Fra paperclip til socialt entreprenørskab

“Jamen kender I ‘the red paperclip‘?” Sådan indleder jeg min undervisning til socialt entreprenørskab i pædagoguddannelsen. En mand bytter en papirclip til et hus! Altså selvfølgelig er det over nogle gange og ‘byttet’ vokser fra gang til gang. Han tager billeder af det, og det bliver et hit på de sociale medier. Det synes jeg er den sociale entreprenørs DNA. 

At gå ud i verden med sin ide og brænde for den; at skabe vækst til gavn for fællesskabet. Det, jeg oplevede på mit hold, slår med længder det, de gjorde derovre i USA. Hør, hvad vi kan lige her i Danmark, og hvordan vi alle vil kunne skabe store bevægelser, hvis vi altså bare tør!


Af Heidi Lykke Nissen, Lektor i Dansk, Kultur og Kommunikation, Pædagoguddannelsen København, UCC. (HLNI@ucc.dk)


Da jeg skulle have socialt entreprenørskab for første gang her i november, vidste jeg, at mine studerende først og fremmest skulle kunne turde udvise mod og proaktivitet. En egenskab der er personligt båret. Derfor gav jeg dem hver især en papirclip, som de frem mod jul skulle få til at vokse i værdi. Mere blev der ikke sagt. Det var opgaven: ”Byt til noget større i værdi”. 

Når pædagogstuderende skal lære om socialt entreprenørskab handler det om, at velfærdsstaten som vi kender, den er under pres. For at skabe morgendagens pædagogiske velfærdsydelser i en fortsat presset økonomi kaldes den pædagogstuderende til at turde se anderledes, kreativt og skabende på, hvad den pædagogiske opgave er, og særligt hvordan den kan løses. Dette tog man konsekvensen af, da pædagoguddannelsen i sin nye form så dagens lys i 2014. Siden har man som valgfag altså kunnet vælge faget ”Socialt entreprenørskab”. Dette fokus har man så i tre måneder på studiet – og forhåbentligt resten af livet i hjertet. De studerende skal faktisk ende ud med at have skabt grundstenene til en social entreprenant virksomhed. Det er den, de i sidste ende går til eksamen i.

Men tilbage til opgaven. En papirclip som ingen af os anvender mere – hvordan får man den til at vokse i værdi?

Det var vildt
Det var grænseoverskridende
Nogen lærte meget om sig selv
Mange lykkedes
Nogen slet ikke

 Efter forløbet går vi på holdet en walk’n’talk, hvor de studerende deler oplevelser og kompetencer, de har haft og anvendt i forbindelse med opgaven. Vilde pointer. Mødet med sine egne begrænsninger at skulle ’sælge noget’ var tabubelagt. For andre mere naturligt. Det der havde været en strategi ind i opgaven, det var at forstå ens ’ting’ papirclipsen. Den havde ikke så megen værdi i sig selv, hvorfor de studerende i starten måtte bruge større overtalelseskraft. Som clipsen blev forvandlet til artefakter af større værdi, blev det nemmere. For flere studerende gjaldt også, at fortællingen om projektet gik dem i forvejen og ligefrem banede vejen. Alt sammen erfaringer de tog med sig ind i teorien om det sociale entreprenørskab.

En historie vakte særligt de potentialer, jeg ser med socialt entreprenørskab i pædagoguddannelsen:

Luise byttede. Fra gang til gang fik hun mod til at fortsætte og fortalte mere og mere om ideen.

Lige før jul stod Luise med en Kählervase i hånden. I ved, den der helt rigtige. Hun tænkte, at hvem kan LIGE VED JULETID være desperat for at få en flot vase som en gave til kvinden i sit liv. En håndværker. Luise delte sit kup på et site for håndværkere. Der gik ikke længe, før der var bid “jamen, det er lige sådan en, min kone ønsker sig, og jeg har ikke kunnet finde den”. I sagens natur ville Luise gerne bytte – det er jo det, det hele drejer sig om. “Hvad tilbyder du?” Håndværkeren ville give Luise fire gode solide håndværkertimer. Luise tænkte ikke længe. For hvem vil ikke gerne have det, men Luises svar viser det sociale entreprenørskabs DNA på flotteste vis. “Jo, men de er ikke til mig selv. Jeg kender denne her børneinstitution, der virkelig kunne bruge din hjælp”.

På den måde blev den lille ubetydelige – i disse tider næsten ubrugelige papirclip – vekslet til fire konkrete håndværkertimer i den lokale børnehave. Håndværkeren og børnehaven er i gang med at aftale, hvad timerne skal veksles til. 

Jeg arbejder med de studerende lyst, evne og mod til at byde fremtiden velkommen. Jeg går tæt på og spørger ind til, hvordan de enkelte ‘byt’ lykkedes eller ej – både i denne øvelse og generelt. For det er det, der afgør om man lykkedes som social entreprenør.