Kan entreprenørskab læres online i grundskolen?

Af Kåre Moberg, ph.d. og seniorforsker ved Fonden for Entreprenørskab


I Fonden for Entreprenørskab er vi altid interesseret i nye måder at undervise i entreprenørskab. Onlineundervisning og brug af ICT (Information and Communications Technology) i undervisning er en trend, som ikke blot har været omtalt mere og mere de sidste årtier, men også har udviklet sig meget. Udviklingshastigheden vil kun stige de kommende år med virtual reality og udvikling af gamification. MOOCs (Massive Open Online Courses) bliver mere og mere populære, og deres metoder bliver mere og mere sofistikerede. Så alt tyder på en udviklingstendens, hvor ICT vinder frem. Mange er dog skeptiske overfor muligheden for at undervise i entreprenørskab online, da forståelsen af entreprenørskabsundervisning er, at entreprenørskab fordrer træning og bør derfor være praktisk og erfaringsbaseret (experiential). En central komponent i mange entreprenørskabsprogrammer er rollemodeller (se gerne vores formidling af dette).

Artiklens forfatter Kåre Moberg

Forskning har vist, at såfremt anvendelsen af rollemodeller skal være en del af effektiv undervisning, er det vigtigt, at eleverne kan relatere sig til dem, dvs. de skal helst være unge. Drenge påvirkes eksempelvis mest af mandlige rollemodeller og piger af kvindelige rollemodeller. Det kan altså være svært for en enkelt lærer at finde passende entreprenørielle rollemodeller, da dette typisk kræver et stort netværk. Det kan have den effekt, at elever, der tager lignende programmer, vil få undervisning af forskellig kvalitet, hvilket er uheldigt. Med onlineundervisning kan dette afhjælpes, da kvaliteten af rollemodellerne kan garanteres.

Forskere i Fonden gennemførte en undersøgelse, hvor effekterne af et rollemodel-baseret onlineprogram skulle identificeres og analyseres. Resultaterne fra denne endnu upublicerede undersøgelse viser, at programmet ser ud til at virke.

Undersøgelsen er baseret på deltagelsen af 576 niendeklasses elever, som blev tilfældeligt udvalgt til enten at deltage i entreprenørskabsprogrammet eller i et program om klima og naturvidenskab. Begge programmer bestod af fire undervisningsseancer, der tog ca. en time hver. Spørgeskemaer blev indsamlet i oktober 2015, før programmerne startede, og direkte efter de afsluttedes. Resultaterne viser, at eleverne, der deltog i entreprenørskabsprogrammet, fik mere positive holdninger til entreprenørskab, og de blev også mere tilbøjelige til forestille sig en karriere som selvstændige. De fik også en højere tillid til egne entreprenørielle evner og kundskaber. Det var dog især de elever, der følte at undervisning i deres skole var meget praksis-orienteret og erfaringsbaseret (experiential) som fik mest ud af programmet.

Dette tyder på, at på kort sigt er effekterne af denne slags programmer afhængige af i hvilken grad, deltagerne er blevet forberedt på at kunne absorbere denne slags undervisning. Spørgeskemaer blev atter indsamlet et år efter eksperimentet. Her forventede forskerne , at effekterne af det korte undervisningsprogram ville være forsvundet. Det var dog ikke tilfældet. De elever, der havde deltaget i entreprenørskabsprogrammet, havde fortsat højere tilbøjelighed til at forestille sig en karriere som selvstændig. De syntes også, at de havde en højere grad af bevidsthed om entreprenørskab. Den undervisning, som de havde fået tidligere og i løbet af året, havde indflydelse på eleverne, men ikke på programmets effekter.

Undersøgelsen viser altså, at et meget kort onlineprogram i entreprenørskab kan have signifikant indflydelse på unge elever. Det skyldes nok, at de fleste elever i denne aldersgruppe (14-15 år) ikke er bevidste om entreprenørskab og ser det som noget abstrakt. De unge rollemodeller, som i programmet fortalte om deres entreprenørielle erfaring, kan således have menneskeliggjort entreprenørskab for de unge, og vist hvilken betydning det kan have for dem i deres liv. På den måde kan de have gjort stort indtryk på eleverne og hermed have efterladt en større bevidsthed om deres entreprenørielle muligheder.

Undersøgelsen indikerer således, at der er et potentiale indenfor udviklingen af ICT-baserede entreprenørskabsforløb, der kan fremme elevers entreprenørielle selvtillid.

Undersøgelsen var sponsoreret af Nordea Fonden og Nesta/IGL.