Kategori: Ungdomsuddannelser

Kunsten at skrive en fondsansøgning

Der er næsten ingen større glæde end at besøge en underviser med sine elever eller studerende på en uddannelsesinstitution, der har modtaget udviklingsmidler til at udvikle et nyt entreprenørskabsforløb af én eller anden karakter. At se ideerne tage form, og børn og unge være med til at skabe nye forløb og opleve glæden ved læring, det giver gåsehud, og det er en af glæderne ved at kunne bidrage til udviklingen af entreprenørskab i det danske uddannelseslandskab. Og vi har mange smukke eksempler at dele ud af.


Af Anders Rasmussen, Beate Boysen og Pernille Berg, Fonden for Entreprenørskab


Men inden en skole, erhvervsskole, gymnasium, erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet står med et nyt udviklingsprojekt, skal der skrives en ansøgning, som bliver positivt godkendt. Hvordan sker det så lige?

I disse dage er der udbudsrunder for videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Deadline er den 25. september, og derfor er der mails og telefonopkald, hvor der spørges interesseret, hvad er det lige I vægter i en ansøgning, og hvad dækker I egentlig af udgifter i budgettet? Stiller I krav om medfinansiering, og kan vores timer indgå som medfinansiering?

Den 14. september var der netværksdag for projektlederne på igangsatte udviklingsprojekter, og der blev ansøgningsprocessen også rejst. Som en projektleder sagde til os, der er sikkert flere af mine kolleger, der ville søge, hvis de vidste hvordan man skulle skrive en ansøgning til jer.

Ansøgningsprocessen skal endelig ikke være årsagen til, at vi ikke kan bidrage til at skabe flere udviklingsprojekter inden for entreprenørskabsforløb. Så med dette blogindlæg håber vi at kunne afmystificere lidt om ansøgningsprocessen.

 

Fra idé til projekt

Mange lærere og undervisere får rigtigt gode ideer i hverdagen til at ændre lidt på deres undervisningsforløb eller udvikle nye forløb for at fremme entreprenørielle kompetencer hos deres elever eller studerende. Mange lærere og undervisere har også mange ideer til nye eksperimenter, tit hører vi, at det kunne være ret spændende hvis man lige kunne lege lidt med…

Og det er med udgangspunkt i disse ideer, at ansøgningen skrives.

Det er netop i afsættet i hverdagen og ønsket om at skabe nye tiltag i eksisterende forløb eller skabe nye materialer eller forløb, der er et godt udgangspunkt til at skrive en ansøgning til os.

For at ideen får lidt substans og bliver til et projekt, anbefaler vi tit, at ideen sættes op i hverdagens kontekst ud fra følgende spørgsmål:

  • Er det en idé, andre kolleger kunne tænkes at være interesseret i at udvikle til et projekt?
  • Er det en idé, der passer ind i skolens/institutionens allerede igangsatte portefølje af udviklingsaktiviteter?
  • Er det en idé, der vil kunne motivere elever eller studerende til at indgå i entreprenørskabsforløb?

Med andre ord, ideen skal kunne omsættes til konkrete handlinger/indsatser, der på sigt gør en forskel for elever og studerende samt kolleger.

Ved at beskrive ideen og skabe nogle aktiviteter, der er med til at realisere ideen, tegnes projektet.

Projektet beskrives således med udgangspunkt i hverdagens ideer og tanker og gennem beskrivelsen konkretiseres ideen gennem aktiviteter. Det er en fordel, hvis ideens beskrivelse også inkluderer kolleger og studerende – eller sagt anderledes: jo flere ideen skaber værdi for, desto bedre er det. Og for at ideen skal have de bedste chancer for at modtage fondsmidler hos os, er det vigtigt at vise, hvordan idéen vil blive forankret på skolen/institutionen, sådan at den ikke dør ud, hvis idémanden flytter arbejdsplads.

 

Projektets bæredygtighed

Når vi støtter udviklingsprojekter, bestræber vi os på at støtte projekter, der gør en forskel i hverdagen og som kan bidrage til at skabe en fremtid, hvor flere elever, studerende, lærere og undervisere indgår i entreprenørskabsforløb. Derfor giver vi udviklingsmidler til nye forløb, udvikling af materialer, nye evalueringsformer og kompetenceforløb.

Vi har en klar holdning til, at kvalitet i undervisningsforløbene skabes af lærere og undervisere. Derfor støtter vi også kompetenceudviklingsforløb, hvor lærere og undervisere erhverver sig ny viden og kunnen omkring entreprenørskabsdidaktik og nye vidensområder indenfor entreprenørskab.

Gennem årene har mange på de videregående uddannelsesinstitutioner søgt om midler til at besøge Silicon Valley og Babson College. Vi ser heldigvis, at kredsen for ny viden udvides, og nu går studieturene eksempelvis til Spanien for at få ny viden om socialt entreprenørskab.

Som et nyt tiltag formidles alle studieture som blogindlæg, således tilgår den nye viden, man får med hjem til Danmark, alle interesserede.

Når vi læser og vurderer ansøgningerne, vægter vi projekter, der har overvejelser omkring inddragelse af kolleger og elever og studerende i udviklingsprojekterne. Og i særdeleshed hvordan disse involveres i udviklingsprojektets periode. Ligeledes vægter vi også ansøgernes overvejelser om, hvorledes udviklingsprojekterne indgår i institutionens hverdag efterfølgende. Alt fra materialeformidling og opkvalificering til fast udbud af et nyt kursusforløb, indlejring i eksisterende fag og så fremdeles – de hensyn, der er taget allerede i ansøgningsprocessen, vægtes, da det har en stor betydning for projektets langsigtede bæredygtighed.

Det betyder ikke, at projektet ikke må ændre sig, når bevillingen først er givet. Som garvede projektledere altid siger: ”Et projekt ændrer sig første gang, det møder virkeligheden.” Således er det også for udviklingsprojekter, der omhandler entreprenørskabsuddannelser.

Vores erfaring er dog, at jo mere og flere, der har været indover processen fra idé til projektansøgning, desto flere aspekter er drøftet og overvejet, og desto mere kvalificeret er ideen også.

I projektets bæredygtighed er også institutionens opbakning til udviklingsprojektet. Konkret manifesteres det i en ansøgning gennem medfinansieringen.

Så ja, vi kræver medfinansiering til de udviklingsprojekter, vi støtter. For i medfinansieringen tydeliggøres det, at der er opbakning og villighed til at prioritere en udvikling af entreprenørskabsforløb.

 

Hvad så, når ansøgningen godkendes?

Én ting er at skrive ansøgningen, men hvad sker der efter ansøgningen godkendes?

Fra ansøgningen fremsendes, til man modtager en mail om, at ansøgningen er positivt bedømt, modtager man en kvitteringsmail på modtaget ansøgning.

Vi bestræber os på at være så effektive som mulige i behandlingsprocessen af ansøgninger. Derfor melder vi også ud, hvornår man kan forvente at få besked om en positiv bedømmelse. Modtager man et afslag, får man tilbud om at få sparring efterfølgende til ny ansøgning i næste runde.

Modtager man derimod en positiv bedømmelse, får man først en mail om dette. Dernæst modtager man en kontrakt og projektdataoversigt, begge skal hhv. underskrives, udfyldes og sendes retur. Først da, er projektet oprettet og således i gang.

 

Udviklingsprojektet er i gang, hvad så?

Når udviklingsprojektet er i gang, er vi fortsat interesserede i at følge projektet. Vi besøger jer gerne, og vi indgår også gerne i sparringsmøder om projektets udvikling. Vi ved fra tidligere projekter, at der kan være behov for at ændre aktiviteterne og nogle af udgifterne til projektet. Det er helt naturligt, og efter dialog godkendes ønskede ændringer, såfremt der er reelle argumenter naturligvis. Vi sikrer, at ændringer indgår i vores journaliseringer af hvert projekt.

Vi er også yderst interesserede i at formidle udviklingsprojektet, mens det er i fuld gang, så jo mere vi orienteres, desto mere kan vi bidrage til formidlingen.

Som vi nævnte i indledningen, afholder vi også netværksmøder for projektledere. Vores erfaring herfra er, at disse møder er utroligt givende for deltagerne, da der er tid til erfaringsudveksling, sparring og skabelse af nye relationer på tværs af institutioner og uddannelsesniveauer.

Som noget nyt har vi igangsat udviklingen af et galleri af afsluttede projekter, så det fremtidigt er muligt at se hvilke projekter, vi har støttet. Det gør det forhåbentligt nemmere at skrive ansøgninger samt muligt at få inspiration til nye projekter.

Så lad ikke ansøgningsskriveriet afholde jer fra at søge udviklingsmidler til nye entreprenørskabstiltag. Skriv eller ring snarere til os, så vi kan hjælpe jer i ansøgningsprocessen. Vi vil så gerne sikre, at I søger udviklingsmidler hos os, og vi vil meget gerne bidrage til jeres udvikling af entreprenørskabsforløb!

 

Vil du vide mere, så kontakt:

Grundskolen: Anders Rasmussen anders@ffe-ye.dk
Ungdomsuddannelser: Beate Boysen beate@ffe-ye.dk
Videregående uddannelser: Pernille Berg pberg@ffe-ye.dk

 

 

Udvikler Company Programme elevernes entreprenørielle kompetencer?

Af Mette Meulengracht Jensen, projektleder ved Fonden for Entreprenørskab


Hvor meget udvikler deltagelse i entreprenørskabsprogrammet Company Programme egentlig elevernes kreative kompetencer, ansvarsfølelse og evne til at samarbejde – hvis man spørger eleverne selv? En ny rapport viser, at de danske elever scorer egne kompetencer højt fra start – til gengæld udvikler de sig ikke helt så meget i processen, som elever fra andre europæiske lande.  

I Company Programme lærer elever fra ungdomsuddannelserne at bygge en minivirksomhed op omkring en god idé. I den proces får de oparbejdet en lang række kompetencer og evner – fra kreativ idégenerering, udvikling af forretningskoncept og budgetstyring til samarbejde, iværksættelse og rollefordeling.

I skoleåret 2015-2016 har de danske elever for første gang haft mulighed for at være med i det såkaldte Entrepreneurial Skills Pass (ESP), hvor de får indsigt i udviklingen af deres egne entreprenørielle kompetencer. Eleverne har nemlig skullet tage to tests undervejs i Company Programme-forløbet – en pre-test i starten af forløbet og en post-test ved afslutningen. I de to tests skulle eleverne reflektere over deres egne kompetencer baseret på en række udsagn og vurderet på en skala fra 1-5 (meget uenig-meget enig).

Danske elever scorer over gennemsnittet fra start
Den nye rapport, som vores europæiske organisation JA Europe står bag, samler data fra de to selvevalueringstests i skoleåret 2015-2016 for 19 forskellige europæiske lande (Albanien, Østrig, fransk og flamsk Belgien, Tjekkiet, Estland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Malta, Portugal, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Spanien, Schweiz og Danmark), og rapporten er dermed en mulighed for at se, hvordan danske elever udvikler sig sammenlignet med elever fra andres europæiske lande. Overordnet set udvikler alle elever på tværs af lande sig med plus 3,2 procent fra pre- til post-testen, mens denne forskel for de danske elever er lidt lavere – nemlig 2,7 procent.

De danske elever har rykket sig mest inden for kompetencerne ”kreativitet”, ”opfindsomhed” og ”vedholdenhed”, mens de rykker sig mindst (og lavere end gennemsnittet for alle deltagende lande) inden for ”samarbejde”, ”ansvarsfølelse”, ”initiativ” og ”selvtillid”.

Men hvorfor udvikler de danske elever sig mindre end gennemsnittet inden for disse kompetencer? En forklaring kan være, at de danske elever i udgangspunktet er mere vant til at agere initiativrigt og tage ansvar, har større selvtillid og traditionelt set arbejder mere i teams, end eleverne i nogle af de øvrige ESP-lande. Rapporten viser nemlig også, at danske elever generelt scorer sig selv højere i pre-testen end gennemsnittet af eleverne fra de øvrige deltagende lande. Udgangspunktet for de danske elever er altså højt, og dette er med til i sidste ende at gøre stigningen procentuelt lavere.

Hvad siger rapporten ellers?
Der er tre andre landes resultater, som også bør fremhæves her. Det første er Tjekkiet, fordi det er det land, hvor den største procentdel af alle landets Company Programme-elever har medvirket i ESP – nemlig hele 48 procent. I Danmark deltog knap seks procent. Udviklingen hos de tjekkiske elever ligger på niveau med Danmark, nemlig på gennemsnitligt 2,9 procent. Til gengæld scorer de tjekkiske elever generelt lavere end de danske i både og pre- og post-test.

Det andet land er Albanien, fordi de albanske elever er dem, der scorer sig selv højest både i pre- og post-testen med en gennemsnitlig score på mere end fire (ud af fem mulige) i både pre- og post-testen. De deltagende albanske elever har med andre og egne ord bemærkelsesværdig stor tiltro til deres entreprenørielle kompetencer – både før og efter deltagelse i Company Programme. De danske elever følger dog fint trop med scorer på over fire i stort se alle testens syv kompetencer i post-testen.

Endelig er der Italien, der udgør hele 24,2 procent af undersøgelsens samlede 7.512 besvarelser (Danmark udgør 3 procent), og den procentuelle udvikling for de italienske elever repræsenterer da også undersøgelsens generelle kompetenceudvikling på 3,2 procent.

Company Programme – en praksisnær og positiv oplevelse
Ud over at styrke de entreprenørielle kompetencer, viser rapporten også, at deltagelse i Company Programme styrker elevernes kompetencer inden for eksempelvis kommunikation, sprog, matematisk, teknologisk og digital forståelse, ligesom den styrker deres sociale og kulturelle kompetencer og deres evne til at lære. Et af de bærende elementer i Company Programme er netop, at eleverne skal anvende deres kompetencer og faglighed på en ny og praksisnær måde. De lærer, hvordan kombinationen af en stærk faglighed, evnen til at se muligheder, den rette personlige indstilling og evnen til at interagere med omverdenen giver dem erfaringer, de kan bruge fremadrettet i deres karriere.

For 72 procent af deltagerne i ESP på europæisk plan var Company Programme deres første entreprenørielle erfaring og oplevelse. Langt over halvdelen af eleverne deltog i Company Programme frivilligt, mens det for 42 procent indgik som en obligatorisk del af deres uddannelse. Elevernes oplevelse af programmet er særdeles positiv, idet knap halvdelen af eleverne svarer, at programmet levede positivt op til deres forventninger, mens mere end hver fjerde fandt, at deltagelsen oversteg deres forventninger. Når eleverne skal knytte årsager til den positive oplevelse, bliver især underviseren og den entreprenørielle metode som sådan fremhævet.

Så, udvikler Company Programme elevernes entreprenørielle kompetencer? Ja, deltagelse i Company Programme og den læring og de erfaringer, der følger med i kølvandet, gør, at eleverne styrker kompetencer som kreativitet, selvtillid, samarbejde og vedholdenhed. Målingerne i rapporten giver os et spændende indblik i, hvad eleverne tænker og giver os en mulighed for at forbedre programmet og i samarbejde med ungdomsuddannelserne arbejde mod, at de entreprenørielle kompetencer udvikles endnu mere.

ESP i fremtiden
Vi forventer, at antallet af danske elever, der deltager i ESP i skoleåret 2016-2017 fordobles til omkring 500 elever, hvilket svarer til ca. 12 procent af alle danske Company Programme-elever. Det bliver interessant at se, hvordan denne stigning i deltagerantallet kommer til at påvirke dataene fremadrettet. Derudover bliver det interessant at følge de norske Company Programme-elever, der deltager i ESP for første gang i dette skoleår, og se hvordan resultatet bliver hos vores naboland, som vi også på entreprenørskabsfeltet har meget til fælles med og ofte sammenligner os med.

Læs mere om ESP og Company Programme.

 

FAKTA:

Entrepreneurial Skills Pass (ESP) er et ekstra tilbud til alle elever i entreprenørskabsprogrammet Company Programme, og ESP er interessant, fordi det er et redskab til at måle udviklingen i elevernes entreprenørielle kompetencer fra start til slut i programmet.

Langt de fleste elever deltager i Company Programme i et klassisk skoleår fra august til juni, og alle elever i ESP skal tage en selv-evalueringstest i starten og slutningen af deres Company Programme-forløb. I testen selvevaluerer elever på disse syv kompetencer:

  1. Kreativitet
  2. Selvtillid
  3. Samarbejde
  4. Opfindsomhed og overblik egen resurser
  5. Vedholdenhed
  6. Ansvarsfølelse
  7. Initiativ

Ud over de to selv-evalueringstests deltager eleverne ved skoleårets afslutning i en online ESP-eksamen, hvor de testes i de emner, der arbejdes med i Company Programme – nemlig elevernes faglighed og deres forståelse af grundelementerne i virksomhedsdrift. Består de eksamen, får de et internationalt anerkendt bevis på, at de har erhvervet sig de entreprenørielle kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. 

Innovationspionerer

Lyngby Gymnasium har vundet prisen som årets Entrepreneurial School, Denmark, fordi de med deres tilgang til innovation er  en pionerskole på området. Vi har spurgt dem, hvad det er der er særligt ved deres skole, og hvorfor de synes, det er vigtigt.


Af Iben Lundager Rausgaard, innovationskoordinator og Camilla Rye, rektor, Lyngby Gymnasium


Lyngby Gymnasium er det første og eneste almene gymnasium i Danmark, som arbejder med innovation i alle fag og på alle faglige niveauer. Vi arbejder systematisk med at kombinere bekendtgørelsens krav om faglige mål, kernestofområder samt eksamensformer og bedømmelseskriterier med innovationsdidaktikken. I forhold til at imødekomme de mere vidtrækkende krav om innovation i den kommende gymnasiereform, er vi på Lyngby Gymnasium således i høj grad på forkant med udviklingen.

 

Alle kan være kreative og udvikle nye ideer og løsninger

Når vores elever begynder i 1.g, har de typisk ingen forudgående kendskab til innovation. Oftest har de ingen forestilling om, at de kan skabe nye produkter, finde nye løsninger og gøre en forskel for andre.

På Lyngby Gymnasium arbejder vi ud fra en overbevisning om, at alle kan være kreative og udvikle nye ideer og løsninger. Derfor er innovation integreret i alt, hvad vi gør. På Lyngby Gymnasium lærer vi ikke eleverne om innovation og entreprenørskab. Vi laver innovation og handler entreprenørielt.

 

camilla-rye-og-iben-raugaard_lyngby-gymnaisum
Camilla Rye og Iben Lundager Rausgaard

Innovation med et klassisk fagligt fundament

Vi er lykkedes med at øge det akademiske uddannelsesniveau ved at lære vores elever at være løsningsorienterede og samtidig anvende kritisk tænkning. Ved at støtte vores elever i at foreslå løsninger på reelt eksisterende problemer, lærer vi dem at tage aktiv del i at skabe en bedre fremtid for sig selv såvel som andre.

På gymnasieniveau har vi fem indgangsvinkler til innovationsaktiviteterne på gymnasiet:

  1. Vi arbejder systematisk med alle aspekter af innovation og entreprenørskab.
  2. Alt, hvad vi gør, er begrundet i anerkendte teorier om læring, kreativitet og innovation.
  3. Vi har med udgangspunkt i anerkendte metoder f.eks. Stanford Universitys ’Design Thinking’ udviklet vores egen innovationsproces og innovationsredskaber.
  4. Alle elever kan/skal kunne udvikle innovative ideer, producere og teste prototyper samt kommunikere disse ideer til relevante samarbejdspartnere.
  5. Elevernes metakognitive læring støttes undervejs. Vores elever lærer at forstå og reflektere over deres egen læreproces. Denne metakognitive læring støttes bl.a. gennem vores særlige mentorordning. Hver elev har en personlig mentor, som via positive og anerkendende udviklingssamtaler støtter alle elever i at opfylde deres læringspotentiale.

 

Gode samarbejdspartnere er vigtigt

Vores elever samarbejder med eksterne samarbejdspartnere for at identificere, analysere og løse reelle problemer. Med andre ord bruger vores elever deres høje kvalifikationsniveau og stærke faglige viden til at skabe og tilbyde værdi for andre. Alle vores elever kan således, med udgangspunkt i et stærk fagligt fundament, udvikle innovative ideer, producere og teste prototyper og kommunikere disse ideer til omverden.

Det er meget vigtigt for os kun at deltage i projekter, der gør det muligt for vores elever at forbedre deres faglige og innovative kompetencer. Vi investerer tid i at finde relevante, eksterne partnere, og på grund af vores profil, er vi også så heldige, at vi modtager mange forslag fra lokalsamfundet eller virksomheder i almindelighed.

Her er nogle forskellige eksempler på projekter, vi har indgået i:

  1. Lyngby-Tårbæks Kommunalbestyrelse: I 2013 fik vores elever flere unge til at stemme til kommunalvalget.
  2. Dansklærerforeningen: Eleverne udviklede et grammatik-spil.
  3. DR Nyheder: Eleverne udarbejdede et nyhedsindslag om økonomi.
  4. Lyngby-Tårbæk Kommunes ældrepleje: Eleverne undersøgte i samtale med plejehjemsbeboere muligheder for gensidigt gavnende fællesskaber mellem unge og ældre.
  5. Steno Instituttet: Eleverne tilbød løsninger til at forebygge Type II Diabetes.
  6. Investment Company, Capnova: Eleverne lavede en markedsanalyse for computerspil.
  7. Graakjær: Eleverne stillede forslag til, hvordan man kan spare energi.
  8. Hvidovre Kommune: Eleverne var medarrangører og medværter til SKOLE-OL i 2016.
  9. Dansk Flygtningehjælp: Eleverne udarbejdede løsninger til integrationen af unge syriske flygtninge i lokalområdet.

Samarbejde med eksterne partnere er stærkt motiverende for eleverne at deltage i, og tilbagemeldingerne fra vores partnere er altid positive.

 

Sæt innovationen i gang

Vores praksis har vist, at det inden for de eksisterende rammer godt kan lade sig gøre at tænke ud af boksen. Egentlig bruger vi hellere udtrykket ’at tænke på kanten af boksen’, da elevernes ideer og løsningsforslag jo skal i anvendelse i virkeligheden og altså inden for boksens traditionelle rammer og faglige krav.

Vi glæder os over, at aftalen om gymnasiereformen i langt højere grad fokuserer på udviklingen af kreative og innovative kompetencer. Det er vores store ønske, at innovationskompetencerne skrives ind i de faglige læreplaner, så innovation og klassisk faglighed helt integreres. På denne måde vil vores og fremtidens elever blive belønnet for såvel et øget akademisk niveau som for deres innovationskompetencer. Vi må ikke slække på kravene til den klassiske faglighed, men det skal honoreres at være dygtig til at tænke løsningsorienteret og innovativt.

At arbejde med innovation skaber glæde og stimulerer til motivation og ansvarlighed hos eleverne. Så hvis I også har lyst til at gå i gang, hjælper vi gerne til og deler ud af vores erfaringer.

 

Faktaboks:

Lyngby Gymnasium åbnede i 2013 dørene for første årgang af elever.

Vi tilbyder fem studieretninger som alle har en innovativ profil: Sports-innovation, Science-innovation, Kultur-innovation, Global-innovation og Business-innovation.

Lyngby Gymnasium er en del af uddannelsesorganisationen KNORD og udgør sammen med Lyngby Handelsgymnasium CAMPUS LYNGBY.

Den 23. september 2016 modtager Lyngby Gymnasium officielt ‘The Entrepreneurial Schools Award

Udnyt potentialet i STX og skab studerende, der kan nytænke fremtidens velfærdssamfund

Af Susanne Th. Jensen, Vicerektor, Odder Gymnasium


Det er ikke alene gennem entreprenørskab og virksomhedsskabelse, at vi skaber merværdi for samfundet. Det er lige så vigtigt, at vi udvikler studerende med kompetencer inden for socialt entreprenørskab og innovation, som med baggrund i høj faglighed kan bidrage til et velfungerende samfund. Der er ikke tale om et enten eller, men der er stærkt brug for et både og.

Hvis vi forestiller os et nytænkt/gentænkt skattevæsen – hvor mange penge kunne vi da have sparet/tjent? Hvis vi forestiller os et nytænkt/gentænkt sundhedsvæsen – hvor mange penge kunne vi da have sparet/ tjent samtidig med, at vi opretholder en høj velfærd både for den enkelte og for de fællesskaber, vi indgår i?

Artiklens forfatter Susanne Thomsen Jensen
Artiklens forfatter Susanne Th. Jensen

STX har et særligt ansvar – og nye udfordringer med en gymnasiereform

STX leverer ca. 2/3 af de studerende til de lange videregående uddannelser, så på den måde er det vigtigt, at vi leverer elever, som både har en høj faglighed, men derudover også innovative kompetencer og træningen i at anvende deres faglige viden i praksis. I forhold til de udfordringer, vi står med i vores velfærdssamfund, er fagligheden i sig selv ikke tilstrækkelig, så vi kan ikke nøjes med at have fokus på vores output, dvs. om eleverne skal have 4, 7 eller 12 til eksamen. Som almene gymnasier må vi løfte blikket ud over vores aktuelle, lokale løfteevne og KPI-tænkning og have et skarpere fokus på outcome, dvs. hvilke kompetencer eleverne får med sig på den lange bane uden for skolen. Hvad kan vores elever, når skolen ikke længere er rammen, og lærerne ikke længere står ved deres side? Er eleverne da robuste og erfarne nok til at være (med)skabere af en ny læreproces på de videregående uddannelser, og er de i stand til faktisk at anvende deres viden i praksis og i ny kontekst – kritisk, kreativt og konstruktivt?

I STX har der gennem de seneste fire år været arbejdet intensivt med at udvikle innovationsfeltet, især ansporet af innovationsmuligheden i AT-opgaven og et større fokus på innovation i fagene. Der pågår pt. udviklings­forsøg i flere fag, som har til formål at indlejre innovation mere permanent i fagene, sådan at intentionen med den nuværende hovedformålsparagrafs udfoldes.

Med den kommende gymnasiereform ser det ud til, at AT måske forsvinder som rammen for skolernes arbejde med innovation. Hvis det sker, er det vigtigt, at STX-skolerne – gerne med Undervisningsministeriets hjælp –  genopfinder nye platforme som kan løfte opgaven med at give eleverne de kompetencer, som netop fremgår af vores fælles formålsparagraf. Der skal med andre ord findes både intra- og ekstracurriculære steder i det treårige forløb, hvor elevernes innovative kompetencer kan udvikles og trænes. Samtidig må vi – gerne med hjælp fra Undervisningsministeriet – udvikle nye intelligente feedback- og evalueringsformer, som indtænker og honorerer disse kompetencer.

Fotograf: Odder Gymnasium
Fotograf: Odder Gymnasium

STX-ledelsen på gymnasierne kan selv bidrage med ny- og gentænkning af gode rammer for innovation

På gymnasierne er det vigtigt, at ledelsen gør sig det klart, at ligesom der findes innovations-didaktik, der i særlig grad fremmer elevernes innovative kompetencer, så findes der også ledelsesdidaktik, der i særlig grad fremmer, at skolens lærere er motiverede for at arbejde målbevidst med innovation. Ledelsen må altså skabe en lærende kultur med meningsfulde og attraktive rammer for at lærerne kan arbejde i praksisfællesskaber om at udvikle elevernes innovative kompetencer.

Som eksempel på en proces, der leder frem til gentænkning af gode rammer for innovation, har vi på Odder Gymnasium i to år arbejdet med et UVM-finansieret projekt ”Innovationsklassen med et lokalt og globalt perspektiv”, og her har 12 lærere i samarbejde med ledelsen og eksterne samarbejdspartnere udviklet:

  • En progressionsmodel for STX-arbejdet med innovation i AT, herunder anvendt viden i praksis ift. ekstern samarbejdspartner.
  • En ny 3-dimensional model (faglighed, proces, produkt) for formativ evaluering, som samtidig evaluerer elevens innovative kompetencer, understøttet af portefolio.
  • Læreren som læringsvejleder, der rådgiver/coacher eleven i ”at lære at lære” – ud fra tydelige faglige-, lærings- og studiekompetencedelmål

Ud fra det, som vi har lært fra vores forsøgsklasse, står vi nu ved næste udviklingstrin, som er, at vi ønsker at udvikle ”hidtil usete undervisningsformer og gentænkning af kendte” i alle skolens klasser. Samtidig vil vi finde nye placeringer af innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Vi ønsker at:

  • Udvikle nye undervisningsformer og gentænke eksisterende, hvor det ”at lære at lære” kommer i centrum.
  • Videreudvikle 3-dimensionel evaluering som læring (videreudvikling af FFE-koncept)
  • Videreudvikle læreren som læringsvejleder – ift. 3-årig kompetenceplan med tydelige faglige-, lærings- og studiekompetencedelmål.
  • Definere innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Herunder at innovation indlejres generelt i fagene som kompetencedelmål og som et didaktisk princip, at eleverne i sammenhængende og længerevarende forløb får erfaringer med innovation i praksis. At der åbnes for ekstra-curriculære talentordninger og … det vi ikke ved endnu?
Fotograf: Odder Gymnasium
Fotograf: Odder Gymnasium

Hvem vil hjælpe os?

Kære innovations- og entreprenørskabsforskere,

Vil I hjælpe os med at etablere evidens/mere sikker viden om virkningerne af social entreprenørskab – virkningerne af vores arbejde med udvikling af elevernes innovative kompetencer? P.t. er de fleste forskningsspørgsmål og undersøgelser stillet ift. virksomhedsskabelse som mulig effekt. Spørgsmålet er, om vi ved de eksisterende målinger måske kun får målt på dele af de virkninger og værdier, der skabes ved vores indsats med innovations- og entreprenørskabsarbejdet? Hvis vi sammen bliver klogere på virkningerne, vil vi som STX kunne drage nytte af denne viden i vores fremtidige tilrettelæggelse af innovation både i fagene og i særlige forløb.

Kære Undervisningsministerium,

Vil I hjælpe os med at skabe tid og rum for udvikling af elevernes innovative kompetencer i STX, så vi sammen kan udnytte det kæmpepotentiale, der ligger i, at STX leverer 2/3 af de studerende på de lange videregående uddannelser? Her kunne der skabes en solid platform for nytænkning og gentænkning af vores velfærdssamfund, som kunne skabe nye former for vækst og værdi.

Hvis vi skal udvikle og evaluere elevernes innovative kompetencer, så slår de eksisterende prøveformer ikke til. Vi vil gerne have jeres hjælp til at videreudvikle nye evalueringsformer, hvor der ud over summative karakterer evalueres formativt, så evaluering i højere grad er læring og fremadrettet ift. elevernes videre udvikling. Hvis vi ændrer på prøve-/evalueringsformer, vil også undervisningspraksis tage form herefter.

Kære alle,

Til jer, der læser dette, så har I hermed en stående invitation til at give jeres bidrag til, hvordan vi finder nye placeringer af innovation i det 3-årige STX-forløb, hvor der arbejdes fokuseret med innovation, og hvor skolen åbner sig for omverdenen. Også gerne ideer og bidrag til udvikling af ”hidtil usete undervisningsformer og gentænkning af kendte”, som kan understøtte udvikling af elevernes innovative kompetencer.

Entreprenørskab i den nye gymnasiereform

Af Beate Laubel Boysen, teamleder, Fonden for Entreprenørskab


Unge iværksættere popper i disse år i stigende grad op i mediebilledet. Det er initiativrige unge, som stadig går i skole, men starter virksomhed ved siden af. Medierne elsker dem – og jo yngre jo bedre. En 13-årig, der lige kører en webshop med egne smykker eller tøj, imponerer og får hurtigt spalteplads i avisen.

Men de unge iværksættere er mere end bare en hurtig historie. De er udtryk for en ny tendens i samfundet, hvor det at forme sin egen karriere, at være sin egen chef, at have sin egen virksomhed, som man har startet fra bunden, er blevet attraktivt, og noget man stolt fortæller om til familiefester.

Mange af de unge iværksættere gør det godt og får erfaringer, de kan trække på senere i livet. Og mit – og Fonden for Entreprenørskabs – ønske er, at der er mange der får lov til at forme deres liv den vej. Men det betyder ikke, at vi ønsker, at alle unge skal springe ud som iværksættere. Det vil hverken være til gavn for samfundet, for de unge eller for økonomien. Tværtimod. Til gengæld ønsker vi, at de, der sætter rammerne for fremtidens uddannelsessystem, tænker på de unge, og på at støtte de arbejdsomme og nyskabende unge uanset om de har ambitioner for iværksætteri eller for entreprenøriel kunnen.

Beate Laubel Boysen
Artiklens forfatter, Beate Laubel Boysen

Den kommende gymnasiereform er en unik mulighed. Her bliver rammerne for fremtidens gymnasiale uddannelser fastlagt, og det er derfor afgørende, at vi sikrer et højt ambitionsniveau fra start. Ministeriet har opgjort, at der her i foråret 2016 er 74,3 procent af de unge, som forlader folkeskolen, der har valgt en gymnasial uddannelse som førsteprioritet. Det tal stiger hvert år! Det er en stor forpligtigelse, og selvfølgelig skal vi give dem de bedste muligheder for fremtiden. Derfor er et af mine ønsker til en kommende gymnasiereform klart: Prioritér entreprenørskab i den nye reform – både i den form der skaber nye unge iværksættere, og også i den form, der giver unge øgede entreprenørielle kompetencer, som de kan bruge til gavn for deres fremtidige arbejdspladser.

For at give en status på gymnasiernes muligheder for entreprenørskab pt., vil jeg fremhæve disse punkter:

  1. På stx er der ikke stort fokus på entreprenørskab, men derimod på innovation. Der har gennem de seneste fire år været arbejdet mere intensivt end tidligere med at udvikle innovationsfeltet på stx, især ansporet af innovationsmuligheden i AT-opgaven og en større fokus på innovation i fagene. Der fortsætter med at være fokus på at udvikle området, og der pågår pt. udviklings­forsøg i flere fag, der har til formål at indlejre innovation mere permanent i fagene, sådan at den nuværende hovedformålsparagrafs intention udfoldes.
    Dét er godt! Hold fast i at prioritere, at det udviklingsarbejde, der er i gang med indlejring i fagene ikke stopper – og tag det gerne videre, så der kommer reelle kompetencemål i alle fag og endnu videre, så eleverne også får erfaringer med at sætte i værk. Især hvis AT forsvinder ud af gymnasiet – sådan som regeringens oplæg til ny gymnasiereform lægger op til – er det et udviklingsarbejde, der skal understøttes, sådan at fagene griber den tværfaglige opgave, som AT har båret i forhold til innovation.
  2. På hhx er der tradition for at arbejde med det innovative mindset gennem både faget innovation og det erhvervsøkonomiske område, og der eksisterer langt bedre muligheder for at arbejde med kompetencemål, der (til en vis grad) katalyserer elevernes viden om og erfaring med innovation og iværksætteri. Dét fungerer godt!
    Især på de skoler, hvor innovation og iværksætteri ikke bliver isolerede områder, men hvor de kobles til andre fag, som fx sprogfag og samfundsfag.
    Det er også godt, at der er undervisere, der formår at give eleverne erfaringer med at iværksætte deres egne tiltag. Dét skal der være mere af, for det er gennem erfaringer med selv ”at gøre” at eleverne bliver kompetente – og hvis man vil gøre det mindre besværligt og krævende for underviserne, at gennemføre den slags undervisning, så må fagmålene støtte op om det.
  3. På htx arbejdes der, ligesom på hhx, i højere grad virkelighedsnært og anvendelsesorienteret gennem faglige cases fra virksomheder og organisationer. Der er tradition for at arbejde med det innovative mindset gennem fx fagene teknologi, design og teknikfag, og der eksisterer gode muligheder for at arbejde med kompetencemål, der katalyserer elevernes viden om og erfaring med især innovation. Hold fast i dét!

Entreprenørskab i gymnasiet

Og hold fast i muligheden for, at elever kan få erfaring med iværksætteri – ja, gå endda skridtet videre og udbred det til alle – for lige som på handelsgymnasiet er den tætte kobling til erhvervslivet oplagt til at understøtte elevernes oparbejdelse af egne erfaringer og oplevelser med, at det kan lykkes. Dét vil styrke dem, når de skal videre ud i erhvervslivet efter endt uddannelse.

Og her vender jeg tilbage til det, vi kan lære af de unge iværksættere: Deres mindset.

For gymnasierne – uanset om det er erhvervsgymnasier eller almene gymnasier –  skal fortsat give de unge en ballast af faglig viden. Men fremtidens arbejdsmarked kræver mere end det. De unge skal selv kunne sætte deres viden i spil i nye, uafprøvede sammenhænge; de skal kunne håndtere usikkerhed, have modet til at turde fejle, være kreative og så skal de have eminente samarbejdsevner. De kompetencer skal gymnasierne være med til at give de unge, og reformen er en oplagt mulighed for at cementere dette.

Jeg håber, at I der læser dette, vil støtte op om vores anbefalinger til en ny reform, om at alle unge på en gymnasial uddannelse skal møde entreprenørskab i deres undervisning. Lige nu er muligheden der for at styrke entreprenørskab på alle gymnasier – og vores anbefalinger er:

  1. at innovation indlejres generelt i fagene som kompetencemål og som et didaktisk princip.
  2. at innovation fortsætter sideløbende som selvstændigt fag og studieretning.
  3. at eleverne i sammenhængende – og længerevarende – forløb får erfaringer med iværksætteri.
  4. at der sker en opkvalificering af underviserne.
  5. at muligheden for en ”team Danmark” iværksætter-ordning undersøges.

Held og lykke med reformen!