Kategori: Videregående Uddannelser

At drømme, at turde, at skabe, at handle – sammen!

Af Pernille Berg, fil.dr., Forskning og Analyse, Fonden for Entreprenørskab


Det har gennem noget tid ikke været muligt at læse en avis, åbne en nyhedshjemmeside, eller se en nyhedsudsendelse uden at få fremtidens udfordringer præsenteret. Fremtidens udfordringer er komplekse og kalder på mange forskellige typer af viden, visioner om at skabe nye løsninger og mod til at handle på nye måder – omsætte ideerne til konkrete initiativer, produkter, løsninger.

Netop disse evner fremmes gennem entreprenørskabsundervisning og derfor er stigende interesse og erkendelse af, at entreprenørskabsundervisning er givende for elever og studerende vigtig.

I Fonden har vi ambitionen om, at hvert ungt menneske møder entreprenørskabsundervisning minimum én gang på hvert uddannelsesniveau. Dette ud fra devisen om, at øvelse gør mester.

Men som det gamle ordsprog lyder: ”It takes a village”, så kræver det mere end én gangs entreprenørskabsundervisning under sit studie for, at det spirende frø omsættes til konkrete produkter eller nye virksomheder.

Derfor har Fonden også konkrete initiativer på hvert uddannelsesniveau, der kører over længere tid, og som udmunder med et Danmarksmesterskab. På de videregående uddannelser er det Start Up Programme, hvor vi netop i tæt samarbejde med de deltagende uddannelsesinstitutioner bestræber os på at skabe et netværk for såvel studerende og undervisere. Gennem netværket og konkurrenceforløbet får de studerende mulighed for at forme deres egne ideer, omsætte disse ideer til konkrete produkter og realisere dem gennem etablering af virksomheder.

De studerende arbejder således gennem et akademisk år med entreprenørskab og får gennem deres deltagelse i Start Up Programme sparring, feedback og bedømmelse af deres idé fra både deres medstuderende, studerende fra andre uddannelsesinstitutioner, egne undervisere, eksterne mentorer og dommere. Fra den spæde idé til at stå som et af de teams, der nåede til Danmarksmesterskabet på Børsen og pitche foran eksterne dommere, arbejder de studerende med at udvikle løsninger til nogle af de komplekse samfundsmæssige udfordringer.

Og disse udfordringer kalder på forskelligheder fagligheder, og netop derfor giver Start Up Programme også mulighed for, at de studerende deltager i teams fra forskellige uddannelsesinstitutioner. De studerende skal indenfor fire forskellige kategorier komme med konkrete forretningsideer. De fire kategorier er:

  • GreenTech
  • LifeTech
  • Service Innovation
  • Social Entrepreneurship

I år har vi således set to teams, der består af studerende fra hhv. Maskinmesterskolen SIMAC og UCL. Maskinmesterstuderende og sygeplejerskestuderende er gået sammen for på denne måde at udvikle på relevante og teknisk smarte løsninger til nogle af de udfordringer, vi i Danmark står overfor.

”Ene mand gør det ikke alene”, og ligeså kan en uddannelsesinstitution ikke altid alene sikre de studerendes entreprenørielle mindset, men gennem samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner får de studerende mulighed for at kunne omsætte deres ideer til handling. De får netop herved muligheden for at samarbejde på tværs af hverdagens rammer for at kunne skabe de nye løsninger.

I år afholder vi i Start Up Programme tre regionalmesterskaber. Det har vi ikke gjort tidligere. Vi gør det nu for at sikre flere studerende muligheden for at kunne deltage i Start Up Programme og for at give dem oplevelsen og glæden ved at skabe noget nyt sammen med andre. Vi gør det også for at sikre de studerende muligheden for at snuse til startup livet. Ikke ud fra ambitionen om, at de alle skal starte egen virksomhed efterfølgende, men ud fra ambitionen om, at de alle får nogle entreprenørielle indsigter, som kan fastholde deres evne til at drømme, modet til at omsætte og til at handle sammen. Og dem, der starter egen virksomhed, de vil forhåbentligt se tilbage på deres studietid og sige, at de blev iværksætter på grund af og ikke på trods af deres studie.

I morgen går det løs i Aarhus, de deltagende teams har skullet fremsende konceptbeskrivelse for deres løsningsforslag. De respektive teams vil blive interviewet af eksterne dommere og skal også pitche. På tirsdag afholdes næste regionalmesterskab i København, og i tirsdags den 2. maj afholdt vi årets første regionalmesterskab i Odense.

Den 1. juni mødes de 20 teams, der har kvalificeret sig til Danmarksmesterskabet på Børsen, og når dagen er omme, ved vi hvilket team, der er Danmarksmester, og som skal til Helsinki for at repræsentere Danmark på årets Europamesterskab.

”It takes a village” og man fristes også til at tilføje ”and it takes a whole lot of love, hard work and time”.

En entreprenørskabsundervisers bekendelser

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


For snart 10 år siden havde jeg glæden af at være underviser ved en række danske og internationale universiteter. Temaet var innovation, iværksætteri og venture kapital. Jeg elskede formidlingen og at se hvordan de studerende udviklede deres færdigheder, deres interesser og ønsker for fremtiden. Men jobbet i Fonden for Entreprenørskab gjorde, at tiden til dette blev knap, og jeg måtte prioriter min energi der.

Den seneste måned har jeg uafhængigt af hinanden modtaget en række henvendelser fra mine tidligere studerende. Deres spørgsmål er ikke længere rettet mod, hvordan de skal arbejde med et projekt udsprunget af studiemiljøet, men udfordringer eller muligheder som er opstået i deres professionelle arbejde med innovation.

Disse henvendelser har fået mig til at reflektere over den undervisningspraksis, som var for 10 år siden og den, som vi i Fonden anbefaler, at man gør brug af i dag. Anbefalinger som reflekterer en sund udvikling fra dengang.

Iværksætteri var et fremmedord

For at sætte tingene i perspektiv, så var innovation og iværksætteri for mange fremmedord på daværende tidspunkt: Kun omkring 4-5% af de studerende modtog denne type undervisning, vi var meget få undervisere som underviste i dette tema, der fandtes stort set ingen inkubationsmiljøer, gruppen af unge iværksættere (under 25 år) udgjorde kun ca. 5% (i forhold til ca. 15% i dag) osv. Når jeg underviste i venture kapital, så plejede jeg at starte med at spørge de studerende, hvad venture kapital er og det samme om business angles. Stort set ingen kunne svare, på nær de studerende som kom fra andre lande med mere modne opstarts-kapital markeder.

Ligesom jeg selv, måtte de fleste undervisere tilbringe længere perioder i fx USA for at opnå adgang til faglige miljøer med en vis volumen indenfor dette felt. Efter bedste evne konverterede vi så disse tillærte erfaringer til en dansk kontekst. En ikke altid nem opgave da iværksætterkulturen var en helt anden: Der var stort set inden, som havde solgt en start-up og nærmest slet ingen serieiværksættere. Det var først omkring salget af NKT-selskabet Giga og senere Skype, at tingene begyndte at ændre sig.

Jeg var så heldig, at jeg også var involveret i en række start-ups og i en række store virksomheders interne entreprenørskabsprogrammer. Sammen med denne praktiske indsigt lykkedes det at skabe nogle undervisningsforløb, som tiltrak de studerende.

Ikke desto mindre stod vi tilbage med en underudviklet undervisningspraksis. Og der er særligt et par områder, hvor jeg i dag kan se, at vi gjorde de studerende en bjørnetjeneste:

  • Ingen faglig progression og ingen konteksttilpasset undervisning: Den undervisning som foregik var i rigt mål en ”ø” i de studerendes øvrige undervisning. Den tog kun i begrænset omfang højde for det faglige niveau og den kontekst, som de studerende kom fra. Om de studerende havde erfaringer fra STX, Handelsskolen eller lignede blev der ikke taget højde for, og vi havde heller ikke den store refleksion over, hvordan vi på progressiv måde kunne bygge ovenpå det faglige niveau, som de kom med fra deres tidligere uddannelser. Sagen handlede nok primært om, at vi havde så travlt med at finde ud af, hvordan entreprenørskab så ud på et videregående uddannelsesniveau, at vi ikke havde kapacitet til at linke det op til noget andet.
  • Den gode idé i fokus: Når der var tale om iværksætterforløb, så husker jeg tydeligt, hvor meget energi der blev brugt på selve iværksætterideen. Det var den, man som underviser spurgte ind til, og den som de studerende forsøgte at få klarhed over hos deres underviser og vejleder. Underviseren fik en rolle som en form for orakel, når det gjaldt iværksætterideens fremtidige potentiale. Og det er åbenlyst, at antallet af vildledninger sikkert har været lige så stort som antallet af vejledninger. For hvad var chancen for, at man som vejleder kunne forudsige ideen succes? Det var også et fatalt problem, at fokus ensidigt var på ideen og ikke på den studerendes læring, kompetencer og proces.
  • Akademisk reference-gymnastik: En vigtig viden som underviser er begrebet ”wash back effekt”. Eller frit oversat: De studerende dygtiggør sig på det, som de bliver udprøvet på. Udfordringen var således, at mange undervisere sådan set gerne ville lære de studerende at være kreative i deres løsning og deres forretningsforståelse. Underviserne ville også gerne have, at de studerende opsøgte interaktion med omverdenen omkring deres innovation. Problemet var blot, at en stor del af eksamen var en udprøvning i paratviden omkring specifikke forskeres artikler. Det tror jeg i vidt omfang var en måde at garantere et akademisk niveau, men det var dog kun meget sporadisk koblet op på de studerendes praktiske case og dermed en hindring i at dyrke kreativitet, omverdensrelationer og andre lignende ting, som er nødvendige for en dybere forståelse af iværksætterens liv og vilkår.

Om vi som undervisere kunne have gjort det bedre eller ej, er jeg ikke sikker på, men i dag er vi heldigvis blevet klogere. Og således findes der også flere redskaber og ikke mindst kollegaer og faglige miljøer, som man kan læne sig op af. Netop temaet omkring entreprenørskabsundervisning i en dansk kontakt har udviklet sig grundet både den store offentlige opmærksomhed på innovation og iværksætteri, men også at uddannelserne i rigt mål har taget denne type undervisning op. I Danmark har vi også været begunstiget af, at staten har investeret i viden og programmer, samt har muliggjort indsigt i en anden og mere avanceret undervisningspraksis. Dette har skabt bedre indsigt for de undervisere, som skal formidle stoffet.

Blandt nogle af de ting, man som underviser kan tage i brug eller være en del af, er bl.a. Faglig taksonomi – en taksonomi som opdelt på fagligt niveau beskriver elevers og studerendes kompetencer inden for entreprenørskab. Desuden kan undervisere i dag trække på:

Alle disse ressourcer har allerede stor effekt på den entreprenørskabsundervisning, som studerende møder på studiet i dag, og forhåbentlig vil niveauet og kvaliteten stige yderligere i årene fremover. Det arbejder vi i hvert fald dedikeret for i Fonden for Entreprenørskab.

Når emergerende teknologier kobles med entreprenørskab

Af Jakob Hedegaard, Uddannelseskonsulent, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol


Læreruddannelsens Pædagogiske Mediecenter (PMC)  på Metropol har i en længere periode eksperimenteret med emergerende teknologier indenfor digital fabrikation og makerkultur. PMC har haft fokus på teknologier og design tænkningen gennem programmering, 3D-print og laserskæring. Vi trækker en del på makerkultur ved at lægge vægt på hands-on processer, deling og modificering af andres ideer, tanker og produkter. Vi forsøger at finde gode måder at koble teknologierne til fagene, men også nødvendigheden af færdighedstræning med digital fabrikation, som er essentielt for at kunne anvende teknologien mere bredt.

I januar 2016 deltog et par undervisere og en uddannelseskonsulent til Fonden for Entreprenørskabs nytårskur. Det var med til at give inspirationen til at sende to ansøgninger til Fonden – en til at udvikle undervisningsmateriale med fokus på at lære at anvende metoder, processer og maskiner man kan finde i fablab (fabrikations laboratorie). Den anden ansøgning var til en studietur til Fablearn konferencen, som i år blev afholdt på UC Lancashire i England, hvor vi var afsted fra d. 18. juni til d. 21. juni 2016.

Fablearn Europe konferencen er en del af et større netværk, hvor der året rundt bliver afholdt konferencer i hele verden. Konferencen udspringer fra Stanford University i USA, og man kan læse mere her om Fablearn netværket.

Det har resulteret i, at vi siden nytår har arbejdet med et mere struktureret eksperiment med teknologierne på uddannelsen, hvor skolens tværgående fælles mål: kreativitet, innovation og entreprenørskab er omdrejningspunkt.

Vi har endvidere taget initiativ til et nyt netværk, der tager udgangspunkt i Fondens tilskud til studieturen.

pmc-studietur-2
Her sidder Martin Exner, formand for Coding Pirates og syer med ledende tråd. Workshoppen gik up på at lave små dukker med lys i.

Studietur skulle give ny viden og indsigt i området

Et af hovedformålene med studieturen var at få en indsigt i feltet, hvor konferencen havde et fokus på makerkultur, designtænkning og digital fabrikation.

Makerkultur er et felt som får mere og mere opmærksomhed hos os, både i grunduddannelsen, gennem arrangementer som Science på Frederiksberg, og via frivillige kurser samt i forskning og udviklingssammenhæng. Alt i alt var planen at have undervisere fra fag, hvor koblingen ikke nødvendigvis var naturvidenskabelig, men mere entreprenant og designbaseret, så som Håndværk og Design. Derfor var konferencen et godt sted at starte.

Netværk er vigtigt

For PMC er det vigtigt med et tæt samarbejde med forsknings- og udviklingsmiljøet, hvor vi kan samskabe projekter med lærerstuderende og udvikle nye metoder til at anvende teknologierne, man ser i et typisk makerspace eller fablab, samt kodning og wearables.

PMC er inspireret fra mange forskellige aktører i feltet. Vi har fulgt FabLab@school-projektet fra Aarhus Universitet med stor interesse. Vi har haft god brug af Fondens undervisningsmateriale ‘Fra Drøm til Virkelighed’, som giver et godt udgangspunkt til at have et socialt entreprenant sigte. Vi forsøger at skabe tættere forbindelse til makerkulturen ved selv at deltage i arrangementer og bruge lokale fablabs, makerspaces og hackerspaces.

Det er gennem netværk, vi finder gode mennesker at samarbejde med, men det kræver, at man har tid sammen og finder et fælles ståsted. Derfor var det også væsentligt for os, at vi var en bred gruppe af personer med på studieturen.

Fra Metropol var vi: Bolette Kremmer Hansen og Lissi Wiingaard Thrane, som begge underviser i Håndværk og Design. Maja Laybourne som underviser i Billedkunst. Ebbe Kromann, som er forfatter til KIE-modellen og underviser i lærerens grundfaglighed. Vi var to uddannelseskonsulenter med fra PMC, Morten Philipps og mig selv.

Derudover havde vi Mikala Hansbøl, Docent i Forskning og Udviklingsmiljøet Digitale Læringsressourcer (, som repræsenterede læreruddannelsens forskningsmiljø på turen. Mikala har efterfølgende skrevet om turen:

Vi befinder os i en verden, der i stærkere og stærkere grad er digitaliseret. Som læreruddannelse uddanner vi fremtidens lærere. De skal kreativt kunne udvikle undervisning, der klæder eleverne på til at være teknologiforstående, digitalt dannede og – ikke mindst – til at kunne agere som digitale medborgere. Dette område halter desværre mange steder i læreruddannelserne i Danmark, og forskellige undersøgelser har peget på, at det i særlig grad gør sig gældende i skolen. Derfor er det centralt for os at udvikle læreruddannelsens aktiviteter, lærerfaglige efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt forsknings- og udviklingsaktiviteter, der understøtter at både nutidens og fremtidens lærere kan arbejde med elevernes produktive kompetencer og kreativitet med it og digitale medier i skolen. Set i dette lys har studieturen været et væsentligt bidrag til vores mulighed for at løfte, styrke og kvalificere denne dagsorden yderligt på Metropol.

Studieturen har bidraget til at vi kan agere et lærende fællesskab med fokus på arbejdet med makerkultur og digital dannelse samt teknologiforståelse ind i læreruddannelsen på Metropol. Netværksrelationerne, som er dannet via studieturen, giver os endvidere nye perspektiver på vores eget arbejde og – ikke mindst – muligheder for at kunne formulere nye forsknings- og udviklingsaktiviteter via nye partnerskaber, som styrker os inden for et af vores satsningsområder i forsknings- og udviklingsmiljøet Digitale Læringsressourcer, hvor vi bl.a. arbejder med fokus på koblingerne mellem it-didaktik, elevernes kreative læreprocesser, digitale dannelse, teknologiforståelse og digitale medborgerskab.

Mikala Hansbøl, Docent i Forskning- og Udviklingsmiljøet Digitale Læringsressourcer

Vi havde også inviteret eksterne deltagere med på turen for at etablere netværk inden for det uformelle læringsmiljø, iværksætteri og entreprenørskab.

Deltagerne var:

  • Martin Exner – formand for Coding Pirates Denmark
  • Michael Hviid Nielsen som er maker og var tilknyttet Fablab CPH i Valby.
  • Nicolai Seest – iværksætter og stifter af haandvaerkogdesign.net og &learning
  • Torben Erik Hansen – Lektor emeritus fra UCC og udvikler af deres efter- videreuddannelse
  • Anne Gerd Sindballe – lektor og leder af Inkubatoren Søerne.

Hvis du vil læse mere om de eksterne deltagere, har jeg uddybet lidt om deres baggrund, og hvordan vi håber på at fortsætte samarbejdet med dem.

Morten Philipps, uddannelseskonsulent. Skiltet er CNC fræset. Hænger i Fablab Manchester
Morten Philipps, uddannelseskonsulent. Skiltet er CNC fræset og hænger i Fablab Manchester.

 

Hvad fik vi med hjem?

Som projektleder på turen og initiativtager var det vigtigste det fælles indblik i feltet; den indsigt vi på læreruddannelsen og især PMC arbejder videre med. Efter vi er kommet hjem har vi haft et møde på CPHBusiness og noget af det vi snakkede om kan kortfattes således:

  1. Vores netværk / fællesskab er med til at give nogle helt konkrete bud på, hvordan vi arbejder med de emergerende teknologier fremover med fælles forståelseshorisont.
  2. Der er plads til forskning på området. På sigt kan Metropol bidrage med forskning, da der er mange aspekter af området, som sagtens kan udfoldes meget mere i den nordisk undervisningsforståelse til gavn for os selv og på internationalt plan.
  3. Der er behov for et tværfagligt fokus, hvor ikke kun naturvidenskabelig eller datalogisk tilgang er en bærende del, men især fag som Håndværk og Design og Billedkunst, kan være med til at lære børn at være skabende og handlende med teknologier man ser i makerkulturen.
  4. Der er behov for at få entreprenørskab integreret som en væsentlig del af måden man arbejder med emergerende teknologier. Det er med en entreprenant tilgang, at man anvender faglighederne mod en konkret modtager. Det er gennem entreprenørskab, at man får nogle rammer, som kan implementeres gennem projektarbejde og åben skole projekter. Det er nødvendigt at skabe samarbejde mellem kulturliv, virksomheder, skoler og universiteter.
  5. Micro Manufacturing. I følge Professor Francis Quek, Texas A&M University vil vi se en ændring i måden vores produktion er på. Det er selvfølgelig store ord, men der er ifl. ham mange tendenser. Fx: The new industrial revolution – Chris Anderson. Hvis vores produktionsform ændrer sig, skal grundskolen forholde sig til dette og måske endda følge med udviklingen.

Styrket mål: Flere studerende skal møde entreprenørskab

Planen er, at vi fortsat kan arbejde med at koble entreprenørskab med både kodning/ programmeringsdelen af projekterne og hele maker-tanken. Med de nuværende projekter vi har, er målet, at flere studerende møder disse emergerende teknologier og samtidig forstår teknologiernes potentiale til at ændre verden vi lever i. Med andre ord er det vigtigt, at lærerstuderende har et bedre kendskab til mulighederne – på godt og ondt – teknologien bringer os. For at få et kendskab, der stikker dybere end en overfladisk forståelse, kræver det, at de studerende også får en hands-on undervisning. De skal selv skabe og producere prototyper ved hjælp af teknologierne. Alle skal ikke være programmører, men alle skal have en dybere forståelse og kunne anvende teknologierne på et simpelt niveau.

Hvis de studerende skal være i stand til at undervise i en entreprenant tilgang til teknologien skal de:

  1. Selv have modet til at springe ud i uoverskuelig projekter.
  2. Have en god nok forståelse af teknologierne til at kunne være kreative.
  3. Have et syn på samfundet omkring os, hvor kreativiteten kan blive omsat til noget andre har brug for.
  4. Sidst men ikke mindst skal de kunne handle efter, hvad deres ideer, proces og kompetencer skaber af muligheder.

Alt dette er ret godt præsenteret i ‘Fra Drøm til Virkelighed’, hvilket gør det nemt for PMC at arbejde med. Med vores nye netværk og viden arbejder vi på at tilbyde vores studerende ekstra curriculære aktiviteter i entreprenørskab, hvor teknologier fra makerkulturen spiller en væsentlig rolle. Derudover har vi mulighed for at vejlede og rådgive studerende, som vil omsætte ideer til handling gennem iværksætteri.

München – Europas hotspot for innovation

Samfundsvidenskab på Københavns Universitet stiller skarpt på innovation og entreprenørskab de kommende år og har derfor besøgt München, som er Europas hotspot for innovation.


Af Maibritt Jensen, Karrierevejleder, Københavns Universitet


Innovation og entreprenørskab står højt på den danske uddannelsespolitiske dagsorden og på Københavns Universitet, og netop derfor giver det mening at kigge efter inspiration hos nabolandet mod syd, Tyskland. Tyskland har et meget veludviklet entreprenørskabsmiljø og et bredt samarbejde med eksterne partnere – virksomheder såvel som offentlige myndigheder.

München er Europas hotspot for innovation og entreprenørskab, og det afspejler sig også i deres uddannelsesinstitutioner, hvor iværksætteri og samarbejde med virksomheder indgår i studierne. I foråret deltog repræsentanter fra de fem institutter på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU sammen med eksterne samarbejdspartnere fra Dansk Industri, Region Hovedstaden, Akademikernes Centralorganisation og Akademikernes A-kasse i en 3-dages studietur til München for at se nærmere på best practice på byens videregående uddannelsesinstitutioner. En studietur, der blev finansieret af Fonden for Entreprenørskab og KU’s Innovation Hub.

Helt konkret fik vi indblik i institutionernes tilgang til begrebet innovation og entreprenørskab, tværuniversitært samarbejde, og hvordan innovation indgår i undervisningen. Derudover fik vi også kendskab til de forskellige enheders samarbejdsmodeller, som adskiller sig en del fra dem, vi kender på universiteterne herhjemme.

Vi besøgte bl.a. LMU Entrepreneurship Center og  UnternehmerTUM på Tysklands eliteuniversiteter Ludwig-Maximilians-Universität og Technische Universität München. De to institutioner indgår desuden i et interessant tværuniversitært samarbejde i CDTM – Center for Digital Management og Technology. Prisvindende Strascheg på professionsionsskolen University of Applied Science har en meget klar definition af begrebet og formålet med deres indsats. Den drejer sig om at gøre studerende mere selvstændige og opsøgende.

Endnu et godt eksempel på et tværuniversitært samarbejde i München blev illustreret gennem Social Entrepreneurship Akademie, hvor LMU (som ligner KU), TUM, professionshøjskolen og byens militæruniversitet arbejder sammen om social innovation og en sommerskole i Global Entrepreneurship.

»Turen var yderst veltilrettelagt, og programmet bidrog alle dage med god inspiration og stof til eftertanke, ligesom den dannede en naturlig ramme for tværfaglig kollegial udveksling blandt os, der deltog. Der blev samtidig åbnet op for spændende muligheder for samarbejde mellem samfundsvidenskabelig forskning/uddannelse og eksterne interessenter, som står overfor udfordringer, der skal løses på nye og innovative måder. Der blev således snarere sat et komma fremfor et punktum ved hjemkomsten. Og jeg ser personligt frem til det videre arbejde – og samarbejde, « siger deltager og adjunkt på Institut for Psykologi, Janne Skakon.

Sociolog fra Accenture i München og institutleder Janus Hansen.
Sociolog fra Accenture i München og institutleder Janus Hansen.


Next step – at omsætte inspiration til konkrete initiativer

Alt i alt har turen budt på mange gode eksempler på innovation og entreprenørskab i undervisningen og samarbejdsmodeller. København og hovedstadsregionen har på flere områder et potentiale, der minder om det, der findes i München, dog i en anden skala på særligt innovationsområdet. Men uddannelsesmiljøerne, virksomhederne og derfor også vækstpotentialet på iværksætteri-fronten er så afgjort til stede i København – og mange samarbejder eksisterer allerede – også med KU som partner.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er nu i fuld gang med at  udvikle et koncept for innovation og entreprenørskab i uddannelserne gennem et samarbejde mellem Projekt- og Karrierevejledningen på fakultetet og de faglige miljøer på uddannelserne. Og her er undervisere allerede i gang. Fx udbyder Økonomisk Institut en sommerskole i entreprenørskab, og på antropologi underviser postdoc Simon Lex i innovation på kurset ’Innovation & co-creation’, hvor studerende bl.a. har samarbejdet med restaurant Noma om, hvordan antropologien kan give nye kreative vinkler på udvikling af restauranten. Planen er at udbygge udbuddet af kurser på samfundsvidenskab de kommende år. En ny Innovation Hub skal også facilitere andre tilbud til studerende og åbne op for nye samarbejder.

 

Se video om studieturen til München:

https://www.youtube.com/watch?v=LfoVr8g6NO0

 

Fra hvert institut på samfundsvidenskab deltog en underviser eller studie-/institutleder. Studieturen blev finansieret af Fonden for Entreprenørskab og KU’s Innovation HUB. I München deltog også 16 KU-studerende på et forløb særligt planlagt dem. Her var fokus på at hente inspiration til deres egne projekt- og startup-ideer og møde studerende og innovationsmiljøer i den bayerske hovedstad.