Datamining eller hurtig handling – et moderne iværksætterparadoks

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


”You need to know your F… numbers!” Ja, de af jer, som har haft glæde af se den nye sæson af iværksætter-tv-programmet ”Løvernes Hule”, kender godt retorikken. Din troværdighed daler i løvernes anerkendelse, hvis du ikke kender trends og nøgletal for den branche, du skal ind i. Dette gælder ikke kun for de garvede løver, men også for de fleste andre professionelle investorer og forretningsfolk, som skal tage stilling til et iværksætterpotentiale. Iværksætterne skal kende deres branche, og de skal kunne udtrykke den i tal og statistikker.

I dag findes der data på næsten alt, og med en hurtig Google-søgning kan man finde statistik på de mest nicheorienterede områder. Disse data bliver produceret af både danske og internationale analyse- og forskningsenheder. Formålene med dataenes tilvejebringelse kan nogle gange være svære at gennemskue, men faktum er dog, at de er der, og at de som oftest er gratis at tilgå.

Det, at dataene bliver ”brugt”, er ofte betaling nok i sig selv for dataproducenterne, hvis de blot får en marginal kredit i form af en reference. Og med denne mangfoldighed i frit tilgængelig data, så er der ingen gode undskyldninger for ikke at kende den branche, man er i. Med få sekunder i en søgemaskine kan den spirende iværksætter derfor hurtigt sætte tal på branchens størrelse, kundernes præferencer, konkurrenter på markedet osv.

 

Forfinet fokus på de tidlige faser

Men hvordan er det så med data kontra nye forretningsmodeller og virksomheder? I et historisk lys er der nok ingen tvivl om, at det primært var de teknologiske innovationer, gåpåmod og den kendte mavefornemmelse, som var indikator for, om man udviklede sin virksomhed eller investerede i andres.

Da både Lego, Danfoss, Grundfos m.fl. blev grundlagt, var der ingen data eller offentlige tal, som hurtigt kunne guide iværksættere. Der var ingen Google, der kunne hjælpe ens søgen, og der var ingen forbrugertrends, som kunne dokumenteres. Her afhang ens succes eller fiasko mere af den fremadrettede kraft og evnen til selv at kunne aflæse markedets reaktioner, og ud fra dette blev redningsplaner i højere grad brugt til at retfærdiggøre iværksætterens fornemmelse for succes.

Tidligere tiders mavefornemmelser og hurtige handlestrategier er i dag forfinet til forskellige, nutidige strategier eller handlingsmønstre for især de tidligere faser af iværksættervirksomhedens udvikling. Begreber som Prototyping, Lean Start Up og Fail-fast er alle centreret omkring det at handle, prøve ting af, komme ud over rampen og sælge produkter, som måske endda endnu ikke findes – alt sammen med fokus på, at det ingenting må koste. Mantraet er bare ”Go Go!” – lær af dine fejl, og se, om du kan observere markedets reaktion.

 

Fail fast eller styr på data?

I iværksætterdebatten har jeg dog gennem den seneste tid oplevet et interessant paradoks: Selv de mest hardcore serieiværksættere og investorer prædiker på den ene side om, at de nye iværksættere bare skal kaste sig ud i det (fail fast), og på den anden side er de meget fokuserede på i løbet af første pitch at kunne aflæse iværksættercasens succes eller fiasko i en mangfoldighed af eksisterende data.

Således forlanges det både, at iværksætteren skal udvise en ekstrem handlevilje med en forretningsplan i servietstørrelse, og på den anden side at iværksætteren med en ”DJØF’ers” præcision skal kunne fremlægge alle tænkelige data for virksomhedens udvikling. I sin higen efter at gøre det rigtigt, bliver det store dilemma så derfor ofte: Skal jeg blindt handle på ideen, eller skal jeg bruge tiden på at søge i data?

Og hvad er så paradoksets konsekvenser:

  • Alle data, som kan googles, kan bruges: Desværre ser jeg rigtig mange iværksættere, som i jagten på investorernes krav til dokumentation helt ukritisk anvender andres data. I sådanne tilfælde bliver al data, som kan findes, gjort til genstand for dokumentation for virksomhedens succes. Så medmindre investoren gør sig store anstrengelser for at undersøge dataenes validitet, tages den også til indtægt.
  • Iværksætteren med speederen i bund og smadret forrude: Jeg ser også ofte iværksættere, som uden videre overvejelse lader deres beslutninger afhænge af mavefornemmelser og udokumenterede antagelser, til trods for at de arbejder i et marked med et væld af tilgængelig information om deres kunder og markeder. Målet i sig selv må i stedet blive at udvise handlekraft og beslutsomhed.
  • Jeg vil bare gerne gøre det så godt: Den sidste gruppe er de (ofte meget) uerfarne, som blindt zigzagger deres vej derudaf. De forsøger med den ene hånd at indfange data og med den anden at lancere så hurtigt som muligt. Udfordringerne er ofte, at de to ting sjældent når at blive gensidigt berigende.

Mit bud er, at de to kerneområder for iværksætterens dokumentation (data og handling) også i fremtiden vil være til genstand for udfordringer. Mht. data og dokumentation så jeg gerne, at man som investor går fra en tid, hvor al data (kvantitet) er godt, til en tid hvor man bliver mere kritisk over for kvaliteten af data. Det er således ikke alle kilder eller undersøgelser, som vil blive godtaget, men kun de undersøgelser hvor dokumentationen for validitet og relevans er opfyldt.

Som jeg ser det, er ”just go – do it!” ikke nok, når det kommer til at vurdere iværksætterens evne til at handle. I stedet skal der stilles et øget krav til dokumentation for handlingerne og evnen til at lære af de erfaringer, som følger med. For fremtidens iværksættere er det derfor først og fremmest vigtigt, at handling og data indgår i et fornuftigt mængdeforhold.