterne og se, om de har nemt eller svært ved at finde partnere, som ønsker at involvere sig. Og jeg må sige, at jeg gang på gang observerer de samme tendenser, som har en positiv indflydelse på iværksætteres sandsynlighed for at indgå i samarbejder med investorer eller partnere:

  1. Konstruktiv modtagelse af feedback

Iværksætter- og investormiljøet er et meget givende miljø, og erfaringer og sparring er en naturlig del af dagligdagen. Som iværksætter skal man kunne agere på en positiv og modtagelig måde, hvis man skal tages seriøst. Jeg har enkelte gange oplevet iværksættere, der har taget feedback som et personligt angreb, og de har efterfølgende haft svært ved at skabe gode relationer.

Anbefaling: Se konstruktiv feedback som en mulighed for at finpudse din idé. Ikke al feedback kan eller skal bruges, men mød kritik og feedback med oprejst pande og husk at flere (og mere erfaringsrige) øjne kan rykke en hel del ved din idé – og i den rigtige retning. Hvis den, du ønsker skal indgå i et partnerskab og denne ikke med det samme forstår din idé eller dele af dit pitch, så er det din opgave at finde en bedre måde at præsentere den på.

  1. Viden om egne kompetencer og mangler

At skabe en virksomhed kræver en bred vifte af kompetencer – og alle kan ikke rummes i et enkelt menneske.

I et møde mellem iværksætter og investor opfattes det ofte negativt, hvis iværksætteren ikke har den fornødne selvindsigt til også at kunne vurdere egne svagheder i forhold til, hvad projektet i dets totalitet kræver. Det samme gælder hvis man som iværksætter har svært ved at inkludere andre personer (med de ”manglende” kompetencer) i teamet, eller generelt at se værdien i partnerskaber.

Anbefaling: Et godt sted at starte som iværksætter er at være åben for partnerskaber og også have en god indsigt i egne styrker, svagheder og erfaringer. Det opfattes tit negativt, hvis du ikke kan vurdere det samlede kompetencebehov i din startup og heri også vurdere egne evner som en del af dette. Det sidste man skal gøre er at prøve at overbevise en potentiel investor om, at man kan alt alene.

  1. Ønsket om at ville skabe noget stort, der gør en forskel

Som Birgit Aaby, ønsker investorer ofte at være del af noget stort, og en del af et team, som ønsker at udrette noget stort. Alle ved, at ikke alle drømme indfries, men hvis man ikke har ambitionerne, kan det være svært at få investorer med om bord. Investorer og partnere skal gerne kunne øjne sandsynligheden for en god forrentning som følge af deres indsats.

Anbefaling: Hvis man ønsker investorer med om bord, så kan det godt betale sig ikke at være bange for at tænke stort! Dette skydes primært at det kan være svært for den enkelte investor at tjene penge på investeringen, hvis ikke virksomheden har skaleringsønsker. Dette gælder naturligvis mest for egenkapitalinvesteringer.

  1. Ønske om at bidrage til andres projekter

Iværksættere som byder egne erfaringer til i andre projekter, klarer sig efter min erfaring bedre end dem som har nok i deres eget. Det handler primært om personer, der er dygtige til at skabe relationer og oparbejde social kapital. Det er de samme evner, som også bruges i deres egne projekter til at skabe relationer med øvrige samarbejdspartnere og investorer.

Anbefaling: Bidrag hvor du kan, og vær gavmild med din erfaring. Det vil blive langt nemmere for dig at skabe relationer med andre – og mulige investorer og samarbejdspartnere.

  1. Evnen til at rose andre og takke for hjælp

Med taknemmelighed kommer man langt. Særligt i starten af ens projektudvikling har man meget lidt at tilbyde – andet end takken og roser, man kan give til andre. Omvendt er det også min erfaring, at iværksættere som ikke viser at de værdsætter den hjælp, de får, kan have svært ved at klare sig, når også større tjenesteydelser senere skal gives. Da iværksættermiljøet er præget af, at man hjælper hinanden, kommer man længst med at bidrage til miljøet.

Anbefaling: Sig tak og vær taknemmelig for den hjælp du får. Så har man også lyst til at hjælpe dig en anden gang. Biddrag til andres projekter med relevante kontakter og unikke indsigter i det omfang det kan lade sig gøre.

  1. Opbygning af troværdighed

Alle samarbejdspartnere og investorer ønsker høj grad af troværdighed hos en iværksætter, når de indgår i et samarbejde. Troværdighed hos iværksætteren og dennes team skaber ro omkring de ting, der bliver lovet og de skaber også en vished om, at der er den fornødne viden og indsigt til at projektet bliver en succes.

Anbefaling: At opbygge troværdighed kræver en meget bred indsats. Her er nogle eksempler: 1) Investorer skal have kendskab til din branche, 2) og kendskab til konkurrenterne 3) de kende din virksomheds vigtigste nøgletal 4) have adgang til gode referencer fra tidligere partnerskaber, 5) kundedata 7) branchekendskab 8) og kendskab til de væsentligste risici ved projektet.

Kan det læres?

Kan disse måder at være på som iværksætter læres, hvis de ikke ligger naturligt til en? Jeg tror at nogle af de personlige karakteristika kan tilegnes, men der er naturligvis også elementer som ikke kan (eller skal) ændres ved, da der er tale om en del af ens generelle måde at være på.

Et sted at starte er gennem mere entreprenørskabsundervisning i skolerne og i uddannelserne, hvor der i undervisningen også bliver snakket om, hvordan man kan agere i mødet med mulige investorer eller samarbejdspartnere. Vil man gerne endnu tættere på miljøet, så kan man opsøge de mange startup-events, hvor både startups og investorer er gode til at dele ud af deres erfaringer.

Og hvem ved? Måske er din måde at være på allerede en, Birgit Aaby og andre investorer har lyst til at investere i?

Hvordan engageres pædagogstuderende i en entreprenørskabskonkurrence?

Pædagogstuderende har svært ved at se sig selv deltage entreprenørskabsforløb- og konkurrencer – og det er en skam, mener to lektorer. For da pædagogstuderende deltog i entreprenørskabskonkurrencen, Start Up Programme, gik det rigtig godt. 


Af Mikkel Snorre Wilms Boysen, PhD og lektor ved Professionshøjskolen Absalon og Mikkel Høgsbro, lektor ved Københavns Professionshøjskole.


Vor tids pædagoguddannelse er fyldt med innovation og entreprenørskab. De studerende er ofte med i projekter, hvor de udvikler nye læringsmiljøer, samarbejder med lokale virksomheder om at løse samfundsmæssige udfordringer osv. På den måde falder entreprenørskab fint i tråd med pædagogers sociale og kreative profil og ønske om at skabe værdi for andre mennesker.

Men når det kommer til konkurrencer i entreprenørskab med budgetplaner, markedsføring, m.m. tænder pædagogstuderende helt af. Det viser en undersøgelse foretaget af Professionshøjskolen Absalon og Københavns Professionshøjskolen. Men heldigvis er der lys forude.

At rekruttere pædagogstuderende til en konkurrence

I undersøgelsen var formålet at rekruttere pædagogstuderende til at deltage i Fonden for Entreprenørskabs regionale og nationale entreprenørskabskonkurrence (Start Up Programme) og herefter følge de studerende undervejs i processen.

Cirka 200 studerende blev i foråret 2018 opfordret til at deltage i Start Up Programme. Alle disse studerende havde beskæftiget sig med innovation og entreprenørskab og udviklet forskellige typer af produkter og idéer, koncepter og kulturevents. Men da muligheden for at deltage i konkurrencen blev forelagt de studerende, var der ikke mange, der var interesserede.

Det var ellers ikke fordi der manglede originale idéer, produkter og koncepter. Blandt de mulige deltagere var der blandt andet 40 grupper, der havde udviklet nye og originale læringsspil til den understøttende undervisning i folkeskolen, 6 grupper, der havde udviklet nye læringsmiljøer på en skole med unge med psykiske og fysiske handicaps, 4 grupper havde lavet socialentreprenante projekter i lokalområdet, og en håndfuld kulturprojekter og koncepter med et socialt fokus på nabofællesskab. Men konkurrence havde de ikke lyst til.

Synet på entreprenørskab

De studerendes argumenter for ikke at ville deltage i konkurrencen var mange. De studerende mente, at entreprenørskabskonkurrencen trak dem væk fra pædagogiske værdier og pædagogfaglig identitet. De gav fx udtryk for, at det var ”mærkeligt at bruge tid på den slags på et pædagogstudie”. Ligeledes tog de afstand fra hele markedstænkningen med udsagn som ”jeg har ikke lyst til at skulle sælge noget” eller ”jeg uddanner mig ikke til salgsrepræsentant”. Desuden var mange bange for, at ”deres ide ikke var god nok”. Også den helt almindelige logistiske utakt mellem modulers afslutning og Fonden for Entreprenørskabs kalender afholdt en del studerende fra at stille op. ”Vi er spredt for alle vinde på nye hold” og ”Vi har ikke tid, nu vi er på et nyt modul” var ligeledes ofte hørte udsagn.

Nogle studerende så dog også mange potentialer i entreprenørskabskonkurrencen. På den ene side handlede det om personlig udvikling i den forstand, at en konkurrencedeltagelse fra de studerendes perspektiv kunne være ”udfordrende”, ”spændende” og ”grænseoverskridende”. På den anden side handlede det om at skabe netværk, få lov at fremvise sine idéer og at lære at pitche, som også kan bruges i forhold til at fremlægge for forældre i skole og daginstitutioner.

Den ujævne vej til succes

Til at begynde med var der optræk til en god deltagelse blandt de studerende fra de to UC-er. Men som deadline nærmede sig svømmede fire grupper lige så stille baglæns og i sidste ende meldte kun tre grupper sig:

1. Smart-recognizer-contact, som havde udviklet en forbedret tænd-sluk knap til mennesker med handicap

2. Active Play and Learning, der havde udviklet en app, der kunne kombinere bevægelse med fagfaglig læring i folkeskolens fag

3. Verden fra Oven, der havde udviklet et læringspil med fokus på udveksling af kulturel og geografisk viden, særligt med fokus på integration af børn med anden etnisk baggrund.

Der var flere årsager til, at de studerende i sidste ende meldte sig til konkurrencen. På den ene side var det et resultat af, at underviseren havde investeret meget energi i projektet. Ud over dette var den vigtigste årsag, at de studerende forinden havde fået positive tilbagemeldinger på deres ide og produkt.

”Vi tilmeldte os fordi vi havde fået positiv feedback fra andre og syntes, det var godt, det vi havde lavet. Og også for at nogle måske kunne hjælpe os videre, give os gode råd og den slags” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende).

Til konkurrencen klarede grupperne sig over al forventning. To ud af de tre grupper gik videre til danmarksmesterskabet i entreprenørskab. Dette var en stor overraskelse for de studerende, da de under hele forløbet opfattede sig lidt som ”fremmede fugle” i selskab med dommere og andre studerende med merkantil baggrund og/eller erfaringer fra erhvervslivet. Det var en øjenåbner for de studerende, at dommerne rent faktisk kunne se potentialet i deres projekter, selvom disse projekter var udviklet på en pædagoguddannelse.

Verden fra oven - vinder billede
Verden fra Oven gik videre til danmarksmesterskabet i entreprenørskab.

Hvad er de pædagogstuderende gode til?

I dommernes tilbagemelding ved de regionale mesterskaber i entreprenørskab fremgik det tydeligt, at de pædagogstuderende havde mange ting at byde på. Der blev lagt vægt på, at de studerende besad et oprigtigt ønske om at skabe værdi for andre mennesker. At deres idéer var praksisnære og realistiske. Og at de studerende havde testet deres idéer i praksis og var dygtige til at brugerinddrage. Til gengæld var deres viden om budget, markedsundersøgelser og markedsføring yderst begrænset.

”Godt team med hjertet på det rette sted og en god fornemmelse for behov. Men man må gerne ville tjene penge og gøre godt samtidig. Så er man sikker på, at projektet kan fortsætte og er attraktivt at skalere” (en dommers udtalelse).

Ved danmarksmesterskabet gentog den samme historie sig. Dog var der her en endnu større forventning fra dommernes side om, at de studerende kunne formulere en forretningsplan.

”Teamet har de facto arbejdet med kommunikation i deres præsentation samt i netværk blandt skoler i region Sjælland, men der savnes en decideret strategi for, hvordan der kommunikeres og dermed skabes et marked for produktet” (en dommers udtalelse).

Hvad fik de studerende ud af Start Up Programme?

De studerende nævner mange positive ting i forhold til konkurrencen. For det første var det en stor oplevelse for dem at pitche deres idé overfor så mange mennesker. Dernæst var det inspirerende at møde andre studerende fra andre fagområder. For det tredje var det indbringende at danne netværk og få øje på Fonden for Entreprenørskabs tilbud, herunder netværket Base Up og Fondens mikrolegater.

 ”Det har været spændende og udfordrende. Og superfedt at kunne stå foran alle de mennesker og kunne tale sammenhængende uden at bryde helt sammen. Det har været rigtig fedt. Og blive inspireret af de andre. Opleve deres syn på tilværelsen og det de brænder for. Og den power de har på scenen” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende)

Samtidig var der også elementer ved entreprenørkonkurrencen som de studerende ikke var fan af.  De ville ønske, der var flere dommere med en pædagogisk baggrund eller en socialentreprenant profil. De syntes, at der var alt for meget vægt på budgetter og forretningsplaner. Og så syntes de fleste af deltagerne, at konkurrenceelementet var forstyrrende frem for motiverende.

”Hvorfor skal det altid være konkurrence? Det havde været federe hvis jeg kunne have sagt, ”jeg tager til opfinder-messe” i stedet for konkurrence. Hvis dommerne ikke var ”dommere” men ”mentorer” eller ”vejledere”. Hvis motivationen er, at det skal være konkurrence…hmmm så ved jeg ikke. Til sådan noget her burde motivationen være god nok uden en konkurrence” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende).

Anbefalinger

De studerende, der medvirkede i konkurrencen, fik meget ude af det både i forhold til kreativitet, entreprenørskab, netværk, formidlingsteknik, mod, selvtillid, m.m. Samtidigt er der stor brug for at uddanne innovative og entreprenante pædagoger, som ønsker at finde nye veje til at løse samfundsmæssige udfordringer – både indenfor professionens egne virkefelter men også i samskabelse med naboer og andre private og semi-offentlige institutioner og velfærdsaktører. Der er derfor god grund til at opfordre og motivere studerende og især undervisere på pædagoguddannelsen til at overveje deltagelse i entrprenørskabsforløbet Start Up Programme som et muligt afsæt eller fokus for entreprenante studieaktiviteter. Men hvis flere pædagogstuderende i fremtiden skal se relevansen i at deltage, må der være fokus på tre forhold:

  • I konkurrencen bør der være mindre vægt på det økonomiske perspektiv og mere vægt på det kreative, det socialt entreprenante og den menneskecentrerede innovation.
  • I konkurrencen bør der i mindre grad lægges vægt på det konkurrerende element og i højere grad lægges vægt på vejledning, mentoring, netværksdannelse og gensidig inspiration.
  • Konkurrencen bør implementeres direkte i undervisningsmoduler på uddannelsen og bør ikke alene italesættes som en ekstra-curriculær mulighed.

Fra Fonden for Entreprenørskabs perspektiv betyder ovenstående anbefalinger, at konceptbeskrivelser, som de studerende bedes aflevere, må designes til også at give rum for projekter med mindre vægt på det økonomiske og med mere plads til et menneskeligt værdiskabende fokus. Ligeledes må dommere til entreprenørskabskonkurrencen lejlighedsvist være fra det pædagogiske felt og generelt se sig selv som ’mentorer’ fremfor ’dommere’.

Fra pædagoguddannelsens perspektiv betyder overstående anbefalinger, at man på pragmatisk vis må forsøge at implementere entreprenørskab i nogle af de moduler, der er placeret på samme tidspunkt som entreprenørskabskonkurrencen. Dette kommer nok først reelt i spil suppleret med en fokuseret entreprenørskabsefteruddannelse af undervisere eller i det mindste et tydeligt opbygget netværk blandt entreprenante ildsjæle i underviserstaben – regionalt såvel som nationalt.

Fra undervisernes perspektiv er ovenstående anbefalinger, at de studerende i første omgang bør præsenteres for de elementer ved entreprenørskab, der ligger i direkte tråd med en pædagogfaglig identitet. Dette betyder fx, at de studerende bør præsenteres for entreprenante pædagogiske ildsjæle, som har opbygget økonomisk rentable virksomheder, der samtidig hviler på pædagogiske og sociale værdier. Ligeledes må der fokuseres på innovation i en mindre skala, hvor der er blik for den daglige udvikling af det pædagogiske felt, og hvor kompetencer som kreativitet, hittepåsomhed, mod, vedholdenhed og brugerinddragelse tilskyndes. Til gengæld må forretningsplaner og det mere merkantile lingo sættes midlertidigt i parentes, indtil der er brug for det igen.

 

 

Iværksætteri på erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasier

Kan en målrettet indsats, der sætter iværksætteri i centrum på erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasier, skabe flere virksomheder, spændende produkter og arvtagere til eksisterende virksomheder? Det er nogle af de spørgsmål der ønskes afdækket i EU-projektet Undervisning i iværksætteri, som Fonden for Entreprenørskab sammen med en række uddannelsesinstitutioner og SMV Danmark netop har sat i værk.


Af Beate Laubel Boysen, projektleder, Fonden for Entreprenørskab og Anne Bahn Eghøje, Projektleder, Undervisning i iværksætteri, ZBC


Kigger vi på det samlede antal iværksættere i Danmark, og sammenligner os med udlandet, kan vi se, at Danmark ikke just er førende på området – faktisk tværtimod.

EntreprenørskabEntreprenørskab målt på befolkningen mellem 18-64 år som har startet eller styrer en virksomhed, der er mindre end 3,5 år gammel. Iværksætterindblikket, side 24

Der kan derfor være god grund til at kigge på undervisningen for at skabe endnu større motivation og kompetence til at starte virksomhed – hvilket regeringen i deres seneste udspil om erhvervsuddannelserne har gjort i initiativ 6.9. ”Understøtte undervisning i iværksætteri og virksomhedsstart på grundforløbet”. Initiativet bygger videre på den tidligere reform, der indførte innovation på EUD-grundforløbet, og som har forstærket uddannelsernes fokus på produkt- og serviceudvikling og på intraprenørskab.

Intraprenørskab er stærkt i Danmark

Innovation og intraprenørskab er vi til gengæld gode til. Danmark står stærkt når det gælder intraprenørskab (den enkeltes handlekraft i forhold til at skabe nyt i eksisterende virksomheder) med en andel på 9% kun overgået af Sverige med 9,1%.
IntraprenørskabIntreprenørskab målt på befolkningen mellem 18-64 år, der aktivt spiller en førende rolle i idéudvikling eller forbedrelse og implementering af nye aktiviteter for deres arbejdsgiver. Iværksætterindblikket, side 25

Dén flotte placering kan der være mange grunde til: I den danske kultur er distancen mellem ledelse og medarbejdere ikke er så stor, og lønmodtagere har i mange generationer haft et godt sikkerhedsnet, og har derfor søgt fastansættelser frem for selv at starte virksomhed.

I uddannelsessystemet er innovation tydeligere end iværksætteri – og dét er relevant for projektet Undervisning i iværksætteri, der er støttet med EU-midler. De kompetencer og erfaringer, som de unge mennesker kan få med sig gennem innovationsundervisning kan i høj grad være relevante at have med sig, hvis man skal starte virksomhed.

Det kan være kompetencer som:

  • At kunne finde på nye idéer
  • At kunne håndtere usikkerhed
  • At kunne indgå i et samarbejde med andre og skabe nye kontakter
  • At kunne strukturere opgaver i et projekt, inklusive deadlines og ansvarsområder
  • At kunne styre omkostninger

Hvordan får vi flere virksomheder?

I projekt Undervisning i iværksætteri har vi – foruden de ovennævnte kompetencer – fokus på 4 andre og mere iværksætterrettede kompetenceområder:

  1. Produkt- og konceptudvikling
  2. Kunde- og konkurrentafklaring
  3. Ressourcer og netværk
  4. Etablering og karriereafklaring

Vi ved, at det skaber størst faglig relevans hos eleverne, hvis de beskæftiger sig med iværksætteri i sammenhæng med deres uddannelsers kernefaglighed.

Derfor har erhvervsskolerne ZBC (projektleder), Mercantec, IBC, CELF, EUC Syd, EUC Nordvestsjælland, EUC Sjælland, Køge Handelsskole og SMV Danmark i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab valgt at lave en indsats, der omfatter både erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb samt de gymnasiale erhvervsrettede uddannelser.

Projektets hovedsigte er at:

  • Øge de unges kompetencer til at turde og kunne starte små og mellemstore virksomheder, der er en stor del af den danske vækstmotor, og som der til stadighed er brug for (og som Danmark ifølge den statistik, der indledte denne blog ikke er europamester i)
  • Øge overlevelsesevnen på de virksomheder, der startes af de unge mennesker
  • Opkvalificere undervisere til at kunne bedrive iværksætterundervisning
  • Styrke indsatsen for at motivere flere unge mennesker på erhvervsskolerne til opstart af virksomhed
  • Tænde en ambition hos de unge om at være virksomhedsejer, og dermed understøtte de mange eksisterende små og mellemstore virksomheder i at finde egnede arvtagere, når der skal ske et generationsskifte

Mange veje til iværksætteri

De deltagende skoler udvælger selv de uddannelser og lærere, der skal indgå i projektet. Det er også op til den enkelte lærer at udvælge hvilken type forløb, der skal arbejdes med.

Én skole kan for eksempel vælge at arbejde med valgfag på tværs af uddannelser, en anden kan lave en eftermiddags-iværksættercafé for talentelever, og en tredje kan vælge at arbejde med forløb i skolepraktikken.

Mangler den enkelte lærer kompetencer til at give eleverne en vedkommende og relevant undervisning i iværksætteri, kan han eller hun gøre brug af den opkvalificeringspakke på 2 x 2 dage, der er udviklet til projektet.

Opkvalificeringspakken vil give den enkelte lærer viden om iværksætteri, metoder og værktøjer til at gennemføre iværksætterundervisning og erfaring med at designe egne iværksætterundervisningsforløb.

Til brug for de lærere, der er ”nye” i iværksættersammenhænge er der i projektet udarbejdet en pakke af fagmål i de fire førnævnte kompetenceområder, som vi arbejder med:

  • Produkt- og konceptudvikling,
  • Kunde- og konkurrentafklaring,
  • Ressourcer og netværk
  • Etablering og karriereafklaring

Kompetenceområderne er defineret gennem videns- og færdighedsmål for eleverne. I løbet af de kommende faser af projektet får lærerne adgang til en værktøjskasse af pluk-selv metoder, tekster og øvelser, der kan hjælpe nye og knap så erfarne undervisere med at planlægge gennemførelse af undervisning til deres elever.

De lærere, der allerede har de relevante kompetencer og erfaringer, har mulighed for at tilgå samme værktøjskasse for inspiration, og vil yderligere få adgang til de forløb, der bliver udviklet i løbet af projektet eller undervisere, og som kan udfordre erfarne undervisere til at skabe plads til iværksætterundervisning i fag og uddannelser, der ikke traditionelt har tid og rammer til at arbejde med iværksætteri.

Hvad er iværksætteri?

Der findes adskillige definitioner på iværksætteri, og som vejviser for projektets deltagere har Fonden for Entreprenørskab udarbejdet en fælles definition af iværksætteri og af iværksætterundervisning, som skaber et fælles udgangspunkt for den undervisning, der udvikles i projektet.

Definition på iværksætteri:

  • Iværksætteri betyder “virksomhedsopstart” og behøver ikke indeholde en opfinderdimension. Den virksomhed, man starter, kan tilbyde såvel produkter som services mm. Det kan fx være:
    – Nyt og banebrydende
    – Gammelt og kendt, fx gensalg af varer, man har købt i fjernøsten
    – Samme håndværksydelse, som de andre i byen tilbyder
    – Andet
  • Fælles for al virksomhedsopstart er dog, at der skal være tale om at skabe “værdi for andre”, og den værdi, der er tale om, kan være social, økonomisk eller kulturel

Definition på iværksætterundervisning:

  • Den iværksætterundervisning, der skal lede frem til elevernes tilegnelse af iværksætterviden og iværksætterkompetencer er indhold, metoder og aktiviteter, der understøtter motivation, kompetence og erfaring, som gør det muligt at opstarte og lede en virksomhed

Kort om Undervisning i iværksætteri

Med udgangspunkt i ovenstående definition, vil der blive gennemført opkvalificering, udvikling af undervisning og gennemførelse af undervisning, sådan at både lærere og elever på de 8 deltagende skoler i løbet af projektets 3 år kommer til at nyde godt af projektet, samtidig med at resultaterne, værktøjskassen, definitionerne og meget mere vil blive spredt til uddannelser i ind- og udland efterfølgende.

Undervejs vil elever og lærere få mulighed for at reflektere over egen holdning til, viden om, og færdigheder i at være iværksætter gennem appen Octoskills, der er et digitalt evalueringsværktøj, som skoler både i og uden for projektet kan bruge gratis. Appen er udviklet ud fra resultaterne i et europæisk forskningsprojekt og er baseret på både dansk og international forskning. Værktøjet måler dimensioner såsom entreprenøriel ’self-efficacy’ (tro på egen formåen), entreprenørielle holdninger, intentioner og social kapital, samt skoleengagement, motivation for læring og relationer til lærere og klassekammerater.

Følg med Undervisning i iværksætteri her.

 

Projektet er støttet af EU-socialfondsmidler og midler fra Væktsforum Sjælland.

UIVlogo vækstforum

 

eu