Hvordan engageres pædagogstuderende i en entreprenørskabskonkurrence?

Pædagogstuderende har svært ved at se sig selv deltage entreprenørskabsforløb- og konkurrencer – og det er en skam, mener to lektorer. For da pædagogstuderende deltog i entreprenørskabskonkurrencen, Start Up Programme, gik det rigtig godt. 


Af Mikkel Snorre Wilms Boysen, PhD og lektor ved Professionshøjskolen Absalon og Mikkel Høgsbro, lektor ved Københavns Professionshøjskole.


Vor tids pædagoguddannelse er fyldt med innovation og entreprenørskab. De studerende er ofte med i projekter, hvor de udvikler nye læringsmiljøer, samarbejder med lokale virksomheder om at løse samfundsmæssige udfordringer osv. På den måde falder entreprenørskab fint i tråd med pædagogers sociale og kreative profil og ønske om at skabe værdi for andre mennesker.

Men når det kommer til konkurrencer i entreprenørskab med budgetplaner, markedsføring, m.m. tænder pædagogstuderende helt af. Det viser en undersøgelse foretaget af Professionshøjskolen Absalon og Københavns Professionshøjskolen. Men heldigvis er der lys forude.

At rekruttere pædagogstuderende til en konkurrence

I undersøgelsen var formålet at rekruttere pædagogstuderende til at deltage i Fonden for Entreprenørskabs regionale og nationale entreprenørskabskonkurrence (Start Up Programme) og herefter følge de studerende undervejs i processen.

Cirka 200 studerende blev i foråret 2018 opfordret til at deltage i Start Up Programme. Alle disse studerende havde beskæftiget sig med innovation og entreprenørskab og udviklet forskellige typer af produkter og idéer, koncepter og kulturevents. Men da muligheden for at deltage i konkurrencen blev forelagt de studerende, var der ikke mange, der var interesserede.

Det var ellers ikke fordi der manglede originale idéer, produkter og koncepter. Blandt de mulige deltagere var der blandt andet 40 grupper, der havde udviklet nye og originale læringsspil til den understøttende undervisning i folkeskolen, 6 grupper, der havde udviklet nye læringsmiljøer på en skole med unge med psykiske og fysiske handicaps, 4 grupper havde lavet socialentreprenante projekter i lokalområdet, og en håndfuld kulturprojekter og koncepter med et socialt fokus på nabofællesskab. Men konkurrence havde de ikke lyst til.

Synet på entreprenørskab

De studerendes argumenter for ikke at ville deltage i konkurrencen var mange. De studerende mente, at entreprenørskabskonkurrencen trak dem væk fra pædagogiske værdier og pædagogfaglig identitet. De gav fx udtryk for, at det var ”mærkeligt at bruge tid på den slags på et pædagogstudie”. Ligeledes tog de afstand fra hele markedstænkningen med udsagn som ”jeg har ikke lyst til at skulle sælge noget” eller ”jeg uddanner mig ikke til salgsrepræsentant”. Desuden var mange bange for, at ”deres ide ikke var god nok”. Også den helt almindelige logistiske utakt mellem modulers afslutning og Fonden for Entreprenørskabs kalender afholdt en del studerende fra at stille op. ”Vi er spredt for alle vinde på nye hold” og ”Vi har ikke tid, nu vi er på et nyt modul” var ligeledes ofte hørte udsagn.

Nogle studerende så dog også mange potentialer i entreprenørskabskonkurrencen. På den ene side handlede det om personlig udvikling i den forstand, at en konkurrencedeltagelse fra de studerendes perspektiv kunne være ”udfordrende”, ”spændende” og ”grænseoverskridende”. På den anden side handlede det om at skabe netværk, få lov at fremvise sine idéer og at lære at pitche, som også kan bruges i forhold til at fremlægge for forældre i skole og daginstitutioner.

Den ujævne vej til succes

Til at begynde med var der optræk til en god deltagelse blandt de studerende fra de to UC-er. Men som deadline nærmede sig svømmede fire grupper lige så stille baglæns og i sidste ende meldte kun tre grupper sig:

1. Smart-recognizer-contact, som havde udviklet en forbedret tænd-sluk knap til mennesker med handicap

2. Active Play and Learning, der havde udviklet en app, der kunne kombinere bevægelse med fagfaglig læring i folkeskolens fag

3. Verden fra Oven, der havde udviklet et læringspil med fokus på udveksling af kulturel og geografisk viden, særligt med fokus på integration af børn med anden etnisk baggrund.

Der var flere årsager til, at de studerende i sidste ende meldte sig til konkurrencen. På den ene side var det et resultat af, at underviseren havde investeret meget energi i projektet. Ud over dette var den vigtigste årsag, at de studerende forinden havde fået positive tilbagemeldinger på deres ide og produkt.

”Vi tilmeldte os fordi vi havde fået positiv feedback fra andre og syntes, det var godt, det vi havde lavet. Og også for at nogle måske kunne hjælpe os videre, give os gode råd og den slags” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende).

Til konkurrencen klarede grupperne sig over al forventning. To ud af de tre grupper gik videre til danmarksmesterskabet i entreprenørskab. Dette var en stor overraskelse for de studerende, da de under hele forløbet opfattede sig lidt som ”fremmede fugle” i selskab med dommere og andre studerende med merkantil baggrund og/eller erfaringer fra erhvervslivet. Det var en øjenåbner for de studerende, at dommerne rent faktisk kunne se potentialet i deres projekter, selvom disse projekter var udviklet på en pædagoguddannelse.

Verden fra oven - vinder billede
Verden fra Oven gik videre til danmarksmesterskabet i entreprenørskab.

Hvad er de pædagogstuderende gode til?

I dommernes tilbagemelding ved de regionale mesterskaber i entreprenørskab fremgik det tydeligt, at de pædagogstuderende havde mange ting at byde på. Der blev lagt vægt på, at de studerende besad et oprigtigt ønske om at skabe værdi for andre mennesker. At deres idéer var praksisnære og realistiske. Og at de studerende havde testet deres idéer i praksis og var dygtige til at brugerinddrage. Til gengæld var deres viden om budget, markedsundersøgelser og markedsføring yderst begrænset.

”Godt team med hjertet på det rette sted og en god fornemmelse for behov. Men man må gerne ville tjene penge og gøre godt samtidig. Så er man sikker på, at projektet kan fortsætte og er attraktivt at skalere” (en dommers udtalelse).

Ved danmarksmesterskabet gentog den samme historie sig. Dog var der her en endnu større forventning fra dommernes side om, at de studerende kunne formulere en forretningsplan.

”Teamet har de facto arbejdet med kommunikation i deres præsentation samt i netværk blandt skoler i region Sjælland, men der savnes en decideret strategi for, hvordan der kommunikeres og dermed skabes et marked for produktet” (en dommers udtalelse).

Hvad fik de studerende ud af Start Up Programme?

De studerende nævner mange positive ting i forhold til konkurrencen. For det første var det en stor oplevelse for dem at pitche deres idé overfor så mange mennesker. Dernæst var det inspirerende at møde andre studerende fra andre fagområder. For det tredje var det indbringende at danne netværk og få øje på Fonden for Entreprenørskabs tilbud, herunder netværket Base Up og Fondens mikrolegater.

 ”Det har været spændende og udfordrende. Og superfedt at kunne stå foran alle de mennesker og kunne tale sammenhængende uden at bryde helt sammen. Det har været rigtig fedt. Og blive inspireret af de andre. Opleve deres syn på tilværelsen og det de brænder for. Og den power de har på scenen” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende)

Samtidig var der også elementer ved entreprenørkonkurrencen som de studerende ikke var fan af.  De ville ønske, der var flere dommere med en pædagogisk baggrund eller en socialentreprenant profil. De syntes, at der var alt for meget vægt på budgetter og forretningsplaner. Og så syntes de fleste af deltagerne, at konkurrenceelementet var forstyrrende frem for motiverende.

”Hvorfor skal det altid være konkurrence? Det havde været federe hvis jeg kunne have sagt, ”jeg tager til opfinder-messe” i stedet for konkurrence. Hvis dommerne ikke var ”dommere” men ”mentorer” eller ”vejledere”. Hvis motivationen er, at det skal være konkurrence…hmmm så ved jeg ikke. Til sådan noget her burde motivationen være god nok uden en konkurrence” (udtalelse fra en af de deltagende pædagogstuderende).

Anbefalinger

De studerende, der medvirkede i konkurrencen, fik meget ude af det både i forhold til kreativitet, entreprenørskab, netværk, formidlingsteknik, mod, selvtillid, m.m. Samtidigt er der stor brug for at uddanne innovative og entreprenante pædagoger, som ønsker at finde nye veje til at løse samfundsmæssige udfordringer – både indenfor professionens egne virkefelter men også i samskabelse med naboer og andre private og semi-offentlige institutioner og velfærdsaktører. Der er derfor god grund til at opfordre og motivere studerende og især undervisere på pædagoguddannelsen til at overveje deltagelse i entrprenørskabsforløbet Start Up Programme som et muligt afsæt eller fokus for entreprenante studieaktiviteter. Men hvis flere pædagogstuderende i fremtiden skal se relevansen i at deltage, må der være fokus på tre forhold:

  • I konkurrencen bør der være mindre vægt på det økonomiske perspektiv og mere vægt på det kreative, det socialt entreprenante og den menneskecentrerede innovation.
  • I konkurrencen bør der i mindre grad lægges vægt på det konkurrerende element og i højere grad lægges vægt på vejledning, mentoring, netværksdannelse og gensidig inspiration.
  • Konkurrencen bør implementeres direkte i undervisningsmoduler på uddannelsen og bør ikke alene italesættes som en ekstra-curriculær mulighed.

Fra Fonden for Entreprenørskabs perspektiv betyder ovenstående anbefalinger, at konceptbeskrivelser, som de studerende bedes aflevere, må designes til også at give rum for projekter med mindre vægt på det økonomiske og med mere plads til et menneskeligt værdiskabende fokus. Ligeledes må dommere til entreprenørskabskonkurrencen lejlighedsvist være fra det pædagogiske felt og generelt se sig selv som ’mentorer’ fremfor ’dommere’.

Fra pædagoguddannelsens perspektiv betyder overstående anbefalinger, at man på pragmatisk vis må forsøge at implementere entreprenørskab i nogle af de moduler, der er placeret på samme tidspunkt som entreprenørskabskonkurrencen. Dette kommer nok først reelt i spil suppleret med en fokuseret entreprenørskabsefteruddannelse af undervisere eller i det mindste et tydeligt opbygget netværk blandt entreprenante ildsjæle i underviserstaben – regionalt såvel som nationalt.

Fra undervisernes perspektiv er ovenstående anbefalinger, at de studerende i første omgang bør præsenteres for de elementer ved entreprenørskab, der ligger i direkte tråd med en pædagogfaglig identitet. Dette betyder fx, at de studerende bør præsenteres for entreprenante pædagogiske ildsjæle, som har opbygget økonomisk rentable virksomheder, der samtidig hviler på pædagogiske og sociale værdier. Ligeledes må der fokuseres på innovation i en mindre skala, hvor der er blik for den daglige udvikling af det pædagogiske felt, og hvor kompetencer som kreativitet, hittepåsomhed, mod, vedholdenhed og brugerinddragelse tilskyndes. Til gengæld må forretningsplaner og det mere merkantile lingo sættes midlertidigt i parentes, indtil der er brug for det igen.