Tag: entreprenørskabsundervisning

München – Europas hotspot for innovation

Samfundsvidenskab på Københavns Universitet stiller skarpt på innovation og entreprenørskab de kommende år og har derfor besøgt München, som er Europas hotspot for innovation.


Af Maibritt Jensen, Karrierevejleder, Københavns Universitet


Innovation og entreprenørskab står højt på den danske uddannelsespolitiske dagsorden og på Københavns Universitet, og netop derfor giver det mening at kigge efter inspiration hos nabolandet mod syd, Tyskland. Tyskland har et meget veludviklet entreprenørskabsmiljø og et bredt samarbejde med eksterne partnere – virksomheder såvel som offentlige myndigheder.

München er Europas hotspot for innovation og entreprenørskab, og det afspejler sig også i deres uddannelsesinstitutioner, hvor iværksætteri og samarbejde med virksomheder indgår i studierne. I foråret deltog repræsentanter fra de fem institutter på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU sammen med eksterne samarbejdspartnere fra Dansk Industri, Region Hovedstaden, Akademikernes Centralorganisation og Akademikernes A-kasse i en 3-dages studietur til München for at se nærmere på best practice på byens videregående uddannelsesinstitutioner. En studietur, der blev finansieret af Fonden for Entreprenørskab og KU’s Innovation Hub.

Helt konkret fik vi indblik i institutionernes tilgang til begrebet innovation og entreprenørskab, tværuniversitært samarbejde, og hvordan innovation indgår i undervisningen. Derudover fik vi også kendskab til de forskellige enheders samarbejdsmodeller, som adskiller sig en del fra dem, vi kender på universiteterne herhjemme.

Vi besøgte bl.a. LMU Entrepreneurship Center og  UnternehmerTUM på Tysklands eliteuniversiteter Ludwig-Maximilians-Universität og Technische Universität München. De to institutioner indgår desuden i et interessant tværuniversitært samarbejde i CDTM – Center for Digital Management og Technology. Prisvindende Strascheg på professionsionsskolen University of Applied Science har en meget klar definition af begrebet og formålet med deres indsats. Den drejer sig om at gøre studerende mere selvstændige og opsøgende.

Endnu et godt eksempel på et tværuniversitært samarbejde i München blev illustreret gennem Social Entrepreneurship Akademie, hvor LMU (som ligner KU), TUM, professionshøjskolen og byens militæruniversitet arbejder sammen om social innovation og en sommerskole i Global Entrepreneurship.

»Turen var yderst veltilrettelagt, og programmet bidrog alle dage med god inspiration og stof til eftertanke, ligesom den dannede en naturlig ramme for tværfaglig kollegial udveksling blandt os, der deltog. Der blev samtidig åbnet op for spændende muligheder for samarbejde mellem samfundsvidenskabelig forskning/uddannelse og eksterne interessenter, som står overfor udfordringer, der skal løses på nye og innovative måder. Der blev således snarere sat et komma fremfor et punktum ved hjemkomsten. Og jeg ser personligt frem til det videre arbejde – og samarbejde, « siger deltager og adjunkt på Institut for Psykologi, Janne Skakon.

Sociolog fra Accenture i München og institutleder Janus Hansen.
Sociolog fra Accenture i München og institutleder Janus Hansen.


Next step – at omsætte inspiration til konkrete initiativer

Alt i alt har turen budt på mange gode eksempler på innovation og entreprenørskab i undervisningen og samarbejdsmodeller. København og hovedstadsregionen har på flere områder et potentiale, der minder om det, der findes i München, dog i en anden skala på særligt innovationsområdet. Men uddannelsesmiljøerne, virksomhederne og derfor også vækstpotentialet på iværksætteri-fronten er så afgjort til stede i København – og mange samarbejder eksisterer allerede – også med KU som partner.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er nu i fuld gang med at  udvikle et koncept for innovation og entreprenørskab i uddannelserne gennem et samarbejde mellem Projekt- og Karrierevejledningen på fakultetet og de faglige miljøer på uddannelserne. Og her er undervisere allerede i gang. Fx udbyder Økonomisk Institut en sommerskole i entreprenørskab, og på antropologi underviser postdoc Simon Lex i innovation på kurset ’Innovation & co-creation’, hvor studerende bl.a. har samarbejdet med restaurant Noma om, hvordan antropologien kan give nye kreative vinkler på udvikling af restauranten. Planen er at udbygge udbuddet af kurser på samfundsvidenskab de kommende år. En ny Innovation Hub skal også facilitere andre tilbud til studerende og åbne op for nye samarbejder.

 

Se video om studieturen til München:

https://www.youtube.com/watch?v=LfoVr8g6NO0

 

Fra hvert institut på samfundsvidenskab deltog en underviser eller studie-/institutleder. Studieturen blev finansieret af Fonden for Entreprenørskab og KU’s Innovation HUB. I München deltog også 16 KU-studerende på et forløb særligt planlagt dem. Her var fokus på at hente inspiration til deres egne projekt- og startup-ideer og møde studerende og innovationsmiljøer i den bayerske hovedstad.

Innovationspionerer

Lyngby Gymnasium har vundet prisen som årets Entrepreneurial School, Denmark, fordi de med deres tilgang til innovation er  en pionerskole på området. Vi har spurgt dem, hvad det er der er særligt ved deres skole, og hvorfor de synes, det er vigtigt.


Af Iben Lundager Rausgaard, innovationskoordinator og Camilla Rye, rektor, Lyngby Gymnasium


Lyngby Gymnasium er det første og eneste almene gymnasium i Danmark, som arbejder med innovation i alle fag og på alle faglige niveauer. Vi arbejder systematisk med at kombinere bekendtgørelsens krav om faglige mål, kernestofområder samt eksamensformer og bedømmelseskriterier med innovationsdidaktikken. I forhold til at imødekomme de mere vidtrækkende krav om innovation i den kommende gymnasiereform, er vi på Lyngby Gymnasium således i høj grad på forkant med udviklingen.

 

Alle kan være kreative og udvikle nye ideer og løsninger

Når vores elever begynder i 1.g, har de typisk ingen forudgående kendskab til innovation. Oftest har de ingen forestilling om, at de kan skabe nye produkter, finde nye løsninger og gøre en forskel for andre.

På Lyngby Gymnasium arbejder vi ud fra en overbevisning om, at alle kan være kreative og udvikle nye ideer og løsninger. Derfor er innovation integreret i alt, hvad vi gør. På Lyngby Gymnasium lærer vi ikke eleverne om innovation og entreprenørskab. Vi laver innovation og handler entreprenørielt.

 

camilla-rye-og-iben-raugaard_lyngby-gymnaisum
Camilla Rye og Iben Lundager Rausgaard

Innovation med et klassisk fagligt fundament

Vi er lykkedes med at øge det akademiske uddannelsesniveau ved at lære vores elever at være løsningsorienterede og samtidig anvende kritisk tænkning. Ved at støtte vores elever i at foreslå løsninger på reelt eksisterende problemer, lærer vi dem at tage aktiv del i at skabe en bedre fremtid for sig selv såvel som andre.

På gymnasieniveau har vi fem indgangsvinkler til innovationsaktiviteterne på gymnasiet:

  1. Vi arbejder systematisk med alle aspekter af innovation og entreprenørskab.
  2. Alt, hvad vi gør, er begrundet i anerkendte teorier om læring, kreativitet og innovation.
  3. Vi har med udgangspunkt i anerkendte metoder f.eks. Stanford Universitys ’Design Thinking’ udviklet vores egen innovationsproces og innovationsredskaber.
  4. Alle elever kan/skal kunne udvikle innovative ideer, producere og teste prototyper samt kommunikere disse ideer til relevante samarbejdspartnere.
  5. Elevernes metakognitive læring støttes undervejs. Vores elever lærer at forstå og reflektere over deres egen læreproces. Denne metakognitive læring støttes bl.a. gennem vores særlige mentorordning. Hver elev har en personlig mentor, som via positive og anerkendende udviklingssamtaler støtter alle elever i at opfylde deres læringspotentiale.

 

Gode samarbejdspartnere er vigtigt

Vores elever samarbejder med eksterne samarbejdspartnere for at identificere, analysere og løse reelle problemer. Med andre ord bruger vores elever deres høje kvalifikationsniveau og stærke faglige viden til at skabe og tilbyde værdi for andre. Alle vores elever kan således, med udgangspunkt i et stærk fagligt fundament, udvikle innovative ideer, producere og teste prototyper og kommunikere disse ideer til omverden.

Det er meget vigtigt for os kun at deltage i projekter, der gør det muligt for vores elever at forbedre deres faglige og innovative kompetencer. Vi investerer tid i at finde relevante, eksterne partnere, og på grund af vores profil, er vi også så heldige, at vi modtager mange forslag fra lokalsamfundet eller virksomheder i almindelighed.

Her er nogle forskellige eksempler på projekter, vi har indgået i:

  1. Lyngby-Tårbæks Kommunalbestyrelse: I 2013 fik vores elever flere unge til at stemme til kommunalvalget.
  2. Dansklærerforeningen: Eleverne udviklede et grammatik-spil.
  3. DR Nyheder: Eleverne udarbejdede et nyhedsindslag om økonomi.
  4. Lyngby-Tårbæk Kommunes ældrepleje: Eleverne undersøgte i samtale med plejehjemsbeboere muligheder for gensidigt gavnende fællesskaber mellem unge og ældre.
  5. Steno Instituttet: Eleverne tilbød løsninger til at forebygge Type II Diabetes.
  6. Investment Company, Capnova: Eleverne lavede en markedsanalyse for computerspil.
  7. Graakjær: Eleverne stillede forslag til, hvordan man kan spare energi.
  8. Hvidovre Kommune: Eleverne var medarrangører og medværter til SKOLE-OL i 2016.
  9. Dansk Flygtningehjælp: Eleverne udarbejdede løsninger til integrationen af unge syriske flygtninge i lokalområdet.

Samarbejde med eksterne partnere er stærkt motiverende for eleverne at deltage i, og tilbagemeldingerne fra vores partnere er altid positive.

 

Sæt innovationen i gang

Vores praksis har vist, at det inden for de eksisterende rammer godt kan lade sig gøre at tænke ud af boksen. Egentlig bruger vi hellere udtrykket ’at tænke på kanten af boksen’, da elevernes ideer og løsningsforslag jo skal i anvendelse i virkeligheden og altså inden for boksens traditionelle rammer og faglige krav.

Vi glæder os over, at aftalen om gymnasiereformen i langt højere grad fokuserer på udviklingen af kreative og innovative kompetencer. Det er vores store ønske, at innovationskompetencerne skrives ind i de faglige læreplaner, så innovation og klassisk faglighed helt integreres. På denne måde vil vores og fremtidens elever blive belønnet for såvel et øget akademisk niveau som for deres innovationskompetencer. Vi må ikke slække på kravene til den klassiske faglighed, men det skal honoreres at være dygtig til at tænke løsningsorienteret og innovativt.

At arbejde med innovation skaber glæde og stimulerer til motivation og ansvarlighed hos eleverne. Så hvis I også har lyst til at gå i gang, hjælper vi gerne til og deler ud af vores erfaringer.

 

Faktaboks:

Lyngby Gymnasium åbnede i 2013 dørene for første årgang af elever.

Vi tilbyder fem studieretninger som alle har en innovativ profil: Sports-innovation, Science-innovation, Kultur-innovation, Global-innovation og Business-innovation.

Lyngby Gymnasium er en del af uddannelsesorganisationen KNORD og udgør sammen med Lyngby Handelsgymnasium CAMPUS LYNGBY.

Den 23. september 2016 modtager Lyngby Gymnasium officielt ‘The Entrepreneurial Schools Award

Relevant uddannelse og stringent evaluering

Af Kåre Moberg, Seniorforsker ved Fonden for Entreprenørskab


Er det muligt at vurdere effekten af entreprenørskabsundervisning? Nogle vil sige, at det er ret simpelt, mens andre opfatter det som nærmest umuligt. De fleste forskere lægger sig et sted imellem disse to standpunkter.

Uden at hænge nogen ud må jeg indrømme, at jeg er ret skeptisk overfor den måde, hvorpå mange evalueringsstudier udføres i dag. Samtidig synes jeg afgjort, at det er vigtigt, at vi øger vores fokus på denne aktivitet. Sagen er den, at vi står overfor utallige problemer, når vi forsøger at udføre evalueringsstudier, og at det er nærmest umuligt at tage dem alle i betragtning, fordi det, som vi som evaluatorer af undervisning forsøger at undersøge, har at gøre med menneskelige handlinger, som griber ind i komplekse sociale kontekster, og som er påvirket af en myriade af interne og eksterne faktorer. Det er vanskeligt at argumentere for, at vi kan bruge simple årsag-virkning sammenhænge her.

Artiklens forfatter Kåre Moberg
Artiklens forfatter Kåre Moberg

Så hvad kan vi i realiteten undersøge, vurdere og evaluere? Dette er en vedvarende diskussion indenfor forskningsmiljøet og refereres ofte til som ”relevans versus stringens”-diskussionen. På den ene side står de forskere, som argumenterer for, at den højeste standard indenfor videnskabeligt stringente evalueringsstudier er randomiserede kontrollerede forsøg (randomized controlled trials (RCT)). Og på den anden side står de forskere, som hævder, at den strenge nøjagtighed af RTC-metoden gør den ubrugelig til at undersøge noget som helst af relevans. I randomiserede kontrollerede forsøg udvælger man vilkårligt de deltagere, der skal modtage den specifikke undervisning, og matcher dem med en kontrolgruppe (en udførlig beskrivelse af metoden kan findes her og her). Kritikere af RCT-metoden siger, at det er nærmest umuligt at kontrollere for alle de faktorer, der påvirker undervisningsresultaterne. De argumenterer derfor ofte for, at man burde anvende en anderledes stikprøvemetode. Deres argument er, at man i stedet for at få en lille mængde information fra et stort antal respondenter burde fokusere sin undersøgelse på et mindre antal respondenter, fordi man ved at afsætte mere tid med hver enkelt respondent vil kunne opnå mere relevant viden. De deltagere, som ville blive udvalgt til en sådan undersøgelse, vil typisk være de deltagere, på hvem undervisningen har haft den største indvirkning – en såkaldt ekstrem stikprøvemetode (interessante perspektiver på dette kan findes her og her).

Vigtigheden af randomisering

Skønt jeg er enig i, at sidstnævnte tilgang kan frembringe relevant og værdifuld viden om den indvirkning, som specifikke undervisningstiltag har på deltagerne, kan jeg ikke se, hvordan denne type undersøgelser skulle kunne påvise effektiviteten af flere forskellige former for undervisning. Så længe den undervisning, som man ønsker at undersøge, ikke fordeles vilkårligt på deltagere, vil der ofte være et problem med selvselektionsbias, som så udvikler sig til et problem med overlevelsesbias, via den ekstreme stikprøvemetode, som anvendes. Det bliver derfor umuligt at sammenligne effektiviteten af forskellige former for undervisning.

Selv hvis et kursus eller undervisningsprogram er obligatorisk og ikke valgfrit, er det meget vanskeligt at vurdere dets effekt og indvirkning på deltagerne. Dette har at gøre med det faktum, at det nærmest er umuligt at kontrollere for alle de faktorer, som har indflydelse på undervisningsresultater (ja, jeg er nødt til at nævne det igen), og at det gælder, uanset om data er blevet indsamlet via korte spørgeskemaer eller via lange og omfattende kvalitative interviews. Den eneste måde at omgås problemet på er at anvende randomisering, altså vilkårlig udvælgelse. Hvis udsnittet er stort nok, og chancen for at modtage den specifikke undervisning er lige sandsynlig, så vil alle andre faktorer, som påvirker undervisningsresultatet, også være vilkårligt fordelt. Dermed vil det være lige sandsynligt, at faktorer, som påvirker undervisningsresultatet, forekommer i begge grupper (eksperimentgruppen og den matchede kontrolgruppe). Begivenheder, der påvirker f.eks. entreprenørielle intentioner, holdninger og tillid til egen formåen såsom venner eller familie, der starter egen virksomhed eller oplever at gå konkurs, vil med lige stor sandsynlighed forekomme for deltagere, som modtager denne undervisning (eksperimentgruppen), og deltagere, der ikke modtager undervisningen (kontrolgruppen).

Hvordan kan udfordringerne tackles?

Der findes i dag masser af evalueringsværktøjer, som både evaluatorer og undervisere kan bruge (en oversigt over eksempler kan findes her). Ved at kombinere disse værktøjer er det muligt at besvare en bred palet af forskellige forskningsspørgsmål. Det er altså ikke længere et spørgsmål om, hvordan vi måler resultaterne, men snarere hvordan vi skaber overblik over og mening med samlingen af data.

Naturligvis bør den anvendte metode afspejle de spørgsmål, som undersøgelsen søger at besvare, og normalt vil en blandet metodetilgang frembringe den mest interessante viden. Men når det kommer til at evaluere effektiviteten og brugbarheden af forskellige undervisningtiltag, er det i mine øjne nødvendigt at følge de grundlæggende principper i RCT-metoden, uanset hvor vanskeligt dette måtte være. Som evaluatorer er vi nødt til at være kreative, når vi udformer vores evalueringer af undervisningsprogrammer. En måde at bruge randomisering, samtidig med at man sikrer, at alle deltagere belønnes ligeligt, er at anvende en “in-phase” randomiseringsmetode. Det vil sige, at man udvælger vilkårligt, hvem der først modtager undervisningen, og hvem der efterfølgende modtager den. Hvis randomiseringen udføres på det institutionsniveau, vil det også være muligt at følge deltagerne over længere tid, da det vil være et nyt sæt deltagere, der fungerer som hhv. eksperiment- og kontrolgrupper.

Er det umagen værd?

Men er det virkelig så nødvendigt, at vi udfører stringente og relevante evalueringsstudier af undervisning? Ja, ifølge de næsten 10 mio. deltagende respondenter i en FN-undersøgelse påbegyndt i 2015, er uddannelse det vigtigste ud af 16 mulige områder, som spænder fra adgang til rent vand, jobs og sundhedsvæsen til demokrati og klimaspørgsmål. Som jeg ser det, er vi således forpligtede til at udføre videnskabeligt stringente evalueringer, som frembringer relevant viden. Det bliver ikke nemt, men for at fremme vores forståelse for, hvordan undervisning bedst udformes og gives, er det vigtigt, at vi løfter opgaven.

Lærerens afgørende rolle

Af Jesper Risom, Projektleder, Fonden for Entreprenørskab


Fonden for Entreprenørskabs forskning viser, at læreres og underviseres kompetencer og engagement er afgørende for, om entreprenørskabsundervisning har en positiv effekt. Derfor er det vigtigt, at læreren er klædt på til at kunne anvende entreprenørskab i undervisningen. Det kan fx sikres gennem efteruddannelse. Men hvorfor skal læreren egentlig efteruddanne sig? Er det kun for elevernes og de studerendes skyld?

I entreprenørskabsundervisningens natur ligger, at den er baseret på praktisk erfaring og ofte har et eksperimenterende væsen og indhold. Det stiller krav til lærere og undervisere, da det for mange er uvant at undervise på denne måde. Mange griber undervisningen mere traditionelt an, hvilket kan resultere i umotiverede elever og studerende – stik imod hensigten.

Vi ved, at ca. hver femte elev/studerende i Danmark møder entreprenørskab. Men betyder det også, at hver femte lærer og underviser er klædt på til at bruge entreprenørskab som en sammenhængende didaktik fra ABC til Ph.d.?

Artiklens forfatter Jesper Risom
Artiklens forfatter Jesper Risom

Hvad viser forskningen egentlig?

Der er blevet lavet rigtigt meget forskning om læreres betydning. Det er lærere, der skaber støttende og kreative klasserum, og det er lærere, der sætter rammerne for effektiv formativ og summativ feedback. I entreprenøriel undervisning er det typisk kompetencer og færdigheder af en ikke-kognitiv karakter, der er vigtige at fokusere på – såsom kreativitet, hvordan man håndterer usikkerhed og mobiliserer ressourcer. Det er svært at kodificere disse kompetencer og færdigheder, og derfor er de svære at undervise i med traditionelle undervisningsmetoder. For at undervisningen skal opfattes som meningsfuld af eleverne/de studerende, skal den typisk opfylde fem kriterier. Den skal:

  • være sjov
  • være autentisk
  • være kollaborativ
  • give eleverne mulighed for at påtage sig ejerskabet af deres læringsproces
  • tillade brug af forskellige former af talent.

Knud Illeris sammenfatter dette i to spørgsmål, som al motiverende undervisning skal kunne give eleverne/de studerende svar på: hvad betyder dette for mig? Og hvad kan jeg bruge det til?

Studier har vist, at lærere, som bruger disse principper i undervisningen, opfattes som støttende af eleverne. Opfattet lærerstøtte har stor betydning for elevers studiemotivation og skoleengagement (Kathryn R. Wentzels og Jere E. Brophys bog ”Motivating Students to Learn” har en udførlig diskussion om dette emne). Det er også denne effekt, vi ser i vores egne longitudinelle studier. Når elever og studerende oplever, at der er stærkt fokus på entreprenørielle undervisningsmetoder, oplever de også, at deres lærere bliver mere støttende, og dette har så igen en meget positiv indflydelse på deres skoleengagement og deres studiemotivation. Dette hænger blandt andet sammen med, at entreprenørielle undervisningsmetoder typisk opfylder de principper, som er præsenteret ovenfor. Mange lærere bliver nødt til at reevaluere deres opfattelse af eleverne og deres talenter, da det ikke kun er akademisk formåen, som er i centrum for læring, når man underviser med entreprenørielle metoder.

Derfor er det hensigtsmæssigt at styrke lærere og underviseres viden, faglighed og praktiske kunnen. Hvis de er klædt på til at kunne anvende og mestre entreprenørskab i undervisningen, vil det have en klar positiv effekt på dem, de underviser. Det er derfor, vi har igangsat en landsdækkende indsats for efteruddannelse rettet mod alle 194.000 lærere og undervisere i hele uddannelsessystemet i hele Danmark.

Uddannelse er det vigtigste i verden

I 2015 igangsatte FN undersøgelsen ”MY World”, hvor man spurgte mennesker i hele verden hvilke 6 af 16 mulige emner, som betyder mest for dem. De 16 emner spænder bredt, som fx et bedre sundhedsvæsen, bedre jobmuligheder, adgang til rent drikkevand, handling mod klimaændringer, politisk frihed, ligestilling etc. Indtil videre har næsten 10 millioner mennesker fra hele verden deltaget. Og det emne, som flest prioriterer højest, er ”en god uddannelse”. Det gælder også i Danmark, som figuren viser.

Foreløbige resultater fra MY World undersøgelsen:

Figur til E3U blogindlæg_maj2016
Kilde: http://vote.myworld2015.org/

 

Uddannelse er altså det vigtigste i verden – når man spørger verden. Så derfor må lærere og undervisere have verdens vigtigste job. Ikke sandt?

Entreprenørskab som karrierefremmer

Mange mener, at vi står på tærsklen til en ny uddannelsesmæssig revolution. Forhåbentlig.

Der skal mere til at motivere elever og studerende end hidtil. Formel og langvarig uddannelse erstattes af just-in-time læring. Og traditionel tekstbogslæring må i stigende grad vige pladsen for læringsspil og virtual reality. Læreren skal i højere grad motivere og facilitere frem for at informere. Fra diktator til facilitator er et populært mantra.

Man kan spørge sig selv, om evnen til at bruge entreprenørskab i undervisningen er et vigtigt konkurrenceparameter, som den enkelte lærer/underviser kan bruge til at styrke sin karriere? Har entreprenørskabsundervisere lavere ledighed, og får de mere i løn? Mig bekendt er der ikke undersøgelser, der direkte belyser det. Men det kunne være interessant at undersøge.

Fra vores forskning blandt de unge ved vi blandt andet, at innovation og entreprenørskab:

  • Skaber motivation blandt elever og studerende
  • Understøtter, at eleverne har det godt med deres kammerater
  • Øger troen på egne evner, samt evnen til at håndtere usikkerhed
  • Øger deres lyst til at blive iværksættere senere hen

Og enhver uddannelsesleder må vel ønske sig medarbejdere, som kan opnå sådanne resultater.

Ofte hører jeg lærerne begrunde vigtigheden for entreprenørskab i undervisningen med, at det er for eleverne og de studerendes skyld. ”Det er vigtige kompetencer, som kan styrke deres tro på sig selv, deres fremtidsmuligheder og jobudsigter”. Det er mere sjældent at høre argumentationen ”Det er for min egen skyld”.

Fotograf: Benjamin Pomerleau
Fotograf: Benjamin Pomerleau

I den spørgeskemaundersøgelse, vi lavede før vi igangsatte den nye indsats for efteruddannelse, bad vi lærerne og underviserne i Fondens netværk begrunde deres motivation for at deltage i en efteruddannelse i entreprenørskab. På alle tre uddannelsesniveauer nævnes kompetenceudvikling faktisk flest gange som grunden til, at man vil deltage. Mange beskriver, at de hele tiden ønsker at blive dygtigere, udbygge deres faglige kompetencer og styrke deres faglige niveau. De anser en efteruddannelse inden for dette område som en mulighed for at blive en bedre underviser og dermed også som en mulighed for at optimere deres undervisning. Flere giver ligeledes udtryk for, at det er et felt i rivende udvikling og et stort indsatsområde, som det er vigtigt at være rustet til at kunne medvirke til. Herefter nævner næsten ligeså mange, at de også vil deltage i efteruddannelse for deres elevers/studerendes skyld.

Så fælles er, at de fleste har fokus på deres egen kompetenceudvikling. Der ser dog ud til at være en tendens til, at kompetenceudvikling nævnes oftere, når man bevæger sig fra grundskolen (37%) henover ungdomsuddannelserne (42%) til de videregående uddannelser (52%). Læs mere i undersøgelsen her.

Det er dog uklart, hvor mange som ser kompetenceudvikling inden for entreprenørskab som et middel til at styrke sine egne fremtidsmuligheder og sine egne jobudsigter. Det afhænger jo også af, hvad ledelser, kommuner og fagforeninger mener.

Men når jeg efteruddanner mig, er det da også med en klar forventning om, at det vil smitte af på mine jobmuligheder. Og min løn.

Måske tænker entreprenørskabsunderviseren også sådan. Men siger det bare ikke så højt. Det skulle I måske begynde på.

Læs mere om vores indsats for efteruddannelse her.

Skaber entreprenørskabsundervisning flere iværksættere?

Pernille Berg, fil.dr. og Kåre Moberg, ph.d., Forskning & Analyse, Fonden for Entreprenørskab


Det er som oftest det spørgsmål, der altid stilles, når debatten omhandler entreprenørskabsundervisning. Formuleret lidt anderledes, virker det?

Spørgsmålet, om entreprenørskabsundervisning reelt set skaber flere iværksættere, er ikke nyt. Tværtom har flere studier gennem de sidste årtier forholdt sig til netop dette spørgsmål. Det har dog ikke været et let spørgsmål at besvare. Dertil kommer, at forskningsresultaterne til tider viser forskellige mønstre. Det har betydet, at spørgsmålet tit har stået lidt ubesvaret og som oftest omformuleret til at se på entreprenørielle kompetencer og intentioner.

Vi vil dog i dette indlæg gøre et forsøg på at folde svaret på spørgsmålet lidt ud. Og ja, entreprenørskabsundervisning skaber flere iværksættere. Hvis det altså bliver gjort rigtigt.

Pernille Berg og Kåre Moberg
Artiklens forfattere Pernille Berg og Kåre Moberg

Spørgsmålet er dog ikke let at besvare. Udfordringen har blandt andet været manglen på longitudinelle studier, hvor man har fulgt elever og studerende over flere år. For at kunne besvare spørgsmålet kræver det nemlig, at elever og studerende er fulgt gennem en årrække. Da gennemsnitsalderen for førstegangs-iværksættere ligger mellem slutningen af 30’erne og starten af 40’erne (Delmar & Davidsson, 2005) – i Danmark er gennemsnitsalderen 38 år (ERST, 2011) – er sammenhængen mellem undervisning og opstart af egen virksomhed ganske svær at bevise. Udfordringen med at påvise en sammenhæng mellem entreprenørskabsundervisning og opstart af egen virksomhed er især vanskelig for entreprenørskabsundervisning på grundskole og ungdomsuddannelsesniveau, da tidsspændet fra undervisning og opstart af egen virksomhed er omfattende.

De fleste undersøgelser har derfor valgt at fokusere på variabler, der kan forudsige fremtidige entreprenørielle aktiviteter, som man kan måle på kort sigt, såsom entreprenørielle attituder, intentioner og selvtillid til at gennemføre entreprenørielle aktiviteter. Resultaterne af disse studier varierer alt efter hvilke slags entreprenørskabsforløb, de har målt effekten af. Et af de mere kendte studier viser eksempelvis, at entreprenørskabsundervisning har en negativ effekt på entreprenørielle intentioner. Studiet er gennemført i Holland af Oosterbeek, van Praag og Ijsselstein (2009). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de studerende i dette forløb arbejdede i grupper af mindst 10 studerende, og det kan sagtens være dette, som resulterede i den negative effekt. Med andre ord, undersøgelsens konklusion er måske ikke retvisende for effekten af entreprenørskabsundervisning.

En forskergruppe baseret i Canada viste eksempelvis for nylig i en metaanalyse af programevalueringer af entreprenørskabsundervisning, at undervisningen overordnet har en positiv effekt på entreprenøriel human kapital, altså de unges mod, selvindsigt, selvtillid og udholdenhed.(Martin, McNally og Kay, 2013).

Når entreprenørskabsundervisning virker

Vores egne studier bakker op om resultatet af denne metaanalyse, da vores analyser viser, at undervisning i entreprenørskab – både på grundskole-, ungdomsuddannelses- og videregående niveau – har en positiv indflydelse på elevernes og de studerendes entreprenørielle attituder, intentioner og selvtillid til at gennemføre entreprenørielle aktiviteter. Vores fokus har dog heller ikke været at forsøge at besvare spørgsmålet om det virker eller ej, da vi har vurderet det som mere interessant at undersøge, hvad som virker, hvorfor det virker og for hvem det virker.

Vi har derfor altid sammenlignet forskellige tilgange til entreprenørskabs- og innovationsundervisning og sammenlignet effekterne af mange forskellige forløb.

Vi kan derfor besvare spørgsmålet ”Skaber entreprenørskabsundervisning flere iværksættere?” med, at det kommer an på, hvordan denne undervisning foregår.

På grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau ser vi, at entreprenørskabsundervisning, der har et stærkt fokus på mere bløde kompetencer såsom kreativitet, proaktivitet og handlingsrettede færdigheder, har en positiv indflydelse på elevernes skoleengagement. På den anden side har en sådan entreprenørskabsundervisning en negativ sammenhæng med elevernes entreprenørielle intentioner. Omvendt forholder det sig med undervisning, der fokuserer på de mere hårde og kodificérbare entreprenørielle færdigheder, såsom forretningsplaner og hvordan man vurderer forretningsidéer. Som lærer og skole må man altså overveje hvilket resultat, man ønsker undervisningen skal skabe. Fra forskningen ved vi også, at man som lærer og institution skal være bevidst om, at der ikke findes særlig meget viden om, hvilken effekt entreprenørielle intentioner har på elever i den alder. Derimod viser mange undersøgelser, at der er en meget positiv sammenhæng mellem skoleengagement/skoleglæde og unge elevers fremtidige socioøkonomiske adfærd.

Investor Ball 2015

I vores seneste undersøgelse, som fokuserede på Company Programme-forløb i otte europæiske lande, var vores fokus at undersøge, hvilke undervisningsmetoder som havde den mest positive indflydelse på elevernes tillid til egne evner i forhold til at udføre entreprenørielle aktiviteter, samt deres skoleengagement og motivation. Company Programme har typisk fokus på både bløde og hårde entreprenørielle færdigheder, så det er derfor ikke overraskende, at vores resultater viser, at forløbet havde positiv indflydelse på både entreprenørielle intentioner og skoleengagement. Vi kunne dog se, at det især var betydningsfuldt, at forløbet fandt sted som en enkeltstående aktivitet, og at autentiske opgaver stillet af det lokale erhvervsliv samt formativ feedback gav en særligt god effekt. Dette hænger tæt sammen med værdiskabelse som et centralt element i entreprenørskabsundervisning. De faktorer, der havde en mindre positiv effekt i vores undersøgelse, var, når undervisningen blev varetaget af iværksættere, og hvor der var stærkt fokus på forretningsplaner.

På videregående niveau viser vores studier, at entreprenørskabsundervisning, der har stærkt fokus på de studerendes egen baggrundsviden, interesser og motivationer, samt at de har lov til at gennemføre deres eget entreprenørielle projekt, har en meget positiv indflydelse på antallet af studerende, der starter nye virksomheder. De programmer, der har mere fokus på at undervise i entreprenørskab ved, at de studerende arbejder med et eksisterende innovationsprojekt i etablerede virksomheder, har en meget negativ effekt på antallet af studerende, der starter egen virksomhed. Det skal dog understreges, at vi i denne undersøgelse kun har fulgt de studerende i en toårs periode, så det er for tidligt at konkludere, hvilken effekt disse undervisningstilgange faktisk har på de studerendes adfærd på længere sigt.

Vi kan dog afsløre, at der findes et par velkendte longitudinelle studier, der har fokuseret på at besvare spørgsmålet ”Skaber entreprenørskabsundervisning flere iværksættere?” Et af de mere kendte er lavet af de amerikanske forskere Charney og Libecap. Charney og Libecap indsamlede data på et entreprenørsprogram over en 10-års periode for at kunne undersøge, i hvilken udstrækning programmets dimittender blev iværksættere. Deres resultater viste, at sandsynligheden for, at disse dimittender arbejdede i en nystartet virksomhed, var 300% højere sammenlignet med kontrolgruppen. Det er dog vigtigt at understrege, at den deltagende kontrolgruppe primært bestod af studerende inden for samfundsvidenskab, og disse er typisk overrepræsenterede hvad angår beskæftigelse inden for den offentlige sektor. På ungdomsuddannelsesniveau har de svenske forskere Elert, Andersson og Wennberg undersøgt hvilke longitudinelle effekter, som Company Programme har haft på svenske elever. Deres resultater viser, at der er signifikant flere elever, som har deltaget på et Company Programme-forløb, der efterfølgende blev iværksættere.

Så ja, vi kan med forskningsviden besvare spørgsmålet ganske klart: Entreprenørskabsundervisning skaber flere iværksættere. Og entreprenørskabsundervisning fremmer også de entreprenørielle kompetencer, som er essentielle i såvel eksisterende som nye virksomheder.

 

Datagrundlag/kilder:

Charney, A. & Libecap, G. D. 2000. The Impact of entrepreneurship education: An evaluation of the Berger entrepreneurship program at the University of Arizona, 1985-1999. Final report to the Kauffman Center for Entrepreneurial Leadership.

Elert, N., Anderson, F., Wennberg, K. 2015. The impact of entrepreneurship education in high school on long-term entrepreneurial performance.  Journal of Economic Behavior and Organization

Delmar, F. & Davidsson, P. 2000. Where do they come from? Prevalence and characteristics of nascent entrepreneurs. Entrepreneurship & Regional Development, 12, 1-23.

ERST. 2011. Iværksætterindex 2011 – Vilkår for iværksettere i Denmark. Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Martin, B., J. McNally, & Kay, M. 2013. Examining the Formation of Human Capital in Entrepreneurship: A Meta-Analysis of Entrepreneurship Education Outcomes. Journal of Business Venturing, 28(2), 211-224.

Oosterbeek, H., Van Praag, C.M. & IJsselstein, A. 2009. The impact of entrepreneurship education on entrepreneurship skills and motivation. European Economic Review, 54, 442-454.