Kategori: Ungdomsuddannelser

Folkemødets stråler skinner fortsat, men hvor er entreprenørskaben henne i de stråler?

Det er snart en måned siden, årets Folkemøde blev afholdt på Bornholm. Arrangementer og events er afviklet, politikere og meningsdannere er rejst hjem, men der bliver fortsat snakket om Folkemødet. Bare ikke om entreprenørskab.


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Som solstrålerne fortsat forkæler os alle i disse dage, kommer der også fortsat solstråler fra året Folkemøde. På de sociale medier og i diverse nyhedsbreve ses stadig en lind strøm af billeder og videoer, der fortæller og vidner om udbytterige debatter og events.

Og du er sikkert ved at være ganske træt af at høre om Folkemødet. Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at skrive mere om Folkemødet.

Hvorfor jeg så alligevel går til tasterne og skriver et blogindlæg om Folkemødet, spørger du? Det gør jeg af to årsager:

  1. Publicering af ”Digital analyse – Folkemødet 2018” udgivet af lytteværktøjet, Overskrift
  2. En paneldebat på Folkemødet, hvor kernespørgsmålet var, om man kan uddanne sig til iværksætter

Fonden debatterede – også på sociale medier

Fonden for Entreprenørskab har været med på Folkemødet i mange år, og her har vi sat fokus på og debatteret entreprenørskab og iværksætteri i uddannelsessektoren.

I år havde vi i samarbejde med en række organisationer og virksomheder planlagt Tour d’entreprenørskab, en ”rute” bestående af 15 arrangementer og events i entreprenørskabens og iværksætteriets tegn. Derudover deltog repræsentanter fra Fonden i øvrige debatter.

Når man som jeg mener, at det er vigtigt, at vi sikrer unge mennesker kendskab til og indsigt i entreprenørskab, og muligheden for at kunne omsætte sin viden og indsigt til at handle entreprenørielt, så er det nærliggende at håbe, at emner som ”startup”, ”entreprenørskab”, ”iværksætteri” og ”uddannelse” er det, der fylder på et Folkemøde.

Men ifølge Overskrifts digitale analyse, så var det ikke disse emner, der blev brugt mest på Folkemødet.

Fra den digitale analyse 2018, side 6:

Side 6

Selvom mine kolleger og jeg var meget aktive på de sociale medier, så var det ikke os, der var de mest aktive, mest ’likede’ eller ’retweetede”. Det kan naturligvis tilskrives mange faktorer, men vi må dog konstatere, at ”entreprenørskab” ikke ligger på top 10 listen.

Til gengæld fylder ”uddannelse” heldigvis på opgørelserne og i følge analysen, er Danske Professionshøjskolers tweets blandt de mest retweetede.

Som uddannelsespassionista er det beroligende, at ”uddannelse” og ”børn og unge” er blandt de mest omtalte temaer på Folkemødet. Det entreprenante mindset, som der er brug for blandt de unge mennesker, fostres nemlig gennem uddannelserne.

Vigtig debat om entreprenørskab i undervisningen

Fredag deltog jeg i paneldebatten ”Kan man uddanne sig til iværksætter” sammen med Tommy Ahlers, Uddannelses- og forskningsminister, Michael Paulsen, lektor i pædagogik fra SDU og Jeppe Rahbek, iværksætter og dimittend fra UCN.

Det var en debat, jeg virkelig havde glædet mig til at deltage i, da den tog fat i det klassiske spørgsmål: Kan uddannelser fremme iværksætteri?

Det enkle svar er JA, det kan uddannelser godt.

Det mere nuancerede svar er naturligvis JA, det kan de godt, men der findes, som med så meget andet, ikke en one size fits alle-metode, der kan rulles ud over det ganske land.

Video fra paneldebatten “Kan man uddanne sig til iværksætter?
Paneldebatten kan også høres som podcast her.

Passionerede og engagerede lærere, undervisere, forskere og uddannelsesledere har gennem årene erfaret,  at det er muligt at skabe udfordrende og motiverende uddannelsesforløb med fokus på entreprenørskab.

De unge mennesker får meget ud af at arbejde med entreprenørielle læringsforløb uagtet deres ambitioner om at starte egen virksomhed. For nogle er det endda en stor aha-oplevelse at deltage i entreprenørskabsforløb, fordi de her får lysten, ideen og troen på, at de kan starte deres egen virksomhed.

Der er altså ikke tvivl om de mange glæder og gevinster ved at arbejde med entreprenørskab i uddannelserne. Men det er fortsat vigtigt at få stadfæstet og delt viden herom, så snakken ikke ender med en diskussion af, hvorvidt det er relevant, og om det er noget, de unge finder interessant nok til at deltage i.

Det interessante ved debatten, ”Kan man uddanne sig til iværksætter?”, var ikke om det er muligt at uddanne til iværksætteri, men derimod hvordan vi gør det.

Heri fremstår nuancerne tydeligt. Der er mange veje til iværksætteri, og entreprenørskabsforløb kan tage sig meget forskelligt ud. Gennem årene er der blevet udviklet mange forløb, hvor udgangspunktet er at indlejre entreprenørskab i de forskellige fagligheder. Entreprenørskab bliver dermed en naturlig del af det pågældende fag, hvor elever og studerende anspores til at kunne eksperimentere, fejle, lære af fejlene, se muligheder og anskue sin omverden på nye måder – og dette indenfor de forskellige fag.

Evnen til at omsætte og forestille sig nye måder at løse samfundsmæssige udfordringer bliver mere naturlig sammenlignet med, hvis entreprenørskab var fag på skemaet som eksempelvis dansk eller matematik. Vi ser også, at flere uddannelsesinstitutioner skaber rum, læringsrum såvel som fysiske rum, til at kunne realisere deres ideer – nu forretningsideer. Og rådgivning, vejledning og mentoring af iværksætterspirer bliver essentiel og indgår som en naturlig del af uddannelserne og studierne.

Mere entreprenørskab på Bornholm og i uddannelserne

Det skal selvfølgelig ikke handle om antal ”likes” og ”retweets” på de sociale medier. Jeg synes trods alt, det er betryggende at ”uddannelse” og ”børn og unge” var emner, der blev debatteret og prioriteret på årets Folkemøde.

Men fraværet af ”entreprenørskab” vidner om en udfordring, vi i Fonden for Entreprenørskab er klar over: Uddannelse og børn og unge fylder meget i vores bevidsthed og samfund, MEN!

– Hvor er entreprenørskaben?

Som uddannelsespassionista giver det stof til eftertanke og øget motivation om at fremme den viden, der allerede eksisterer, og de mange erfaringer med at udvikle og sikre entreprenørskabsforløb på landets uddannelser.

Næste års Folkemøde kommer forhåbentligt til at indeholde endnu flere debatter om uddannelse og entreprenørskab. Måske havner ”entreprenørskab” endda på opgørelsen over top 10 emner, debatterne adresserer.

Solstrålerne sender optimismens budskab videre, og jeg ønsker alle en forrygende sommer.

Entreprenørerne sikrer vores fremtidige velfærd

Entreprenørskab og iværksætterånd er ved at blive mainstream i Danmark. Blandt nutidens helte finder vi ikke længere kun sports- og filmstjerner, men også iværksættere, der succesfuldt har startet og opbygget virksomheder til gavn for kunderne, deres ansatte, samfundet og for sig selv.


Af Michael Christiansen, CEO, BRITE og mangeårig dommer ved Company Programme


Sådan har det langt fra altid været. I min egen barndom og skolegang var målet at færdiggøre en uddannelse for at få et job. Enten i en virksomhed eller i den offentlige sektor. At drømme om eller overveje at starte sin egen virksomhed var stort set kun noget, som børn af selvstændige erhvervsdrivende eller håndværksmestre måske tænkte på.

I takt med at digital teknologi er blevet tilgængelig for alle, at verden er blevet mindre og samtidig mere global, og at vores internationale verdenssyn er blevet udvidet, så er forudsætningerne for at tænke nye større tanker og se nye muligheder blevet langt bedre.

Entreprenørskab kommer dog ikke kun af tilstedeværelsen af tekniske og faglige muligheder eller af globalisering. Den ændring som vores samfund har gennemgået på dette område igennem de seneste 15-20 år, er i høj grad drevet og påvirket af andre vigtige katalysatorer.

Nogle af disse katalysatorer har været idékonkurrencer, entreprenørskabsmesser, sponserede aktiviteter og uddannelsestiltag, hvor det er blevet muligt at lære, at prøve, at udvikle sig og at samarbejde med andre på helt andre vilkår, end man normalt gør i sit traditionelle uddannelsesforløb.

Michael Christiansen til scenepræsentation
Michael Christiansen til scenepræsentation ved DM i Entreprenørskab – Company Programme

Iværksætteriets katalysatorer

Jeg var for snart 20 år siden involveret i starten af Venture Cup i Danmark, da McKinsey&Company etablerede denne konkurrence her i landet. Med min erfaring fra finans- og konsulentbranchen, min egen virksomhed og en nylig gennemført MBA, blev jeg mentor og coach for teams i konkurrencen. Det var fantastisk at bidrage til dygtige universitetsstuderendes drømme om at skabe levedygtige produkter og virksomheder.

Nogle få år senere stødte jeg så på Young Enterprise, og jeg har nu været så heldig at få lov at samarbejde med Fonden for Entreprenørskab i 12 år, og jeg deltager hvert år som dommer i Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab for ungdomsuddannelserne – Company Programme.

Det er et undervisningsforløb, hvor elever på ungdomsuddannelserne bliver taget gennem alle faser af livet som iværksætter. I løbet af skoleåret skal de bl.a. arbejde med forretningsmodeller, indgå aftaler med samarbejdspartnere fra det nære erhvervsliv og den finansielle sektor, lave markedsføring og aflægge regnskab. Ca. 4000 elever er årligt med i Company Programme.

Det er både fascinerende og udviklende at være sammen med unge mennesker, som formår at arbejde i et team om en idé, at få den hele vejen fra tegnebrættet til en flot forretningsplan med de første prototyper, et regnskab og meget ofte de første kunder om bord.

I dommerteamet er vi fulde af beundring og begejstring, og ofte kan man under DM se dommere under fire øjne spørge hinanden, om de selv ville have været i stand til at nå så langt, da de var 16-17 år gamle – svaret er som regel et klart nej!

Foto 3 til MCs blogindlæg_maj 2018
Elever snakker med dommer ved Company Programme-konkurrence

 

Trends i Company Programme

I de forløbne år er det blevet tydeligt for mig, at der er nogle interessante trends i udviklingen af de forretningsplaner, som er blevet skabt i disse udviklings- og læringsforløb.

Eksemplerne – med mange deltagere i flere år – er naturligvis mange, men nogle af de typiske kan nævnes:

Forbedring af produktion og teknik eller optimering af områder, som deltagerne oplever i deres nærmiljø og i deres familie:

  • Børn af landmænd, der vil forbedre dyrevelfærden, styrke miljøindsatsen eller forædle produkterne.
  • Børn af selvstændige, der over middagsbordet derhjemme hører om faglige besværligheder, der kan afhjælpes – eller om helt nye kundegrupper, der kan sælges til.
  • Unge mennesker, der oplever egen eller families sygdom eller alderdom som igangsætter (forbedring af forhold for gamle eller demente, hjælpeforanstaltninger til handicappede, hygiejne, distribution af medicin etc.)
  • Praktiske dagligdags udfordringer som teenagere oplever, og som kan fjernes eller lettes ved hjælp af fysiske eller teknologiske tiltag (kø-løsninger, indkøbsordninger, festival tilbehør etc.)
Fonden-180
Der er mange og varierede ideer fra eleverne, som deltager i Company Programme.

 

Ud over inspirationen fra det nære miljø, så bliver der også skabt ideer med udgangspunkt i udviklingen i det omgivende samfund

  • Online handel: Især for 5-10 år siden, var der stadig mange fysiske indkøbsområder, som med fordel kunne digitaliseres. De unge deltagere var virkelig ’first-movers’.
  • Mode: Der er inspiration at hente fra smykke- og beklædningsbranchen, som betyder meget i Danmark og som også fylder godt i deltagernes daglige liv.
  • Mobil teknologi/app-udvikling. Kun fantasien sætter grænser. For 10 år siden var det iderigt bare at lave en app uanset løsningens øvrige indhold. I dag har langt de fleste tænkt flere forskellige teknologier ind i deres idé, som en nødvendig og naturlig del, et supplement eller som en vigtig differentieringsfaktor.
  • Videreudvikling, salg og markedsføring af det lokale samfunds særkende eller produkter. Dette er en stigende trend, som er vokset i de seneste år. Vores lokale ophav og miljø gør os unikke, der er mere fokus på nære værdier (special fødevarer, oplevelser, turisme etc.)

 

Entreprenørskab som disciplin og som ambition

Jeg synes, at det er vigtigt til stadighed at have fokus på entreprenørskab og lystbetonet virkelyst og at styrke en entreprenant tilgang til livet og til arbejdet.

Der er børn, der er entreprenante allerede i deres barndom. De slår græsset hos naboen for en skilling, går med aviser eller gør andre ting, som både er godt for deres egen lille lommepengeøkonomi, og også er godt for de mennesker, som de gør en tjeneste. Jeg synes, at de skal opmuntres til at fortsætte med at tage initiativ, for det er også godt, når de bliver ældre. De fleste succesfulde (voksne) entreprenører, der har skabt gode nye virksomheder, har haft denne tilgang allerede fra de var børn.

Vores samfund bliver rigere og udviklet til gavn for os alle og vores fælles velfærd, når nye ideer bliver skabt og afprøvet. Det kræver både opfindsomme individualister, stærke teams og et omgivende samfund, som giver plads og frie rammer.

Langt fra alle de unge mennesker, som jeg har haft fornøjelsen af at møde i Company Programme bliver ’selvstændige erhvervsdrivende’ i ordet traditionelle forstand. Men mange af dem bevarer og udvikler deres evner for entreprenørskab på baggrund af deres deltagelse, og det er meget gavnligt for dem og for samfundet.

Lad os derfor støtte entreprenørerne, der er med til at sikre vores fremtidige velfærd, og lad os også støtte dem, der er katalysatorer for den positive udvikling, som vi har oplevet i de seneste år, og som vil skaffe os endnu flere iværksættere i fremtiden.

glad pige

 

Fra Danmark til Kina – hvor står entreprenørskab stærkest?

Det tog længere tid, end vi havde regnet med. Flyet mod Beijing var forsinket pga. et overraskende kraftigt snevejr i påskedagene. Inden lyset blev slukket i kabinen havde jeg dog tid til at reflektere over de forventninger, jeg havde til både byen Beijing, men også til mødet med den kinesiske iværksætterkultur.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab


Anledningen var, at vi havde fået en enestående mulighed for at deltage i de asiatiske mesterskaber for iværksætteri (JA Asian Pacific Company of the Year Competition) for ungdomsuddannelsesniveau. Jeg skulle sammen med gruppe gæve elever fra Nordjylland vise, hvad vi havde at byde på i Danmark, når det kom til iværksætteri i et elevperspektiv. Eleverne fra Aalborg Handelsskole havde med deres virksomhed ”Salus Nord” vundet vores National Entreprenørskabsmesse i Odense tidligere på året. Teamet er i proces med at udvikle en virksomhed, der på en ny måde vil sikre, at demente ikke forlader plejehjem uden at blive genkendt og registreret med en ansigtsgenkendelsesteknologi.

Men tilbage til de forventninger jeg sad og grublede over, inden flyet blev afiset, og vi kunne tage af sted: Jeg kendte naturligvis godt til Kina fra et sådan helt overordnet perspektiv med en enorm befolkning på ca. en femtedel af jordens befolkning og med et dominerende etparti-styre, som holder stram styring med både uddannelse, erhverv og befolkning. Tankerne om Beijing med sin befolkning på over 20 mio. mennesker kunne jeg nok bedst koble på dens historiske bygningsværker, så som Den Forbudte By, Sommerpaladset, Den Himmelske Freds Plads etc.

Jeg kender også til Kina som et produktionsland, hvor mange vestlige lande har lagt deres produktion. Men ud fra et iværksætter- og innovationsperspektiv havde jeg svært ved at frembringe nogle billeder af, hvad status var. Mine umiddelbare tanker ledte mig i retning af den sammenhæng, der ofte er, når staten er meget dominerende: Så fører det til få private erhvervsinitiativer og vigende innovationskraft. Men om dette også var tilfælde i Beijing eller ej, vidste jeg ikke.

Salus Nord i Kina
De unge danske iværksættere i Salus Nord deltog i JA Asia Pacific Company of the Year Competition

”Welcome to Beijing. It is 25 degrees and the sun is shining”

Vi var landet og foran os ventede nogle spændende dage med et væld af oplevelser og mødet med spændende og imødekommende mennesker. Vi var kun lige kommet ind på hotellet, før Alice Chou modtog os med åbne arme og et stort smil. Alice er CEO for JA China og var den, som havde inviteret os, da de tidligere har deltaget i Fondens Danish Entrepreneurship Award med to iværksætterhold fra en kinesisk skole. Alice Chou og hendes mand gik ind i arbejdet for mere iværksætteri i Kina for ca. 25 år siden som en CSR-opgave, en livsmission og en måde at hjælpe de kinesiske unge på vej mod en karriere som iværksættere. Hendes mand, Paul Chou, som også var formand for bestyrelsen, har haft en meget succesfuld erhvervskarriere og har igennem de sidste ca. 25 år brugt egne penge og tid på dette arbejde.

Både Alice og Paul udviste en ekstraordinær gæstfrihed og et ønske om at samarbejde med Danmark. Dette var noget, som generelt gik igen: Kinesere ønsker at samarbejde med Danmark. De anser danskere som nogen, der står for høj kvalitet i alt, hvad vi gør, og nogen man gerne vil lære af med hensyn til teknologi, uddannelse og design. Disse muligheder burde helt åbenlyst udnyttes mere.

 

Innovativ app med alt-i-en-løsning

Senere på ugen mødes jeg med Alfred Che Wei, som er direktør i Danfoss. Han kunne bekræfte, at danske virksomheder er i høj kurs i Kina qua den høje kvalitet i produkterne, men også på grund af niveauet af innovation.

Alfred introducerede mig også til WeChat. WeChat kan vel bedst beskrives som en app indeholdende funktioner fra både MobilePay, Twitter, Instagram og Facebook. Man kan både skrive og diktere beskeder, tjekke ind på fysiske lokaliteter eller sende live. Desuden kan man overføre penge og betale i forretninger. Ud fra et innovationsperspektiv var det interessant at se, hvor meget kineserne bruger denne ”super app” på tværs af alder og beskæftigelse, til trods for at staten er så involveret i WeChat´s form og indhold.

Traditionelt vil man jo sige, at når staten prøver at udvikle teknologier, så har de svært ved at følge med på både brugerflade og back end-teknologi. Det besynderlige var, at WeChat faktisk på mange måder virkede mere teknologisk avanceret end de apps, vi selv anvender i Danmark. Men det er tydeligt, at når kineserne vil noget, så sker det. Således kunne jeg også observere, at kineserne nærmest ikke brugte kreditkort eller kontanter – betalingen foregik med mobilen. Den samme beslutsomhed kunne man fx også finde i tilrettelæggelse af offentlig transport og dennes interaktion med mobiltelefonen.

CV i Kina hos Danfoss
Christian Vintergaard på besøg hos Danfoss i Kina

Danmark er stadig i førertrøjen med entreprenørskab

Et af mine store spørgsmål var selvfølgelig også, i hvilket omfang innovation og iværksætteri var en del af de kinesiske uddannelser. Jeg havde æren af at møde de unge iværksættere til konkurrencen og sammenligne dem med de unge, jeg møder i Danmark, og så mødtes jeg også med en repræsentant fra det danske innovationscenter.

Min generelle opfattelse er, at vi i Danmark indtil videre i højere grad er lykkedes med at gøre entreprenørskab til en del af uddannelserne. Desuden synes vores elever at være bedre til at tænke i unikke og teknologiske løsninger. Omvendt er det også min opfattelse, at kineserne er opmærksomme på, at de skal være med på dette felt, og det kun er et spørgsmål om tid, hvornår de er på linje med Danmark mht. den lovgivningsmæssige side. Som udtryk for deres beslutsomhed, har man efter sigende for ikke længe siden sat en proces i gang, som vil gøre entreprenørskab til en obligatorisk del af universiteterne. De andre uddannelsesniveauer følger snart efter.

Konkluderende kan man vel sige, at vi i Danmark i forhold til innovation og iværksætteri fortsat er foran. Og dette gælder specielt fra et uddannelsesperspektiv. Omvendt kan den kinesiske beslutsomhed godt føre dem hurtigt frem til et skandinavisk niveau. Det bliver så spændende om denne udvikling også (lige som vi ser det i Danmark) vil medføre, at flere kinesiske unge vil starte egen virksomhed og om disse vil bygge på en eller anden unik innovation.

Jeg ser personligt, at der er mange gode muligheder for samarbejde mellem Danmark og Kina.

Kunsten at skrive en fondsansøgning

Der er næsten ingen større glæde end at besøge en underviser med sine elever eller studerende på en uddannelsesinstitution, der har modtaget udviklingsmidler til at udvikle et nyt entreprenørskabsforløb af én eller anden karakter. At se ideerne tage form, og børn og unge være med til at skabe nye forløb og opleve glæden ved læring, det giver gåsehud, og det er en af glæderne ved at kunne bidrage til udviklingen af entreprenørskab i det danske uddannelseslandskab. Og vi har mange smukke eksempler at dele ud af.


Af Anders Rasmussen, Beate Boysen og Pernille Berg, Fonden for Entreprenørskab


Men inden en skole, erhvervsskole, gymnasium, erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet står med et nyt udviklingsprojekt, skal der skrives en ansøgning, som bliver positivt godkendt. Hvordan sker det så lige?

I disse dage er der udbudsrunder for videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Deadline er den 25. september, og derfor er der mails og telefonopkald, hvor der spørges interesseret, hvad er det lige I vægter i en ansøgning, og hvad dækker I egentlig af udgifter i budgettet? Stiller I krav om medfinansiering, og kan vores timer indgå som medfinansiering?

Den 14. september var der netværksdag for projektlederne på igangsatte udviklingsprojekter, og der blev ansøgningsprocessen også rejst. Som en projektleder sagde til os, der er sikkert flere af mine kolleger, der ville søge, hvis de vidste hvordan man skulle skrive en ansøgning til jer.

Ansøgningsprocessen skal endelig ikke være årsagen til, at vi ikke kan bidrage til at skabe flere udviklingsprojekter inden for entreprenørskabsforløb. Så med dette blogindlæg håber vi at kunne afmystificere lidt om ansøgningsprocessen.

 

Fra idé til projekt

Mange lærere og undervisere får rigtigt gode ideer i hverdagen til at ændre lidt på deres undervisningsforløb eller udvikle nye forløb for at fremme entreprenørielle kompetencer hos deres elever eller studerende. Mange lærere og undervisere har også mange ideer til nye eksperimenter, tit hører vi, at det kunne være ret spændende hvis man lige kunne lege lidt med…

Og det er med udgangspunkt i disse ideer, at ansøgningen skrives.

Det er netop i afsættet i hverdagen og ønsket om at skabe nye tiltag i eksisterende forløb eller skabe nye materialer eller forløb, der er et godt udgangspunkt til at skrive en ansøgning til os.

For at ideen får lidt substans og bliver til et projekt, anbefaler vi tit, at ideen sættes op i hverdagens kontekst ud fra følgende spørgsmål:

  • Er det en idé, andre kolleger kunne tænkes at være interesseret i at udvikle til et projekt?
  • Er det en idé, der passer ind i skolens/institutionens allerede igangsatte portefølje af udviklingsaktiviteter?
  • Er det en idé, der vil kunne motivere elever eller studerende til at indgå i entreprenørskabsforløb?

Med andre ord, ideen skal kunne omsættes til konkrete handlinger/indsatser, der på sigt gør en forskel for elever og studerende samt kolleger.

Ved at beskrive ideen og skabe nogle aktiviteter, der er med til at realisere ideen, tegnes projektet.

Projektet beskrives således med udgangspunkt i hverdagens ideer og tanker og gennem beskrivelsen konkretiseres ideen gennem aktiviteter. Det er en fordel, hvis ideens beskrivelse også inkluderer kolleger og studerende – eller sagt anderledes: jo flere ideen skaber værdi for, desto bedre er det. Og for at ideen skal have de bedste chancer for at modtage fondsmidler hos os, er det vigtigt at vise, hvordan idéen vil blive forankret på skolen/institutionen, sådan at den ikke dør ud, hvis idémanden flytter arbejdsplads.

 

Projektets bæredygtighed

Når vi støtter udviklingsprojekter, bestræber vi os på at støtte projekter, der gør en forskel i hverdagen og som kan bidrage til at skabe en fremtid, hvor flere elever, studerende, lærere og undervisere indgår i entreprenørskabsforløb. Derfor giver vi udviklingsmidler til nye forløb, udvikling af materialer, nye evalueringsformer og kompetenceforløb.

Vi har en klar holdning til, at kvalitet i undervisningsforløbene skabes af lærere og undervisere. Derfor støtter vi også kompetenceudviklingsforløb, hvor lærere og undervisere erhverver sig ny viden og kunnen omkring entreprenørskabsdidaktik og nye vidensområder indenfor entreprenørskab.

Gennem årene har mange på de videregående uddannelsesinstitutioner søgt om midler til at besøge Silicon Valley og Babson College. Vi ser heldigvis, at kredsen for ny viden udvides, og nu går studieturene eksempelvis til Spanien for at få ny viden om socialt entreprenørskab.

Som et nyt tiltag formidles alle studieture som blogindlæg, således tilgår den nye viden, man får med hjem til Danmark, alle interesserede.

Når vi læser og vurderer ansøgningerne, vægter vi projekter, der har overvejelser omkring inddragelse af kolleger og elever og studerende i udviklingsprojekterne. Og i særdeleshed hvordan disse involveres i udviklingsprojektets periode. Ligeledes vægter vi også ansøgernes overvejelser om, hvorledes udviklingsprojekterne indgår i institutionens hverdag efterfølgende. Alt fra materialeformidling og opkvalificering til fast udbud af et nyt kursusforløb, indlejring i eksisterende fag og så fremdeles – de hensyn, der er taget allerede i ansøgningsprocessen, vægtes, da det har en stor betydning for projektets langsigtede bæredygtighed.

Det betyder ikke, at projektet ikke må ændre sig, når bevillingen først er givet. Som garvede projektledere altid siger: ”Et projekt ændrer sig første gang, det møder virkeligheden.” Således er det også for udviklingsprojekter, der omhandler entreprenørskabsuddannelser.

Vores erfaring er dog, at jo mere og flere, der har været indover processen fra idé til projektansøgning, desto flere aspekter er drøftet og overvejet, og desto mere kvalificeret er ideen også.

I projektets bæredygtighed er også institutionens opbakning til udviklingsprojektet. Konkret manifesteres det i en ansøgning gennem medfinansieringen.

Så ja, vi kræver medfinansiering til de udviklingsprojekter, vi støtter. For i medfinansieringen tydeliggøres det, at der er opbakning og villighed til at prioritere en udvikling af entreprenørskabsforløb.

 

Hvad så, når ansøgningen godkendes?

Én ting er at skrive ansøgningen, men hvad sker der efter ansøgningen godkendes?

Fra ansøgningen fremsendes, til man modtager en mail om, at ansøgningen er positivt bedømt, modtager man en kvitteringsmail på modtaget ansøgning.

Vi bestræber os på at være så effektive som mulige i behandlingsprocessen af ansøgninger. Derfor melder vi også ud, hvornår man kan forvente at få besked om en positiv bedømmelse. Modtager man et afslag, får man tilbud om at få sparring efterfølgende til ny ansøgning i næste runde.

Modtager man derimod en positiv bedømmelse, får man først en mail om dette. Dernæst modtager man en kontrakt og projektdataoversigt, begge skal hhv. underskrives, udfyldes og sendes retur. Først da, er projektet oprettet og således i gang.

 

Udviklingsprojektet er i gang, hvad så?

Når udviklingsprojektet er i gang, er vi fortsat interesserede i at følge projektet. Vi besøger jer gerne, og vi indgår også gerne i sparringsmøder om projektets udvikling. Vi ved fra tidligere projekter, at der kan være behov for at ændre aktiviteterne og nogle af udgifterne til projektet. Det er helt naturligt, og efter dialog godkendes ønskede ændringer, såfremt der er reelle argumenter naturligvis. Vi sikrer, at ændringer indgår i vores journaliseringer af hvert projekt.

Vi er også yderst interesserede i at formidle udviklingsprojektet, mens det er i fuld gang, så jo mere vi orienteres, desto mere kan vi bidrage til formidlingen.

Som vi nævnte i indledningen, afholder vi også netværksmøder for projektledere. Vores erfaring herfra er, at disse møder er utroligt givende for deltagerne, da der er tid til erfaringsudveksling, sparring og skabelse af nye relationer på tværs af institutioner og uddannelsesniveauer.

Som noget nyt har vi igangsat udviklingen af et galleri af afsluttede projekter, så det fremtidigt er muligt at se hvilke projekter, vi har støttet. Det gør det forhåbentligt nemmere at skrive ansøgninger samt muligt at få inspiration til nye projekter.

Så lad ikke ansøgningsskriveriet afholde jer fra at søge udviklingsmidler til nye entreprenørskabstiltag. Skriv eller ring snarere til os, så vi kan hjælpe jer i ansøgningsprocessen. Vi vil så gerne sikre, at I søger udviklingsmidler hos os, og vi vil meget gerne bidrage til jeres udvikling af entreprenørskabsforløb!

 

Vil du vide mere, så kontakt:

Grundskolen: Anders Rasmussen anders@ffe-ye.dk
Ungdomsuddannelser: Beate Boysen beate@ffe-ye.dk
Videregående uddannelser: Pernille Berg pberg@ffe-ye.dk

 

 

Udvikler Company Programme elevernes entreprenørielle kompetencer?

Af Mette Meulengracht Jensen, projektleder ved Fonden for Entreprenørskab


Hvor meget udvikler deltagelse i entreprenørskabsprogrammet Company Programme egentlig elevernes kreative kompetencer, ansvarsfølelse og evne til at samarbejde – hvis man spørger eleverne selv? En ny rapport viser, at de danske elever scorer egne kompetencer højt fra start – til gengæld udvikler de sig ikke helt så meget i processen, som elever fra andre europæiske lande.  

I Company Programme lærer elever fra ungdomsuddannelserne at bygge en minivirksomhed op omkring en god idé. I den proces får de oparbejdet en lang række kompetencer og evner – fra kreativ idégenerering, udvikling af forretningskoncept og budgetstyring til samarbejde, iværksættelse og rollefordeling.

I skoleåret 2015-2016 har de danske elever for første gang haft mulighed for at være med i det såkaldte Entrepreneurial Skills Pass (ESP), hvor de får indsigt i udviklingen af deres egne entreprenørielle kompetencer. Eleverne har nemlig skullet tage to tests undervejs i Company Programme-forløbet – en pre-test i starten af forløbet og en post-test ved afslutningen. I de to tests skulle eleverne reflektere over deres egne kompetencer baseret på en række udsagn og vurderet på en skala fra 1-5 (meget uenig-meget enig).

Danske elever scorer over gennemsnittet fra start
Den nye rapport, som vores europæiske organisation JA Europe står bag, samler data fra de to selvevalueringstests i skoleåret 2015-2016 for 19 forskellige europæiske lande (Albanien, Østrig, fransk og flamsk Belgien, Tjekkiet, Estland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Malta, Portugal, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Spanien, Schweiz og Danmark), og rapporten er dermed en mulighed for at se, hvordan danske elever udvikler sig sammenlignet med elever fra andres europæiske lande. Overordnet set udvikler alle elever på tværs af lande sig med plus 3,2 procent fra pre- til post-testen, mens denne forskel for de danske elever er lidt lavere – nemlig 2,7 procent.

De danske elever har rykket sig mest inden for kompetencerne ”kreativitet”, ”opfindsomhed” og ”vedholdenhed”, mens de rykker sig mindst (og lavere end gennemsnittet for alle deltagende lande) inden for ”samarbejde”, ”ansvarsfølelse”, ”initiativ” og ”selvtillid”.

Men hvorfor udvikler de danske elever sig mindre end gennemsnittet inden for disse kompetencer? En forklaring kan være, at de danske elever i udgangspunktet er mere vant til at agere initiativrigt og tage ansvar, har større selvtillid og traditionelt set arbejder mere i teams, end eleverne i nogle af de øvrige ESP-lande. Rapporten viser nemlig også, at danske elever generelt scorer sig selv højere i pre-testen end gennemsnittet af eleverne fra de øvrige deltagende lande. Udgangspunktet for de danske elever er altså højt, og dette er med til i sidste ende at gøre stigningen procentuelt lavere.

Hvad siger rapporten ellers?
Der er tre andre landes resultater, som også bør fremhæves her. Det første er Tjekkiet, fordi det er det land, hvor den største procentdel af alle landets Company Programme-elever har medvirket i ESP – nemlig hele 48 procent. I Danmark deltog knap seks procent. Udviklingen hos de tjekkiske elever ligger på niveau med Danmark, nemlig på gennemsnitligt 2,9 procent. Til gengæld scorer de tjekkiske elever generelt lavere end de danske i både og pre- og post-test.

Det andet land er Albanien, fordi de albanske elever er dem, der scorer sig selv højest både i pre- og post-testen med en gennemsnitlig score på mere end fire (ud af fem mulige) i både pre- og post-testen. De deltagende albanske elever har med andre og egne ord bemærkelsesværdig stor tiltro til deres entreprenørielle kompetencer – både før og efter deltagelse i Company Programme. De danske elever følger dog fint trop med scorer på over fire i stort se alle testens syv kompetencer i post-testen.

Endelig er der Italien, der udgør hele 24,2 procent af undersøgelsens samlede 7.512 besvarelser (Danmark udgør 3 procent), og den procentuelle udvikling for de italienske elever repræsenterer da også undersøgelsens generelle kompetenceudvikling på 3,2 procent.

Company Programme – en praksisnær og positiv oplevelse
Ud over at styrke de entreprenørielle kompetencer, viser rapporten også, at deltagelse i Company Programme styrker elevernes kompetencer inden for eksempelvis kommunikation, sprog, matematisk, teknologisk og digital forståelse, ligesom den styrker deres sociale og kulturelle kompetencer og deres evne til at lære. Et af de bærende elementer i Company Programme er netop, at eleverne skal anvende deres kompetencer og faglighed på en ny og praksisnær måde. De lærer, hvordan kombinationen af en stærk faglighed, evnen til at se muligheder, den rette personlige indstilling og evnen til at interagere med omverdenen giver dem erfaringer, de kan bruge fremadrettet i deres karriere.

For 72 procent af deltagerne i ESP på europæisk plan var Company Programme deres første entreprenørielle erfaring og oplevelse. Langt over halvdelen af eleverne deltog i Company Programme frivilligt, mens det for 42 procent indgik som en obligatorisk del af deres uddannelse. Elevernes oplevelse af programmet er særdeles positiv, idet knap halvdelen af eleverne svarer, at programmet levede positivt op til deres forventninger, mens mere end hver fjerde fandt, at deltagelsen oversteg deres forventninger. Når eleverne skal knytte årsager til den positive oplevelse, bliver især underviseren og den entreprenørielle metode som sådan fremhævet.

Så, udvikler Company Programme elevernes entreprenørielle kompetencer? Ja, deltagelse i Company Programme og den læring og de erfaringer, der følger med i kølvandet, gør, at eleverne styrker kompetencer som kreativitet, selvtillid, samarbejde og vedholdenhed. Målingerne i rapporten giver os et spændende indblik i, hvad eleverne tænker og giver os en mulighed for at forbedre programmet og i samarbejde med ungdomsuddannelserne arbejde mod, at de entreprenørielle kompetencer udvikles endnu mere.

ESP i fremtiden
Vi forventer, at antallet af danske elever, der deltager i ESP i skoleåret 2016-2017 fordobles til omkring 500 elever, hvilket svarer til ca. 12 procent af alle danske Company Programme-elever. Det bliver interessant at se, hvordan denne stigning i deltagerantallet kommer til at påvirke dataene fremadrettet. Derudover bliver det interessant at følge de norske Company Programme-elever, der deltager i ESP for første gang i dette skoleår, og se hvordan resultatet bliver hos vores naboland, som vi også på entreprenørskabsfeltet har meget til fælles med og ofte sammenligner os med.

Læs mere om ESP og Company Programme.

 

FAKTA:

Entrepreneurial Skills Pass (ESP) er et ekstra tilbud til alle elever i entreprenørskabsprogrammet Company Programme, og ESP er interessant, fordi det er et redskab til at måle udviklingen i elevernes entreprenørielle kompetencer fra start til slut i programmet.

Langt de fleste elever deltager i Company Programme i et klassisk skoleår fra august til juni, og alle elever i ESP skal tage en selv-evalueringstest i starten og slutningen af deres Company Programme-forløb. I testen selvevaluerer elever på disse syv kompetencer:

  1. Kreativitet
  2. Selvtillid
  3. Samarbejde
  4. Opfindsomhed og overblik egen resurser
  5. Vedholdenhed
  6. Ansvarsfølelse
  7. Initiativ

Ud over de to selv-evalueringstests deltager eleverne ved skoleårets afslutning i en online ESP-eksamen, hvor de testes i de emner, der arbejdes med i Company Programme – nemlig elevernes faglighed og deres forståelse af grundelementerne i virksomhedsdrift. Består de eksamen, får de et internationalt anerkendt bevis på, at de har erhvervet sig de entreprenørielle kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. 

Innovationspionerer

Lyngby Gymnasium har vundet prisen som årets Entrepreneurial School, Denmark, fordi de med deres tilgang til innovation er  en pionerskole på området. Vi har spurgt dem, hvad det er der er særligt ved deres skole, og hvorfor de synes, det er vigtigt.


Af Iben Lundager Rausgaard, innovationskoordinator og Camilla Rye, rektor, Lyngby Gymnasium


Lyngby Gymnasium er det første og eneste almene gymnasium i Danmark, som arbejder med innovation i alle fag og på alle faglige niveauer. Vi arbejder systematisk med at kombinere bekendtgørelsens krav om faglige mål, kernestofområder samt eksamensformer og bedømmelseskriterier med innovationsdidaktikken. I forhold til at imødekomme de mere vidtrækkende krav om innovation i den kommende gymnasiereform, er vi på Lyngby Gymnasium således i høj grad på forkant med udviklingen.

 

Alle kan være kreative og udvikle nye ideer og løsninger

Når vores elever begynder i 1.g, har de typisk ingen forudgående kendskab til innovation. Oftest har de ingen forestilling om, at de kan skabe nye produkter, finde nye løsninger og gøre en forskel for andre.

På Lyngby Gymnasium arbejder vi ud fra en overbevisning om, at alle kan være kreative og udvikle nye ideer og løsninger. Derfor er innovation integreret i alt, hvad vi gør. På Lyngby Gymnasium lærer vi ikke eleverne om innovation og entreprenørskab. Vi laver innovation og handler entreprenørielt.

 

camilla-rye-og-iben-raugaard_lyngby-gymnaisum
Camilla Rye og Iben Lundager Rausgaard

Innovation med et klassisk fagligt fundament

Vi er lykkedes med at øge det akademiske uddannelsesniveau ved at lære vores elever at være løsningsorienterede og samtidig anvende kritisk tænkning. Ved at støtte vores elever i at foreslå løsninger på reelt eksisterende problemer, lærer vi dem at tage aktiv del i at skabe en bedre fremtid for sig selv såvel som andre.

På gymnasieniveau har vi fem indgangsvinkler til innovationsaktiviteterne på gymnasiet:

  1. Vi arbejder systematisk med alle aspekter af innovation og entreprenørskab.
  2. Alt, hvad vi gør, er begrundet i anerkendte teorier om læring, kreativitet og innovation.
  3. Vi har med udgangspunkt i anerkendte metoder f.eks. Stanford Universitys ’Design Thinking’ udviklet vores egen innovationsproces og innovationsredskaber.
  4. Alle elever kan/skal kunne udvikle innovative ideer, producere og teste prototyper samt kommunikere disse ideer til relevante samarbejdspartnere.
  5. Elevernes metakognitive læring støttes undervejs. Vores elever lærer at forstå og reflektere over deres egen læreproces. Denne metakognitive læring støttes bl.a. gennem vores særlige mentorordning. Hver elev har en personlig mentor, som via positive og anerkendende udviklingssamtaler støtter alle elever i at opfylde deres læringspotentiale.

 

Gode samarbejdspartnere er vigtigt

Vores elever samarbejder med eksterne samarbejdspartnere for at identificere, analysere og løse reelle problemer. Med andre ord bruger vores elever deres høje kvalifikationsniveau og stærke faglige viden til at skabe og tilbyde værdi for andre. Alle vores elever kan således, med udgangspunkt i et stærk fagligt fundament, udvikle innovative ideer, producere og teste prototyper og kommunikere disse ideer til omverden.

Det er meget vigtigt for os kun at deltage i projekter, der gør det muligt for vores elever at forbedre deres faglige og innovative kompetencer. Vi investerer tid i at finde relevante, eksterne partnere, og på grund af vores profil, er vi også så heldige, at vi modtager mange forslag fra lokalsamfundet eller virksomheder i almindelighed.

Her er nogle forskellige eksempler på projekter, vi har indgået i:

  1. Lyngby-Tårbæks Kommunalbestyrelse: I 2013 fik vores elever flere unge til at stemme til kommunalvalget.
  2. Dansklærerforeningen: Eleverne udviklede et grammatik-spil.
  3. DR Nyheder: Eleverne udarbejdede et nyhedsindslag om økonomi.
  4. Lyngby-Tårbæk Kommunes ældrepleje: Eleverne undersøgte i samtale med plejehjemsbeboere muligheder for gensidigt gavnende fællesskaber mellem unge og ældre.
  5. Steno Instituttet: Eleverne tilbød løsninger til at forebygge Type II Diabetes.
  6. Investment Company, Capnova: Eleverne lavede en markedsanalyse for computerspil.
  7. Graakjær: Eleverne stillede forslag til, hvordan man kan spare energi.
  8. Hvidovre Kommune: Eleverne var medarrangører og medværter til SKOLE-OL i 2016.
  9. Dansk Flygtningehjælp: Eleverne udarbejdede løsninger til integrationen af unge syriske flygtninge i lokalområdet.

Samarbejde med eksterne partnere er stærkt motiverende for eleverne at deltage i, og tilbagemeldingerne fra vores partnere er altid positive.

 

Sæt innovationen i gang

Vores praksis har vist, at det inden for de eksisterende rammer godt kan lade sig gøre at tænke ud af boksen. Egentlig bruger vi hellere udtrykket ’at tænke på kanten af boksen’, da elevernes ideer og løsningsforslag jo skal i anvendelse i virkeligheden og altså inden for boksens traditionelle rammer og faglige krav.

Vi glæder os over, at aftalen om gymnasiereformen i langt højere grad fokuserer på udviklingen af kreative og innovative kompetencer. Det er vores store ønske, at innovationskompetencerne skrives ind i de faglige læreplaner, så innovation og klassisk faglighed helt integreres. På denne måde vil vores og fremtidens elever blive belønnet for såvel et øget akademisk niveau som for deres innovationskompetencer. Vi må ikke slække på kravene til den klassiske faglighed, men det skal honoreres at være dygtig til at tænke løsningsorienteret og innovativt.

At arbejde med innovation skaber glæde og stimulerer til motivation og ansvarlighed hos eleverne. Så hvis I også har lyst til at gå i gang, hjælper vi gerne til og deler ud af vores erfaringer.

 

Faktaboks:

Lyngby Gymnasium åbnede i 2013 dørene for første årgang af elever.

Vi tilbyder fem studieretninger som alle har en innovativ profil: Sports-innovation, Science-innovation, Kultur-innovation, Global-innovation og Business-innovation.

Lyngby Gymnasium er en del af uddannelsesorganisationen KNORD og udgør sammen med Lyngby Handelsgymnasium CAMPUS LYNGBY.

Den 23. september 2016 modtager Lyngby Gymnasium officielt ‘The Entrepreneurial Schools Award

Udnyt potentialet i STX og skab studerende, der kan nytænke fremtidens velfærdssamfund

Af Susanne Th. Jensen, Vicerektor, Odder Gymnasium


Det er ikke alene gennem entreprenørskab og virksomhedsskabelse, at vi skaber merværdi for samfundet. Det er lige så vigtigt, at vi udvikler studerende med kompetencer inden for socialt entreprenørskab og innovation, som med baggrund i høj faglighed kan bidrage til et velfungerende samfund. Der er ikke tale om et enten eller, men der er stærkt brug for et både og.

Hvis vi forestiller os et nytænkt/gentænkt skattevæsen – hvor mange penge kunne vi da have sparet/tjent? Hvis vi forestiller os et nytænkt/gentænkt sundhedsvæsen – hvor mange penge kunne vi da have sparet/ tjent samtidig med, at vi opretholder en høj velfærd både for den enkelte og for de fællesskaber, vi indgår i?

Artiklens forfatter Susanne Thomsen Jensen
Artiklens forfatter Susanne Th. Jensen

STX har et særligt ansvar – og nye udfordringer med en gymnasiereform

STX leverer ca. 2/3 af de studerende til de lange videregående uddannelser, så på den måde er det vigtigt, at vi leverer elever, som både har en høj faglighed, men derudover også innovative kompetencer og træningen i at anvende deres faglige viden i praksis. I forhold til de udfordringer, vi står med i vores velfærdssamfund, er fagligheden i sig selv ikke tilstrækkelig, så vi kan ikke nøjes med at have fokus på vores output, dvs. om eleverne skal have 4, 7 eller 12 til eksamen. Som almene gymnasier må vi løfte blikket ud over vores aktuelle, lokale løfteevne og KPI-tænkning og have et skarpere fokus på outcome, dvs. hvilke kompetencer eleverne får med sig på den lange bane uden for skolen. Hvad kan vores elever, når skolen ikke længere er rammen, og lærerne ikke længere står ved deres side? Er eleverne da robuste og erfarne nok til at være (med)skabere af en ny læreproces på de videregående uddannelser, og er de i stand til faktisk at anvende deres viden i praksis og i ny kontekst – kritisk, kreativt og konstruktivt?

I STX har der gennem de seneste fire år været arbejdet intensivt med at udvikle innovationsfeltet, især ansporet af innovationsmuligheden i AT-opgaven og et større fokus på innovation i fagene. Der pågår pt. udviklings­forsøg i flere fag, som har til formål at indlejre innovation mere permanent i fagene, sådan at intentionen med den nuværende hovedformålsparagrafs udfoldes.

Med den kommende gymnasiereform ser det ud til, at AT måske forsvinder som rammen for skolernes arbejde med innovation. Hvis det sker, er det vigtigt, at STX-skolerne – gerne med Undervisningsministeriets hjælp –  genopfinder nye platforme som kan løfte opgaven med at give eleverne de kompetencer, som netop fremgår af vores fælles formålsparagraf. Der skal med andre ord findes både intra- og ekstracurriculære steder i det treårige forløb, hvor elevernes innovative kompetencer kan udvikles og trænes. Samtidig må vi – gerne med hjælp fra Undervisningsministeriet – udvikle nye intelligente feedback- og evalueringsformer, som indtænker og honorerer disse kompetencer.

Fotograf: Odder Gymnasium
Fotograf: Odder Gymnasium

STX-ledelsen på gymnasierne kan selv bidrage med ny- og gentænkning af gode rammer for innovation

På gymnasierne er det vigtigt, at ledelsen gør sig det klart, at ligesom der findes innovations-didaktik, der i særlig grad fremmer elevernes innovative kompetencer, så findes der også ledelsesdidaktik, der i særlig grad fremmer, at skolens lærere er motiverede for at arbejde målbevidst med innovation. Ledelsen må altså skabe en lærende kultur med meningsfulde og attraktive rammer for at lærerne kan arbejde i praksisfællesskaber om at udvikle elevernes innovative kompetencer.

Som eksempel på en proces, der leder frem til gentænkning af gode rammer for innovation, har vi på Odder Gymnasium i to år arbejdet med et UVM-finansieret projekt ”Innovationsklassen med et lokalt og globalt perspektiv”, og her har 12 lærere i samarbejde med ledelsen og eksterne samarbejdspartnere udviklet:

  • En progressionsmodel for STX-arbejdet med innovation i AT, herunder anvendt viden i praksis ift. ekstern samarbejdspartner.
  • En ny 3-dimensional model (faglighed, proces, produkt) for formativ evaluering, som samtidig evaluerer elevens innovative kompetencer, understøttet af portefolio.
  • Læreren som læringsvejleder, der rådgiver/coacher eleven i ”at lære at lære” – ud fra tydelige faglige-, lærings- og studiekompetencedelmål

Ud fra det, som vi har lært fra vores forsøgsklasse, står vi nu ved næste udviklingstrin, som er, at vi ønsker at udvikle ”hidtil usete undervisningsformer og gentænkning af kendte” i alle skolens klasser. Samtidig vil vi finde nye placeringer af innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Vi ønsker at:

  • Udvikle nye undervisningsformer og gentænke eksisterende, hvor det ”at lære at lære” kommer i centrum.
  • Videreudvikle 3-dimensionel evaluering som læring (videreudvikling af FFE-koncept)
  • Videreudvikle læreren som læringsvejleder – ift. 3-årig kompetenceplan med tydelige faglige-, lærings- og studiekompetencedelmål.
  • Definere innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Herunder at innovation indlejres generelt i fagene som kompetencedelmål og som et didaktisk princip, at eleverne i sammenhængende og længerevarende forløb får erfaringer med innovation i praksis. At der åbnes for ekstra-curriculære talentordninger og … det vi ikke ved endnu?
Fotograf: Odder Gymnasium
Fotograf: Odder Gymnasium

Hvem vil hjælpe os?

Kære innovations- og entreprenørskabsforskere,

Vil I hjælpe os med at etablere evidens/mere sikker viden om virkningerne af social entreprenørskab – virkningerne af vores arbejde med udvikling af elevernes innovative kompetencer? P.t. er de fleste forskningsspørgsmål og undersøgelser stillet ift. virksomhedsskabelse som mulig effekt. Spørgsmålet er, om vi ved de eksisterende målinger måske kun får målt på dele af de virkninger og værdier, der skabes ved vores indsats med innovations- og entreprenørskabsarbejdet? Hvis vi sammen bliver klogere på virkningerne, vil vi som STX kunne drage nytte af denne viden i vores fremtidige tilrettelæggelse af innovation både i fagene og i særlige forløb.

Kære Undervisningsministerium,

Vil I hjælpe os med at skabe tid og rum for udvikling af elevernes innovative kompetencer i STX, så vi sammen kan udnytte det kæmpepotentiale, der ligger i, at STX leverer 2/3 af de studerende på de lange videregående uddannelser? Her kunne der skabes en solid platform for nytænkning og gentænkning af vores velfærdssamfund, som kunne skabe nye former for vækst og værdi.

Hvis vi skal udvikle og evaluere elevernes innovative kompetencer, så slår de eksisterende prøveformer ikke til. Vi vil gerne have jeres hjælp til at videreudvikle nye evalueringsformer, hvor der ud over summative karakterer evalueres formativt, så evaluering i højere grad er læring og fremadrettet ift. elevernes videre udvikling. Hvis vi ændrer på prøve-/evalueringsformer, vil også undervisningspraksis tage form herefter.

Kære alle,

Til jer, der læser dette, så har I hermed en stående invitation til at give jeres bidrag til, hvordan vi finder nye placeringer af innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Også gerne ideer og bidrag til udvikling af ”hidtil usete undervisningsformer og gentænkning af kendte”, som kan understøtte udvikling af elevernes innovative kompetencer.

Entreprenørskab i den nye gymnasiereform

Af Beate Laubel Boysen, teamleder, Fonden for Entreprenørskab


Unge iværksættere popper i disse år i stigende grad op i mediebilledet. Det er initiativrige unge, som stadig går i skole, men starter virksomhed ved siden af. Medierne elsker dem – og jo yngre jo bedre. En 13-årig, der lige kører en webshop med egne smykker eller tøj, imponerer og får hurtigt spalteplads i avisen.

Men de unge iværksættere er mere end bare en hurtig historie. De er udtryk for en ny tendens i samfundet, hvor det at forme sin egen karriere, at være sin egen chef, at have sin egen virksomhed, som man har startet fra bunden, er blevet attraktivt, og noget man stolt fortæller om til familiefester.

Mange af de unge iværksættere gør det godt og får erfaringer, de kan trække på senere i livet. Og mit – og Fonden for Entreprenørskabs – ønske er, at der er mange der får lov til at forme deres liv den vej. Men det betyder ikke, at vi ønsker, at alle unge skal springe ud som iværksættere. Det vil hverken være til gavn for samfundet, for de unge eller for økonomien. Tværtimod. Til gengæld ønsker vi, at de, der sætter rammerne for fremtidens uddannelsessystem, tænker på de unge, og på at støtte de arbejdsomme og nyskabende unge uanset om de har ambitioner for iværksætteri eller for entreprenøriel kunnen.

Beate Laubel Boysen
Artiklens forfatter, Beate Laubel Boysen

Den kommende gymnasiereform er en unik mulighed. Her bliver rammerne for fremtidens gymnasiale uddannelser fastlagt, og det er derfor afgørende, at vi sikrer et højt ambitionsniveau fra start. Ministeriet har opgjort, at der her i foråret 2016 er 74,3 procent af de unge, som forlader folkeskolen, der har valgt en gymnasial uddannelse som førsteprioritet. Det tal stiger hvert år! Det er en stor forpligtigelse, og selvfølgelig skal vi give dem de bedste muligheder for fremtiden. Derfor er et af mine ønsker til en kommende gymnasiereform klart: Prioritér entreprenørskab i den nye reform – både i den form der skaber nye unge iværksættere, og også i den form, der giver unge øgede entreprenørielle kompetencer, som de kan bruge til gavn for deres fremtidige arbejdspladser.

For at give en status på gymnasiernes muligheder for entreprenørskab pt., vil jeg fremhæve disse punkter:

  1. På stx er der ikke stort fokus på entreprenørskab, men derimod på innovation. Der har gennem de seneste fire år været arbejdet mere intensivt end tidligere med at udvikle innovationsfeltet på stx, især ansporet af innovationsmuligheden i AT-opgaven og en større fokus på innovation i fagene. Der fortsætter med at være fokus på at udvikle området, og der pågår pt. udviklings­forsøg i flere fag, der har til formål at indlejre innovation mere permanent i fagene, sådan at den nuværende hovedformålsparagrafs intention udfoldes.
    Dét er godt! Hold fast i at prioritere, at det udviklingsarbejde, der er i gang med indlejring i fagene ikke stopper – og tag det gerne videre, så der kommer reelle kompetencemål i alle fag og endnu videre, så eleverne også får erfaringer med at sætte i værk. Især hvis AT forsvinder ud af gymnasiet – sådan som regeringens oplæg til ny gymnasiereform lægger op til – er det et udviklingsarbejde, der skal understøttes, sådan at fagene griber den tværfaglige opgave, som AT har båret i forhold til innovation.
  2. På hhx er der tradition for at arbejde med det innovative mindset gennem både faget innovation og det erhvervsøkonomiske område, og der eksisterer langt bedre muligheder for at arbejde med kompetencemål, der (til en vis grad) katalyserer elevernes viden om og erfaring med innovation og iværksætteri. Dét fungerer godt!
    Især på de skoler, hvor innovation og iværksætteri ikke bliver isolerede områder, men hvor de kobles til andre fag, som fx sprogfag og samfundsfag.
    Det er også godt, at der er undervisere, der formår at give eleverne erfaringer med at iværksætte deres egne tiltag. Dét skal der være mere af, for det er gennem erfaringer med selv ”at gøre” at eleverne bliver kompetente – og hvis man vil gøre det mindre besværligt og krævende for underviserne, at gennemføre den slags undervisning, så må fagmålene støtte op om det.
  3. På htx arbejdes der, ligesom på hhx, i højere grad virkelighedsnært og anvendelsesorienteret gennem faglige cases fra virksomheder og organisationer. Der er tradition for at arbejde med det innovative mindset gennem fx fagene teknologi, design og teknikfag, og der eksisterer gode muligheder for at arbejde med kompetencemål, der katalyserer elevernes viden om og erfaring med især innovation. Hold fast i dét!

Entreprenørskab i gymnasiet

Og hold fast i muligheden for, at elever kan få erfaring med iværksætteri – ja, gå endda skridtet videre og udbred det til alle – for lige som på handelsgymnasiet er den tætte kobling til erhvervslivet oplagt til at understøtte elevernes oparbejdelse af egne erfaringer og oplevelser med, at det kan lykkes. Dét vil styrke dem, når de skal videre ud i erhvervslivet efter endt uddannelse.

Og her vender jeg tilbage til det, vi kan lære af de unge iværksættere: Deres mindset.

For gymnasierne – uanset om det er erhvervsgymnasier eller almene gymnasier –  skal fortsat give de unge en ballast af faglig viden. Men fremtidens arbejdsmarked kræver mere end det. De unge skal selv kunne sætte deres viden i spil i nye, uafprøvede sammenhænge; de skal kunne håndtere usikkerhed, have modet til at turde fejle, være kreative og så skal de have eminente samarbejdsevner. De kompetencer skal gymnasierne være med til at give de unge, og reformen er en oplagt mulighed for at cementere dette.

Jeg håber, at I der læser dette, vil støtte op om vores anbefalinger til en ny reform, om at alle unge på en gymnasial uddannelse skal møde entreprenørskab i deres undervisning. Lige nu er muligheden der for at styrke entreprenørskab på alle gymnasier – og vores anbefalinger er:

  1. at innovation indlejres generelt i fagene som kompetencemål og som et didaktisk princip.
  2. at innovation fortsætter sideløbende som selvstændigt fag og studieretning.
  3. at eleverne i sammenhængende – og længerevarende – forløb får erfaringer med iværksætteri.
  4. at der sker en opkvalificering af underviserne.
  5. at muligheden for en ”team Danmark” iværksætter-ordning undersøges.

Held og lykke med reformen!