Hvorfor egentlig entreprenørskab?

I en tid hvor entreprenørskab og iværksætteri er på alles læber, fylder sendefladen på TV og kontinuerligt udråbes som det, vi alle skal leve af i fremtiden, så virker det måske en anelse reaktionært at stille spørgsmålet: Hvorfor egentlig entreprenørskab? Men det var ikke desto mindre det Fonden for Entreprenørskab og Mindset Trainers / Opfinderrådgivningen gjorde midt under Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab i juni i Børssalen i København.

Virkeligheden er nemlig den, at entreprenørskab som faglighed fortsat har det med at skabe flakkende blikke i uddannelsessektoren. For hvem har lyst til åbenlyst at indrømme, at det, som alle andre foregøgler at vide, er det smarteste og fedeste verden har set, det forstår man dybest set ikke?
For mange undervisere er det nemlig fortsat ikke klart, hvad entreprenørskabsundervisning reelt handler om, hvilken værdi det skaber for den studerende, hvordan det kan anvendes i andre fag og hvorfor dette ’pseudo-fag’ pludselig buldrer frem som festens midtpunkt både i og udenfor uddannelsessektoren.

Hvad kan entreprenørskab egentlig gøre for de unges fremtid i et hastigt forandrende og krævende arbejdsmarked? Hvad betyder det, når vi, som de indviede, udtrykker, at entreprenørskab kan være med til at udvikle andre og flere potentialer i de studerende?

Alt i mens 20 teams bestående af studerende fra korte og mellemlange videregående uddannelser knoklede for at blive Danmarksmestre i Entreprenørskab, havde vi samlet deres knivskarpe og inspirerende undervisere til en workshop med det erklærede formål at skabe sammenhængende svar til ovenstående spørgsmål. Vi havde samlet de 15 undervisere fra hele landet, fra forskellige fag og videregående korte og mellemlange uddannelsesinstitutioner, som alle arbejder og bruger entreprenørskab – med det erklærede formål at udforske, dele erfaringer og skabe grundstenene til en fortælling, der kan bidrage til at forklare, hvad entreprenørskab reelt set er for en størrelse i et uddannelses- og læringsperspektiv.

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen
Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Fremtidens kompetencekrav

Uanset om entreprenørskab er et egentligt selvstændigt fag, en generisk tilgang eller begge dele er det væsentligt at holde begrebet op mod de kompetencekrav, som fremtiden bringer. World Economic Forum udgiver løbende deres analyser af fremtidens kompetencekrav og i seneste udgave ”The Future of Jobs 2020” ser fremtidens kompetence-top10 således ud:

Complex problem solving Emotional intelligence
Critical thinking Judgment and decision making
Creativity Service orientation
People management Negotiation
Coordinating with others Cognitive flexibility

(Future of Jobs Report, World Economic Forum, 2016).

 

På dagen brugte vi listen som startskud for vores dialog. For hvad betyder disse 10 kompetencer i en hverdag med matematik, materialeteknologi, mediefag, finansiering eller virksomhedsøkonomi?  Hvordan kan man overhovedet bringe så abstrakte begreber i spil? Blandt de deltagende undervisere blev det meget hurtigt klart: undervisning i entreprenørskab og entreprenante metoder er en af hovedvejene til at skabe og styrke disse kompetencer hos studerende. Og hvorfor så det?

 

Hvad er det entreprenørskab kan?

Nedenfor kan du læse de synspunkter, som fremkom under vores fælles workshop.

Med dette indlæg er det vores intention at dele vores fælles forståelse af, hvad entreprenørskab gavner, og hvordan entreprenørskabstilgange kan anvendes på forskellig måde til at understøtte bl.a. de 10 kompetencer fra WEF.

Lad os understrege med det samme, at formålet med nærværende skriv ikke er at ophøje entreprenørskab til en enestående mirakelkur. Vi håber, vores tanker kan tjene som inspiration og dialog om, hvordan vi som trænere og uddannere af fremtidens værdiskabere kan være med til at give elever og studerende det bedst mulige afsæt til deres fremtid.

Lære at lære selv – fra underviser til coach

Entreprenørskab tilbyder en fleksibel metodisk tilgang til undervisningen, som giver de studerende blod på tanden til at være opsøgende, spørgende, kritisk og skabende, da tilgangen tvinger de studerende til at tage stilling og ansvar overfor status quo i en bestemt kontekst. Som underviserne udtrykte det: ”Det handler om at så et frø, sprede en virus, evnen til at udsprede, evnen til at opsøge. Det er ikke ”vigtigt ” med faget – de studerende skal nok selv finde ud af det, hvis vi giver dem muligheden for at lære at opsøge selv”. I henhold til de nævnte kompetencer fra WEF og et hastigt forandrende arbejdsmarked skal vi uddanne unge som er: ”forandringsaggressive i stedet for forandringsparate. Just in case, i stedet for just in time”.
Hvordan? Skal dette kunne lade sig gøre, så skal undervisningen have en anden form, og undervisere skal være og se sig selv i en anderledes rolle. “Vi, som undervisere, bliver nødt at gøre mere plads til ”coaching og facilitatorrollen”, så de studerende lærer selv”.

Indre motivation – og mening med faget

”Et af de største argumenter ved den entreprenante undervisning er, at de studerende kan se meningen med det, de skaber og undervisningen efterfølgende, når de har været igennem et forløb. Og hvis vi skal følge den forskningsviden, der siger, at det er den indre motivation, der sikrer en dybere form for læring, jamen, så skal vi gøre det – altså sikre en undervisning baseret på entreprenørielle metoder og didaktik”.
Hvordan? ”Det er vigtigt, man får skabt en god evalueringsramme af forløbet, hvor selve læringen bliver italesat, både fagligt og personligt. Og uanset faglighed kan man få de studerende til at anvende nogle af de værktøjer, de skal lære i henhold til læringsplaner m.m., igennem deres egen proces for at skabe noget”.

Lære med andre – kollektivet som platform

Entreprenørskabsundervisning giver muligheden for at afprøve sig selv, sammen med andre. At være igennem en proces, hvor den studerende sammen med flere involverede og egne evner og behov skal levere, giver hår på brystet. Det giver den studerende rum for at se sig selv sammen med andre, den studerende er tvunget til at tage stilling til andres behov, samt være i stand til at bruge og arbejde sammen med andre, med respekt for deres kompetencer.
Hvordan sker det så? Oftest er der tale om en udfordring med afsæt i en virkelighedsnær case, som skal løses. Ikke blot i samarbejde med klassekammerater, men med eksterne samarbejdspartnere og i tæt relation til underviseren og skolen. Det kan skabes på mange forskellige måder: det handler om at skabe et rum, hvor den studerende arbejder og eksperimenterer i det ukendte sammen med andre uden en facitliste at arbejde hen imod. ”I entreprenørskabsundervisning er vi sammen om det, studerende som underviser”.

Less talk more doing – at arbejde og være i det ukendte

Igennem entreprenørskabsundervisning skabes der en proces, hvor ingen parter kender til endemålet. Som underviser er du medskaber af en uvidende proces, hvor vi ikke kan være sikre på endemålet og resultatet. Det kan være frustrerende og angstprovokerende. Her bliver den studerende altså opfordret til at kigge efter løsninger og selv skabe dem. Fejl opstår hurtigt, og hurtige og effektive løsninger indenfor en snæver tidsramme kan være nødvendige og meget udfordrende, hvilket skubber til de studerendes kompetencer for at handle i nuet.
Hvordan? Det kræver, at man som underviser tør bevæge sig ud i et frit rum, hvor man skaber processen sammen med de studerende. Det drejer sig i virkeligheden om at bevæge sig fra den klassiske underviser, til en faciliterende rolle, hvor du i stedet for at anvise, hvor løsningen ligger, støtter de studerende i at være til stede i en kreativ proces og selv skabe løsningen.

Fra ide til handling til produkt: fagfagligheden bor i entreprenørskab

”Man kan anvende entreprenørskab, således får du skabt en meget praksisnær læring hos de studerende”. For de korte og mellemlange uddannelser er entreprenørskabsundervisning særligt nyttig i henhold til praktisk læring da ”praksisnærheden bor i entreprenørskab, som en generisk tilgang”.
Hvordan? Ved at anvende en entreprenant og herved eksperimenterende tilgang til sin undervisning, giver underviseren de studerende konkrete værktøjer og erfaring til at hjælpe et produkt, metode eller service på vej. En generisk tilgang til problemløsning, der passer til alle fagligheder.

Altså, de studerendes kompetencesæt har stort potentiale for at blive styrket igennem processer, som kaster den studerende ud i det ukendte, stressede, korte tidsfrister, besværlige samarbejdspartnere, umulige ”kolleger”, løsninger for samfund og rigtige mennesker med udfordringer og meget mere. Den studerende bliver nødt til at kigge længere ind i sig selv, i udbygning til den faglige kompetence, og trække på personlige kompetencer som netværk, samarbejdsevner, kommunikationsevner, koordinations- og planlægningsevner, vilje og lyst til at ville lykkes.

Forsimplet sagt – men lad os nu kalde en spade for en spade – entreprenørskabsundervisning er en god metode og tilgang, som er med til at styrke de studerende på alle fronter, indtil de skal ud og navigere på det ”nye arbejdsmarked”, den kreative økonomi/samfund.

Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen
Foto: Martin Kunzendorf, Opfinderrådgivningen

Det virker – men det er selvfølgelig ikke lutter lagkage!

Til trods for, at entreprenørskabsundervisning og -metoder viser sig gavnligt for den studerende på mange fronter, er der selvfølgelig udfordringer. Udfordringer, som vi og de 15 undervisere ikke har svaret på lige nu og her, og gerne vil skitsere for dig, så du er forberedt.

Vi skal prøve at have mere fokus på processen

En udfordring er, at de studerende kan have svært ved at se sig selv og meningen med entreprenørskabstilgange i starten. Og det er vores opgave at fortælle dem, det vi ved: hvorfor entreprenørskabstilgange skaber værdi for elever og studerende.
Studerende i dag arbejder ud fra konkrete studiefagsbeskrivelser, hvor de kan læse sig ind i konkrete outcomes, og hvordan man kan arbejde sig hen imod de gode karakterer. Når man arbejder med entreprenørielle forløb og kreative processer, arbejder man i en uvidende proces, og den lineære vej til de gode karakterer er ikke længere nødvendigvis synlig og håndgribelig. Vi spørger derfor os selv: ”Hvordan får du skabt fokus på entreprenørskab i det system, vi har i dag, da der er meget fokus på konkrete outcomes i stedet for processen”?

En opfattelse af, at det ikke er fagligt nok

”Vi har mange kollegaer, der er forelsket og fanget i faglig læring og dens tilrettelæggelse. Det handler om at overbevise dem om, at de (de studerende og underviseren) får noget ud af entreprenørskabsundervisningen, og at det er meget involverende og praksisnært at arbejde med entreprenørskab”.

Udfordrende at arbejde tværfagligt

At være i stand til og have muligheden for at danne samarbejde på tværs er værdiskabende for den studerende, da de får mulighed for at anvende deres fagfaglighed i samspil med andre studerende og fagligheden. Dette kan om noget gøre dem klogere på dem selv og deres egen faglighed. Men det er selvfølgelig en udfordring at skabe de her samarbejder på tværs. For ikke at tale om tidskrævende: ”At skabe samarbejde på tværs, og ikke arbejde i siloer, uden for sit eget fagfelt kan være udfordrende”.

 

Men det er bare at kaste sig ud i det

Det var en hæsblæsende og absolut ikke stille workshop med de 15 undervisere under Danmarksmesterskabet d. 1 juni ved Start Up Programme. At finde de gode argumenter for entreprenørskabstilgange, metoder og forløb var ikke udfordrende for de dygtige undervisere. Udfordringerne lå i at komme frem til de vigtigste.

Formålet med workshoppen var at udforske, dele erfaringer og skabe grundstenene til en fortælling, der kan bidrage til at forklare, hvad entreprenørskab reelt set er for en størrelse i et uddannelses- og læringsperspektiv. Vi håber ovenstående argumenter for, hvordan entreprenørskabstilgange skaber værdi for elever og studerende, kan være brugbart i din argumentation som underviser – for hvorfor du og dine kolleger skal og kan arbejde med entreprenørskabsmetoder.

Så håber vi, at du som underviser og lærer er blevet klogere, inspireret og måske endda provokeret af vores tanker om entreprenørskabsundervisning.

Det handler ikke blot om at skabe selvstændige iværksættere – men fremtidens værdiskabere, intraprenører og dygtige glade mennesker uanset faglighed.

Vi afslutter dette indlæg, præcis som workshoppen endte – med denne udtalelse fra en underviser:

”I bund og grund handler det om at få de studerende til at se verden med nye øjne – men det handler også om, at verden ser de studerende med nye øjne”.

 

Læs mere om hvordan Fonden for Entreprenørskab og Opfinderrådgivningen kan hjælpe dig videre med entreprenørskabsundervisning:

http://www.ffe-ye.dk/

http://sup.ffe-ye.dk

https://opfind.nu/

 

Indlægget er skrevet af:

  • Kasper Birkeholm Munk, Opfinderrådgivningen, Teknologisk institut
  • Carina Hammer, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab
  • Gitte Buje, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Jacob Aabroe, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Peter Moesdal Jensen, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Morten Baltzersen, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Martin Kirkegaard, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Ulrike Niemann, underviser, SIMAC
  • Jesper Nørskov, underviser, Erhvervsakademi Aarhus
  • Jette Jul, underviser, VIA
  • Sebastian Bo Landgren, underviser, VIA
  • Steffen Holm Helledie, underviser, UCN
  • Katrine Dupont Mortensen, underviser, UCL
  • Sara Emilie Troelsdatter, underviser, UCL
  • Allan Bjeld, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Lonni Walther, underviser, Erhvervsakademi Sjælland
  • Thomas Holm Nordfeldt, underviser, SIMAC