Om digital læring og erfaringsopbygning: inspiration fra praksis og forskning

Af programleder Carina Hammer, ekstern konsulent Line Gry Knudsen og forskningsleder Kåre Moberg, Fonden for Entreprenørskab. 

I år har vi i Fonden for Entreprenørskab valgt at afholde en række af vores årlige entreprenørskabsmesterskaber digitalt pga. den aktuelle Covid-19 krise. Og vi har selvfølgelig stillet os selv spørgsmålet: kan de deltagende elever, studerende og undervisere få lige så meget ud af en event afholdt virtuelt, som en event afholdt i de spændende fysiske rammer, som vores partnere normalt stiller til rådighed. Sker den læring og erfaringsopbygning, som vi bryster os af at vores mesterskaber i entreprenørskab normalt medfører også, når rammerne blot er sat af de fysiske grænser på vores små computerskærme?    

Det kort svar er: jader er læring at hente i det digitale univers og erfaring med entreprenørskab kan opnås i en digital virkelighed. Det lange svar er mere blandet og følger nedenfor. Én ting er sikkert: når samfundet konstant ændres af den digitale udvikling, kommer det naturligt til at påvirke de måder entreprenørskab udfolder sig på i samfundet, og dermed påvirkes uddannelse i entreprenørskab også. Med andre ord; vi ser forandringer i både den entreprenørielle praksis og i entreprenørskabsundervisningen, og det er vigtigt, at vi høster gevinsterne.      

Den entreprenørielle praksis – hvordan påvirkes den af digitaliseringen?  

Den digitaliserede virkelighed åbner helt klart nogle muligheder. Det er blevet meget lettere at finde potentielle kunder og teste sine services eller sit produkt. Der er langt flere muligheder for at holde omkostningerne nede og øge indtjeningen, når man starter sin virksomhed, end når alt skal bygges op fra grunden og testes fysisk. Cyberspace flyder over med platforme, hvor de unge entreprenører kan samarbejde og dele deres idéer og finde relevante partnere, og det er blevet langt lettere at undersøge om en idé er unik og værdifuld, før den bliver puttet ud på markedet. Og selvsagt er mange produkter og services også digitale af natur. Vi ved, at mange unge i dag er digitale indfødte, så mon ikke den næste store bølge at start-ups vil være ’born digitals’?  

Hvordan med undervisningen, kan den også digitaliseres med fordel? 

Ja, det ser sådan ud. Fonden for Entreprenørskab lavede for nogle år siden et studie, hvor vi testede effekten af online-undervisning i entreprenørskab. Studiet publicerede vi her, men kort fortalt valgte vi 580 tilfældige unge på 14-15 år og inviterede dem til at gennemgå et online læringsforløb om enten 1) entreprenørskab eller 2) klimaforandringer. Vi samlede data ind før, lige efter og et år efter undervisningsforløbet.  

Vores fokus var på opfattede kundskaber om entreprenørskab, entreprenørielle holdninger, entreprenørielle intentioner, iværksætter self-efficacy og generel entreprenøriel self-efficacy. Entreprenørskabsprogrammet havde en tydelig indflydelse på de fire første af disse direkte efter deltagelse, og et år senere var der stadig en signifikant indflydelse på entreprenørielle holdninger og opfattet viden om entreprenørskab. Deltagerens erfaring med entreprenørskab havde ikke en signifikant påvirkning på dette, hvilket tyder på, at der lå andet end øget kendskab til entreprenørskab bag disse effekter. Der var dog ikke nogen signifikant indflydelse på generel entreprenøriel self-efficacy, dvs. entreprenørielle kompetencer såsom kreativitet, mobilisering af ressourcer og håndtering af usikkerhed. Disse kompetencer fokuserer vi på, når vi taler om vigtigheden af at implementere entreprenørskabsundervisning bredt i uddannelsessystemet – alle kan måske ikke blive selvstændige iværksættere, men alle kan blive entreprenørielle.

Idet vi havde inkluderet mål for, hvor stort et fokus, deltagerne oplevede, der var på entreprenøriel undervisning og iværksætterfokuseret undervisning i deres skolegang, kunne vi undersøge, hvordan ændringer på dette område kunne påvirke de samme variabler. Resultatet viser, at iværksætterfokuseret undervisning har lignende effekter som online-programmet, men at det kræver et fokus på entreprenørielle metoder for at påvirke elevernes generelle entreprenørielle self-efficacy. 

Deltagere i entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme, som i 2020 afvikler de regionale mesterskaber online.

Blandede bolsjer og et pædagogisk laboratorium 

Vi konkluderede derfor, at selvom online-uddannelse ser ud til at have mange gode effekter, så som 1) muligheden for at individualisere undervisningsforløb, så de passer bedre til den enkelte studerendes læringsbehov og læringsstil, 2) muligheden for fleksibilitet i tid og sted for afholdelse, 3) øget adgang til viden, 4) mulighed for at holde udgifter til undervisning nede, 5) bedre mulighed for at skabe store læringsfælleskaber, var der også nogle væsentlige udfordringer. Disse kunne være 1) isolation af den enkelte studerende og mangel på direkte interaktion, 2) negative påvirkning på grund af dårlige kommunikationsevner, 3) mangel på eksempler fra underviser og manglende mulighed for at tyde ikke-verbale tegn fra underviser, 4) vanskeligere at opdage snyd med opgaver i forløbet.    

Og det er ikke kun Fonden for Entreprenørskab der interesserer sig for dette felt. I takt med den teknologiske udvikling er udbredelse af digital undervisning eksploderet i de seneste årtier. Faktisk har vi i dag svært ved at vise effekten af digital undervisning, fordi der ikke findes ret mange undervisningsforløb UDEN digitale hjælpemidler, blended eller online læring. Der er med andre ord ikke så meget at sammenligne med.  

Men vi ser hundredvis af studier af, hvordan digitale hjælpemidler og onlineundervisning påvirker studerende af forskellige alder. Nogle af disse fokuserer på udfordringerne, der kan være ved denne type af undervisning, andre ser på de gevinster som teknologiske værktøjer giver. Overordnet set viser meta-analyser (analyser der samler resultater af flere studier og udregner gennemsnitlig effekt), at onlineundervisning fungerer lige så godt som klassisk undervisning, og nogle gange endnu bedre. Læs mere om dette her og her

Interaktion og engagement er key 

På tværs af studierne ser vi én vigtig hovedpointe, nemlig at det, der er essentielt for succes af onlineundervisning, er i hvilken grad deltagerne interagerer med hinanden og med materialet, samt i en vis grad med underviseren. Men kan dette virkelig overføres til et så praktisk fag som entreprenørskab?  

Måske kan vi hente inspiration til et svar på det spørgsmål i denne aktuelle artikel om forskeren Anders Øgaard, der er udstationeret på Grønland. Under Corona-krisen har han vist, at man med kreative metoder kan gennemføre onlineundervisning i så praktiske fag som sløjd. Anders Øgaard fremhæver det vigtige i at etablere læringsfællesskaber, når undervisningen foregår på distancen, og påpeger at den nuværende situation med lukkede skoler og digital undervisning vil bringe en masse ny læring om distanceundervisning. Om end grunden er trist, kan foråret 2020 gå hen og blive et vigtig pædagogisk laboratorium.     

Vejen frem med lærer og underviser i hovedrollen

Studier såvel som praksis viser altså, at digital undervisning med fordel kan anvendes – også indenfor de kreative fag og entreprenørskab – men at underviserne stadigvæk er af afgørende betydning for, om eleverne udvikler generelle entreprenørielle kompetencer, så som evnen til at generere idéer, at kunne håndtere usikkerhed og at kunne mobilisere de nødvendige ressourcer.  

Spørgsmålet er, om ikke det digitale rum blot skal ses som én af de nye spillebaner, som morgendagens entreprenører også skal kunne spille på: det digitale byder på en masse muligheder, men også behov for nye måder at gøre tingene på – og er det ikke netop, hvad vi lærer de unge entreprenører, at de skal: handle på muligheder så idéer omsættes til værdi? Nogle gange i en svær balance mellem risiko og succes.    

Alt i alt ser det altså ud til, at der er gevinster at hente, når vi sætter strøm til undervisningen og den erfaringsopbygning der sker, f.eks. ved Fondens mange mesterskaber i entreprenørskab i april måned. Men det skal ske i en tæt kobling til den fysiske undervisning og den menneskelige interaktion, både med medstuderende og med underviser. Blended learning har været anvendt i en årrække, og det ser stadig ud til at det er vejen frem. Blandet andet fordi det imødekommer unge med forskellige læringsstile, men måske lige så vigtigt: fordi det giver mulighed for at indtage den digitale spillebane sammen med de studerende og give dem den nødvendige selvtillid til at handle entreprenant – også i den digitale virkelighed.