Kategori: Videregående Uddannelser

Fra paperclip til socialt entreprenørskab

“Jamen kender I ‘the red paperclip‘?” Sådan indleder jeg min undervisning til socialt entreprenørskab i pædagoguddannelsen. En mand bytter en papirclip til et hus! Altså selvfølgelig er det over nogle gange og ‘byttet’ vokser fra gang til gang. Han tager billeder af det, og det bliver et hit på de sociale medier. Det synes jeg er den sociale entreprenørs DNA. 

At gå ud i verden med sin ide og brænde for den; at skabe vækst til gavn for fællesskabet. Det, jeg oplevede på mit hold, slår med længder det, de gjorde derovre i USA. Hør, hvad vi kan lige her i Danmark, og hvordan vi alle vil kunne skabe store bevægelser, hvis vi altså bare tør!


Af Heidi Lykke Nissen, Lektor i Dansk, Kultur og Kommunikation, Pædagoguddannelsen København, UCC. (HLNI@ucc.dk)


Da jeg skulle have socialt entreprenørskab for første gang her i november, vidste jeg, at mine studerende først og fremmest skulle kunne turde udvise mod og proaktivitet. En egenskab der er personligt båret. Derfor gav jeg dem hver især en papirclip, som de frem mod jul skulle få til at vokse i værdi. Mere blev der ikke sagt. Det var opgaven: ”Byt til noget større i værdi”. 

Når pædagogstuderende skal lære om socialt entreprenørskab handler det om, at velfærdsstaten som vi kender, den er under pres. For at skabe morgendagens pædagogiske velfærdsydelser i en fortsat presset økonomi kaldes den pædagogstuderende til at turde se anderledes, kreativt og skabende på, hvad den pædagogiske opgave er, og særligt hvordan den kan løses. Dette tog man konsekvensen af, da pædagoguddannelsen i sin nye form så dagens lys i 2014. Siden har man som valgfag altså kunnet vælge faget ”Socialt entreprenørskab”. Dette fokus har man så i tre måneder på studiet – og forhåbentligt resten af livet i hjertet. De studerende skal faktisk ende ud med at have skabt grundstenene til en social entreprenant virksomhed. Det er den, de i sidste ende går til eksamen i.

Men tilbage til opgaven. En papirclip som ingen af os anvender mere – hvordan får man den til at vokse i værdi?

Det var vildt
Det var grænseoverskridende
Nogen lærte meget om sig selv
Mange lykkedes
Nogen slet ikke

 Efter forløbet går vi på holdet en walk’n’talk, hvor de studerende deler oplevelser og kompetencer, de har haft og anvendt i forbindelse med opgaven. Vilde pointer. Mødet med sine egne begrænsninger at skulle ’sælge noget’ var tabubelagt. For andre mere naturligt. Det der havde været en strategi ind i opgaven, det var at forstå ens ’ting’ papirclipsen. Den havde ikke så megen værdi i sig selv, hvorfor de studerende i starten måtte bruge større overtalelseskraft. Som clipsen blev forvandlet til artefakter af større værdi, blev det nemmere. For flere studerende gjaldt også, at fortællingen om projektet gik dem i forvejen og ligefrem banede vejen. Alt sammen erfaringer de tog med sig ind i teorien om det sociale entreprenørskab.

En historie vakte særligt de potentialer, jeg ser med socialt entreprenørskab i pædagoguddannelsen:

Luise byttede. Fra gang til gang fik hun mod til at fortsætte og fortalte mere og mere om ideen.

Lige før jul stod Luise med en Kählervase i hånden. I ved, den der helt rigtige. Hun tænkte, at hvem kan LIGE VED JULETID være desperat for at få en flot vase som en gave til kvinden i sit liv. En håndværker. Luise delte sit kup på et site for håndværkere. Der gik ikke længe, før der var bid “jamen, det er lige sådan en, min kone ønsker sig, og jeg har ikke kunnet finde den”. I sagens natur ville Luise gerne bytte – det er jo det, det hele drejer sig om. “Hvad tilbyder du?” Håndværkeren ville give Luise fire gode solide håndværkertimer. Luise tænkte ikke længe. For hvem vil ikke gerne have det, men Luises svar viser det sociale entreprenørskabs DNA på flotteste vis. “Jo, men de er ikke til mig selv. Jeg kender denne her børneinstitution, der virkelig kunne bruge din hjælp”.

På den måde blev den lille ubetydelige – i disse tider næsten ubrugelige papirclip – vekslet til fire konkrete håndværkertimer i den lokale børnehave. Håndværkeren og børnehaven er i gang med at aftale, hvad timerne skal veksles til. 

Jeg arbejder med de studerende lyst, evne og mod til at byde fremtiden velkommen. Jeg går tæt på og spørger ind til, hvordan de enkelte ‘byt’ lykkedes eller ej – både i denne øvelse og generelt. For det er det, der afgør om man lykkedes som social entreprenør.

Finsk tech, økosystemer og startup sauna

Hvad er det med Finland? En kold og mælkedrikkende nation, som trods af sin størrelse alligevel har gjort sig markant globalt bemærket for et innovativt uddannelsessystem, tech iværksætteri og startup økosystemer. Hvad kan vi lære af dem? Med midler fra Fonden for Entreprenørskab rejste 11 undervisere, udviklingsledere og konsulenter fra Roskilde Universitet, Erhvervsakademi Sjælland og Væksthus Sjælland fire dage mod nord for at blive klogere på den finske startup scene, hvilken rolle studerende spiller, og hvad vi kan lære om samarbejde. Turen bød på finsk startup sauna, et indblik i betydningen af netværkstænkning, bottom up strategier og at starte småt, men tænke stort. Og så selvfølgelig en tur forbi EM i Entreprenørskab.


Af Linnea Jacobsen, innovationsleder, Center for Entreprenørskab, Erhvervsakademi Sjælland


Maria 01 – This is not a hospital!

Sådan står der på stort skilt udenfor det kun et år gamle og 10.000 m2 store co-working space Maria 01. Vi er lige landet i Helsinki, har smidt vores kufferter på hotellet og drøner på inkubator crawl i Helsinki centrum. Maria 01 ligger lidt øst for Helsinki centrum i et gammelt hospital, og der er planer om at blive Helsinkis største af slagsen. Her møder vi CEO Voitto Kangas, som viser os rundt i de gamle hospitalsgange og sengepladser, hvor startups og virksomheder sidder dør om dør. Stedet er indrettet med brugte hospitalsmøbler og donationer fra lokale virksomheder. Maria 01 har nemlig større fokus på at matche startups, virksomheder og investorer end at købe dyre møbler. Et fokus som er et gennemgåede træk for mange inkubatorer og acceleratorer i Helsinki. Derudover lægger Voitto også vægt på, hvor vigtigt det er, at inkubatorer og acceleratorer i Helsinki kender hinanden godt og udnytter hinandens forskelligheder, for derigennem at gøre det så let som muligt for startups at navigere og vide, hvilke muligheder de har for hjælp, støtte, netværk og rådgivning. Og ikke mindst at miljøerne ligger geografisk placeret i nærheden af hinanden og af uddannelsesinstitutionerne.

Maria 01 har til huse i et 10.000 m2 gammelt hospital vest for Helsinki centrum.

Vi besøger Maria 01 to gange på vores tur. Stedet huser nemlig også større arrangementer, og ét af dem er en netværksdag for undervisere, der deltager i EM i Entreprenørskab arrangeret af JA Finland Nuori Yrittäjyys, som er det finske svar på Fonden for Entreprenørskab. Rektor Teemo Kokko, fra Haaga-Hella University of Applied Science giver os her et indblik i, hvordan finnerne har arbejdet med at ligestille praktiske og akademiske uddannelser for derigennem at drage fordele af hinandens forskelligheder, frem for at se hinanden som konkurrenter – også når det handler om entreprenørskab. Her understregede Teemo samtidig, hvor vigtige de studenterdrevne startup-selskaber har været for fremdriften og udbredelsen af iværksætteri i Helsinki.

 

Microsoft Flux – åben døgnet rundt for unge startups

Vores inkubator crawl fører os videre forbi Microsoft Flux, som er et åbent kontorlandskab med diverse faciliteter til helt unge startups. Konceptet er uforpligtende og alle medlemmer kan komme og gå som det passer døgnet rundt. Leder af Microsoft Flux, Agnieszka Soporek, fortæller, at de ikke har fokus på at rekruttere startups ind i programmet, men mere på at give de tidlige startups plads til at finde deres egne ben og rekruttere dem videre til inkubatorer og acceleratorer, når de er klar.

På væggen hos Microsoft Flux er et overblik over startup aktører i Helsinki som kan være næste skridt for en tidlig startup.

XEdu – brugerne først

Som led i XEdus accelerationsprogram introduceres medlemmerne til Design Thinking.

Et af crawlens absolutte højdepunkter er besøget på XEdu. Her arbejder byens mest ambitiøse edu tech startups. Stedet er strategisk placeret på University of Helsinkis campus, så alle medlemmer kun er i gåafstand til universitetets læreruddannelse. De digitale læremidler til folkeskolen udvikles i samarbejde med lærerstuderende. Derudover testes og videreudvikles produkterne også gennem samarbejde med lokale folkeskolelærere og deres klasser. Underviserne vælger selv, hvilke læremidler de ønsker at teste, og de har samtidig mulighed for at lade testen indgå i deres obligatoriske videnarbejde omkring deres underviserpraksis. XEdu insisterer på, at alle deres medlemmer har kendskab til i udviklingsmetoden design thinking. Metodens principper for brugercentreret design foregriber på den måde, at digitale læringsmidler udvikles forgæves på grund af manglende kendskab til brugernes hverdag og faglighed.

Programleder Niko Lindholm fortæller, at XEdu arbejder på at styrke og udvikle regionale så vel som globale økosystemer omkring startups, som udvikler digitale læringsmidler. Derfor har de også eksporteret deres model til samarbejdspartnere i både Asien, Afrika og USA.

Region Sjælland – 1-2-3 samarbejd!

Samarbejdsdag med Roskilde Univsersitet, Væksthus Sjælland og Erhvervsakademi Sjælland.

Efter at have samlet inspiration fra vores inkubator crawl skal vores egne samarbejdsevner stå sin prøve på dag to. Vi har afsat en hel dag til, at de tre institutioner Væksthus Sjælland, Roskilde Universitet og Erhvervsakademi Sjælland kan blive bedre til at samarbejde omkring innovation og entreprenørskab. Hovedtemaerne er, hvad vi brænder for hver især, og hvad vi kan brænde for sammen for at nå frem til en fælles vision. Vi er særligt inspirerede af, hvor dygtige finnerne er til at samarbejde på tværs af institutioner og organisationer med det fælles mål at styrke iværksættende kræfter på alle niveauer. Ud over konkrete tiltag som fælles innovationscamps og iværksætterpraktikker i regionens vækstfabrikker, så ønsker vi også fremover at styrke vores samarbejde omkring ledelsesuddannelser og inkubationsmiljøer, samt kortlægge og styrke både lokale og regionale økosystemer.

Vores fælles vision bliver at skabe og styrke en entreprenant kultur i Region Sjælland. Vi er gennem vores fire dage sammen blevet opmærksomme på vigtigheden af kontinuerligt at arbejde med styrkelse af de gode relationer. Vi vil derfor ud over diverse planlægningsmøder også invitere hinanden på besøg. Første besøg bliver i november på Roskilde Universitet, hvor vi blandt andet skal besøge FabLab RUC.

 

EM i Entreprenørskab

EM i Entreprenørskab. Danmark var repræsenteret af studerende fra SIMAC som flere gange har vundet titlen som europamestre. I år løb studerende fra Malta med sejren for udviklingen af et advarselsystem til motorcykler.

Og endelig bliver det tid til EM i Entreprenørskab. Der er nerver på hos studerende fra det meste af Europa, som skal pitche på scenen i Hotelli Presidentti. Vi er meget imponerede af kvaliteten af de fleste idéer og pitches. Et flot arrangement af JA Finland hosted af Ida Salo, som er tidligere vinder af de finske mesterskaber i entreprenørskab og CEO i virksomheden I’m Blue. Vi når også forbi de studerendes stande på 2. sal i Helsinki Shopping Center Kamppi til en udstilling af alt fra automatiserede græsslåmaskiner til motorvejsrabatter til prøvesmagning af fårekyllinger.

 

Urban Mill – Hvem har en stol, vi kan få?

Urban Mill er et kludetæppe af aktører, der er med til at opbygge og udvikle stedet sammen med de to ledere Kari Mikkelä og Lars Miikki.

På vores fjerde og sidste dag i Helsinki griber vi kufferterne og kører vest for Helsinki til vores sidste besøg inden hjemrejsen. Vores første stop er på co-working og co-creation stedet Urban Mill [link: www.urbanmill.com]. Omdrejningspunktet for Urban Mills arbejde er at samle og brande aktører i området, der arbejder med urban innovation, forklarer Lars Miikki, som har været med til at starte Urban Mill. De fleste, som arbejder med startup, kender sikkert amerikanske Saras Sarasvachys effectuation princip ”bird in the hand”: Start med de midler, som du har til rådighed – viden, netværk, økonomi – og sørg for hele tiden planlægge næste skridt frem for at stile efter et fast mål. Denne tilgang kendetegner i høj grad Urban Mill, som har gjort en dyd ud af tage ét skridt ad gangen med hjælp fra deres netværk og forhåndenværende ressourcer. Lars fortæller, at både møbler og idéer til brug af stedet bliver løbende udviklet af stedets brugere og af lokalområdet, og at det bidrager til, at få alle der har tilknytning til stedet til at føle ejerskab. Samtidig er Urban Mill også et godt eksempel på udnyttelsen af deleøkonomi. Eksempelvis havde én virksomhed en 3D-skærm stående på Urban Mill, som de selv brugte to dage om ugen. Resten af tiden kunne andre benytte den.

 

Startup Sauna – bottom up strategier og finsk sauna

Startup Sauna er lige blevet nyrenoveret og rummer både kontorpladser og mødelokaler. Et af dem udformet som en sauna og bygget i en blå container.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men af verdens største og mest anerkendte tech events SLUSH, er faktisk drevet af studerende. Filosofien bag SLUSH og mange af de andre aktiviteter, som har sit udspring i Aalto Universitets Entrepreneurship Society Aaltoes er at styrke næste generation af startups. Og ikke mindst de studenterdrevne. Vi mødtes med selskabets formand Anttoni Aniebonam 10 meter fra Urban Mill i den studenterdrevne inkubator Startup Sauna [link: startupsauna.com], som også huser det nye inkubatorprogram for studerende Kiuas. Anttoni har taget et års pause fra sin kandidatuddannelse for at arbejde som formand. Han fortæller, at stedet for ganske nyligt har fået et makeover af studerende, der har designet møbler og indretning, og at alt er studenterdrevet. Han mener, at årsagen til den succes, de har med deres aktiviteter er, at de arbejder tæt sammen med startup-miljøer og store virksomheder, samt adgang til kapital via investorer og business angles, så studerende hurtigt får støtte og vejledning af de dygtigste inden for deres felt. Og at alle arbejder ud fra samme vision. Siden selskabet startede i 2008 har tendensen bredt sig til mange af Helsinkis videregående uddannelser. F.eks. Arcada Entrepreneurship society og Think Company.

Så hvad kan vi lære af finnerne?

Der er meget at lære af finnerne omkring, hvordan de fremmer innovation og entreprenørskab. Vi har samlet vores inspiration fra turen i fire gode råd:

# Start småt – tænk stort!

  • Vent ikke på, at pengene skal komme til store prestigefyldte inkubatorer eller centre, men invitér alle til at bidrage med stole, borde, idéer og udvikle stedet sammen med et fælles mål om at styrke en entreprenant kultur.

# Kom ud af siloen!

  • Samarbejd på tværs af institutioner, erhvervsfremmende organisationer, virksomheder og investorer. Find ud af, hvad I hver især er gode til og bliv bedre sammen.

# Mix entreprenørerne

  • Sæt entreprenører fra forskellige udgangspunkter sammen i et entreprenant miljø; studenter startups, eksterne startups og virksomhedsteams, der arbejder med udviklingsprojekter. Netværk og ressourcedeling sker, når mennesker bringes sammen, og diversiteten øger muligheden for at inspirere hinanden.

# Lad de studerende drive udviklingen frem!

  • Spørg ikke, hvad de entreprenante studerende vil have, og prøv ikke at designe det perfekte miljø. Giv dem plads og kontakt til eksperter, og lad dem selv bygge deres eget miljø op.

 

Lav din egen Helsinki inkubator crawl

Har du lyst til at lave din egen inkubator crawl i Helsinki kommer her et par anbefalinger:

Indre by:

  • Maria 01, Co-working space for tech startups, https//maria.oi
  • XEdu, Community og inkubator for edu tech startups, www.xedu.com
  • Microsoft Flux, Co-working space for unge startups, www.microsoftflux.com
  • Think Company, Studenterderevet entreprenørskabs selskab og kontorplads, thinkcompany.fi

 

I nærheden af Aalto Universitet

  • Urban Mill, Platform for urban innovation, www.urbanmill.com
  • Startup Sauna, Kiuas  & Aalto Entrepreneurship Society, Studenterdrevet inkubation og accelerationsprogrammer samt organisatorerne bag tech eventen SLUSH, startupsauna.com, http://kiuas.us & https://aaltoes.com
  • Aalto Design Factory, Makerspace for studerende, https://designfactory.aalto.fi

 

Fun facts om Finland

Finnerne har flest heavy metal bands per person, og har over to millioner saunaer. Finnerne gør sig i mange bemærkelsesværdige årlige konkurrencer, som for eksempel koneløb, luftguitar, myggejagt, telefon- og gummistøvlekastning. Og så har Finland også en officiel årlig fejring af deres fejl d. 13. oktober.

 

Hvem er vi?

Væksthus Sjælland (VHSJ) er en regional erhvervsfremmeorganisation ejet af kommunerne på Sjælland. De har til huse i Vordingborg, men har kontorpladser og rådgivning til virksomheder på i alt 14 Vækstfabrikker i bl.a. Næstved, Ringsted, Slagelse, Vordingborg, Roskilde og København. Derudover driver de en række tværgående projekter.

 

Roskilde Universitet (RUC) er et internationalt orienteret universitet med stærke regionale samarbejdsrelationer. RUC’s fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. RUC’s videnskabelige resultater sættes i spil gennem åbenhed, involvering og videndeling. Dette sker blandt andet gennem systematisk brobygning mellem forskere og studerende på RUC på den ene side og virksomheder, organisationer og andre samfundsaktører på den anden. RUC huser en række innovative miljøer herunder FabLab RUC, BioFabLab RUC og Experience Lab RUC.

 

Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) tilbyder korte videregående og praksisnære og erhvervsrettede uddannelser samt efteruddannelse. Institutionen har afdelinger i Næstved, Roskilde, Slagelse, Nykøbing Falster og Køge. På afdelingerne tilbydes studerende at deltage i Start Up Programme, inkubationsmiljøer, innovationscamps, makerspaces og i praksisnære projektforløb med lokale og regionale virksomheder. Center for Entreprenørskab er EASJ’s centrale organ til fremme af innovation og entreprenørskab.as

Kunsten at skrive en fondsansøgning

Der er næsten ingen større glæde end at besøge en underviser med sine elever eller studerende på en uddannelsesinstitution, der har modtaget udviklingsmidler til at udvikle et nyt entreprenørskabsforløb af én eller anden karakter. At se ideerne tage form, og børn og unge være med til at skabe nye forløb og opleve glæden ved læring, det giver gåsehud, og det er en af glæderne ved at kunne bidrage til udviklingen af entreprenørskab i det danske uddannelseslandskab. Og vi har mange smukke eksempler at dele ud af.


Af Anders Rasmussen, Beate Boysen og Pernille Berg, Fonden for Entreprenørskab


Men inden en skole, erhvervsskole, gymnasium, erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet står med et nyt udviklingsprojekt, skal der skrives en ansøgning, som bliver positivt godkendt. Hvordan sker det så lige?

I disse dage er der udbudsrunder for videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Deadline er den 25. september, og derfor er der mails og telefonopkald, hvor der spørges interesseret, hvad er det lige I vægter i en ansøgning, og hvad dækker I egentlig af udgifter i budgettet? Stiller I krav om medfinansiering, og kan vores timer indgå som medfinansiering?

Den 14. september var der netværksdag for projektlederne på igangsatte udviklingsprojekter, og der blev ansøgningsprocessen også rejst. Som en projektleder sagde til os, der er sikkert flere af mine kolleger, der ville søge, hvis de vidste hvordan man skulle skrive en ansøgning til jer.

Ansøgningsprocessen skal endelig ikke være årsagen til, at vi ikke kan bidrage til at skabe flere udviklingsprojekter inden for entreprenørskabsforløb. Så med dette blogindlæg håber vi at kunne afmystificere lidt om ansøgningsprocessen.

 

Fra idé til projekt

Mange lærere og undervisere får rigtigt gode ideer i hverdagen til at ændre lidt på deres undervisningsforløb eller udvikle nye forløb for at fremme entreprenørielle kompetencer hos deres elever eller studerende. Mange lærere og undervisere har også mange ideer til nye eksperimenter, tit hører vi, at det kunne være ret spændende hvis man lige kunne lege lidt med…

Og det er med udgangspunkt i disse ideer, at ansøgningen skrives.

Det er netop i afsættet i hverdagen og ønsket om at skabe nye tiltag i eksisterende forløb eller skabe nye materialer eller forløb, der er et godt udgangspunkt til at skrive en ansøgning til os.

For at ideen får lidt substans og bliver til et projekt, anbefaler vi tit, at ideen sættes op i hverdagens kontekst ud fra følgende spørgsmål:

  • Er det en idé, andre kolleger kunne tænkes at være interesseret i at udvikle til et projekt?
  • Er det en idé, der passer ind i skolens/institutionens allerede igangsatte portefølje af udviklingsaktiviteter?
  • Er det en idé, der vil kunne motivere elever eller studerende til at indgå i entreprenørskabsforløb?

Med andre ord, ideen skal kunne omsættes til konkrete handlinger/indsatser, der på sigt gør en forskel for elever og studerende samt kolleger.

Ved at beskrive ideen og skabe nogle aktiviteter, der er med til at realisere ideen, tegnes projektet.

Projektet beskrives således med udgangspunkt i hverdagens ideer og tanker og gennem beskrivelsen konkretiseres ideen gennem aktiviteter. Det er en fordel, hvis ideens beskrivelse også inkluderer kolleger og studerende – eller sagt anderledes: jo flere ideen skaber værdi for, desto bedre er det. Og for at ideen skal have de bedste chancer for at modtage fondsmidler hos os, er det vigtigt at vise, hvordan idéen vil blive forankret på skolen/institutionen, sådan at den ikke dør ud, hvis idémanden flytter arbejdsplads.

 

Projektets bæredygtighed

Når vi støtter udviklingsprojekter, bestræber vi os på at støtte projekter, der gør en forskel i hverdagen og som kan bidrage til at skabe en fremtid, hvor flere elever, studerende, lærere og undervisere indgår i entreprenørskabsforløb. Derfor giver vi udviklingsmidler til nye forløb, udvikling af materialer, nye evalueringsformer og kompetenceforløb.

Vi har en klar holdning til, at kvalitet i undervisningsforløbene skabes af lærere og undervisere. Derfor støtter vi også kompetenceudviklingsforløb, hvor lærere og undervisere erhverver sig ny viden og kunnen omkring entreprenørskabsdidaktik og nye vidensområder indenfor entreprenørskab.

Gennem årene har mange på de videregående uddannelsesinstitutioner søgt om midler til at besøge Silicon Valley og Babson College. Vi ser heldigvis, at kredsen for ny viden udvides, og nu går studieturene eksempelvis til Spanien for at få ny viden om socialt entreprenørskab.

Som et nyt tiltag formidles alle studieture som blogindlæg, således tilgår den nye viden, man får med hjem til Danmark, alle interesserede.

Når vi læser og vurderer ansøgningerne, vægter vi projekter, der har overvejelser omkring inddragelse af kolleger og elever og studerende i udviklingsprojekterne. Og i særdeleshed hvordan disse involveres i udviklingsprojektets periode. Ligeledes vægter vi også ansøgernes overvejelser om, hvorledes udviklingsprojekterne indgår i institutionens hverdag efterfølgende. Alt fra materialeformidling og opkvalificering til fast udbud af et nyt kursusforløb, indlejring i eksisterende fag og så fremdeles – de hensyn, der er taget allerede i ansøgningsprocessen, vægtes, da det har en stor betydning for projektets langsigtede bæredygtighed.

Det betyder ikke, at projektet ikke må ændre sig, når bevillingen først er givet. Som garvede projektledere altid siger: ”Et projekt ændrer sig første gang, det møder virkeligheden.” Således er det også for udviklingsprojekter, der omhandler entreprenørskabsuddannelser.

Vores erfaring er dog, at jo mere og flere, der har været indover processen fra idé til projektansøgning, desto flere aspekter er drøftet og overvejet, og desto mere kvalificeret er ideen også.

I projektets bæredygtighed er også institutionens opbakning til udviklingsprojektet. Konkret manifesteres det i en ansøgning gennem medfinansieringen.

Så ja, vi kræver medfinansiering til de udviklingsprojekter, vi støtter. For i medfinansieringen tydeliggøres det, at der er opbakning og villighed til at prioritere en udvikling af entreprenørskabsforløb.

 

Hvad så, når ansøgningen godkendes?

Én ting er at skrive ansøgningen, men hvad sker der efter ansøgningen godkendes?

Fra ansøgningen fremsendes, til man modtager en mail om, at ansøgningen er positivt bedømt, modtager man en kvitteringsmail på modtaget ansøgning.

Vi bestræber os på at være så effektive som mulige i behandlingsprocessen af ansøgninger. Derfor melder vi også ud, hvornår man kan forvente at få besked om en positiv bedømmelse. Modtager man et afslag, får man tilbud om at få sparring efterfølgende til ny ansøgning i næste runde.

Modtager man derimod en positiv bedømmelse, får man først en mail om dette. Dernæst modtager man en kontrakt og projektdataoversigt, begge skal hhv. underskrives, udfyldes og sendes retur. Først da, er projektet oprettet og således i gang.

 

Udviklingsprojektet er i gang, hvad så?

Når udviklingsprojektet er i gang, er vi fortsat interesserede i at følge projektet. Vi besøger jer gerne, og vi indgår også gerne i sparringsmøder om projektets udvikling. Vi ved fra tidligere projekter, at der kan være behov for at ændre aktiviteterne og nogle af udgifterne til projektet. Det er helt naturligt, og efter dialog godkendes ønskede ændringer, såfremt der er reelle argumenter naturligvis. Vi sikrer, at ændringer indgår i vores journaliseringer af hvert projekt.

Vi er også yderst interesserede i at formidle udviklingsprojektet, mens det er i fuld gang, så jo mere vi orienteres, desto mere kan vi bidrage til formidlingen.

Som vi nævnte i indledningen, afholder vi også netværksmøder for projektledere. Vores erfaring herfra er, at disse møder er utroligt givende for deltagerne, da der er tid til erfaringsudveksling, sparring og skabelse af nye relationer på tværs af institutioner og uddannelsesniveauer.

Som noget nyt har vi igangsat udviklingen af et galleri af afsluttede projekter, så det fremtidigt er muligt at se hvilke projekter, vi har støttet. Det gør det forhåbentligt nemmere at skrive ansøgninger samt muligt at få inspiration til nye projekter.

Så lad ikke ansøgningsskriveriet afholde jer fra at søge udviklingsmidler til nye entreprenørskabstiltag. Skriv eller ring snarere til os, så vi kan hjælpe jer i ansøgningsprocessen. Vi vil så gerne sikre, at I søger udviklingsmidler hos os, og vi vil meget gerne bidrage til jeres udvikling af entreprenørskabsforløb!

 

Vil du vide mere, så kontakt:

Grundskolen: Anders Rasmussen anders@ffe-ye.dk
Ungdomsuddannelser: Beate Boysen beate@ffe-ye.dk
Videregående uddannelser: Pernille Berg pberg@ffe-ye.dk

 

 

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Hvorfor egentlig entreprenørskab?

I en tid hvor entreprenørskab og iværksætteri er på alles læber, fylder sendefladen på TV og kontinuerligt udråbes som det, vi alle skal leve af i fremtiden, så virker det måske en anelse reaktionært at stille spørgsmålet: Hvorfor egentlig entreprenørskab? Men det var ikke desto mindre det Fonden for Entreprenørskab og Mindset Trainers / Opfinderrådgivningen gjorde midt under Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab i juni i Børssalen i København.

Virkeligheden er nemlig den, at entreprenørskab som faglighed fortsat har det med at skabe flakkende blikke i uddannelsessektoren. For hvem har lyst til åbenlyst at indrømme, at det, som alle andre foregøgler at vide, er det smarteste og fedeste verden har set, det forstår man dybest set ikke?
For mange undervisere er det nemlig fortsat ikke klart, hvad entreprenørskabsundervisning reelt handler om, hvilken værdi det skaber for den studerende, hvordan det kan anvendes i andre fag og hvorfor dette ’pseudo-fag’ pludselig buldrer frem som festens midtpunkt både i og udenfor uddannelsessektoren.

Hvad kan entreprenørskab egentlig gøre for de unges fremtid i et hastigt forandrende og krævende arbejdsmarked? Hvad betyder det, når vi, som de indviede, udtrykker, at entreprenørskab kan være med til at udvikle andre og flere potentialer i de studerende?

Alt i mens 20 teams bestående af studerende fra korte og mellemlange videregående uddannelser knoklede for at blive Danmarksmestre i Entreprenørskab, havde vi samlet deres knivskarpe og inspirerende undervisere til en workshop med det erklærede formål at skabe sammenhængende svar til ovenstående spørgsmål. Vi havde samlet de 15 undervisere fra hele landet, fra forskellige fag og videregående korte og mellemlange uddannelsesinstitutioner, som alle arbejder og bruger entreprenørskab – med det erklærede formål at udforske, dele erfaringer og skabe grundstenene til en fortælling, der kan bidrage til at forklare, hvad entreprenørskab reelt set er for en størrelse i et uddannelses- og læringsperspektiv.

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen
Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Fremtidens kompetencekrav

Uanset om entreprenørskab er et egentligt selvstændigt fag, en generisk tilgang eller begge dele er det væsentligt at holde begrebet op mod de kompetencekrav, som fremtiden bringer. World Economic Forum udgiver løbende deres analyser af fremtidens kompetencekrav og i seneste udgave ”The Future of Jobs 2020” ser fremtidens kompetence-top10 således ud:

Complex problem solving Emotional intelligence
Critical thinking Judgment and decision making
Creativity Service orientation
People management Negotiation
Coordinating with others Cognitive flexibility

(Future of Jobs Report, World Economic Forum, 2016).

 

På dagen brugte vi listen som startskud for vores dialog. For hvad betyder disse 10 kompetencer i en hverdag med matematik, materialeteknologi, mediefag, finansiering eller virksomhedsøkonomi?  Hvordan kan man overhovedet bringe så abstrakte begreber i spil? Blandt de deltagende undervisere blev det meget hurtigt klart: undervisning i entreprenørskab og entreprenante metoder er en af hovedvejene til at skabe og styrke disse kompetencer hos studerende. Og hvorfor så det?

 

Hvad er det entreprenørskab kan?

Nedenfor kan du læse de synspunkter, som fremkom under vores fælles workshop.

Med dette indlæg er det vores intention at dele vores fælles forståelse af, hvad entreprenørskab gavner, og hvordan entreprenørskabstilgange kan anvendes på forskellig måde til at understøtte bl.a. de 10 kompetencer fra WEF.

Lad os understrege med det samme, at formålet med nærværende skriv ikke er at ophøje entreprenørskab til en enestående mirakelkur. Vi håber, vores tanker kan tjene som inspiration og dialog om, hvordan vi som trænere og uddannere af fremtidens værdiskabere kan være med til at give elever og studerende det bedst mulige afsæt til deres fremtid.

Lære at lære selv – fra underviser til coach

Entreprenørskab tilbyder en fleksibel metodisk tilgang til undervisningen, som giver de studerende blod på tanden til at være opsøgende, spørgende, kritisk og skabende, da tilgangen tvinger de studerende til at tage stilling og ansvar overfor status quo i en bestemt kontekst. Som underviserne udtrykte det: ”Det handler om at så et frø, sprede en virus, evnen til at udsprede, evnen til at opsøge. Det er ikke ”vigtigt ” med faget – de studerende skal nok selv finde ud af det, hvis vi giver dem muligheden for at lære at opsøge selv”. I henhold til de nævnte kompetencer fra WEF og et hastigt forandrende arbejdsmarked skal vi uddanne unge som er: ”forandringsaggressive i stedet for forandringsparate. Just in case, i stedet for just in time”.
Hvordan? Skal dette kunne lade sig gøre, så skal undervisningen have en anden form, og undervisere skal være og se sig selv i en anderledes rolle. “Vi, som undervisere, bliver nødt at gøre mere plads til ”coaching og facilitatorrollen”, så de studerende lærer selv”.

Indre motivation – og mening med faget

”Et af de største argumenter ved den entreprenante undervisning er, at de studerende kan se meningen med det, de skaber og undervisningen efterfølgende, når de har været igennem et forløb. Og hvis vi skal følge den forskningsviden, der siger, at det er den indre motivation, der sikrer en dybere form for læring, jamen, så skal vi gøre det – altså sikre en undervisning baseret på entreprenørielle metoder og didaktik”.
Hvordan? ”Det er vigtigt, man får skabt en god evalueringsramme af forløbet, hvor selve læringen bliver italesat, både fagligt og personligt. Og uanset faglighed kan man få de studerende til at anvende nogle af de værktøjer, de skal lære i henhold til læringsplaner m.m., igennem deres egen proces for at skabe noget”.

Lære med andre – kollektivet som platform

Entreprenørskabsundervisning giver muligheden for at afprøve sig selv, sammen med andre. At være igennem en proces, hvor den studerende sammen med flere involverede og egne evner og behov skal levere, giver hår på brystet. Det giver den studerende rum for at se sig selv sammen med andre, den studerende er tvunget til at tage stilling til andres behov, samt være i stand til at bruge og arbejde sammen med andre, med respekt for deres kompetencer.
Hvordan sker det så? Oftest er der tale om en udfordring med afsæt i en virkelighedsnær case, som skal løses. Ikke blot i samarbejde med klassekammerater, men med eksterne samarbejdspartnere og i tæt relation til underviseren og skolen. Det kan skabes på mange forskellige måder: det handler om at skabe et rum, hvor den studerende arbejder og eksperimenterer i det ukendte sammen med andre uden en facitliste at arbejde hen imod. ”I entreprenørskabsundervisning er vi sammen om det, studerende som underviser”.

Less talk more doing – at arbejde og være i det ukendte

Igennem entreprenørskabsundervisning skabes der en proces, hvor ingen parter kender til endemålet. Som underviser er du medskaber af en uvidende proces, hvor vi ikke kan være sikre på endemålet og resultatet. Det kan være frustrerende og angstprovokerende. Her bliver den studerende altså opfordret til at kigge efter løsninger og selv skabe dem. Fejl opstår hurtigt, og hurtige og effektive løsninger indenfor en snæver tidsramme kan være nødvendige og meget udfordrende, hvilket skubber til de studerendes kompetencer for at handle i nuet.
Hvordan? Det kræver, at man som underviser tør bevæge sig ud i et frit rum, hvor man skaber processen sammen med de studerende. Det drejer sig i virkeligheden om at bevæge sig fra den klassiske underviser, til en faciliterende rolle, hvor du i stedet for at anvise, hvor løsningen ligger, støtter de studerende i at være til stede i en kreativ proces og selv skabe løsningen.

Fra ide til handling til produkt: fagfagligheden bor i entreprenørskab

”Man kan anvende entreprenørskab, således får du skabt en meget praksisnær læring hos de studerende”. For de korte og mellemlange uddannelser er entreprenørskabsundervisning særligt nyttig i henhold til praktisk læring da ”praksisnærheden bor i entreprenørskab, som en generisk tilgang”.
Hvordan? Ved at anvende en entreprenant og herved eksperimenterende tilgang til sin undervisning, giver underviseren de studerende konkrete værktøjer og erfaring til at hjælpe et produkt, metode eller service på vej. En generisk tilgang til problemløsning, der passer til alle fagligheder.

Altså, de studerendes kompetencesæt har stort potentiale for at blive styrket igennem processer, som kaster den studerende ud i det ukendte, stressede, korte tidsfrister, besværlige samarbejdspartnere, umulige ”kolleger”, løsninger for samfund og rigtige mennesker med udfordringer og meget mere. Den studerende bliver nødt til at kigge længere ind i sig selv, i udbygning til den faglige kompetence, og trække på personlige kompetencer som netværk, samarbejdsevner, kommunikationsevner, koordinations- og planlægningsevner, vilje og lyst til at ville lykkes.

Forsimplet sagt – men lad os nu kalde en spade for en spade – entreprenørskabsundervisning er en god metode og tilgang, som er med til at styrke de studerende på alle fronter, indtil de skal ud og navigere på det ”nye arbejdsmarked”, den kreative økonomi/samfund.

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen
Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Det virker – men det er selvfølgelig ikke lutter lagkage!

Til trods for, at entreprenørskabsundervisning og -metoder viser sig gavnligt for den studerende på mange fronter, er der selvfølgelig udfordringer. Udfordringer, som vi og de 15 undervisere ikke har svaret på lige nu og her, og gerne vil skitsere for dig, så du er forberedt.

Vi skal prøve at have mere fokus på processen

En udfordring er, at de studerende kan have svært ved at se sig selv og meningen med entreprenørskabstilgange i starten. Og det er vores opgave at fortælle dem, det vi ved: hvorfor entreprenørskabstilgange skaber værdi for elever og studerende.
Studerende i dag arbejder ud fra konkrete studiefagsbeskrivelser, hvor de kan læse sig ind i konkrete outcomes, og hvordan man kan arbejde sig hen imod de gode karakterer. Når man arbejder med entreprenørielle forløb og kreative processer, arbejder man i en uvidende proces, og den lineære vej til de gode karakterer er ikke længere nødvendigvis synlig og håndgribelig. Vi spørger derfor os selv: ”Hvordan får du skabt fokus på entreprenørskab i det system, vi har i dag, da der er meget fokus på konkrete outcomes i stedet for processen”?

En opfattelse af, at det ikke er fagligt nok

”Vi har mange kollegaer, der er forelsket og fanget i faglig læring og dens tilrettelæggelse. Det handler om at overbevise dem om, at de (de studerende og underviseren) får noget ud af entreprenørskabsundervisningen, og at det er meget involverende og praksisnært at arbejde med entreprenørskab”.

Udfordrende at arbejde tværfagligt

At være i stand til og have muligheden for at danne samarbejde på tværs er værdiskabende for den studerende, da de får mulighed for at anvende deres fagfaglighed i samspil med andre studerende og fagligheden. Dette kan om noget gøre dem klogere på dem selv og deres egen faglighed. Men det er selvfølgelig en udfordring at skabe de her samarbejder på tværs. For ikke at tale om tidskrævende: ”At skabe samarbejde på tværs, og ikke arbejde i siloer, uden for sit eget fagfelt kan være udfordrende”.

 

Men det er bare at kaste sig ud i det

Det var en hæsblæsende og absolut ikke stille workshop med de 15 undervisere under Danmarksmesterskabet d. 1 juni ved Start Up Programme. At finde de gode argumenter for entreprenørskabstilgange, metoder og forløb var ikke udfordrende for de dygtige undervisere. Udfordringerne lå i at komme frem til de vigtigste.

Formålet med workshoppen var at udforske, dele erfaringer og skabe grundstenene til en fortælling, der kan bidrage til at forklare, hvad entreprenørskab reelt set er for en størrelse i et uddannelses- og læringsperspektiv. Vi håber ovenstående argumenter for, hvordan entreprenørskabstilgange skaber værdi for elever og studerende, kan være brugbart i din argumentation som underviser – for hvorfor du og dine kolleger skal og kan arbejde med entreprenørskabsmetoder.

Så håber vi, at du som underviser og lærer er blevet klogere, inspireret og måske endda provokeret af vores tanker om entreprenørskabsundervisning.

Det handler ikke blot om at skabe selvstændige iværksættere – men fremtidens værdiskabere, intraprenører og dygtige glade mennesker uanset faglighed.

Vi afslutter dette indlæg, præcis som workshoppen endte – med denne udtalelse fra en underviser:

”I bund og grund handler det om at få de studerende til at se verden med nye øjne – men det handler også om, at verden ser de studerende med nye øjne”.

 

Læs mere om hvordan Fonden for Entreprenørskab og Opfinderrådgivningen kan hjælpe dig videre med entreprenørskabsundervisning:

http://www.ffe-ye.dk/

http://sup.ffe-ye.dk

https://opfind.nu/

 

Indlægget er skrevet af:

  • Kasper Birkeholm Munk, Opfinderrådgivningen, Teknologisk institut
  • Carina Hammer, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab
  • Gitte Buje, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Jacob Aabroe, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Peter Moesdal Jensen, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Morten Baltzersen, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Martin Kirkegaard, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Ulrike Niemann, underviser, SIMAC
  • Jesper Nørskov, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Jette Jul, underviser, VIA
  • Sebastian Bo Landgren, underviser, VIA
  • Steffen Holm Helledie, underviser, UCN
  • Katrine Dupont Mortensen, underviser, UCL
  • Sara Emilie Troelsdatter, underviser, UCL
  • Allan Bjeld, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Lonni Walther, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Thomas Holm Nordfeldt, underviser, SIMAC

Undervisning af iværksættere på fødevareområdet i Bay Area

Thorkild Nielsen og Morten Hedegaard Larsen, Foodscape, Innovation & Network, AAU København


The Bay Area er hjem for nogle af det 21. århundredes største iværksættersuccesser. Områdets mange aktører har igennem de sidste årtier opbygget både en fantastisk infrastruktur og mange forskellige frugtbare miljøer, hvor både store og små entreprenører kan afprøve deres forretningsideer. Disse miljøer er ofte påvirket af det progressive miljø omkring San Francisco, og mange start-ups prøver at integrere deres kommercielle del med et bæredygtigt koncept både socialt og ressourcemæssigt.

På denne studietur rettede vi søgelyset på entreprenørinitiativer inden for måltids- og fødevare­om­rådet. Specifikt var formålet med studieturen var at give inspiration til at integrere et entreprenør­pers­pektiv i masterprogrammet Integrated Food Studies, herunder at indhente materiale og netværk. På turen deltog en række af de samarbejdspartnere som vil blive inddraget i det nye entreprenørkursus vi har udviklet på masteruddannelsen. Der var stor diversitet i gruppen med både repræsentanter fra Måltidspartnerskabet, CPH Food Space, udover AAU-CPH, Kitchen Collective og såmænd også Fonden for Entreprenørskab selv. On location havde vi også stor glæde af deltagelse fra Innovation Center Denmark

Forskningsgruppen FINe (Foodscape, Innovation and Network) har over en årrække dyrket nære relationer til relevante aktører i Bay Area, både i forhold til akademiske miljøer, men også forskellige NGOere og folkelige bevægelser.  Bay Area er hjem for det bedste offentlige universitet i USA og et af de bedste private universiteter – Berkeley og Stanford henholdsvis. Disse har begge integrerede entreprenørskabsmiljøer, kurser og mentorordninger, og påviselige gode resultater med disse. I denne blog vil vi fokusere på vores møde med undervisning og læring i entreprenørskab og innovation på læreanstalter.

Turen indeholdt således besøg på en række universiteter og undervisningssteder ligesom vi fik lejlighed til at møde nogle af de mest innovative initiativer på fødevareområdet. Således besøgte vi en række innovative sociale entreprenørskaber i og omkring San Fransisco, f.eks. Bi-rite Market, en detailbutik med fangearme til småproducenter omkring Bay Area.

Vi oplevede eksempler på socialt entreprenørskab i San Francisco, La Cocina – et delekøkken med fokus på socialbelastede kvarterer. Dandelion Chocolate og Tartine Bakery repræsenterede nye koncepter på mad og måltidsområdet.

 

Kulinarisk formiddag på CIA

Culinary Institute of America and Food Business School i Napa ved Director Cathy Jörin.

Food Business School kan sammenlignes med den danske kokkeskole og underviser studerende i gastronomiske og sensoriske fag. Skolen har tætte bånd til det vinindustrielle kompleks i Napa Valley og er en kommerciel drevet skole (dog med velhavende mæcener i baghånden), og hvor ”tuition” er sammenlignelig med gode private universiteter. Her fik vi ”the grand tour” af deres skoledirektør der viste os nogle af deres fabelagtige faciliteter og undervisningsmuligheder. Disse gav stor inspiration til den mulige udvikling af vores eget Food lab og dettes fremtidige brug, og hvordan man bedst iscenesætter og udvikler den kulinariske del af innovation.

 

… og bæredygtig landbrugseftermiddag

Som en slags ”modsætning” brugte vi eftermiddagen sammen med UC. Davis’ forskningsgruppe i alternative landbrugssystemer, hvor det bæredygtige, og i mindre grad kommercielle, element var i højsædet. Lederen af gruppen, Gail Feenstra, fortalte endvidere om forskellige ”social entrepreneurship” initiativer, for eksempel grants og muligheder for small-scale farming (landbrugsjord er dyrt i Californien) også for minoritets- og lavøkonomiske grupper i samfundet, som de understøttede. Generelt er der meget fokus på ”Food justice” i Californien med tilhørende sociale entreprenørskabsinitiativer.

 

Stanford – mere end dagens ret

Besøg hos Stanford Entrepreneurial Studies ved direktør Deborah Whitman.

Deborah Whitman fortalte om Stanfords program i ”Entrepreneural Learning”, der tiltrækker langt flere studerende end programmet kan rumme. En af grundene – udover de fantastiske rammer og den spændende undervisning – er sikkert, at Stanford tilbyder forelæsninger og workshops med en lang række succesfulde entreprenører fra erhverv og underholdningsbranchen, der gratis stiller deres tid og evner til rådighed for de studerende. Deborah delte gavmildt ud af deres erfaringer med at undervise i entreprenørskab og innovation. Og selv om Stanford ikke har en specialisering indenfor fødevarer, kunne mange af hendes råd og vejledninger sagtens overføres til IFS og danske forhold.

Efter en fantastisk formiddag på Stanford, hvor vi også lige nåede at runde deres studenterkantine, der kan virke overvældende i dets udbud i forhold til ”dagens ret” kantinerne man oftest møder på de danske universiteter, gik turen tilbage til Berkeley, hvor vores dag var fyldt med møder og oplevelser.

Besøg på Berkeley og Stanford University vedr. undervisning entreprenørskab og innovation

Eat.Think.Design

Første besøg på UCB var på ”Eat.Think.Design Course” ved Lektor Jaspar Sandhu og Prof. Kristine Madsen. Eat.Think.Design er et utroligt populært kursus med studerende fra mange forskellige programmer på UCB. Fagligt har kurset fokus på innovation og designelementer i forhold til mad, måltider og fødevarer mere generelt. Efter en introduktionssession med hovedforelæser Jaspal Sandhu og udvalgte studerende, havde vi fornøjelsen af ikke bare at overvære men også at blive inddraget i en undervisningsgang på kurset, med interviews af studerende og præsentationer af ”Danish Cuisine” og madkultur. Det var meget inspirerende og lærerigt at se, hvordan man strukturerer en undervisningsgang (selvom den måske ikke var helt repræsentativ), hvor design og innovationselementer bliver integreret og brugt aktivt også i en social og politisk setting. Der var mange klare elementer, vi kan bruge i vores kommende Food Innovation And Entrepreneurship-kursus til gavn for vores studerende på IFS.

 

Spiselig undervisning!

Vi blev dog nødt til at sige farvel før kursusgangen var helt slut, da vi havde et møde med

Will Rosenzweig, lektor ved deres Business school, Social Impact Fellow og desuden rektor ved det nystartede The Food Business School i samarbejde med Culinary Institute of America. Will Rosenzweig fortalte om den store betydning, mad og landbrug har fået for nyere generationer af studerende på UCB.

Will er selv fødevareentreprenør, men er især kendt for at være initiativtager til kurset ”Edible Education” der tilbyder åbne forelæsninger for omverdenen som en del af undervisningen på universitetet. Kurset har tilknyttet nogle af de mest prominente foregangsmænd og kvinder indenfor ”the Food Movement” i USA. Således overværede vi en forelæsning om ”The Global Food System: Feeding 9 Billion” i et næsten fyldt kæmpeauditorium – kurset er så populært, at man skal forudbestille pladser!

Et sådant format og dets temaer er helt sikkert noget, vi kan tage ved lære af i Danmark og på de danske universiteter, hvor sådanne emner jo også har en kæmpeinteresse, der rækker langt udover forskningsverdenen.

Udover et tætpakket program med besøg og møder var der også tid til at smage the ”Impossible Burger” der er en burger, udviklet på Stanford, hvor oksekødet erstattet med en bøf lavet på planter med næsten autentisk lighed med den klassiske oksebøf. Vi mødte også den danske udenrigsminister, som var i San Fransisco for at forberede det danske initiativ med ansættelse af en tech-ambassadør. Bl.a. oplevede vi en række danske entreprenører pitche deres ideer for amerikanske investorer.

Overordnet gav turen os en masse inspiration, viden og nyt netværk, der vil kunne bruges og implementeres pro-aktivt i vores nye kursus i fødevareinnovation og entreprenørskab, men som også vil blive anvendt fremadrettet i videnssamarbejder med nye spændende transatlantiske og danske partnere, såvel som nye spændende forskningsforslag og studenterinitiativer.

Forretning og gaming i Los Angeles – Lessons Learned

Takket være bl.a. Fonden for Entreprenørskab fik vi hos Plai mulighed for at deltage i en af verdens største gaming messer, E3. Turen har været skelsættende for os, og vi har opnået vores mål om at få aftaler i hus, etablere nye kontakter, og på første hånd opleve en af de vigtigste årlige begivenheder i vores branche. Vi vil gerne benytte dette blogindlæg til at dele ud af vores erfaringer og fortælle om de ting vi har lært på turen, samt ting der overraskede os eller vi skulle have vidst i forvejen.


Af Tobias Kastrup Andersen, CTO, Plai 


Den primære grund til, at vi besluttede os for at tage til E3 i Los Angeles, var for at knække entreprenørens evige problem: Hønen og ægget. For at kunne få kunder, skal vi have computerspil, de vil betale for, og for at få spilforlagene med om bord, skal vi have kunder til dem. Da det er svært at markedsføre en platform som Plai uden nogle spil at sælge, går vi forlags-vejen først. Vi har før klaret os med e-mailkorrespondance og Skype-møder fra Danmark, men E3 repræsenterede en unik chance for at have personlige møder med de mennesker, vi før kun havde skrevet med, og for at kunne gøre indtryk på de personer, der er vigtige for vores succes. Dette blev bl.a. gjort muligt af Fonden for Entreprenørskab, som var villig til at hjælpe os og dække nogle af udgifterne til vores adgang til messen.

 

Plai og E3

Plai er en computerspilsplatform, hvor vi tilbyder spil på en Pay-as-you-go basis, som vi kalder Pay-as-you-play. Platformen er snart klar til at blive releaset i en beta-version med begrænset adgang, men før det kan lade sig gøre, skal vi have spil at sælge derpå. For at udvide vores nuværende udvalg af spil, besluttede vi derfor at drage mod E3 i Los Angeles for at mødes med spilforlag og udviklere.

Selvom gamingbranchen er relativt ung, er dele af den stadig bygget på konservative principper, levn fra den traditionelle forlagsindustri. Vi følte derfor, vi potentielt havde en stor opgave på hænderne med at sælge Pay-as-you-play til forlagene, da det er en innovativ tilgang, de ikke har stødt på før. En fornemmelse der viste sig at være fuldstændig uberettiget.

Turen var lærerig, og vi vil gerne dele ud af de erfaringer, vi hos Plai har gjort os undervejs. Disse ting vil virke åbenlyse for nogle, men for sådan en som undertegnede, en teknisk medstifter der primært fokuserer på produktudvikling og ikke har så stærke soft skills som resten af medstifterne, kan det være rart at få en reminder, inden man tager på en tur, hvor salg og netværk er hensigten.

 

#1: Vær hvor folk er

Det virker som det mest åbenlyse i hele verden, og det er det skam også. Vi befandt os selvfølgelig på messen hele dagen hver dag den var åben, dukkede op til de møder vi havde booket, og besøgte alle stande på expoen for at fornemme, hvad der er populært og hvad der ikke er. Det der er mindre åbenlyst er, hvor man befinder sig uden for ”arbejdstiden”. Hvilket hotel man bor på, og hvor man får sin fyraftensdrink?

Vi var sent ude med vores bookings og var nødsaget til at bo på Hilton, 40 minutter væk fra LA Convention Center. Hvis man er til E3 for at lave forretning, er det rigtige valg dog at bo på JW Marriott, et hotel der ligger et stenkast fra LA Convention Center. Under E3 bliver JW Marriott forvandlet til den uofficielle business hall for E3. Lobbyen summer af forretning hele dagen, og vi havde mere end et møde der, da nogle deltagere tilbringer mere tid her end på selve messen. Man ved ikke, hvem af betydning man kan rende ind i sådan et sted. Man skal ikke undervurdere antallet af aftaler, der er kommet til verden grundet et tilfælde.

Da den sidste dag var overstået på E3, ville vi fejre indsatsen med en drink. Vi var tæt på at gå målrettet efter et sted med få mennesker, men besluttede i stedet at gøre det stik modsatte og gik på The Mixing Room, en cocktailbar der ligger i lobbyen på JW Marriott. Hvis vi ikke havde gjort det, var vi ikke rendt ind i vores forretningsmentor, som introducerede os til nogle andre og endte med at blive et underholdende netværksmøde. Øl blev drukket og visitkort blev udvekslet.

#2 Vær klar over din værdi

Det er let at blive forblændet af sit eget produkt og den værdi det skaber, og så glemme hvordan andre mennesker vil opfatte det. På den anden side kan det være ligeså let at undervurdere sit produkt og sig selv. Vores opgave var at sælge Pay-as-you-play til spilforlag af enhver størrelse. Det er en skræmmende opgave, og man begynder at forestille sig alle de negative kommentarer og spørgsmål, de kunne risikere at stille (især fordi andre interessenter har stillet spørgsmålstegn ved forlagenes interesse i Pay-as-you-play).

Virkeligheden er dog en anden: Spilforlagene vil ud til flere kunder i en monopol- og konkurrencepræget branche, og det kan vi give dem. Vi blev overraskede over, at der ikke skulle nogen overtalelse til, men at snakken i stedet faldt direkte på vilkår og tidshorisont i hvert møde.

 

#3 Kend forretningskulturen

E3 er et internationalt samlingspunkt med deltagere fra hele verden. Forskellige kulturer betyder også forskellige måder at lave forretning på. Forskellene er ikke store, men derimod små og subtile. Prøv at lave en smule research hjemmefra, så man i det mindste er lidt forberedt inden et vigtigt møde. Amerikanerne begår sig forsigtigt, og det er kutyme at være på den sikre side og underskrive en fortrolighedserklæring, inden man mødes for alvor. Nogle software-startups herhjemme render rundt med NDA’er i baglommen, men ikke os, og det kom bag på os, at vi skulle til at udarbejde en til at tage med (When in Rome…).

Prøv desuden at tænke over, hvor mange man deltager til møderne. At tage til E3 var en vigtig ting for os, og alle tre stiftere tog af sted, men møder endte med at blive 3-mod-1. Overvej hvem og hvor mange man skal mødes med, og hvilke kompetencer der er behov for til mødet, og tag en beslutning om hvem der skal repræsentere virksomheden.

Hjemme igen

Turen har været succesfuld, og vi er kommet hjem med mange nye aftaler og nye kontakter, som vi nu arbejder på at formalisere og færdiggøre. Blandt dem er tre distribueringsaftaler med tre forskellige forlag, og en advisor-aftale med en betydningsfuld rådgiver med mange års brancheerfaring og som selv har tacklet de problemstillinger, vi hos Plai står med.

Desuden har vi i den grad fået en oplevelse ud af at deltage i E3. Messen er fantastisk stor, fyldte hele LA Convention Center, og havde over 68.000 besøgene. Det gav os en endnu bedre fornemmelse for, hvor stor og alsidig vores branche er, og hvor mange mennesker vi vil kunne skabe værdi for med vores platform. Det er vigtigt at huske at have det sjovt, når man er på sådan en rejse, både for teamets og ens egen skyld. Husk altid at være udadvendt og imødekommende, når man møder nye potentielle partnere. Det kan være svært for nogle, men heldigvis kan det læres, ligesom alt andet.

Det har været en skelsættende tur for os, og den har i den grad været med til at skubbe snebolden. Vi vil tage de ting, vi har lært, med os, så vi fremover ikke begår de samme ”begynderfejl” igen og mere effektivt kan sprede budskabet om Plai.

 

Hvad er Plai?

Plai er en ny digital computerspilsplatform, hvor kunden kun betaler for den tid, han eller hun spiller i. Hvert spil på platformen har en fast timepris tilknyttet, og når kunden har spillet i lang nok tid, og betalt det der svarer til spillets originale købspris, stopper kunden med at betale og ejer nu spillet, da det er blevet afbetalt. Plai er en interaktiv afbetalingstjeneste for computerspil, et koncept som vi kalder Pay-as-you-play.

Hvad tiltrækker ansatte til en startup?

Af Malene Dahl Nielsen, analytiker, Fonden for Entreprenørskab


En af de første opgaver, som stifteren af en nystartet virksomhed bliver sat overfor, er rekruttering af nye medarbejdere. Valg af medarbejder kan have stor betydning for startup’ens videre form, men udfordringen ved at finde en passende kandidat kan være vanskelig, dels da nystartede virksomheder som udgangspunkt ikke har let ved at tiltrække medarbejdere grundet konkurrence fra større og mere etablerede virksomheder[1] og dels pga. manglende kapital, da kapital ofte er en knap ressource i startups. I det her indlæg vil jeg fokusere på, hvilke kandidater stifterne er særligt interesserede i, og hvad det egentlig er, der tiltrækker medarbejdere til startups.

INFOBOKS:
Siden 2011 har Fonden for Entreprenørskab uddelt mikrolegater til startups, startet af studerende på de videregående uddannelser for at fremme vækst og jobskabelse. Stifterne og de ansatte i de startups, som har modtaget et mikrolegat siden 2014, har medvirket i en spørgeskemaundersøgelse omkring de ansatte. Dette indlæg tager afsæt i resultaterne fra analysen, som kan læses her. Analysen er støttet af midler fra Erhvervsstyrelsen.

Hvem kan bidrage til vækst?

Der er endnu ikke lavet mange studier med fokus på startups ansættelser i deres første levetid, som egentlig er et meget interessant emne, fordi den nyansatte kandidat uden tvivl kan have en afgørende indflydelse på at præge og forme startup’en fremadrettet. Den ansatte bliver ikke nr. 500 i en større virksomhed, men nr. 1 i en lille startup, og vil derfor i mange tilfælde blive stifternes højre hånd, hvilket også betyder, at den ansatte skal være selvkørende. Det kan dog være vanskeligt at definere en klar rolle for den ansatte, hvilket kun vanskeliggør processen i at finde den helt rigtige kandidat.

Et studie af Dahl & Klepper fra 2015 konkluderer dog, at der er en positiv sammenhæng mellem stifternes kvalitet, målt på stifterens ambitioner for startup’en og erhvervserfaring, og ansattes kvalitet, målt på løn. Det betyder, at ambitiøse unge iværksættere skal formå at tiltrække og fastholde kompetente kandidater, som lever op til stifternes egne ambitioner for startup’en.

Med andre ord så leder stiftere altså efter ansatte, som ud fra erhvervserfaring og uddannelse, kan bidrage til vækst i deres startup. Det giver jo rigtig god mening, men er disse kandidater ikke altid eftertragtede? Vi kigger derfor nærmere på de ansatte for at vurdere, om denne teori også gør sig gældende for vores udsnit af startups og kigger også på, hvordan startups kan tiltrække de eftertragtede kandidater.

Kvalifikationer og uddannelsesniveau vægter højt

Fonden for Entreprenørskab har netop foretaget en analyse af startups første ansatte, og analysen kan netop give et indblik i de ansattes uddannelsesniveau og erhvervserfaring. Figur 1 viser, at mere end tre ud af fire ansatte som minimum har en lang videregående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, mens figur 2 viser, at 96 pct. af alle ansatte som minimum har 1-2 års erhvervserfaring og endda op mod mere end 10 års samlet erhvervserfaring (inkl. arbejde ved siden af studiet).

Figur 1: Ansattes højeste fuldførte uddannelse

Figur 2: Figuren viser hvor mange års erhvervserfaring, de ansatte har. Erhvervserfaringen tælle både deltids- og fuldtidsarbejde

 

Det giver en indikation på, at stifterne i de nystartede virksomheder i denne analyse er meget bevidste omkring valget af medarbejder. At hive højtuddannede ansatte med relativt meget erhvervserfaring ind i sin startup, kan være et resultat af stifternes (måske høje?) ambitioner for startup’en. Samtidig vidner det om, at ansættelse handler om kompetencer og kvalitet frem for alt, og at stifterne ikke er bange for at ansætte højtkvalificerede og muligvis bedre uddannede end dem selv.

Analysen viser yderligere, at stifterne har en meget professionel tilgang til rekrutteringen, da deres primære rekrutteringskanal er deres netværk, som ligeledes er den foretrukne rekrutteringskanal blandt små og private virksomheder[2]. Men hvorfor er det lige netop gennem deres netværk de rekrutterer? Giver deres netværk en mere direkte adgang til den rette kandidat som virkelig brænder for idéen? Dette vil være interessant at undersøge gennem et kvalitativ studie.

Hvad gør startups attraktive for ansatte?

Det altafgørende spørgsmål er så, hvordan disse startups kan tiltrække kompetente medarbejdere? Her også taget i betragtning, at stifternes manglende kapital er en afgørende faktor – hvilket også gør sig gældende i denne analyse, hvor tre ud af fire stiftere tilkendegiver, at manglende kapital er den væsentligste årsag til, at de ikke ansætter nye medarbejdere. Hvis størstedelen af stiftere ikke kan tiltrække medarbejdere med en stor lønpose, hvordan kan de så tiltrække? Og stemmer det overens med, hvad startup’en egentlig kan tilbyde på et tidligt stadie?

De ansatte i vores analyse giver udtryk for, at de i høj grad leder efter muligheden for at få mere ansvar. Dette stemmer overens med, at stifteren har brug for en ansat, som netop er selvkørende. De ansatte i analysen giver ligeledes udtryk for, at de mener at de får mere ansvar i deres arbejde hos den respektive startup. Desuden tilkendegiver de ansatte, at muligheden for mere ansvar er vigtigere for dem, end om deres arbejdsopgaver i startup’en passer til deres uddannelse.

Det er altså tydeligt, at det som tiltrækker de ansatte til startups – nemlig ansvar og at kunne være selvkørende – er det, som stifterne netop kan tilbyde. Lønningsposen ser ud til at stå mere i baggrunden, og derfor får stifterne også lige præcis den medarbejder, som brænder for idéen – hvilket rekruttering gennem netværk også bidrager med. Idét den første ansatte næsten altid får en afgørende rolle i startup’ens videre form, vil det være oplagt at tilbyde den ansatte ejerandele i startup’en.

Undersøgelsen dækker kun over relativt få ansatte, og derfor bør analysen som der henvises til, ses som et pilotstudie til et fremtidig større studie. Analysen udviser dog nogle meget interessante perspektiver, der ikke alene siger noget om udviklingen blandt startups startet af studerende, men også om en tendens på arbejdsmarkedet generelt. Vi håber på at kunne undersøge dette felt nærmere i fremtidige analyser.

[1] Kilde: https://medium.com/@DahlEOB/hvem-ans%C3%A6ttes-i-nye-virksomheder-663b777e9c05

[2] Kilde: https://ballisager.com/wp-content/uploads/2015/09/Rekrutteringsanalysen-2015_web.pdf

 

 

Holland, Hipsters, Hustlers & Hackers

22 underviserer og administrativt ansatte fra Københavns Universitet brugte tre dage i Holland for at blive klogere på, hvordan fire hollandske universiteter arbejder med innovation og entreprenørskab i undervisningen. Det var tydeligt, at LEAN Startup og Effectuation er de to primære tilgange. Og så var der fokus på, hvordan man får sammensat den helt rigtige gruppe af studerende, når man vil skabe et innovativt og entreprenant team.


Af Laura Thomassen, sekretær for Innovation og Entreprenørskab Undervisernetværket på Københavns Universitet


Innovation og Entreprenørskab (I&E) Undervisernetværket på Københavns Universitet (KU) var i maj på en lærerig studie- og inspirationstur til Holland. Vi besøgte universiteterne i Amsterdam, Utrecht og Leiden for bl.a. at høre om, hvordan de arbejder med innovations- og entreprenørskabspædagogik og didaktik, hvilke metoder de bruger til at inddrage omverdenen i undervisningen, og hvilke erfaringer de har med at knytte curriculære og ekstra-curriculære aktiviteter bedre sammen.

Med på turen var repræsentanter fra alle KU’s seks fakulteter; undervisere, innovationskonsulenter fra KU’s pædagogiske enheder, værter fra de tre UCPH Innovation Hubs og andre, der arbejder med innovation og entreprenørskab på KU. Med inspiration fra besøgene gav studieturen rig mulighed for at erfaringsudveksle omkring udvikling af kursusforløb og innovations- og entreprenørskabsaktiviteter for studerende på tværs af hele KU.

 

Magisk hotspot med transformative kræfter

Første stop på turen var Startup Village i Amsterdam Science Park, som er en arkitekttegnet containerpark, der fungerer som kontorfælleskab for science-baserede startups. Her blev vi budt velkommen af Eric Boer, direktør for Amsterdam Centre for Entrepreneurship (ACE) Venture Lab.

 

Startup Village i Amsterdam Science Park

 

Eric Boer havde inviteret en række kollegaer, som repræsenterer ACE’s mange aktiviteter. Der var mulighed for at høre om opbygning af kurser i entreprenørskab, hvor Learning by doing er metoden, og hvor studerende skal opbygge deres egen startup efter LEAN Startup metoden. Helst i det helt rigtige innovations- og entreprenørskabsteam, der ved ACE sammensættes af en Hipster, en Hustler og en Hacker (Se tekstboks). Der var også mulighed for at høre om kurser i at udvikle entreprenante kompetencer med fokus på Effectuation-metoden. Derudover var der repræsentanter for programmer for både science- og humanistisk-baserede startups.

Hipster, hustler og hacker:
Hipsteren har øje for design, og hvad der er efterspørgsel på; Hustleren har sans for salg og marked og Hackeren har den tekniske viden.

Besøget viste fint forskellige metoder til at styrke de studerendes kompetencer inden for entreprenørskab. Men for underviserne ved en uddannelsesinstitution som KU, hvor uddannelserne er forskningsbaserede og kernefagligheden er i højsædet, efterlod besøget dog spørgsmålet om, hvordan de forskellige kurser inddrager de studerendes kernefaglige kompetencer.

Der var enighed om, at Startup Village, med en af deltagernes ord, er ’et magisk hotspot med transformative kræfter’. For stedet gjorde det tydeligt, at ’setting ’ og atmosfære er vigtig, hvis man vil skabe en inkubator for studenter-startups, hvor kreativiteten blomstrer, og entreprenante kompetencer kan blive udviklet og udfordret.

 

Velfungerende innovations-økosystem på Utrecht Universitet

Tirsdag morgen startede vi på UtrechtInc, som er en startup inkubator ved Utrecht Universitet. Rektor ved universitetet, Bert van der Zwaan, bød velkommen og fortalte om, hvordan Utrecht Universitet de seneste år har haft et strategisk fokus på undervisningsudvikling, herunder entreprenørskabsundervisning. Efterfølgende blev vi introduceret til en række af Utrecht Universitets tilbud om entreprenørskabsundervisning.

Særligt entusiastiske var tre studerende fra Utrecht University Business Course. Et ekstra-curriculært forløb for studerende arrangeret af en gruppe studerende. De havde selv oplevet et behov for at bygge bro mellem teori og praksis. Derfor har de arrangeret et forløb, hvor studerende arbejder med at løse cases stillet af virksomheder, der fungerer som partnere i forløbet.

Carsten Nico Hjortsø, formand for I&E Undervisernetværket og lektor på Institut for Fødevarer og Ressource Økonomi, sagde om turen: ”Det er rigtig spændende at se, hvordan andre universiteter arbejder med innovation og entreprenørskab på forskellige planer. Særligt interessant var det at opleve, hvor målrettet og succesfuldt topledelsen på Utrecht Universitet, en af KU’s samarbejdspartnere i LERU (League of European Universities), samarbejder med alle relevante aktører, dvs. deres studenter-hubs, startup-inkubator, studenterforeninger, entreprenørskabsundervisere, forskere og technology transfer kontor på universitetet. De trækker på samme hammel for at skabe et velfungerende innovations-økosystem. Det kunne vi godt blive inspirerede af på KU”.

Senere på dagen besøgte vi HKU University of the Arts. Entreprenørskabsundervisningen er også etableret på designskolerne, og her er der ikke problemer med at mobilisere de studerende til at interessere sig for entreprenørskab, da det falder dem meget naturligt. HKU arbejder med empowerment, og at studerende skal lære at anvende deres faglighed i nye og andre kontekster, for at lette deres muligheder for beskæftigelse. Også på designskolen består det perfekte team af en Hipster, en Hustler og en Hacker.

 

Kan teknologiske muligheder skabe bedre læring?

Sidste stop var Centre for Innovation på Leiden Universitets campus i Haag. Mange af deltagerne var særligt begejstrede for dette besøg, selvom vores kontaktperson, Sjoerd Louwaars, deltog via en knasende Skype-forbindelse fra Bali.

Sjoerd Louwaars underviser i innovation og entreprenørskab på kurser med tilknytning til Centre for Innovation og har fokus på Learning Experience Design. Og måske understregede Skypemødet stedets arbejde med, hvordan nye teknologiske muligheder kan inddrages i undervisningen og muligvis bidrage til at skabe bedre læring. Fokus for entreprenørskabskurserne ved Centre for Innovation er ikke at få skabt en række succesfulde startups. Fokus er på at give de studerende innovative og entreprenante kompetencer, som også kan være med til at forberede de studerende på arbejdsmarkedet.

Vi fik også en smagsprøve på, hvordan Hololenses kan integreres i eksempelvis anatomiundervisningen, så de studerende med en hologrambrille kan ”røre” ved et hologram af de forskellige kropsdele og se de enkelte muskler bevæge sig.

 

Mediespecialist Thomas Hurkxkens (Centre for Innovation)
og innovationskonsulent Peter Wick (KU) tester hologrambrillen.

 

Det videre arbejde – hvad bringer fremtiden?

Deltagerne er efter turen enige om, at der var meget inspiration at hente og mange ting at tage fat på. Gennem mødet med de hollandske universiteters tilgang fik deltagerne på studieturen sat perspektiv på innovationsbegrebet, og det gav anledning til frugtbare drøftelser af KU’s tilgange til I&E. Drøftelser der afspejlede, at en af KU’s styrker er, at vi har mange fagligheder og mange tilgange til innovation og entreprenørskab.

Som nogle konkrete eksempler på aktiviteter, der er i støbeskeen efter studieturen, vil undervisere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet arbejde på at oprette en workshop, hvor studerende prøver kræfter med cases fra industrien eller regionen. Undervisere fra Det Juridiske Fakultet vil i samarbejde med studerende lave en entreprenørskabs case competition. Værterne fra de tre UCPH Innovation Hubs har oprettet en Innovativ Besøgstjeneste, hvor besøgende kan høre om KU’s arbejde med innovation og entreprenørskab målrettet studerende. Og formanden for I&E Undervisernetværket vil arbejde videre med at forstå og formulere, hvordan Entrepreneurship Education (måske) styrker faglighed.

Endeligt har I&E Undervisernetværket planer om at invitere Sjoerd Louwaars til KU for at holde en workshop om, hvordan vi kan lære mere af Centre for Innovations arbejde med Learning Experience Design. Denne gang skal det dog ikke foregå via en knasende Skypeforbindelse!

 

 

Om Innovation og Entreprenørskab Undervisernetværket på Københavns Universitet

Københavns Universitet har de seneste år haft et strategisk fokus på at styrke indsatsen omkring innovation og entreprenørskab målrettet studerende. Som en del af denne indsats er der etableret et undervisernetværk som afholder ”gå-hjem-møder” om innovation og entreprenørskab i undervisningen samt en årlig inspirations- og studierejse. I maj 2017 blev studieturen arrangeret med støtte fra Fonden for Entreprenørskab. Læs mere om undervisernetværket her: ie.ku.dk/for-undervisere/netvaerk/.

 For at støtte undervisernes arbejde med at integrere innovation og entreprenørskab i undervisningen har KU udviklet en I&E Værktøjskasse. Du kan finde værktøjskassen her: https://innovation.sites.ku.dk/.

At drømme, at turde, at skabe, at handle – sammen!

Af Pernille Berg, fil.dr., Forskning og Analyse, Fonden for Entreprenørskab


Det har gennem noget tid ikke været muligt at læse en avis, åbne en nyhedshjemmeside, eller se en nyhedsudsendelse uden at få fremtidens udfordringer præsenteret. Fremtidens udfordringer er komplekse og kalder på mange forskellige typer af viden, visioner om at skabe nye løsninger og mod til at handle på nye måder – omsætte ideerne til konkrete initiativer, produkter, løsninger.

Netop disse evner fremmes gennem entreprenørskabsundervisning og derfor er stigende interesse og erkendelse af, at entreprenørskabsundervisning er givende for elever og studerende vigtig.

I Fonden har vi ambitionen om, at hvert ungt menneske møder entreprenørskabsundervisning minimum én gang på hvert uddannelsesniveau. Dette ud fra devisen om, at øvelse gør mester.

Men som det gamle ordsprog lyder: ”It takes a village”, så kræver det mere end én gangs entreprenørskabsundervisning under sit studie for, at det spirende frø omsættes til konkrete produkter eller nye virksomheder.

Derfor har Fonden også konkrete initiativer på hvert uddannelsesniveau, der kører over længere tid, og som udmunder med et Danmarksmesterskab. På de videregående uddannelser er det Start Up Programme, hvor vi netop i tæt samarbejde med de deltagende uddannelsesinstitutioner bestræber os på at skabe et netværk for såvel studerende og undervisere. Gennem netværket og konkurrenceforløbet får de studerende mulighed for at forme deres egne ideer, omsætte disse ideer til konkrete produkter og realisere dem gennem etablering af virksomheder.

De studerende arbejder således gennem et akademisk år med entreprenørskab og får gennem deres deltagelse i Start Up Programme sparring, feedback og bedømmelse af deres idé fra både deres medstuderende, studerende fra andre uddannelsesinstitutioner, egne undervisere, eksterne mentorer og dommere. Fra den spæde idé til at stå som et af de teams, der nåede til Danmarksmesterskabet på Børsen og pitche foran eksterne dommere, arbejder de studerende med at udvikle løsninger til nogle af de komplekse samfundsmæssige udfordringer.

Og disse udfordringer kalder på forskelligheder fagligheder, og netop derfor giver Start Up Programme også mulighed for, at de studerende deltager i teams fra forskellige uddannelsesinstitutioner. De studerende skal indenfor fire forskellige kategorier komme med konkrete forretningsideer. De fire kategorier er:

  • GreenTech
  • LifeTech
  • Service Innovation
  • Social Entrepreneurship

I år har vi således set to teams, der består af studerende fra hhv. Maskinmesterskolen SIMAC og UCL. Maskinmesterstuderende og sygeplejerskestuderende er gået sammen for på denne måde at udvikle på relevante og teknisk smarte løsninger til nogle af de udfordringer, vi i Danmark står overfor.

”Ene mand gør det ikke alene”, og ligeså kan en uddannelsesinstitution ikke altid alene sikre de studerendes entreprenørielle mindset, men gennem samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner får de studerende mulighed for at kunne omsætte deres ideer til handling. De får netop herved muligheden for at samarbejde på tværs af hverdagens rammer for at kunne skabe de nye løsninger.

I år afholder vi i Start Up Programme tre regionalmesterskaber. Det har vi ikke gjort tidligere. Vi gør det nu for at sikre flere studerende muligheden for at kunne deltage i Start Up Programme og for at give dem oplevelsen og glæden ved at skabe noget nyt sammen med andre. Vi gør det også for at sikre de studerende muligheden for at snuse til startup livet. Ikke ud fra ambitionen om, at de alle skal starte egen virksomhed efterfølgende, men ud fra ambitionen om, at de alle får nogle entreprenørielle indsigter, som kan fastholde deres evne til at drømme, modet til at omsætte og til at handle sammen. Og dem, der starter egen virksomhed, de vil forhåbentligt se tilbage på deres studietid og sige, at de blev iværksætter på grund af og ikke på trods af deres studie.

I morgen går det løs i Aarhus, de deltagende teams har skullet fremsende konceptbeskrivelse for deres løsningsforslag. De respektive teams vil blive interviewet af eksterne dommere og skal også pitche. På tirsdag afholdes næste regionalmesterskab i København, og i tirsdags den 2. maj afholdt vi årets første regionalmesterskab i Odense.

Den 1. juni mødes de 20 teams, der har kvalificeret sig til Danmarksmesterskabet på Børsen, og når dagen er omme, ved vi hvilket team, der er Danmarksmester, og som skal til Helsinki for at repræsentere Danmark på årets Europamesterskab.

”It takes a village” og man fristes også til at tilføje ”and it takes a whole lot of love, hard work and time”.

En entreprenørskabsundervisers bekendelser

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


For snart 10 år siden havde jeg glæden af at være underviser ved en række danske og internationale universiteter. Temaet var innovation, iværksætteri og venture kapital. Jeg elskede formidlingen og at se hvordan de studerende udviklede deres færdigheder, deres interesser og ønsker for fremtiden. Men jobbet i Fonden for Entreprenørskab gjorde, at tiden til dette blev knap, og jeg måtte prioriter min energi der.

Den seneste måned har jeg uafhængigt af hinanden modtaget en række henvendelser fra mine tidligere studerende. Deres spørgsmål er ikke længere rettet mod, hvordan de skal arbejde med et projekt udsprunget af studiemiljøet, men udfordringer eller muligheder som er opstået i deres professionelle arbejde med innovation.

Disse henvendelser har fået mig til at reflektere over den undervisningspraksis, som var for 10 år siden og den, som vi i Fonden anbefaler, at man gør brug af i dag. Anbefalinger som reflekterer en sund udvikling fra dengang.

Iværksætteri var et fremmedord

For at sætte tingene i perspektiv, så var innovation og iværksætteri for mange fremmedord på daværende tidspunkt: Kun omkring 4-5% af de studerende modtog denne type undervisning, vi var meget få undervisere som underviste i dette tema, der fandtes stort set ingen inkubationsmiljøer, gruppen af unge iværksættere (under 25 år) udgjorde kun ca. 5% (i forhold til ca. 15% i dag) osv. Når jeg underviste i venture kapital, så plejede jeg at starte med at spørge de studerende, hvad venture kapital er og det samme om business angles. Stort set ingen kunne svare, på nær de studerende som kom fra andre lande med mere modne opstarts-kapital markeder.

Ligesom jeg selv, måtte de fleste undervisere tilbringe længere perioder i fx USA for at opnå adgang til faglige miljøer med en vis volumen indenfor dette felt. Efter bedste evne konverterede vi så disse tillærte erfaringer til en dansk kontekst. En ikke altid nem opgave da iværksætterkulturen var en helt anden: Der var stort set inden, som havde solgt en start-up og nærmest slet ingen serieiværksættere. Det var først omkring salget af NKT-selskabet Giga og senere Skype, at tingene begyndte at ændre sig.

Jeg var så heldig, at jeg også var involveret i en række start-ups og i en række store virksomheders interne entreprenørskabsprogrammer. Sammen med denne praktiske indsigt lykkedes det at skabe nogle undervisningsforløb, som tiltrak de studerende.

Ikke desto mindre stod vi tilbage med en underudviklet undervisningspraksis. Og der er særligt et par områder, hvor jeg i dag kan se, at vi gjorde de studerende en bjørnetjeneste:

  • Ingen faglig progression og ingen konteksttilpasset undervisning: Den undervisning som foregik var i rigt mål en ”ø” i de studerendes øvrige undervisning. Den tog kun i begrænset omfang højde for det faglige niveau og den kontekst, som de studerende kom fra. Om de studerende havde erfaringer fra STX, Handelsskolen eller lignede blev der ikke taget højde for, og vi havde heller ikke den store refleksion over, hvordan vi på progressiv måde kunne bygge ovenpå det faglige niveau, som de kom med fra deres tidligere uddannelser. Sagen handlede nok primært om, at vi havde så travlt med at finde ud af, hvordan entreprenørskab så ud på et videregående uddannelsesniveau, at vi ikke havde kapacitet til at linke det op til noget andet.
  • Den gode idé i fokus: Når der var tale om iværksætterforløb, så husker jeg tydeligt, hvor meget energi der blev brugt på selve iværksætterideen. Det var den, man som underviser spurgte ind til, og den som de studerende forsøgte at få klarhed over hos deres underviser og vejleder. Underviseren fik en rolle som en form for orakel, når det gjaldt iværksætterideens fremtidige potentiale. Og det er åbenlyst, at antallet af vildledninger sikkert har været lige så stort som antallet af vejledninger. For hvad var chancen for, at man som vejleder kunne forudsige ideen succes? Det var også et fatalt problem, at fokus ensidigt var på ideen og ikke på den studerendes læring, kompetencer og proces.
  • Akademisk reference-gymnastik: En vigtig viden som underviser er begrebet ”wash back effekt”. Eller frit oversat: De studerende dygtiggør sig på det, som de bliver udprøvet på. Udfordringen var således, at mange undervisere sådan set gerne ville lære de studerende at være kreative i deres løsning og deres forretningsforståelse. Underviserne ville også gerne have, at de studerende opsøgte interaktion med omverdenen omkring deres innovation. Problemet var blot, at en stor del af eksamen var en udprøvning i paratviden omkring specifikke forskeres artikler. Det tror jeg i vidt omfang var en måde at garantere et akademisk niveau, men det var dog kun meget sporadisk koblet op på de studerendes praktiske case og dermed en hindring i at dyrke kreativitet, omverdensrelationer og andre lignende ting, som er nødvendige for en dybere forståelse af iværksætterens liv og vilkår.

Om vi som undervisere kunne have gjort det bedre eller ej, er jeg ikke sikker på, men i dag er vi heldigvis blevet klogere. Og således findes der også flere redskaber og ikke mindst kollegaer og faglige miljøer, som man kan læne sig op af. Netop temaet omkring entreprenørskabsundervisning i en dansk kontakt har udviklet sig grundet både den store offentlige opmærksomhed på innovation og iværksætteri, men også at uddannelserne i rigt mål har taget denne type undervisning op. I Danmark har vi også været begunstiget af, at staten har investeret i viden og programmer, samt har muliggjort indsigt i en anden og mere avanceret undervisningspraksis. Dette har skabt bedre indsigt for de undervisere, som skal formidle stoffet.

Blandt nogle af de ting, man som underviser kan tage i brug eller være en del af, er bl.a. Faglig taksonomi – en taksonomi som opdelt på fagligt niveau beskriver elevers og studerendes kompetencer inden for entreprenørskab. Desuden kan undervisere i dag trække på:

Alle disse ressourcer har allerede stor effekt på den entreprenørskabsundervisning, som studerende møder på studiet i dag, og forhåbentlig vil niveauet og kvaliteten stige yderligere i årene fremover. Det arbejder vi i hvert fald dedikeret for i Fonden for Entreprenørskab.