Er Danmark med på den nye bølge af ”impact investment”?

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


I disse dage koger de internationale sociale medier med diskussioner og perspektiver på den nye investeringsstrategi: impact investment. Det er vel heller ikke gået de fleste danskeres næse forbi, da Mark Zuckerberg og hans kone Dr. Priscilla Chan i december annoncerede, at de ville investere størstedelen af deres enorme formue i initiativer, der vil gøre verden til et bedre sted for deres børn. Og med kendte navne som BlackRock, Bain Capital og Goldman Sachs, der har kastet sig ind ud impact investment-strategier, så er det ved at blive alvor. The Global Impact Investing Network kunne også i deres beretning for 2015 meddele, at de blandt deres medlemmer havde registreret 7.551 social impact-investeringer og mere end 15 milliarder dollars i ”committed capital”. Om tallene er helt eksakte eller ej, så er der tydelige tegn på en markant aktivitet på dette område uden for Danmark.

Impact investment er investeringer, som bliver foretaget af virksomheder, organisationer, individer og fonde med det formål at generere en målbar og gavnlig social eller miljømæssig værdi samtidig med, at der opnås et økonomisk afkast. Altså investeringer, som ud over at søge økonomiske afkast, også ønsker at se konkrete og målbare samfundsmæssige resultater.

De områder/brancher, som der ofte investeres i, er fx:

  • Sundhed og behandling af fysisk og psykisk syge
  • Miljø og naturbevarelse
  • Uddannelse og kompetencetræning
  • Økonomisk og erhvervsforståelse
  • Landbrug og adgang til fødevarer

Impact investorer er således personer eller organisationer, som aktivt og med forretning for øje søger at placere deres investeringer i virksomheder, startups, nonprofits og fonde m.m., som drives af samfundsansvar. Impact investeringer sker på tværs af aktivklasser, og i USA er der eksempler på anvendelse af både private equity, venture kapitalinvesteringer og lånebaserede investeringer. Der er dog forskelle på impact investorernes fokus: Jo mere finansielt orienteret investoren er, jo mere forholder denne sig til det økonomiske afkast, og jo mere almennyttig investoren er, jo mere vægter det dokumenterede social afkast. Begge dele skal dog være til stede, hvis man skal falde inden for kategorien.

 

Men hvorfor er impact investment hot netop nu?

Mit bud er, at det ligger i en generel samfundstendens (særligt i den vestlige verden): kunderne vil gerne gøre mindre ”vold” mod den jord, de er på, uden samtidig at nedsætte deres livskvalitet. Jeg vil mene, at det er samme tendens, som vi ser i den stigende humanitære turisme, som pressen har berettet om hen over sommeren i Danmark. Samtidig ser vi på verdensplan en stigende offentlig regulering og investering, som søger at dæmme op for miljø- og samfundsbelastninger. Hertil kommer et stigende pres til at forestå humanitært arbejde på en ny måde. Dette skaber helt naturlig en efterspørgsel efter teknologier og startups, som kan efterkomme den nye markedsefterspørgsel.

Det er ikke nyt, at virksomheder søger at udvise et samfundsansvar. Således har de fleste større virksomheder i dag også en CSR- eller miljøpolitik, som beskriver deres involvering i omverdenen og deres samfundsansvar. Heri er der intet nyt. Det nye er derimod virksomheder og startups, som gør samfundsansvar til deres kerneydelse. De finder således et markedsbehov i en social eller humanitær problemstilling, samtidig med at der er en kundegruppe, som gerne vil købe dette. Det at gøre noget samfundsansvarligt bliver således ikke en ekstra ting, men i stedet det helt centrale i den kundeopfattede værdiskabelse.

 

Kan impact investeringer også være god forretning?

Det tilbagevendende spørgsmål, når man taler om impact investment, er, om de private investorer kan få forrentet deres økonomiske investeringer. Desværre er jeg i min research ikke lykkes med at finde ret mange gode eksempler på stærke økonomiske afkast fra impact investments, men en forskningsrapport fra Wharton School of the University of Pennsylvania (Great Expectations: Mission Preservation and Financial Performance in Impact Investments) viser, at impact investments kan skabe de samme afkast som matcher markedet.

Som eksempel var Etsy inc. en af de første impact virksomheder, som lykkedes med at lave en børsnotering. Den digitale platformsvirksomhed blev grundlagt i 2005 i USA og blev børsnoteret i 2015. Etsy er et virtuelt designermarked, hvor købere og sælgere fra næsten hele verden mødes for at handle kunsthåndværk og designs, der er produceret af ”independent designers”. Aktiekursen har været noget turbulent, men har dog udvist en pæn stigning i løbet af de seneste 6 måneder.

 

Men hvad med Danmark?

Hvis man ser på, hvor Danmark er i forhold til denne agenda, er det vigtigt at se nærmere på to ting: Hvor mange investorer er der inden for dette område, og hvor mange impact startups findes der, hvor man kan forvente, at en investering kan forrente investorernes midler? Her mener jeg personligt, at den sidste del er den mest væsentlige og samtidig den faktor som tager længst tid at udvikle. Jeg er af den overbevisning, at hvis de rette investeringscases er der, så vil vi også kunne vække investorernes interesse.

Med fare for at have overset nogle stærke danske impact-iværksættere, så er der for mig at se ingen eller i hvert fald kun meget få etablerede virksomheder, der er mere end fem år gamle, og som ville kunne betragtes som et investeringsobjekt for impact investors. Omvendt er jeg mere positiv, hvis jeg ser nogle af de nye og unge startups.

De seneste år har vi i Fonden for Entreprenørskab set en række mere samfundsansvarlige startups, som blandt andet har søgt vores Mikrolegater (iværksætterlegater til studerende). Vi har eksempelvis støttet virksomheden To Good To Go, som forsøger at mindske madspil. Således kan restauranter tæt ved lukketid udbyde den ikke solgte mad til stærkt nedsatte priser. Virksomheden har allerede solgt mere end 200.000 måltider og er i dag på markedet i fem lande.

En anden virksomhed, som dels har gennemgået Fondens program Company Programme og også har modtaget et legat, er virksomheden SubReader, som gennem avanceret teknologi hjælper ordblinde ved at læse underteksterne på film og serier højt. Virksomheden vandt det europæiske mesterskab i entreprenørskab og oplever en stigning i downloads af deres app.

Den 25. august afholdt Fonden for Entreprenørskab sammen med den amerikanske ambassade, Finansrådet, UPS, Dana og Nordea et investeringsevent, som netop havde Impact Investment som tema. På dagen pitchede virksomhederne To Good To Go og SubReader sammen med 10 andre danske impact iværksættere deres ideer overfor mere end 200 investorer og erhvervsfolk.

Jeg kender endnu ikke til nogle konkrete aftaler mellem de unge iværksættere og investorerne, men feedbacken var, at de cases, som blev præsenteret, er af mindst lige så høj kvalitet som andre projekter investorerne bliver præsenteret for. Så konklusionen må være, at danske startups er klar til at Do Good While Doing Business.