Kategori: Videregående Uddannelser

SDU spænder efteruddannelsesbuen på innovations- & entreprenørskabsområdet

Alle ressourcer er på banen, når vi på SDU arbejder med projektet ”Underviser-Hackathon: Ny motor for udvikling af Innovations- og Entreprenørskabsundervisning på SDU”. Faglige miljøer på flere fakulteter, centrale enheder samt studerende. Igangværende og projekteret undervisning lægger ryg til en hackathon over to dage, hvor deltagerne skal finde innovative løsninger og muligheder for fremtidens I&E undervisning på SDU. Projektet er en cocktail af efteruddannelse, som skal kvalificere deltagerne inden for I&E undervisning, samtidig med at der udvikles på kurser i I&E undervisning – alt sammen lagt ind i konceptet for en hackathon. 


Af Cita NørgårdSDU Universitetspædagogik


Efteruddanelse og kursusinnovaton samlet i ét 

De intensive hacking-forløb tager afsæt i hackathon-formatets metoder og kreative læringsprocesser for at bryde med vanetænkningen og skabe kreative rum for gentænkning af den nuværende I&E undervisning. Deltagerne skal hacke sig ind på kollegers undervisning igennem de cases, som studierne stiller til rådighed. Initiativet er så meget en ”walk the talk”, at de gængse kursusformater for efteruddannelse af universitetets undervisere bliver udfordret godt og grundigt. Samtidigt er det intensionen, at kursusdeltagerne også kommer ud af komfortzonen – på den gode måde! – og selv prøver processer og situationer af, som ligner dem, studerende ofte møde. Alt sammen imens der skabes nye ideer til casene, og undervisningsideerne på I&E feltet udfordres. 

Ambitiøse mål, der støtter hinanden 

Vi vil inspirere og kompetenceudvikle SDUs undervisere inden for innovations- og entreprenørskabsundervisning på en interessant og relevant måde, hvor man som deltager selv får prøvet forskellige metodikker og tilgange af undervejs. 

Produktet er også et mål i sig selv, da der over de to dage skal arbejdes med I&E undervisning, som kan få en makeover eller som skal realiseres fremadrettet.  

Udvikling af hackathonkonceptet og faglige materialer til denne hackathon er det tredje og fjerde mål, idet vi forventer at hackathon kan blive en efteruddannelsesstandard for kurser både på SDU og også på andre universiteter efter denne afprøvning. 

Hackaton-formatet repræsenterer en sammentrækning af begreberne ’hacking’ og ’maraton’.  Projektet har fokus på et intensivt udviklingsforløb. Her er det undervisere på tværs af fagfelter og sammen med eksperter i undervisning, som læring hacker sig ind i hinandens undervisning og kurser indenfor Innovations- og Entreprenørskabsundervisning (I&E undervisning).  

En rejse fra start til slut for deltageren 

Efteruddannelseselementet i hackathonet består i, at deltagerne i arbejdet med casene kvalificeres til at reflektere, planlægge og gennemføre I&E uddannelse for egne studerende.  

Deltagerne arbejder sig ud fra deres eget startniveau ind i I&E pædagogikken og i SDUs ambitiøse målsætning på dette område. Undervejs bliver deltagerne bekendt med SDUs supportfunktioner som SDU-Universitetspædagogik (SDUUP), SDU-RIO og online faciliteter. Under positiv sparring og afprøvning arbejder deltagerne således med taksonomien for I&E undervisning og formulering af læringsmål for I&E undervisning, relevante metodikker og læringsaktiviteter samt undersøger eksamensformer, der egner sig til udprøvning i I&E undervisning. Deltagerne erfarer I&E undervisningens særlige udfordringer omkring lærer- og studenterroller og afprøver desuden personligt de usikkerhedsbetonede situationer, der er karakteristisk for meget I&E undervisning. Ved at gennemføre dette projekt tilegner underviserne sig således relevant viden om I&E undervisning samtidig med, at de arbejder i dybden og også selv gør erfaringer med at komme ud af komfortzonen. 

Der er tænkt over læringen 

Deltagerne på kurset er såvel undervisere på SDU, som allerede underviser i I&E, som undervisere med interesse i emnet og f.eks. skal til at undervise i I&E. Deltagerne vil få mange forskelligeartede inputs til deres arbejde med casen igennem dagene. Alle får en mentor, som er en af vores mere erfarne I&E undervisere, og der vil være en fælles framing af dagene og arbejdsprocesser. Derudover vil der være onlineressourcer, videoressourcer, workshops (ideation, pitch, maker space m.fl.) samt stande, som skal besøges (fra f.eks. FFE, SDU universitetspædagogik, startup-afdelingen af RIO, studerende, m.fl.). Generelt set er de initiativer og ressourcer, deltagerne vil møde, også ressourcer, som de selv har til rådighed i deres undervisning efterfølgende. F.eks. pitch workshop, RIOs og SDU universitetspædagogiks konsulenter og avancerede onlineressourcer. 

Luksus for caseholdere 

Hvor ofte har man som kursusansvarlig underviser lige mulighed for, at andre kan kaste deres fulde energi efter at renovere ens kursus i to dage?  

I andre sammenhænge har vi stor succes med at lave kurser på tværs af fagligheder og fakulteter til meget stor inspiration. F.eks. mikses alle supervisionsgrupper i universitetspædagogikum på tværs af fakulteter. Erfaringen herfra fortæller os, at der er rigtig meget nytænkning at hente, når man tænker sammen med kolleger fra andre fagligheder, forudsætninger og rammer. Vi forventer at se forslag til løsninger, som udfordrer I&E-undervisningens organisering, formalisering, rollefordeling, mål, metoder og eksamener. 

Herlige sidegevinster  

Dét at repræsentation af fakulteter, enheder og studerende samarbejder igennem projektet er med til at binde SDU sammen omkring I&E undervisning.  

Formatet for dette projekt lægger op til innovation, og vi forventer ambitiøse og nyskabende bud på SDUs fremtidige I&E-undervisning. Deltagerne i hackathonet vælger sig ind på 1 af 4-6 cases, som repræsenterer konkrete I&E undervisningsforløb på forskellige fakulteter herunder tværfaglige forløb. Deltagernes løsningsforslag formidles dels i pitches og dels i produktioner fra grupperne og kan efterfølgende anvendes af den fagansvarlige (case-ejer), som kan arbejde videre med at implementere gruppernes løsninger.  

Studier af hvordan undervisning udvikles positivt i mikrokulturer, hvor kolleger diskuterer undervisning med hinanden gør, at vi har store forhåbninger til, at de interessefællesskaber og kontakter, der etableres i dette kursus, har mulighed for at fortsætte også efter de to dages kursus.
 

Projektets arbejdsgruppe: 

SDUUP: Cita Nørgård, Rie Troelsen 
RIO: Thomas Bernhard Kjærgaard, Sine Berg Schuwendt m.fl. 
IER: Suna Løwe Nielsen, Martin Senderovitz 
HUM FAK: Tine Lynfort Jensen 
TEK FAK: Steffen Kjær Johansen 

Iværksættere er afgørende for at nå FN’s Verdensmål

Fire studerende fra University College Nordjylland vil have os til at pante mere og smartere, og de arbejder direkte med FN’s verdensmål om at sikre ansvarligt forbrug og et bedre klima for at udvikle den bedste løsning. 


Af Nanna Rasmussen, Projektleder i Fonden for Entreprenørskab


Danmark er med til at gøre sin del for at opnå verdensmålene, men kan den enkelte borger gøre en forskel? Det mener SmartPant! De fire studerende bag SmartPant mødte hinanden gennem deres studie og et fælles ønske om at udvikle et produkt, der øger danskerne bevidsthed om klima og miljø.  

SmartPant vil gøre pant digitalt og motivere folk til at pante mere – uanset om flasken eller dåsen har en pantværdi. Derfor har de unge iværksættere udviklet en app, som skal digitalisere betalingen og bygge ovenpå den allerede eksisterende pantindustri. Appen taler sammen med pantautomater og pantstationer rundt omkring i Danmark, og derudover skal appen også motivere til handling, så den enkelte borger kan indflydelse og gøre en forskel.  

Ideen til SmartPant opstod på en tur rundt i bybilledet: 

Da vi første gang var ude i naturen og observere, var vi faktisk overraskede over, hvor mange dåser og flasker, der egentlig lå i naturen, både med og uden pant. Det åbnede virkelig vores øjne for, hvor stort et problem det egentlig er,” siger idemagerne bag SmartPant. 

Arbejdet med verdensmålene betyder alt

Vejen fra en god idé til et færdigt produkt kan være lang og hård. Men ønsket om at arbejde med verdensmålene har hjulpet SmartPant som et værktøj og været med til at skabe fokus.  

“Vi brænder for at gøre en forskel i forhold til genanvendelse af plast og metal. Med vores mission sætter vi et skarpt fokus på FN’s verdensmål, hvor vi har et øget fokus på verdensmål 12 og 13, da vi har fokus på genanvendelse af alt plast og metal, og skaber motivation til forbrugerne, så vi kan nå genanvendelsesprocenten på 100%. At arbejde med verdensmålene og sætte et øget fokus på dem er en stor motivation for os, da vi kæmper for at udvikle en app, som gør en forskel for den enkelte forbruger og vil få en positiv indvirkning for miljøet,” forklarer SmartPant. 

Smart Pant fra UCN vandt et verdensmålsmikrolegat til Danish Entrepreneurship Award 2019.

SmartPant har siden oktober 2018 arbejdet på at gøre deres idé til virkelighed og modtog i november 2019 et verdensmålsmikrolegat til Danish Entrepreneurship Award netop fordi de arbejder decideret med verdensmålene.  

Vi tror på, at hvis vi kan få verdensmålene ned til at være et hverdagsproblem, som forbrugerne kan løse, så kan vi alle være med til at opfylde verdensmålene inden 2030. Derfor er det vigtigt for os at skabe opmærksomhed på vigtigheden af genanvendelse af drikkevareemballager,” forklarer SmartPant. 

Flere verdensmålsiværksættere 

Tuborgfondet og Fonden for Entreprenørskab er gået sammen om at sætte fokus på og styrke unge iværksættere og nye virksomheder, der arbejder for at løse store globale udfordringer. En del af samarbejdet er at uddele 150 verdensmålsmikrolegater over de tre år. Og netop verdensmålsmikrolegatet har gjort en forskel for SmartPant, så ambitionerne er store: 

”I 2020 vil vi have vores første version af vores app på markedet, og vi vil have den fulde app klar i slutningen af 2020 eller start 2021. Vores plan er inden for de næste fem år at komme på det norske og det svenske marked, og derefter har vi en større international udviklingsplan.” 

Vil du søge et verdensmålsmikrolegat? 

Du kan søge om et verdensmålsmikrolegat flere gange årligt. Næste deadline for ansøgninger er den 19. februar 2020. 

Læs mere om verdensmålsmikrolegaterne her.

Innovation i den virkelige verden

Ofte tror studerende, at rigtig innovation handler om at få en ide, andre ikke har fået før. Derfor bliver de også demotiverede og giver op, når de finder ud af, at deres nye ide slet ikke er så ny, som de tror. Men dette er en stor fejl, der bl.a. er forårsaget af den måde, hvorpå kreativitet forstås og defineres.


Af docent og Ph.d. Mikkel Snorre Wilms Boysen og pædagogstuderende Hege Luitgarde Winther Griffel.


Inden for kreativitetsteori og innovationsteori er der fokus på det nye. Et kreativt produkt defineres ofte som noget, der både er nyt og værdifuldt. Det samme er gældende for innovation. Men fokus på nyhed kan give nogle urealistiske forestillinger i forhold til innovation og kreative processer. For selvom man har fundet på noget nyt, vil der ofte være andre, der har fundet på noget lignende.

Det er sjovt at være innovativ, men det kan være et møjsommeligt arbejde at finde ud af, hvilke lignende ideer andre kreative sjæle har fundet på. Der er godt 7,5 milliarder mennesker på jorden, så omfanget af ideer og initiativer er uoverskueligt. Men det er denne møjsommelige fase, der ofte er den virkelig værdifulde. Det er her, man finder nye samarbejdspartnere og udvikler ideer, der kan blive værdifulde for samfundet. 

I den her artikel vil vi give et eksempel på en sådan udviklingsproces. Historien skal gerne give studerende, der arbejder med innovation og entreprenørskab, en større forståelse for innovationens anatomi. Ultimativt er håbet, at studerende med afsæt i denne case vil få øje på, at det er godt (snarere end det modsatte), at andre har fået en ide, der minder om den, man selv har fået. Dette giver nemlig potentielle samarbejdspartnere og større chancer for at løse reelle samfundsudfordringer.

En ide fødes  

Hege er pædagogstuderende og deltager på et modul, hvor de studerende skal udvikle velfærdsteknologi. I modulet skal de studerende arbejde sammen med et privat firma, der bl.a. benytter sensorer i deres teknologiske løsninger. Desuden medvirker Syddansk Universitet og multimedieteknikker-uddannelsen i Slagelse.

For at finde forbedringspotentialer i den pædagogiske praksis, besøger Hege og hendes gruppe ASK-klassen på Center for specialundervisning (CSU). Eleverne i ASK-klassen er multihandicappede og har brug for megen støtte.  

”Vi spurgte lærerne i klassen om, hvilke problemer de godt kunne tænke sig at få løst. Lærerne fortalte om udfordringer med tænd/sluk-kontakter. For at inddrage eleverne mest muligt bruger de elektriske køkkenmaskiner, som eleverne kan betjene med en tænd/sluk-kontakt. De viste os en stor rød knap, som forbindes med maskinen med en ledning. Ordningen giver flere problemer. Den kan være svær at betjene, hvis eleven har vanskeligheder med sine hænder. Nogle elever har desuden svært ved at forstå, at det er den samme bevægelse, de skal anvende for at tænde, som for at slukke”, fortæller Hege Luitgarde Winther Griffel.

Med udgangspunkt i det private firmas teknologi, udvikler Hege og hendes gruppe en ide til en kontakt, som via en sensor kan opfange en bevægelse og dermed tænde og slukke. En sådan anordning vil gøre det muligt at designe individuelle løsninger tilpasset den enkeltes handicap. Der er således mulighed for at gøre eleverne mere selvstændige og selvhjulpne. På CSU er de meget glade for perspektivet i en sådan løsning.

Ideer mødes

Hege præsenterer ideen ved forskellige arrangementer, herunder Fonden for Entreprenørskabs regionale konkurrence og ved lokale vidensmesser. Men hun mangler teknisk ekspertise til at komme videre med ideen. Først prøver hun at henvende sig til forskellige uddannelser, hvor der er teknologisk knowhow tilstede. Bl.a. henvender hun sig til DTU, hvor der er en søgebase, der kan benyttes til at præsentere et problem og invitere til samarbejde. Dette resulterer dog ikke i nogen henvendelser. Herefter skriver hun i en periode sammen med en underviser fra DTU. Men denne kontakt giver umiddelbart heller ingen fremdrift i projektet. Men Hege forsætter.

”Så kom jeg i tanke om en nordmand helt oppe i Nordnorge, som jeg havde mødt i 2009, da vi som familie rejste til Nordkap i vores ombyggede minibus. Vores bil gik i stykker, og mens vi ventede på at få sendt en speciel reservedel, boede vi i haven hos Torbjörn og hans familie. Torbjörn er pensioneret nørdet fysiklærer. Så ham skrev jeg til. Vi skrev en del sammen, men jeg tror ikke, jeg helt kunne følge med i de tekniske overvejelser, han gjorde sig. Så heller ingen løsning der,” fortæller Hege.

For at kvalificere ideen laver Hege nu en række filmoptagelser af eleverne på CSU og deres daglige udfordringer. Filmene skal bruges til at kvalificere arbejdet med at udvikle de rette teknologiske løsninger. Der er meget arbejde forbundet med dette. Tilladelser til filmoptagelser skal gives, m.m. Men under filmoptagelserne opstår pludselig en dialog med en lærer, som sender projektet i en ny retning.

”Læreren fortalte om et computersystem, der hedder Tobii, som hjælper handicappede med at kommunikere, ved at de kan aktivere bogstaver eller symboler ved at kigge på dem. Med den tanke i baghovedet gik jeg på nettet for se, hvad der fandtes af muligheder i forhold til tænd/sluk-knapper. Der var ikke ret meget at finde. Men jeg stødte på Elias og Frederik, som i forbindelse med deres studie på DTU var ved at udvikle en app, der kan gøre en smartphone eller tablet til en øjenstyret tænd/sluk-kontakt,” fortæller Hege.

Da Hege bliver opmærksom på mulighederne ved øjenstyring, går det op for hende, at der muligvis gemmer sig en løsning her, der er endnu bedre end løsningen med sensoren. Øjenstyring vil kunne give endnu flere handicappede elever på CSU mulighed for at være mere selvhjulpne. Ligeledes vil den app, som de studerende fra DTU er i gang med at udvikle, kunne indbygges i allerede eksisterende teknologi, såsom smartphones.  

Hege og hendes gruppes nye ide med sensoren viser sig altså at være overflødig, da en endnu bedre løsning er undervejs. Mange studerende vil i den situation blive skuffede og tænke ”så har det hele jo været spildt arbejde”. Men det tænker Hege ikke. Hege er bare glad for, at der nu er endnu større chancer for, at eleverne på CSU kan blive selvhjulpne i dagligdagen med brug af øjenstyring.

Efterspillet

Selvom Hege nu har fundet en potentiel løsning, er det nødvendigt at følge projektet helt til dørs. Hege afholder derfor en række møder på DTU med de to studerende med henblik på at finde en måde at bruge deres teknologi til at støtte eleverne på CSU. Samtidig er de to DTU-studerende interesseret i at afprøve og tilpasse deres produkt i forhold til den målgruppe, som Hege har etableret kontakt til.

Hege indleder således et samarbejde med Obital, som de to studerendes firma hedder. Obital kan bruge Heges erfaring som repræsentant for nogle mindre teknik-mindede pædagoger, der i sidste ende skal kunne drage nytte af produktet. Ligeledes repræsenterer eleverne i ASK-klassen en målgruppe, som Obital i mindre grad har erfaring med.

Et sådant type samarbejde kan føre til, at produkter udvikles, tilpasses og bliver til stor værdi for mennesker. Historien med Hege ender altså ikke med, at det er ”Heges ide”, der umiddelbart kommer til at forandre den pædagogiske hverdag inden for specialområdet. Men Hege er en central del af processen og hendes indsats er afgørende i forhold til at skabe nye relationer mellem DTU og den pædagogiske verden. Relationer med et udviklingspotentiale, som kan vise sig at være afgørende, ikke mindst for eleverne på CSU.  

Elias Lundgaard Pedersen og Frederik Østergaard Neble i gang med at afprøve deres teknologi i samarbejde med en bruger.

Pointen

Innovation opdeles ofte i radikal og inkrementel innovation. Den radikale innovation associeres med nye opfindelser, som fundamentalt ændrer markedet, fx en smartphone. Med inkrementel innovation refereres til processer, hvor der bygges videre på eksisterende løsninger.

Kreative processer involverer typisk mange forskellige aktører, der med små skridt bygger videre på hinandens løsninger og initiativer. Derfor kan langt det meste innovation karakteriseres som inkrementel. Ligeledes er det vigtigt at forstå, at man som enkelt individ altid vil spille en relativt begrænset rolle, fordi man altid vil være inspireret eller afhængig af andre.

Ovenstående case giver et glimt af innovationens anatomi i den virkelige verden. Hege får en god ide, men de følgende faser består af møjsommeligt arbejde, og der er mange blindgyder undervejs. Hele processen synes langt fra den traditionelle forestilling om den kreative person, der pludselig får en lys ide. Det er en bøvlet proces, men sådan er innovation.

Med afsæt i fortællingen kommer til slut tre gode råd til studerende, der beskæftiger sig med innovation:

  • Hvis du har fået en ide, så prøv at undersøge, hvem der har fundet lignende ideer.
  • Hvis du ikke kan finde lignende ideer, er det formentlig, fordi du ikke har ledt grundigt nok.
  • Hvis du finder nogle, der har fået en god ide, indled da et samarbejde, således at ideen kan udbredes, kvalificeres og komme flere til gavn.

Hvis man er interesseret i mere dybdegående og teoretiske beskrivelser af kreativtetens og innovationens komplekse og samskabende karakter, kan man læse følgende:

  • Boysen, M. S. W. (2017). Embracing the Network: A Study of Distributed Creativity in a School Setting. Thinking Skills and Creativity, Volume 26, 102-112.
  • Clapp, E. P. (2017). Participatory creativity: introducing access and equity to the creative classroom. Routledge New York and London: Routledge.

Hvis man vil vide mere om Obital og deres teknologi, besøg www.obital.io. Obital er opstartet og ejet af Elias Lundgaard Pedersen og Frederik Østergaard Neble.

Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Er vi kommet dertil, hvor entreprenørskabsmetoder kan udbredes til alle studerende, og ikke kun dem, der selv kan og vil? Carina Hammer og Pernille Berg fra Fonden for Entreprenørskab reflekterer i et blogindlæg, og konkluderer at entreprenørskabsmetoder er for de mange.


Af programleder Carina Hammer & Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse på videregående uddannelser, Fonden for Entreprenørskab.


I skrivende stund er vi midt i afholdelsen af de regionale mesterskaber i Start Up Programme. I sidste uge afholdt vi i Odense det første af i alt tre regionsmesterskaber. Fem hold studerende med brandgode ideer blev sendt videre til Danmarksmesterskabet, der afholdes på Børsen i København den 29. maj.

Men inden vi når regionsmesterskaberne, afventer vi altid tilmeldingerne med bankende hjerter – for vi ved, at der forinden har været knoklet hårdt på uddannelsesinstitutionerne med at sikre de studerendes motivation, selvtillid og i det hele taget entreprenante forløb op til tilmeldingsfristen.

Vi ved også, at både studerende og undervisere, udover deres studienære opgaver, har utallige muligheder for at deltage i events, netværk og programmer. Så en prioritering af at deltage i uddannelses- og entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme tager vi i Fonden for Entreprenørskab på ingen måde for givet.

Omvendt ved vi fra interviews og erfaringsopsamlinger, at når studerende deltager i uddannelsesforløb, og kaster sig ud i at deltage i en entreprenørskabskonkurrence med en idé, så fremmer det deres entreprenørielle selvtillid, og det giver dem mod til at realisere dem selv, deres start up, ideer og projekter. Og vi kan se, at de studerende omsætter ideer til konkrete start ups i de efterfølgende år.

Entreprenørskab er vigtigt og det virker!

Naturligvis mener vi i Fonden for Entreprenørskab, at entreprenørskab i uddannelserne er vigtigt. Det mener vi, fordi vi ved, at entreprenørskabsmetoder i undervisningen skaber fremtidens iværksættere og værdifulde innovative medarbejdere. Og dem har vi brug for.

Vi ved fra international og egen forskning, at når undervisere anvender entreprenørskabsmetoder i undervisningen, bliver de studerende mere motiveret og engageret i deres studier og undervisning, fordi de er med til at skabe værdi. Både for dem selv – men især også for andre i samfundet.

De studerende bliver mere motiveret og gladere for at gå i skole, da de samtidig føler øget opbakning fra deres undervisere. Vi ved også, at entreprenørskabsundervisning har en positiv sammenhæng med de studerendes mod, selvindsigt, selvtillid, udholdenhed og lysten til at blive iværksætter. Ydermere ved vi, at entreprenørskabsmetoder kan styrke fagfagligheden, da entreprenørskabsforløb giver den studerende mulighed for at anvende og omsætte viden til praksis.

Kort sagt: Med et formål om at drive Danmark fremad, skabe flere iværksættere og innovative medarbejdere, så virker entreprenørskabsundervisning!

Øget interesse fra undervisere

Igennem vores uddannelses- og entreprenørskabsprogram Start Up Programme oplever vi en øget interesse for entreprenørskabsdidaktikken. Og vi oplever, at undervisere fra erhvervsakademier og professionshøjskoler ønsker opkvalificering indenfor entreprenørskabsmetoder og undervisning.

Siden 2016 er antallet i Fondens program steget fra 15 ildsjæle til et netværk af 250 undervisere, som på den ene eller anden måde arbejder med entreprenørskab. Interessen og motivationen er der fra underviserne, og det er en essentiel forudsætning for, at de studerende får mere entreprenørskabsundervisning.

Men, vi kan dog samtidig se udfordringer i forhold til at få omsat motivationen og interessen fra underviserne til konkrete handlinger på de respektive institutioner. Udfordringer som økonomiske ressourcer, semesterplanlægning, men også ledelsesmæssig forståelse eller interesse for området, kan være nogle af de knaster vi ser, for at sikre en omsætning af interessen for entreprenørskab til konkrete entreprenørskabsforløb på uddannelserne. Det betyder at undervisere vælger det fra og ”gør som de plejer”.

Det kræver ekstra at lære nyt og anvende nye metoder i undervisningen

Det kræver adgang til netværk og opkvalificering og det kræver tid til at sikre, at de nye metoder indlejres i undervisningen, vejledningen og bedømmelsen af de studerende. Dertil ikke at forglemme den kollegiale dialog og samarbejdet omkring tilrettelæggelsen af semestre m.v.

Hvis vi skal have flere undervisere med på vognen, der anvender entreprenørskab i undervisningen, så kræver det ikke bare motivation og interesse fra underviserne, det fordrer opbakning, tid og støtte fra baglandet.

Dette gør det dog ikke alene…

Fagfaglighed og entreprenørskabsmetoder

Vi ved, at de ekstra-curriculære tilbud som studentervæksthuse, Maker Labs mm. står skarpt ude på de fleste af institutionerne. De ekstra-curriculære tiltag er en fantastisk måde at sikre en fysisk infrastruktur til de studerende, som ønsker at arbejde med iværksætteri, og vi ved fra øvrige kortlægninger, at studentervæksthusene også arbejder med professionel rådgivning, som er umådelig værdifuld for de konkrete student start ups.

Men, hvis de ekstra-curriculære tilbud overtager entreprenørskabsdagsordenen, glemmer vi så ikke entreprenørskabsmetoden i faget? Og ”giver” vi så egentlig ikke kun ”entreprenørskab” til dem der kan og vil? Hvad med dem vi gerne vil træne, danne og udvikle kompetencerne hos til at skabe den næste succes?

Vi møder mange undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler som gerne vil arbejde med entreprenørskabsundervisning. Udfordringen for underviserne er ofte den øvelse, der ligger i at få entreprenørskab oversat, eller metodeliggjort til deres egen fagfaglighed. Som for eksempel laboranter, læreruddannelser, optometristerne, pædagoguddannelsen, bygningskonstruktøren osv. Her tror vi der ligger en reel opgave i at skabe netværk og viden for underviserne om, hvordan man indenfor en særlig fagfaglighed kan anvende entreprenørskabsmetoder.

Vi ved, at ved brug af entreprenørskabsmetoder i undervisningen, styrkes de studerendes faglighed og forståelse af samme. Men det er en udfordring og tidskrævende øvelse for mange undervisere at forstå og anvende metoderne curriculært i deres fag. Og se det som en metode, og ikke som en ekstra-curriculær øvelse, der ligger udenfor den konkrete uddannelse, men snarere forankret i studentervæksthuse, hubs osv.

Entreprenørskab er for alle

Som det seneste Uddannelses- & Forskningsmøde også fokuserede på, skal de studerende gennem deres studier opfordres og motiveres til at turde:

Vores videregående uddannelsesinstitutioner skal give de studerende tro på, at de kan skabe noget nyt. Så de både får en solid kernefaglighed men også lærer at tænke innovativt og skabe noget nyt, som en integreret del af deres uddannelse. Så de tør bringe sig selv i spil og være mere selvstændige”. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers’ debatoplæg til Uddannelses- og Forskningsmødet 2019 den 4. og 5. april 2019

Øvelse gør mester, og derfor mener vi også, at alle studerende har godt af at træne deres entreprenante kompetencer. Om de anvender dem som iværksætter eller innovativ medarbejder, kan kun tiden vise os.

Udviklingen af ekstra-curriculære aktiviteter overfor det curriculære

Siden 2009 har vi set en markant ændring, hvor flere studerende møder entreprenørskabsundervisning (kortlægning af curriculære aktiviteter med fokus på entreprenørskabsmetoder). Men alligevel er det oplagt at spørge: Hvorfor er tallene stagneret – generelt set på videregående uddannelser i 2016-2018? Og hvorfor er der desuden nogle steder som Erhvervsakademierne, hvor der er færre studerende, der møder entreprenørskabsundervisning?

Interessant er det, når vi samtidig ser på nye tal over deltagerantallet siden 2012 til nu i vores egen entreprenørskabskonkurrence i Start Up Programme. Her kan vi se hvordan deltagerantallet er gået fra de mange i 2012, hvor hele klasser deltog fra uddannelserne, til de færre og studerende fra studentervæksthuse i 2018.

Kort sagt ser vi en tendens til, at fokus på institutionerne er på entreprenørskabsaktiviteter til de studerende der kan og vil igennem mange og gode ekstra-curriculære aktiviteter. Og fokus på entreprenørskabsaktiviteter til de mange igennem uddannelserne, er faldet.

Vi ved godt, der er mange dagsordener på institutionerne, og at entreprenørskab ikke altid står øverst på dosmersedlen – men måske det alligevel giver stof til eftertanke, når vi ser nærmere på tallene? Ifølge vores kortlægning kan det se ud som om at færre studerende får entreprenørskabsundervisning på uddannelserne.

1_blog

2_blog

Når entreprenørskab ikke længere er et fyord

Hvis vi opsummerer, hvad vi ved, så er der øget interesse for entreprenørskabsmetoder fra underviserne. Vi ved entreprenørskabsmetoder virker, øger entreprenante kompetencer hos studerende, selvtillid og styrker fagligheden. Vi ved at ekstra-curriculære tilbud på institutionerne løftes stærkt og vil gøres fremover, og vi kan groft sagt gå ud fra, at de studerende, der kan og vil arbejde med iværksætteri, har mulighed for støtte og opbakning. Ydermere ved vi fra en undersøgelse fra henholdsvis KEA og CphBusiness at 64% af alle studerende har en såkaldt iværksætterspire i maven, når de starter deres studie.

Hvis vi hælder alt dette ned i en stor omgang entreprenørskabssuppe på institutionerne – er der så ikke en fordelagtig platform for at få entreprenørskabsmetoderne ud på alle uddannelser og fagligheder?

Ikke med det formål at alle studerende skal være iværksættere og skabe start ups. Nej med det formål at fremme og supportere de studerendes aspirationer og sørge for, at alle studerende har lige muligheder, således alle kan præges og løftes frem uanset faglighed.

Entreprenørskab er vigtigt, også for de mange!

Tak for den store indsats i netværket hos Start Up Programme

I år har vi flere studerende med i regionalmesterskaberne end tidligere. Det er utroligt glædeligt at se, at undervisere og studerende kaster sig ind i et program og har mod til at teste deres start up og projektideer og få feedback på disse. Vores hjerter banker for dem, der kommer med start up-ambitioner og dem, der aldrig så sig selv med en start up-idé, inden de trådte ind i et uddannelsesforløb.

Alle er velkomne, og vi ved, at de start up- og projektideer, vi præsenteres for de kommende uger, om nogle år vil være at se på start up-scenen eller omsat hos virksomheder og organisationer.

Forskningen siger: Sådan får vi flere milliardvirksomheder i Danmark

Universiteterne skal i løbet af de næste 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder, lyder det fra politisk hold. Men hvad skal der til? Fonden for Entreprenørskab har samlet forsknings- og analyseresultater, der kan hjælpe politikerne på rette vej. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser, Kåre Moberg, Forskningsleder og Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab 


Ifølge Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers skal universiteterne i løbet af de kommende 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder. Danmark skal udnytte sin position som et af de stærkeste forskningsmiljøer i verden og derved forme en hel ny generation af iværksættere.

Det er en ambition, vi i Fonden for Entreprenørskab kan følge Uddannelses- og Forskningsministeren i.

Og det er ikke umuligt, hvis det gribes rigtig an. Det er også en ambition, som flere forskere har vurderet, hvilke initiativer der skal til, for at øge sandsynligheden for denne politiske målsætning.

I dette blogindlæg søger vi at opsummere analyser og forskning, som kan bidrage med at finde de rette politiske håndtag som Uddannelses- og Forskningsminister m.fl. kan dreje på, hvis ønsket er flere milliardvirksomheder.

Stigende interesse for iværksætteri på universiteterne

Det går egentlig nogenlunde for iværksætterne på universiteterne.

Ifølge undersøgelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet ses det, at iværksættere fra universiteterne er bedre end andre iværksættere til at skabe arbejdspladser, og at de i løbet af de første 3 leveår oplever en vækst på 7 procent pr. år i modsætning til øvrige iværksættere (UFM, 2017).

Flere og flere unge (under 25 år) vælger også at starte egen virksomhed, hvilket indikerer, at de studerende har fundet en særlig interesse for at skabe egen virksomhed. Faktisk er det den aldersgruppe, som har oplevet den største stigning i forhold til at starte egen virksomhed siden 2010 (FFE, 2016).

Tal fra Danmarks Statistik viser også, at der er kommet flere iværksættere med en lang videregående uddannelse – og typisk inden for et videnstungt fag. Og det er typisk i de store universitetsbyer, der er gang i vækstende virksomheder.

Således, så godt, og så er vi alligevel ikke i mål.

Hvad skal der til for, at man som iværksætter øger sin chance for få vækst?

  • Vækstiværksættere er born global. Det vil sige, at de fra starten af tænker på internationale markeder og samarbejder
  • Vækstiværksættere modtager tidlig fremmedkapital (IDA, 2017)
  • Iværksættere med en professionel bestyrelse har ofte flere medarbejdere end iværksættervirksomheder uden (IDA, 2017)
  • Ledelsen af vækstvirksomheder har ofte brancheerfaring (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er ofte bedre til at diversificere deres produkter og markeder (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er generelt bedre til at passe på deres penge og bruge dem klogt (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)

Seks politiske områder, der har betydning for vækstvirksomheder

Udover de ovennævnte punkter så peger flere sammenhængende analyser på, at ministeren kan søge yderligere hjælp til sin mission ved særligt at se på seks politiske områder, som ser ud til at have betydning for vækstvirksomheder (Hoffmann et al., 2011):

  1. Iværksætteruddannelser
  2. Arbejdsmarkedsregulering
  3. Selskabs- og kapitalskat
  4. Venturekapital
  5. Indkomstskat
  6. Genstartsmuligheder

Hvad med iværksætteren selv?

Selvfølgelig er iværksætteren central, men der er mange faktorer, der er afgørende for, om det lykkedes at skabe en vækstvirksomhed.

Vi kan se, at kontekst (fx branche, uddannelse osv.) og regionale faktorer samt valg af strategi, spiller en stor rolle, men de individuelle faktorer som iværksætternes self-efficacy (læs: personlig tanke- og handleredskab) og selvsikkerhed spiller også en stor rolle (Markman, Balkin & Baron, 2002). Succesrige virksomheder etableres typisk af teams med forskellig erhvervserfaring og store netværk (Gruber, MacMillan & Thomson, 2013; Scott & Sedaghat, 2014).

Så! For at lykkes med at skabe nye milliardvirksomheder, så er det både vigtigt at fokusere på den enkelte iværksætter, men også på det miljø, den hverdag og sammenhæng, som disse er en del af.

Mulighed for samarbejde over faggrænser, og accept af forskelligheder og diversitet er ofte forudsætningerne for, at succesrige og innovative virksomheder bliver skabt og har mulighed for at vokse. Det er disse forudsætninger, vores uddannelsesinstitutioner har mulighed for at sikre, fremme og excellere i.

Det er gennem blandt andet uddannelse, at de unge kan tilegne sig self-efficacy. Det er gennem studielivet, at de unge kan få skabt en respekt for de forskellige fagligheder, diversiteten, samarbejder, det globale udsyn og netværket. Det er gennem uddannelse, at de studerende kan møde rollemodeller, vejledere, mentorer m.fl. for herved at opbygge et netværk, der fremadrettet kan bidrage til den professionelle rådgivning af deres virksomheder.

Vi hilser ministerens konkrete ambitioner velkommen, og de er efter vores meninger ikke urealistiske, men ambitionerne kræver samarbejde på tværs af institutioner og organisationer for at fremme samarbejde, kompetence, netværk og kapital – og det kræver også et samarbejde med ministre i de fleste andre politiske ressortområder.

Desuden er det centralt, at projekter af denne vækstorienterede type kun opstår, hvis der er en generel og omfangsrig iværksætterkultur. Altså lidt som i sportens verden, så kræver det mange mindre og lokale indsatser før der kan blive en trup til landsholdet. Talenterne er mangfoldige og eliten kommer kun gennem anerkendelse og fremme af bredden. Jo flere, desto bedre gør sig også i denne sammenhæng.

Referencer 

Block, J.H., Fisch, C.O. & van Praag, M. 2017. The Schumpeterian entrepreneur: a review of the empirical evidence on the antecedents, behaviour and consequences of innovative entrepreneurship, Industry and Innovation, 24:1, 61-95, DOI: 10.1080/13662716.2016.1216397

FFE, 2016. Iværksætterindblikket. Report by the Danish Foundation for Entrepreneurship. https://www.ffe-ye.dk/media/784726/ivaerksaetterindblikket.pdf

Hoffmann et al., 2011. Iværksætterindeks 2011 – Vilkår for iværksættere i Danmark

IDA, 2017. Vækstiværksættere med teknisk og naturvidenskabelig baggrund. Analyse: https://ida.dk/media/2368/vaekstivaerksaettere_med_teknisk_og_naturvidenskabelig_baggrund.pdf

Gruber, M., MacMillan, I. C. & Thompson, J. D. 2013. Escaping the Prior Knowledge Corridor: What Shapes the Number and Variety of Market Opportunities Identified before Market Entry of Technology Start-ups? Organization Science 24(1), 280–300.*10.1287/orsc.1110.0721

Markman, G.D., Balkin, D.B. & Baron. R.A. 2002. “Inventors and New Venture Formation: The Effects of General Self-efficacy and Regretful Thinking.” Entrepreneurship Theory and Practice 27 (2): 149–165.*10.1111/etap.2002.27.issue-2

Schott, T. & Sedaghat, M. 2014. Innovation Embedded in Entrepreneurs’ Networks and National Educational Systems. Small Business Economics 43(2), 463–476.*10.1007/s11187-014-9546-8.

Siegel, R., Siegel, E. & Macmillan, C. 1993. Characteristics distinguishing high-growth ventures. Journal of Business Venturing, 6, 169-180. https://doi.org/10.1016/0883-9026(93)90018-Z

UFM. 2017. Analyse: Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne. Kommercialisering af forskningsresultater rapport. https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/kommercialiseringsstatistik/stigende-ivaerksaetteraktivitet-pa-universiteterne

Åstebro, T. & Thompson. P. 2011. Entrepreneurs, Jacks of All Trades or Hobos? Research Policy 40 (5), 637–649.*10.1016/j.respol.2011.01.010

 

Få mest ud af det gode skole-virksomhedssamarbejde

Skole-virksomhedssamarbejde er populært – men er det spild af ressourcer, eller kan det skabe værdi for skolerne, elever, lærere og virksomheder? Ja, lyder det fra Fonden for Entreprenørskabs direktør Christian Vintergaard og Anders Rasmussen der er chef for grundskole og ungdomsuddannelser i Fonden. Men det kræver tid, planlægning og viden, hvis samarbejdet skal give værdi.


Af Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab og Anders Rasmussen, chef for grundskole & ungdomsuddannelser i Fonden for Entreprenørskab


Et af de store temaer inden for skoledebatten er skole-virksomhedssamarbejde.

Skolerne vil gerne sikre, at deres elever og lærere skaber kontakt med verden uden for skolen, og virksomheder vil gerne bidrage med inspirerende og lærerige forløb inden for temaer, de har interesse og kvalifikationer indenfor.

Men skaber skole-virksomhedssamarbejde værdi, eller er det spild af tid og ressourcer?

I dette blogindlæg vil vi komme med en række anbefalinger for, hvordan disse samarbejder skaber både lærerige oplever for elever og lærere og hvor virksomheder føler, at de gør en forskel i samfundet og bidrager til elevernes læring.

Anbefalingerne bygger på vores erfaringer med kompetenceopbyggende forløb inden for entreprenørskab i regi af Fonden for Entreprenørskab og for de tekniske og digitale områder i regi af Teknologipagten.

1+1=3

Skole-virksomhedssamarbejde kan indeholde væsentlige gevinster for både skoler og virksomheder – særligt en masse gode og lærerige oplevelser for eleverne.

Ofte bidrager samarbejdet også positivt til virksomhedens image, den lokale forankring og til de ansattes selvforståelse og fornemmelse af at bidrage til ”noget større”. Mange virksomheder ønsker derfor at deltage i samarbejder med skoler, og der er rundt om i landet oprettet en række initiativer, som hjælper med at gøre samarbejdsrelationerne funktionelle og som sikrer det faglige og læringsmæssige udbytte. For eksempel har en række kommuner ansat playmakere, som formidler kontakter imellem skoler og virksomheder, hvilket reducerer de ressourcer, som parterne selv skal bruge for at lave konstruktive samarbejder.

Der er kommet mange gode forløb ud af skole-virksomhedssamarbejder og mange personer har ydet store indsatser, for at eleverne har kunnet få ekstra oplevelser, faglige input, inspiration og perspektiver på virkelighed, karriere og arbejdsliv.

Udover forløb, der har innovation og entreprenørskab som omdrejningspunkt, omhandler en lang række skole-virksomhedssamarbejder i dag de tekniske og naturvidenskabelige fag. Samarbejdsrelationerne er centreret om at virksomheder har faciliteter, udstyr og viden, som skolen ikke selv har mulighed for at tilbyde. På den måde udvider virksomhederne skolernes læringsrum. Mange af disse forløb er også baseret på et eksplicit ønske om at styrke elevernes interesse og viden indenfor STEM-området. Ønsket om at påvirke elevernes erhvervsvalg er ligeledes blevet et legitimt mål i samarbejdsrelationerne.

På Undervisningsministeriets læringsportal (EMU) fremgår det at:  ”Formålet med skole-virksomhedssamarbejde er at bidrage til elevernes læring og trivsel ved at give dem mulighed for at lære på flere forskellige måder. Det kan for eksempel ske ved at styrke koblingen mellem teori og praksis i undervisningen. Skole-virksomhedssamarbejdet kan tage udgangspunkt i virkelighedsnære og anvendelsesorienterede problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. Et virksomhedssamarbejde kan dermed supplere og understøtte undervisningen i fagene ved at give eleverne tid og mulighed for i praksis og sammen med virksomheden at afprøve de færdigheder og kompetencer, som de har tilegnet sig i undervisningen i fagene.” 

Således er skole-virksomhedssamarbejde ikke tænkt som et alternativ til den faglige undervisning, men netop som en aktivitet der skal give andre muligheder og rammer for fagligheden. Herudover kan skole-virksomhedssamarbejdet give variation og differentiere undervisningen, og endeligt understøtte emnerne ”uddannelse og job” samt ”innovation og entreprenørskab”.

Samtidig giver skole-virksomhedssamarbejdet god mulighed for, at eleverne kan møde rollemodeller som adskiller sig fra dem, de ellers møder i skole- og fritidsliv. Eleverne har også mulighed for at interagere og få faglig sparring fra personer, der har professionel indsigt inden for et felt. Således er en del samarbejdsrelationer i dag præget af, at eleverne kan trække på virksomheder og ansattes viden og specialer. Mange virksomheder stiller således velvilligt tid og ressourcer til rådighed i forbindelse med at elever søger hjælp til deres entreprenørielle projekter.

Det skulle være så godt, men så er det faktisk svært

Om end vi mener, at man altid bør påskynde når oververden ønsker at bidrage til en bedre skole, så har det vist sig, at det ikke er uden udfordringer.

Særligt har vi observeret problematikker når:

1) Aktiviteter ikke matcher formålet med undervisningen

2) Ringe dokumentation af effekterne ved aktiviteterne

3) Aktiviteter ikke er bundet op på faglige mål i skolen

4) Eksterne oplægsholdere ikke har den nødvendige pædagogiske forudsætning

5) Lærerne finder det svært – og de føler at de mangler de didaktiske kompetencer til at indgå i samarbejderne.

Forskningen på området er desværre ikke særligt udbredt. En enkelt Ph.d.-afhandling på området (Thomsen 2016) konkluderer at[i]: Resultaterne peger samlet set på, at elevernes møde med udstyr, medarbejdere og jobfunktioner har betydning for deres interesse for naturfag og naturvidenskab ligesom både varighed og autenticitet spiller en afgørende rolle for elevernes læringsudbytte”.

Da Fonden for Entreprenørskab blev skabt i 2010, var der i forvejen en række aktiviteter i gang på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Nogle af disse var baseret på camps, hvor elever og studerende skulle løse konkrete udfordringer med eksterne partnere, særligt virksomheder. Det har betydet at mange uddannelsesinstitutioner og kommuner siden har baseret deres entreprenørskabsforståelse på netop denne case-metode.

Dette har haft den uhensigtsmæssige sideeffekt, at skole-virksomhedsarbejde er blevet synonymt med entreprenørskabsundervisning. Samtidigt viser undersøgelser at den casebaserede tilgang til undervisning efterlader kortvarig interesse for eleverne, men ikke varig læring eller interesse (Barakat et al., 2010[ii]). Omvendt viser vores undersøgelser at elever fastholder interesse og opnår mere læring hvis de arbejder med deres egne projekter og ideer.  Effekten af entreprenørskabsundervisning er således størst, hvor eleverne selv er engagerede og hvor de føler, de har ejerskab over deres ideer, løsninger og produkter (Moberg, 2014[iii]).

Korte og enkeltstående forløb sætter tilsyneladende ikke de store spor, hverken fagligt eller i forhold til specifik faglig interesse. Det kunne tyde på at samarbejder skal fastholdes over en vis tid og ikke bare bestå af et enkelt besøg eller at en ekstern leverer et enkelt oplæg for klassen på skolen. Ligeledes peger forskningen på, at virkelige og realistiske (i elevernes øjne) udfordringer og oplevelser spiller en rolle for effekten.

Såfremt man arbejder med casebased learning er det at stille de ”rigtige” udfordringer og opgaver for eleverne af største vigtighed. Det skal således både forekomme eleverne autentisk, men også åbne for forskellige løsninger og ideer som eleverne kan føle ejerskab til (Moberg, 2014). Det sætter store krav til planlægningen af forløbene og for de udfordringer og aktiviteter som skal indgå i disse.

Fonden for Entreprenørskabs forskning viser at elevernes udbytte af entreprenørskabsundervisning med eksterne partner har den største effekt, hvor lærere og eksterne sammen planlægger forløbet med inddragelse af både virksomhedens specifikke faglige viden og lærerens pædagogiske viden om tilrettelægning og strukturering af samarbejdet (Moberg, 2017[iv]).

For et par år siden havde vi lejlighed til at indgå i et paneuropæisk forskningsprojekt, som blandt andet havde til formål at undersøge effekterne af at inddrage erhvervslivet (og i nogle tilfælde helt overtage) undervisningen. Resultaterne viste (måske ikke overraskende) at personer uden formel pædagogisk træning havde svært bidrage til hele klassens læring. Således var der en tendens til at de eksterne undervisere brugte deres opmærksomhed på de elever som i forvejen havde interessen (Moberg, 2015[v]). Omvendt viste undersøgelsen at hvis den faste lærer tilrettelagde og gennemførte undervisningen sammen med den eksterne havde det en høj effekt.

Principper for det gode skole-virksomhedssamarbejde

På baggrund af ovenstående – og de mange erfaringer der over tid er gjort, har vi forsøgt at opstille nogle principper for det gode skole-virksomhedsarbejde. Principperne er vigtige, både for skoler og samarbejdspartnere og kan ses som et supplement til de mange manualer der ligger på kommuners og andre organisationers hjemmesider.

Vi håber at se endnu flere skole-virksomhedssamarbejder, der bygger på principper om gensidig værdiskabelse, i fremtiden.

1. Samarbejdet bør så vidt muligt være forankret på ledelsesniveau
Det kræver ressourcer og organisering at lave gode skole-virksomhedssamarbejder og det kan ikke lade sig gøre uden at ledelsen er involveret på begge sider. Samtidig er relationerne mellem skoler og virksomheder mindre sårbare, hvis det har en forankring på ledelsesniveau.

2. Der skal være en tydelig forankring i skolens fag og faglighed
Hvis ikke skole-virksomhedssamarbejdet har et relevant og tydeligt planlagt fagligt indhold – og det ikke er koblet til den øvrige faglige undervisning, risikerer samarbejdsoplevelserne blot at være et afbræk fra undervisningen snarere end en oplevelse som understøtter denne.

3. Værdien er størst, hvis skole og virksomhed sammen planlægger forløbet
Fondens forskning tyder på at effekten af undervisningsforløb med ekstern involvering, har den største effekt, når planlægning og udførelse er skabt i samarbejde og med fælles anerkendelse af henholdsvis faglige og pædagogiske kompetencer.

4. Eventuelle cases og udfordringer bør være så realistiske som mulige og åbne for flere forskellige løsninger
Det sætter store krav til planlægningen og til de involveredes viden om elevernes faglige forudsætninger og deres taksonomiske niveau. Elever lærer ikke meget af at skulle løse problemer som ligger langt under eller udenfor deres faglige rækkevidde.

5. Hvis lærerne ikke har tid eller er motiverede, så lad hellere være
Obligatoriske og centralt bestemte forløb som lærerne alligevel ikke kan se meningen med, er ødelæggende, både for relationerne – samarbejdet og for elevernes faglige udbytte.

6. Det er ikke spor let – heller ikke selvom mange antyder det
Det kræver vilje, energi og ressourcer fra alles side at lave et godt skole-virksomhedssamarbejde. Ressourcerne skal kunne retfærdiggøres i form af læring, viden, indsigt og relevante undervisningsaktiviteter. Det skal således bidrage med noget særligt, både fagligt og evt. til de tværgående emner i skolen.

Litteratur

[i] Thomsen V A, 2016: Eksterne partnere i naturfagsundervisningen: Skole-virksomhedssamarbejde – elevers læringsudbytter i naturfag ved samarbejde med virksomheder og mødet med autentisk praksis uden for skolen PhD afhandling DPU, Aarhus Universitet.

[ii] Barakat, S., Boddington, M. & Vyakarnam, S. 2014 Measuring entrepreneurial self-efficacy to understand the impact of creative activities for learning innovation, The International Journal of Management Education.

[iii] Moberg, S.K. 2014. Assessing the impact of entrepreneurship education: From ABC to Ph.D. Doctorial thesis, Department of Strategic Management and Globalization, Copenhagen Business School.

[iv] Moberg, S.K. 2017. The influence of an entrepreneurship programme with a flexible but structured design at the secondary level of education and the teacher’s role and importance: Results from an ongoing Randomised Controlled Trial. Conference Paper presented at RENT, Lund.   

[v] Moberg, S.K. 2015. JA Europe & MetLife evaluation report: Secondary school students 2014-2015 school year.

 

Mange bække små – værdien af at søge midler hos Fonden for Entreprenørskab

To gange om året uddeler Fonden for Entreprenørskab udviklingsmidler til støtte af entreprenørskab på skoler og uddannelser. Midlerne gør en stor forskel i en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde tid til at træne en vigtig muskel: Udviklingsmusklen. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser


Jeg læste engang et digt. Digtet var skrevet af en lærer, som beskrev lærerens personlige rejse gennem livet.

Digtet beskrev på fin vis den nyuddannede lærers drøm om at gøre en forskel. Digtet beskrev de tidlige år, hvor nye forløb og didaktikker skulle udvikles, og de sene år, hvor læreren sukkende i sit stille sind tænkte, at udvikling er prøvet flere gange, og at nye udviklingstiltag sjældent skaber reel ny viden.

Ikke specielt opløftende, men dog ganske ærligt: Udviklingsmusklen var blevet en kende træt hos læreren.

I Fonden for Entreprenørskab har vi hvert år udbud til udviklingsmidler til uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutioner kan søge om midler til:

  • Udvikling af nye entreprenørskabsuddannelser og -forløb. Det er også muligt at søge om midler sikring af eksisterende uddannelser og forløb indeholdende entreprenørskabsaktiviteter
  • Opkvalificering af lærere og undervisere – enten gennem kurser eller studieture til udlandet

Studerende kan også søge om midler til etablering af studenterorganisationer eller udvikling af en eksisterende studenterorganisation. Dertil kan studerende søge om midler til deres startup gennem Fonden for Entreprenørskabs mikrolegatordning.

Der er ansøgningfrist for udviklingsmidler den 25. marts. Læs mere om, hvordan du søger her. 

søg midler

 

Og hvorfor fastholder vi i Fonden for Entreprenørskab troen på værdien af udvikling af uddannelser og fag, kurser og forløb ihukommende den trætte lærer, der ikke orkede mere udvikling?

Siden Fonden for Entreprenørskabs etablering har vi fokuseret på at kunne støtte udviklingsprojekter på uddannelsesinstitutioner, for at fremme udviklingen af entreprenørskabsuddannelser.

I 2010 var innovation og entreprenørskab ikke på alles dagsordener og entreprenørskabsundervisning og entreprenørskabsuddannelser var mere for de få end for de mange.

At støtte udvikling af nye fag, forløb, kurser og uddannelser var nødvendigt og meningsfuldt. Ligeledes var støtten til opkvalificering af lærere og undervisere  værdiskabende for de institutioner, der gerne ville gå fra udviklingen af entreprenørskab, forankret hos ildsjælen, til de mange.

En tur gennem de mange afrapporteringer, vi har modtaget gennem årene, vidner også om en udviklingskraft på institutionerne, der imponerer, inspirerer og motiverer os til fortsat at kunne støtte denne udviklingskraft.

Mange dedikerede lærere og undervisere, forskere og ledere har gennem udholdenhed og en skarp sans for, hvad der kommer lige rundt hjørnet, som de studerende skal sikres en viden og kunnen om, udviklet nogle eksemplariske entreprenørskabsforløb.

De mange udviklingsprojekter, som vi har støttet gennem årene, vidner også om, at entreprenørskab og udviklingen af de studerendes entreprenante kompetencer ligger mange institutioner og fagområder på sinde. Det være sig de kreative fag, sundhedsuddannelser, de pædagogiske fag, humanistiske fag, naturvidenskabelige og så videre. Mange undervisere har viden, ideer og ambitioner på deres uddannelser og studerendes vegne.

Verden flytter sig – sjovt nok

En hverdag på en uddannelsesinstitution efterlader ikke tvivl om, at der er meget at se til. Fra hverdagens gøremål med elever og studerende til de overordnede opgaver vedrørende kvalitet, akkreditering, økonomisk skærpede betingelser, relationer til omverden, forskning, praktiksamarbejde, fremtidig beskæftigelse, faglig opkvalificering af lærere og undervisere – og jeg kunne blive ved. Der er rigeligt at se til. Herom hersker der ingen tvivl!

Et udviklingsprojekt kan let forsvinde i de mange punkter, der fylder på hverdagens dagsorden. Når vi har valgt at støtte udviklingsprojekter med et beløb på 75.000-150.000 kr. (universiteter kan søge op til 150.000 kr.), er det baseret på en viden om, at entreprenørskab fordrer en kontinuerlig udvikling af videngrundlaget (det gælder for alle videnområder). Entreprenørskabsforløb fordrer også en kontinuerlig udvikling af samarbejde med omverden (rollemodeller, oplægsholdere osv.) samt fortsat fokus på de didaktiske metoder, der er befordrende for de faglige kontekster, entreprenørskabsforløbene indgår i.

Entreprenørskab fordrer med andre ord en veltrænet udviklingsmuskel på uddannelserne og hos undervisere og ledere.

Søg! Søg! Søg!

Når vi i Fonden ønsker at understøtte undervisernes udviklingsideer, så har vi i samme åndedræt en ambition om at lade det være så administrativt let som overhovedet muligt, når der søges midler hos os. Det skal ikke være omstændigt at søge midler og det skal ikke være omstændigt at afrapportere.

Fokus skal være på udviklingstankerne, baggrunden for de nye udviklingstiltag og hvad udviklingsprojektet skal skabe af forskel for institutionen, uddannelsen og de studerende.

Ambitionen er, at løbende udviklingstiltag relativt let kan opnå midler, og at en uddannelse derved kan fastholde en udviklingskadence ved at søge midler hvert år uden at denne proces dræner den enkelte uddannelse og underviser unødvendigt. Herved sikrer vi i Fonden at kunne støtte de konkrete udviklingsbehov, der identificeres i løbet af et semester, allerede næste semester. I kvalitetssammenhæng betyder det, at studerende potentielt kan involveres i udviklingsprojekter, hvor de selv har bidraget til at identificere dette behov.

Og det leder mig hen til næste refleksion. Det er vores erfaring fra de støttede projekter, at udviklingsprojekter, der sker i teams af undervisere, og gerne sammen med studerende, skaber begejstring. Det er derfor godt at få et projekt defineret, så undervisere sammen med studerende kan se, at det er sjovt at arbejde med entreprenørskab.

Et konkret eksempel på dette er et udviklingsprojekt fra Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, How to start a start-up?: Law of start-up companies. Udviklingsprojektet fokuserer på flere relevante temaer: Jurastuderendes viden om startups og startups behov for at få juridisk rådgivning på det rette tidspunkt.

I en tid, hvor der er fokus på effektiv institutionsdrift og hvor udviklingstiltag skal tænkes i ekstern finansiering som en del af finansieringskilderne, er vores udviklingsmidler en oplagt måde at sikre udvikling af entreprenørskab på institutionerne.

3 gode råd til ansøgningsprocessen

  1. Tag udgangspunkt i institutionens overordnede strategi
  2. Identificér det konkrete udviklingsbehov for uddannelsen/rne ift. mere entreprenørskab eller sikring af entreprenørskab på uddannelsen (der er fortsat mange uddannelser, hvor entreprenørskab kan skærpes og indlejres i eksisterende fag og forløb)
  3. Involvér gerne kolleger i ansøgningsprocessen og tænk studerende ind i udviklingsprojektet

    Læs mere om at søge udviklingsmidler her. 

Siden 2010 har Fonden for Entreprenørskab uddelt udviklingsmidler til 149 projekter på landets universiteter svarende til 16.824.586 kr. På de videregående uddannelser har Fonden støttet 245 projekter svarende til 19.824.586 kr.

Hvordan engageres pædagogstuderende i en entreprenørskabskonkurrence?

Pædagogstuderende har svært ved at se sig selv deltage entreprenørskabsforløb- og konkurrencer – og det er en skam, mener to lektorer. For da pædagogstuderende deltog i entreprenørskabskonkurrencen, Start Up Programme, gik det rigtig godt. 


Af Mikkel Snorre Wilms Boysen, PhD og lektor ved Professionshøjskolen Absalon og Mikkel Høgsbro, lektor ved Københavns Professionshøjskole.


Vor tids pædagoguddannelse er fyldt med innovation og entreprenørskab. De studerende er ofte med i projekter, hvor de udvikler nye læringsmiljøer, samarbejder med lokale virksomheder om at løse samfundsmæssige udfordringer osv. På den måde falder entreprenørskab fint i tråd med pædagogers sociale og kreative profil og ønske om at skabe værdi for andre mennesker.

Men når det kommer til konkurrencer i entreprenørskab med budgetplaner, markedsføring, m.m. tænder pædagogstuderende helt af. Det viser en undersøgelse foretaget af Professionshøjskolen Absalon og Københavns Professionshøjskolen. Men heldigvis er der lys forude.

At rekruttere pædagogstuderende til en konkurrence

I undersøgelsen var formålet at rekruttere pædagogstuderende til at deltage i Fonden for Entreprenørskabs regionale og nationale entreprenørskabskonkurrence (Start Up Programme) og herefter følge de studerende undervejs i processen.

Cirka 200 studerende blev i foråret 2018 opfordret til at deltage i Start Up Programme. Alle disse studerende havde beskæftiget sig med innovation og entreprenørskab og udviklet forskellige typer af produkter og idéer, koncepter og kulturevents. Men da muligheden for at deltage i konkurrencen blev forelagt de studerende, var der ikke mange, der var interesserede.

Det var ellers ikke fordi der manglede originale idéer, produkter og koncepter. Blandt de mulige deltagere var der blandt andet 40 grupper, der havde udviklet nye og originale læringsspil til den understøttende undervisning i folkeskolen, 6 grupper, der havde udviklet nye læringsmiljøer på en skole med unge med psykiske og fysiske handicaps, 4 grupper havde lavet socialentreprenante projekter i lokalområdet, og en håndfuld kulturprojekter og koncepter med et socialt fokus på nabofællesskab. Men konkurrence havde de ikke lyst til.

Synet på entreprenørskab

De studerendes argumenter for ikke at ville deltage i konkurrencen var mange. De studerende mente, at entreprenørskabskonkurrencen trak dem væk fra pædagogiske værdier og pædagogfaglig identitet. De gav fx udtryk for, at det var ”mærkeligt at bruge tid på den slags på et pædagogstudie”. Ligeledes tog de afstand fra hele markedstænkningen med udsagn som ”jeg har ikke lyst til at skulle sælge noget” eller ”jeg uddanner mig ikke til salgsrepræsentant”. Desuden var mange bange for, at ”deres ide ikke var god nok”. Også den helt almindelige logistiske utakt mellem modulers afslutning og Fonden for Entreprenørskabs kalender afholdt en del studerende fra at stille op. ”Vi er spredt for alle vinde på nye hold” og ”Vi har ikke tid, nu vi er på et nyt modul” var ligeledes ofte hørte udsagn.

Nogle studerende så dog også mange potentialer i entreprenørskabskonkurrencen. På den ene side handlede det om personlig udvikling i den forstand, at en konkurrencedeltagelse fra de studerendes perspektiv kunne være ”udfordrende”, ”spændende” og ”grænseoverskridende”. På den anden side handlede det om at skabe netværk, få lov at fremvise sine idéer og at lære at pitche, som også kan bruges i forhold til at fremlægge for forældre i skole og daginstitutioner.

Den ujævne vej til succes

Til at begynde med var der optræk til en god deltagelse blandt de studerende fra de to UC-er. Men som deadline nærmede sig svømmede fire grupper lige så stille baglæns og i sidste ende meldte kun tre grupper sig:

1. Smart-recognizer-contact, som havde udviklet en forbedret tænd-sluk knap til mennesker med handicap

2. Active Play and Learning, der havde udviklet en app, der kunne kombinere bevægelse med fagfaglig læring i folkeskolens fag

3. Verden fra Oven, der havde udviklet et læringspil med fokus på udveksling af kulturel og geografisk viden, særligt med fokus på integration af børn med anden etnisk baggrund.

Der var flere årsager til, at de studerende i sidste ende meldte sig til konkurrencen. På den ene side var det et resultat af, at underviseren havde investeret meget energi i projektet. Ud over dette var den vigtigste årsag, at de studerende forinden havde fået positive tilbagemeldinger på deres ide og produkt.

”Vi tilmeldte os fordi vi havde fået positiv feedback fra andre og syntes, det var godt, det vi havde lavet. Og også for at nogle måske kunne hjælpe os videre, give os gode råd og den slags” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende).

Til konkurrencen klarede grupperne sig over al forventning. To ud af de tre grupper gik videre til danmarksmesterskabet i entreprenørskab. Dette var en stor overraskelse for de studerende, da de under hele forløbet opfattede sig lidt som ”fremmede fugle” i selskab med dommere og andre studerende med merkantil baggrund og/eller erfaringer fra erhvervslivet. Det var en øjenåbner for de studerende, at dommerne rent faktisk kunne se potentialet i deres projekter, selvom disse projekter var udviklet på en pædagoguddannelse.

Verden fra oven - vinder billede
Verden fra Oven gik videre til danmarksmesterskabet i entreprenørskab.

Hvad er de pædagogstuderende gode til?

I dommernes tilbagemelding ved de regionale mesterskaber i entreprenørskab fremgik det tydeligt, at de pædagogstuderende havde mange ting at byde på. Der blev lagt vægt på, at de studerende besad et oprigtigt ønske om at skabe værdi for andre mennesker. At deres idéer var praksisnære og realistiske. Og at de studerende havde testet deres idéer i praksis og var dygtige til at brugerinddrage. Til gengæld var deres viden om budget, markedsundersøgelser og markedsføring yderst begrænset.

”Godt team med hjertet på det rette sted og en god fornemmelse for behov. Men man må gerne ville tjene penge og gøre godt samtidig. Så er man sikker på, at projektet kan fortsætte og er attraktivt at skalere” (en dommers udtalelse).

Ved danmarksmesterskabet gentog den samme historie sig. Dog var der her en endnu større forventning fra dommernes side om, at de studerende kunne formulere en forretningsplan.

”Teamet har de facto arbejdet med kommunikation i deres præsentation samt i netværk blandt skoler i region Sjælland, men der savnes en decideret strategi for, hvordan der kommunikeres og dermed skabes et marked for produktet” (en dommers udtalelse).

Hvad fik de studerende ud af Start Up Programme?

De studerende nævner mange positive ting i forhold til konkurrencen. For det første var det en stor oplevelse for dem at pitche deres idé overfor så mange mennesker. Dernæst var det inspirerende at møde andre studerende fra andre fagområder. For det tredje var det indbringende at danne netværk og få øje på Fonden for Entreprenørskabs tilbud, herunder netværket Base Up og Fondens mikrolegater.

 ”Det har været spændende og udfordrende. Og superfedt at kunne stå foran alle de mennesker og kunne tale sammenhængende uden at bryde helt sammen. Det har været rigtig fedt. Og blive inspireret af de andre. Opleve deres syn på tilværelsen og det de brænder for. Og den power de har på scenen” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende)

Samtidig var der også elementer ved entreprenørkonkurrencen som de studerende ikke var fan af.  De ville ønske, der var flere dommere med en pædagogisk baggrund eller en socialentreprenant profil. De syntes, at der var alt for meget vægt på budgetter og forretningsplaner. Og så syntes de fleste af deltagerne, at konkurrenceelementet var forstyrrende frem for motiverende.

”Hvorfor skal det altid være konkurrence? Det havde været federe hvis jeg kunne have sagt, ”jeg tager til opfinder-messe” i stedet for konkurrence. Hvis dommerne ikke var ”dommere” men ”mentorer” eller ”vejledere”. Hvis motivationen er, at det skal være konkurrence…hmmm så ved jeg ikke. Til sådan noget her burde motivationen være god nok uden en konkurrence” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende).

Anbefalinger

De studerende, der medvirkede i konkurrencen, fik meget ude af det både i forhold til kreativitet, entreprenørskab, netværk, formidlingsteknik, mod, selvtillid, m.m. Samtidigt er der stor brug for at uddanne innovative og entreprenante pædagoger, som ønsker at finde nye veje til at løse samfundsmæssige udfordringer – både indenfor professionens egne virkefelter men også i samskabelse med naboer og andre private og semi-offentlige institutioner og velfærdsaktører. Der er derfor god grund til at opfordre og motivere studerende og især undervisere på pædagoguddannelsen til at overveje deltagelse i entrprenørskabsforløbet Start Up Programme som et muligt afsæt eller fokus for entreprenante studieaktiviteter. Men hvis flere pædagogstuderende i fremtiden skal se relevansen i at deltage, må der være fokus på tre forhold:

  • I konkurrencen bør der være mindre vægt på det økonomiske perspektiv og mere vægt på det kreative, det socialt entreprenante og den menneskecentrerede innovation.
  • I konkurrencen bør der i mindre grad lægges vægt på det konkurrerende element og i højere grad lægges vægt på vejledning, mentoring, netværksdannelse og gensidig inspiration.
  • Konkurrencen bør implementeres direkte i undervisningsmoduler på uddannelsen og bør ikke alene italesættes som en ekstra-curriculær mulighed.

Fra Fonden for Entreprenørskabs perspektiv betyder ovenstående anbefalinger, at konceptbeskrivelser, som de studerende bedes aflevere, må designes til også at give rum for projekter med mindre vægt på det økonomiske og med mere plads til et menneskeligt værdiskabende fokus. Ligeledes må dommere til entreprenørskabskonkurrencen lejlighedsvist være fra det pædagogiske felt og generelt se sig selv som ’mentorer’ fremfor ’dommere’.

Fra pædagoguddannelsens perspektiv betyder overstående anbefalinger, at man på pragmatisk vis må forsøge at implementere entreprenørskab i nogle af de moduler, der er placeret på samme tidspunkt som entreprenørskabskonkurrencen. Dette kommer nok først reelt i spil suppleret med en fokuseret entreprenørskabsefteruddannelse af undervisere eller i det mindste et tydeligt opbygget netværk blandt entreprenante ildsjæle i underviserstaben – regionalt såvel som nationalt.

Fra undervisernes perspektiv er ovenstående anbefalinger, at de studerende i første omgang bør præsenteres for de elementer ved entreprenørskab, der ligger i direkte tråd med en pædagogfaglig identitet. Dette betyder fx, at de studerende bør præsenteres for entreprenante pædagogiske ildsjæle, som har opbygget økonomisk rentable virksomheder, der samtidig hviler på pædagogiske og sociale værdier. Ligeledes må der fokuseres på innovation i en mindre skala, hvor der er blik for den daglige udvikling af det pædagogiske felt, og hvor kompetencer som kreativitet, hittepåsomhed, mod, vedholdenhed og brugerinddragelse tilskyndes. Til gengæld må forretningsplaner og det mere merkantile lingo sættes midlertidigt i parentes, indtil der er brug for det igen.

 

 

Folkemødets stråler skinner fortsat, men hvor er entreprenørskaben henne i de stråler?

Det er snart en måned siden, årets Folkemøde blev afholdt på Bornholm. Arrangementer og events er afviklet, politikere og meningsdannere er rejst hjem, men der bliver fortsat snakket om Folkemødet. Bare ikke om entreprenørskab.


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser, Fonden for Entreprenørskab


Som solstrålerne fortsat forkæler os alle i disse dage, kommer der også fortsat solstråler fra året Folkemøde. På de sociale medier og i diverse nyhedsbreve ses stadig en lind strøm af billeder og videoer, der fortæller og vidner om udbytterige debatter og events.

Og du er sikkert ved at være ganske træt af at høre om Folkemødet. Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at skrive mere om Folkemødet.

Hvorfor jeg så alligevel går til tasterne og skriver et blogindlæg om Folkemødet, spørger du? Det gør jeg af to årsager:

  1. Publicering af ”Digital analyse – Folkemødet 2018” udgivet af lytteværktøjet, Overskrift
  2. En paneldebat på Folkemødet, hvor kernespørgsmålet var, om man kan uddanne sig til iværksætter

Fonden debatterede – også på sociale medier

Fonden for Entreprenørskab har været med på Folkemødet i mange år, og her har vi sat fokus på og debatteret entreprenørskab og iværksætteri i uddannelsessektoren.

I år havde vi i samarbejde med en række organisationer og virksomheder planlagt Tour d’entreprenørskab, en ”rute” bestående af 15 arrangementer og events i entreprenørskabens og iværksætteriets tegn. Derudover deltog repræsentanter fra Fonden i øvrige debatter.

Når man som jeg mener, at det er vigtigt, at vi sikrer unge mennesker kendskab til og indsigt i entreprenørskab, og muligheden for at kunne omsætte sin viden og indsigt til at handle entreprenørielt, så er det nærliggende at håbe, at emner som ”startup”, ”entreprenørskab”, ”iværksætteri” og ”uddannelse” er det, der fylder på et Folkemøde.

Men ifølge Overskrifts digitale analyse, så var det ikke disse emner, der blev brugt mest på Folkemødet.

Fra den digitale analyse 2018, side 6:

Side 6

Selvom mine kolleger og jeg var meget aktive på de sociale medier, så var det ikke os, der var de mest aktive, mest ’likede’ eller ’retweetede”. Det kan naturligvis tilskrives mange faktorer, men vi må dog konstatere, at ”entreprenørskab” ikke ligger på top 10 listen.

Til gengæld fylder ”uddannelse” heldigvis på opgørelserne og i følge analysen, er Danske Professionshøjskolers tweets blandt de mest retweetede.

Som uddannelsespassionista er det beroligende, at ”uddannelse” og ”børn og unge” er blandt de mest omtalte temaer på Folkemødet. Det entreprenante mindset, som der er brug for blandt de unge mennesker, fostres nemlig gennem uddannelserne.

Vigtig debat om entreprenørskab i undervisningen

Fredag deltog jeg i paneldebatten ”Kan man uddanne sig til iværksætter” sammen med Tommy Ahlers, Uddannelses- og forskningsminister, Michael Paulsen, lektor i pædagogik fra SDU og Jeppe Rahbek, iværksætter og dimittend fra UCN.

Det var en debat, jeg virkelig havde glædet mig til at deltage i, da den tog fat i det klassiske spørgsmål: Kan uddannelser fremme iværksætteri?

Det enkle svar er JA, det kan uddannelser godt.

Det mere nuancerede svar er naturligvis JA, det kan de godt, men der findes, som med så meget andet, ikke en one size fits alle-metode, der kan rulles ud over det ganske land.

Video fra paneldebatten “Kan man uddanne sig til iværksætter?
Paneldebatten kan også høres som podcast her.

Passionerede og engagerede lærere, undervisere, forskere og uddannelsesledere har gennem årene erfaret,  at det er muligt at skabe udfordrende og motiverende uddannelsesforløb med fokus på entreprenørskab.

De unge mennesker får meget ud af at arbejde med entreprenørielle læringsforløb uagtet deres ambitioner om at starte egen virksomhed. For nogle er det endda en stor aha-oplevelse at deltage i entreprenørskabsforløb, fordi de her får lysten, ideen og troen på, at de kan starte deres egen virksomhed.

Der er altså ikke tvivl om de mange glæder og gevinster ved at arbejde med entreprenørskab i uddannelserne. Men det er fortsat vigtigt at få stadfæstet og delt viden herom, så snakken ikke ender med en diskussion af, hvorvidt det er relevant, og om det er noget, de unge finder interessant nok til at deltage i.

Det interessante ved debatten, ”Kan man uddanne sig til iværksætter?”, var ikke om det er muligt at uddanne til iværksætteri, men derimod hvordan vi gør det.

Heri fremstår nuancerne tydeligt. Der er mange veje til iværksætteri, og entreprenørskabsforløb kan tage sig meget forskelligt ud. Gennem årene er der blevet udviklet mange forløb, hvor udgangspunktet er at indlejre entreprenørskab i de forskellige fagligheder. Entreprenørskab bliver dermed en naturlig del af det pågældende fag, hvor elever og studerende anspores til at kunne eksperimentere, fejle, lære af fejlene, se muligheder og anskue sin omverden på nye måder – og dette indenfor de forskellige fag.

Evnen til at omsætte og forestille sig nye måder at løse samfundsmæssige udfordringer bliver mere naturlig sammenlignet med, hvis entreprenørskab var fag på skemaet som eksempelvis dansk eller matematik. Vi ser også, at flere uddannelsesinstitutioner skaber rum, læringsrum såvel som fysiske rum, til at kunne realisere deres ideer – nu forretningsideer. Og rådgivning, vejledning og mentoring af iværksætterspirer bliver essentiel og indgår som en naturlig del af uddannelserne og studierne.

Mere entreprenørskab på Bornholm og i uddannelserne

Det skal selvfølgelig ikke handle om antal ”likes” og ”retweets” på de sociale medier. Jeg synes trods alt, det er betryggende at ”uddannelse” og ”børn og unge” var emner, der blev debatteret og prioriteret på årets Folkemøde.

Men fraværet af ”entreprenørskab” vidner om en udfordring, vi i Fonden for Entreprenørskab er klar over: Uddannelse og børn og unge fylder meget i vores bevidsthed og samfund, MEN!

– Hvor er entreprenørskaben?

Som uddannelsespassionista giver det stof til eftertanke og øget motivation om at fremme den viden, der allerede eksisterer, og de mange erfaringer med at udvikle og sikre entreprenørskabsforløb på landets uddannelser.

Næste års Folkemøde kommer forhåbentligt til at indeholde endnu flere debatter om uddannelse og entreprenørskab. Måske havner ”entreprenørskab” endda på opgørelsen over top 10 emner, debatterne adresserer.

Solstrålerne sender optimismens budskab videre, og jeg ønsker alle en forrygende sommer.

Fra paperclip til socialt entreprenørskab

“Jamen kender I ‘the red paperclip‘?” Sådan indleder jeg min undervisning til socialt entreprenørskab i pædagoguddannelsen. En mand bytter en papirclip til et hus! Altså selvfølgelig er det over nogle gange og ‘byttet’ vokser fra gang til gang. Han tager billeder af det, og det bliver et hit på de sociale medier. Det synes jeg er den sociale entreprenørs DNA. 

At gå ud i verden med sin ide og brænde for den; at skabe vækst til gavn for fællesskabet. Det, jeg oplevede på mit hold, slår med længder det, de gjorde derovre i USA. Hør, hvad vi kan lige her i Danmark, og hvordan vi alle vil kunne skabe store bevægelser, hvis vi altså bare tør!


Af Heidi Lykke Nissen, Lektor i Dansk, Kultur og Kommunikation, Pædagoguddannelsen København, UCC. (HLNI@ucc.dk)


Da jeg skulle have socialt entreprenørskab for første gang her i november, vidste jeg, at mine studerende først og fremmest skulle kunne turde udvise mod og proaktivitet. En egenskab der er personligt båret. Derfor gav jeg dem hver især en papirclip, som de frem mod jul skulle få til at vokse i værdi. Mere blev der ikke sagt. Det var opgaven: ”Byt til noget større i værdi”. 

Når pædagogstuderende skal lære om socialt entreprenørskab handler det om, at velfærdsstaten som vi kender, den er under pres. For at skabe morgendagens pædagogiske velfærdsydelser i en fortsat presset økonomi kaldes den pædagogstuderende til at turde se anderledes, kreativt og skabende på, hvad den pædagogiske opgave er, og særligt hvordan den kan løses. Dette tog man konsekvensen af, da pædagoguddannelsen i sin nye form så dagens lys i 2014. Siden har man som valgfag altså kunnet vælge faget ”Socialt entreprenørskab”. Dette fokus har man så i tre måneder på studiet – og forhåbentligt resten af livet i hjertet. De studerende skal faktisk ende ud med at have skabt grundstenene til en social entreprenant virksomhed. Det er den, de i sidste ende går til eksamen i.

Men tilbage til opgaven. En papirclip som ingen af os anvender mere – hvordan får man den til at vokse i værdi?

Det var vildt
Det var grænseoverskridende
Nogen lærte meget om sig selv
Mange lykkedes
Nogen slet ikke

 Efter forløbet går vi på holdet en walk’n’talk, hvor de studerende deler oplevelser og kompetencer, de har haft og anvendt i forbindelse med opgaven. Vilde pointer. Mødet med sine egne begrænsninger at skulle ’sælge noget’ var tabubelagt. For andre mere naturligt. Det der havde været en strategi ind i opgaven, det var at forstå ens ’ting’ papirclipsen. Den havde ikke så megen værdi i sig selv, hvorfor de studerende i starten måtte bruge større overtalelseskraft. Som clipsen blev forvandlet til artefakter af større værdi, blev det nemmere. For flere studerende gjaldt også, at fortællingen om projektet gik dem i forvejen og ligefrem banede vejen. Alt sammen erfaringer de tog med sig ind i teorien om det sociale entreprenørskab.

En historie vakte særligt de potentialer, jeg ser med socialt entreprenørskab i pædagoguddannelsen:

Luise byttede. Fra gang til gang fik hun mod til at fortsætte og fortalte mere og mere om ideen.

Lige før jul stod Luise med en Kählervase i hånden. I ved, den der helt rigtige. Hun tænkte, at hvem kan LIGE VED JULETID være desperat for at få en flot vase som en gave til kvinden i sit liv. En håndværker. Luise delte sit kup på et site for håndværkere. Der gik ikke længe, før der var bid “jamen, det er lige sådan en, min kone ønsker sig, og jeg har ikke kunnet finde den”. I sagens natur ville Luise gerne bytte – det er jo det, det hele drejer sig om. “Hvad tilbyder du?” Håndværkeren ville give Luise fire gode solide håndværkertimer. Luise tænkte ikke længe. For hvem vil ikke gerne have det, men Luises svar viser det sociale entreprenørskabs DNA på flotteste vis. “Jo, men de er ikke til mig selv. Jeg kender denne her børneinstitution, der virkelig kunne bruge din hjælp”.

På den måde blev den lille ubetydelige – i disse tider næsten ubrugelige papirclip – vekslet til fire konkrete håndværkertimer i den lokale børnehave. Håndværkeren og børnehaven er i gang med at aftale, hvad timerne skal veksles til. 

Jeg arbejder med de studerende lyst, evne og mod til at byde fremtiden velkommen. Jeg går tæt på og spørger ind til, hvordan de enkelte ‘byt’ lykkedes eller ej – både i denne øvelse og generelt. For det er det, der afgør om man lykkedes som social entreprenør.