Undgå disse iværksætterideer

Af Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab


For et år siden skrev jeg et blogindlæg under overskriften: ”10 iværksætterideer med en vanskelig fremtid”. Siden da har jeg været så heldig at gennemgå yderligere godt 500 iværksætterideer. Med disse i bagagen mener jeg, at der nu grobund for et opdateret indlæg.

Evaluering af en forretningsidé, et pitch eller en forretningsplan er jo på mange måder et forsøg på at kunne ”spå” om ideens udvikling i fremtiden – altså en vurdering af dens potentiale for succes i fremtiden. Men da jeg og andre, som vurderer denne type af ideer, jo i sagens natur ikke bogstaveligt talt kan se ind i fremtiden, så vil vurderingen jo altid have en vis subjektiv toning. Ikke desto mindre er det jo formålet at udpege de startup-ideer, som har størst sandsynlighed for succes.

Forskningen viser, at jo mere erfaring de der evaluerer ideerne har, jo oftere rammer man rigtig med sin evaluering og spotter ideerne med stort potentiale. Og da jeg er så heldig årligt at evaluere rigtig mange forretningsideer fra tidlig-stadie iværksættere, og samtidig kunne følge deres udvikling, så opstår også nogle mønstre. De fleste af de iværksættere, jeg møder, er førstegangsiværksættere – altså nogen med begrænset erfaring – og iværksætterideerne kommer ofte fra elever eller studerende, som atypisk for deres årgang har valgt at kaste sig over livet som iværksætter. Jeg ser flest ideer fra danske unge, men via mit internationale netværk, bliver jeg også i rigt mål eksponeret for ideer, hvis oprindelse kommer uden for Danmark.

I Fonden for Entreprenørskab har vi gennem særligt vores Mikrolegatordning en meget konkret erfaring med både at evaluere og efterfølgende følge de startups, som har modtaget disse legater. Og vores analyser viser også, at vi efterhånden er ret gode til denne evaluering.

I dette oplæg vil jeg forsøge at samle nogle af de erfaringer, jeg over tid har gjort mig om de forskellige iværksætteridétyper, som jeg spår en vanskelig fremtid.

 

Svære iværksætterideer med lav succesrate

Her følger et overblik over den type af iværksætterideer, som jeg personligt mener, man skal prøve at undgå. 

  1. Teknologier, som leder efter et behov
    En af de store grupper af udfordrede iværksætterideer er de ideer, hvor teknologien er så dominerende, at iværksætteren (eller opfinderen) helt glemmer, at der skal være en kunde, som kan efterspørge denne. Vi ser ofte, at denne type af ideer kommer fra miljøer med en stærk naturvidenskabelig forankring. For eksempel ser vi lige nu rigtig mange iværksættere, som finder fascination i sensor-, GPS-, geolokaliserings- eller becon-teknologier. Her bliver den forretningsmæssige del af virksomheden nærmest ”klistret på”. Man har nærmest fornemmelsen af, at opfinderen først har fundet eller udviklet teknologien og dernæst spurgt sig: ”mon ikke jeg kan lave en virksomhed med dette som udgangspunkt?”.
  2. Social / impact ideer uden økonomi
    Den seneste tid har jeg oplevet, at der er kommet rigtig godt gang i de social- og impact-økonomiske ideer: altså ideer som søger at løse en større samfundsudfordring (læs mere i dette tidligere blogindlæg). Dette kan være at løse udfordringer for en særlig udsat befolkningsgruppe, at skabe et bedre klima, løse fødevareudfordringer etc. Det er fantastisk med denne type ideer, som løser noget, som er større end dem selv. Udfordringen er, hvis man ikke formår at tydeliggøre og skabe en forretning, samtidig med at ideen løser en samfundsmæssig udfordring. Hvis indtægterne kun tænkes at komme fra offentlige subsidier eller private sponsorater, så viser erfaringen, at ideerne er udfordret.
  3. Deleøkonomiens eufori
    Deleøkonomi er stadig ”hot”. Med stærke iværksættereksempler som fx GoMore og Airbnb og god iværksætterkarma, så opstår der lige nu rigtig mange ideer med deleøkonomi som centralt element. I markedet er der også gode eksempler på, at man kan kombinere det at tjene penge med den gode sociale og miljømæssige målsætning. Personligt kan jeg rigtig godt lide denne type af ideer, men der er for mig at se også en grænse for, hvad man kan dele, samtidig med at man får en forretning ud af det.
    De ideer, som jeg spår en svær fremtid, er dér, hvor engangsprisen på den ting (eller ydelse), man søger at bytte, er så lav, at transaktionsomkostningen nærmer sig prisen af selve produktet. Jeg anbefaler således, at man afholder sig fra deleøkonomivirksomheder på lavprisprodukter og ting hvor slidtage mm. er høj.
  4. Uopdagede talentfulde unge
    Dem, som følger mig på de sociale medier, ved, at jeg er dybt betaget af elever og studerendes kreative og innovative formåen. Ungdommen i dag besidder egenskaber, som ældre generationer ikke har. Når det er sagt, så ser jeg i rigt mål iværksætterideer, som er lavet over skabelonen ”at skabe links mellem uopdagede unge talenter og en omverden, som ikke kan finde dem”. Udfordringerne med disse ideer er flere: dels findes der i dag allerede et hav af matchmaking- og rekrutteringsydelser, og dels antages det, at de unges værdi langt overstiger den, som markedet kan vurdere. Begge antagelser viser sig ofte ikke at kunne dokumenteres i tilstrækkeligt omfang.
  5. Jeg vil bare så gerne være iværksætter
    Det at være iværksætter er heldigvis blevet hot. Særligt blandt unge ser vi heldigvis en spirende iværksætterkultur – og dette er en god udvikling. Vi ser dog også flere som lidt ukritisk forsøger at skabe en virksomhed for bare at gøre det. Man skal huske, at det at skabe en virksomhed er en ressourcekrævende opgave, som man skal brænde for, og hvor man skal forvente at lægge mange timer. Derfor kan det være en god idé at gøre op med sig selv, om det er ønsket om at blive iværksætter, der trækker, eller det er den løsning, man skaber, som er det drivende. Hvis det er det første, så vil jeg opfordre til, at man i stedet bruger tiden på at finde den rette idé eller deltage i et eksisterende team.
  6. Det hjælpeløse erhvervsliv
    En særlig type ideer er dem, som bygger på den antagelse, at etablerede virksomheder og organisationer har kæmpestore problemer, som bedst kan løses af unge uopdagede talenter. De ideer, som kombinerer de ovenstående kategorier: altså der hvor virksomheder gøres hjælpeløse, og hvor unge gøres til sagliggørende problemknusere, er de mest udfordrede. Desværre virker det til, at virksomhedernes udfordringer bliver for tænkte: altså deres udfordringer gøres større, end de måske reelt er. Ligeledes gøres de unges talenter uforholdsmæssigt værdifulde i forhold andre personlige ressourcer.
  7. Sociale connection apps
    Jeg ser rigtig mange apps, som forsøger at ”connecte” folk. Og heldigvis ser jeg også, at flere af dem over tid får mange brugere. Problemet for mange af disse ideer er, at det mere er fascinationen af og værdien i at kunne connecte, der alene udgør omdrejningspunktet. En særlig kategori er de ideer, som tager udgangspunkt i afarter af ”find my friends”. Altså hvor ens venner kan se, hvor man er, hvad man laver etc., og man således kan mødes. Eller de ideer, hvor folk med fælles fritidsinteresser kan finde hinanden. Til dato har jeg desværre ikke set ret mange af denne type apps, der danner grundlaget for at tjene penge.
  8. Iværksættere, der sælger til andre iværksættere
    En særlig kategori er de iværksætterideer, som på forskellig vis forsøger at skabe en virksomhed ud af at sælge ydelser eller produkter til andre (unge) iværksættere. Ofte kommer ideerne fra de unges egne frustrationer som tidlig-stadie iværksættere og konverteres så til en idé. Udfordringen her er, at de unge iværksættere sjældent har midler til at betale for denne type ydelser – eller at behovet ikke er brændende som antaget. Her ses igen en del social connection apps og værktøjer til forretningsudvikling. Begge ydelser som allerede findes i hobetal.
  9. Kommercielle ideer uden teknisk kompetence
    Startups er ingenting uden et team til at eksekvere idéen. Den første kategori i listen her var ideer, hvor en teknologi søgte et behov. Dette er ofte teams, som har store tekniske kompetencer. Men jeg ser også det modsatte – et team, der gerne vil bygge en startup forankret i en teknologi, men hvor ingen i teamet har de fornødne tekniske færdigheder. Det kan fx være ønsket om at bygge en app- eller webplatform, men ingen i teamet har de fornødne færdigheder til bare at bygge en basal udgave, for slet ikke at tale om at skabe en reel teknologisk udvikling. Prøv i stedet at udvikle virksomheder, der matcher teamets kompetencer, eller også må teamet suppleres.
  10. Ét-produkt-designeren
    I Danmark har vi en lang tradition for at lave fantastiske designs. Dansk erhvervshistorie er fyldt med kreative håndværkere og designere, som har skabt produkter og virksomheder, der både har skabt glæde for dem, som anvender dem, og for de, som tjener penge på det. Jeg er selv i den privilegerede situation, at jeg møder unge designere, som kan kreere verdensklasseproduktioner. Der er mange gode, men jeg oplever desværre også en del, som regner med at kunne bygge en virksomhed omkring ét produkt/design. Jeg plejer at kalde dem one-product-companies. Desværre bliver mange af disse ikke til ret meget, da grundlaget i det ene produkt/design ofte er for lidt til, at man kan leve af det. Derfor er det ofte et ”must”, at virksomheden har en ”kollektion” af produkter.
  11. Virksomheder, som vil sælge til uddannelsesinstitutioner
    I disse år ser vi i stigende grad, at studerende fra både lærer- og pædagoguddannelserne skaber forretningsideer. Det er jo en fantastisk udvikling, at de unge kan se flere muligheder med udgangspunkt i de ellers traditionelt professionsbundne uddannelser. Netop herfra opstår der ofte ideer inden for undervisningsmaterialeområdet eller træning af læring i det hele taget. De ideer, som er særligt udfordrede, er de, som tænker skolerne som kunder eller aftagere. Problemet er dels, at skolerne sjældent har midlerne til at købe deres materialer, og dels at det danske marked bare er uendeligt lille. Problemet ligger ofte i manglende analyse af markedets købekraft og manglende udsyn til resten af verden.

Der findes givetvis mange andre kategorier, men det her er disse her, jeg oftest møder, og der hvor udfordringerne er størst. Jeg ved ikke, om opgørelsen kan bruges som en checkliste, men jeg håber, at den alligevel kan anvendes som en rettesnor, så de energiske og talentfulde unge iværksættere bruger mere tid på de gode ideer og mindre på de ideer, som på forhånd er spået en svær fremtid.

Blogindlæggets forfatter, Christian Vintergaard