Entreprenørskab og innovation i børnehaven

Mangler du inspiration til hvordan du kan arbejde med entreprenørskab og innovation i børnehaven? Og giver det overhovedet mening? Pædagogstuderende har udviklet en række øvelser, der sætter gang i de smås kreativitet og idéudvikling. 


Af pædagogstuderende Kamilla Dam-Larsen, Kathrine Futtrup Krogh, Pernille Hansen, Mette Bøge Sørensen, Lars Nielsen-Jakobsgaard, Kasper Stenbæk Larsen, Kasper Trillingsgaard, Sofie Lund Andersen, Josephine Kristensen, Allan Damgaard Christensen og adjunkt Jette Vestergaard Jul.


Måske spørger du: Giver det mening at inddrage begreber som innovation og entreprenørskab allerede i børnehaven?

Ja, er det korte svar.

Et lidt længere svar kunne være, at forskning viser, at jo tidligere børn arbejder med entreprenørielle kompetencer, jo større bliver effekten og børnenes tro på egne evner og muligheder. Desuden understøtter det børnenes udvikling af kreativitet, medborgerskab og demokratiske dannelse.

Dette blogindlæg giver eksempler på pædagogisk praksis i børnehaver. Eksemplerne er udviklet af pædagogstuderende på pædagoguddannelsen i Holstebro,  og afprøvet i Børnehaven Uhrskoven og Fjelstervang Vuggestue og Børnehave.

Børnehavebørn løser oprydningsproblem

Børnene dannes gennem entreprenant læring, hvor de oplever at være skabende og problemløsende. Udfordringen kan være at få børnene til at tænke ud af boksen eller på kanten af den. Et bud er, at man giver børnene frihed til at arbejde med kreative projekter og problemløsninger.

Først skal al udefrakommende forstyrrelser fjernes, så man kan fordybe sig i processen sammen med børnene. Sluk telefonerne og sæt god tid af. Vær i nuet sammen med børnene (Tanggard, FAQ om kreativitet, 2016) (Wegener, 2017).

Vi har i børnehaverne arbejdet med modellen FIRE-Design (Rhode & Olsen, 2013) (Boelsmand & Rohde, 2016), som deler innovations- og entreprenørskabsprojekter op i fire faser:

  1. Forståelse
  2. Idéudvikling
  3.  Realisering
  4. Evaluering

Forståelse
I de børnehaver vi besøgte, lod vi børnene fortælle os, hvad der fylder hos dem, eller om der var et problem, de gerne ville løse. Det er her i forståelsesfasen, at børnene var nysgerrige på muligheder og udfordringer.

Børnene fortalte her i forståelsesfasen om et oprydningsproblem i børnehaven, hvor nogle af børnene kunne komme til at glemme at rydde op efter sig. Andre børn syntes ikke, det var sjovt, når de skulle rydde op hele tiden, fordi andre glemte det.

IMG_4855Børn fra Børnehaven Uhrskoven fortæller om nogle problemer, de gene vil løse. Blandt andet et oprydningsproblem i børnehaven.

Idéudvikling og realisering
Det kan fastholde børnene i processen, hvis de kan udføre idéerne, umiddelbart efter de er opstået. Derfor slog vi idéudvikling og realisering sammen, da vi var på besøg i børnehaverne.

Børnene fandt på forskellige idéer, men flere af børnene blev hurtigt optaget af idéen om at tegne en plan for at rydde op efter man har leget med noget. Planen viser, at man kan vaske hænder, lege, rydde op, spise. Der er en pil, der peger på den aktivitet, man er i gang med. Planen blev hængt op i børnehøjde, så den var synlig for alle børnene. Under hele processen var det børnenes initiativer, der var styrende.

IMG_4933Børnenes løsning på et oprydningsproblem i Børnehaven Uhrskoven. Børnene har selv fundet på og realiseret idéen om en plan.

Evaluering
I evalueringsfasen fortalte børnene om deres oplevelser med processen. Planen for oprydning blev gennemgået og forklaret med mange detaljer set fra barnets perspektiv (Warming, 2011). Børnene mente, de lettere ville huske at rydde op, når de kunne se, at pilen pegede på oprydning.

Fantasikasse og kreativ væg

En fantasikasse fyldes op med genbrugsmaterialer: Genbrugsmaterialer fra forældrene, bedsteforældrene, nærmiljøet som supermarkeder, genbrugsbutikker og fra børnehaven samt ting som børnene finder på deres gåture.

Kassens indhold skal bruges til at kreere den kreative væg. Den kreative væg kan både være en tom væg, man har til rådighed i børnehaven, en væg af karton, træplader eller andre materialer. Børnene skal tænke ud af boksen og skabe deres egen væg med materialer fra fantasikassen.

Børnene skal bruge deres forestillingsevne og fantasi til at kreere væggen med genbrugsmaterialer, som de selv vælger fra fantasikassen. Dette giver mulighed for, at børnene udvikler deres kreativitet, og det er vigtigt at børnene har mulighed for en nysgerrig og udforskende adgang til genbrugsmaterialerne (Tanggard, Ernø, & Birk, 2014). Da det er børnene, der selv laver væggen med selvvalgte genbrugsmaterialer, understøtter det også deres tro på egne evner og muligheder. Dette understøttes også ved, at børnenes initiativer følges.

Idéen med den kreative væg er, at der også kan inddrages andre interessenter. Det kan for eksempel være fra et gårdsbesøg, hvor børnene tager materialer med hjem: Hø, jord og korn som kan være med til at skabe den kreative væg. Væggen kan også laves uden for børnehaven; på gården, genbrugspladsen, kirken, biblioteket, den lokale skole, frisør eller andre steder.

IMG_4976Den kreative væg  lavet udendørs af børn fra Fjelstervang Vuggestue og Børnehave.

I en travl hverdag i børnehaven kan der være en række udfordringer ved denne entreprenante aktivitet:

– Vedligeholdelse af fantasikassen
– Afhængighed af nye og spændende ting
– Hvilken type væg, skal man lave?
– Forældre og andre interessenter skal kunne tænke ud af boksen i forhold til materialer til fantasikassen

Disse udfordringer kan overvindes med følgende idéer:

– Struktur: I institutionen aftales, hvilken stue der har væggen
– Oplyse forældre og nærmiljøet om kassen og opfordre dem til at putte materialer i kassen
– Den kreative væg behøver ikke være en ”rigtig” væg. Væggen kan bestå af karton, en træplade eller andet
– Udarbejdelse af en materialeliste med ønsker til fantasikassen, som kan hænge i institutionen, den lokale købmand, skole osv.

IMG_4920Den kreative væg på døren i Børnehaven Uhrskoven. Her fremlægges – efter børnenes eget initiativ – idéerne på væggen.

Tomme spots til børnenes idéer

Dette eksempel går ud på at lave et tomt spot, for eksempel et tomt bord, rum eller et tomt sted i lokalsamfundet – en hylde på et plejehjem, eller et vindue hos den lokale købmand.

På det tomme spot skal børnene bruge deres fantasi og kreativitet til at fylde spottet. Det er vigtigt, at der ikke er nogle begrænsninger, og at det er børnene, som finder på, hvad det tomme spot skal indeholde.

IMG_4949Det tomme spot er her et stort stykke karton på et bord som børn fra Fjelstervang Vuggestue og Børnehave eksperimenterende fylder maling på med alt andet end pensler.

Det tomme spot er en løbende proces. Tingene byttes ud og aktiviteten starter forfra inden for en given tidsramme ud fra institutionens og evt. samarbejdspartners rammer.

Som videreudvikling af øvelsen, har vi tænkt, at spottet også kan være temabestemt for eksempel med traditioner og årstider. Men dette er op til børnene, så børnene i processen kan bruge og udvikle deres kreativitet samt kendskab til nærområdet.

IMG_4973Her er der ikke et tema, men børnene fra Fjelstervang Vuggestue og Børnehave der er kreative med at bruge andre ting end pensler til at male med.

Under øvelsen er det vigtigt, at børnene er projektledere. Dette er for at inddrage barnets perspektiv (Warming, 2011), give børnene erfaringer med at styre små projekter og at lade børnene give nytteværdi i lokalsamfundet. Men også for at inddrage børnene mere i institutionen som et demokratisk fællesskab.

 

Deltagende børnehaver

Børnenes Allé – Fjelstervang Vuggestue og Børnehave
Nørrevænget 33, Fjelstervang, 6933 Kibæk

Uhre Friskole og Børnehave – Børnehaven Uhrskoven
Gydevej 3, Uhre, 7330 Brande

 

Anvendt litteratur

Boelsmand, J., & Rohde, L. (2016). Innovative Studerende. Akademisk Forlag.

Jensen, A. K. (2014). Morgendagens pædagoger. Grundlæggende viden og færdigheder. Akademisk Forlag.

Rhode, L., & Olsen, A. L. (2013). Innovative elever. Undervisning i FIRE faser. Akademisk Forlag.

Tanggard, L. (2016). FAQ om kreativitet. Hans Reitzels Forlag.

Tanggard, L., Ernø, S., & Birk, R. (2014). Kreativitet, innovation og entreprenørskab – har det relevans i pædagogfaget? I A. K. Jensen, Morgendagens pædagoger. Grundlæggende viden og færdigheder. Akademisk Forlag.

Warming, H. (2011). Børneperspektiver. Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag. .

Wegener, C. (2017). FAQ om innovation. Hans Ritzels Forlag.