En entreprenørskabsundervisers bekendelser

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


For snart 10 år siden havde jeg glæden af at være underviser ved en række danske og internationale universiteter. Temaet var innovation, iværksætteri og venture kapital. Jeg elskede formidlingen og at se hvordan de studerende udviklede deres færdigheder, deres interesser og ønsker for fremtiden. Men jobbet i Fonden for Entreprenørskab gjorde, at tiden til dette blev knap, og jeg måtte prioriter min energi der.

Den seneste måned har jeg uafhængigt af hinanden modtaget en række henvendelser fra mine tidligere studerende. Deres spørgsmål er ikke længere rettet mod, hvordan de skal arbejde med et projekt udsprunget af studiemiljøet, men udfordringer eller muligheder som er opstået i deres professionelle arbejde med innovation.

Disse henvendelser har fået mig til at reflektere over den undervisningspraksis, som var for 10 år siden og den, som vi i Fonden anbefaler, at man gør brug af i dag. Anbefalinger som reflekterer en sund udvikling fra dengang.

Iværksætteri var et fremmedord

For at sætte tingene i perspektiv, så var innovation og iværksætteri for mange fremmedord på daværende tidspunkt: Kun omkring 4-5% af de studerende modtog denne type undervisning, vi var meget få undervisere som underviste i dette tema, der fandtes stort set ingen inkubationsmiljøer, gruppen af unge iværksættere (under 25 år) udgjorde kun ca. 5% (i forhold til ca. 15% i dag) osv. Når jeg underviste i venture kapital, så plejede jeg at starte med at spørge de studerende, hvad venture kapital er og det samme om business angles. Stort set ingen kunne svare, på nær de studerende som kom fra andre lande med mere modne opstarts-kapital markeder.

Ligesom jeg selv, måtte de fleste undervisere tilbringe længere perioder i fx USA for at opnå adgang til faglige miljøer med en vis volumen indenfor dette felt. Efter bedste evne konverterede vi så disse tillærte erfaringer til en dansk kontekst. En ikke altid nem opgave da iværksætterkulturen var en helt anden: Der var stort set inden, som havde solgt en start-up og nærmest slet ingen serieiværksættere. Det var først omkring salget af NKT-selskabet Giga og senere Skype, at tingene begyndte at ændre sig.

Jeg var så heldig, at jeg også var involveret i en række start-ups og i en række store virksomheders interne entreprenørskabsprogrammer. Sammen med denne praktiske indsigt lykkedes det at skabe nogle undervisningsforløb, som tiltrak de studerende.

Ikke desto mindre stod vi tilbage med en underudviklet undervisningspraksis. Og der er særligt et par områder, hvor jeg i dag kan se, at vi gjorde de studerende en bjørnetjeneste:

  • Ingen faglig progression og ingen konteksttilpasset undervisning: Den undervisning som foregik var i rigt mål en ”ø” i de studerendes øvrige undervisning. Den tog kun i begrænset omfang højde for det faglige niveau og den kontekst, som de studerende kom fra. Om de studerende havde erfaringer fra STX, Handelsskolen eller lignede blev der ikke taget højde for, og vi havde heller ikke den store refleksion over, hvordan vi på progressiv måde kunne bygge ovenpå det faglige niveau, som de kom med fra deres tidligere uddannelser. Sagen handlede nok primært om, at vi havde så travlt med at finde ud af, hvordan entreprenørskab så ud på et videregående uddannelsesniveau, at vi ikke havde kapacitet til at linke det op til noget andet.
  • Den gode idé i fokus: Når der var tale om iværksætterforløb, så husker jeg tydeligt, hvor meget energi der blev brugt på selve iværksætterideen. Det var den, man som underviser spurgte ind til, og den som de studerende forsøgte at få klarhed over hos deres underviser og vejleder. Underviseren fik en rolle som en form for orakel, når det gjaldt iværksætterideens fremtidige potentiale. Og det er åbenlyst, at antallet af vildledninger sikkert har været lige så stort som antallet af vejledninger. For hvad var chancen for, at man som vejleder kunne forudsige ideen succes? Det var også et fatalt problem, at fokus ensidigt var på ideen og ikke på den studerendes læring, kompetencer og proces.
  • Akademisk reference-gymnastik: En vigtig viden som underviser er begrebet ”wash back effekt”. Eller frit oversat: De studerende dygtiggør sig på det, som de bliver udprøvet på. Udfordringen var således, at mange undervisere sådan set gerne ville lære de studerende at være kreative i deres løsning og deres forretningsforståelse. Underviserne ville også gerne have, at de studerende opsøgte interaktion med omverdenen omkring deres innovation. Problemet var blot, at en stor del af eksamen var en udprøvning i paratviden omkring specifikke forskeres artikler. Det tror jeg i vidt omfang var en måde at garantere et akademisk niveau, men det var dog kun meget sporadisk koblet op på de studerendes praktiske case og dermed en hindring i at dyrke kreativitet, omverdensrelationer og andre lignende ting, som er nødvendige for en dybere forståelse af iværksætterens liv og vilkår.

Om vi som undervisere kunne have gjort det bedre eller ej, er jeg ikke sikker på, men i dag er vi heldigvis blevet klogere. Og således findes der også flere redskaber og ikke mindst kollegaer og faglige miljøer, som man kan læne sig op af. Netop temaet omkring entreprenørskabsundervisning i en dansk kontakt har udviklet sig grundet både den store offentlige opmærksomhed på innovation og iværksætteri, men også at uddannelserne i rigt mål har taget denne type undervisning op. I Danmark har vi også været begunstiget af, at staten har investeret i viden og programmer, samt har muliggjort indsigt i en anden og mere avanceret undervisningspraksis. Dette har skabt bedre indsigt for de undervisere, som skal formidle stoffet.

Blandt nogle af de ting, man som underviser kan tage i brug eller være en del af, er bl.a. Faglig taksonomi – en taksonomi som opdelt på fagligt niveau beskriver elevers og studerendes kompetencer inden for entreprenørskab. Desuden kan undervisere i dag trække på:

Alle disse ressourcer har allerede stor effekt på den entreprenørskabsundervisning, som studerende møder på studiet i dag, og forhåbentlig vil niveauet og kvaliteten stige yderligere i årene fremover. Det arbejder vi i hvert fald dedikeret for i Fonden for Entreprenørskab.