Iværksætterpanelet får et 10-tal vurderet fra et uddannelsesperspektiv

Da regeringens Iværksætterpanel i dag fremlagde deres storstilede forslag til at forbedre og styrke forholdene for iværksættere i Danmark, var der adskillige guldkorn iblandt. Det var tydeligt, at panelet ikke kun havde skrabet i overfladen af den komplekse opgave. Ej heller var løsninger alene båret af tro eller følelser, men af en stor forudgående analyse af de væsentligste udfordringer for at fremme dansk iværksætterkultur. Stort tillykke med det flotte stykke arbejde.

Af Christian Vintergaard, adm. direktør for Fonden for Entreprenørskab

Det er således klart, at Iværksætterpanelet har gjort et stort og grundigt stykke arbejde med at komme med konkrete, gennemtænkte og ambitiøse forslag. Det er dog også tydeligt, at forslagene ikke kan gennemføres af en Erhvervs- og Vækstminister alene, men at der er behov for dialog med ministre inden for bl.a. skat, uddannelse og forskning. Men dette tydeliggør også, at der ikke var tale om bestillingsarbejde, men et generelt mål om at fremme dansk iværksætterkultur – et mål som ikke kan ligge i ét ministerium alene.

I Fonden for Entreprenørskab var vi indledningsvist lidt nervøse for, om oplægget alene ville komme til at dække skattespørgsmål, afgiftsregulering og andre typer af forslag rettet mod de, som allerede var i gang med deres start-ups. Altså et primært fokus på at skalerer de eksisterende start-ups. Ikke at sige at dette ikke er vigtige emner, men når man får serveret så stor og gennemgribende en opgave som at forslå inputs til Danmarks iværksætterstrategiske prioriteter, så er det centralt, at man mestrer at komme hele vejen rundt om opgaven.

Man siger ofte, at de vigtigste byggeklodser for en iværksætternation er kapital, kompetence og kultur. Her ender politiske tiltag ofte med at centrere sig om kapital, da der her er velkendte knapper at dreje på. Det kræver en særlig og bredere indsigt også at ville fremme iværksætterkompetence og -kultur. En afgørende del af både kompetence og kultur er formel uddannelse. Dette handler om, hvad børn og unges skal uddannes i og til.

Hvis man skal prøve at give Iværksætterpanelet karakter for, hvordan det er lykkes dem at adressere opgaven med at komme rundt om uddannelse og kompetence, hvordan er det så gået? Altså hvor godt er det lykkes dem at komme med indsigtsfulde og konkrete forslaget til, hvordan innovation og iværksætteri bliver en endnu større del af det danske uddannelsessystem?

Svaret er positivt. En af de 13 hovedanbefalinger, som panelet kom med var klart målrettet uddannelserne:

”Innovation, iværksætteri og digitalisering skal styrkes i uddannelsessystemet”.

Dermed viser Iværksætterpanelet, at de også har fokus på, hvordan vi skaber den bedste kultur for entreprenørskab og i sidste ende iværksætteri i uddannelsessystemet. Det er virkelig glædeligt at se, at Iværksætterpanelet husker innovation og iværksætteri i uddannelsessystemet og har det med som et af deres programpunkter. Vi istemmer deres forslag.

Helt konkret foreslår Iværksætterpanelet dette:

  • Der sættes en målsætning om, at elever og studerende skal møde entreprenørskabsundervisning mindst én gang på hvert uddannelsestrin, og entreprenørskab bør afspejles i udprøvning og eksaminering på alle uddannelsesniveauer og –retninger.
  • Målsætningen om at øge antallet af unge, der uddanner sig inden for de tekniske og naturvidenskabelige fagområder, skal øges med 20.000 over de næste ti år.
  • Undervisning i entreprenørskab kobles med indblik og kompetencer inden for digitalisering, da det fremover vil blive et vilkår for at kunne være en succesfuld iværksætter.
  • Innovation og iværksætteri skal være en tydelig del af uddannelsen for undervisere, og der bør afsættes ressourcer til, at undervisere på alle uddannelsestrin kan få efteruddannelse i entreprenørskab og digitale kompetencer.
  • Initiativer for studerende, som ligger udenfor den almindelige undervisning og bygger bro mellem uddannelse og iværksætterlivet, skal styrkes.

Det er vigtige og gode forslag, fordi en indsats i uddannelsessystemet har stor effekt på fremtidige generationers karrierevalg. Har elever og studerende mødt og prøvet kræfter med entreprenørskab som en del af undervisningen, så er der større sandsynlighed for, at de vælger iværksætteri som karrievej fremover.

Det ved vi også fra forskningen. Elever, som har entreprenørskabsundervisning, bliver gladere for at gå i skole, får højere ambitioner for fremtiden og flere får lyst til at blive iværksætter. Sammenholdt med de seneste ca. fire års stigende CVR-registreringstal for unge under 25 år (kilde Iværksætterindblikket), så tegner det sig allerede for en positiv udvikling.

Dog er det stadig kun ca. hver femte elev eller studerende, som får entreprenørskabsundervisning, så vi er langt fra at se det fulde potentiale på området. Derfor er Iværksætterpanelets forslag om at sætte fokus på at styrke innovation og iværksætteri i skoler og uddannelser særdeles vigtigt og interessant, fordi de anerkender vigtigheden af også at skabe en levedygtig, stabil og kvalitetsbevidst fødekæde for nye iværksættere – og det bedste sted at gøre det, er når de unge er under uddannelse.

Panelets uddannelsesoplæg kunne have haft yderligere slagkraft hvis to punkter havde været styrket:

  • Inden for hvilken tidshorisont ønsker panelet at være i mål med deres satsninger?
  • Det danske uddannelsessystem er meget fragmenteret, flere målrettede indsigter kunne have været interessant.

Min dom over panelets arbejde bliver derfor et stort 10-tal. Derfor håber vi også, at dette store arbejde fra Iværksætterpanelet vækker politisk gehør. Ikke kun som et diskussionsemne, men snarere som en ambitiøs og visionær beslutning, der kan gøre Danmark til et foregangsland for iværksættere – helt fra 0.klasse af.

Se alle Iværksætterpanelets anbefalinger her.