Skaber entreprenørskabsundervisning flere iværksættere?

Pernille Berg, fil.dr. og Kåre Moberg, ph.d., Forskning & Analyse, Fonden for Entreprenørskab


Det er som oftest det spørgsmål, der altid stilles, når debatten omhandler entreprenørskabsundervisning. Formuleret lidt anderledes, virker det?

Spørgsmålet, om entreprenørskabsundervisning reelt set skaber flere iværksættere, er ikke nyt. Tværtom har flere studier gennem de sidste årtier forholdt sig til netop dette spørgsmål. Det har dog ikke været et let spørgsmål at besvare. Dertil kommer, at forskningsresultaterne til tider viser forskellige mønstre. Det har betydet, at spørgsmålet tit har stået lidt ubesvaret og som oftest omformuleret til at se på entreprenørielle kompetencer og intentioner.

Vi vil dog i dette indlæg gøre et forsøg på at folde svaret på spørgsmålet lidt ud. Og ja, entreprenørskabsundervisning skaber flere iværksættere. Hvis det altså bliver gjort rigtigt.

Pernille Berg og Kåre Moberg
Artiklens forfattere Pernille Berg og Kåre Moberg

Spørgsmålet er dog ikke let at besvare. Udfordringen har blandt andet været manglen på longitudinelle studier, hvor man har fulgt elever og studerende over flere år. For at kunne besvare spørgsmålet kræver det nemlig, at elever og studerende er fulgt gennem en årrække. Da gennemsnitsalderen for førstegangs-iværksættere ligger mellem slutningen af 30’erne og starten af 40’erne (Delmar & Davidsson, 2005) – i Danmark er gennemsnitsalderen 38 år (ERST, 2011) – er sammenhængen mellem undervisning og opstart af egen virksomhed ganske svær at bevise. Udfordringen med at påvise en sammenhæng mellem entreprenørskabsundervisning og opstart af egen virksomhed er især vanskelig for entreprenørskabsundervisning på grundskole og ungdomsuddannelsesniveau, da tidsspændet fra undervisning og opstart af egen virksomhed er omfattende.

De fleste undersøgelser har derfor valgt at fokusere på variabler, der kan forudsige fremtidige entreprenørielle aktiviteter, som man kan måle på kort sigt, såsom entreprenørielle attituder, intentioner og selvtillid til at gennemføre entreprenørielle aktiviteter. Resultaterne af disse studier varierer alt efter hvilke slags entreprenørskabsforløb, de har målt effekten af. Et af de mere kendte studier viser eksempelvis, at entreprenørskabsundervisning har en negativ effekt på entreprenørielle intentioner. Studiet er gennemført i Holland af Oosterbeek, van Praag og Ijsselstein (2009). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de studerende i dette forløb arbejdede i grupper af mindst 10 studerende, og det kan sagtens være dette, som resulterede i den negative effekt. Med andre ord, undersøgelsens konklusion er måske ikke retvisende for effekten af entreprenørskabsundervisning.

En forskergruppe baseret i Canada viste eksempelvis for nylig i en metaanalyse af programevalueringer af entreprenørskabsundervisning, at undervisningen overordnet har en positiv effekt på entreprenøriel human kapital, altså de unges mod, selvindsigt, selvtillid og udholdenhed.(Martin, McNally og Kay, 2013).

Når entreprenørskabsundervisning virker

Vores egne studier bakker op om resultatet af denne metaanalyse, da vores analyser viser, at undervisning i entreprenørskab – både på grundskole-, ungdomsuddannelses- og videregående niveau – har en positiv indflydelse på elevernes og de studerendes entreprenørielle attituder, intentioner og selvtillid til at gennemføre entreprenørielle aktiviteter. Vores fokus har dog heller ikke været at forsøge at besvare spørgsmålet om det virker eller ej, da vi har vurderet det som mere interessant at undersøge, hvad som virker, hvorfor det virker og for hvem det virker.

Vi har derfor altid sammenlignet forskellige tilgange til entreprenørskabs- og innovationsundervisning og sammenlignet effekterne af mange forskellige forløb.

Vi kan derfor besvare spørgsmålet ”Skaber entreprenørskabsundervisning flere iværksættere?” med, at det kommer an på, hvordan denne undervisning foregår.

På grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau ser vi, at entreprenørskabsundervisning, der har et stærkt fokus på mere bløde kompetencer såsom kreativitet, proaktivitet og handlingsrettede færdigheder, har en positiv indflydelse på elevernes skoleengagement. På den anden side har en sådan entreprenørskabsundervisning en negativ sammenhæng med elevernes entreprenørielle intentioner. Omvendt forholder det sig med undervisning, der fokuserer på de mere hårde og kodificérbare entreprenørielle færdigheder, såsom forretningsplaner og hvordan man vurderer forretningsidéer. Som lærer og skole må man altså overveje hvilket resultat, man ønsker undervisningen skal skabe. Fra forskningen ved vi også, at man som lærer og institution skal være bevidst om, at der ikke findes særlig meget viden om, hvilken effekt entreprenørielle intentioner har på elever i den alder. Derimod viser mange undersøgelser, at der er en meget positiv sammenhæng mellem skoleengagement/skoleglæde og unge elevers fremtidige socioøkonomiske adfærd.

Investor Ball 2015

I vores seneste undersøgelse, som fokuserede på Company Programme-forløb i otte europæiske lande, var vores fokus at undersøge, hvilke undervisningsmetoder som havde den mest positive indflydelse på elevernes tillid til egne evner i forhold til at udføre entreprenørielle aktiviteter, samt deres skoleengagement og motivation. Company Programme har typisk fokus på både bløde og hårde entreprenørielle færdigheder, så det er derfor ikke overraskende, at vores resultater viser, at forløbet havde positiv indflydelse på både entreprenørielle intentioner og skoleengagement. Vi kunne dog se, at det især var betydningsfuldt, at forløbet fandt sted som en enkeltstående aktivitet, og at autentiske opgaver stillet af det lokale erhvervsliv samt formativ feedback gav en særligt god effekt. Dette hænger tæt sammen med værdiskabelse som et centralt element i entreprenørskabsundervisning. De faktorer, der havde en mindre positiv effekt i vores undersøgelse, var, når undervisningen blev varetaget af iværksættere, og hvor der var stærkt fokus på forretningsplaner.

På videregående niveau viser vores studier, at entreprenørskabsundervisning, der har stærkt fokus på de studerendes egen baggrundsviden, interesser og motivationer, samt at de har lov til at gennemføre deres eget entreprenørielle projekt, har en meget positiv indflydelse på antallet af studerende, der starter nye virksomheder. De programmer, der har mere fokus på at undervise i entreprenørskab ved, at de studerende arbejder med et eksisterende innovationsprojekt i etablerede virksomheder, har en meget negativ effekt på antallet af studerende, der starter egen virksomhed. Det skal dog understreges, at vi i denne undersøgelse kun har fulgt de studerende i en toårs periode, så det er for tidligt at konkludere, hvilken effekt disse undervisningstilgange faktisk har på de studerendes adfærd på længere sigt.

Vi kan dog afsløre, at der findes et par velkendte longitudinelle studier, der har fokuseret på at besvare spørgsmålet ”Skaber entreprenørskabsundervisning flere iværksættere?” Et af de mere kendte er lavet af de amerikanske forskere Charney og Libecap. Charney og Libecap indsamlede data på et entreprenørsprogram over en 10-års periode for at kunne undersøge, i hvilken udstrækning programmets dimittender blev iværksættere. Deres resultater viste, at sandsynligheden for, at disse dimittender arbejdede i en nystartet virksomhed, var 300% højere sammenlignet med kontrolgruppen. Det er dog vigtigt at understrege, at den deltagende kontrolgruppe primært bestod af studerende inden for samfundsvidenskab, og disse er typisk overrepræsenterede hvad angår beskæftigelse inden for den offentlige sektor. På ungdomsuddannelsesniveau har de svenske forskere Elert, Andersson og Wennberg undersøgt hvilke longitudinelle effekter, som Company Programme har haft på svenske elever. Deres resultater viser, at der er signifikant flere elever, som har deltaget på et Company Programme-forløb, der efterfølgende blev iværksættere.

Så ja, vi kan med forskningsviden besvare spørgsmålet ganske klart: Entreprenørskabsundervisning skaber flere iværksættere. Og entreprenørskabsundervisning fremmer også de entreprenørielle kompetencer, som er essentielle i såvel eksisterende som nye virksomheder.

 

Datagrundlag/kilder:

Charney, A. & Libecap, G. D. 2000. The Impact of entrepreneurship education: An evaluation of the Berger entrepreneurship program at the University of Arizona, 1985-1999. Final report to the Kauffman Center for Entrepreneurial Leadership.

Elert, N., Anderson, F., Wennberg, K. 2015. The impact of entrepreneurship education in high school on long-term entrepreneurial performance.  Journal of Economic Behavior and Organization

Delmar, F. & Davidsson, P. 2000. Where do they come from? Prevalence and characteristics of nascent entrepreneurs. Entrepreneurship & Regional Development, 12, 1-23.

ERST. 2011. Iværksætterindex 2011 – Vilkår for iværksettere i Denmark. Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Martin, B., J. McNally, & Kay, M. 2013. Examining the Formation of Human Capital in Entrepreneurship: A Meta-Analysis of Entrepreneurship Education Outcomes. Journal of Business Venturing, 28(2), 211-224.

Oosterbeek, H., Van Praag, C.M. & IJsselstein, A. 2009. The impact of entrepreneurship education on entrepreneurship skills and motivation. European Economic Review, 54, 442-454.