Forskningen siger: Sådan får vi flere milliardvirksomheder i Danmark

Universiteterne skal i løbet af de næste 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder, lyder det fra politisk hold. Men hvad skal der til? Fonden for Entreprenørskab har samlet forsknings- og analyseresultater, der kan hjælpe politikerne på rette vej. 


Af Pernille Berg, chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser, Kåre Moberg, Forskningsleder og Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab 


Ifølge Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers skal universiteterne i løbet af de kommende 10 år levere 10 nye milliardvirksomheder. Danmark skal udnytte sin position som et af de stærkeste forskningsmiljøer i verden og derved forme en hel ny generation af iværksættere.

Det er en ambition, vi i Fonden for Entreprenørskab kan følge Uddannelses- og Forskningsministeren i.

Og det er ikke umuligt, hvis det gribes rigtig an. Det er også en ambition, som flere forskere har vurderet, hvilke initiativer der skal til, for at øge sandsynligheden for denne politiske målsætning.

I dette blogindlæg søger vi at opsummere analyser og forskning, som kan bidrage med at finde de rette politiske håndtag som Uddannelses- og Forskningsminister m.fl. kan dreje på, hvis ønsket er flere milliardvirksomheder.

Stigende interesse for iværksætteri på universiteterne

Det går egentlig nogenlunde for iværksætterne på universiteterne.

Ifølge undersøgelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet ses det, at iværksættere fra universiteterne er bedre end andre iværksættere til at skabe arbejdspladser, og at de i løbet af de første 3 leveår oplever en vækst på 7 procent pr. år i modsætning til øvrige iværksættere (UFM, 2017).

Flere og flere unge (under 25 år) vælger også at starte egen virksomhed, hvilket indikerer, at de studerende har fundet en særlig interesse for at skabe egen virksomhed. Faktisk er det den aldersgruppe, som har oplevet den største stigning i forhold til at starte egen virksomhed siden 2010 (FFE, 2016).

Tal fra Danmarks Statistik viser også, at der er kommet flere iværksættere med en lang videregående uddannelse – og typisk inden for et videnstungt fag. Og det er typisk i de store universitetsbyer, der er gang i vækstende virksomheder.

Således, så godt, og så er vi alligevel ikke i mål.

Hvad skal der til for, at man som iværksætter øger sin chance for få vækst?

  • Vækstiværksættere er born global. Det vil sige, at de fra starten af tænker på internationale markeder og samarbejder
  • Vækstiværksættere modtager tidlig fremmedkapital (IDA, 2017)
  • Iværksættere med en professionel bestyrelse har ofte flere medarbejdere end iværksættervirksomheder uden (IDA, 2017)
  • Ledelsen af vækstvirksomheder har ofte brancheerfaring (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er ofte bedre til at diversificere deres produkter og markeder (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)
  • Vækstvirksomheder er generelt bedre til at passe på deres penge og bruge dem klogt (Siegel, Siegel & Macmillan, 1993)

Seks politiske områder, der har betydning for vækstvirksomheder

Udover de ovennævnte punkter så peger flere sammenhængende analyser på, at ministeren kan søge yderligere hjælp til sin mission ved særligt at se på seks politiske områder, som ser ud til at have betydning for vækstvirksomheder (Hoffmann et al., 2011):

  1. Iværksætteruddannelser
  2. Arbejdsmarkedsregulering
  3. Selskabs- og kapitalskat
  4. Venturekapital
  5. Indkomstskat
  6. Genstartsmuligheder

Hvad med iværksætteren selv?

Selvfølgelig er iværksætteren central, men der er mange faktorer, der er afgørende for, om det lykkedes at skabe en vækstvirksomhed.

Vi kan se, at kontekst (fx branche, uddannelse osv.) og regionale faktorer samt valg af strategi, spiller en stor rolle, men de individuelle faktorer som iværksætternes self-efficacy (læs: personlig tanke- og handleredskab) og selvsikkerhed spiller også en stor rolle (Markman, Balkin & Baron, 2002). Succesrige virksomheder etableres typisk af teams med forskellig erhvervserfaring og store netværk (Gruber, MacMillan & Thomson, 2013; Scott & Sedaghat, 2014).

Så! For at lykkes med at skabe nye milliardvirksomheder, så er det både vigtigt at fokusere på den enkelte iværksætter, men også på det miljø, den hverdag og sammenhæng, som disse er en del af.

Mulighed for samarbejde over faggrænser, og accept af forskelligheder og diversitet er ofte forudsætningerne for, at succesrige og innovative virksomheder bliver skabt og har mulighed for at vokse. Det er disse forudsætninger, vores uddannelsesinstitutioner har mulighed for at sikre, fremme og excellere i.

Det er gennem blandt andet uddannelse, at de unge kan tilegne sig self-efficacy. Det er gennem studielivet, at de unge kan få skabt en respekt for de forskellige fagligheder, diversiteten, samarbejder, det globale udsyn og netværket. Det er gennem uddannelse, at de studerende kan møde rollemodeller, vejledere, mentorer m.fl. for herved at opbygge et netværk, der fremadrettet kan bidrage til den professionelle rådgivning af deres virksomheder.

Vi hilser ministerens konkrete ambitioner velkommen, og de er efter vores meninger ikke urealistiske, men ambitionerne kræver samarbejde på tværs af institutioner og organisationer for at fremme samarbejde, kompetence, netværk og kapital – og det kræver også et samarbejde med ministre i de fleste andre politiske ressortområder.

Desuden er det centralt, at projekter af denne vækstorienterede type kun opstår, hvis der er en generel og omfangsrig iværksætterkultur. Altså lidt som i sportens verden, så kræver det mange mindre og lokale indsatser før der kan blive en trup til landsholdet. Talenterne er mangfoldige og eliten kommer kun gennem anerkendelse og fremme af bredden. Jo flere, desto bedre gør sig også i denne sammenhæng.

Referencer 

Block, J.H., Fisch, C.O. & van Praag, M. 2017. The Schumpeterian entrepreneur: a review of the empirical evidence on the antecedents, behaviour and consequences of innovative entrepreneurship, Industry and Innovation, 24:1, 61-95, DOI: 10.1080/13662716.2016.1216397

FFE, 2016. Iværksætterindblikket. Report by the Danish Foundation for Entrepreneurship. https://www.ffe-ye.dk/media/784726/ivaerksaetterindblikket.pdf

Hoffmann et al., 2011. Iværksætterindeks 2011 – Vilkår for iværksættere i Danmark

IDA, 2017. Vækstiværksættere med teknisk og naturvidenskabelig baggrund. Analyse: https://ida.dk/media/2368/vaekstivaerksaettere_med_teknisk_og_naturvidenskabelig_baggrund.pdf

Gruber, M., MacMillan, I. C. & Thompson, J. D. 2013. Escaping the Prior Knowledge Corridor: What Shapes the Number and Variety of Market Opportunities Identified before Market Entry of Technology Start-ups? Organization Science 24(1), 280–300.*10.1287/orsc.1110.0721

Markman, G.D., Balkin, D.B. & Baron. R.A. 2002. “Inventors and New Venture Formation: The Effects of General Self-efficacy and Regretful Thinking.” Entrepreneurship Theory and Practice 27 (2): 149–165.*10.1111/etap.2002.27.issue-2

Schott, T. & Sedaghat, M. 2014. Innovation Embedded in Entrepreneurs’ Networks and National Educational Systems. Small Business Economics 43(2), 463–476.*10.1007/s11187-014-9546-8.

Siegel, R., Siegel, E. & Macmillan, C. 1993. Characteristics distinguishing high-growth ventures. Journal of Business Venturing, 6, 169-180. https://doi.org/10.1016/0883-9026(93)90018-Z

UFM. 2017. Analyse: Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne. Kommercialisering af forskningsresultater rapport. https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/kommercialiseringsstatistik/stigende-ivaerksaetteraktivitet-pa-universiteterne

Åstebro, T. & Thompson. P. 2011. Entrepreneurs, Jacks of All Trades or Hobos? Research Policy 40 (5), 637–649.*10.1016/j.respol.2011.01.010