Kategori: Videregående Uddannelser

Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Er vi kommet dertil, hvor entreprenørskabsmetoder kan udbredes til alle studerende, og ikke kun dem, der selv kan og vil? Carina Hammer og Pernille Berg fra Fonden for Entreprenørskab reflekterer i et blogindlæg, og konkluderer at entreprenørskabsmetoder er for de mange.


Af programleder Carina Hammer & Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse på videregående uddannelser, Fonden for Entreprenørskab.


I skrivende stund er vi midt i afholdelsen af de regionale mesterskaber i Start Up Programme. I sidste uge afholdt vi i Odense det første af i alt tre regionsmesterskaber. Fem hold studerende med brandgode ideer blev sendt videre til Danmarksmesterskabet, der afholdes på Børsen i København den 29. maj.

Men inden vi når regionsmesterskaberne, afventer vi altid tilmeldingerne med bankende hjerter – for vi ved, at der forinden har været knoklet hårdt på uddannelsesinstitutionerne med at sikre de studerendes motivation, selvtillid og i det hele taget entreprenante forløb op til tilmeldingsfristen.

Vi ved også, at både studerende og undervisere, udover deres studienære opgaver, har utallige muligheder for at deltage i events, netværk og programmer. Så en prioritering af at deltage i uddannelses- og entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme tager vi i Fonden for Entreprenørskab på ingen måde for givet.

Omvendt ved vi fra interviews og erfaringsopsamlinger, at når studerende deltager i uddannelsesforløb, og kaster sig ud i at deltage i en entreprenørskabskonkurrence med en idé, så fremmer det deres entreprenørielle selvtillid, og det giver dem mod til at realisere dem selv, deres start up, ideer og projekter. Og vi kan se, at de studerende omsætter ideer til konkrete start ups i de efterfølgende år.

Entreprenørskab er vigtigt og det virker!

Naturligvis mener vi i Fonden for Entreprenørskab, at entreprenørskab i uddannelserne er vigtigt. Det mener vi, fordi vi ved, at entreprenørskabsmetoder i undervisningen skaber fremtidens iværksættere og værdifulde innovative medarbejdere. Og dem har vi brug for.

Vi ved fra international og egen forskning, at når undervisere anvender entreprenørskabsmetoder i undervisningen, bliver de studerende mere motiveret og engageret i deres studier og undervisning, fordi de er med til at skabe værdi. Både for dem selv – men især også for andre i samfundet.

De studerende bliver mere motiveret og gladere for at gå i skole, da de samtidig føler øget opbakning fra deres undervisere. Vi ved også, at entreprenørskabsundervisning har en positiv sammenhæng med de studerendes mod, selvindsigt, selvtillid, udholdenhed og lysten til at blive iværksætter. Ydermere ved vi, at entreprenørskabsmetoder kan styrke fagfagligheden, da entreprenørskabsforløb giver den studerende mulighed for at anvende og omsætte viden til praksis.

Kort sagt: Med et formål om at drive Danmark fremad, skabe flere iværksættere og innovative medarbejdere, så virker entreprenørskabsundervisning!

Øget interesse fra undervisere

Igennem vores uddannelses- og entreprenørskabsprogram Start Up Programme oplever vi en øget interesse for entreprenørskabsdidaktikken. Og vi oplever, at undervisere fra erhvervsakademier og professionshøjskoler ønsker opkvalificering indenfor entreprenørskabsmetoder og undervisning.

Siden 2016 er antallet i Fondens program steget fra 15 ildsjæle til et netværk af 250 undervisere, som på den ene eller anden måde arbejder med entreprenørskab. Interessen og motivationen er der fra underviserne, og det er en essentiel forudsætning for, at de studerende får mere entreprenørskabsundervisning.

Men, vi kan dog samtidig se udfordringer i forhold til at få omsat motivationen og interessen fra underviserne til konkrete handlinger på de respektive institutioner. Udfordringer som økonomiske ressourcer, semesterplanlægning, men også ledelsesmæssig forståelse eller interesse for området, kan være nogle af de knaster vi ser, for at sikre en omsætning af interessen for entreprenørskab til konkrete entreprenørskabsforløb på uddannelserne. Det betyder at undervisere vælger det fra og ”gør som de plejer”.

Det kræver ekstra at lære nyt og anvende nye metoder i undervisningen

Det kræver adgang til netværk og opkvalificering og det kræver tid til at sikre, at de nye metoder indlejres i undervisningen, vejledningen og bedømmelsen af de studerende. Dertil ikke at forglemme den kollegiale dialog og samarbejdet omkring tilrettelæggelsen af semestre m.v.

Hvis vi skal have flere undervisere med på vognen, der anvender entreprenørskab i undervisningen, så kræver det ikke bare motivation og interesse fra underviserne, det fordrer opbakning, tid og støtte fra baglandet.

Dette gør det dog ikke alene…

Fagfaglighed og entreprenørskabsmetoder

Vi ved, at de ekstra-curriculære tilbud som studentervæksthuse, Maker Labs mm. står skarpt ude på de fleste af institutionerne. De ekstra-curriculære tiltag er en fantastisk måde at sikre en fysisk infrastruktur til de studerende, som ønsker at arbejde med iværksætteri, og vi ved fra øvrige kortlægninger, at studentervæksthusene også arbejder med professionel rådgivning, som er umådelig værdifuld for de konkrete student start ups.

Men, hvis de ekstra-curriculære tilbud overtager entreprenørskabsdagsordenen, glemmer vi så ikke entreprenørskabsmetoden i faget? Og ”giver” vi så egentlig ikke kun ”entreprenørskab” til dem der kan og vil? Hvad med dem vi gerne vil træne, danne og udvikle kompetencerne hos til at skabe den næste succes?

Vi møder mange undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler som gerne vil arbejde med entreprenørskabsundervisning. Udfordringen for underviserne er ofte den øvelse, der ligger i at få entreprenørskab oversat, eller metodeliggjort til deres egen fagfaglighed. Som for eksempel laboranter, læreruddannelser, optometristerne, pædagoguddannelsen, bygningskonstruktøren osv. Her tror vi der ligger en reel opgave i at skabe netværk og viden for underviserne om, hvordan man indenfor en særlig fagfaglighed kan anvende entreprenørskabsmetoder.

Vi ved, at ved brug af entreprenørskabsmetoder i undervisningen, styrkes de studerendes faglighed og forståelse af samme. Men det er en udfordring og tidskrævende øvelse for mange undervisere at forstå og anvende metoderne curriculært i deres fag. Og se det som en metode, og ikke som en ekstra-curriculær øvelse, der ligger udenfor den konkrete uddannelse, men snarere forankret i studentervæksthuse, hubs osv.

Entreprenørskab er for alle

Som det seneste Uddannelses- & Forskningsmøde også fokuserede på, skal de studerende gennem deres studier opfordres og motiveres til at turde:

Vores videregående uddannelsesinstitutioner skal give de studerende tro på, at de kan skabe noget nyt. Så de både får en solid kernefaglighed men også lærer at tænke innovativt og skabe noget nyt, som en integreret del af deres uddannelse. Så de tør bringe sig selv i spil og være mere selvstændige”. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers’ debatoplæg til Uddannelses- og Forskningsmødet 2019 den 4. og 5. april 2019

Øvelse gør mester, og derfor mener vi også, at alle studerende har godt af at træne deres entreprenante kompetencer. Om de anvender dem som iværksætter eller innovativ medarbejder, kan kun tiden vise os.

Udviklingen af ekstra-curriculære aktiviteter overfor det curriculære

Siden 2009 har vi set en markant ændring, hvor flere studerende møder entreprenørskabsundervisning (kortlægning af curriculære aktiviteter med fokus på entreprenørskabsmetoder). Men alligevel er det oplagt at spørge: Hvorfor er tallene stagneret – generelt set på videregående uddannelser i 2016-2018? Og hvorfor er der desuden nogle steder som Erhvervsakademierne, hvor der er færre studerende, der møder entreprenørskabsundervisning?

Interessant er det, når vi samtidig ser på nye tal over deltagerantallet siden 2012 til nu i vores egen entreprenørskabskonkurrence i Start Up Programme. Her kan vi se hvordan deltagerantallet er gået fra de mange i 2012, hvor hele klasser deltog fra uddannelserne, til de færre og studerende fra studentervæksthuse i 2018.

Kort sagt ser vi en tendens til, at fokus på institutionerne er på entreprenørskabsaktiviteter til de studerende der kan og vil igennem mange og gode ekstra-curriculære aktiviteter. Og fokus på entreprenørskabsaktiviteter til de mange igennem uddannelserne, er faldet.

Vi ved godt, der er mange dagsordener på institutionerne, og at entreprenørskab ikke altid står øverst på dosmersedlen – men måske det alligevel giver stof til eftertanke, når vi ser nærmere på tallene? Ifølge vores kortlægning kan det se ud som om at færre studerende får entreprenørskabsundervisning på uddannelserne.

1_blog

2_blog

Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Hvis vi opsummerer, hvad vi ved, så er der øget interesse for entreprenørskabsmetoder fra underviserne. Vi ved entreprenørskabsmetoder virker, øger entreprenante kompetencer hos studerende, selvtillid og styrker fagligheden. Vi ved at ekstra-curriculære tilbud på institutionerne løftes stærkt og vil gøres fremover, og vi kan groft sagt gå ud fra, at de studerende, der kan og vil arbejde med iværksætteri, har mulighed for støtte og opbakning. Ydermere ved vi fra en undersøgelse fra henholdsvis KEA og CphBusiness at 64% af alle studerende har en såkaldt iværksætterspire i maven, når de starter deres studie.

Hvis vi hælder alt dette ned i en stor omgang entreprenørskabssuppe på institutionerne – er der så ikke en fordelagtig platform for at få entreprenørskabsmetoderne ud på alle uddannelser og fagligheder?

Ikke med det formål at alle studerende skal være iværksættere og skabe start ups. Nej med det formål at fremme og supportere de studerendes aspirationer og sørge for, at alle studerende har lige muligheder, således alle kan præges og løftes frem uanset faglighed.

Entreprenørskab er vigtigt, også for de mange!

Tak for den store indsats i netværket hos Start Up Programme

I år har vi flere studerende med i regionalmesterskaberne end tidligere. Det er utroligt glædeligt at se, at undervisere og studerende kaster sig ind i et program og har mod til at teste deres start up og projektideer og få feedback på disse. Vores hjerter banker for dem, der kommer med start up-ambitioner og dem, der aldrig så sig selv med en start up-idé, inden de trådte ind i et uddannelsesforløb.

Alle er velkomne, og vi ved, at de start up- og projektideer, vi præsenteres for de kommende uger, om nogle år vil være at se på start up-scenen eller omsat hos virksomheder og organisationer.

Forskningen siger: Sådan får vi flere milliardvirksomheder i Danmark

Universiteterne skal i løbet af de næste 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder, lyder det fra politisk hold. Men hvad skal der til? Fonden for Entreprenørskab har samlet forsknings- og analyseresultater, der kan hjælpe politikerne på rette vej. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser, Kåre Moberg, Forskningsleder og Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab 


Ifølge Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers skal universiteterne i løbet af de kommende 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder. Danmark skal udnytte sin position som et af de stærkeste forskningsmiljøer i verden og derved forme en hel ny generation af iværksættere.

Det er en ambition, vi i Fonden for Entreprenørskab kan følge Uddannelses- og Forskningsministeren i.

Og det er ikke umuligt, hvis det gribes rigtig an. Det er også en ambition, som flere forskere har vurderet, hvilke initiativer der skal til, for at øge sandsynligheden for denne politiske målsætning.

I dette blogindlæg søger vi at opsummere analyser og forskning, som kan bidrage med at finde de rette politiske håndtag som Uddannelses- og Forskningsminister m.fl. kan dreje på, hvis ønsket er flere milliardvirksomheder.

Stigende interesse for iværksætteri på universiteterne

Det går egentlig nogenlunde for iværksætterne på universiteterne.

Ifølge undersøgelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet ses det, at iværksættere fra universiteterne er bedre end andre iværksættere til at skabe arbejdspladser, og at de i løbet af de første 3 leveår oplever en vækst på 7 procent pr. år i modsætning til øvrige iværksættere (UFM, 2017).

Flere og flere unge (under 25 år) vælger også at starte egen virksomhed, hvilket indikerer, at de studerende har fundet en særlig interesse for at skabe egen virksomhed. Faktisk er det den aldersgruppe, som har oplevet den største stigning i forhold til at starte egen virksomhed siden 2010 (FFE, 2016).

Tal fra Danmarks Statistik viser også, at der er kommet flere iværksættere med en lang videregående uddannelse – og typisk inden for et videnstungt fag. Og det er typisk i de store universitetsbyer, der er gang i vækstende virksomheder.

Således, så godt, og så er vi alligevel ikke i mål.

Hvad skal der til for, at man som iværksætter øger sin chance for få vækst?

  • Vækstiværksættere er born global. Det vil sige, at de fra starten af tænker på internationale markeder og samarbejder
  • Vækstiværksættere modtager tidlig fremmedkapital (IDA, 2017)
  • Iværksættere med en professionel bestyrelse har ofte flere medarbejdere end iværksættervirksomheder uden (IDA, 2017)
  • Ledelsen af vækstvirksomheder har ofte brancheerfaring (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er ofte bedre til at diversificere deres produkter og markeder (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er generelt bedre til at passe på deres penge og bruge dem klogt (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)

Seks politiske områder, der har betydning for vækstvirksomheder

Udover de ovennævnte punkter så peger flere sammenhængende analyser på, at ministeren kan søge yderligere hjælp til sin mission ved særligt at se på seks politiske områder, som ser ud til at have betydning for vækstvirksomheder (Hoffmann et al., 2011):

  1. Iværksætteruddannelser
  2. Arbejdsmarkedsregulering
  3. Selskabs- og kapitalskat
  4. Venturekapital
  5. Indkomstskat
  6. Genstartsmuligheder

Hvad med iværksætteren selv?

Selvfølgelig er iværksætteren central, men der er mange faktorer, der er afgørende for, om det lykkedes at skabe en vækstvirksomhed.

Vi kan se, at kontekst (fx branche, uddannelse osv.) og regionale faktorer samt valg af strategi, spiller en stor rolle, men de individuelle faktorer som iværksætternes self-efficacy (læs: personlig tanke- og handleredskab) og selvsikkerhed spiller også en stor rolle (Markman, Balkin & Baron, 2002). Succesrige virksomheder etableres typisk af teams med forskellig erhvervserfaring og store netværk (Gruber, MacMillan & Thomson, 2013; Scott & Sedaghat, 2014).

Så! For at lykkes med at skabe nye milliardvirksomheder, så er det både vigtigt at fokusere på den enkelte iværksætter, men også på det miljø, den hverdag og sammenhæng, som disse er en del af.

Mulighed for samarbejde over faggrænser, og accept af forskelligheder og diversitet er ofte forudsætningerne for, at succesrige og innovative virksomheder bliver skabt og har mulighed for at vokse. Det er disse forudsætninger, vores uddannelsesinstitutioner har mulighed for at sikre, fremme og excellere i.

Det er gennem blandt andet uddannelse, at de unge kan tilegne sig self-efficacy. Det er gennem studielivet, at de unge kan få skabt en respekt for de forskellige fagligheder, diversiteten, samarbejder, det globale udsyn og netværket. Det er gennem uddannelse, at de studerende kan møde rollemodeller, vejledere, mentorer m.fl. for herved at opbygge et netværk, der fremadrettet kan bidrage til den professionelle rådgivning af deres virksomheder.

Vi hilser ministerens konkrete ambitioner velkommen, og de er efter vores meninger ikke urealistiske, men ambitionerne kræver samarbejde på tværs af institutioner og organisationer for at fremme samarbejde, kompetence, netværk og kapital – og det kræver også et samarbejde med ministre i de fleste andre politiske ressortområder.

Desuden er det centralt, at projekter af denne vækstorienterede type kun opstår, hvis der er en generel og omfangsrig iværksætterkultur. Altså lidt som i sportens verden, så kræver det mange mindre og lokale indsatser før der kan blive en trup til landsholdet. Talenterne er mangfoldige og eliten kommer kun gennem anerkendelse og fremme af bredden. Jo flere, desto bedre gør sig også i denne sammenhæng.

Referencer 

Block, J.H., Fisch, C.O. & van Praag, M. 2017. The Schumpeterian entrepreneur: a review of the empirical evidence on the antecedents, behaviour and consequences of innovative entrepreneurship, Industry and Innovation, 24:1, 61-95, DOI: 10.1080/13662716.2016.1216397

FFE, 2016. Iværksætterindblikket. Report by the Danish Foundation for Entrepreneurship. https://www.ffe-ye.dk/media/784726/ivaerksaetterindblikket.pdf

Hoffmann et al., 2011. Iværksætterindeks 2011 – Vilkår for iværksættere i Danmark

IDA, 2017. Vækstiværksættere med teknisk og naturvidenskabelig baggrund. Analyse: https://ida.dk/media/2368/vaekstivaerksaettere_med_teknisk_og_naturvidenskabelig_baggrund.pdf

Gruber, M., MacMillan, I. C. & Thompson, J. D. 2013. Escaping the Prior Knowledge Corridor: What Shapes the Number and Variety of Market Opportunities Identified before Market Entry of Technology Start-ups? Organization Science 24(1), 280–300.*10.1287/orsc.1110.0721

Markman, G.D., Balkin, D.B. & Baron. R.A. 2002. “Inventors and New Venture Formation: The Effects of General Self-efficacy and Regretful Thinking.” Entrepreneurship Theory and Practice 27 (2): 149–165.*10.1111/etap.2002.27.issue-2

Schott, T. & Sedaghat, M. 2014. Innovation Embedded in Entrepreneurs’ Networks and National Educational Systems. Small Business Economics 43(2), 463–476.*10.1007/s11187-014-9546-8.

Siegel, R., Siegel, E. & Macmillan, C. 1993. Characteristics distinguishing high-growth ventures. Journal of Business Venturing, 6, 169-180. https://doi.org/10.1016/0883-9026(93)90018-Z

UFM. 2017. Analyse: Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne. Kommercialisering af forskningsresultater rapport. https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/kommercialiseringsstatistik/stigende-ivaerksaetteraktivitet-pa-universiteterne

Åstebro, T. & Thompson. P. 2011. Entrepreneurs, Jacks of All Trades or Hobos? Research Policy 40 (5), 637–649.*10.1016/j.respol.2011.01.010

 

Få mest ud af det gode skole-virksomhedssamarbejde

Skole-virksomhedssamarbejde er populært – men er det spild af ressourcer, eller kan det skabe værdi for skolerne, elever, lærere og virksomheder? Ja, lyder det fra Fonden for Entreprenørskabs direktør Christian Vintergaard og Anders Rasmussen der er chef for grundskole og ungdomsuddannelser i Fonden. Men det kræver tid, planlægning og viden, hvis samarbejdet skal give værdi.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab og Anders Rasmussen, chef for grundskole & ungdomsuddannelser i Fonden for Entreprenørskab


Et af de store temaer inden for skoledebatten er skole-virksomhedssamarbejde.

Skolerne vil gerne sikre, at deres elever og lærere skaber kontakt med verden uden for skolen, og virksomheder vil gerne bidrage med inspirerende og lærerige forløb inden for temaer, de har interesse og kvalifikationer indenfor.

Men skaber skole-virksomhedssamarbejde værdi, eller er det spild af tid og ressourcer?

I dette blogindlæg vil vi komme med en række anbefalinger for, hvordan disse samarbejder skaber både lærerige oplever for elever og lærere og hvor virksomheder føler, at de gør en forskel i samfundet og bidrager til elevernes læring.

Anbefalingerne bygger på vores erfaringer med kompetenceopbyggende forløb inden for entreprenørskab i regi af Fonden for Entreprenørskab og for de tekniske og digitale områder i regi af Teknologipagten.

1+1=3

Skole-virksomhedssamarbejde kan indeholde væsentlige gevinster for både skoler og virksomheder – særligt en masse gode og lærerige oplevelser for eleverne.

Ofte bidrager samarbejdet også positivt til virksomhedens image, den lokale forankring og til de ansattes selvforståelse og fornemmelse af at bidrage til ”noget større”. Mange virksomheder ønsker derfor at deltage i samarbejder med skoler, og der er rundt om i landet oprettet en række initiativer, som hjælper med at gøre samarbejdsrelationerne funktionelle og som sikrer det faglige og læringsmæssige udbytte. For eksempel har en række kommuner ansat playmakere, som formidler kontakter imellem skoler og virksomheder, hvilket reducerer de ressourcer, som parterne selv skal bruge for at lave konstruktive samarbejder.

Der er kommet mange gode forløb ud af skole-virksomhedssamarbejder og mange personer har ydet store indsatser, for at eleverne har kunnet få ekstra oplevelser, faglige input, inspiration og perspektiver på virkelighed, karriere og arbejdsliv.

Udover forløb, der har innovation og entreprenørskab som omdrejningspunkt, omhandler en lang række skole-virksomhedssamarbejder i dag de tekniske og naturvidenskabelige fag. Samarbejdsrelationerne er centreret om at virksomheder har faciliteter, udstyr og viden, som skolen ikke selv har mulighed for at tilbyde. På den måde udvider virksomhederne skolernes læringsrum. Mange af disse forløb er også baseret på et eksplicit ønske om at styrke elevernes interesse og viden indenfor STEM-området. Ønsket om at påvirke elevernes erhvervsvalg er ligeledes blevet et legitimt mål i samarbejdsrelationerne.

På Undervisningsministeriets læringsportal (EMU) fremgår det at:  ”Formålet med skole-virksomhedssamarbejde er at bidrage til elevernes læring og trivsel ved at give dem mulighed for at lære på flere forskellige måder. Det kan for eksempel ske ved at styrke koblingen mellem teori og praksis i undervisningen. Skole-virksomhedssamarbejdet kan tage udgangspunkt i virkelighedsnære og anvendelsesorienterede problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. Et virksomhedssamarbejde kan dermed supplere og understøtte undervisningen i fagene ved at give eleverne tid og mulighed for i praksis og sammen med virksomheden at afprøve de færdigheder og kompetencer, som de har tilegnet sig i undervisningen i fagene.” 

Således er skole-virksomhedssamarbejde ikke tænkt som et alternativ til den faglige undervisning, men netop som en aktivitet der skal give andre muligheder og rammer for fagligheden. Herudover kan skole-virksomhedssamarbejdet give variation og differentiere undervisningen, og endeligt understøtte emnerne ”uddannelse og job” samt ”innovation og entreprenørskab”.

Samtidig giver skole-virksomhedssamarbejdet god mulighed for, at eleverne kan møde rollemodeller som adskiller sig fra dem, de ellers møder i skole- og fritidsliv. Eleverne har også mulighed for at interagere og få faglig sparring fra personer, der har professionel indsigt inden for et felt. Således er en del samarbejdsrelationer i dag præget af, at eleverne kan trække på virksomheder og ansattes viden og specialer. Mange virksomheder stiller således velvilligt tid og ressourcer til rådighed i forbindelse med at elever søger hjælp til deres entreprenørielle projekter.

Det skulle være så godt, men så er det faktisk svært

Om end vi mener, at man altid bør påskynde når oververden ønsker at bidrage til en bedre skole, så har det vist sig, at det ikke er uden udfordringer.

Særligt har vi observeret problematikker når:

1) Aktiviteter ikke matcher formålet med undervisningen

2) Ringe dokumentation af effekterne ved aktiviteterne

3) Aktiviteter ikke er bundet op på faglige mål i skolen

4) Eksterne oplægsholdere ikke har den nødvendige pædagogiske forudsætning

5) Lærerne finder det svært – og de føler at de mangler de didaktiske kompetencer til at indgå i samarbejderne.

Forskningen på området er desværre ikke særligt udbredt. En enkelt Ph.d.-afhandling på området (Thomsen 2016) konkluderer at[i]: Resultaterne peger samlet set på, at elevernes møde med udstyr, medarbejdere og jobfunktioner har betydning for deres interesse for naturfag og naturvidenskab ligesom både varighed og autenticitet spiller en afgørende rolle for elevernes læringsudbytte”.

Da Fonden for Entreprenørskab blev skabt i 2010, var der i forvejen en række aktiviteter i gang på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Nogle af disse var baseret på camps, hvor elever og studerende skulle løse konkrete udfordringer med eksterne partnere, særligt virksomheder. Det har betydet at mange uddannelsesinstitutioner og kommuner siden har baseret deres entreprenørskabsforståelse på netop denne case-metode.

Dette har haft den uhensigtsmæssige sideeffekt, at skole-virksomhedsarbejde er blevet synonymt med entreprenørskabsundervisning. Samtidigt viser undersøgelser at den casebaserede tilgang til undervisning efterlader kortvarig interesse for eleverne, men ikke varig læring eller interesse (Barakat et al., 2010[ii]). Omvendt viser vores undersøgelser at elever fastholder interesse og opnår mere læring hvis de arbejder med deres egne projekter og ideer.  Effekten af entreprenørskabsundervisning er således størst, hvor eleverne selv er engagerede og hvor de føler, de har ejerskab over deres ideer, løsninger og produkter (Moberg, 2014[iii]).

Korte og enkeltstående forløb sætter tilsyneladende ikke de store spor, hverken fagligt eller i forhold til specifik faglig interesse. Det kunne tyde på at samarbejder skal fastholdes over en vis tid og ikke bare bestå af et enkelt besøg eller at en ekstern leverer et enkelt oplæg for klassen på skolen. Ligeledes peger forskningen på, at virkelige og realistiske (i elevernes øjne) udfordringer og oplevelser spiller en rolle for effekten.

Såfremt man arbejder med casebased learning er det at stille de ”rigtige” udfordringer og opgaver for eleverne af største vigtighed. Det skal således både forekomme eleverne autentisk, men også åbne for forskellige løsninger og ideer som eleverne kan føle ejerskab til (Moberg, 2014). Det sætter store krav til planlægningen af forløbene og for de udfordringer og aktiviteter som skal indgå i disse.

Fonden for Entreprenørskabs forskning viser at elevernes udbytte af entreprenørskabsundervisning med eksterne partner har den største effekt, hvor lærere og eksterne sammen planlægger forløbet med inddragelse af både virksomhedens specifikke faglige viden og lærerens pædagogiske viden om tilrettelægning og strukturering af samarbejdet (Moberg, 2017[iv]).

For et par år siden havde vi lejlighed til at indgå i et paneuropæisk forskningsprojekt, som blandt andet havde til formål at undersøge effekterne af at inddrage erhvervslivet (og i nogle tilfælde helt overtage) undervisningen. Resultaterne viste (måske ikke overraskende) at personer uden formel pædagogisk træning havde svært bidrage til hele klassens læring. Således var der en tendens til at de eksterne undervisere brugte deres opmærksomhed på de elever som i forvejen havde interessen (Moberg, 2015[v]). Omvendt viste undersøgelsen at hvis den faste lærer tilrettelagde og gennemførte undervisningen sammen med den eksterne havde det en høj effekt.

Principper for det gode skole-virksomhedssamarbejde

På baggrund af ovenstående – og de mange erfaringer der over tid er gjort, har vi forsøgt at opstille nogle principper for det gode skole-virksomhedsarbejde. Principperne er vigtige, både for skoler og samarbejdspartnere og kan ses som et supplement til de mange manualer der ligger på kommuners og andre organisationers hjemmesider.

Vi håber at se endnu flere skole-virksomhedssamarbejder, der bygger på principper om gensidig værdiskabelse, i fremtiden.

1. Samarbejdet bør så vidt muligt være forankret på ledelsesniveau
Det kræver ressourcer og organisering at lave gode skole-virksomhedssamarbejder og det kan ikke lade sig gøre uden at ledelsen er involveret på begge sider. Samtidig er relationerne mellem skoler og virksomheder mindre sårbare, hvis det har en forankring på ledelsesniveau.

2. Der skal være en tydelig forankring i skolens fag og faglighed
Hvis ikke skole-virksomhedssamarbejdet har et relevant og tydeligt planlagt fagligt indhold – og det ikke er koblet til den øvrige faglige undervisning, risikerer samarbejdsoplevelserne blot at være et afbræk fra undervisningen snarere end en oplevelse som understøtter denne.

3. Værdien er størst, hvis skole og virksomhed sammen planlægger forløbet
Fondens forskning tyder på at effekten af undervisningsforløb med ekstern involvering, har den største effekt, når planlægning og udførelse er skabt i samarbejde og med fælles anerkendelse af henholdsvis faglige og pædagogiske kompetencer.

4. Eventuelle cases og udfordringer bør være så realistiske som mulige og åbne for flere forskellige løsninger
Det sætter store krav til planlægningen og til de involveredes viden om elevernes faglige forudsætninger og deres taksonomiske niveau. Elever lærer ikke meget af at skulle løse problemer som ligger langt under eller udenfor deres faglige rækkevidde.

5. Hvis lærerne ikke har tid eller er motiverede, så lad hellere være
Obligatoriske og centralt bestemte forløb som lærerne alligevel ikke kan se meningen med, er ødelæggende, både for relationerne – samarbejdet og for elevernes faglige udbytte.

6. Det er ikke spor let – heller ikke selvom mange antyder det
Det kræver vilje, energi og ressourcer fra alles side at lave et godt skole-virksomhedssamarbejde. Ressourcerne skal kunne retfærdiggøres i form af læring, viden, indsigt og relevante undervisningsaktiviteter. Det skal således bidrage med noget særligt, både fagligt og evt. til de tværgående emner i skolen.

Litteratur

[i] Thomsen V A, 2016: Eksterne partnere i naturfagsundervisningen: Skole-virksomhedssamarbejde – elevers læringsudbytter i naturfag ved samarbejde med virksomheder og mødet med autentisk praksis uden for skolen PhD afhandling DPU, Aarhus Universitet.

[ii] Barakat, S., Boddington, M. & Vyakarnam, S. 2014 Measuring entrepreneurial self-efficacy to understand the impact of creative activities for learning innovation, The International Journal of Management Education.

[iii] Moberg, S.K. 2014. Assessing the impact of entrepreneurship education: From ABC to Ph.D. Doctorial thesis, Department of Strategic Management and Globalization, Copenhagen Business School.

[iv] Moberg, S.K. 2017. The influence of an entrepreneurship programme with a flexible but structured design at the secondary level of education and the teacher’s role and importance: Results from an ongoing Randomised Controlled Trial. Conference Paper presented at RENT, Lund.   

[v] Moberg, S.K. 2015. JA Europe & MetLife evaluation report: Secondary school students 2014-2015 school year.

 

Mange bække små – værdien af at søge midler hos Fonden for Entreprenørskab

To gange om året uddeler Fonden for Entreprenørskab udviklingsmidler til støtte af entreprenørskab på skoler og uddannelser. Midlerne gør en stor forskel i en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde tid til at træne en vigtig muskel: Udviklingsmusklen. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser


Jeg læste engang et digt. Digtet var skrevet af en lærer, som beskrev lærerens personlige rejse gennem livet.

Digtet beskrev på fin vis den nyuddannede lærers drøm om at gøre en forskel. Digtet beskrev de tidlige år, hvor nye forløb og didaktikker skulle udvikles, og de sene år, hvor læreren sukkende i sit stille sind tænkte, at udvikling er prøvet flere gange, og at nye udviklingstiltag sjældent skaber reel ny viden.

Ikke specielt opløftende, men dog ganske ærligt: Udviklingsmusklen var blevet en kende træt hos læreren.

I Fonden for Entreprenørskab har vi hvert år udbud til udviklingsmidler til uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutioner kan søge om midler til:

  • Udvikling af nye entreprenørskabsuddannelser og -forløb. Det er også muligt at søge om midler sikring af eksisterende uddannelser og forløb indeholdende entreprenørskabsaktiviteter
  • Opkvalificering af lærere og undervisere – enten gennem kurser eller studieture til udlandet

Studerende kan også søge om midler til etablering af studenterorganisationer eller udvikling af en eksisterende studenterorganisation. Dertil kan studerende søge om midler til deres startup gennem Fonden for Entreprenørskabs mikrolegatordning.

Der er ansøgningfrist for udviklingsmidler den 25. marts. Læs mere om, hvordan du søger her. 

søg midler

 

Og hvorfor fastholder vi i Fonden for Entreprenørskab troen på værdien af udvikling af uddannelser og fag, kurser og forløb ihukommende den trætte lærer, der ikke orkede mere udvikling?

Siden Fonden for Entreprenørskabs etablering har vi fokuseret på at kunne støtte udviklingsprojekter på uddannelsesinstitutioner, for at fremme udviklingen af entreprenørskabsuddannelser.

I 2010 var innovation og entreprenørskab ikke på alles dagsordener og entreprenørskabsundervisning og entreprenørskabsuddannelser var mere for de få end for de mange.

At støtte udvikling af nye fag, forløb, kurser og uddannelser var nødvendigt og meningsfuldt. Ligeledes var støtten til opkvalificering af lærere og undervisere  værdiskabende for de institutioner, der gerne ville gå fra udviklingen af entreprenørskab, forankret hos ildsjælen, til de mange.

En tur gennem de mange afrapporteringer, vi har modtaget gennem årene, vidner også om en udviklingskraft på institutionerne, der imponerer, inspirerer og motiverer os til fortsat at kunne støtte denne udviklingskraft.

Mange dedikerede lærere og undervisere, forskere og ledere har gennem udholdenhed og en skarp sans for, hvad der kommer lige rundt hjørnet, som de studerende skal sikres en viden og kunnen om, udviklet nogle eksemplariske entreprenørskabsforløb.

De mange udviklingsprojekter, som vi har støttet gennem årene, vidner også om, at entreprenørskab og udviklingen af de studerendes entreprenante kompetencer ligger mange institutioner og fagområder på sinde. Det være sig de kreative fag, sundhedsuddannelser, de pædagogiske fag, humanistiske fag, naturvidenskabelige og så videre. Mange undervisere har viden, ideer og ambitioner på deres uddannelser og studerendes vegne.

Verden flytter sig – sjovt nok

En hverdag på en uddannelsesinstitution efterlader ikke tvivl om, at der er meget at se til. Fra hverdagens gøremål med elever og studerende til de overordnede opgaver vedrørende kvalitet, akkreditering, økonomisk skærpede betingelser, relationer til omverden, forskning, praktiksamarbejde, fremtidig beskæftigelse, faglig opkvalificering af lærere og undervisere – og jeg kunne blive ved. Der er rigeligt at se til. Herom hersker der ingen tvivl!

Et udviklingsprojekt kan let forsvinde i de mange punkter, der fylder på hverdagens dagsorden. Når vi har valgt at støtte udviklingsprojekter med et beløb på 75.000-150.000 kr. (universiteter kan søge op til 150.000 kr.), er det baseret på en viden om, at entreprenørskab fordrer en kontinuerlig udvikling af videngrundlaget (det gælder for alle videnområder). Entreprenørskabsforløb fordrer også en kontinuerlig udvikling af samarbejde med omverden (rollemodeller, oplægsholdere osv.) samt fortsat fokus på de didaktiske metoder, der er befordrende for de faglige kontekster, entreprenørskabsforløbene indgår i.

Entreprenørskab fordrer med andre ord en veltrænet udviklingsmuskel på uddannelserne og hos undervisere og ledere.

Søg! Søg! Søg!

Når vi i Fonden ønsker at understøtte undervisernes udviklingsideer, så har vi i samme åndedræt en ambition om at lade det være så administrativt let som overhovedet muligt, når der søges midler hos os. Det skal ikke være omstændigt at søge midler og det skal ikke være omstændigt at afrapportere.

Fokus skal være på udviklingstankerne, baggrunden for de nye udviklingstiltag og hvad udviklingsprojektet skal skabe af forskel for institutionen, uddannelsen og de studerende.

Ambitionen er, at løbende udviklingstiltag relativt let kan opnå midler, og at en uddannelse derved kan fastholde en udviklingskadence ved at søge midler hvert år uden at denne proces dræner den enkelte uddannelse og underviser unødvendigt. Herved sikrer vi i Fonden at kunne støtte de konkrete udviklingsbehov, der identificeres i løbet af et semester, allerede næste semester. I kvalitetssammenhæng betyder det, at studerende potentielt kan involveres i udviklingsprojekter, hvor de selv har bidraget til at identificere dette behov.

Og det leder mig hen til næste refleksion. Det er vores erfaring fra de støttede projekter, at udviklingsprojekter, der sker i teams af undervisere, og gerne sammen med studerende, skaber begejstring. Det er derfor godt at få et projekt defineret, så undervisere sammen med studerende kan se, at det er sjovt at arbejde med entreprenørskab.

Et konkret eksempel på dette er et udviklingsprojekt fra Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, How to start a start-up?: Law of start-up companies. Udviklingsprojektet fokuserer på flere relevante temaer: Jurastuderendes viden om startups og startups behov for at få juridisk rådgivning på det rette tidspunkt.

I en tid, hvor der er fokus på effektiv institutionsdrift og hvor udviklingstiltag skal tænkes i ekstern finansiering som en del af finansieringskilderne, er vores udviklingsmidler en oplagt måde at sikre udvikling af entreprenørskab på institutionerne.

3 gode råd til ansøgningsprocessen

  1. Tag udgangspunkt i institutionens overordnede strategi
  2. Identificér det konkrete udviklingsbehov for uddannelsen/rne ift. mere entreprenørskab eller sikring af entreprenørskab på uddannelsen (der er fortsat mange uddannelser, hvor entreprenørskab kan skærpes og indlejres i eksisterende fag og forløb)
  3. Involvér gerne kolleger i ansøgningsprocessen og tænk studerende ind i udviklingsprojektet

    Læs mere om at søge udviklingsmidler her. 

Siden 2010 har Fonden for Entreprenørskab uddelt udviklingsmidler til 149 projekter på landets universiteter svarende til 16.824.586 kr. På de videregående uddannelser har Fonden støttet 245 projekter svarende til 19.824.586 kr.

Hvordan engageres pædagogstuderende i en entreprenørskabskonkurrence?

Pædagogstuderende har svært ved at se sig selv deltage entreprenørskabsforløb- og konkurrencer – og det er en skam, mener to lektorer. For da pædagogstuderende deltog i entreprenørskabskonkurrencen, Start Up Programme, gik det rigtig godt. 


Af Mikkel Snorre Wilms Boysen, PhD og lektor ved Professionshøjskolen Absalon og Mikkel Høgsbro, lektor ved Københavns Professionshøjskole.


Vor tids pædagoguddannelse er fyldt med innovation og entreprenørskab. De studerende er ofte med i projekter, hvor de udvikler nye læringsmiljøer, samarbejder med lokale virksomheder om at løse samfundsmæssige udfordringer osv. På den måde falder entreprenørskab fint i tråd med pædagogers sociale og kreative profil og ønske om at skabe værdi for andre mennesker.

Men når det kommer til konkurrencer i entreprenørskab med budgetplaner, markedsføring, m.m. tænder pædagogstuderende helt af. Det viser en undersøgelse foretaget af Professionshøjskolen Absalon og Københavns Professionshøjskolen. Men heldigvis er der lys forude.

At rekruttere pædagogstuderende til en konkurrence

I undersøgelsen var formålet at rekruttere pædagogstuderende til at deltage i Fonden for Entreprenørskabs regionale og nationale entreprenørskabskonkurrence (Start Up Programme) og herefter følge de studerende undervejs i processen.

Cirka 200 studerende blev i foråret 2018 opfordret til at deltage i Start Up Programme. Alle disse studerende havde beskæftiget sig med innovation og entreprenørskab og udviklet forskellige typer af produkter og idéer, koncepter og kulturevents. Men da muligheden for at deltage i konkurrencen blev forelagt de studerende, var der ikke mange, der var interesserede.

Det var ellers ikke fordi der manglede originale idéer, produkter og koncepter. Blandt de mulige deltagere var der blandt andet 40 grupper, der havde udviklet nye og originale læringsspil til den understøttende undervisning i folkeskolen, 6 grupper, der havde udviklet nye læringsmiljøer på en skole med unge med psykiske og fysiske handicaps, 4 grupper havde lavet socialentreprenante projekter i lokalområdet, og en håndfuld kulturprojekter og koncepter med et socialt fokus på nabofællesskab. Men konkurrence havde de ikke lyst til.

Synet på entreprenørskab

De studerendes argumenter for ikke at ville deltage i konkurrencen var mange. De studerende mente, at entreprenørskabskonkurrencen trak dem væk fra pædagogiske værdier og pædagogfaglig identitet. De gav fx udtryk for, at det var ”mærkeligt at bruge tid på den slags på et pædagogstudie”. Ligeledes tog de afstand fra hele markedstænkningen med udsagn som ”jeg har ikke lyst til at skulle sælge noget” eller ”jeg uddanner mig ikke til salgsrepræsentant”. Desuden var mange bange for, at ”deres ide ikke var god nok”. Også den helt almindelige logistiske utakt mellem modulers afslutning og Fonden for Entreprenørskabs kalender afholdt en del studerende fra at stille op. ”Vi er spredt for alle vinde på nye hold” og ”Vi har ikke tid, nu vi er på et nyt modul” var ligeledes ofte hørte udsagn.

Nogle studerende så dog også mange potentialer i entreprenørskabskonkurrencen. På den ene side handlede det om personlig udvikling i den forstand, at en konkurrencedeltagelse fra de studerendes perspektiv kunne være ”udfordrende”, ”spændende” og ”grænseoverskridende”. På den anden side handlede det om at skabe netværk, få lov at fremvise sine idéer og at lære at pitche, som også kan bruges i forhold til at fremlægge for forældre i skole og daginstitutioner.

Den ujævne vej til succes

Til at begynde med var der optræk til en god deltagelse blandt de studerende fra de to UC-er. Men som deadline nærmede sig svømmede fire grupper lige så stille baglæns og i sidste ende meldte kun tre grupper sig:

1. Smart-recognizer-contact, som havde udviklet en forbedret tænd-sluk knap til mennesker med handicap

2. Active Play and Learning, der havde udviklet en app, der kunne kombinere bevægelse med fagfaglig læring i folkeskolens fag

3. Verden fra Oven, der havde udviklet et læringspil med fokus på udveksling af kulturel og geografisk viden, særligt med fokus på integration af børn med anden etnisk baggrund.

Der var flere årsager til, at de studerende i sidste ende meldte sig til konkurrencen. På den ene side var det et resultat af, at underviseren havde investeret meget energi i projektet. Ud over dette var den vigtigste årsag, at de studerende forinden havde fået positive tilbagemeldinger på deres ide og produkt.

”Vi tilmeldte os fordi vi havde fået positiv feedback fra andre og syntes, det var godt, det vi havde lavet. Og også for at nogle måske kunne hjælpe os videre, give os gode råd og den slags” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende).

Til konkurrencen klarede grupperne sig over al forventning. To ud af de tre grupper gik videre til danmarksmesterskabet i entreprenørskab. Dette var en stor overraskelse for de studerende, da de under hele forløbet opfattede sig lidt som ”fremmede fugle” i selskab med dommere og andre studerende med merkantil baggrund og/eller erfaringer fra erhvervslivet. Det var en øjenåbner for de studerende, at dommerne rent faktisk kunne se potentialet i deres projekter, selvom disse projekter var udviklet på en pædagoguddannelse.

Verden fra oven - vinder billede
Verden fra Oven gik videre til danmarksmesterskabet i entreprenørskab.

Hvad er de pædagogstuderende gode til?

I dommernes tilbagemelding ved de regionale mesterskaber i entreprenørskab fremgik det tydeligt, at de pædagogstuderende havde mange ting at byde på. Der blev lagt vægt på, at de studerende besad et oprigtigt ønske om at skabe værdi for andre mennesker. At deres idéer var praksisnære og realistiske. Og at de studerende havde testet deres idéer i praksis og var dygtige til at brugerinddrage. Til gengæld var deres viden om budget, markedsundersøgelser og markedsføring yderst begrænset.

”Godt team med hjertet på det rette sted og en god fornemmelse for behov. Men man må gerne ville tjene penge og gøre godt samtidig. Så er man sikker på, at projektet kan fortsætte og er attraktivt at skalere” (en dommers udtalelse).

Ved danmarksmesterskabet gentog den samme historie sig. Dog var der her en endnu større forventning fra dommernes side om, at de studerende kunne formulere en forretningsplan.

”Teamet har de facto arbejdet med kommunikation i deres præsentation samt i netværk blandt skoler i region Sjælland, men der savnes en decideret strategi for, hvordan der kommunikeres og dermed skabes et marked for produktet” (en dommers udtalelse).

Hvad fik de studerende ud af Start Up Programme?

De studerende nævner mange positive ting i forhold til konkurrencen. For det første var det en stor oplevelse for dem at pitche deres idé overfor så mange mennesker. Dernæst var det inspirerende at møde andre studerende fra andre fagområder. For det tredje var det indbringende at danne netværk og få øje på Fonden for Entreprenørskabs tilbud, herunder netværket Base Up og Fondens mikrolegater.

 ”Det har været spændende og udfordrende. Og superfedt at kunne stå foran alle de mennesker og kunne tale sammenhængende uden at bryde helt sammen. Det har været rigtig fedt. Og blive inspireret af de andre. Opleve deres syn på tilværelsen og det de brænder for. Og den power de har på scenen” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende)

Samtidig var der også elementer ved entreprenørkonkurrencen som de studerende ikke var fan af.  De ville ønske, der var flere dommere med en pædagogisk baggrund eller en socialentreprenant profil. De syntes, at der var alt for meget vægt på budgetter og forretningsplaner. Og så syntes de fleste af deltagerne, at konkurrenceelementet var forstyrrende frem for motiverende.

”Hvorfor skal det altid være konkurrence? Det havde været federe hvis jeg kunne have sagt, ”jeg tager til opfinder-messe” i stedet for konkurrence. Hvis dommerne ikke var ”dommere” men ”mentorer” eller ”vejledere”. Hvis motivationen er, at det skal være konkurrence…hmmm så ved jeg ikke. Til sådan noget her burde motivationen være god nok uden en konkurrence” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende).

Anbefalinger

De studerende, der medvirkede i konkurrencen, fik meget ude af det både i forhold til kreativitet, entreprenørskab, netværk, formidlingsteknik, mod, selvtillid, m.m. Samtidigt er der stor brug for at uddanne innovative og entreprenante pædagoger, som ønsker at finde nye veje til at løse samfundsmæssige udfordringer – både indenfor professionens egne virkefelter men også i samskabelse med naboer og andre private og semi-offentlige institutioner og velfærdsaktører. Der er derfor god grund til at opfordre og motivere studerende og især undervisere på pædagoguddannelsen til at overveje deltagelse i entrprenørskabsforløbet Start Up Programme som et muligt afsæt eller fokus for entreprenante studieaktiviteter. Men hvis flere pædagogstuderende i fremtiden skal se relevansen i at deltage, må der være fokus på tre forhold:

  • I konkurrencen bør der være mindre vægt på det økonomiske perspektiv og mere vægt på det kreative, det socialt entreprenante og den menneskecentrerede innovation.
  • I konkurrencen bør der i mindre grad lægges vægt på det konkurrerende element og i højere grad lægges vægt på vejledning, mentoring, netværksdannelse og gensidig inspiration.
  • Konkurrencen bør implementeres direkte i undervisningsmoduler på uddannelsen og bør ikke alene italesættes som en ekstra-curriculær mulighed.

Fra Fonden for Entreprenørskabs perspektiv betyder ovenstående anbefalinger, at konceptbeskrivelser, som de studerende bedes aflevere, må designes til også at give rum for projekter med mindre vægt på det økonomiske og med mere plads til et menneskeligt værdiskabende fokus. Ligeledes må dommere til entreprenørskabskonkurrencen lejlighedsvist være fra det pædagogiske felt og generelt se sig selv som ’mentorer’ fremfor ’dommere’.

Fra pædagoguddannelsens perspektiv betyder overstående anbefalinger, at man på pragmatisk vis må forsøge at implementere entreprenørskab i nogle af de moduler, der er placeret på samme tidspunkt som entreprenørskabskonkurrencen. Dette kommer nok først reelt i spil suppleret med en fokuseret entreprenørskabsefteruddannelse af undervisere eller i det mindste et tydeligt opbygget netværk blandt entreprenante ildsjæle i underviserstaben – regionalt såvel som nationalt.

Fra undervisernes perspektiv er ovenstående anbefalinger, at de studerende i første omgang bør præsenteres for de elementer ved entreprenørskab, der ligger i direkte tråd med en pædagogfaglig identitet. Dette betyder fx, at de studerende bør præsenteres for entreprenante pædagogiske ildsjæle, som har opbygget økonomisk rentable virksomheder, der samtidig hviler på pædagogiske og sociale værdier. Ligeledes må der fokuseres på innovation i en mindre skala, hvor der er blik for den daglige udvikling af det pædagogiske felt, og hvor kompetencer som kreativitet, hittepåsomhed, mod, vedholdenhed og brugerinddragelse tilskyndes. Til gengæld må forretningsplaner og det mere merkantile lingo sættes midlertidigt i parentes, indtil der er brug for det igen.

 

 

Folkemødets stråler skinner fortsat, men hvor er entreprenørskaben henne i de stråler?

Det er snart en måned siden, årets Folkemøde blev afholdt på Bornholm. Arrangementer og events er afviklet, politikere og meningsdannere er rejst hjem, men der bliver fortsat snakket om Folkemødet. Bare ikke om entreprenørskab.


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Som solstrålerne fortsat forkæler os alle i disse dage, kommer der også fortsat solstråler fra året Folkemøde. På de sociale medier og i diverse nyhedsbreve ses stadig en lind strøm af billeder og videoer, der fortæller og vidner om udbytterige debatter og events.

Og du er sikkert ved at være ganske træt af at høre om Folkemødet. Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at skrive mere om Folkemødet.

Hvorfor jeg så alligevel går til tasterne og skriver et blogindlæg om Folkemødet, spørger du? Det gør jeg af to årsager:

  1. Publicering af ”Digital analyse – Folkemødet 2018” udgivet af lytteværktøjet, Overskrift
  2. En paneldebat på Folkemødet, hvor kernespørgsmålet var, om man kan uddanne sig til iværksætter

Fonden debatterede – også på sociale medier

Fonden for Entreprenørskab har været med på Folkemødet i mange år, og her har vi sat fokus på og debatteret entreprenørskab og iværksætteri i uddannelsessektoren.

I år havde vi i samarbejde med en række organisationer og virksomheder planlagt Tour d’entreprenørskab, en ”rute” bestående af 15 arrangementer og events i entreprenørskabens og iværksætteriets tegn. Derudover deltog repræsentanter fra Fonden i øvrige debatter.

Når man som jeg mener, at det er vigtigt, at vi sikrer unge mennesker kendskab til og indsigt i entreprenørskab, og muligheden for at kunne omsætte sin viden og indsigt til at handle entreprenørielt, så er det nærliggende at håbe, at emner som ”startup”, ”entreprenørskab”, ”iværksætteri” og ”uddannelse” er det, der fylder på et Folkemøde.

Men ifølge Overskrifts digitale analyse, så var det ikke disse emner, der blev brugt mest på Folkemødet.

Fra den digitale analyse 2018, side 6:

Side 6

Selvom mine kolleger og jeg var meget aktive på de sociale medier, så var det ikke os, der var de mest aktive, mest ’likede’ eller ’retweetede”. Det kan naturligvis tilskrives mange faktorer, men vi må dog konstatere, at ”entreprenørskab” ikke ligger på top 10 listen.

Til gengæld fylder ”uddannelse” heldigvis på opgørelserne og i følge analysen, er Danske Professionshøjskolers tweets blandt de mest retweetede.

Som uddannelsespassionista er det beroligende, at ”uddannelse” og ”børn og unge” er blandt de mest omtalte temaer på Folkemødet. Det entreprenante mindset, som der er brug for blandt de unge mennesker, fostres nemlig gennem uddannelserne.

Vigtig debat om entreprenørskab i undervisningen

Fredag deltog jeg i paneldebatten ”Kan man uddanne sig til iværksætter” sammen med Tommy Ahlers, Uddannelses- og forskningsminister, Michael Paulsen, lektor i pædagogik fra SDU og Jeppe Rahbek, iværksætter og dimittend fra UCN.

Det var en debat, jeg virkelig havde glædet mig til at deltage i, da den tog fat i det klassiske spørgsmål: Kan uddannelser fremme iværksætteri?

Det enkle svar er JA, det kan uddannelser godt.

Det mere nuancerede svar er naturligvis JA, det kan de godt, men der findes, som med så meget andet, ikke en one size fits alle-metode, der kan rulles ud over det ganske land.

Video fra paneldebatten “Kan man uddanne sig til iværksætter?
Paneldebatten kan også høres som podcast her.

Passionerede og engagerede lærere, undervisere, forskere og uddannelsesledere har gennem årene erfaret,  at det er muligt at skabe udfordrende og motiverende uddannelsesforløb med fokus på entreprenørskab.

De unge mennesker får meget ud af at arbejde med entreprenørielle læringsforløb uagtet deres ambitioner om at starte egen virksomhed. For nogle er det endda en stor aha-oplevelse at deltage i entreprenørskabsforløb, fordi de her får lysten, ideen og troen på, at de kan starte deres egen virksomhed.

Der er altså ikke tvivl om de mange glæder og gevinster ved at arbejde med entreprenørskab i uddannelserne. Men det er fortsat vigtigt at få stadfæstet og delt viden herom, så snakken ikke ender med en diskussion af, hvorvidt det er relevant, og om det er noget, de unge finder interessant nok til at deltage i.

Det interessante ved debatten, ”Kan man uddanne sig til iværksætter?”, var ikke om det er muligt at uddanne til iværksætteri, men derimod hvordan vi gør det.

Heri fremstår nuancerne tydeligt. Der er mange veje til iværksætteri, og entreprenørskabsforløb kan tage sig meget forskelligt ud. Gennem årene er der blevet udviklet mange forløb, hvor udgangspunktet er at indlejre entreprenørskab i de forskellige fagligheder. Entreprenørskab bliver dermed en naturlig del af det pågældende fag, hvor elever og studerende anspores til at kunne eksperimentere, fejle, lære af fejlene, se muligheder og anskue sin omverden på nye måder – og dette indenfor de forskellige fag.

Evnen til at omsætte og forestille sig nye måder at løse samfundsmæssige udfordringer bliver mere naturlig sammenlignet med, hvis entreprenørskab var fag på skemaet som eksempelvis dansk eller matematik. Vi ser også, at flere uddannelsesinstitutioner skaber rum, læringsrum såvel som fysiske rum, til at kunne realisere deres ideer – nu forretningsideer. Og rådgivning, vejledning og mentoring af iværksætterspirer bliver essentiel og indgår som en naturlig del af uddannelserne og studierne.

Mere entreprenørskab på Bornholm og i uddannelserne

Det skal selvfølgelig ikke handle om antal ”likes” og ”retweets” på de sociale medier. Jeg synes trods alt, det er betryggende at ”uddannelse” og ”børn og unge” var emner, der blev debatteret og prioriteret på årets Folkemøde.

Men fraværet af ”entreprenørskab” vidner om en udfordring, vi i Fonden for Entreprenørskab er klar over: Uddannelse og børn og unge fylder meget i vores bevidsthed og samfund, MEN!

– Hvor er entreprenørskaben?

Som uddannelsespassionista giver det stof til eftertanke og øget motivation om at fremme den viden, der allerede eksisterer, og de mange erfaringer med at udvikle og sikre entreprenørskabsforløb på landets uddannelser.

Næste års Folkemøde kommer forhåbentligt til at indeholde endnu flere debatter om uddannelse og entreprenørskab. Måske havner ”entreprenørskab” endda på opgørelsen over top 10 emner, debatterne adresserer.

Solstrålerne sender optimismens budskab videre, og jeg ønsker alle en forrygende sommer.

Fra paperclip til socialt entreprenørskab

“Jamen kender I ‘the red paperclip‘?” Sådan indleder jeg min undervisning til socialt entreprenørskab i pædagoguddannelsen. En mand bytter en papirclip til et hus! Altså selvfølgelig er det over nogle gange og ‘byttet’ vokser fra gang til gang. Han tager billeder af det, og det bliver et hit på de sociale medier. Det synes jeg er den sociale entreprenørs DNA. 

At gå ud i verden med sin ide og brænde for den; at skabe vækst til gavn for fællesskabet. Det, jeg oplevede på mit hold, slår med længder det, de gjorde derovre i USA. Hør, hvad vi kan lige her i Danmark, og hvordan vi alle vil kunne skabe store bevægelser, hvis vi altså bare tør!


Af Heidi Lykke Nissen, Lektor i Dansk, Kultur og Kommunikation, Pædagoguddannelsen København, UCC. (HLNI@ucc.dk)


Da jeg skulle have socialt entreprenørskab for første gang her i november, vidste jeg, at mine studerende først og fremmest skulle kunne turde udvise mod og proaktivitet. En egenskab der er personligt båret. Derfor gav jeg dem hver især en papirclip, som de frem mod jul skulle få til at vokse i værdi. Mere blev der ikke sagt. Det var opgaven: ”Byt til noget større i værdi”. 

Når pædagogstuderende skal lære om socialt entreprenørskab handler det om, at velfærdsstaten som vi kender, den er under pres. For at skabe morgendagens pædagogiske velfærdsydelser i en fortsat presset økonomi kaldes den pædagogstuderende til at turde se anderledes, kreativt og skabende på, hvad den pædagogiske opgave er, og særligt hvordan den kan løses. Dette tog man konsekvensen af, da pædagoguddannelsen i sin nye form så dagens lys i 2014. Siden har man som valgfag altså kunnet vælge faget ”Socialt entreprenørskab”. Dette fokus har man så i tre måneder på studiet – og forhåbentligt resten af livet i hjertet. De studerende skal faktisk ende ud med at have skabt grundstenene til en social entreprenant virksomhed. Det er den, de i sidste ende går til eksamen i.

Men tilbage til opgaven. En papirclip som ingen af os anvender mere – hvordan får man den til at vokse i værdi?

Det var vildt
Det var grænseoverskridende
Nogen lærte meget om sig selv
Mange lykkedes
Nogen slet ikke

 Efter forløbet går vi på holdet en walk’n’talk, hvor de studerende deler oplevelser og kompetencer, de har haft og anvendt i forbindelse med opgaven. Vilde pointer. Mødet med sine egne begrænsninger at skulle ’sælge noget’ var tabubelagt. For andre mere naturligt. Det der havde været en strategi ind i opgaven, det var at forstå ens ’ting’ papirclipsen. Den havde ikke så megen værdi i sig selv, hvorfor de studerende i starten måtte bruge større overtalelseskraft. Som clipsen blev forvandlet til artefakter af større værdi, blev det nemmere. For flere studerende gjaldt også, at fortællingen om projektet gik dem i forvejen og ligefrem banede vejen. Alt sammen erfaringer de tog med sig ind i teorien om det sociale entreprenørskab.

En historie vakte særligt de potentialer, jeg ser med socialt entreprenørskab i pædagoguddannelsen:

Luise byttede. Fra gang til gang fik hun mod til at fortsætte og fortalte mere og mere om ideen.

Lige før jul stod Luise med en Kählervase i hånden. I ved, den der helt rigtige. Hun tænkte, at hvem kan LIGE VED JULETID være desperat for at få en flot vase som en gave til kvinden i sit liv. En håndværker. Luise delte sit kup på et site for håndværkere. Der gik ikke længe, før der var bid “jamen, det er lige sådan en, min kone ønsker sig, og jeg har ikke kunnet finde den”. I sagens natur ville Luise gerne bytte – det er jo det, det hele drejer sig om. “Hvad tilbyder du?” Håndværkeren ville give Luise fire gode solide håndværkertimer. Luise tænkte ikke længe. For hvem vil ikke gerne have det, men Luises svar viser det sociale entreprenørskabs DNA på flotteste vis. “Jo, men de er ikke til mig selv. Jeg kender denne her børneinstitution, der virkelig kunne bruge din hjælp”.

På den måde blev den lille ubetydelige – i disse tider næsten ubrugelige papirclip – vekslet til fire konkrete håndværkertimer i den lokale børnehave. Håndværkeren og børnehaven er i gang med at aftale, hvad timerne skal veksles til. 

Jeg arbejder med de studerende lyst, evne og mod til at byde fremtiden velkommen. Jeg går tæt på og spørger ind til, hvordan de enkelte ‘byt’ lykkedes eller ej – både i denne øvelse og generelt. For det er det, der afgør om man lykkedes som social entreprenør.

Finsk tech, økosystemer og startup sauna

Hvad er det med Finland? En kold og mælkedrikkende nation, som trods af sin størrelse alligevel har gjort sig markant globalt bemærket for et innovativt uddannelsessystem, tech iværksætteri og startup økosystemer. Hvad kan vi lære af dem? Med midler fra Fonden for Entreprenørskab rejste 11 undervisere, udviklingsledere og konsulenter fra Roskilde Universitet, Erhvervsakademi Sjælland og Væksthus Sjælland fire dage mod nord for at blive klogere på den finske startup scene, hvilken rolle studerende spiller, og hvad vi kan lære om samarbejde. Turen bød på finsk startup sauna, et indblik i betydningen af netværkstænkning, bottom up strategier og at starte småt, men tænke stort. Og så selvfølgelig en tur forbi EM i Entreprenørskab.


Af Linnea Jacobsen, innovationsleder, Center for Entreprenørskab, Erhvervsakademi Sjælland


Maria 01 – This is not a hospital!

Sådan står der på stort skilt udenfor det kun et år gamle og 10.000 m2 store co-working space Maria 01. Vi er lige landet i Helsinki, har smidt vores kufferter på hotellet og drøner på inkubator crawl i Helsinki centrum. Maria 01 ligger lidt øst for Helsinki centrum i et gammelt hospital, og der er planer om at blive Helsinkis største af slagsen. Her møder vi CEO Voitto Kangas, som viser os rundt i de gamle hospitalsgange og sengepladser, hvor startups og virksomheder sidder dør om dør. Stedet er indrettet med brugte hospitalsmøbler og donationer fra lokale virksomheder. Maria 01 har nemlig større fokus på at matche startups, virksomheder og investorer end at købe dyre møbler. Et fokus som er et gennemgåede træk for mange inkubatorer og acceleratorer i Helsinki. Derudover lægger Voitto også vægt på, hvor vigtigt det er, at inkubatorer og acceleratorer i Helsinki kender hinanden godt og udnytter hinandens forskelligheder, for derigennem at gøre det så let som muligt for startups at navigere og vide, hvilke muligheder de har for hjælp, støtte, netværk og rådgivning. Og ikke mindst at miljøerne ligger geografisk placeret i nærheden af hinanden og af uddannelsesinstitutionerne.

Maria 01 har til huse i et 10.000 m2 gammelt hospital vest for Helsinki centrum.

Vi besøger Maria 01 to gange på vores tur. Stedet huser nemlig også større arrangementer, og ét af dem er en netværksdag for undervisere, der deltager i EM i Entreprenørskab arrangeret af JA Finland Nuori Yrittäjyys, som er det finske svar på Fonden for Entreprenørskab. Rektor Teemo Kokko, fra Haaga-Hella University of Applied Science giver os her et indblik i, hvordan finnerne har arbejdet med at ligestille praktiske og akademiske uddannelser for derigennem at drage fordele af hinandens forskelligheder, frem for at se hinanden som konkurrenter – også når det handler om entreprenørskab. Her understregede Teemo samtidig, hvor vigtige de studenterdrevne startup-selskaber har været for fremdriften og udbredelsen af iværksætteri i Helsinki.

 

Microsoft Flux – åben døgnet rundt for unge startups

Vores inkubator crawl fører os videre forbi Microsoft Flux, som er et åbent kontorlandskab med diverse faciliteter til helt unge startups. Konceptet er uforpligtende og alle medlemmer kan komme og gå som det passer døgnet rundt. Leder af Microsoft Flux, Agnieszka Soporek, fortæller, at de ikke har fokus på at rekruttere startups ind i programmet, men mere på at give de tidlige startups plads til at finde deres egne ben og rekruttere dem videre til inkubatorer og acceleratorer, når de er klar.

På væggen hos Microsoft Flux er et overblik over startup aktører i Helsinki som kan være næste skridt for en tidlig startup.

XEdu – brugerne først

Som led i XEdus accelerationsprogram introduceres medlemmerne til Design Thinking.

Et af crawlens absolutte højdepunkter er besøget på XEdu. Her arbejder byens mest ambitiøse edu tech startups. Stedet er strategisk placeret på University of Helsinkis campus, så alle medlemmer kun er i gåafstand til universitetets læreruddannelse. De digitale læremidler til folkeskolen udvikles i samarbejde med lærerstuderende. Derudover testes og videreudvikles produkterne også gennem samarbejde med lokale folkeskolelærere og deres klasser. Underviserne vælger selv, hvilke læremidler de ønsker at teste, og de har samtidig mulighed for at lade testen indgå i deres obligatoriske videnarbejde omkring deres underviserpraksis. XEdu insisterer på, at alle deres medlemmer har kendskab til i udviklingsmetoden design thinking. Metodens principper for brugercentreret design foregriber på den måde, at digitale læringsmidler udvikles forgæves på grund af manglende kendskab til brugernes hverdag og faglighed.

Programleder Niko Lindholm fortæller, at XEdu arbejder på at styrke og udvikle regionale så vel som globale økosystemer omkring startups, som udvikler digitale læringsmidler. Derfor har de også eksporteret deres model til samarbejdspartnere i både Asien, Afrika og USA.

Region Sjælland – 1-2-3 samarbejd!

Samarbejdsdag med Roskilde Univsersitet, Væksthus Sjælland og Erhvervsakademi Sjælland.

Efter at have samlet inspiration fra vores inkubator crawl skal vores egne samarbejdsevner stå sin prøve på dag to. Vi har afsat en hel dag til, at de tre institutioner Væksthus Sjælland, Roskilde Universitet og Erhvervsakademi Sjælland kan blive bedre til at samarbejde omkring innovation og entreprenørskab. Hovedtemaerne er, hvad vi brænder for hver især, og hvad vi kan brænde for sammen for at nå frem til en fælles vision. Vi er særligt inspirerede af, hvor dygtige finnerne er til at samarbejde på tværs af institutioner og organisationer med det fælles mål at styrke iværksættende kræfter på alle niveauer. Ud over konkrete tiltag som fælles innovationscamps og iværksætterpraktikker i regionens vækstfabrikker, så ønsker vi også fremover at styrke vores samarbejde omkring ledelsesuddannelser og inkubationsmiljøer, samt kortlægge og styrke både lokale og regionale økosystemer.

Vores fælles vision bliver at skabe og styrke en entreprenant kultur i Region Sjælland. Vi er gennem vores fire dage sammen blevet opmærksomme på vigtigheden af kontinuerligt at arbejde med styrkelse af de gode relationer. Vi vil derfor ud over diverse planlægningsmøder også invitere hinanden på besøg. Første besøg bliver i november på Roskilde Universitet, hvor vi blandt andet skal besøge FabLab RUC.

 

EM i Entreprenørskab

EM i Entreprenørskab. Danmark var repræsenteret af studerende fra SIMAC som flere gange har vundet titlen som europamestre. I år løb studerende fra Malta med sejren for udviklingen af et advarselsystem til motorcykler.

Og endelig bliver det tid til EM i Entreprenørskab. Der er nerver på hos studerende fra det meste af Europa, som skal pitche på scenen i Hotelli Presidentti. Vi er meget imponerede af kvaliteten af de fleste idéer og pitches. Et flot arrangement af JA Finland hosted af Ida Salo, som er tidligere vinder af de finske mesterskaber i entreprenørskab og CEO i virksomheden I’m Blue. Vi når også forbi de studerendes stande på 2. sal i Helsinki Shopping Center Kamppi til en udstilling af alt fra automatiserede græsslåmaskiner til motorvejsrabatter til prøvesmagning af fårekyllinger.

 

Urban Mill – Hvem har en stol, vi kan få?

Urban Mill er et kludetæppe af aktører, der er med til at opbygge og udvikle stedet sammen med de to ledere Kari Mikkelä og Lars Miikki.

På vores fjerde og sidste dag i Helsinki griber vi kufferterne og kører vest for Helsinki til vores sidste besøg inden hjemrejsen. Vores første stop er på co-working og co-creation stedet Urban Mill [link: www.urbanmill.com]. Omdrejningspunktet for Urban Mills arbejde er at samle og brande aktører i området, der arbejder med urban innovation, forklarer Lars Miikki, som har været med til at starte Urban Mill. De fleste, som arbejder med startup, kender sikkert amerikanske Saras Sarasvachys effectuation princip ”bird in the hand”: Start med de midler, som du har til rådighed – viden, netværk, økonomi – og sørg for hele tiden planlægge næste skridt frem for at stile efter et fast mål. Denne tilgang kendetegner i høj grad Urban Mill, som har gjort en dyd ud af tage ét skridt ad gangen med hjælp fra deres netværk og forhåndenværende ressourcer. Lars fortæller, at både møbler og idéer til brug af stedet bliver løbende udviklet af stedets brugere og af lokalområdet, og at det bidrager til, at få alle der har tilknytning til stedet til at føle ejerskab. Samtidig er Urban Mill også et godt eksempel på udnyttelsen af deleøkonomi. Eksempelvis havde én virksomhed en 3D-skærm stående på Urban Mill, som de selv brugte to dage om ugen. Resten af tiden kunne andre benytte den.

 

Startup Sauna – bottom up strategier og finsk sauna

Startup Sauna er lige blevet nyrenoveret og rummer både kontorpladser og mødelokaler. Et af dem udformet som en sauna og bygget i en blå container.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men af verdens største og mest anerkendte tech events SLUSH, er faktisk drevet af studerende. Filosofien bag SLUSH og mange af de andre aktiviteter, som har sit udspring i Aalto Universitets Entrepreneurship Society Aaltoes er at styrke næste generation af startups. Og ikke mindst de studenterdrevne. Vi mødtes med selskabets formand Anttoni Aniebonam 10 meter fra Urban Mill i den studenterdrevne inkubator Startup Sauna [link: startupsauna.com], som også huser det nye inkubatorprogram for studerende Kiuas. Anttoni har taget et års pause fra sin kandidatuddannelse for at arbejde som formand. Han fortæller, at stedet for ganske nyligt har fået et makeover af studerende, der har designet møbler og indretning, og at alt er studenterdrevet. Han mener, at årsagen til den succes, de har med deres aktiviteter er, at de arbejder tæt sammen med startup-miljøer og store virksomheder, samt adgang til kapital via investorer og business angles, så studerende hurtigt får støtte og vejledning af de dygtigste inden for deres felt. Og at alle arbejder ud fra samme vision. Siden selskabet startede i 2008 har tendensen bredt sig til mange af Helsinkis videregående uddannelser. F.eks. Arcada Entrepreneurship society og Think Company.

Så hvad kan vi lære af finnerne?

Der er meget at lære af finnerne omkring, hvordan de fremmer innovation og entreprenørskab. Vi har samlet vores inspiration fra turen i fire gode råd:

# Start småt – tænk stort!

  • Vent ikke på, at pengene skal komme til store prestigefyldte inkubatorer eller centre, men invitér alle til at bidrage med stole, borde, idéer og udvikle stedet sammen med et fælles mål om at styrke en entreprenant kultur.

# Kom ud af siloen!

  • Samarbejd på tværs af institutioner, erhvervsfremmende organisationer, virksomheder og investorer. Find ud af, hvad I hver især er gode til og bliv bedre sammen.

# Mix entreprenørerne

  • Sæt entreprenører fra forskellige udgangspunkter sammen i et entreprenant miljø; studenter startups, eksterne startups og virksomhedsteams, der arbejder med udviklingsprojekter. Netværk og ressourcedeling sker, når mennesker bringes sammen, og diversiteten øger muligheden for at inspirere hinanden.

# Lad de studerende drive udviklingen frem!

  • Spørg ikke, hvad de entreprenante studerende vil have, og prøv ikke at designe det perfekte miljø. Giv dem plads og kontakt til eksperter, og lad dem selv bygge deres eget miljø op.

 

Lav din egen Helsinki inkubator crawl

Har du lyst til at lave din egen inkubator crawl i Helsinki kommer her et par anbefalinger:

Indre by:

  • Maria 01, Co-working space for tech startups, https//maria.oi
  • XEdu, Community og inkubator for edu tech startups, www.xedu.com
  • Microsoft Flux, Co-working space for unge startups, www.microsoftflux.com
  • Think Company, Studenterderevet entreprenørskabs selskab og kontorplads, thinkcompany.fi

 

I nærheden af Aalto Universitet

  • Urban Mill, Platform for urban innovation, www.urbanmill.com
  • Startup Sauna, Kiuas  & Aalto Entrepreneurship Society, Studenterdrevet inkubation og accelerationsprogrammer samt organisatorerne bag tech eventen SLUSH, startupsauna.com, http://kiuas.us & https://aaltoes.com
  • Aalto Design Factory, Makerspace for studerende, https://designfactory.aalto.fi

 

Fun facts om Finland

Finnerne har flest heavy metal bands per person, og har over to millioner saunaer. Finnerne gør sig i mange bemærkelsesværdige årlige konkurrencer, som for eksempel koneløb, luftguitar, myggejagt, telefon- og gummistøvlekastning. Og så har Finland også en officiel årlig fejring af deres fejl d. 13. oktober.

 

Hvem er vi?

Væksthus Sjælland (VHSJ) er en regional erhvervsfremmeorganisation ejet af kommunerne på Sjælland. De har til huse i Vordingborg, men har kontorpladser og rådgivning til virksomheder på i alt 14 Vækstfabrikker i bl.a. Næstved, Ringsted, Slagelse, Vordingborg, Roskilde og København. Derudover driver de en række tværgående projekter.

 

Roskilde Universitet (RUC) er et internationalt orienteret universitet med stærke regionale samarbejdsrelationer. RUC’s fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. RUC’s videnskabelige resultater sættes i spil gennem åbenhed, involvering og videndeling. Dette sker blandt andet gennem systematisk brobygning mellem forskere og studerende på RUC på den ene side og virksomheder, organisationer og andre samfundsaktører på den anden. RUC huser en række innovative miljøer herunder FabLab RUC, BioFabLab RUC og Experience Lab RUC.

 

Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) tilbyder korte videregående og praksisnære og erhvervsrettede uddannelser samt efteruddannelse. Institutionen har afdelinger i Næstved, Roskilde, Slagelse, Nykøbing Falster og Køge. På afdelingerne tilbydes studerende at deltage i Start Up Programme, inkubationsmiljøer, innovationscamps, makerspaces og i praksisnære projektforløb med lokale og regionale virksomheder. Center for Entreprenørskab er EASJ’s centrale organ til fremme af innovation og entreprenørskab.as

Kunsten at skrive en fondsansøgning

Der er næsten ingen større glæde end at besøge en underviser med sine elever eller studerende på en uddannelsesinstitution, der har modtaget udviklingsmidler til at udvikle et nyt entreprenørskabsforløb af én eller anden karakter. At se ideerne tage form, og børn og unge være med til at skabe nye forløb og opleve glæden ved læring, det giver gåsehud, og det er en af glæderne ved at kunne bidrage til udviklingen af entreprenørskab i det danske uddannelseslandskab. Og vi har mange smukke eksempler at dele ud af.


Af Anders Rasmussen, Beate Boysen og Pernille Berg, Fonden for Entreprenørskab


Men inden en skole, erhvervsskole, gymnasium, erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet står med et nyt udviklingsprojekt, skal der skrives en ansøgning, som bliver positivt godkendt. Hvordan sker det så lige?

I disse dage er der udbudsrunder for videregående uddannelser og ungdomsuddannelser. Deadline er den 25. september, og derfor er der mails og telefonopkald, hvor der spørges interesseret, hvad er det lige I vægter i en ansøgning, og hvad dækker I egentlig af udgifter i budgettet? Stiller I krav om medfinansiering, og kan vores timer indgå som medfinansiering?

Den 14. september var der netværksdag for projektlederne på igangsatte udviklingsprojekter, og der blev ansøgningsprocessen også rejst. Som en projektleder sagde til os, der er sikkert flere af mine kolleger, der ville søge, hvis de vidste hvordan man skulle skrive en ansøgning til jer.

Ansøgningsprocessen skal endelig ikke være årsagen til, at vi ikke kan bidrage til at skabe flere udviklingsprojekter inden for entreprenørskabsforløb. Så med dette blogindlæg håber vi at kunne afmystificere lidt om ansøgningsprocessen.

 

Fra idé til projekt

Mange lærere og undervisere får rigtigt gode ideer i hverdagen til at ændre lidt på deres undervisningsforløb eller udvikle nye forløb for at fremme entreprenørielle kompetencer hos deres elever eller studerende. Mange lærere og undervisere har også mange ideer til nye eksperimenter, tit hører vi, at det kunne være ret spændende hvis man lige kunne lege lidt med…

Og det er med udgangspunkt i disse ideer, at ansøgningen skrives.

Det er netop i afsættet i hverdagen og ønsket om at skabe nye tiltag i eksisterende forløb eller skabe nye materialer eller forløb, der er et godt udgangspunkt til at skrive en ansøgning til os.

For at ideen får lidt substans og bliver til et projekt, anbefaler vi tit, at ideen sættes op i hverdagens kontekst ud fra følgende spørgsmål:

  • Er det en idé, andre kolleger kunne tænkes at være interesseret i at udvikle til et projekt?
  • Er det en idé, der passer ind i skolens/institutionens allerede igangsatte portefølje af udviklingsaktiviteter?
  • Er det en idé, der vil kunne motivere elever eller studerende til at indgå i entreprenørskabsforløb?

Med andre ord, ideen skal kunne omsættes til konkrete handlinger/indsatser, der på sigt gør en forskel for elever og studerende samt kolleger.

Ved at beskrive ideen og skabe nogle aktiviteter, der er med til at realisere ideen, tegnes projektet.

Projektet beskrives således med udgangspunkt i hverdagens ideer og tanker og gennem beskrivelsen konkretiseres ideen gennem aktiviteter. Det er en fordel, hvis ideens beskrivelse også inkluderer kolleger og studerende – eller sagt anderledes: jo flere ideen skaber værdi for, desto bedre er det. Og for at ideen skal have de bedste chancer for at modtage fondsmidler hos os, er det vigtigt at vise, hvordan idéen vil blive forankret på skolen/institutionen, sådan at den ikke dør ud, hvis idémanden flytter arbejdsplads.

 

Projektets bæredygtighed

Når vi støtter udviklingsprojekter, bestræber vi os på at støtte projekter, der gør en forskel i hverdagen og som kan bidrage til at skabe en fremtid, hvor flere elever, studerende, lærere og undervisere indgår i entreprenørskabsforløb. Derfor giver vi udviklingsmidler til nye forløb, udvikling af materialer, nye evalueringsformer og kompetenceforløb.

Vi har en klar holdning til, at kvalitet i undervisningsforløbene skabes af lærere og undervisere. Derfor støtter vi også kompetenceudviklingsforløb, hvor lærere og undervisere erhverver sig ny viden og kunnen omkring entreprenørskabsdidaktik og nye vidensområder indenfor entreprenørskab.

Gennem årene har mange på de videregående uddannelsesinstitutioner søgt om midler til at besøge Silicon Valley og Babson College. Vi ser heldigvis, at kredsen for ny viden udvides, og nu går studieturene eksempelvis til Spanien for at få ny viden om socialt entreprenørskab.

Som et nyt tiltag formidles alle studieture som blogindlæg, således tilgår den nye viden, man får med hjem til Danmark, alle interesserede.

Når vi læser og vurderer ansøgningerne, vægter vi projekter, der har overvejelser omkring inddragelse af kolleger og elever og studerende i udviklingsprojekterne. Og i særdeleshed hvordan disse involveres i udviklingsprojektets periode. Ligeledes vægter vi også ansøgernes overvejelser om, hvorledes udviklingsprojekterne indgår i institutionens hverdag efterfølgende. Alt fra materialeformidling og opkvalificering til fast udbud af et nyt kursusforløb, indlejring i eksisterende fag og så fremdeles – de hensyn, der er taget allerede i ansøgningsprocessen, vægtes, da det har en stor betydning for projektets langsigtede bæredygtighed.

Det betyder ikke, at projektet ikke må ændre sig, når bevillingen først er givet. Som garvede projektledere altid siger: ”Et projekt ændrer sig første gang, det møder virkeligheden.” Således er det også for udviklingsprojekter, der omhandler entreprenørskabsuddannelser.

Vores erfaring er dog, at jo mere og flere, der har været indover processen fra idé til projektansøgning, desto flere aspekter er drøftet og overvejet, og desto mere kvalificeret er ideen også.

I projektets bæredygtighed er også institutionens opbakning til udviklingsprojektet. Konkret manifesteres det i en ansøgning gennem medfinansieringen.

Så ja, vi kræver medfinansiering til de udviklingsprojekter, vi støtter. For i medfinansieringen tydeliggøres det, at der er opbakning og villighed til at prioritere en udvikling af entreprenørskabsforløb.

 

Hvad så, når ansøgningen godkendes?

Én ting er at skrive ansøgningen, men hvad sker der efter ansøgningen godkendes?

Fra ansøgningen fremsendes, til man modtager en mail om, at ansøgningen er positivt bedømt, modtager man en kvitteringsmail på modtaget ansøgning.

Vi bestræber os på at være så effektive som mulige i behandlingsprocessen af ansøgninger. Derfor melder vi også ud, hvornår man kan forvente at få besked om en positiv bedømmelse. Modtager man et afslag, får man tilbud om at få sparring efterfølgende til ny ansøgning i næste runde.

Modtager man derimod en positiv bedømmelse, får man først en mail om dette. Dernæst modtager man en kontrakt og projektdataoversigt, begge skal hhv. underskrives, udfyldes og sendes retur. Først da, er projektet oprettet og således i gang.

 

Udviklingsprojektet er i gang, hvad så?

Når udviklingsprojektet er i gang, er vi fortsat interesserede i at følge projektet. Vi besøger jer gerne, og vi indgår også gerne i sparringsmøder om projektets udvikling. Vi ved fra tidligere projekter, at der kan være behov for at ændre aktiviteterne og nogle af udgifterne til projektet. Det er helt naturligt, og efter dialog godkendes ønskede ændringer, såfremt der er reelle argumenter naturligvis. Vi sikrer, at ændringer indgår i vores journaliseringer af hvert projekt.

Vi er også yderst interesserede i at formidle udviklingsprojektet, mens det er i fuld gang, så jo mere vi orienteres, desto mere kan vi bidrage til formidlingen.

Som vi nævnte i indledningen, afholder vi også netværksmøder for projektledere. Vores erfaring herfra er, at disse møder er utroligt givende for deltagerne, da der er tid til erfaringsudveksling, sparring og skabelse af nye relationer på tværs af institutioner og uddannelsesniveauer.

Som noget nyt har vi igangsat udviklingen af et galleri af afsluttede projekter, så det fremtidigt er muligt at se hvilke projekter, vi har støttet. Det gør det forhåbentligt nemmere at skrive ansøgninger samt muligt at få inspiration til nye projekter.

Så lad ikke ansøgningsskriveriet afholde jer fra at søge udviklingsmidler til nye entreprenørskabstiltag. Skriv eller ring snarere til os, så vi kan hjælpe jer i ansøgningsprocessen. Vi vil så gerne sikre, at I søger udviklingsmidler hos os, og vi vil meget gerne bidrage til jeres udvikling af entreprenørskabsforløb!

 

Vil du vide mere, så kontakt:

Grundskolen: Anders Rasmussen anders@ffe-ye.dk
Ungdomsuddannelser: Beate Boysen beate@ffe-ye.dk
Videregående uddannelser: Pernille Berg pberg@ffe-ye.dk

 

 

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Hvorfor egentlig entreprenørskab?

I en tid hvor entreprenørskab og iværksætteri er på alles læber, fylder sendefladen på TV og kontinuerligt udråbes som det, vi alle skal leve af i fremtiden, så virker det måske en anelse reaktionært at stille spørgsmålet: Hvorfor egentlig entreprenørskab? Men det var ikke desto mindre det Fonden for Entreprenørskab og Mindset Trainers / Opfinderrådgivningen gjorde midt under Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab i juni i Børssalen i København.

Virkeligheden er nemlig den, at entreprenørskab som faglighed fortsat har det med at skabe flakkende blikke i uddannelsessektoren. For hvem har lyst til åbenlyst at indrømme, at det, som alle andre foregøgler at vide, er det smarteste og fedeste verden har set, det forstår man dybest set ikke?
For mange undervisere er det nemlig fortsat ikke klart, hvad entreprenørskabsundervisning reelt handler om, hvilken værdi det skaber for den studerende, hvordan det kan anvendes i andre fag og hvorfor dette ’pseudo-fag’ pludselig buldrer frem som festens midtpunkt både i og udenfor uddannelsessektoren.

Hvad kan entreprenørskab egentlig gøre for de unges fremtid i et hastigt forandrende og krævende arbejdsmarked? Hvad betyder det, når vi, som de indviede, udtrykker, at entreprenørskab kan være med til at udvikle andre og flere potentialer i de studerende?

Alt i mens 20 teams bestående af studerende fra korte og mellemlange videregående uddannelser knoklede for at blive Danmarksmestre i Entreprenørskab, havde vi samlet deres knivskarpe og inspirerende undervisere til en workshop med det erklærede formål at skabe sammenhængende svar til ovenstående spørgsmål. Vi havde samlet de 15 undervisere fra hele landet, fra forskellige fag og videregående korte og mellemlange uddannelsesinstitutioner, som alle arbejder og bruger entreprenørskab – med det erklærede formål at udforske, dele erfaringer og skabe grundstenene til en fortælling, der kan bidrage til at forklare, hvad entreprenørskab reelt set er for en størrelse i et uddannelses- og læringsperspektiv.

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen
Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Fremtidens kompetencekrav

Uanset om entreprenørskab er et egentligt selvstændigt fag, en generisk tilgang eller begge dele er det væsentligt at holde begrebet op mod de kompetencekrav, som fremtiden bringer. World Economic Forum udgiver løbende deres analyser af fremtidens kompetencekrav og i seneste udgave ”The Future of Jobs 2020” ser fremtidens kompetence-top10 således ud:

Complex problem solving Emotional intelligence
Critical thinking Judgment and decision making
Creativity Service orientation
People management Negotiation
Coordinating with others Cognitive flexibility

(Future of Jobs Report, World Economic Forum, 2016).

 

På dagen brugte vi listen som startskud for vores dialog. For hvad betyder disse 10 kompetencer i en hverdag med matematik, materialeteknologi, mediefag, finansiering eller virksomhedsøkonomi?  Hvordan kan man overhovedet bringe så abstrakte begreber i spil? Blandt de deltagende undervisere blev det meget hurtigt klart: undervisning i entreprenørskab og entreprenante metoder er en af hovedvejene til at skabe og styrke disse kompetencer hos studerende. Og hvorfor så det?

 

Hvad er det entreprenørskab kan?

Nedenfor kan du læse de synspunkter, som fremkom under vores fælles workshop.

Med dette indlæg er det vores intention at dele vores fælles forståelse af, hvad entreprenørskab gavner, og hvordan entreprenørskabstilgange kan anvendes på forskellig måde til at understøtte bl.a. de 10 kompetencer fra WEF.

Lad os understrege med det samme, at formålet med nærværende skriv ikke er at ophøje entreprenørskab til en enestående mirakelkur. Vi håber, vores tanker kan tjene som inspiration og dialog om, hvordan vi som trænere og uddannere af fremtidens værdiskabere kan være med til at give elever og studerende det bedst mulige afsæt til deres fremtid.

Lære at lære selv – fra underviser til coach

Entreprenørskab tilbyder en fleksibel metodisk tilgang til undervisningen, som giver de studerende blod på tanden til at være opsøgende, spørgende, kritisk og skabende, da tilgangen tvinger de studerende til at tage stilling og ansvar overfor status quo i en bestemt kontekst. Som underviserne udtrykte det: ”Det handler om at så et frø, sprede en virus, evnen til at udsprede, evnen til at opsøge. Det er ikke ”vigtigt ” med faget – de studerende skal nok selv finde ud af det, hvis vi giver dem muligheden for at lære at opsøge selv”. I henhold til de nævnte kompetencer fra WEF og et hastigt forandrende arbejdsmarked skal vi uddanne unge som er: ”forandringsaggressive i stedet for forandringsparate. Just in case, i stedet for just in time”.
Hvordan? Skal dette kunne lade sig gøre, så skal undervisningen have en anden form, og undervisere skal være og se sig selv i en anderledes rolle. “Vi, som undervisere, bliver nødt at gøre mere plads til ”coaching og facilitatorrollen”, så de studerende lærer selv”.

Indre motivation – og mening med faget

”Et af de største argumenter ved den entreprenante undervisning er, at de studerende kan se meningen med det, de skaber og undervisningen efterfølgende, når de har været igennem et forløb. Og hvis vi skal følge den forskningsviden, der siger, at det er den indre motivation, der sikrer en dybere form for læring, jamen, så skal vi gøre det – altså sikre en undervisning baseret på entreprenørielle metoder og didaktik”.
Hvordan? ”Det er vigtigt, man får skabt en god evalueringsramme af forløbet, hvor selve læringen bliver italesat, både fagligt og personligt. Og uanset faglighed kan man få de studerende til at anvende nogle af de værktøjer, de skal lære i henhold til læringsplaner m.m., igennem deres egen proces for at skabe noget”.

Lære med andre – kollektivet som platform

Entreprenørskabsundervisning giver muligheden for at afprøve sig selv, sammen med andre. At være igennem en proces, hvor den studerende sammen med flere involverede og egne evner og behov skal levere, giver hår på brystet. Det giver den studerende rum for at se sig selv sammen med andre, den studerende er tvunget til at tage stilling til andres behov, samt være i stand til at bruge og arbejde sammen med andre, med respekt for deres kompetencer.
Hvordan sker det så? Oftest er der tale om en udfordring med afsæt i en virkelighedsnær case, som skal løses. Ikke blot i samarbejde med klassekammerater, men med eksterne samarbejdspartnere og i tæt relation til underviseren og skolen. Det kan skabes på mange forskellige måder: det handler om at skabe et rum, hvor den studerende arbejder og eksperimenterer i det ukendte sammen med andre uden en facitliste at arbejde hen imod. ”I entreprenørskabsundervisning er vi sammen om det, studerende som underviser”.

Less talk more doing – at arbejde og være i det ukendte

Igennem entreprenørskabsundervisning skabes der en proces, hvor ingen parter kender til endemålet. Som underviser er du medskaber af en uvidende proces, hvor vi ikke kan være sikre på endemålet og resultatet. Det kan være frustrerende og angstprovokerende. Her bliver den studerende altså opfordret til at kigge efter løsninger og selv skabe dem. Fejl opstår hurtigt, og hurtige og effektive løsninger indenfor en snæver tidsramme kan være nødvendige og meget udfordrende, hvilket skubber til de studerendes kompetencer for at handle i nuet.
Hvordan? Det kræver, at man som underviser tør bevæge sig ud i et frit rum, hvor man skaber processen sammen med de studerende. Det drejer sig i virkeligheden om at bevæge sig fra den klassiske underviser, til en faciliterende rolle, hvor du i stedet for at anvise, hvor løsningen ligger, støtter de studerende i at være til stede i en kreativ proces og selv skabe løsningen.

Fra ide til handling til produkt: fagfagligheden bor i entreprenørskab

”Man kan anvende entreprenørskab, således får du skabt en meget praksisnær læring hos de studerende”. For de korte og mellemlange uddannelser er entreprenørskabsundervisning særligt nyttig i henhold til praktisk læring da ”praksisnærheden bor i entreprenørskab, som en generisk tilgang”.
Hvordan? Ved at anvende en entreprenant og herved eksperimenterende tilgang til sin undervisning, giver underviseren de studerende konkrete værktøjer og erfaring til at hjælpe et produkt, metode eller service på vej. En generisk tilgang til problemløsning, der passer til alle fagligheder.

Altså, de studerendes kompetencesæt har stort potentiale for at blive styrket igennem processer, som kaster den studerende ud i det ukendte, stressede, korte tidsfrister, besværlige samarbejdspartnere, umulige ”kolleger”, løsninger for samfund og rigtige mennesker med udfordringer og meget mere. Den studerende bliver nødt til at kigge længere ind i sig selv, i udbygning til den faglige kompetence, og trække på personlige kompetencer som netværk, samarbejdsevner, kommunikationsevner, koordinations- og planlægningsevner, vilje og lyst til at ville lykkes.

Forsimplet sagt – men lad os nu kalde en spade for en spade – entreprenørskabsundervisning er en god metode og tilgang, som er med til at styrke de studerende på alle fronter, indtil de skal ud og navigere på det ”nye arbejdsmarked”, den kreative økonomi/samfund.

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen
Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Det virker – men det er selvfølgelig ikke lutter lagkage!

Til trods for, at entreprenørskabsundervisning og -metoder viser sig gavnligt for den studerende på mange fronter, er der selvfølgelig udfordringer. Udfordringer, som vi og de 15 undervisere ikke har svaret på lige nu og her, og gerne vil skitsere for dig, så du er forberedt.

Vi skal prøve at have mere fokus på processen

En udfordring er, at de studerende kan have svært ved at se sig selv og meningen med entreprenørskabstilgange i starten. Og det er vores opgave at fortælle dem, det vi ved: hvorfor entreprenørskabstilgange skaber værdi for elever og studerende.
Studerende i dag arbejder ud fra konkrete studiefagsbeskrivelser, hvor de kan læse sig ind i konkrete outcomes, og hvordan man kan arbejde sig hen imod de gode karakterer. Når man arbejder med entreprenørielle forløb og kreative processer, arbejder man i en uvidende proces, og den lineære vej til de gode karakterer er ikke længere nødvendigvis synlig og håndgribelig. Vi spørger derfor os selv: ”Hvordan får du skabt fokus på entreprenørskab i det system, vi har i dag, da der er meget fokus på konkrete outcomes i stedet for processen”?

En opfattelse af, at det ikke er fagligt nok

”Vi har mange kollegaer, der er forelsket og fanget i faglig læring og dens tilrettelæggelse. Det handler om at overbevise dem om, at de (de studerende og underviseren) får noget ud af entreprenørskabsundervisningen, og at det er meget involverende og praksisnært at arbejde med entreprenørskab”.

Udfordrende at arbejde tværfagligt

At være i stand til og have muligheden for at danne samarbejde på tværs er værdiskabende for den studerende, da de får mulighed for at anvende deres fagfaglighed i samspil med andre studerende og fagligheden. Dette kan om noget gøre dem klogere på dem selv og deres egen faglighed. Men det er selvfølgelig en udfordring at skabe de her samarbejder på tværs. For ikke at tale om tidskrævende: ”At skabe samarbejde på tværs, og ikke arbejde i siloer, uden for sit eget fagfelt kan være udfordrende”.

 

Men det er bare at kaste sig ud i det

Det var en hæsblæsende og absolut ikke stille workshop med de 15 undervisere under Danmarksmesterskabet d. 1 juni ved Start Up Programme. At finde de gode argumenter for entreprenørskabstilgange, metoder og forløb var ikke udfordrende for de dygtige undervisere. Udfordringerne lå i at komme frem til de vigtigste.

Formålet med workshoppen var at udforske, dele erfaringer og skabe grundstenene til en fortælling, der kan bidrage til at forklare, hvad entreprenørskab reelt set er for en størrelse i et uddannelses- og læringsperspektiv. Vi håber ovenstående argumenter for, hvordan entreprenørskabstilgange skaber værdi for elever og studerende, kan være brugbart i din argumentation som underviser – for hvorfor du og dine kolleger skal og kan arbejde med entreprenørskabsmetoder.

Så håber vi, at du som underviser og lærer er blevet klogere, inspireret og måske endda provokeret af vores tanker om entreprenørskabsundervisning.

Det handler ikke blot om at skabe selvstændige iværksættere – men fremtidens værdiskabere, intraprenører og dygtige glade mennesker uanset faglighed.

Vi afslutter dette indlæg, præcis som workshoppen endte – med denne udtalelse fra en underviser:

”I bund og grund handler det om at få de studerende til at se verden med nye øjne – men det handler også om, at verden ser de studerende med nye øjne”.

 

Læs mere om hvordan Fonden for Entreprenørskab og Opfinderrådgivningen kan hjælpe dig videre med entreprenørskabsundervisning:

http://www.ffe-ye.dk/

http://sup.ffe-ye.dk

https://opfind.nu/

 

Indlægget er skrevet af:

  • Kasper Birkeholm Munk, Opfinderrådgivningen, Teknologisk institut
  • Carina Hammer, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab
  • Gitte Buje, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Jacob Aabroe, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Peter Moesdal Jensen, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Morten Baltzersen, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Martin Kirkegaard, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Ulrike Niemann, underviser, SIMAC
  • Jesper Nørskov, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Jette Jul, underviser, VIA
  • Sebastian Bo Landgren, underviser, VIA
  • Steffen Holm Helledie, underviser, UCN
  • Katrine Dupont Mortensen, underviser, UCL
  • Sara Emilie Troelsdatter, underviser, UCL
  • Allan Bjeld, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Lonni Walther, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Thomas Holm Nordfeldt, underviser, SIMAC